SRP: Socialdemokraternes ændring fra Moderne til Senmoderne

Side 1

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 1 af 32

Indhold

Indledning .......................................................................................................................................................... 2 Socialdemokraternes udvikling fra masseparti til catch-all parti....................................................................... 2 Socialdemokraterne i det moderne industrisamfund ..................................................................................... 2 Socialdemokraterne i det senmoderne samfund ............................................................................................ 5 De samfundsmæssige årsager til Socialdemokraternes ændrede profil ............................................................. 8 De refleksive vælgere i det senmoderne samfund ......................................................................................... 8 Individualismen i det senmoderne samfund .................................................................................................. 9 Globaliseringen………………………………………………………………………………………………..………….……………………...11

Venstre og højre .......................................................................................................................................... 12 Værdipolitikken ........................................................................................................................................... 14 Socialdemokratismens fremtid ........................................................................................................................ 15 Positive og negative elementer ved den tredje vej ......................................................................... 19 Konklusion ......................................................................................................................................... 21 Litteratur............................................................................................................................................. 22 Bilag 1 ................................................................................................................................................ 25 Bilag 2 ................................................................................................................................................ 26 Bilag 3 ................................................................................................................................................ 27 Bilag 4 ................................................................................................................................................ 28 Bilag 5 ................................................................................................................................................ 29 Bilag 6 ................................................................................................................................................ 30 Bilag 7 ................................................................................................................................................ 31 Bilag 8 ................................................................................................................................................ 32

Side 2

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 2 af 32

Indledning

Socialdemokraterne blev stiftet i forbindelse med industrialiseringen af Danmark. Partiets politiske succes i det moderne samfund, kan således sættes i direkte relation med den voksende arbejderklasses ønske om politisk modstand til samfundets overklasse. Som følge af arbejderklassens voldsomme stigning udviklede Socialdemokraterne sig således til et politisk masseparti, hvis politiske program i høj grad blev dannet i henhold til varetagelsen af denne samfundsklasses interesser. Succesen var stor og den politiske dagsorden gennem det moderne samfund blev i høj grad sat af Socialdemokraterne. Arbejderklassens vækst varede dog ikke evigt, hvorfor Socialdemokraterne langsomt begyndte at udvikle sig til et catch-all parti. I forbindelse med

2011-valget opnåede partiet dog et historisk dårligt valgresultat med kun 24,8 % af stemmerne. Ses dette resultat i forhold til tidligere tiders styrke med valgresultater på den gode side af 40 % af stemmerne, finder jeg det interessant at undersøge, hvordan overgangen til det senmoderne samfund og aspekter af senmoderniteten har påvirket Socialdemokraternes udvikling. Opgaven munder således ud i en diskussion omhandlende Socialdemokraternes muligheder for at øge vælgertilslutningen for fremtiden. Denne diskussion tager udgangspunkt i Anthony Giddens’ ideologisk-teoretiske koncept ”Den tredje vej”.

Socialdemokraternes udvikling fra masseparti til catch-all parti

Det moderne samfund var kendetegnet ved en stor vælgermæssig stabilitet som følge af det samfundets store klasseopdeling. Stabiliteten lå i, at vælgerne ofte fulgte klasselinjen, idet arbejderne, bønderne og de selvstændige i byerne hver især havde deres partier, som de identificerede sig med. [1] Arbejderklassens store vækst kom således til at betyde, at Socialdemokraternes politiske indflydelse gennem det moderne samfund var stor. Arbejderklassens vækst varede dog ikke evigt, hvilket kom til at betyde en politisk omvæltning fra masseparti til catch-all parti omkring overgangen til det senmoderne samfund.

Socialdemokraterne i det moderne industrisamfund

Socialdemokraterne blev stiftet i 1876. Forinden dette i 1871, havde Luis Pio, Harald Brix og Paul Geleff dog dannet den danske afdeling af Socialistisk Internationale, som kan siges at være det egentlige Socialdemokratis foreløber. Denne bevægelse var en anderledes bevægelse end det nutidige Socialdemokrati, idet den grundlæggende var inspireret af socialistiske grundtanker, hvis primære formål var at danne foreninger, som skulle sikre at profitten af arbejdsproduktionen ikke

1

Goul Andersen(1996); Socialdemokraternes vælgertilslutning, s. 3

Side 3

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 3 af 32 skulle tilfalde kapitalisterne. [2] Bevægelsens primære formål var foruden førnævnte at sikre den stigende arbejderklasses rettigheder. Dette formål blev således videreført efter det egentlige Socialdemokratis stiftelse i 1876.

Som følge af den stigende industrialisering i midt-slutningen af 1800-tallet, begyndte behovet for industriel arbejdskraft at vokse. Dette medførte en voldsom urbanisering, hvor hidtil usete menneskemængder vandrede fra landet mod byerne i håbet om at finde beskæftigelse. Dette betød imidlertid, at fabrikkernes arbejdsgivere kunne tillade sig at slække på arbejds- og lønvilkår, idet efterspørgslen for et fabriksarbejde var utrolig høj. Dette kan således siges at være

Socialdemokraternes politiske grundlag ved dets stiftelse – nemlig at organisere den voksende arbejderklasse på et demokratisk og socialistisk grundlag. [3]

Som det fremgår af Socialdemokraternes første principprogram fra 1876, var det langsigtede mål en samfundsovertagelse af produktionsmidlerne. ”For at befri Arbejderstanden for Den Byrde, som bestandig ligger på den, udfordres det, at Arbejdsmidlerne bliver fælles ejendom og staar til Afbenyttelse af for alle medlemmer i Samfundet, så det rene Udbytte tilfalder Enhver og bliver uddelt paa en retfærdig Maade. Det maa være Arbejderklassens Værk at befri Arbejdet.” [4] Uddraget illustrerer fint den grundlæggende kurs, som Socialdemokraterne arbejdede efter umiddelbart efter partiets stiftelse. Yderligere viser uddraget, hvordan Socialdemokraterne i starten af dets politiske historie var stærk inspireret af den marxistiske socialisme, hos hvem den grundlæggende samfundskonflikt lå i klassekampen mellem arbejderne og kapitalisterne, og det var da også denne konflikt som Socialdemokraterne i de næste årtier kom til at bygge sin politik op omkring.

Socialdemokraterne var således det vigtigste led i Arbejderbevægelsens kamp mod kapitalismen, og man kan således tillade sig at beskrive Socialdemokraterne som det første masseparti, idet partiet med et ideologisk udgangspunkt førte politik i henhold til en særlig samfundsgruppes interesser.

Socialdemokraternes tilslutning blandt arbejdere voksede ligeledes i de kommende år. I slutningen

                                              5
af 1940’erne toppede medlemstallet således med 300.000

. Et så højt medlemstal er samtidig med til at bekræfte, hvordan Socialdemokraterne på daværende tidspunkt kunne karakteriseres som et masseparti. Yderligere kan denne karakterisering forsvares, idet partiet netop på baggrund af en distinkt ideologisk profil lykkedes at mobilisere så mange fra samme socialgruppe –

2

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Danske_politiske_partier/Socialdemokraterne

set d. 7/12-11
3

http://da.wikipedia.org/wiki/Socialdemokraterne set d. 7/12-11

4

Gimleprogrammet(1876);http://www.arbejdermuseet.dk/index.php?option=com_docman&task=cat_view&gid=19&I

temid=238 set d. 7/12-11
5

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Danske_politiske_partier_og_bev%C3%A6gelser
/Socialdemokraterne set d. 7/12-11

Side 4

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 4 af 32 industriarbejderne. [6] Det var således det ideologiske princip om arbejdernes overtagelse af magten og ændring af samfundet til fordel for denne gruppe, der kom til at forme Socialdemokraternes politik, og politikken blev således formet af Socialdemokraternes medlemmer, hvilket ligeledes er karakteristisk for massepartitypen. Socialdemokraterne havde derudover mange sideorganisationer

– bl.a. en særlig tæt forbindelse til fagbevægelsen, hvilket var et vigtigt led i udbredelsen og gennemførelsen af Socialdemokraternes politik. [7] Dette er alle faktorer, som gør, at man kunne karakterisere Socialdemokraterne som et masseparti fra omkring år 1900 og frem til 1960’erne.

Socialdemokraternes politik var altså præget af arbejderklassens interesser, og netop fordi arbejderklassen var voksende som følge af samfundets sociale ændringer – urbaniseringen etc., var det kun et spørgsmål om tid, før Socialdemokraterne ville sætte sig tungt på regeringsmagten i Danmark. Socialdemokraterne dannede således regering første gang i 1924 og med få undtagelser dannede Socialdemokraterne regering næsten uafbrudt frem til 1971 [8]. At Socialdemokraterne var dominerende i store dele af det moderne samfund kommer i øvrigt til udtryk ved etableringen af bl.a. den universelle velfærdsstat.

Den politik, som Socialdemokraterne var så succesfuld med var udpræget af fordelingspolitisk karakter. Dette kommer til syne i stort set samtlige principprogrammer, som partiet formulerede i deres succesfulde periode i det moderne samfund. Eksempelvis kan dette uddrag fra ”Danmark for Folket”-programmet fra 1934 illustrere hvorledes fordelingspolitikken var dominerende:

”Verdenskrisen har nødvendiggjort denne antikapitalistiske Udvikling, og det er selvfølgelig en Opgave for Socialdemokraterne at bidrage til at befordre denne Udvikling i den kommende Tid, som det allerede er sket i de Kriseaar, der nu er forløbne. Den økonomiske Krise, som behersker Verden, er Resultatet af den kapitalistiske Samfundshusholdning; det er en Krise af samme Karakter som forudgaaende, men i Omfang og Varighed endnu mere alvorlig og indgribende.” [9] De ideologiske modsætningsforhold mellem kapitalismen og den demokratiske socialisme er overvejende af økonomisk karakter, og det er derfor kun naturligt, at fordelingspolitikken var dominerende i det moderne samfund.

Kendetegnende for ”Danmark for Folket”-programmet var det dog også, at Socialdemokraterne ved fremlæggelsen af dette program lagde afstand til marxismen. Samfundet skulle præges af reformer,

6

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Partipolitiske_begreber/masseparti set d. 7/12

7

Kühle(2008); Danmarkshistorie i et globalt perspektiv s. 215

8

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Danske_politiske_partier_og_bev%C3%A6gelser

/Socialdemokraterne set d. 8/12-11
9

”Danmark for Folket” s.1;

http://www.arbejdermuseet.dk/index.php?option=com_docman&task=cat_view&gid=19&Itemid=238 set d. 8/12-11

Side 5

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 5 af 32 ikke af revolution: ”Derfor er Tiden ikke til et Arbejde med Teorier og Programpunkter, der rækker ud i en ukendt Fremtid. Tiden er derimod inde til Fremsættelse af Programmet for den kommende Tids positive Arbejde, og Grunden hertil er lagt ved det praktiske Arbejde, som allerede er

udført.”^{10} Fremtidens politik skulle altså, via reformer, bygge videre på fortidens positive resultater.

Politikken blev dog stadig ført i henhold til arbejderklassens interesser – dvs. politik mod kapitalismen. Navnet på programmet er heller ikke tilfældigt ”Danmark for Folket” illustrerer således, at Socialdemokraterne forsøgte at appellere til et bredere politisk vælgersegment end blot arbejderne – deraf ”Danmark for folket”. Allerede i 1934 så man altså tegn på, at

Socialdemokraterne var ved at udvikle sig til et catch-all parti. Bl.a. ydede man rentelettelser til landbruget og lovning om mere jord til husmændene jf. ”Danmark for Folket” s. 4-5. Dog var partiets primære politiske mål fortsat varetagelsen af arbejderklassens interesser, så det var på dette tidspunkt alt for tidligt at karakterisere Socialdemokraterne som et catch-all parti.

De udvalgte citater, som er beskrevet i det forgangne, har det tilfælles, at de giver et samlet billede af, hvordan det moderne samfunds politiske skillelinjer i større eller mindre grad udelukkende var af fordelingspolitisk karakter som følge af massepartistrukturen og de ideologiske modsætningsforhold. Værdipolitikken spillede under alle omstændigheder en væsentlig mindre rolle i det moderne samfund, end den gør i det senmoderne samfund. Dette vendes der imidlertid tilbage til.

Socialdemokraterne i det senmoderne samfund

Det moderne samfunds skillelinjer var altså i fin overensstemmelse med Marx’ antagelser om, at samtlige af samfundets modsætninger efterhånden ville centreres omkring den centrale konflikt mellem lønarbejde og kapital [11]. Stemmeafgivelsen i det moderne samfund var altså i høj grad præget af class-voting netop pga. klassekonflikten. Dette afspejledes i en endimensionel fordelingspolitisk konflikt, der polariserede samfundsgrupperne. [12]

Det var en af hovedårsagerne til, at Socialdemokraterne var så succesfuldt i perioden fra omkring år 1900 og frem til omkring 1970 – netop fordi, at Socialdemokraterne apellerede til arbejderklassen, som var voldsomt stigende i denne periode. Arbejderklassens vækst ophørte dog omkring 1960-70 med 40 % af den samlede befolkning over 25 år beskæftiget som industriarbejder jf. tabel 1 [13]. Den fremgang blev i stedet mødt af tilbagegang, og i 1985 var antallet af industriarbejdere over 25 år nede på 31 %. Ligeledes

10

”Danmark for Folket” s.1-2;

http://www.arbejdermuseet.dk/index.php?option=com_docman&task=cat_view&gid=19&Itemid=238 set d. 10/12-11
11

Goul Andersen, Ole Borre m.fl.(2007); Det nye politiske landskab s. 14

12

Goul Andersen, Ole Borre m.fl.(2007); Det nye politiske landskab s. 15

13

BILAG 1: Goul Andersen(1996); Socialdemokraternes vælgertilslutning s. 4

Side 6

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 6 af 32 kan det udledes, at den resterende arbejderklasse begyndte at føle sig fristet af andre partier jf. tabel

3. [14] Således gik Socialdemokraterne fra at have 64 % af arbejderstemmerne i 1964 til kun at have

45 % i 1994. Det forsøges senere i projektet forklaret, hvorfor denne tilbagegang har fundet sted.

Problematisk var denne udvikling dog for Socialdemokraterne og dets massepartistruktur, idet den klasse som partiet appellerede til var i tilbagegang samtidig med, at den resterende arbejderklasse begyndte at afvige fra Socialdemokraterne. Dette har altså mere eller mindre tvunget

Socialdemokraterne til at appellere til et bredere vælgersegment og i højere grad blive et catch-all parti.

Politikken i det senmoderne samfund karakteriseres ligeledes ved at være mindre ideologisk for i stedet at handle om enkeltsager. Issue-voting har således erstattet den gamle class-voting, idet vælgerne ikke længere følger klasselinjen i samme grad som i det moderne samfund. Dette hænger således sammen med, at det senmoderne samfund i langt mindre grad er opdelt efter klasser. [15] Det betyder, at partierne bliver nødt til at omforme deres politik, således at de kan mobilisere den nye generation af vælgere. I den forbindelse spiller værdipolitikken en væsentlig større rolle i det senmoderne samfund, end den gjorde i det moderne. Den gamle fordelingspolitiske højre-venstre skala har således fået en ny dimension – nemlig den værdipolitiske højre-venstreskala. [16] Således fremgår det da også af Socialdemokraternes arbejdsprogram ”På menneskets vilkår” fra

1992, hvordan værdipolitikken spiller en væsentlig større rolle end den gjorde ved fx det før omtalte ”Danmark for Folket”-program fra 1934. Ved blot at anskue indholdsfortegnelsen af 1992- programmet, fremgår det, hvordan emner som miljø, natur, det europæiske samarbejde, indvandrerpolitik, kultur m.fl. finder plads i programmet. Ligeledes fremgår det af 1992- programmet, hvordan politikken er mindre ideologisk præget. Den er i stedet konkretiseret, således at den forholder sig til samfundets aktuelle problemer – aktuelle issues. Fx er der i 1992- programmet fokus på løsningen af 90’ernes arbejdsløshedsproblem., hvor ca. 12,1 % af den samlede arbejdsstyrke var arbejdsløse i 1993 jf. figur 11-2 [17]. I programmet fremlægger Socialdemokraterne således konkrete bud på, hvordan arbejdsløsheden skal nedbringes: ”Manglen på nye initiativer og investeringer er den virkelige årsag til det groteske, menneskelige og økonomiske spild, som den høje arbejdsløshed er udtryk for. Der er problemer med erhvervslivets struktur, den traditionelle, økonomiske nedskæringspolitik. Der mangler en reform af voksenuddannelserne, og nye rammer for menneskelig handlekraft, initiativ og personlig

14

BILAG 2: Goul Andersen(1996); Socialdemokraternes vælgertilslutning s. 7

15

Goul Andersen(1996); Socialdemokraternes vælgertilslutning

16

http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne5/pol_t_fordel_vaerdi_01.pdf set d. 11/12-11

17

Kühle(2008); Danmarkshistorie i et globalt perspektiv s. 304 & BILAG 3: Danmarksstatisk 2010 figur 11-2

Side 7

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 7 af 32 selvstændiggørelse. Markedsøkonomien kan ikke alene sikre fuld beskæftigelse igen. Der er behov

                               18
for selvstændige, politiske initiativer.” Et eksempel på de beskrevne politiske initiativer: ”En

fornyelse og dynamisk brug af offentlig viden til i et samarbejde med det private erhvervsliv at opnå nye eksportmuligheder og beskæftigelse, samt øget satsning på centrale områder som uddannelse

og omsorg for syge og ældre.”^{19}

Det udvalgte uddrag viser, hvordan Socialdemokraterne havde moderniseret deres politik, således at den blev fokuseret omkring issue-voting fremfor class-voting. Man kan derfor sige, at

Socialdemokraternes udvikling gik i retningen af at udvikle sig fra at være et ideologisk masseparti for i stedet at være et bredere appellerende catch-all parti med fokus på at imødekomme de aktuelle samfundsproblemer – altså et større fokus på at imødekomme befolkningens issue-voting.

Socialdemokraterne holder dog stadig fast i grundprincipperne om frihed, lighed og solidaritet, hvorfor partiet, på trods af dets bredere appel, stadig målretter sin politik i forhold til en særlig gruppe – dog en meget bredere gruppe end under massepartiet. Et eksempel på, hvordan

Socialdemokraterne ønsker at sikre lighed i samfundet, er gennem uddannelse:

”Socialdemokraterne ønsker et helt skoleforløb for alle, der både omfatter folkeskolen og en ungdomsuddannelse.” [20]. Solidaritet skal eksempelvis sikres ved gensidig afhængighed af samfundets forskellige instanser: ”Det afgørende nye løft i danske erhvervsvirksomheder forudsætter en egentlig "langtidskontrakt" mellem alle parter: staten, amter, kommunerne,

                                                                        21
virksomhederne, fagbevægelsen, uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedsnævnene.” Frihed

skal eksempelvis sikres gennem opretholdelsen af lige rettigheder for alle i samfundet: ”Det er hovedsageligt personer med bedre uddannelse og fra de økonomisk bedrestillede dele af befolkningen, som bliver valgt til indflydelsesrige poster. Der skal skabes bedre vilkår for, at almindelige lønmodtagere får større reelle muligheder for at indtræde i styrende politiske organer.

Der skal lovmæssigt sikres den enkelte frihed til at varetage borgerligt ombud.” [22]

Principperne om lighed, frihed og solidaritet er altså konkretiseret fremfor blot at bygge på ideologiske grundtanker. Dette viser, hvordan Socialdemokraterne appellerer til et bredere vælgersegment end blot arbejderklassen, idet politikken henvender sig til alle, der kan se det positive ved frihed, lighed og solidaritet gennem konkrete politiske tiltag. Yderligere er Socialdemokraternes politik tilpasset vælgernes issue-voting – dvs. den bygger på konkrete

18

”På menneskets vilkår” s. 21;

http://www.arbejdermuseet.dk/index.php?option=com_docman&task=cat_view&gid=19&Itemid=238 set d. 11/12-11
19

”På menneskets vilkår” s. 21

20

”På menneskets vilkår” s. 52

21

”På menneskets vilkår” s. 26

22

”På menneskets vilkår” s. 27

Side 8

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 8 af 32 løsninger til aktuelle politiske emner, fremfor at bygge på de ofte ukonkrete ideologiske grundtanker. Dette viser altså samlet, hvordan Socialdemokraterne har udviklet sig til at være et catch-all parti i det senmoderne samfund.

De samfundsmæssige årsager til Socialdemokraternes ændrede profil

Men hvad har overgangen til det senmoderne samfund egentlig betydet for Socialdemokraterne?

Ganske vist har partiet udviklet sig fra at være et masseparti til at være et catch-all parti for at kunne mobilisere flere vælgere. Faktum er dog, at Socialdemokraterne i langt mindre grad har samme politiske succes i det senmoderne samfund, som det havde i det moderne klassesamfund. Dette kan således aflæses af partiets valgresultater. Det interessante er derfor at undersøge, hvordan samfundets ændringer har påvirket Socialdemokraterne og dets vælgere.

De refleksive vælgere i det senmoderne samfund

En kendetegn ved senmoderniteten er ifølge Anthony Giddens den refleksive karakter. Giddens beskriver refleksiviteten som bestående i, at sociale aktiviteter konstant undersøges og omformes i lyset af de informationer, man har om disse og andre aktiviteter. Aktiviteterne kan nemlig altid gøres til genstand for overvejelser, for variationer og for nye perspektiver. Det senmoderne individ er på den måde hele tiden tvunget til at træffe valg. Det helt særlige ved det refleksive individ i det senmoderne, og det vigtigste i forhold til dette projekts arbejde med Socialdemokraterne, er således, at man ikke længere kan læne sig op ad traditioner og omgivelsernes forventninger, og så tro, at tingene nok skal gå. Traditionerne betyder nemlig væsentligt mindre i det senmoderne samfund, end de gjorde i det moderne samfund, hvilket medfører, at man tvinges til at træffe valg, når nu man ikke længere handler ud fra tradition. Der er således sket en aftraditionalisering af tilværelsen. [23] Det senmoderne individ har altså større indsigt i, at politiske beslutninger kan tilrettelægges på en mere rationel og hensigtsmæssig måde end dem, som de politiske ideologier fremstiller. Individerne har således ikke længere tro på, at ideologierne har svaret på alt – på løsningerne af samfundets problemer. Det har de ikke, fordi ideologiernes værdier tages op til overvejelse og problematiseres som en del af individernes refleksive selvdannelsesproces. I det senmoderne samfund er ideologierne altså slet ikke identitetsskabende på samme måde, som de var i det moderne samfund

                          24
som følge af dets klassestruktur.

23

Andersen(2009); Anthony Giddens s. 630 – uddrag fra bogen ”50 samfundstænkere”

24

Andersen(2009); Anthony Giddens s. 631 – uddrag fra bogen ”50 samfundstænkere”

Side 9

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 9 af 32

Men hvad betyder det så for politikken, at det senmoderne samfunds aktører er blevet mere refleksive? Overordnet kan man sige, at issue-votingen er et resultat af, at vælgerne er blevet refleksive. Man justerer således konstant sin stillingtagen og handlen på grundlag af nye informationer, som man dernæst forholder sig kritisk til. Dertil skal mediernes diskursive magt naturligvis medregnes. På grundlag af denne kritiske stillingtagen, skaber man sig dernæst sin politiske holdning. Man stemmer således ud fra sine holdninger og sin stillingtagen til givne emner, frem for at handle ud fra tradition og ud fra sit klassetilhørsforhold, som man gjorde i det moderne klassesamfund. [25] Det skal dog ikke forstås som om, at de senmoderne individer er klogere end de moderne individer. De senmoderne individer er blot løftet ud af traditionerne, hvilket tvinger dem til at agere refleksivt på alle punkter af tilværelsen. At issue-votingen har erstattet class-votingen har således også resulteret i, at der er langt færre kernevælgere og dermed langt flere marginalvælgere i det senmoderne samfund, end der var i det moderne samfund.

Det betyder altså helt grundlæggende, at Socialdemokraterne ikke længere kan føre politik med et ideologisk udgangspunkt i varetagelsen af arbejderklassens interesser, da en sådan politik vil appellere til et smalt antal kernevælgere, samtidig med at en sådan politik kan betegnes som værende forældet. Dels er arbejderklassen, som nævnt tidligere i projektet, i tilbagegang jf. tabel 1, dels stemmer vælgerne ud fra egne holdninger, fremfor traditionelle vaner og normer, pga. den øgede refleksivitet, som kendetegner det senmoderne individ. Konsekvenserne af dette er således, at Socialdemokraterne efter næsten et helt århundrede med fremstormende politik i arbejderklassen tegn, har måttet omlægge deres politik, idet de ikke længere kan sætte deres lid til værdier, der

                      26
tidligere gav dem identitet. Men det er lige netop dette politiske værdiskifte/retningsskifte, som

har vist sig problematisk for Socialdemokraterne. I det følgende gås der således mere i dybden med de problemer, som Socialdemokraterne har måttet forholde sig til efter overgangen til det senmoderne samfund.

Individualismen i det senmoderne samfund

Det senmoderne refleksive individ er samtidig kendetegnet af en vis form for individualisme. [27] Det betyder således, at individets refleksive tilgang til politiske perspektiver tager udgangspunkt i individets selvdannelse og forsøg på at finde frem til det bedste i tilværelsen for én selv. [28] I det moderne samfund, som følge af individernes binding til tid og rum, følte man sig forpligtet af en række lokale institutioner, som man havde tillid til grundet samfundets klasseopdeling. Arbejderne

25

Goul Andersen, Ole Borre m.fl. (2003); Politisk forandring s. 20

26

Giddens(1999); Den tredje vej s. 32

27

Andersen(2009); Anthony Giddens s. 634 – uddrag fra bogen ”50 samfundstænkere”

28

Andersen(2009); Anthony Giddens s. 634 – uddrag fra bogen ”50 samfundstænkere”

Side 10

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 10 af 32 var således bundet til Arbejderbevægelsen og dens foreninger, hvilket altså betød, at alle arbejdere handlede ud fra fælles interesser og ønsket om fælles fundamentale ændringer af samfundet. I det senmoderne samfund slår de firkantede politiske ideologier dog ikke længere til, idet de refleksive individer lever i et samfund, der ikke længere er bundet af tid og rum eller domineret af traditionsbundne institutioner [29]. Man er således ikke længere bundet til særlige institutioner, da samfundet ikke længere er opdelt efter klasser på samme måde, og man handler dermed ud fra egeninteresse fremfor de fælles interesser. [30]

Dette kan sandsynligvis forklare det faktum, at det senmoderne samfunds resterende arbejderklasse har følt sig fristet af de borgerlige partier. Det fremgår således af tabel 3 [31], som viser hvordan Socialdemokraternes arbejderstemmeandel er faldende fra 64 % af de samlede arbejderstemmer i 1964 til 45 % i 1994. I denne periode er de borgerlige partiers andel samtidig steget fra 22 % i 1964 til 43 % i 1994. Udviklingen efter 1994 belyses af tabel 13.3 [32], som viser, hvordan Socialdemokraternes arbejderstemmeandel er yderligere faldende i perioden , således at partiet kun repræsenterede 35 % af de samlede arbejderstemmer i 2001. De borgerlige partiers andel af arbejderstemmerne var derimod yderligere stigende, således at 52 % af de samlede arbejderstemmer repræsenteres af borgerlige partier i 2001.

De borgerlige partier har altså større succes med at mobiliserer den resterende arbejderklasse, hvilket sandsynligvis kan spores tilbage til den førnævnte individualisme, som det senmoderne samfund præges af. Af tabel 16 [33] fremgår det ligeledes, hvordan befolkningen i 1994 ønsker en mindre grad af økonomisk lighed, en mindre skatteprogression og lavere indtægtsudligning end de gjorde i 1971. De borgerlige partier kan i højere grad varetage disse individuelle interesser, idet socialdemokratismen altid har bygget på solidaritet og dermed fællesskabet før den enkelte.

Individerne føler sig således ikke forpligtet af fællesskabet længere, og det gør det altså svært for et parti, som bygger på solidaritet. Derudover er det generelle velstandsniveau blandt hele samfundet steget markant i takt med samfundets udvikling, hvilket er med til at skabe yderligere individualisme. Det kan dog forekomme naturligt, at et parti som blev stiftet for at modkæmpe den individuelle tanke om ”mig før de andre”, kan have svært ved at tilpasse sin politik til noget, som partiet gennem sin solidariske organisering altid har været i mod.

Med overgangen til det senmoderne samfund, er samfundet, som nævnt tidligere, ikke længere opdelt efter klasser på samme måde som i det moderne samfund. Det har betydet, at samfundet er

29

Andersen(2009); Anthony Giddens s. 633 – uddrag fra bogen ”50 samfundstænkere”

30

Andersen(2009); Anthony Giddens s. 633 – uddrag fra bogen ”50 samfundstænkere”

31

BILAG 2: Goul Andersen(1996); Socialdemokraternes vælgertilslutning s. 7

32

BILAG 4: Goul Andersen, Borre m.fl. (2003); Politisk forandring s. 210

33

BILAG 5: Goul Andersen(1996); Socialdemokraternes vælgertilslutning s. 27

Side 11

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 11 af 32 blevet mere pluralistisk – mange forskellige livsformer og levemåder er dukket op. [34] Denne spredning af livsstil har således biddraget yderligere til det senmoderne samfunds individualisme, idet samfundets enkeltindivider ikke længere føler en særlig forbindelse til hinanden, som man gjorde under klassesamfundet.

En interessant sondering Giddens ligeledes påpeger med udgangspunkt i den tyske sociolog Ulrich Becks observationer er, at velfærdsstaten har biddraget til individualismen. [35] Velfærdsstatens institutioner har været med til at frigøre individerne fra nogle af bindingerne til fortiden som følge af dens kollektivistiske grundlag. Det skal således forstås på den måde, at velfærdsstaten giver plads til individuel udfoldelse, idet velfærdsstatens ydelser er det sikkerhedsnet, som man altid kan falde

        36
tilbage på.

Overordnet set hænger det senmoderne samfunds individualisme dog kort sagt sammen med, at traditionerne og vanerne er forsvundet ud af vores liv. En af grundene til dette er som nævnt tidligere klassesamfundets opløsning, men globaliseringen spiller ligeledes en væsentlig rolle i forhold til dette fænomen [37]. Dette er således det næste aspekt af senmoderniteten, som jeg vil forsøge at holde op imod Socialdemokraternes ændrede profil.

Globaliseringen

Globaliseringen har bl.a. medført, at nationalstaterne er under forandring – deraf også de nationale regeringer. Giddens påpeger, at globaliseringen dræner nationalstaterne for noget af den magt, som den tidligere besad. Eksempelvis kan det nævnes, hvordan den keynesianske økonomistyring, som Socialdemokraterne ofte har gjort brug af, svækkes som følge af globaliseringen. [38] Den keynesianske økonomistyring med regulering af efterspørgslen i samfundet slår ikke til, fordi den nationale økonomi ikke står alene på samme måde i globaliseringens tidsalder, som den gjorde tidligere. Den danske økonomi påvirkes således i særlig høj grad af udenlandske økonomier, idet Danmark kan betegnes som værende en lille åben økonomi. I 1970’erne så vi i Danmark, hvordan den keynesianske økonomistyring – sammen med andre faktorer – ikke kunne løse den økonomiske

    39
krise.

34

Giddens(1999); Den tredje vej s. 42

35

Giddens(1999); Den tredje vej s. 44

36

Giddens(1999); Den tredje vej s. 43

37

Giddens(1999); Den tredje vej s. 44

38

Giddens(1999); Den tredje vej s. 38-39

39

Kühle(2008); Danmarkshistorie i et globalt perspektiv s. 304

Side 12

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 12 af 32

Globaliseringen er dog mere end blot af økonomisk karakter. Den er ifølge Giddens selve adskillelsen af tid og rum, som er nævnt tidligere i projektet. Eksempelvis er den elektroniske kommunikation, hvor man kan være i kontakt med hinanden uden at befinde sig det samme sted et resultat af globaliseringen og selve adskillelsen af tid og rum. Globaliseringen er dermed med til at skabe individernes refleksivitet, idet bl.a. kommunikationsrevolutionen har medført, at tilværelsen konstant påvirkes af nye oplysninger, som man bliver nødt til at forholde sig refleksivt til.

Globaliseringen giver ligeledes individerne mulighed for at orientere sig nationalt såvel som internationalt, hvilket yderligere biddrager til individernes refleksivitet. [40] Det senmoderne samfund er samtidig, ifølge Giddens, et risikosamfund [41]. Den globale opvarmning, truslen om atomudslip, naturkatastrofer etc. er risici, som er blevet en del af tilværelsen. Dette er også med til at biddrage til det senmoderne individs refleksivitet, idet disse risici kræver, at samfundets borgere kan sætte sig ind i disse forhold og tage del i det ansvar, der kræves for at bevare verden og dens ressourcer. [42] Globaliseringen skaber desuden nye behov og nye muligheder for genskabelsen af den lokale identitet [43]. Dette kan man således tydeligt aflæse af Dansk Folkepartis succes med at appellere til den nationale identitet og nationalfølelsen. Det er således ikke kun i Danmark, at globaliseringen har medført denne tendens. Eksempelvis nævner Giddens ligeledes, hvordan globaliseringen har medført en skots nationalisme i Storbritannien og en catalansk nationalisme i Spanien. [44] Alt i alt forandrer globaliseringen altså både den individuelles tilværelse, såvel som den forandrer politiske og økonomiske aspekter af verdens forskellige samfund.

Venstre og højre

Med murens fald og kommunismens opløsning i hele Østeuropa, stod det for alvor klart for enhver, at socialismen var død som økonomisk teori. Det har imidlertid betydet, at der reelt set ikke har eksisteret noget alternativ til den kapitalistiske måde at drive økonomien på. Det handler i stedet om, hvordan kapitalismen nu skal styres, for noget egentligt alternativ til kapitalismen findes i øjeblikket ikke. [45] Den socialistiske økonomiske styring var stærkt forankret i en bipolær verdensopfattelse, men USA's senere udvikling til verdens eneste supermagt samt de tidligere sovjetdominerede planøkonomiers sammenbrud, viser i høj grad hvor stærk kapitalismen har vist sig at være. Selvom Socialdemokraterne har distanceret sig fra den oprindelige socialisme og dermed ikke har ført egentlig socialistisk økonomisk politik, stiller ”kapitalismens sejr” stadig

40

Giddens(2000); En løbsk verden s. 69

41

Giddens(2000); En løbsk verden s. 25

42

Giddens(1999); Den tredje vej s. 69

43

Giddens(1999); Den tredje vej s. 39

44

Giddens(1999); Den tredje vej s. 39

45

Giddens(1999); Den tredje vej s. 50-51

Side 13

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 13 af 32

Socialdemokraterne i en svær position. Etableringen af velfærdsstaten og dens progressive beskatning har altid fungeret som en modmagt til det frie marked for Socialdemokraterne. [46] Af tabel

16 [47] kan det dog udledes, hvordan vælgernes holdning til progressiv beskatning og større økonomisk lighed er blevet mere højreorienteret, hvilket selvfølgelig er problematisk for Socialdemokraterne.

Den mest illustrative måde at sætte denne problematik i perspektiv, vil være at se tilbage på

90’ernes socialdemokratiske Nyrup-regering. Under den daværende regering skete der nemlig en tilpasning af den socialdemokratiske politik – en tilpasning til en politik, som var stærkt inspireret af New Labour i England. Denne politik byggede således på nyliberalistisk inspirerede tanker om markedstilpasning af velfærdsstaten [48]. Nyliberalistiske tanker var yderst udbredt i stort set hele Europa fra 1980’erne og fik særligt vind i sejlene efter murens fald i 1989, hvor det for alvor blev bevist at den kapitalistiske måde at drive et samfund på, var den mest holdbare. Velfærdsstaten var dermed et naturligt kritikpunkt for nyliberalisterne, idet denne efter sigende satte grænser for markedskræfternes effektive løsninger. Nyliberalisterne argumentere for, at den økonomiske vækst på det frie marked vil hæve velstanden i hele samfundet og dermed naturligt medføre velfærd.

Velfærd skal ifølge nyliberalisterne ikke opfattes som offentlige sociale ydelser, men altså som

                    49
fortsat økonomisk vækst.

Disse nyliberalistiske principper blev således inddraget i mange europæiske socialdemokraters politik, som følge af den succes New Labour i 90’erne havde med dette. Nyrup-regeringen førte da også en nyliberalistisk inspireret politik med brugen af markedsmekanismer i den offentlige sektor.

Skattepolitikken blev eksempelvis ført nyliberalistisk med tanken om øget motivation for arbejdsindsatsen gennem skattelettelser til beskæftigede og nedsættelse af marginalskatterne for mellem- og højindkomster. [50] Det virker jo umiddelbart fint, at Socialdemokraterne formåede at tilpasse sig den stigende nyliberalisering, men i 2001 tabte Nyrup som bekendt regeringsmagten til Anders Fogh, som var endnu mere nyliberalistisk inspireret. Og det er lige præcis der, at problemet for alvor opstår. Den klassiske fordelingspolitiske venstre-højre modsætning fandtes ikke længere, eftersom begge partier førte nyliberalistisk inspireret økonomisk politik. Og nyliberalismen synes alligevel at være stærkere repræsenteret af Venstre, da Venstre er et naturligt liberalistisk parti, til

46

http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=9 set d. 13/12-11

47

BILAG 5: Goul Andersen(1996); Socialdemokraternes vælgertilslutning s. 27

48

http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=9 set d. 13/12-11

49

Giddens(1999); Den tredje vej s. 23

50

http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=9 set d. 13/12-11

Side 14

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 14 af 32 forskel fra Socialdemokraterne. Af tabel 22 [51] fremgår det da også, hvordan vælgerne i 1994 havde størst tiltro til, at de borgerlige partier kunne sikre Danmark et moderne erhvervsliv, bekæmpe statsunderskuddet og løse de generelle økonomiske problemer i Danmark. Med Helle Thornings overtagelse af formandsposten i 2004 blev den New Labour-inspirerede politik endnu mere markant, og Socialdemokraterne udgjorde således heller ikke noget reelt alternativ til den borgerlige regering i perioden på det økonomiske område, da de langt hen ad vejen var enige med den førte politik. Med Socialdemokraternes overtagelse af regeringsmagten i 2011 fortsætter regeringen da også med den økonomiske politik fra den tidligere borgerlige regering [52], hvilket blot bekræfter det ovenfor beskrevne.

Værdipolitikken

Regering og opposition har altså store fællesstræk på det fordelingspolitiske område, men som nævnt tidligere i projektet, har det givet plads til en ny værdipolitisk dimension. Den fordelingspolitiske venstre-højre skala har således fået selvskab af en værdipolitisk venstre-højre skala. Det hænger i høj grad sammen med, at den førte politik i stigende grad handler om issue-voting. Af figur 2 [53] kan det således aflæses, hvordan et værdipolitisk emne som indvandring var på

22 % af vælgernes politiske dagsorden i 2001, hvorimod emnet slet ikke var på vælgernes politiske dagsorden tilbage i 1970’erne. Den generelle tendens jf. figur 2 er således også, at de fordelingspolitiske emner har fået mindre betydning jo tættere på nutiden vi er kommet. Den amerikanske Ronald Ingelhart hævder, at når et samfund når et vist materielt velstandsniveau, vil vælgerne fokusere mindre på økonomiske spørgsmål for i stedet at fokusere på de immaterielle aspekter af tilværelsen. Det kan således være en forklaring på det øgede værdipolitiske fokus blandt vælgerne. [54] Denne postmaterialistiske tankegang kan dog kritiseres for at henvende sig til samfundets bedrestillede, idet de lavere sociale lag stadig vil have fokus på materielle værdier. [55] Individernes øgede refleksivitet og deraf issue-votingen samt tilværelsen i et risikosamfund kan ligeledes nævnes som årsager til det øgede fokus på værdipolitik. Den nye venstre-højre modsætning på indvandreområdet, som har stået højt på den politiske dagsorden de seneste 10 år, kan relateres til globaliseringen, men den kan også relateres til, at højre-og venstrefløjen ligner hinanden fordelingspolitisk, hvilket har givet plads til en ny værdipolitisk markering. Alt i alt er der altså flere årsager til, at værdipolitikken spiller en væsentlig rolle i det senmoderne samfund. Den

51

BILAG 6: Goul Andersen (1996); Socialdemokraternes vælgertilslutning s. 36

52

Regeringsgrundlaget 2011 s. 9

53

BILAG 7: http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne5/pol_t_fordel_vaerdi_01.pdf set d. 14/12-11

54

Giddens(1999); Den tredje vej s. 28

55

http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne5/pol_t_fordel_vaerdi_01.pdf set d. 14/12-11

Side 15

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 15 af 32 væsentligste må dog siges at være ideologiernes mindre betydning i det senmoderne samfund.

Socialdemokratismens fremtid

Socialdemokraterne har altså mere eller mindre befundet sig i en identitetskrise efter overgangen fra det moderne klassesamfund. Det skyldes i høj grad de aspekter af senmoderniteten, som er analyseret foroven. Tiden er derfor kommet til at tage de gamle socialdemokratiske værdier op til overvejelse og give disse værdier nyt liv i et nyt samfund. Dele af den gamle socialdemokratisme hører således fortiden til, men det betyder ikke nødvendigvis, at socialdemokratismen er færdig som politisk ideologi. I hvert fald ikke ifølge Anthony Giddens, som med sin udgivelse af det teoretisk-ideologiske koncept ”Den tredje vej” forsøger at give socialdemokratismen nyt liv. I det følgende diskuteres det således med udgangspunkt i Giddens’ tredje vej, hvordan Socialdemokraterne har mulighed for at bryde sin ideologiske krise og dermed give socialdemokratismen nyt liv ideologisk såvel som praktisk og dermed forhåbentligt øge sin vælgertilslutning.

Socialdemokraterne har lagt afstand til den oprindelige socialistiskfunderede fortid som arbejdernes store parti, for i stedet at følge den tredje vej og blive et midtsøgende, moderniseret parti. For Socialdemokraterne har det dog kostet i tilslutningen blandt arbejdere og de almindelige lønmodtagere, fordi der i Danmark til forskel fra i England – grundet dets grundlæggende topartisystem – er alternativer til venstre og højre for Socialdemokraterne. De formelle bånd til fagbevægelsen er ligeledes brudt som følge af Socialdemokraternes retningsskift, om end der stadig er tæt forbindelse mellem Socialdemokraterne og fagbevægelsen [56]. Strategien er dog fortsat den samme, og inspirationskilden står klar for enhver, efter Helle Thornings offentligt anerkendte tydelige dedikation til det engelske New Labours strategi [57]. Det har dog endvidere betydet, at Socialdemokraternes politik er svær at skille fra de borgerlige partiers, da de borgerlige partier langt hen ad vejen ligeledes har ladet sig inspirere af Giddens analyser og New Labours politik. Det tyder altså på, at den tredje vej er et succesfuldt politisk koncept, men problemet er, at

Socialdemokraterne ikke er alene om at føre denne politik. Socialdemokraternes dedikation til den tredje vej lader dog til at være kommet for at blive. Thorning påpeger nemlig, at de borgerlige partiers optagelse af New Labour inspireret politik ikke vil medføre en ny politisk kurs for Socialdemokraterne: ”At Venstre og andre borgerlige partier forsøger sig i rollen som fodslæbende forvaltere af en moderniseret socialdemokratisk samfundsmodel (…) Derfor er det også helt

56

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Danske_politiske/Socialdemokraterne set d.

15/12-11
57

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE493745/for-enden-af-den-tredje-vej/ set d. 15/12-11

Side 16

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 16 af 32 afgørende, at vi modstår fristelsen til at vende om og gå baglæns til en tryg zone af velkendte

forslag og modsætninger for”^{58} Det er dog naturligt nok, at Thorning vil påpege, hvordan det er de

borgerlige partier, der har indført socialdemokratiske værdier i deres politiske program. Faktum er dog, at indflydelsen går begge veje. Den nyliberalistiske tendens mht. håndteringen af økonomien og markedstilpasningen af velfærdsstaten må siges at have naturligt hjemsted blandt de borgerlige partier, mens fokusset på velfærdsydelser etc. er klassisk socialdemokratisk politik. Og opskriften på det jeg vil vælge at kalde moderne socialdemokratisk politik – dvs den tredje vejs politik – er netop en politik, der kan forene markedskræfternes dynamiske evne til at skabe vækst og velstand med fællesskabets ønske om velfærd og lighed [59]. Jeg vælger at kalde den tredje vejs politik for moderne socialdemokratisk politik, fordi Giddens og det socialdemokratiske New Labour var stifterne af dette koncept.

Giddens påpeger, at den tredje vejs politik bør bevare fokus på social retfærdighed [60]. Hans socialdemokratiske bagland står således klart, og Giddens lægger da heller ikke skjul på, at han med udgivelsen af den tredje vej håber, at socialdemokratismen kan få nyt liv. Visse aspekter af den tredje vej som diskuteres i det følgende, må således betegnes som idealer, hvilket Giddens også selv anerkender på trods af hans håb om nyt liv til socialdemokratismen.

Staten kan ifølge Giddens samarbejde med instanser i det civile samfund med henblik på at skabe fornyelse og udvikling af fællesskabet. Man skal således ”demokratisere” og udvide demokratiet til flere aspekter af det sociale liv, og her skal staten samarbejde med institutioner blandt det civile samfund. Flere serviceydelser kan finansieres af staten, men styres af borgerne. [61] Grundlaget for udviklingen af dette nye fællesskab, er en ny type blandingsøkonomi, hvilket vil kræve en modernisering af grundlæggende velfærdsinstitutioner [62]. Man er altså nødt til at gå udover de højreorienterede forestillinger om, at statsstyring er fjenden og de venstreorienterede forestillinger om, at statsstyring er svaret. Det handler ikke om mere eller mindre styring, men om at erkende, at styring må tilpasse sig de nye forhold i globaliseringens tidsalder. I og med at kollektivismen er opgivet, skal den tredje vejs politik skabe nye forbindelser mellem fællesskabet og individet – Socialdemokraterne skal således formulere grundlæggende nye rettigheder og pligter. En naturlig konsekvens af den nye individualisme bør således være, at den enkelte får flere forpligtelser.

Eksempelvis nævner Giddens, hvordan arbejdsløshedsunderstøttelse bør være betinget af

58

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE493745/for-enden-af-den-tredje-vej/ set d. 15/12-11

59

Giddens(1999); Den tredje vej s. 76

60

Giddens(1999); Den tredje vej s. 71

61

Giddens(1999); Den tredje vej s. 85

62

Giddens(1999); Den tredje vej s. 75

Side 17

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 17 af 32 forpligtelsen til aktivt at søge arbejde, og det må være regeringernes forpligtelse at sørge for, at velfærdssystemet ikke hæmmer denne aktive indsats. [63]

Det er da også en god måde at kombinere rettigheder for den enkelte og ansvaret overfor fællesskabet. En sådan politik, som Giddens her eksemplificerer, er dog allerede indført i Danmark og tilmed ikke af den socialdemokratiske regering, men af den borgerlige VK-regering, hvilket tydeligt viser, hvordan de borgerlige partier ligeledes er inspireret af Giddens analyser, og det sætter altså for alvor Socialdemokraternes udfordringer i relief. Som nævnt tidligere, er det altså ikke fordi Socialdemokraterne mangler en klarformuleret politik, som mange fejlagtigt tror. Problemet for Socialdemokraterne er, at politikken langt hen ad vejen er i overensstemmelse med de borgerliges. Den grundlæggende idé om, at alle rettigheder medfører et ansvar, er dog positiv i den forstand, at den skal gælde hele samfundet. Ikke kun de svage, som oftere vil have brug for samfundets hjælp. På den måde kombinerer man altså lighedstanken på et samtidig individuelt-acceptabelt plan. Et andet eksempel hvorpå vi har set befolkningens individualisering integreret ift. velfærdspolitikken, er i forbindelse med det frie sygehusvalg. Giddens nævner således, hvordan uddelegeringen af nogle af velfærdsstatens ydelser er en del af den modernisering, som velfærdsstatens institutioner skal gennemgå for at tilpasse sig den stigende individualisering. [64] Et sådant tiltag er også indført i Danmark, men ligeledes af den tidligere borgerlige VK-regering.

Giddens hævder, hvordan de nyliberale vægter konkurrence og generering af rigdom utroligt højt.

Den tredje vejs politik lægger således også stor vægt på disse kvaliteter, idet disse spiller en overordentlig stor rolle pga. det globale markeds kræfter. Disse kan imidlertid ikke udvikles, hvis det blot overlades til den enkelte at gå til bunds eller svømme ovenpå i den økonomiske strøm [65].

Giddens tillader sig altså at betvivle den liberalistiske holdning til, at individerne er fornuftige nok til at træffe de bedste valg på egne vegne. Han mener derimod, at staten skal spille en central rolle ved bl.a. at investere i de menneskellige ressourcer og andre midler, der er nødvendige for at motivere folk til bl.a. iværksætteri. Det er her den såkaldte nye blandingsøkonomi kommer ind i

       66
billedet.

Denne blandingsøkonomi skal således ses som samlingen af de fordele, som markedet og det offentligt har hver for sig – kort sagt udnytter denne type økonomi markedets dynamik i henhold til fællesskabets interesser. Staten skal således fungere som en form for social investor, idet den skal bygge på en økonomisk styring, som giver iværksætterlyst – lyst til at udnytte markedet.

63

Giddens(1999); Den tredje vej s. 71

64

Giddens(1999); Den tredje vej s. 110

65

Giddens(1999); Den tredje vej s. 103

66

Giddens(1999); Den tredje vej s. 103

Side 18

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 18 af 32

Eksempelvis skal idéen om, at det er den offentlige sektor, der skal skabe beskæftigelse, revideres. I stedet skal staten investere i opstart af mindre virksomheder og teknologiske nyskabelser.

Iværsætterinitiativer er direkte kilde til nye arbejdspladser, som bygger på nyskabelse, hvilket er nødvendigt i den globale tidsalder. Staten kan støtte sådanne initiativer ved bl.a. at omlægge velfærdssystemet, således at det kan træde til, hvis iværksættertiltaget fejler ved fx at give skattemæssig fleksibilitet, så virksomhederne kan overkomme deres problemer [67]. Denne nye blandingsøkonomi omfatter således både de økonomiske og ikke-økonomiske sider af samfundslivet, og det er især vigtigt at hæfte sig ved, at sidstnævnte er mindst ligeså vigtig som førstnævnte [68]. Statens velfærdudgifter bør investeres i menneskellig kapital fremfor i demotiverende sociale støtteordninger. Det skal således forstås på den måde, at der skal stilles flere udfordringer til den enkelte i forhold til modtagelsen af de sociale ydelser. Udfordringer der motiverer den enkelte til at en risikovillig handling, som kan bryde vedkommendes afhængighed af de sociale ydelser [69]. Dette leder mig frem til et centralt emne i denne sammenhæng – nemlig lighedsbegrebet for den nye socialdemokratisme. Giddens er klar over, at samspillet mellem økonomisk udvikling, individualiseringen og lighed ikke er problemfrit. Lighed bør dog biddrage til mangfoldigheden og ikke stå i vejen herfor, men lighed i den gamle socialdemokratiske forstand bliver svær at opnå. Derfor argumentere Giddens for, at omfordeling stadig skal være en del af den nye socialdemokratismes dagsorden – dog skal denne omfordeling i højere grad ses som omfordeling af muligheder. [70] Her spiller uddannelse en væsentlig rolle.

I forhold til at kunne imødekomme højre-populismens nationale isoleringskoncept og deraf den store indvandreskepsis, taler Giddens om, at den moderne nation skal være en kosmopolitisk nation

– en nation der forener etnisk kulturel pluralisme med nationen. Forskellighed bør således ikke være grundlag for forskelsbehandling. De samme rettigheder skal gives til alle, uanset baggrund, men med rettighederne kommer de samme forpligtelser. Giddens tager således afstand fra den eksklusive nationalisme, der vil udelukke fremmedkultur og kræver fuld kulturel integration, som partierne på højrefløjen repræsenterer. Han tager dog også afstand fra, at national identitet ikke eksisterer i globaliseringens tidsalder. Den nationale identitet er unik, så det handler om at skabe plads til flere

                                   71
identiteter indenfor nationalstatens rammer.

67

Giddens(1999); Den tredje vej s. 127

68

Giddens(1999); Den tredje vej s. 103

69

Giddens(1999); Den tredje vej s. 125

70

Giddens(1999); Den tredje vej s. 104

71

http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=360 set d. 18/12-11

Side 19

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 19 af 32

Helt grundlæggende skal velfærdsstaten altså dels markedsgøres, dvs. føres tilbage til markedet gennem privatisering og uddelegering af f.eks. sundhedsydelser og ældre hjemmehjælp, dels skal dele af den offentlige sektor markedsstyres gennem markedsmekanismer som f.eks.

fritvalgsordninger som det tidligere omtalte frie sygehusvalg. Fordelene ved arbejde skal yderligere gøres tydeligere i form af bl.a. skattelettelser samtidig med at staten skal fungere som social investor – dvs. motivere befolkningen og omfordele samfundets muligheder, således at alle har lige adgang til disse. Derudover skal individualiseringen imødekommes ved at give den enkelte forpligtelser i forhold til modtagelsen af sociale ydelser. [72]

Positive og negative elementer ved den tredje vej

Der er en række grundlæggende problemer i forhold til Giddens tredje vej. Først og fremmest har Giddens formuleret sin politik i forhold til det britiske partisystem, hvor man reelt set kun har to valgmuligheder ved stemmeafgivelsen grundet valget i enkeltmandskredse. Det betyder bl.a., at New Labour kan inddrage nyliberalistiske elementer i deres politik og slække på velfærden og ligheden, uden at det koster for hårdt blandt de socialdemokratiske kernevælgere, da alternativet er det højreorienterede konservative parti, hvis fokus på velfærdsydelser og udbredt lighed er endnu svagere end New Labours. I Danmark vil Socialdemokraterne imidlertid have svært ved at udføre nedskæringer i velfærden og generel indførelse af nyliberalistisk inspireret politik, som langt hen ad vejen ligner de borgerlige partiers, da de socialdemokratiske kernevælgere vil have svært ved at acceptere den slags politik. Disse utilfredse vælgere har således, modsat i England, mulighed for at vælge et andet parti, som i højere grad repræsenterer deres ønsker grundet det danske forholdstalsvalgsystem. Søger vælgerne til venstre for Socialdemokraterne, er problemet dog forholdsvis håndterbart, da SF og Enhedslisten ikke vil have andre muligheder end at pege på en socialdemokratisk regering. Grunden til jeg siger forholdsvis håndterbart er dog, at vælgerflugten kan blive så stor, at Socialdemokraterne på sigt ikke længere vil være venstrefløjens største parti.

Endvidere er det problematisk, hvis Socialdemokraterne bliver for højreorienterede i forhold til deres umiddelbare samarbejdspartnere – en sådan situation ville således problematisere

                                      73
Socialdemokraternes parlamentariske grundlag.

Det er dog først for alvor problematisk, hvis vælgerflugten ikke går mod venstre, men mod højre.

Dansk Folkeparti har således langt hen ad vejen har forsøgt at mobilisere den resterende arbejderklasse samt de nedre sociale lag ved at etablere en vidtgående modstand af velfærdsforringelser – eksemplificeret ved bl.a. modstanden af efterlønsreformen, som de dog

72

http://www.information.dk/156418 set d. 18/12-11

73

http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=266 set d. 18/12-11

Side 20

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 20 af 32 senere solgte for vedtagelsen af grænsebommene. [74]

Alternativet synes under alle omstændigheder til stede for de socialdemokratiske kernevælgere, hvis Socialdemokraterne fortsætter den nyliberalistisk inspirerede politik. En sådan vælgerflugt til Dansk Folkeparti vil være katastrofal for Socialdemokraterne, da Dansk Folkeparti som bekendt støtter en VK-regering. Dog skal det tages i betragtning, at de socialdemokratiske kernevælgere sandsynligvis vil have svært ved at acceptere

Dansk Folkepartis indvandrer/isoleringspolitik.

Der helt grundlæggende problem i forbindelse med Socialdemokraternes brug af den tredje vejs politik er dog, at Socialdemokraterne ikke udgør et tydeligt nok alternativ til de borgerlige partier.

Man kan således sige, at Socialdemokraterne med den tredje vej har formået at tilpasse sig nyliberalismen, men de har ikke formået at komme med et alternativ til den. Afstanden mellem centrum-venstre, som Socialdemokraterne hævder at repræsentere, og centrum-højre, som Venstre repræsenterer, er derfor ikke af afgørende størrelse, da den politiske inspirationskilde langt hen ad vejen er den samme. Problemet er således, som nævnt tidligere, at den tredje vejs politik lader til at være et solidt politisk udgangspunkt – dog i højere grad for de borgerlige partier end for Socialdemokraterne, grundet den nyliberalistiske inspiration, som de socialdemokratiske kernevælgere har svært ved at acceptere bl.a. fordi ligheden forringes. Socialdemokraterne synes derfor at tabe flere vælgere på den tredje vejs politik, end de vinder på den. Spørgsmålet er derfor, om Socialdemokraterne kan blive ved med at følge den tredje vejs politik, eller om partiet simpelthen skal udtænke en ny strategi, hvilket sandsynligvis vil være en vanskelig opgave.

Som nævnt tidligere, er sandsynligheden for sidstnævnte nok meget lille, så længe Thorning er partiformand. Det må derfor betyde, at Socialdemokraterne skal være bedre til at overbevise vælgerne om, at den tredje vejs politik ér socialdemokratisk politik med en moderniseret økonomisk styring. Udfordringen i den forbindelse må således være, at de skal være bedre til at værne om den tredje vejs socialdemokratiske værdier, som eksempelvis videreførelsen af tanken om den sociale investor-stat, da den økonomiske del af den tredje vej grundlæggende er nyliberalistisk inspireret.

Socialdemokraterne skal således i højere grad fokusere på de menneskelige værdier af politikken end på de økonomiske. De skal igen formå at fremstå som velfærdens garant. En position, som

                                                     75
Venstre bl.a. overtog i forbindelse med 2001-valget jf. tabel 10.11

. Det kan være en mulighed for at vinde vælgerne tilbage. Opgørelsen med højre-populismens isolationspolitik og dermed videreførelsen af tanken om den kosmopolitiske nation er ligeledes et sted, hvor

Socialdemokraterne kan markere sig. Potentialet ved den tredje vejs politik er således stadigvæk

74

http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=266 set d. 19/12-11

75

BILAG 8: Goul Andersen, Borre m.fl. (2003); Politisk forandring s. 165

Side 21

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 21 af 32 stort, men konklusionen må være, at Socialdemokraterne skal være bedre til at overbevise vælgerne om, at deres parti er bedre til at varetage den tredje vejs værdier end de borgerlige er. De skal således slå til der, hvor de borgerlige fejler, fordi de overlader for meget til markedet – fordi de bliver for nyliberale. Alternativet er at udtænke et nyt og klarere alternativ til de borgerlige partier.

Om Socialdemokraterne kan øge vælgertilslutningen ved at gøre brug af den tredje vejs politik er således uvist. Potentialet er der, men det er uvist om Socialdemokraterne kan udnytte det.

Afslutningsvis tillader jeg mig således at forholde mig kritisk til Giddens idealistiske påstand om, at den tredje vejs politik ikke kun henvender sig til Storbritannien, men ligeledes til de resterende socialdemokratier rundt omkring i Europa. De samme forudsætninger er simpelthen ikke til stede i

mange af de europæiske lande, som de var/er i Storbritannien.

Konklusion

Socialdemokraternes politiske udgangspunkt i det moderne samfund var således varetagelsen af den voksende arbejderklasses interesser – et udgangspunkt der hurtigt fik partiet til at udvikle sig til et succesfuldt masseparti, hvis politiske dagsorden var i overensstemmelse med arbejderklassens interesser. Arbejderklassens vækst ophørte dog omkring overgangen til det senmoderne samfund og blev i stedet erstattet af tilbagegang. Forudsætningerne for Socialdemokraternes massepartistruktur var dermed ikke længere til stede, og partiet udviklede sig således til et catch-all parti. Overgangen til det senmoderne samfund og aspekter af senmoderniteten, som bl.a. globaliseringen og den kortere fordelingspolitiske afstand mellem højre og venstre, har ligeledes forandret dels vælgerne og dels det politiske landskab. Først og fremmest er vælgerne blevet mere refleksive, hvilket har fremmet issue-votingen. Derudover har frigørelsen fra traditionerne og klassebindingerne medført en stigende individualisering, som har sat det socialdemokratiske koncept om solidaritet og lighed under pres, idet vælgerne nu i højere grad prioritere individuelle behov over fællesskabets.

Socialdemokraterne har endvidere forsøgt at tilpasse sig samfundets forandring og de nye aspekter af senmoderniteten ved at følge det ideologisk-teoretiske koncept – den tredje vej. Et koncept, der dog har vist sig problematisk for Socialdemokraterne grundet den store inddragelse af nyliberalistiske elementer til politikken. Alternativet til de borgerlige partiers politik er således ikke tydelig nok, idet de nyliberale dele af den tredje vej overskygger de socialdemokratiske.

Konklusionen må derfor være, at Socialdemokraternes transformation fra moderne til senmoderne parti har vist sig problematisk, idet man ikke har formået at tilpasse sig senmodernitetens aspekter på en fyldestgørende måde, dertil er alternativet til de borgerlige ikke tydeligt nok.

Side 22

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 22 af 32

Litteratur

Bøger:

- Andersen, Johannes : Anthony Giddens - Individet i det moderne. Hansen, Mogens: I: 50 samfundstænkere. 1. udg. Gyldendal, 2009. side 623-637. (Afsnit i bog)

- Danmark. 1. udg. Gyldendal, 2008. (Bog)

- Giddens, Anthony: Den tredje vej. 1. udg. Hans Reitzels Forlag, 1999. (Bog)

- Giddens, Anthony: En løbsk verden. 1. udg. Hans Reitzels Forlag, 2000. (Bog)

- Giddens, Anthony: Modernitetens konsekvenser. 3. udg. Hans Reitzels Forlag, 1997. (Bog)

- Giddens, Anthony: Modernitet og selvidentitet. 1. udg. Hans Reitzels Forlag, 2008. (Bog)

- Goul Andersen, Jørgen: Socialdemokraternes vælgertilslutning 1. udg. Institut for økonomi, politik og forvaltning Aalborg Universitet, 1996. (Bog)

- Goul Andersen, Jørgen m.fl.: Det nye politiske landskab, Folketingsvalget 2005 i perspektiv.

1. udg. Academica, 2007. (Bog)

- Goul Andersen, Jørgen og Ole Borre: Politisk forandring, Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget 2011. 1. udg. Systime, 2003. (Bog)

- Kühle, Ebbe : Danmarkshistorie i et globalt perspektiv. 1. udg. Gyldendal, 2008. (Bog)

- Munk Christiansen, Peter og Asbjørn Sonne Nørgaard: Demokrati, magt og politik i

Danmark, 2008 (Bog)

Internetsider:

- www.arbejdermuseet.dk : Danmark for folket. Udgivet af Socialdemokraterne,

:http://www.arbejdermuseet.dk/index.php?option=com_docman&task=cat_view&gid=19&I

temid=238 - Besøgt d. 8.12.2011

- www.arbejdermuseet.dk : Gimleprogrammet. Udgivet af Socialdemokraterne,

:http://www.arbejdermuseet.dk/index.php?option=com_docman&task=cat_view&gid=19&I

temid=238 - Besøgt d. 7.12.2011

Side 23

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 23 af 32

- www.denstoredanske.dk: Masseparti. Udgivet af Gyldendal,

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Partipolitiske_begreber/

masseparti - Besøgt d. 7.12.2011

- www.denstoredanske.dk: Socialdemokraterne . Udgivet af Gyldendal,

:http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Danske_politiske_parti

er_og_bev%C3%A6gelser/Socialdemokraterne- Besøgt d. 8.12.2011

- www.wikipedia.dk: Socialdemokraterne. Udgivet af Wikipedia,

http://da.wikipedia.org/wiki/Socialdemokraterne - Besøgt d. 7.12.2011

- www.stm.dk: Regeringsgrundlag 2011. Udgivet af Statsministeriet,

http://www.stm.dk/publikationer/Et_Danmark_der_staar_sammen_11/Regeringsgrundlag_okt_20

11.pdf - Besøgt d.

Artikler:

- www.kritiskdebat.dk, Busck, Steen: Hvor nyliberalistiske er Socialdemokraterne,

september 2004, http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=360 - Besøgt d.

- www.kritiskdebat.dk, Lund Herløv, Henrik: Helle Thorning-Schmidt: ”New Labour” i

Danmark?, oktober 2005, http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=266 - Besøgt d.

- www.information.dk, Lund Herløv, Henrik: Nyliberalismen i Socialdemokraterne, marts

2008, http://www.information.dk/156418 - Besøgt d.

- www.kritiskdebat.dk, Lund Herløv, Henrik; ”Helle Thornings 3. vej – fornyelse eller

blindgyde?”, oktober 2005, http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=9 - Besøgt d.

Side 24

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 24 af 32

- Samfnu.systime.dk, Ingelmann Hansen, Martin: fordelingspolitik og værdipolitik, ukendt,

http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne5/pol_t_fordel_vaerdi_01.pdf -

Besøgt d.

- www.information.dk, Rasmussen, Annegrethe: Politik i globaliseringens tidsalder,

september 2007,:http://www.information.dk/146837 - Besøgt d.

- www.politiken.dk, Thorning-Schmidt, Helle: For enden af den tredje vej, april 2008

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE493745/for-enden-af-den-tredje-vej/ - Besøgt d.

Side 25

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 25 af 32

Bilag 1

76

76

Goul Andersen(1996); Socialdemokraternes vælgertilslutning s. 4

Side 26

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 26 af 32

Bilag 2

77

77

Goul Andersen(1996); Socialdemokraternes vælgertilslutning s. 7

Side 27

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 27 af 32

Bilag 3

Figur 11-2

78

78

Samfundsstatistik 2010

0

2

4

6

8

10

12

14

Procent

Arbejdsløsheden i procent af arbejdsstyrken

Ledighed i alt

Mænd

Kvinder

Side 28

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 28 af 32

Bilag 4

Politisk forandring s. 210

Side 29

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 29 af 32

Bilag 5

79

79

Goul Andersen(1996); Socialdemokraternes vælgertilslutning s. 27

Side 30

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 30 af 32

Bilag 6

80

80

Goul Andersen (1996); Socialdemokraternes vælgertilslutning s. 36

Side 31

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 31 af 32

Bilag 7

81

81

http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne5/pol_t_fordel_vaerdi_01.pdf set d. 14/12-11

Side 32

[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011

3.x

Side 32 af 32

Bilag 8

s. 165