SRP om borgerkrigen i Syrien | Historie A og Samfundsfag A

Side 1

1

USA’s udenrigspolitik og borgerkrigen i Syrien

Side 2

2

Abstract

This paper examines American foreign policy and its context with the Syrian Civil War. It describes the background and development of the Syrian conflict and indicates how the cold war history between the Russian Federation and the United States of America may have had an influence on the behaviour of these two countries and may have defined their relationship leading to a blockade for negotiations in the United Nations (UN) Security Council. A critical analysis of an extract of

Barack Obama’s speech to the UN General Assembly on 28^{th} September 2015 is interpreted

together with a comparative analysis of the interests of the most influential actors and their respective positions in the conflict. Also discussed is an evaluation of possibilities and challenges that the United States has in order to resolve the conflict and whether or not their hegemonic position on the global stage has changed based on the current situation. Furthermore, it is discussed if lack of support and identical interests from other great nations may be a reason for Obama’s perceived lack of intervention in Syria, even though Assad crossed his ‘red line’ by using chemical weapons towards the Syrian civilian population. This study explains how the BRICS countries

(Brasilia, Russia, India, China and South Africa) have grown in the past years and are considered a threat towards USA’s hegemonic position of being the only unipolar country in the world. Finally, the Syrian Civil War and widespread political violence is a clear indication that the world order is about to change based on patterns of past events.

Side 3

3

Indholdsfortegnelse

ABSTRACT ........................................................................................................................................................................................................................................... 2 INDLEDNING ................................................................................................................................................................................................................................... 4 METODE .................................................................................................................................................................................................................................................. 5

1. REDEGØRELSE FOR BAGGRUNDEN FOR - OG UDVIKLINGEN AF BORGERKRIGEN I

SYRIEN ....................................................................................................................................................................................................................................................... 6

1.2 POLITISKE FORHOLD EFTER UAFHÆNGIGHEDEN FRA 6!

1.3 HAFEZ AL-ASSAD SOM LEDER UNDER POLITISKE UROLIGHEDER 6!

1.4 BASHAR AL-ASSAD SOM NY LEDER 7!

1.5 FRA OPRØR TIL BORGERKRIG 8!

1.6 DEN NUVÆRENDE SITUATION I SYRIEN I 2016 ............................................................................. 9

2. UNDERSØGELSE AF USA’S ROLLE I KONFLIKTEN MED UDGANGSPUNKT I EN

KILDEKRITISK ANALYSE AF EN TALE AF BARACK OBAMA SAMT UDVALGTE

AKTØRERS POSITIONER OG INTERESSER I KONFLIKTEN ..................................................................................... 10

2.2 ANALYSE AF OBAMAS TALE TIL FN’S GENERALFORSAMLING ................................................... 10

2.3 OBAMAS RØDE LINJE ................................................................................................................. 12

2.4 UDVALGTE AKTØRERS POSITIONER OG INTERESSER ................................................................... 14 Rusland ................................................................................................................................................... 15 Iran .......................................................................................................................................................... 16 Islamisk Stat ............................................................................................................................................ 16

2.5 KOMPARATIV ANALYSE ............................................................................................................. 17

3. DISKUSSION AF UDFORDRINGERNE OG MULIGHEDERNE FOR AT LØSE

KONFLIKTEN SAMT VURDERING AF KONFLIKTENS FØLGEVIRKNINGER FOR

VERDENSORDENEN UD FRA ET HISTORISK PERSPEKTIV ....................................................................................... 18

3.2 ER USA’S POSITION SOM UNIPOLÆR SUPERMAGT SLUT? ........................................................... 18

3.3 VERDENSORDENER GENNEM HISTORIEN .................................................................................... 18

3.4 IDEALISME OG REALISME ........................................................................................................... 19

3.5 ALTERNATIVE VERDENSORDENER FOR USA .............................................................................. 20

3.6 USA'S UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR AT LØSE KONFLIKTEN .......................................... 22 KONKLUSION ............................................................................................................................................................................................................................. 24 LITTERATURLISTE ................................................................................................................................................................................................................. 25 BILAG ........................................................................................................................................................................................................................................................ 27 BILAG 1 ........................................................................................................................................... 27 BILAG 2 ........................................................................................................................................... 29 BILAG 3 ........................................................................................................................................... 30

Side 4

4

Indledning

Syrien har siden oldtiden været skueplads for mange konflikter. Damaskus er ”stedet, hvor blodet udgydes,” så der er ikke noget nyt i, at der er krig i området. Fra at have været under fransk dominans opnåede landet selvstændighed, men først med Hafez al-Assad blev landet mere stabilt efter en lang række militærkup. Under den kolde krig var Syrien en del af Sovjetsfæren, og da den situation ændredes med den kolde krigs ophør, fortsatte Assad med at styre landet med hård hånd.

Sønnen Bashar førte faderens hårde linje videre. Det Arabiske Forår, der begyndte i 2011, satte også Syriens befolkning i brand, og den borgerkrig, der blev konsekvensen, rejste spørgsmålet: Hvordan vil det internationale samfund reagere på den humanitære katastrofe, der hurtigt opstod med millioner af flygtninge og uendelig lidelser for civilbefolkningen til følge. Under den unipolære situation ville USA nok have grebet ind som i Kosovo og Libyen, men det er ikke sket. Dertil kommer spørgsmålet om en mulig ny verdensorden og de heraf afledte implikationer for konflikten i Syrien. Jeg vil derfor med udgangspunkt i en historisk redegørelse analysere de centrale aktørers motiver for at blande sig i konflikten, herunder ikke mindst USA's, og diskutere Syrien-konfliktens betydning for det internationale system, samt hvorledes stormagtsrelationerne bliver påvirket. Med Donald Trump som præsident kan man kun antage, at USA vil afholde sig fra at optræde som den unipolære politibetjent, de har været siden Sovjetunionens sammenbrud og murens fald i 1989, da alle talte om, at den ideologiske kamp var død, og USA ville stå i spidsen for den nye verdensorden.

Side 5

5

Metode

Den kildekritiske metode, som blev udviklet omkring slutningen af 1800-tallet, var beregnet til arbejdet med middelalderkilder, og havde til formål at udskille de kilder, der var afhængige af andre og ældre kilder. Derfor var begreberne første- og andenhåndsvidner, aktiv og passiv deltager brugbare, når sandheden om en begivenhed skulle findes. Et andet begrebspar var levning og beretning, idet levningen defineredes som et aktstykke, der indgik i en historisk begivenhed, fx et privilegiebrev. En beretnings tendens skulle bestemmes for at udelukke, at der var tale om en farvet og derfor upålidelig beretning. Den historiske sandhed som begreb er nok blevet noget forældet.

Hvad metoden skal kunne nu, er stadig at skelne mellem levning og beretning, men i stedet for sandheden er det snarere kildens placering i et forløb, dens ophavssituation og ikke mindst dens formål, der skal afdækkes. Hvis formålet er at vurdere Obamas udenrigspolitik, er tekstanalyse en mere frugtbar metode. Historie er ikke naturvidenskab, men et hermeneutisk samfundsvidenskabeligt fag - en fortolkningsvidenskab. Vurderingen af de berettende dele af Obamas tekster kan underkastes en mere kildekritisk metode. Man kan prøve at finde ud af, hvor Obamas viden om forholdene i Syrien stammer fra, og hvilken tendens, de har. Tekstfortolkning af historiske kilder, såvel som andre typer tekster, sker ved hjælp at argumentationsanalyse, retorisk analyse og diskursanalyse. Hvad Obama udtaler i sine taler om USA’s holdning til konflikten i Syrien, kan sammenholdes med, hvad USA faktisk foretager sig i Syrien. Så bliver vi måske i stand til at vurdere, om USA, som aktør i international politik, har skiftet kurs, og om Obama overvejende

                                            1
er realist eller idealist som leder af udenrigspolitikken.

1

http://www.emu.dk/sites/default/files/Introduktion%20til%20kildekritik.pdf

Side 6

6

1. Redegørelse for baggrunden for - og udviklingen af borgerkrigen i Syrien

Syriens historie siden 1900-tallet er præget af mange folkeslags kulturelle sammenstød; særligt mellem den østlige og vestlige del af landet. Dog begynder Syriens moderne historie omkring 1946, da det franske mandat ophørte. Indtil da havde Frankrig administreret både Syrien og Libanon efter Det Osmanniske Riges sammenbrud på en sådan måde, at det resulterede i, at Syriens religiøse mindretal blev spillet ud mod hinanden. Sunnimuslimerne var den dominerende gruppe, men der

                                                               2
var også mindretal af kristne, shiiter, alawitter, drusere og ikke mindst kurdere.

1.2 Politiske forhold efter uafhængigheden fra

Efter den syriske selvstændighed i 1946 var alawitterne den mest magtfulde sekt. Dens leder fra

1970 var Hafez al-Assad, som var leder af det socialistiske, sekulære og panarabiske parti, Ba’ath-partiet, og tog magten ved et kup i 1970. Han forblev præsident frem til sin død i 2000.

1.3 Hafez al-Assad som leder under politiske uroligheder

Hafez al-Assads tid som præsident var dog præget af mange politiske uroligheder. Herunder blev konfrontationerne med Israel øget som en reaktion på de aktioner, palæstinenserne foretog ind over Israels territorium fra Syrien. Fra slutningen af 1970’erne var der en stigende utilfredshed med Hafez al-Assads styre grundet korruption, engagement i krigen i Libanon samt alawitternes undertrykkelse af andre trosretninger til trods for, at alawitterne kun udgør 12% af befolkningen, mens hele 74% er sunnimuslimer. Hafez al-Assad var selv alawit. Han forsøgte at etablere et liberalistisk og privat erhvervsliv. Derudover fortsatte han det udenrigspolitiske samarbejde med Rusland og med at forbedre landets forhold til de vestlige magter. Urolighederne fortsatte, særlig efter at Det Muslimske Broderskab igen fik stor udbredelse i Mellemøsten. I begyndelsen af

1980’erne var der gensidige angreb mellem Det Muslimske broderskab og regimet. Det syriske militær forsøgte at stoppe et oprør i byen Hama, men det resulterede i en operation, hvor titusinder døde. Efter denne blodige massakre i Hama blev det gjort ulovligt at være medlem af Det

                                                         3
Muslimske Broderskab; i værste fald blev det forbundet med dødsstraf. Shia-bevægelsen

2

http://www.faktalink.dk/titelliste/borgerkrigen-i-syrien/historisk-baggrund

3

http://www.faktalink.dk/titelliste/borgerkrigen-i-syrien/hele-faktalinket-om-borgerkrigen-i-syrien

Side 7

7

Hizbollah, ”Guds parti”, blev oprettet omkring 1980’erne, samtidig med at Israel invaderede

                                                      4
Libanon. Hizbollah og Assad-styret støtter hinanden den dag i dag.

1.4 Bashar al-Assad som ny leder

Oprindeligt var det ikke Bashar al-Assad, som skulle have overtaget Hafez’ titel som Syriens præsident; det skulle derimod have været hans storebror, Basil. Basil omkom imidlertid i en bilulykke i 1994, og det var dermed Bashar, der skulle arve posten. Bashar al-Assad er uddannet øjenlæge fra London, og han blev af den grund anset for at være forholdsvis vestlig og moderne orienteret, men havde dog ikke samme militære erfaring, som sin afdøde far. De ”liberale” kredse i Syrien var derfor håbefulde, da han overtog magten ved årtusindskiftet. Desuden var hans profil ikke ligeså hård som hans fars, og der var i begyndelsen tvivl, om han overhovedet var interesseret i at overtage sin fars post. Selv kritiserede han sin fars tidligere styre ved sin indsættelsestale som præsident. Ønsket lød også på økonomiske reformer og modernisering under hans indsættelsestale.

Målene var sat højt: 6-7% årlig vækst og stimulering af den private økonomiske sektor. Der kom stigende velstand i Aleppo og Damaskus, men væksten blev også bremset af korruption og

          5
bureaukrati. Dog var det vanskeligt for Syrien at skulle håndtere de mange flygtninge fra Irak efter

Den Anden Golfkrig. Efter Saddam Husseins fald i Irak lettedes samhandelen mellem de to lande.

Derudover forbedrede Syrien sit forhold til Tyrkiet i form af en frihandelsaftale. Turisme og investeringer øgedes i begge landene. I de første to år af Bashars regeringstid blev en vis ytringsfrihed tilladt. Det blev kaldt Damaskusforåret. Kritikere af landets styre turde træde frem, men det var en kort affære. Dissidenter blev arresteret efter 2001 og idømt straffe. Oppositionen mistede tiltroen til Bashar og hans styre. Befolkningen blev derefter overvåget og kontrolleret af mukhabarat, som består af en række sikkerhedstjenester og den militære efterretningstjeneste.

Overvågningssystemer blev en realitet, og spioner fra de enkelte grupperinger spionerede mod hinanden. Cirka 50-70.000 var ansat i de nye sikkerhedstjenester. De havde magten til at undertrykke enhver form for åben kritik af regeringen. Selv fremstillede regeringen den overdrevne overvågning som en nødvendighed for den politiske stabilitet, som man mente ikke havde eksisteret

                         6
i landet siden uafhængigheden.

4

Thiedecke, Johny. Syrien. 1. Udgave, 1. Oplag, forlaget Pantheon, 2016, side 36

5

Thiedecke, Johny. Syrien. 1. Udgave, 1. Oplag, forlaget Pantheon, 2016, side 38

6

http://www.faktalink.dk/titelliste/borgerkrigen-i-syrien/hele-faktalinket-om-borgerkrigen-i-syrien

Side 8

8

1.5 Fra oprør til borgerkrig

Som et startskud på Det Arabiske Forår satte den tunesiske grønthandler, Mohamed Bouazizi ild til sig selv i december 2010 i protest mod myndighederne, da hans varer var blevet konfiskeret. Efter en måneds demonstrationer som følge af grønthandlerens selvmord flygtede den tunesiske diktator.

I begyndelsen af 2011 bredte de oprørske demonstrationer sig til lande som Algeriet, Marokko, Yemen, Jordan, Egypten og Libyen i håb om demokrati og frie valg. Ligheden mellem disse lande var blandt andet økonomien ”Crony Capitalism,” en korrupt og nepotistisk økonomi, hvor ens succes i forretningslivet udelukkende var afhængig af, hvilke forbindelser man havde til

         7
regeringen. Syrien virkede umiddelbart ikke påvirket af Det Arabiske Forår, men i marts 2011

begyndte de første systemkritikere at samle folk til demonstrationer i Damaskus; dog var antallet af demonstranter ikke højt. Men i Deraa, som er en by i det sydvestlige Syrien med cirka 80.000 indbyggere, der grænser op til Jordan, skrev nogle skolebørn den 6. marts 2011 ”ned med systemet” på en væg på deres skole. Dette resulterede i, at sikkerhedstjenesten anholdte 15 unge mellem 10-15 år, hvorefter de blev bragt til Damaskus, så de kunne blive afhørt. Her blev de angiveligt tortureret,

                                                                             8
og én af drengene på blot 13 år blev tortureret til døde ifølge FN’s råd for Menneskerettigheder.

Forældrene til børnene påbegyndte en demonstrationsmarch gennem byen til Omari-moskeen i Deraa. Demonstrationen voksede i takt med, at den gik gennem byen i enighed med forældrene om at protestere mod en statsmagt, der kunne finde på at angribe og torturere børn på den måde.

Sikkerhedsstyrkerne i byen åbnede samme dag ild mod demonstranterne, hvilket resulterede i, at fire blev dræbt. Næste dag dukkede 20.000 demonstranter op til begravelsen af de fire ofre.

Fjendtlige ord mod regeringen blev råbt højt som aldrig før, og hærværk blev begået på Ba’ath-partiets hovedkvarter, sikkerhedsstyrkernes kvarter og guvernørens kontor. De næste dage dræbte sikkerhedsstyrkerne tilfældige mennesker i Omari-moskeen og flere hundrede blev såret.

Demonstrationerne bredte sig hurtigt til andre byer såsom Hama, Latakia, og Homs, hvor Ba’ath-partiets lokale hovedkvarterer også blev brændt. Først i 2012 nåede de til Aleppo, da det i starten var en af Assads støttebyer. Der var turister i massevis, stigende handel og ikke mindst en overklasse, der havde mistillid til bønderne og deres oprør. Dog blev kampene meget voldsomme, da de først nåede frem. I begyndelse krævede oprørerne i Damaskus egentlig ikke, at Assad skulle fjernes fra sin post som præsident, men de krævede mest af alt en ophævelse af den undtagelsestilstand, som havde hersket helt siden 1963. Desuden ønskede oprørerne et opgør mod

7

Thiedecke, Johny. Syrien. 1. Udgave, 1. Oplag, forlaget Pantheon, 2016, side 40

8

Thiedecke, Johny. Syrien. 1. Udgave, 1. Oplag, forlaget Pantheon, 2016, side 40

Side 9

9 den totalitære korruption i landet samt økonomiske reformer, der skulle rette op på den sociale skævhed. Regeringen begyndte nu at modarbejde demonstranterne med mere fredelige midler, men i 2011 udviklede det sig til at være væbnet modstand. Adskillige soldater deserterede fra hæren for at støtte demonstranterne. Væbnede oppositionsfolk sluttede sig sammen og fik navnet Den Frie Syriske Hær. Situationen udviklede sig fra at være en væbnet konflikt til en borgerkrig den 2.

februar 2012. Her blev en militær operation indledt med det formål at få oprørerne ud af Syriens tredjestørste by, Homs. Hæren foretog et bombardement mod byen og ryddede dernæst alle huse.

Det gjorde det helt klart for hele verden, at Syrien nu var i åben borgerkrig. En borgerkrig, der ikke

kun handler om modstanden mod Assad, men også om oprørsgruppernes interne stridigheder.^{9}

1.6 Den nuværende situation i Syrien i 2016

Syrien er under konstant fragmentering. Generelt set er situationen lige nu således, at regeringen kontrollerer alle Syriens store byer og den vestlige del af landet med undtagelse af byen Raqqa.

Raqqa og den østlige del af Syrien er kontrolleret af Islamisk Stat. Kurdiske styrker kontrollerer det nordlige Syrien. Endelig kontrollerer de moderate oprørsgrupper området omkring Aleppo i den nordlige del af Syrien, området omkring byen Homs i midten af landet, samt området syd for byen

                     10
Deraa i det sydlige Syrien.

Dog er der konstant kampe, som forårsager ændringer i grænserne og opdelingen af områderne. Med hjælp fra Rusland har Assad-regeringen netop tilbageerobret områder i nærheden af Aleppo samt oldtidsbyen Palmyra, som tidligere har været kontrolleret af oprørsgrupperne og af IS. Aleppo har fået tildelt den symbolværdi af eksperter, at de som vinder kontrollen over Aleppo, også vinder borgerkrigen. Det antages, at den humanitære situation aldrig har været værre i Syrien, og at det er en af vor tids største humanitære katastrofer. Det estimerede dødstal er på cirka en halv million, over 6 millioner er flygtet fra Syrien og mindst 80% af den

                             11
syriske befolkning lever i fattigdom.

9

Thiedecke, Johny. Syrien. 1. Udgave, 1. Oplag, forlaget Pantheon, 2016, side 41

10

I skrivende stund er Aleppo faldet, og en evakuering af oprørsstyrker og civile er i gang

11

http://www.faktalink.dk/titelliste/borgerkrigen-i-syrien/omverdenens-reaktioner

Side 10

10

2. Undersøgelse af USA’s rolle i konflikten med udgangspunkt i en kildekritisk analyse af en tale af Barack

Obama samt udvalgte aktørers positioner og interesser i konflikten

Hvad skal resten af verden stille op med det syriske problem? Skal man lade det gå sin gang, hvilket formentlig vil betyde, at konflikten vil fortsætte i al overskuelig fremtid, eller bør og kan verdenssamfundet, dvs. FN, gribe ind? Et problem er, at et sådant magttomrum vil invitere andre magter, enten regionale eller stormagterne, til at intervenere og skaffe sig indflydelse i dette område af Mellemøsten. Det vil være naturligt at interessere sig specielt for USA’s rolle, fordi USA i en periode har været den eneste supermagt i et unipolært system.

2.2 Analyse af Obamas tale til FN’s Generalforsamling

                                                                12
Den 28. september 2015 holdt Barack Obama en tale i FN’s Generalforsamling, hvor han

forklarede den amerikanske Syriens-politik. Talen rubriceres som aktstykke, eller levning, men indeholder berettende elementer. Obama og hans administration er selve talens ophavsmand. Med hensyn til hvad der foregår i Syrien og den konflikt, der raser, er han afhængig af sine efterretningsfolks og rådgiveres rapporter. Obamas påstand er, at Assad skal fjernes, selv om det vil skabe en række problemer og kaos i Syrien. Hvis man fjerner Assad, vil det netop i første omgang betyde flygtningestrømme og give terroristerne fra IS frit spillerum. Hans belæg for at ville af med Assad er, at de krænkelser af menneskerettighederne og de krigshandlinger, han har påført den syriske befolkning, ikke kan accepteres af verdenssamfundet og den internationale orden. Obama gendriver det modsatte synspunkt, nemlig at international politik er anarkisk, at alle stater bare fremmer egne interesser, og at de enkelte staters suverænitet skal respekteres, dvs. ingen anden stat må gribe ind i en anden stats indre anliggender: “Der er dem, som argumenterer for, at de idealer, som FN’s charter rummer, er uopnåelige eller forældede - en efterkrigsarv, som ikke passer til vores tid. De argumenterer effektivt for en tilbagevenden til de regler, som har været gældende i det meste af menneskehedens historie (...) at stærke stater påtvinger svage deres vilje, at enkelte menneskers

                                                       13
rettigheder intet betyder, og at orden må gennemtvinges med magt.”

Meget klart sigtes der til

Rusland. Men også i USA nyder synspunktet fremme. I den debat, der foregår i USA, om landets

12

Bilag 1, linje 6-7

13

Bilag 1, linje 15-20

Side 11

11 rolle i verden, argumenteres der også for at anvende magt i stedet for at respektere den internationale orden og FN. Obama sigter formentlig her til Hillary Clinton. Obama proklamerer sin holdning til striden mellem realisme og idealisme, mellem anarki i international politik over for den liberalistiske tro på, at det kan lade sig gøre at skabe orden i verdenspolitikken: “Jeg står foran jer i dag med troen på (…), at verdens nationer ikke kan vende tilbage til de gamle konflikt- og

                                14
tvangsmetoder. Vi kan ikke se tilbage.”

I øvrigt vil den løsning kun blive af meget kort varighed.

Hvad lægger denne argumentation så op til, hvad er løsningen på dette dilemma? Assad og IS og Rusland krænker den internationale orden og de garanterede menneskerettigheder. Det vil USA gerne sætte en stopper for. Men hvordan kan man gøre det uden at intervenere militært? Obama indrømmer. at “Ingen steder er vores forpligtelse over for international orden mere udfordret end i

Syrien.”^{15} Det gælder både Assad og IS, som får følgende skudsmål med på vejen: “Der er ingen

                                                   16
mulighed for at forlige sig med en apokalyptisk kult som ISIL.”

Stærke ord, men hvad med handlinger, er de lige så stærke? Obama mener: ”Vedvarende stabilitet kan kun oprettes, hvis det syriske folk gennemtvinger en aftale om at leve fredeligt sammen. USA er parat til at samarbejde

                                                                   17
med en hvilken som helst nation, inklusive Rusland og Iran, om at løse konflikten.” Der er

milevid forskel på dette ret udsigtsløse forslag og så til Obamas tale fra september 2013, efter at Assad havde anvendt giftgas: “Dette er ikke en verden, vi skal acceptere. Og det er derfor, jeg efter nøje overvejelse har besluttet, at det er i USA’s nationale sikkerhedsinteresse at svare på Assad-

                                                18
styrets brug af kemiske våben ved et begrænset luftangreb.”

Der kom nu ikke noget luftangreb, sagen blev med Obamas billigelse løst diplomatisk. Hjemmelen for argumentationen er Obamas ideologiske og idealistiske standpunkt; de vestlige liberale humanistiske værdier, FN-systemet og fastholdelsen af Menneskerettighedserklæringen. Der er ikke noget nyt eller opsigtsvækkende ved denne hjemmel, for det er præcis det grundlag, den amerikanske forfatning er bygget på.

Oplysningsfilosoffernes insisteren på frihed og lighed, det enkelte menneskes værdi, afvisningen af tyranni og vilkårlighed. Den amerikanske erklæring om, at alle mennesker er født frie og lige med umistelige rettigheder, har dannet basis for Amerikas holdning til verdens øvrige stater. Præsident Truman fortolkede dette budskab i sin doktrin på den måde, at der pålagdes landet en pligt til at gribe ind overalt, hvor disse principper blev krænket. Før ham stod Præsident Wilson på mål for de

14

Bilag 1, linje 32-34

15

Bilag 1, linje 43

16

Bilag 1, linje 48-49

17

Bilag 1, linje 53-55

18

Thiedecke, Johny. Syrien. 1. Udgave, 1. Oplag, forlaget Pantheon, 2016, side 107

Side 12

12 samme tanker. Pligten til intervention modsiges dog af en anden doktrin, nemlig Monroedoktrinen, der foreskriver isolationisme. Den amerikanske udenrigspolitik pendler imellem de to standpunkter.

Obama kan ikke beskyldes for at være isolationist, men han har andre grunde til at være tilbageholdende. Erfaringerne fra de tidligere interventioner er ikke gode, og isolationistisk modstand i Kongressen kan også spille en rolle.

Obama anses for at være en fremragende taler. Hans stil er nok efter dansk smag noget pompøs, men retorisk er han i denne tale tilbageholdende med virkemidler. Der er ingen brug af patetiske gentagelser eller andre talerkneb. Han stoler på sin etos som USA’s præsident: “Men jeg står foran

jer i dag med troen på…”^{19} Logos er den vigtigste appelform, og kun når han omtaler overgreb mod

                                                                        20
kvinder og børn, sniger der sig noget patos ind, “det er et angreb på hele menneskeheden.”

Obamas diskurs er en freds- og samarbejdsdiskurs, en idealistisk diskurs, som er vendt mod en krigsdiskurs, en diskurs, der vil løse problemer ved hjælp af magtanvendelse, og som bygger på et realistisk syn på international politik. Talens nodalpunkt er USA’s pligt til at beskytte de liberale og demokratiske værdier i verden. Ækvivalenskæden omfatter borgerlige rettigheder, samarbejde, internationale normer, retsprincipper, orden, menneskeheden. Obamas fredsdiskurs er dog ikke uden indrømmelser til, at våbenmagt kan være nødvendig, men han afviser krig som et middel til at løse internationale konflikter på længere sigt. Obamas diskurs er med andre ord ikke en sort-hvid diskurs. Derfor vil nogle kalde ham svag, fordi en entydig diskurs giver indtryk af styrke og beslutsomhed. Tendens i en kilde foreligger, hvis teksten ikke gør opmærksom på, hvilken hjemmel der tales ud fra. Det vil sige, at tendens er et forsøg på at liste sit eget synspunkt igennem, uden at tilhørerne er opmærksomme på det. Det er ikke tilfældet i Obamas tale. Han lægger ikke skjul på sit ståsted.

2.3 Obamas røde linje

Ser man tilbage på krigene i Afghanistan og Irak, blev Obama dengang kritiseret for at føre en passiv og tilbageholdende udenrigspolitik og vende ryggen til menneskerettighederne, hvis det var

                                           21
uden relation til USA’s sikkerhedspolitiske interesser.

Obamas udenrigspolitik er derfor blevet

19

Bilag 1, linje 32

20

Bilag 1, linje 47-48

21

http://www.kongressen.com/obama-har-vendt-menneskerettighederne-ryggen/

Side 13

13

                                               22
tolket som isolationisme grundet hans manglende initiativ.

Dog har USA ikke forholdt sig et hundrede procent passivt, da de sendte militære luftressourcer ind i Libyen.

“We have been very clear to the Assad regime, but also to other players on the ground, that a red line for us is we start seeing a whole bunch of chemical weapons moving around or being utilized.

That would change my calculus. That would change my equation. (...) We have put together a range of contingency plans. We have communicated in no uncertain terms with every player in the region that that’s a red line for us and that there would be enormous consequences if we start seeing movement on the chemical weapons front or the use of chemical weapons. That would change my

                     23
calculations significantly.”

I august 2012 markerede Obama en symbolsk rød linje, der skulle understrege konsekvenserne i tilfælde af, at Assad-regimet ville benytte sig af kemiske våben mod civilbefolkningen – nemlig at USA ville gribe til handling og intervenere. Som omtalt blev det ikke tilfældet. Da det efterfølgende kom frem og blev bevist, at Assad-regimet brugte kemiske våben, skete der ikke en markant ændring i USA’s plan, som man ellers troede. USA greb ikke ind, men forsynede derimod blot den

syriske oprørshær med våben.^{24} Utroværdigheden i Obamas sikkerheds- og udenrigspolitiske ageren

steg markant. Verdenssamfundet forventede, at USA ville give igen, da Assad-regimet havde overtrådt en ”rød linje”, som Obama selv havde sat. USA’s udenrigspolitiske rolle, ikke kun i Syrien, men generelt, har ændret sig fra hans inauguration til i dag, hvor han snart forlader sit

embede som USA’s præsident. På sit sidste pressemøde inden nytår 2016/17 sagde han, at

konflikten i Europa havde været en af de sværeste sager i hans præsidentperiode, men at han havde været nødt til at tænke realistisk. ”Jeg forstår impulsen til at ville gøre noget, men jeg blev i sidste

                                   25
ende nødt til at tænke realistisk”, sagde han.

Tilbage står, at Obamas modstand mod krig er uforandret. Han foretrækker at bruge blød magt, men konflikten i Syrien har tvunget ham til

                                                 26
handling på grund af IS’ mord på to amerikanske journalister.

Det var en trussel mod USA, og det tvang Obama til at handle mere offensivt. Obama ønskede at lade USA fremstå som en demokratisk supermagt, med en mere defensiv og tilbageholdende sikkerheds- og udenrigspolitik, idet han

22

Bülow, Morten (m.fl) International PolitikNU. 2. Udgave, 1. Oplag, forlaget Systime, 2015, side

168
23

https://www.whitehouse.gov/the-press-office/2012/08/20/remarks-president-white-house-press-

corps
24

http://politiken.dk/udland/art5452208/Nu-er-Obama-sikker-Assad-bruger-kemiske-våben

25

http://www.dr.dk/nyheder/udland/obama-syrien-har-vaeret-en-af-de-svaereste-sager-i-min-

praesidentperiode
26

http://time.com/3258167/steven-sotloff-isis-video-james-foley/

Side 14

14 nøjedes med at sende luftvåben til bekæmpelse af terror i Syrien. Det er billigere, men også mindre aggressivt. Hvordan skal man vurdere Obamas udenrigspolitik? Som nævnt, er han ikke til slagkraftige og entydige løsninger på svære problemer. Obamadoktrinens nøglebegreb er snarere, at ublodige løsninger er at foretrække. I 1930erne ville man måske have kaldt det appeasement-politik.

2.4 Udvalgte aktørers positioner og interesser

En første forudsætning for at forstå, hvorfor Det Arabiske Forår ikke lykkedes, skal findes i befolkningens grundlæggende mangel på forståelse for, hvad demokrati egentlig er. Hvad de til gengæld forstår, er århundredgamle tilhørsforhold til familien, klanen, stammen, etnicitet etc. Da håbet om en hurtig demokratisering og tilsvarende forbedringer af de materielle levevilkår udeblev, vendte de forskellige befolkningsgrupper sig derfor til det velkendte og der, hvor chancerne for beskyttelse af liv og ejendele forekom størst. Dette førte imidlertid til omgående konflikt mellem grupperne, og gammelkendte konfliktmønstre åbenbarede sig. Konflikten i Syrien er et skoleeksempel herpå. I begyndelsen af oprøret mod Assad, støttede minoritetsgrupper som de kristne og druserne op om det folkelige oprør, men efter at ekstreme islamister efterhånden fremstod som revolutionens stærkeste kraft, skiftede minoritetsgrupperne side og støtter nu op om styret i Damaskus. Årsagen hertil er, at de kristne fuldt ud erkendte, hvor fatal deres position ville være i et sunni-islamistisk Syrien sammenlignet med deres position under den ganske vist brutale, men til gengæld sekulære Assad. Som konsekvens af alt dette faldt den syriske stat sammen som et korthus, og den blodige borgerkrig tog sin begyndelse. Hermed er den syriske konflikts enorme kompleksitet også forklaret og i videre omfang hele det “Arabiske forår”. Når så mange forskellige religiøse og etniske befolkningsgrupper pludselig står over for hinanden, kan resultatet næsten ikke blive andet end kaos. Hvilket samtidig forklarer, hvor vanskeligt det er for udefrakommende aktører, som eksempelvis amerikanerne, at skulle forholde sig til konflikten for slet ikke at tale om at finde en løsning på den. I Mellemøstens barske virkelighed, hvor “Political power grows out of

the barrel of a gun”, som Mao Zedong formulerede det^{27}, er der ikke meget plads til amerikansk

blød magt - menneskerettigheder og liberal frihedsideologi. Værdier, der, i hvert fald på det retoriske plan, står centralt i amerikansk udenrigspolitik, hvorfor Obama også gentagne gange har

                                                     28
påkaldt sig disse værdier, når det mellemøstlige kaos skal udredes.

27

https://www.marxists.org/reference/archive/mao/works/red-book/ch05.htm

28

Bülow, Morten (m.fl) International PolitikNU. 2. Udgave, 1. Oplag, forlaget Systime, 2015, side

101

Side 15

15

Rusland

Moskvas interesser i den syriske borgerkrig kan anskues under forskellige synsvinkler, men der kan

                                                             29
i hvert fald peges på to helt grundlæggende russiske kerneinteresser i Syrien . Først og fremmest

kan man antage, at Rusland ønsker at teste grænserne for USA’s magt og indflydelse i Mellemøsten og samtidig at udvide sin egen magtbase samt at bevare den flådebase og andre militære faciliteter, som blev opbygget i Syrien under den kolde krig. For at nå disse mål er det en nødvendighed, at Assad eller en tilsvarende person fra det alawittiske mindretal sidder på magten i Damaskus, således at den syriske stat fortsætter med at være sekulær. Et islamistisk Syrien er set fra Moskva det ultimative mareridt. Syrien ligger i kørselsafstand fra den russiske grænse i Kaukasus, hvor der er betydelige problemer med militant islamisme, og hvor Rusland flere gange i løbet af 90erne udkæmpede blodige krige i den autonome republik, Tjetjenien. Således anskuet kan den russiske Syrien-politik ses som grundlæggende defensiv begrundet i et ønske om at forhindre, at Kaukasus bryder i brand og risikerer at true det russiske kerneland. Netop dette ville kunne blive en realitet, hvis IS fik kontrol over store dele af det syriske territorium, som det så ud til i begyndelsen af 2015.

Derfor handler den russiske politik i Syrien ikke nødvendigvis om rene magtambitioner eller en form for neoimperialisme. Som præsident Putin formulerede det ved FN's generalforsamling i

     30
2015: ”Kære Kolleger, jeg må bemærke, at en sådan ærlig og åben politik fra Rusland for nylig er

blevet brugt som en undskyldning for at anklage landet for dets voksende ambitioner… Det drejer sig imidlertid ikke om Ruslands ambitioner, men om det faktum, at vi ikke længere kan tolerere den nuværende situation i verden. Hvad vi faktisk foreslår, er, at vi skal styres af fælles værdier og

                              31
interesser snarere end af ambitioner.”

Putin er af den opfattelse, at den eneste, der effektivt kan standse IS’s fremmarch, er det legitime styre i Damaskus. Det internationale samfund bør imidlertid støtte denne indsats, hvorfor Putin mener, der skal skabes en “anti-Hitler-koalition,” som under Anden Verdenskrig, hvor man forsøger at finde fælles fodslag og ikke fokuserer på hinandens forskellige styreformer eller ideologiske udgangspunkt: ”På basis af international ret må vi forene vore kræfter for at klare de problemer, som vi alle står overfor og skabe en ægte, bred international koalition mod terrorisme. På linje med anti-Hitler-koalition kunne en sådan samle en bred vifte af

29

http://mreast.dk/rusland-og-det-syriske-sporgsmal/

30

http://www.faktalink.dk/titelliste/tjetj00/tjetjhele

31

Thiedecke, Johny. Syrien. 1. Udgave, 1. Oplag, forlaget Pantheon, 2016, side 168

Side 16

16 kræfter, som resolut bekæmpede dem, der ligesom nazisterne sår ondskab og had blandt

mennesker.”^{32}

Iran

Iran er Mellemøstens eneste stat, hvor shia-islam er den dominerende trosretning. Splittelsen

mellem sunnier og shiaer opstod umiddelbart efter profeten Muhammeds død 632 e.Kr.^{33}, og kan

dermed føre sine rødder helt tilbage til grundlæggelsen af Islam. Denne splittelse har fortsat stor indflydelse på Mellemøstens komplicerede magtspil, ikke mindst i Syrien. Iran har siden den islamiske revolution i 1979 været politisk meget isoleret i det sunni-dominerede Mellemøsten. Efter den amerikanske invasion af Irak i 2003, blæste forandringens vinde imidlertid over regionen, og Iran blev pludselig en geopolitisk magtfaktor. Forudsætningen herfor var en shia-domineret regering i Bagdad, hvorfra Teheran kunne projicere magt over hele regionen. I første omgang til Syrien og Libanon, men også Yemen, Bahrain og endog Saudi-Arabien er mål for iranske forsøg på øget indflydelse. Særlig Saudi-Arabien har Iran stor interesse i at destabilisere. Riyadh og Teheran er ærkerivaler og udkæmper i øjeblikket en tvekamp om, hvem der skal være Mellemøstens dominerende regional-magt. Saudi-Arabiens særlige status i den muslimske verden hænger sammen med kontrollen over de hellige byer, Mekka og Medina. I forhold til Syrien, er det altafgørende for

                                                                         34
Iran, at Assad-styret overlever og dermed kan sikre fortsat iransk (shia) indflydelse i landet.

Derudover er Syrien vigtig for Teheran grundet dets grænse til Libanon, hvor Iran støtter Hizbollah økonomisk og med våben. Igennem denne støtte kan iranerne ramme en anden ærkefjende, nemlig Israel, der gennem mange år har ligget i konflikt med Hizbollah. Hvis Assad falder, vil Irans stormagtsambitioner derfor lide et alvorligt knæk, og netop derfor er Saudi-Arabien så opsat i sine bestræbelser på at vælte styret i Damaskus.

Islamisk Stat

Islamisk Stat står for en hård religiøs linje og ønsker at oprette en religiøs stat baseret på en streng fortolkning af Koranen og med indførelse af sharia-lovgivning, der bl.a. foreskriver fuld tildækning af kvinder og stening og halshugning som straf. At genoprette en sådan religiøst funderet statsdannelse, et kalifat, er en gammel arabisk drøm. Efter Første Verdenskrig skulle drømmen have været realiseret, i stedet blev Mellemøsten opsplittet i flere forskellige stater under enten fransk

32

Thiedecke, Johny. Syrien. 1. Udgave, 1. Oplag, forlaget Pantheon, 2016, side 169

33

http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Islam/Muhammed_ibn

_Abdallah
34

http://www.dr.dk/nyheder/udland/overblik-her-er-parterne-i-den-syriske-borgerkrig

Side 17

17 eller engelsk dominans. Den arabiske drøm om kalifatet er blevet monopoliseret af IS. IS udspringer

fra Al-Qaeda^{35}, men efter fremgang i forbindelse med 9/11 har Al-Qaeda mistet initiativet til IS. IS

er primært opstået som en sunni-bevægelse, som en modreaktion af den nye irakiske (shia)- regerings undertrykkelse af netop sunnierne. Så i bund og grund er IS i krig mod alle indblandede aktører, og dens grundlæggende interesse er en uophørlig krig mod hele den vestlige verden og vestlig sekulær livsstil og værdisæt.

2.5 Komparativ analyse

Sammenligner man de forskellige aktørers interessefelter, kan man hertil konkludere, at de er meget forskellige. Tager man udgangspunkt i Rusland, som er det land, Obama i sin tale foreslår et samarbejde med, er det for russerne særligt vigtigt, at alle stater er ligeberettigede. Med det menes der, at enhver stat har ret til eksistere og blive anerkendt med den styreform, de nu end har. Men hvad indebærer det, at en stat skal anerkendes? At man som land ikke bare kan intervenere, når man synes, et lands leder har overskredet nogle menneskelige grænser. Derfor mener de, at USA ikke bare kan sende fly ind og bombe Assad, fordi de ensidigt synes, at det er blevet for slemt, og at en vis grænse er blevet passeret. Obama nævner i talen ”På samme måde er det ikke et enkelt lands nationale sikkerhedsproblem, når er terroristgruppe halshugger fanger, slagter uskyldige og gør

                                                 36
kvinder til slaver – det er et angreb på hele menneskeheden”.

Hermed mener han, at USA moralsk kan vurdere, hvornår man som leder er gået for langt. Rusland mener derimod, at stater er suveræne og blot bør respekteres, som de lande de nu er, og at man altså ikke bare kan intervenere og udskifte en leder, fordi de ikke ”kan lide ham”. Dette stemmer overens med, at ideologien i den vestlige verden, herunder USA, prioriterer det enkelte menneskes rettigheder højest. I Rusland, Mellemøsten og til dels Asien går fællesskab forud for det enkelte individ. Altså kollektivisme over individualisme. Hvis en stat kollapser, er det alle mennesker, der lider, hvorimod hvis et enkelt menneskes rettigheder bliver brudt, går det kun udover det enkelte menneske. I Mellemøsten er familien den højeste prioritet, og i Mellemøsten findes ikke velfærdssystemer, som i Vesten. Det er med andre ord derfor, det er svært for Obama og Putin at samarbejde og komme frem til en fælles løsningsmetode.

35

http://www.globalis.dk/Konflikter/Islamisk-Stat-IS

36

Bilag 1, linje 45-48

Side 18

18

3. Diskussion af udfordringerne og mulighederne for at løse konflikten samt vurdering af konfliktens følgevirkninger for verdensordenen ud fra et historisk perspektiv

3.2 Er USA’s position som unipolær supermagt slut?

Efter USA’s manglende indgriben i borgerkrigen i Syrien kan man diskutere, om den unipolære verdensorden nu er på tilbagetog, og om verden vender tilbage til anarki i form af multipolaritet.

USA har over de seneste 25-30 år domineret verden både militært, kulturelt og politisk. Under den kolde krig var det internationale politiske system bipolært struktureret: Sovjetunionen og USA delte verden i hver sin interessesfære. Fra , hvor den internationale finanskrise brød ud, herskede en unipolær verdensorden med USA som den eneste supermagt. Dette kaldes også for det ”unipolare øjeblik,” da det alt taget i betragtning kun varede kort. Som verdens supermagt havde amerikanerne magten til at kunne blande sig i alle verdens konflikter uden nogen form for konkurrenter. Denne position kan sammenlignes med det britiske imperium i 1800-tallet eller Romerriget i oldtiden. Dog havde det britiske imperium konkurrenter på den globale scene, og

                                       37
Romerriget var en helt anden type statsdannelse.

3.3 Verdensordener gennem historien

Den første (europæiske) verdensorden opstod efter trediveårskrigen i Europa i 1648; den såkaldte Westfalske fred. Man blev her enige om, at staten er suveræn, hvilket indebærer at på det territorium, som en fyrste eller konge beherskede, måtte andre stater ikke blande sig. En stats indre anliggender var således fritaget i rivalisering mellem stater. Krig var naturligvis fortsat et grundvilkår, men her forsøgte man at skabe nogle fælles regler for, hvorledes krige blev ført. Den Westfalske verdensorden eksisterede frem til 1789, hvor den Franske Revolution fandt sted, efterfulgt af Napoleons forsøg på at erobre hele Europa. Den drøm endte i 1815 ved Waterloo.

Herfra var opgaven at skabe eller genskabe en ny form for verdensorden. Konger, kejsere og fyrster fra de ledende stormagter Rusland, Østrig-Ungarn, Storbritannien, samt Preussen samledes til det formål i Wien, til stormagtskongressen. Målet var klart: Den europæiske magtbalance skulle

          38
genoprettes. Ordningen med fem til seks stormagter, der sammen opretholdt den europæiske

verdensorden, betegnes som en stormagtskoncert. Denne orden holdt frem til 1. Verdenskrig,

37

Branner, Hans. Global politik. 3. Udgave, 1. Oplag, forlaget Columbus, 2015, side 110

38

https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=665

Side 19

19 hvorefter en moderne udgave af Trediveårskrigen udspillede sig frem til 1945. Ud af verdenskrigens kaos opstod som nævnt den kolde krig og bipolariteten.

Spørgsmålet er nu, hvad der vil afløse unipolariteten. Kan der på ny skabes en stabil verdensorden?

Verden er i dag blevet, hvad man kan betegne som “et lukket politisk system” Hermed menes, at i tidligere tider kendte stater og imperier ikke til hinandens eksistens, eller de kunne lade som om, modparten ikke fandtes. Med moderne teknologi er dette ikke længere en mulighed. Kina og Indien, som i årtusinder levede i mere eller mindre lykkelig uvidenhed om den andens eksistens, adskilt som de var af det mægtige Himalaya, er i vore dage på konfrontationskurs. Himalaya-bjergene er der fortsat, men med den moderne kommunikationsteknologi er selv de højeste bjerge eller største oceaner ingen hindring, der kan afsondre landene fra hinanden. Den moderne teknologi påvirker på den måde en lange række geopolitiske konflikter rundt om i verden og står også centralt i debatten om en ny verdensorden. Rusland, Indien og Kina rivaliserer med USA om magten, så meget tyder på, at vi er på vej tilbage mod en multipolar verdensorden som den situation, der var gældende før Anden Verdenskrig. Man kan i bilag 2 se, at USA allerede i 2014 blev overhalet af Kina økonomisk, og at Kina står til at blive verdens stærkeste økonomi målt i vækstrater. Hvis udviklingstendenserne til sin tid er korrekte, vil Indien også overhale USA efter 2045. Figuren er dermed med til at bekræfte de tendenser, der tegner sig omkring USA’s økonomiske tilbagefald.

Hvis man ser borgerkrigen i Syrien fra den synsvinkel, er der god overensstemmelse med en form for overgangsfase fra en global orden til noget nyt og endnu ukendt. Død, ødelæggelse og kaos er som regel følgesvende, når en verdensorden bryder sammen og en ny skal genopbygges. Med Tom

                                       39
Kristensens ord: Verden er blevet kaotisk på ny.

3.4 Idealisme og realisme

Ovenstående diskussion kan sammenfattes med det, der inden for forskningen i international politik betegnes: idealisme og realisme. To hovedretninger, der har meget forskellige syn på, hvordan konflikter løses i verden. Idealisme er bygget på et meget optimistisk syn på verden og et ønske om at skabe et verdenssamfund med internationale organisationer. Obamas udenrigspolitik er præget af idealisme, da han tror på demokrati og menneskerettigheder som garant for verdensfred. Derudover tror han på liberale værdier og deres stærke tiltrækningskraft. Ifølge idealismen er løsningen på borgerkrigen i Syrien at opbygge en langsigtet, demokratisk styreform. Realismens syn på verden er

39

http://denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Klassesamfundet_organiseres/Mellem_liberalisme_o
g_socialdemokratisme/1920rne_-_kaos_eller_fremskridt

Side 20

20 generelt mere pessimistisk - her findes ikke den store tro på internationale fremskridt. Staternes magt og interesser spiller en essentiel rolle i realismen, hvilket skaber en konkurrencepræget og

                    40
hierarkisk verdensorden. Borgerkrigen i Syrien er derfor svær at løse set med realistiske øjne, da

stormagters maksimering af egne interesser blokerer for at nå til enighed i FN’s Sikkerhedsråd om

                 41
en Syrien-resolution.

3.5 Alternative verdensordener for USA

Hans Branner opstiller i sin bog Global Politik tre forskellige syn på USA’s fremtidige, potentielle magtposition i verden, som man kan diskutere (se bilag 3). Først og fremmest kan man se det ud fra det idealistiske perspektiv, at USA vil bevare den lederposition, som det har haft siden den kolde krigs afslutning. Ikke kun USA’s hårde magt er essentiel her, men også den bløde magt, som USA også besidder, netop fordi de store konkurrenter som eksempelvis Kina ikke kan hamle op med udbredelsen af amerikanske værdier som demokrati og amerikansk kultur i alle dens former. På den ene side vil det være svært for USA at bevare sin realistiske position som en unilateral magt, da det eksempelvis ikke anvender sin overlegne militære kapacitet, og da den amerikanske økonomi ikke

er så stærk længere.^{42} På den anden side vil USA sandsynligvis bevare sin position i forhold til blød

magt ved at handle multilateralt. Demokratiet vil sandsynligvis blive ved med at stå stærkt i vesten, men USA vil have svært ved at indgå samarbejde med andre stormagter uden samme styreform,

                                      43
eksempelvis i forhold til borgerkrigen i Syrien.

Dog har USA en teknologisk overlegenhed, som nye magtfulde lande ikke har i samme grad. Forudser man denne ”inkluderende verdensorden” vil USA idealistisk set fortsat på et plan bevare positionen som enesupermagt. Jf. den øverste kolonne i bilag 3. Man kan begrunde denne verdensorden med, at når der tidligere er sket et skift i verdensordenen og generelle ændringer i de internationale magtforhold har det primært været gennem større krige. En stormagtskrig ville dog ikke kunne finde sted i dag, fordi atomvåbnenes eksistens og udvikling ville gøre det meget vanskeligt for stormagter at føre krig mod hinanden, da

                                      44
konsekvenserne ville være klodens udryddelse.

John Ikenberry mener ydermere, at USA er efterspurgt som et modsvar til regionale stormagter. Et eksempel på dette kunne være de sydøstasiatiske lande, der frygter Kinas fremtidige dominans. Han mener derfor, at der er en grundlæggende interesse fra et flertal af verdens stater i at bevare den hidtidige verdensorden. Men

40

Branner, Hans. Global politik. 3. Udgave, 1. Oplag, forlaget Columbus, 2015, side 168

41

http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/rusland-og-kina-siger-igen-nej-til-syrien-resolution

42

https://miljoepolitik.systime.dk/index.php?id=625#c966

43

https://miljoepolitik.systime.dk/index.php?id=625#c966

44

Branner, Hans. Global politik. 3. Udgave, 1. Oplag, forlaget Columbus, 2015, side 113

Side 21

21 spørgsmålet er, om de interesser kan forhindre en ny verdensorden. Forholder man sig mere kritisk til forestillingen om bevarelsen af Vestens dominans, er den meget optimistisk tolket. Borgerkrigen i Syrien er et eksempel på en svagere amerikanske position i forhold til at gribe ind i internationale kriser, hvilket klart svækker den amerikanske magtposition. I bilag 3 er der opstillet endnu en model til en potentiel fremtidig verdensorden – nemlig ”den nye magtbalance”. I modsætning til ovennævnte er den baseret på en mere realistisk tilgang til, hvorledes verden fungerer. Her forudser man nemlig, at Kina vil overhale USA, og at amerikanerne vil reduceres til en mere ligeværdig

position med BRIKS-landene.^{45} En ny form for ligeværdig magtbalance, hvor USA altså ikke

længere vil være i spidsen alene. Når man ser dette med realistiske briller, er det væsentligt at se på, hvordan ressourcefordelingen økonomisk såvel som militært vil udvikle sig. Her går det den

forkerte vej for USA^{46}. Forholder man sig imidlertid kritisk til denne realistiske tolkning af en

fremtidig verdensorden, kan man argumentere for, at BRIKS-landenes enorme vækst tilsyneladende

er bremset i de seneste år.^{47} At der imidlertid vil dannes en modvægt over for den amerikanske

unipolaritet, er for en realistisk betragtning en given sag. Unipolaritet kan ganske enkelt ikke vare evigt, fordi der i det anarkistiske internationale system vil være konstant konkurrence mellem

           48
stormagterne. Ifølge Paul Kennedys hegemoniteori om ”imperial overstretch” vil USA desuden

før eller siden få problemer med at opretholde sin militære-, økonomiske- og teknologiske overlegenheden uden at ende i store økonomiske vanskeligheder, hvorfor positionen som “verdens politibetjent” vil blive stadig vanskeligere at opretholde, hvilket vil føre til yderligere

                49
magtforskydninger. Dette kan også være en af grundene til, at USA ikke valgte at intervenere på

egen hånd på trods af, at Assad overskred den røde linje. Den økonomiske belastning fra krigen i

                                                                      50
Irak og Afghanistan spøger stadig. Den sidste teori om USA's fremtidige magtposition, er ”anti-

amerikanismens sejr”, at amerikansk magt vil blive så reduceret, at Washington reelt ikke længere vil kunne øve indflydelse nogen steder på kloden. I stedet vil de opstigende magter dominere verden. Det ville skabe en potentiel fremgang for islamistiske bevægelse, hvilket dog kun vil kunne

                                                                      51
lade sig gøre på meget længere sigt og sandsynligvis kræve en verdensøkonomisk krise. Man kan

45

Brasilien Rusland Indien Kina Sydafrika

46

Bilag 2

47

http://www.dr.dk/nyheder/udland/vaekstfesten-er-slut-rusland-brasilien-og-indiens-oekonomi-i-

krise
48

Branner, Hans. Global politik. 3. Udgave, 1. Oplag, forlaget Columbus, 2015, side 117

49

Branner, Hans. Global politik. 3. Udgave, 1. Oplag, forlaget Columbus, 2015, side 116

50

Bilag 3

51

Branner, Hans. Global politik. 3. Udgave, 1. Oplag, forlaget Columbus, 2015, side 120

Side 22

22 også diskutere en tilbagevenden til den bipolære verdensorden som under den kolde krig - eller om det i virkeligheden er den verdensorden, vi har nu. For lige nu er det primært Rusland og USA, der er mest interesserede i borgerkrigen i Syrien. Dog vil en bipolær verdensorden formodentlig ikke være sandsynlig i fremtiden grundet Kinas fremgang – og af den grund er udfaldet højst sandsynlig en multipolær verdensorden.

3.6 USA's udfordringer og muligheder for at løse konflikten

Den syriske borgerkrig kan grundlæggende gå forskellige veje:

Assad kan blive siddende ved magten. Han kan miste magten og et nyt styre kommer til - dette forekommer meget usandsynligt i øjeblikket. Grundlæggende er problemet FN-systemets handlingslammelse, hvor sikkerhedsrådet på grund af Rusland og Kina ikke kan nå til enighed om et resolutionsforslag. Dermed kan det folkeretlige princip om “Responsibility to Protect” ikke håndhæves. Vesten kan så vælge at intervenere trods veto fra Moskva, ligesom tilfældet var med Irak-krigen, men der findes ingen reel politisk vilje til at påtage sig det ansvar - heller ikke fra amerikansk side. Omkostningerne politisk, militært og økonomisk vurderes simpelthen at være for høje, men det kan ikke formuleres direkte, hvorfor man pakker erkendelsen ind i moralsk forargelse og idealistiske floskler. Men dette får dog blot Vesten, og ikke mindst USA til virkelig at fremstå magtesløse over for den handlekraftige Putin. I tilfældet i Syrien støder virkelighedens barske realiteter frontalt sammen med håbet om en bedre verden, og vejen til en acceptabel fred ender blindt. Endelig kan man forestille sig, at krigen og krisen trækker i langdrag og fortsætter i det

        52
uendelige. Man kan ydermere diskutere, om borgerkrigen i Syrien ikke kun er et folkedrab, der

går ud over civilbefolkningens rettigheder, men at man også risikerer regional og international

                             53
konflikt, hvis vesten ikke griber ind.

Sikkerhedsrådet skal stemme for en indgriben. Det lå i

USA’s interesse at gribe ind i Syrien, men ikke i Rusland og Kinas. USA’s primære udfordringer er derfor Rusland og Kinas blokeringer i FN’s Sikkerhedsråd, da forslaget er blevet nedstemt op til

         54
flere gange. Men kan og vil USA klare en intervention på egen hånd? En mulighed kunne være, at

USA kan samle de Nato-lande, der kunne være interesseret i at gribe ind i borgerkrigen eller indsætte en flyveforbudszone for at lægge et pres på Rusland om at komme i gang med fredsforhandlingerne. For det er begrænset, hvilken forskel USA alene kan gøre – amerikanske soldater kan ikke vende diktatur til demokrati og kæmpe mod så mange aktører, og man kan ikke

52

Lesch, Davic. Syrien Bashar al-Assads fald. 1, Udgave, 1. Oplag, forlaget Profic, 2014

53

http://um.dk/da/udenrigspolitik/folkeretten/folkeretten-a/responsibility-to-protect

54

http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/rusland-og-kina-siger-igen-nej-til-syrien-resolution

Side 23

23 garantere en sejr for oprørene blot ved at bevæbne dem. Obama og USA har efterladt en række tvivlsspørgsmål til hele verden om, hvorfor han ikke greb ind i krigen, da Assad brugte kemiske våben mod civilbefolkningen. Var det på grund af Putin? Hvis USA følger den idealistiske tilgang til at løse konflikten, ville de bevare troen på at FN’s Sikkerhedsråd ville gribe ind i Syrien og sende styrker for at oprette en demokratisk samfundsstruktur. Følger USA derimod den realistiske tilgang til krigen, ville de på dette tidspunkt tolke krigen som uløselig. Dog ændres udfordringerne og mulighederne i takt med, hvad udfaldet af krigen bliver, og om USA’s fremtidige præsident, Donald Trump, vælger at håndtere den udenrigspolitiske krise isolationistisk eller ej, da han tidligere har

                                          55
udtalt, at han ikke er decideret modstander af Assad.

55

https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa-2016/trump-jeg-kan-ikke-lide-assad-men

Side 24

24

Konklusion

USA har i løbet af de seneste år mistet sin position som verdens eneste supermagt. Et tydeligt eksempel på det er Obamas manglende indgriben i borgerkrigen i Syrien. Der hersker ingen tvivl om, at Obama har forsøgt at overtale Kongressen til en amerikansk intervention i Syrien trods veto i FN’s Sikkerhedsråd. Men verden er gået i en mere realistisk retning; de enkelte supermagter prioriterer deres egen sikkerhed og interesser højest, og de internationale organisationer er ved at miste deres relevans, herunder FN, hvilket gør, at supermagterne i endnu højere grad negligerer FN-pagten. Obama har dog været nødsaget til at fremstå som den troværdige statsleder, hvilket nok er grunden til, at han valgte ikke at reagere på Assads overtrædelse af den røde linje. Man kan konkludere, at USA lige nu står ved en skillevej mellem at være verdens supermagt og være del af en mere multilateral verdensorden, som nok først kan defineres alt efter, hvordan stormagterne vælger at håndtere borgerkrigen i Syrien. For at USA kan bevare sin rolle som unipolær magt, kræves, at de nationale politiske og økonomiske problemer bliver løst, da det er en forudsætning for, at det kan agere internationalt. Borgerkrigen i Syrien er et tegn på den ændring i de internationale magtforhold, der er ved at ske både geopolitisk og systematisk – en ændring der højst sandsynligt ikke standser de kommende år til trods for BRIKS-landenes faldende vækst. Men uanset om fremtiden byder på lys i konflikten i Syrien, er der, som Obama selv nævner det, ingen mulighed for at vende tilbage til status quo efter Det Arabiske Forår.

Antal tegn med mellemrum: 47.969

Side 25

25

Litteraturliste

Bøger o Branner, Hans. Global Politik. 3. Udgave, 1. Oplag, forlaget Columbus, 2015

o Bryld, Carl-Johan. Verden før 1914. https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=665 ,

o Bülow, Morten (m.fl). International PolitikNU. 2. Udgave, 1. Oplag, forlaget Systime, 2015 o Gregersen, Rune Valentin. Miljøpolitik

https://miljoepolitik.systime.dk/index.php?id=625#c966 , forlaget Systime

o Lesch, Davic. Syrien Bashar al-Assads fald. 1, Udgave, 1. Oplag, forlaget Profic, 2014 o forlaget Systime o Nauntofte, Jeans. Verden og den arabiske udfordring.

https://vau.systime.dk/index.php?id=frontpage , forlaget Systime

o Thiedecke, Johny. Syrien. 1. Udgave, 1. Oplag, forlaget Pantheon, 2016

Artikler o Aagard, Charlotte. USA tør ikke gribe ind, før det er for sent. Information, :

https://www.information.dk/udland/2016/10/usa-toer-gribe-foer-sent [sidst besøgt

] o Haramy, Fazel (m.fl). Shiamuslimer begår hævnmassakrer på Iraks sunnier. Information,

: https://www.information.dk/udland/2014/11/shiamuslimer-begaar-

haevnmassakrer-paa-iraks-sunnier [sidst besøgt ] o Nielsen, Jakob. Hillary Clintons tidligere rådgiver: Derfor bør USA gribe ind i Syrien nu.

Politiken : https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e3716f64 [sidst

besøgt ] o Reimer, Mirco. Er Obama ’realist’ eller ’idealist? Det rigtige svar er mere kompliceret.

Ræson, http://raeson.dk/2014/er-obama-realist-eller-idealist-det-rigtige-svar-er-
mere-kompliceret-2/ [sidst besøgt ]

o Søndergaard, Rasmus. Obama har vendt menneskerettighederne ryggen. Kongressen,

http://www.kongressen.com/obama-har-vendt-menneskerettighederne-ryggen/

[sidst besøgt ]

Side 26

26

Hjemmesider

o http://www.iamsyria.org/death-tolls.html [sidst besøgt ]
o http://www.faktalink.dk/titelliste/borgerkrigen-i-syrien/hele-faktalinket-om-borgerkrigen-i-

syrien [sidst besøgt ]

o https://www.whitehouse.gov/the-press-office/2012/08/20/remarks-president-white-house-

press-corps [sidst besøgt ]

o http://syria.liveuamap.com [sidst besøgt ]
o http://raeson.dk/2014/er-obama-realist-eller-idealist-det-rigtige-svar-er-mere-kompliceret-2/

[sidst besøgt ]

o http://time.com/3258167/steven-sotloff-isis-video-james-foley/ [sidst besøgt ]
o http://www.emu.dk/sites/default/files/Introduktion%20til%20kildekritik.pdf [sidst besøgt

]

o http://www.dr.dk/nyheder/udland/vaekstfesten-er-slut-rusland-brasilien-og-indiens-

oekonomi-i-krise [sidst besøgt ]

o http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/rusland-og-kina-siger-igen-nej-til-syrien-resolution

[sidst besøgt ]

o http://um.dk/da/udenrigspolitik/folkeretten/folkeretten-a/responsibility-to-protect [sidst

besøgt ]

o https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa-2016/trump-jeg-kan-ikke-lide-assad-men

[sidst besøgt ]

o http://denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Klassesamfundet_organiseres/Mellem_liberalis
me_og_socialdemokratisme/1920rne_-_kaos_eller_fremskridt [sidst besøgt ]
o http://mreast.dk/rusland-og-det-syriske-sporgsmal/ [sidst besøgt ]
o https://www.marxists.org/reference/archive/mao/works/red-book/ch05.htm [sidst besøgt

]

Side 27

27

Bilag 1

Bilag 1 2

Stormagterne og ”spillet” om Syrien 3

Tekst 49 4

Obama om krigen mod IS og USA’s holdning til Asad – og til Rusland 5

Uddrag af den amerikanske præsident Obamas tale til FN’s generalforsamling den 28-9.-6

2015:”Remarks by President Obama to the United Nations General Assembly”efter 7

https://www.whitehouse.gov/the-press-office/2015/09/28/remarks-by-president-obama-u… 8

Oversættelse: Johny Thiedecke. 9

Side 28

29

Bilag 2

”Økonomiske vækstprojektioner – USA, Kina og Indien”

Kilde: Wikimedia Commons, jan. 2013. PPP (Branner, Hans. Global Politik. 3. Udgave, 1. Oplag, forlaget Columbus, 2015. Side 27

Side 29

30

Bilag 3

”Tre syn på USA’s fremtidige magtposition i verden”

Kilde: Branner, Hans. Global Politik. 3. Udgave, 1. Oplag, forlaget Columbus, 2015. Side 112