SRP om Ulighed i Danmark i Historie og Samfundsfag

Side 1

Studieretningsprojekt HI/SA

Udviklingen i den sociale lighed i Danmark

Der kræves QuickTime™ og et -komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.

STX 3.g

STX 3.g

Side 2

DFG SRP December

SA/HI 2011

1

Abstract

The studies examines whether the welfare state is the key to social equity or if the burden of taxation have a negative effect on the motivation of the population. One of the Danish welfare states primary goals is ended to make the social barriers less significant and to make sure social help can be provided to anyone. The paper examines how it was possible to create a welfare state that had such a big impact on the reallocation of the resources. The political decisions were of vital importance in this context and this has also been analysed in the studies. Resent statistics show a reverse tendency than the one Denmark experienced in the 60s. The Danish society now experiences a downward tendency and there has been a reduction of the people in the middle class.

A sociological theory combined with the political decisions since 2002 can give a possible explanation this phenomenon. The paper will compare the society’s mentality in the time when the welfare state has developed to the present time, where the economic deferens has increased. The question remains if the economical equity, despite its heroic thought, is suitable in this globalised world, we live in today. This has been discussed for ages but the conclusion is that when it comes to the matter of equity the theme is a very ideological issue and is often being seen answered with a political agenda. Therefore it is difficult to answer this question definitively, when it is characterized by ideology.

Side 3

DFG SRP December

SA/HI 2011

2

Indholdsfortegnelse

1.0 Indledning 2

1.1 Opgaveformulering 3

2.0 Metode 3

2.1 Det historiske fakultet 3

2.2 Det samfundsfaglige fakultet 4

3.0 Redegørelse for omfanget af og årsagerne til den økonomiske vækst i Danmark fra slutningen af

1950’erne til begyndelsen af 1970’erne. 5

3.1 Den liberaliserede handel 5

3.2 Den offentlige sektor 6

3.3 Opsamling 7

4.0 Analyse af baggrunden for tiltagende sociale udjævning i Danmark i 1960erne og 1970erne.

Med inddragelse af en kronik af Jens Otto Krag fra 1956 og partiprogrammet fra Venstre 1970 7

4.1 Fremtidens Danmark 8

4.2 Velfærdsstaten i Danmark 9

4.3 Den brede opbakning 10

4.4 Opsamling 11

5.0 Analyse af årsagerne til den aktuelle stigende ulighed i den danske velfærdsstat 11

5.1 Den skrumpende middelklasse 12

5.2 Når fokus går fra fællesskab til individ 12

5.3 Den politiske forandring og den pressede velfærdsstat 14

5.4 Opsamling 16

6.0 Diskussion af konsekvenserne for den danske velfærdsstat i tilfælde af en fortsat reducering af den danske middelklasse 16

6.1 Velfærdsstaten og middelklassens solidaritet 17

6.2 Middelklassens værdier bliver udfordret 19

6.3 Opsamling 20

7.0 Konklusion 21

8.0 Perspektivering 21

9.0 Litteraturliste 23

9.1 Artikler 23

9. 2 Internet 25

9.3 Litteratur 25

9.4 Udleveret Bilag 26

1.0 Indledning

Ulighed og sociale klasser var engang en naturlig del af ethvert samfund. I dag har flere tiltag, i særdeleshed i løbet af det sidste århundrede gjort, at sociale forskelle ikke længere kendetegner det danske samfund. Velfærdsstaten og dens sociale interesser er relevant i denne sammenhæng og jeg vil gå i dybden med, hvorledes den blev udbygget i Danmark. Optrapningen til velfærdsstaten kan spores helt tilbage til slutningen af 1800-tallet og mellemkrigstiden var også en tid præget af sociale

Side 4

DFG SRP December

SA/HI 2011

3 reformer. Fokus ligger dog i opgaven på den sociale udjævning i perioden mellem slutningen af

50erne og starten af 70erne. Det er vigtigt at understrege at velfærdsstaten var på vej langt før denne periode. Tidsrummet er dog særdeles interessant, da de politiske initiativer var særpræget mange i dette tidsrum. Jeg vil komme ind på de begivenheder og politiske tiltag, der forudsatte den sociale lighed, det danske samfund oplevede i 1960erne. Samtidig vil jeg finde ud af, hvorfor tendensen i nyere tid er blevet vendt og der pludselig opleves en stigende grad af ulighed i Danmark.

Spørgsmålet er endvidere om Danmark, i en globaliseret tid som denne, kan opretholde den lighed, der tidligere vakte så meget stolthed i nationen. Måske er det blevet nødvendigt med en ny politisk kurs, hvorpå ulighed kan skabe en ny epoke af velstand og solidaritet.

1.1 Opgaveformulering

Hvad kan forklare den stigende sociale udjævning fra 1960erne i Danmark og hvad er årsagerne til og konsekvenserne af den aktuelle voksende ulighed i Danmark?

2.0 Metode

Denne opgave griber problemstillingen an med udgangspunkt i den historiske- samt samfundsfaglige fakultet. Ved at arbejde tværfagligt med disse to fag kombineres en forståelse af samfundets udvikling med samfundsfaglige teorier, begreber og analyse.

2.1 Det historiske fakultet

I historiefaget har jeg arbejdet kildekritisk med et udvalg af relevante kilder. Her har jeg både benyttet primære og sekundære kilder som materiale. Opgaven bygger altså ikke bare på kilder fra den henviste periode, der kan findes i dag, men også på fremstillinger udarbejdet af historikere.

Dette giver mulighed for at skrive nutidige fremstillinger ud fra den virkelighed, der var i den faktiske tid og udnytte allerede udarbejdede fremstillinger til selv at udarbejde nye fremstillinger.

Kildekritik er vigtigt, således at kilderne ikke betragtes som en endegyldig sandhed.

De primære kilder, jeg har benyttet i opgaven består af et videoklip lavet af DR fra 1960, Vor Bolig

i 1960erne [1] samt Venstres valgprogram fra 1970: Frem mod år 2000^{2}, en kronik af J.O. Krag fra

1956: Den danske velfærdsstat^{3} og dens kritikere og Socialdemokratiets partiprogram fra 1945

1

Krøniken: Vor bolig i 1960erne. Udgivet af DR. Internetadresse: http://agent.dril.dk/ - Besøgt d. (Internet)

2

Bilag 2: Frem mod år 2000. Uddrag fra Venstres partiprogram 1970. Frisbjerg, Claus: I: Kilder til det ny Danmark

1. udg. Munksgaard, 1986. side 112-112. (Afsnit i bog)
3

Bilag 1: Kragh, Jens Otto: Den danske velfærdsstat og dens kritikere. Kronik af J.o. Krag 1956. Frisbjerg, Claus: I:

Kilder til det ny Danmark 1. udg. Munksgaard, 1986. side 106-108. (Afsnit i bog)

Side 5

DFG SRP December

SA/HI 2011

4

kaldet: Fremtidens Danmark^{4}. Mens klippet lavet af DR viser et samfundsfænomen, viser de

resterende 3 primærkilder med deres politiske baggrund, at de har en tydelig tendens. Kilderne taler som partirepræsentanter og ønsker at bringe det bedst mulige billede af sig selv og deres politik ud til befolkningen gennem disse tekster, som er skrevet til offentligheden og dette svækker troværdigheden. Fremtidens Danmark er udsendt af hjemmesiden, Danmarkshistorie.dk og som er udarbejdet af historikere, arkæologer og andre forskere fra Aarhus [navn fjernet] kilderne alle er primære, afspejler de den samtid, de er skrevet i. På trods af, at jeg har valgt at bruge kilderne som førstehåndskilder, kan det diskuteres om hvorvidt historiebøgerne har været selektive i deres valg af de udstillede, primære kilder. Dette kan være taget ud af en kontekst, for at støtte netop den relevante pointe, dette svækker troværdigheden, da der jo så netop ikke længere er tale om en primærkilde.

De sekundære kilder, jeg har brugt består grundlæggende af en række tekster fra historiebøger. Især har jeg benyttet Danmarks Historie i et Globalt Perspektiv af Ebbe Kühle fra 2008 [5]. Bogen er blevet udgivet til undervisningsmateriale og har mange kilder, der har bidraget til den samlede konklusion og det styrker troværdigheden. Samtidigt er materialet i historiebøger også blevet nøje udvalgt ud fra de repræsentative interesser, der hersker i tiden, hvor bogen er skrevet, dette præger naturligvis bogen og svækker troværdigheden. Udover dette har jeg benyttet en række artikler fra tidsskrifter og har heri valgt at analysere en. Jeg har benyttet en artikel udsendt af Politiken under

                                       6
navnet ”Velfærdsstaten som overlevelsesstrategi .” Ulempen ved at bruge artikler fra tidsskrifter er,

at de kan anklages for at have en politisk orientering. Eksempelvis bliver Politiken anskuet for værende venstreorienteret og det kan skabe troværdighedstvivl. Jeg har alligevel valgt at bruge artiklen, da den kun repræsenterer en teori og ikke bruges som faktuelt materiale.

2.2 Det samfundsfaglige fakultet

Den samfundsfaglige metode fokuserer på at bruge teorier, modeller og analyser til at forklare problemstillinger i samfundet. I samfundsfaglig metode er det også vigtigt at kunne generalisere og forenkle de tendenser, vi ser i samfundet.

4

Danmarkshistorien: Fremtidens Danmark - Socialdemokratiets valgprogram 1945. Udgivet af Aahurs Universitet.

Internetadresse: http://danmarkshistorien.dk- Besøgt d. (Internet)
5

Ebbe: Danmarks Historie - I et globalt perspektiv. 1. udg. Nordisk Forlag, 2008. (Bog)

6

Lidegaard, Bo: Velfærdsstaten som overlevelsesstrategi. I: Politiken, , Sektion: Debat, s. 1-1.

Internetadresse: http://politiken.dk/debat/ Besøgt d. (Artikel)

Side 6

DFG SRP December

SA/HI 2011

5

Jeg har i denne sammenhæng benyttet kvantitiv- og kvalitativ metode. Den kvalitative metode har jeg brugt gennem en række artikler, bøger og en sociologisk teori. Fordelen ved at bruge kvalitativ metode er, at man får en mere dybdegående og detaljeret empiri, der kan bidrage til besvarelsen af problemformuleringen. Der er altså tale om en besvarelse, der kan give flere perspektiver og have flere lag. Samtidig skal det også nævnes at den kvalitative metode ikke skaber overblik og den enkelte besvarelse sagtens bare kan et enestående tilfælde eller en subjektiv holdning.

Den kvantitative metode har jeg brugt ved brug af statistiske målinger. Disse har jeg brugt til at udlede nogle tendenser og sammenhænge i forhold til min problemformulering. Denne metode skaber overblik og giver præcision. Samtidig virker den kvantitative empiri objektiv, da der ikke er tale om en enkelt persons holdning, men blot en række tal. Dog skal det nævnes, at statistikker og andet kvantitativt materiale aldrig er den endegyldige sandhed, alt materiale kan manipuleres og der er mange forbehold, der skal tages i betragtning. Ulempen ved denne metode er, at man ikke kan få den forklarende del, som den kvalitative metode tilbyder. Derfor supplerer disse to metoder hinanden godt.

3.0 Redegørelse for omfanget af og årsagerne til den økonomiske vækst i

Danmark fra slutningen af 1950’erne til begyndelsen af 1970’erne.

I dette afsnit vil jeg på baggrund af en række kilder kommentere på den økonomiske vækst i Danmark fra slutningen af 1950’erne til starten 1970’erne. Jeg har valgt primært at tage udgangspunkt i sekundære kilder, da tendensen ikke må have betydning for de tal og fakta, hvis troværdighed er essentiel for mit afsnit. Objektiviteten i de sekundære kilder kan selvfølgelig altid diskuteres, da formidleren kan være påvirket af samtid, men jeg går ud fra at netop tal og fakta ikke har været offer for en manipulation. Da jeg har valgt dette fokus, er de sekundære kilder repræsentative for afsnittet.

3.1 Den liberaliserede handel

Efter krigen var Danmarks økonomiske situation presset. Arbejdsløsheden var høj og i 1947 havde Danmark en ledighedsprocent på 9 [7]. Udover dette var der stor mangel på både varer og boliger og Danmark havde et stort behov for et økonomisk skub, der kunne hjælpe en modernisering i gang.

Her kom USA og Marshall-hjælpen det danske samfund til undsætningen fra 1948 til 1953, hvor

7

Danmarkshistorien: Økonomiske vanskeligheder og Marshall-hjælp. Udgivet af Aahurs Universitet. Internetadresse:

http://danmarkshistorien.dk / - Besøgt d. (Internet)

Side 7

DFG SRP December

SA/HI 2011

6

Danmark modtog ca. 300 mio. dollars til inverteringsbrug. [8]

Med lånet fulgte dog krav om mere liberalisering og en effektivisering af dansk produktion og det blev en realitet. En lang række andre europæiske lande takkede også ja til amerikanernes tilbud og dette skabte nogle fælles handelsbetingelser, medlemslandene imellem.

I 1957 kom samarbejdet til udtryk ved dannelsen af EF [9] og de første medlemmer bestod af

Vesttyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg. Samarbejdet mellem disse lande omhandlede både landbrug og industri, hvor toldmure langsomt blev afskaffet, mens en fælles toldgrænse blev bevaret for landene udenfor medlemskabet. Danmarks daværende vigtigste eksportland, England, var ikke medlem af EF og derfor gik Danmark ikke ind i det tætte EF-samarbejde. I stedet blev Danmark medlem af EFTA [10], hvor samarbejdet ikke var lige så omfattende som EF-samarbejdet. Selvom de største økonomiske fordele først og fremmest lå i EF-samarbejdet oplevede hele Europa en international økonomisk højkonjunktur, der også ramte Danmark ved den øgede internationale eksport [11]. Den danske industrisektor bestod grundlæggende af en række mindre virksomheder, der benyttede simple produktionsredskaber. Det var derfor forholdsvis nemt, da industrien skulle tilpasse sig den nye markedsstruktur og effektivisere produktionen. I 50erne blev automatiseringen og rationaliseringen for alvor en del af den danske produktion. Men det var først i 70erne, at de små detailbutikker for alvor blev erstattet af storcentre og discountsupermarkeder. Der blev der skabt en stor vækst indenfor i industrien i Danmark, hvis gennemsnitlige indkomst i slutningen af 1950erne var oversteget landbrugssektoren. Industrien voksede så hurtigt, at den var mere end fordoblet i perioden (fodnote)

3.2 Den offentlige sektor

På mange områder kan det siges, at væksten i den private sektor, trak den offentlige med sig. Den offentlige sektor havde i perioden fra 1960 til 1979 en procentvis årlig stigning på 5.7% i antallet af ansatte, det vil sige næsten en fordobling i løbet af 12 år. [12]

Der var højkonjunktur i Danmark og det gik så godt, at det danske BNP var gået fra i 1950 at være på ca. 8500 mio. Kroner, mens den i 1975 var steget til ca. 25500 mio. kroner [13], væksten var enorm. Dette mærkede borgerne også og de kunne i stigende grad udleve de materielle drømme, der tidligere havde været umulige. En stigning i

8

Danmarkshistorien: Økonomiske vanskeligheder og Marshall-hjælp. Udgivet af Aahurs Universitet. Internetadresse:

http://danmarkshistorien.dk / - Besøgt d. (Internet)
9

Det Europæiske Fællesmarked

10

The European Free Trade Organisation

11

Bryld, 2002, 2. s. 244-245

12

Kühle,2008, s. 278

13

Kühle,2008, s. 272

Side 8

DFG SRP December

SA/HI 2011

7 forbruget, betød at produktionen blev øget og dette skabte i sidste ende også overskud til staten.(..)

Et eksempel er det parcelhusopsving, man oplevede i 60erne og 70erne. Et klip lavet af DR kaldet Vor bolig i 60erne beskriver hvorledes denne boligdrøm så ud i 1960. Der er tale om de meget populære enfamiliehuse, der udgjorde en tredjedel af de opførte boliger i 1960 [14]. De parcelhuskvarterer, der blev opført i udkanten af byerne, havde naturligvis behov for både skoler, veje og institutioner, som den offentlige sektor stod for. Man kan altså sige, at det øgede forbrug var med til at skabe et større behov for en stor offentlig sektor. Det skal også nævnes at dette parcelhusfænomen var en stor del af det der gav de små håndværkervirksomheders beskæftigelse i

denne periode^{15}.

3.3 Opsamling

Industriens massive udvikling og det frie marked var en del af baggrunden for det historisk store økonomiske opsving, man oplevede fra 50erne til 70erne. Det var også en del af baggrunden for den udvidede stat, den der senere skulle gå under navnet, Velfærdsstaten [16]. Højkonjunkturperioden skabte et helt nyt Danmark og en vækst som aldrig var set tidligere. Dette var helt afgørende for den samfundsmæssige udvikling, man oplevede i Danmark.

4.0 Analyse af baggrunden for tiltagende sociale udjævning i Danmark i

1960erne og 1970erne. Med inddragelse af en kronik af Jens Otto Krag fra 1956 og partiprogrammet fra Venstre 1970

Slutningen af 50erne var en tid, hvor velfærdsstat var et ord, der blev brugt hyppigt over hele Vesteuropa. Næsten alle var nået til enighed om med 2. Verdenskrig og den kolde krig i baghovedet, at der var behov for en sammenhængskraft i den vestlige verden. Denne skulle skabes ud fra det fælles mål at forebygge spirende konflikter, der senere kunne udvikle sig, samt at stå sammen om støtten til det liberale demokrati. I Danmark blev velfærdsstaten udformet på socialdemokratisk vis. [17] Dette afsnit vil beskrive en række afgørende politiske beslutninger i forbindelse med indførelsen af den danske velfærdsstat. Jeg har valgt at inkludere to primære kilder, da de beskriver opbakningen til velfærdstaten og ud fra dette vil jeg argumentere for at opbakningen

14

Krøniken: Vor bolig i 1960erne. Udgivet af DR. Internetadresse: http://agent.dril.dk/ - Besøgt d. (Internet)

15

Kühle, 2008 s.278

16

Kühle, 2008 s.278

17

Rasmussen, Hanne og Mogens Rüdiger: Fremskridtets boulevard, Danmarks historie 1. udg. Forlaget Columbus, 2003. (Bog) s. 22

Side 9

DFG SRP December

SA/HI 2011

8 repræsenterede den herskende diskurs i Danmark. Samtidig har jeg en sidste primærkilde, der er meget relevant i forhold til tidens øgede lighed.

4.1 Fremtidens Danmark

Som nævnt i ovenstående afsnit var den økonomiske vækst bidragende til den voksende offentlige sektor, men dog spillede andre faktorer også ind i denne udvikling. Her kan i særdeleshed bemærkes en række politiske initiativer fra socialdemokratisk side.

I denne sammenhæng var den fremtrædende socialdemokrat, Jens Otto Krag en helt essentiel aktør, da han i 1945 fremlagde det socialdemokratiske ideprogram, Fremtidens Danmark. Programmet fokuserede grundlæggende på at mindske afstanden mellem de sociale klasser og bibeholde væksten, samt forbedre uddannelsesmulighederne. Samfundet skulle moderniseres og goderne udformes som et socialt sikkerhedsnet, dette var Krags helt store vision [18]. ”Naar hele Folket er i Arbejde, bliver Produktionen større. Der maa sikres en ligelig Fordeling af dette større Sam-

          19
fundsudbytte .” Krag mente altså, at et mindre økonomisk skel ville øge både produktionen og

beskæftigelsen i Danmark, dette udtaler han i Fremtidens Danmark. Samme år begyndte socialdemokratiet at tale om en ny økonomisk styreform, det der blev kaldt socialdemokratisk planøkonomi. Det betød, at staten fik en afgørende styrende rolle i det økonomiske spil. Dette trådte dog aldrig i kraft, da den internationale liberalisering fik den planøkonomiske tankegang til at virke forældet. I stedet endte staten med at støtte op om liberaliseringen ved at fokusere på at skabe gode vilkår for arbejdsmarkedet og sørge for at opretholde velstanden i stedet for at styre produktionen. [20] Velfærdsstatens mål med at gøre klassesamfundet til en stor økonomisk middelklase blev altså kombineret med støtten til det liberaliserede marked.

I 1956 skrev Krag kronikken Den danske velfærdsstat og dens kritikere og her omtaler Krag velfærdsstaten i en sætning:” Velfærdsstaten må formentlig opfattes som summen af vor humanitære lovgivning og administration [21].” Krag slår fast at velfærdsstaten bygger på e humanitært grundsyn, hvilket også hænger godt sammen med det progressive skattesystem, der skulle betale ordningen. Dette skaber et samfund, hvor borgerne føler sig som en del af et samlet fællesskab. I 50erne var det i mange befolkningsgrupper, der så ned på dem, der ikke kunne

18

Kjølbye, Marie-Louise og Sandy French.” Tryghed med vokseværk”: Politikken, 2. December 2004

http://www.information.dk/100184
19

Danmarkshistorien: \"Fremtidens Danmark\" - Socialdemokratiets valgprogram 1945. Udgivet af Aahurs Universitet.

Internetadresse: http://danmarkshistorien.dk Besøgt d. (Internet)
20

Bryld, Carl-Johan. Danmark fra oldtid til nutid. Kbh: Nordisk Forlag. 2002 s. 243

21

Bilag 1: J.O. Krag, ”Den danske velfærdsstat og dens kritikere.” Socialdemokraten, 23. Oktober 1956

Side 10

DFG SRP December

SA/HI 2011

9 varetage deres eget liv og dermed måtte opsøge den statslige støtte [22]. Dette mener Krag at have ændret gennem velfærden: ”Følelsen af at være medborger med rettigheder er langt videre udbredt nu end i århundredeskiftets mere udprægede klassesamfund. Den demokratiske frihed har fået et socialt indhold [23].” Krag udtaler i denne sætning også at klassesamfundet hørte århundredeskiftets tid til og dermed også at lighed og en stor middelklasse hørte til samfundet i midten af 50erne.

Velfærdsstaten har fået engageret alle danskere som borgere i et stort fællesskab ved at afløse klassesamfundet med en stor middelklasse og tilbyde alle de samme sociale rettigheder uanset økonomisk status. Det system Kragh beskriver, ligger tæt op af den universelle velfærdsmodel, hvor det netop er staten, der har ansvaret for den sociale sikkerhed. Dette sikres gennem et højt skattetryk, der rammer de økonomisk stærkest hårdest. Man kan sige, at de fattige har den største økonomiske fordel i dette system.

Det skal dog nævnes, at der findes andre teorier om velfærdsstatens opståen, teorier hvor baggrunden bag er alt andet end et resultat af økonomisk vækst og humanitære målsætninger. Ifølge historikeren, Bo Lidegaard var Danmarks position efter 2. verdenskrig i 1945 meget problematisk både i forhold til indre- og ydre forhold. Danmark stod i en position, hvor landets selvstændige eksistens var på spil. Det stod klart at det danske militær var alt for svagt til at kunne forsvare sig mod Tysklands overtagelse. Samtidig var politikerne også bange for at Danmarks Kommunistiske Parti(DKP) ville få så meget medvind, at de ville overtage statsmagten. Ved at gøre de sociale forskelle mindre, blev den lille mands stemme hørt og derfor ville han kæmpe for parlamentarismen overfor Tyskland På samme måde lykkedes det socialdemokraterne og Det Radikale Venstre at få så massiv støtte til velfærdsstaten, at opbakningen til DKP faldt. I stedet for at styrke forsvaret, blev landets modstandskraft styrket gennem sociale reformer. Velfærdsstaten var ifølge Lidegaard en overlevelsesstrategi. [24] Dette er dog blot en teori og altså ikke noget, der underbygges af en overvældende mængde af kilder, men stadig vigtig at huske på, at der ikke findes nogen endegyldig sandhed om velfærdsstatens opståen.

4.2 Velfærdsstaten i Danmark

Velfærdsstaten måtte dog vente ti år efter krigen inden en indførsel blev aktuel, da politikerne havde travlt med at rydde op efter de skader, krigen havde efterladt. Højkonjunkturperioden

22

Kühle, 2008 ”Danmarks historie i et globalt perspektiv” s. 279

23

Bilag 1: J.O. Krag, ”Den danske velfærdsstat og dens kritikere.” Socialdemokraten, 23. Oktober 1956

24

Lidegaard, Bo: Velfærdsstaten som overlevelsesstrategi. I: Politiken, , Sektion: Debat, s. 1-1.

Internetadresse: http://politiken.dk Besøgt d. (Artikel)

Side 11

DFG SRP December

SA/HI 2011

10 ændrede forholdene og skabte lav arbejdsløshed og høj vækst. Der var økonomisk overskud både til offentligt- og privat brug og derfor var optimismen stor både blandt befolkningen og blandt politikere.

Første skridt til at integrere dette nye system i det danske samfund skete i 1956 med indførelsen af folkepensionen. Folkepensionen var et klart tegn på at Danmark var på vej væk fra residualsystemet [25] i den offentlige forsørgelse og nærmede sig den universelle model, som Jens Otto Krag beskrev mere end ti år tidligere. Nu var det ikke kun de trængende der fik tilbudt konkrete ydelser på statens regning, nej, nu havde alle samme rettigheder og tilbud.

Sundhedssektoren var tidligere blevet finansieret gennem forsikringsprincippet og på trods af at betalingen ikke var overvældende, var det alligevel et stort principielt skridt at ydelserne nu blev gratis. Sidst, men ikke mindst blev bistandsloven indført i 1976 efter 10 års planlægning. Tanken heri var, at der skulle være mulighed for at gå til kommunen og søge økonomisk støtte, hvis man havde et økonomisk behov for hjælp som konsekvens af en social hændelse. Dette var kronen på værket for den skandinaviske velfærdsmodel, der betød at alle nu havde lige rettigheder. [26]

4.3 Den brede opbakning

Velfærdsstaten blev ved med at vokse og virkede nærmest ustoppelig. De mange socialpolitiske reformer faldt i god jord hos borgerne og befolkningen havde stor tillid til den store offentlige sektor. Der kan måske ligefrem være tale om, at der herskede en social diskurs i 60erne og 70erne med denne blinde opbakning fra alle sider til den sociale lovgivning. Det kunne virke lidt

                                                                              27
forunderligt, at støtten til velfærdsstaten var så markant og at den blev udsat for meget lidt kritik.

Krag forsvarer velfærdsstaten imod en række kritikpunkter som han selv opstiller i Den danske velfærdsstat og dens kritikere. Der er ingen tvivl om, at Krag høster fordele ved selv at præsentere modtendensen i sin kronik, det styrker hans troværdighed. De kritikpunkter, krag opstiller, bærer tydeligt præg af den liberale tankegang”(…)Omkostningerne er blevet så høje, at de tynger

          28
skatteyderne .” Dette er et klassisk synspunkt i liberalismen, netop at der skal være en fortjeneste

for individet, hvis det yder en indsats ellers vil det lade være. Krag nævner også, at velfærdsstaten kan kritiseres for at virke demotiverende for dem, der modtager økonomisk støtte, da indsatsen

25

En velfærdsmodel, hvor den private forsikring udgør langt den største del af den sociale sikkerhed, samtidig er

skattetrykket lavt. Modellen ses bl.a. i USA og England
26

Kühle, 2008 s. 280

27

Kühle, 2008 s. 282

28

Bilag 1: J.O. Krag, ”Den danske velfærdsstat og dens kritikere.” Socialdemokraten, 23. Oktober 1956

Side 12

DFG SRP December

SA/HI 2011

11 alligevel ikke belønnes, dette argument har samme liberalistiske rødder. Alligevel oplever vi i Danmark, at et liberalistisk parti som Venstre støtter op om velfærdsstaten. I deres partiprogram fra

1970, Frem mod år 2000, har ordvalget en meget social klang.”(…)ikke kun ved omfanget af individuelle forbrugsmuligheder, men også ved bedre løsning af de fælles opgaver og større

                29
tryghed i tilværelsen .” Når selv et liberalistisk, bondeparti som Venstre bruger en socialdiskurs i

deres partiprogram, kan man argumentere for at disse sociale hensyn havde meget høj legitimitet i perioden. Dette fastslår, at velfærdsstaten altså ikke bare var en socialdemokratisk politik, men blev til en samfundsdiskurs i denne periode. Den store tiltro til den offentlige administration og højkonjunkturen forvandlede velfærdsstaten til national stolthed. Da dette var vælgernes krav, blev partierne naturligvis også nødt til at følge denne diskurs, selvom det brød med deres ideologiske holdepunkt, som set i Venstres tilfælde.

4.4 Opsamling

Generelt må man sige, at velfærdsstaten er begrundelsen for den sociale lighed, der pludselig kom højt på den politiske dagsorden i 60erne. I denne proces var Jens Otto Krag en vigtig aktør i velfærdsstatens historie i Danmark. Men som tidligere nævnt var velfærdsstaten på tale over hele Europa og som vi ser det i dag er de velfærdsmodeller, der bruges i Skandinavien meget lig hinanden. Derfor kan dette måske fortælle os, at der også ligger nogle kulturelle rødder i den måde velfærdsstaten udmøntede sig i Danmark. Udover dette var højkonjunkturen også et oplagt tidspunkt at indføre forandringer. På den måde var strukturen med til at få velfærdsstaten frem.

Alligevel må man sige at Krag fik velfærdsstaten til Danmark i et tempo, der højest sandsynligt ville have taget længere tid uden ham. Men konklusionen må blive, at velfærdsstaten højest sandsynligt havde ramt Danmark, med eller uden Krag. Mit bud ville være at strukturen havde større betydning end aktøren.

5.0 Analyse af årsagerne til den aktuelle stigende ulighed i den danske velfærdsstat

Siden 2. Verdenskrig [30] har den store økonomiske middelklasse ikke gjort andet end at vokse. Men de nyeste undersøgelser viser at middelklassen stille og roligt er begyndt at blive mindre.

Tendensen vi så i 60’erne med en større lighed og en social samfundsdiskurs er altså blevet vendt.

29

Bilag 2: Venstres partiprogram, 1970, ”Frem mod år 2000”

30

DR, Agenda: Radioudsendelse. Den krævende klasses krise, 18.09.1

Side 13

DFG SRP December

SA/HI 2011

12

Dette afsnit vil undersøge, hvad der helt konkret ligger til grund for denne udvikling, både i forhold til det ændrede samfundsbillede fra borgernes side, samt hvordan dette politisk er kommet til udtryk. Det er vigtigt også at nævne, at der blot er tale om en tendens og ikke en middelklasse eller velfærdsstat, der reelt er helt ved at forsvinde.

5.1 Den skrumpende middelklasse

For at forstå denne undersøgelse er det vigtigt først og fremmest at definere, hvad der forstås ved begrebet, middelklasse. Middelklassen kan defineres på en række måder, men i denne sammenhæng er der tale om den økonomiske middelklasse. Det vil sige den gruppe, der befinder sig på midten af landets medianindkomst. Gruppen strækker sig over et bredt spektrum og for at komme i kategorien ”rig” skal man tjene over det dobbelte af medianindkomsten og omvendt for at blive kaldt ”fattig” skal man tjene under halvdelen. Alt som befinder sig herimellem kaldes middelklasse. En ny undersøgelse lavet af Arbejdernes Erhvervsråd [31] fortæller, at middelklassen for første gang siden anden verdenskrig oplever en strukturel tilbagegang, lyder det fra økonom Jonas Juul. Deles den store middelklasse bestående af ca. 90% af befolkningen op i en øvre-, middel- og nedre middelklasse, findes den egentlige middelklasse, altså det vi kan kalde ”familien Danmark.” Denne egentlige middelklasse har oplevet relativt stort fald i løbet af 00erne på 9% svarende til ca. 150.000 personer. Hverken den øvre- eller den nedre middelklasse har oplevet en ændring i samme grad, derfor findes stigningen et helt andet sted, nemlig i gruppen af fattige, der steget med 40-45% svarende til ca. 100.000 danskere. Der er altså sket en mindskning af middelklassen, hvor både gruppen af rige er steget, men i særdeleshed er mange mennesker rykket ned i fattigdomsgruppen.

Tendensen viser altså at uligheden er blevet større [32].

5.2 Når fokus går fra fællesskab til individ

Ser man på samfundsudviklingen kan denne muligvis være med til at forklare den tendens, der opleves i middelklassen.

Samfundet har været under en dramatisk udvikling de sidste halvtreds år og den teknologiske udviklingen viser ingen tegn på at sænke farten. Sociologen Anthony Giddens definerer nutidens kaotiske samfund under betegnelsen, det senmoderne samfund. Dette samfund har ifølge Giddens tre overordnede kendetegn: Det første kendetegn kaldes adskillelse af tid og rum. Med dette henvises til den teknologi, der har betydet at vi kan befinde os hvor som helst på ufattelig kort tid.

31

En økonomisk politisk tænketank

32

DR, Agenda: Radioudsendelse. Den krævende klasses krise, 18.09.11

Side 14

DFG SRP December

SA/HI 2011

13

Vi kan være online, når vi ønsker og dette kan gøre den fysiske tilstedeværelse overflødig. Det andet kendetegn omhandler udlejringen af sociale relationer og betyder at mange tidligere familiære opgaver er blevet overtaget af abstrakte systemer, som eksempelvis kan være en børnehave. Dette skaber et afhængighedsforhold til det, Giddens kalder symbolske tegn og det vil som oftest være penge. Det sidste kendetegn er den øgede refleksivitet og vil sige at intet er en selvfølge og at alt er for det moderne menneske en overvejelse eller refleksion. Selv vores identitet er et refleksivt valg, der udarbejdes gennem selvvalgte normer og værdier [33].

Disse tre kendetegn er alle medvirkende til en øget individualisering og en opløsning af det, der traditionelt forstås ved et fællesskab. Et eksempel på det moderne menneskets afvandring fra fællesskabet er det drastiske fald, der opleves i medlemstallet af de politiske partier. Her opleves at mange ikke ønsker en færdig ”pakke” af holdninger, da de har reflekteret over alle disse som et led i deres identitetsdannelse og ikke er villige til kompromis. Identiteten er situationsbestemt og ændres konstant, der hersker issue-voting(fodnote). Derfor melder individerne sig ikke ind i partierne og skifter ofte deres stemmeplacering. Tidligere var identitet fastlagt af social arv og man var loyal overfor sit politiske tilhørssted, der var class-voting(fodnote). Det faldne antal af partimedlemmer stemmer overens med Giddens teori, samtidig med at det understreger den afstand fra fællesskabet, der hyppigt opleves i dag.

At fællesskabet er blevet overtrumfet af individet kan også ses i den politiske debat, hvor ændringen på samme måde har været markant. I 1930erne og 1940erne oplevede Danmark en tid, hvor den politiske argumentation byggede på fællesskab. En nationalistisk følelse af at bidrage til staten og være en del af dette stærke sammenhold var et altafgørende argument, som politikere gik ud fra talte til deres vælgere. Det handlede om at vilkårene skulle forandres for alle og ikke blot for den enkelte. De samfundsmæssige hensyn blev ikke betragtet som modstykke til den enkeltes frihed, som det kan opleves i dag. Dengang blev det anset som en selvfølge, at eftersom samfundet var et resultat af en samling individer, måtte individet også få gavn af samfundets forbedring – alt der gavnede samfundet, ville gavne det enkelte individ og omvendt. Man kan sige at samfundet hjalp borgeren når denne havde brug for det og på samme måde hjalp borgeren samfundet. Ifølge Mogens Rüdiger stoppede samfundet og fællesskabet med at være med i debatten, når det kom til socialpolitikken efter krigen i 1945. Der tales om netop det år hvor Krag bragte velfærdsstaten ind i den politiske debat i Danmark. I 1973 udtaler socialdemokraten Kristian Albertsen i forbindelse

33

Thorndal, Morten Hansen: Sociologi ABC. Side 183-185. 1. udg. Forlaget Columbus, 2008.

Side 15

DFG SRP December

SA/HI 2011

14 med målet med bistandslovgivningen: ”Borgeren i det danske samfund bør kunne føle sig tryg og

                                                                             34
helst kunne trives. Hvor problemer opstår og tilbageslag konstateres, må fællesskabet træde til“

Her bliver bistandsloven formuleret som redskab til at løse tryghedsproblemer for individet.

Fællesskabet er i denne sammenhæng blevet til en slags service for den enkelte og dette understøtter Rüdiger pointe. For at fastholde bistandsloven som eksempel kan man anskue dennes udvikling:

Den startede under titlen fattiglov i 1891 [35], hvorefter navnet blev sociallov i 1933. I 1973 blev den til en bistandslov og senest blev den fra 1998 døbt social service. Især den sidste af disse titler understreger, hvilken betydning fællesskabet bliver tildelt i nyere tid, en service. Udviklingen fortæller om en stat, der er gået fra at appellere til borgeren med fællesskabsfølelsen i fokus til at tiltale borgeren med henvisning til individets egeninteresse. [36]

Dette stemmer ligeledes godt overens med Giddens teori, og samtidig kan det være med til at forklare den mindskede middelklasse, vi oplever i det senmoderne, individualistiske Danmark.

Tidsmæssigt er det nærmest uundgåeligt at se en sammenhæng mellem velfærdsstaten og den ændring i den politiske retorik, der er sket. Måske har velfærdsstaten ændret befolkningens opfattelse af den offentlige sektor til værende en slags service for den enkelte. Dette bekræfter en ny undersøgelse, lavet af KDM der viser hvordan velfærdsstatens grundtanke bliver udfordret.

Undersøgelsen viser, at 7-10 milliarder årligt går til socialt bedrageri. Her tager den nuværende socialminister Mette Frederiksen netop fællesskabsretorikken i brug” Man snyder ikke kun

                                                            37
hinanden, man angriber også fællesskabet.” lyder det fra socialministeren. Fællesskabet er altså

ikke helt glemt endnu, når Frederiksen forsvarer den socialdemokratiske velfærdsstat. Dog må man stadig sige, at der er sket en diskursændring i Danmark siden 70erne.

5.3 Den politiske forandring og den pressede velfærdsstat

Den individualiserede tankegang er ikke kun noget, der har påvirket appelformen i dansk politik.

Der er også tale om en befolkning, hvis samfundssyn er blevet overført til de politiske beslutninger.

Der kan ligefrem være tale om at baggrunden for den politik, der er ført i Danmark siden 2001 er et udtryk for en kursændring i den danske befolkning, det mener lektor i statskundskabs fra Aarhus Universitet Jørn Loftager. Diskussionen omkring balancen mellem skattetryk og velfærd var

34

Togeby m.fl, Lise: Magt og demokrati i danmark, Hovedresultater fra magtudredningen. 1. udg. Århus

Universitetsforlag, 2004. (Bog) s. 261
35

Danmarkshistorien: Fattigdom og socialpolitik. Udgivet af Aahurs Universitet. Internetadresse:

http://danmarkshistorien.dk/ - Besøgt d. (Internet)
36

Togeby, 2004 s.

37

Thomsen, Ulla Søgaard: Vi bedrager kommunen for milliarder. I: DR, , s. 1-1. Internetadresse: www.dr.dk Besøgt d. (Artikel)

Side 16

DFG SRP December

SA/HI 2011

15 tidligere et ideologisk spørgsmål om at være venstre- eller højreorienterede. I dag er der en samfundsdiskurs om at skattetrykket må sænkes for at motivere arbejdsindsatsen. Man kunne ligeså godt anse en accept af det høje skattetryk som en fordel for velfærdssamfundet, da det styrker fællesskabet til at løse de fælles problemer, sådan lyder det fra Loftager. Der er tale om en diskursændring i den danske befolkning, hvor man har ret til egen indkomst og ikke skylder andre

noget^{38}.

Økonom, Jonas Juul argumenterer samtidig for, at statsministeren i perioden fra 2001 og 2006 Anders Fogh Rasmussen og den borgerlige politik har medført dette fald i middelklassen. Juul nævner først, at det havde stor betydning, at huspriserne steg så kraftigt i starten af 00erne og her ligger skylden bl.a. på ejendomsværdiskattestoppet [39]. Velfærdsforsker og professor på RUC Bent Greve mener, at den universelle velfærdsstat har været under hårdt pres i de senere års politiske beslutninger. Der er mange eksempler på en universel velfærdsstat, der er på vej væk fra sine helt fundamentale grundpiller, men et eksempel er skattereformen fra 2009. I dette tilfælde er der tale om princippet med at dem med størst overskud skal bære de største byrder – også økonomisk. I skatteudspillet modtager de rigeste en skattelettelse, mens mellemskatten mindskes markant.

Samtidig slipper de private sundhedsforsikringer for at betale skat, og dette er også med til at skabe yderligere ulighed, som vi husker fra debatten med et A- og et B-hold. Velfærdsstatens oprindelige målsætning om at sikre borgerne velfærd og lighed gennem et jævnt fordelt skattetryk, virker ikke til at være den målsætning, der hersker i dag. I hvert fald har vi oplevet et politisk system, der har bakket op om individualiseringen og skabt en større ulighed siden 2001 [40].

Den store middelklasse blev netop dannet under udviklingen af velfærdsstaten, derfor kan der være tale om en afvikling af velfærdsstaten, nu hvor middelklassen mindskes. Ved at øge uligheden ændres der på noget helt fundamentalt i velfærdsstaten, lyder det fra professor ved CBS Ove Kaj Pedersen. Den marginalisering, der sker i Danmark er ikke et udefrakommende fænomen, det er en konsekvens af de sidste års liberale politik, der har karakteriseret de danske lovgivninger. De mange stramninger i socialpolitikken og den mindskede fordeling over skatterne har skabt en øget

38

Pedersen, Kåre: Eksperter: Skattereform underminerer velfærdsstaten. I: Information, , Sektion: Politik og

International, s. 1-1. Internetadresse: http://www.information.dk/183635 Besøgt d. (Artikel)
39

Schytz, Jonas Juul: Analyse: Uligheden stiger i Danmark. I: Politiken, , Sektion: Debat, s. 1-1.

Internetadresse: http://politiken.dk Besøgt d. (Artikel)
40

Pedersen, Kåre: Eksperter: Skattereform underminerer velfærdsstaten. I: Information, , Sektion:

Politik og International, s. 1-1. Internetadresse: http://www.information.dk/183635 Besøgt d.

(Artikel)

Side 17

DFG SRP December

SA/HI 2011

16 polarisering ifølge Jonas Juul [41]. I 2001 var Danmark, det land i Vesteuropa, hvor uligheden var mindst, siden er der sket meget og Danmark er nu kun nr. 6 i samme undersøgelse [42]. En anden måde uligheden kommer til udtryk på er antallet af fattige og også her har Danmark ændret sig. I

2001 havde det danske samfund den laveste andel af fattige i de vesteuropæiske lande, mens målingen i 2009 giver et helt andet billede af Danmark, der med den allerhøjeste stigning er kommet på en syvendeplads [43]. Der er sket en stor ændring i løbet af de sidste ti år og resten af Europa har ikke kunne følge med det danske tempo, når det kommer til ulighed. Dette fastslår, at den danske ulighed ikke bare er et resultat af de ydre forhold, som der ellers tit argumenteres for.

Der må være sket nogle forandringer i de indre forhold, der har medvirket til den øgede polarisering, siden Danmarks stigning overgår resten af Vesteuropa.

5.4 Opsamling

Der findes ikke noget endegyldigt svar på, hvorfor uligheden i Danmark er steget, da der er utallige faktorer, der spiller ind. Men ét bud er den forandrede tilgang til fællesskabet og måden at anse staten på. Som et resultat af en mindsket fællesskabsfølelse og et stadig stigende behov for økonomisk frihed i den danske befolkning, er uligheden blevet øget. Midlet har i høj grad været de politiske beslutninger, der er blevet truffet i løbet af 00erne. Man må konkludere, at den socialpolitik, der trak stemmer til sig i 60erne og 70erne, ikke tiltaler vælgerne længere. Vi oplever i dag, at befolkning har støttet op om en meget individualiserende politik i ti år. Samfundsdiskursen er blevet vendt.

6.0 Diskussion af konsekvenserne for den danske velfærdsstat i tilfælde af en fortsat reducering af den danske middelklasse

Middelklassen har i årtier været omdrejningspunkt for det danske samfund. Det er derved lykkedes velfærdsstaten at skabe en middelklasse, der på langt de fleste områder dominerer. Dette har været det Danmark, vi har kendt i de sidste 50 år og klassesamfundet anses som fortid, der opfattes som langt væk fra den realitet, der hersker i dag. Spørgsmålet er, hvad der vil ske hvis middelklassen

41

Madsen, Tanja Nyrup: Middelklassen skrumper. I: Ugebrevet A4, 2009, s. 1-1. Internetadresse:

http://www.ugebreveta4.dk/ Besøgt d. (Artikel)
42

Schytz, Jonas Juul: Analyse: Uligheden stiger i Danmark. I: Politiken, , Sektion: Debat, s. 1-1.

Internetadresse: http://politiken.dk / Besøgt d. (Artikel)

43

Schytz, Jonas Juul: Analyse: Uligheden stiger i Danmark. I: Politiken, , Sektion: Debat, s. 1-1.

Internetadresse: http://politiken.dk / Besøgt d. (Artikel)

Side 18

DFG SRP December

SA/HI 2011

17 fortsætter sin tilbagegang, både strukturelt men også i forhold til de samfundsværdier, som vi kender i dag, og hvordan dette vil påvirke den universelle velfærdsstat.

6.1 Velfærdsstaten og middelklassens solidaritet

En del af den danske velfærdsstats opgave er at udligne de sociale skel. Diskussionen om i hvor høj grad staten skal blande sig i de sociale skel er et klassisk dilemma, der ofte placeres på hver sin politiske fløj. Derfor vil dette afsnit bære præg af subjektivitet . Tydeligst fremgår det at CEPOS, som en liberal tænketank har et ideologiskpræget syn på emnet.

                                                    44
Ifølge den britiske forsker og medstifter af fonden Equality Trust

, Richard Wilkinson vil en øget polarisering skade sammenhængskraften markant i et land. ”sammenhængskraften er stærkere i samfund, hvor der er mindre forskel mellem rig og fattig – folk stoler mere på hinanden og deltager

                 45
mere i fællesskabet.” Dette skyldes desuden, at de ulige samfund er domineret af en slags

konkurrencementalitet, hvor det handler om at have den bedst mulige sociale status og dette har konsekvenser uanset samfundslag. Den evige konkurrence om status og penge svækker sammenhængskraften markant, da medborgerne bliver til hinandens konkurrenter. Penge tillægges i et ulige samfund en større betydning, og derved betyder det at folk arbejder og gældsætter sig i højere grad. Eftervirkningerne mærkes også på en lang række andre områder, her nævnes bl.a.

kriminalitet, fedme og stress, som direkte konsekvenser af en stor ulighed, fortæller Richard Wilkinson. Uligheden rammer på denne måde også den statslige pengepung. Her er USA et oplagt eksempel, da landet både er indehavere af verdens største økonomi og bl.a. verdens største fedmeepidemi. Wilkinson mener desuden, at vi er kommet så langt i vesten, at vi kan stoppe med at tænke på den økonomiske vækst. Vækst gør ikke længere levealderen længere og har heller ikke sammenhæng, når det kommer til målingen af lykke, i et økonomisk stadie som dette. Derfor er tiden nu inde til at finde ud af, hvad denne velstand, der eksisterer, selv i disse krisetider, kan gøre for os og ikke hvad vi kan gøre for at få øget den økonomiske vækst. Her mener professoren, at der er økonomisk overskud til at tænke på de svage i samfundet. ”Uligheden får konsekvenser for alle,

                                                  46
både høj og lav” lyder konklusionen fra den britiske professor .

44

En fond, hvis formål er at fremme økonomisk lighed. Stiftet i samarbejde med Kate Pickett

45

Overgaard, Anna Glent og Lars Bertelsen: Ulighed har negativ slagside for både høj og lav. I: Ugebrevet A4,

, s. 1-1. Internetadresse: http://www.ugebreveta4.dk/Besøgt d. (Artikel)
46

Overgaard, Anna Glent og Lars Bertelsen: Ulighed har negativ slagside for både høj og lav. I: Ugebrevet A4,

, s. 1-1. Internetadresse: http://www.ugebreveta4.dk/ Besøgt d. (Artikel)

Side 19

DFG SRP December

SA/HI 2011

18

Formanden for den liberale tænketank CEPOS mener ikke nødvendigvis, at ulighed behøver at være dårligt, og at det generelt set er et problem, at ordet har fået tildelt denne negative klang, som bl.a.

Richard Wilkinson tillægger ordene. Det er ifølge Martin Ågerup ikke solidaritet med de fattige, der

                                                                          47
alligevel karakterisere nutidens velfærd ”(…)middelklassen er solidarisk med middelklassen .”

Han ser derfor ikke noget moralsk forkasteligt i at uligheden bliver øget i Danmark, da den økonomiske omfordeling, vi ser i dag, stort set kun foregår middelklassen imellem. Desuden er det høje skattetryk bestemt ikke et udtryk for, at de rige føler sammenhold med de fattige. Derfor ville det i virkeligheden være mere etisk korrekt med et samfund, hvor der hersker økonomisk frihed, hvis naturlige eftervirkninger ville være vækst og bedre levevilkår landet igennem. Han argumenterer Richard Wilkinson og andre kritikere imod i debatten om den mindskede sammenhængskraft ved at referere til 60erne, hvor skattetrykket var betydeligt lavere og hvor sammenhængskraften ikke på noget tidspunkt blev omtalt som problematisk. Denne ideologisk prægede holdning lægger naturligvis op til at den universelle velfærdsmodel ikke passer til et moderne samfund. Den faldene middelklasse kan derved være et godt tegn ifølge Ågerup – måske endda et skridt i den rigtige retning.

At velfærdsstaten i dens eksisterende form er en forældet samfundsstruktur er samfundsdebattøren, Henrik Fogh Rasmussen helt enig i. Arbejderklassen er blevet erstattet af den kreative klasse, og her er kravene anderledes, end de var i 60erne:”Den kreative klasse kræver en grad af valgfrihed og udfoldelsesmuligheder som velfærdsstatens bureaukratiske strukturer og omfordeling af indkomst ikke kan give dem [48].” Den udvikling, der er sket i samfundet, opstiller altså nogle krav i forhold til at kunne leve frit, som velfærdsstaten ikke kan opfylde. Det var velfærdsstaten, der sikrede arbejderne adgang til sociale rettigheder. I dag skal markedsstaten sikre de moderne individer frihedsrettigheder, tiderne er skiftet. Fogh Rasmussen er uenig med Richard Wilkinson og hans påstand om at den øgede ulighed vil skabe økonomiske problemer. Han mener derimod, at hvis vi vil undgå at vidensarbejdere med deres dyre udannelse og høje skattebidrag flytter udenlands, bliver udfoldelsesmulighederne nødt til at forbedres. Ellers vil Vesten og Danmark aldrig kunne konkurrere mod lande som tiger-økonomierne, der i nyere tid er blevet gode til at fastholde deres egne veluddannede borgere. Samtidig mener Fogh Rasmussen heller ikke, at markedsstaten vil være foruden det sociale sikkerhedsnet, som Wilkinson ellers fremstiller det. ”(…)Markedsstatens

47

Klingsly, Mette: Cepos: Kampen om lighed er moralsk forkastelig. I: Information, , Sektion: Politik &

International, s. 1-1. Internetadresse: http://www.information.dk/151345 Besøgt d. (Artikel)
48

Rasmussen, Henrik Fogh: Det er på tide at sige farvel til velfærdsstaten. I: Information, , Sektion: Opinon

& Kommentar, s. 1-1. Internetadresse: http://www.information.dk/275175 Besøgt d. (Artikel)

Side 20

DFG SRP December

SA/HI 2011

19 sikkerhedsnet er blot endnu en mulighed for den kreative klasse for at udfolde sig ved at hjælpe samfundets svageste [49].” Det er altså borgernes frivillighed sammen med private, velgørende institutioner og NGO’er, der skal fungere som socialt sikkerhedsnet og ikke længere staten. Man kan sige at frivillighedens stat skal erstatte velfærdsstaten i Danmark. Samtidig skal markedsstaten sikre, at alle borgere får den optimale mulighed for udfoldelse, ellers vil Danmark stå i en meget svær økonomisk situation i den nære fremtid – en påstand Ågerup helt sikkert vil kunne nikke genkendende til.

Det er tydeligt at se et ideologisk udgangspunkt i denne debat. Hvor CEPOS formanden og Henrik Fogh Rasmussen har et liberalt udgangspunkt med de økonomiske perspektiver i fokus, har Richard Wilkinson nogle mere sociale værdier i tankerne. Derved kan man sige, at de forskellige holdninger tager udgangspunkt i hver sin ideologi. Det er derfor afgørende for debatten, om man ser på emnet på en socialistisk synsvinkel, hvor borgernes adfærd udformes af de omliggende sociale strukturer og hvor økonomisk lighed er en forudsætning for frihed. Eller om emnet bliver set på med liberalismens synsvinkel, hvor menneskets egoisme accepteres og kan skabe vækst og gode værdier til samfundet, hvis det bliver tildelt en frihed til at forfølge egeninteresser.(fodnote)

6.2 Middelklassens værdier bliver udfordret

Nogle vil mene, at middelklassen også står i en værdimæssig krise. Her står debattørerne ofte som modsætninger: Er middelklassen betingelsen for den universelle velfærdsstat eller arbejder den imod det universelle velfærdsprincip?

Sociolog og forfatter Henrik Dahl ser på middelklassen som essentiel for et sikkert og trygt samfund. ”middelklassen er i al sin gennemsnitlighed en meget stabiliserende faktor” lyder det fra Henrik Dahl. Dette skyldes at middelklassens værdigrundlag er meget urebelsk og kompromisindstillet; de er villige til at betale skat, besidder en høj arbejdsetik og stoler på de mennesker omkring sig. De har en evne til at være en del af et ustatsligt fællesskab, som oftest ses i de typiske enfamilieshuse, hvor det hyppigt ses at naboerne hjælper hinanden i hverdagens små udfordringer. De ser deres arbejdsplads som et sted, hvor der opnås anerkendelse og i deres meget konkurrenceprægede tankegang bliver arbejdsindsatsen stor. Samtidig ønsker de ikke at fattigdom skal ramme samfundet og betaler derfor deres skat. ”Der ville være meget større sociale

49

Rasmussen, Henrik Fogh: Det er på tide at sige farvel til velfærdsstaten. I: Information, , Sektion: Opinon

& Kommentar, s. 1-1. Internetadresse: http://www.information.dk/275175 Besøgt d. (Artikel)

Side 21

DFG SRP December

SA/HI 2011

20 spændinger i et samfund, hvor det ikke var middelklassens værdier der dominerede [50].”

Middelklassen og dens forudsigelighed er altså, efter Dahls mening, en måde at holde samfundet roligt og stabilt på, det ville derfor skabe et kaotisk samfund, hvis middelklassen stoppede med at eksistere eller fortsatte med at blive mindsket. Disse værdier sikrer altså opretholdelsen af den universelle velfærdsmodel med sin tilregnelighed og sin kompromisfyldte natur [51].

Men ikke alle ser på disse værdier med samme begejstring som Henrik Dahl. Lars Olsen, politisk kommentator og journalist, mener at middelklassens tryghedssøgende værdier har store konsekvenser for uligheden i samfundet. Der kan ligefrem være tale om, at middelklassen selv er med til at skabe den ulighed, vi har set i nyere tid. ”Samfundet kan leve med at overklassen trækker sig tilbage fra fællesskabet, men det går ikke at store dele af middelklassen gør det samme [52]!” Når Lars Olsen taler om at trække sig tilbage fra samfundet, taler han om middelklassens mange fravalg i forhold til den lille befolkningsdel, der betegnes som underklasse. Det drejer sig bl.a. om de mange ressourcestærke borgere, der vælger at bosætte sig i områder, der er lukket for de fattige.

Dermed bliver der dannet en række ghettoområder, hvor middelklassen med sin tryghedssøgende adfærd nægter at bosætte sig. De ønsker i højere grad at bosætte sig i et socialt problemfrit område, hvor deres børn også kan gå på en god privatskole, således at sociale problemer ikke kommer i

nærheden^{53}. Lars Olsen fortæller, at en stor middelklasse ikke er det samme som et klasseløst

samfund, som ellers blev betegnet som et af hovedmålene med velfærdsstaten af Jens Otto Krag.

Lars Olsen anser ikke middelklassen som en befolkningsgruppe, der ønsker at opfylde en af velfærdsstatens kernemålsætninger, nemlig at skabe lighed. Den store middelklasse og dens værdigrundlag ses i højere grad som medvirkende til det modsatte. Dette fortæller om en klasse, der melder sig ud af det fællesskab, som er så grundlæggende for velfærdsstaten.

6.3 Opsamling

Som tidligere nævnt er det vigtigt at huske, at denne debat er meget ideologisk præget . Helt klassisk er jo netop fordelingen af goderne det, der kendetegner den grundlæggende forskel på venstre og højre i det politiske spil. Der kan ikke herske tvivl om, at den danske velfærdsstat står i en svær problematik og et afgørende dilemma. Solidaritet står som et kernebegreb i den skandinaviske og universelle velfærdsmodel og hvis den store middelklasse mangler dette, opleves

50

DR, Agenda: Radioudsendelse. Den krævende klasses krise, 18.09.11

51

DR, Agenda: Radioudsendelse. Den krævende klasses krise, 18.09.11

52

Olsen, Lars. Det delte Danmark. Gyldendal. 2005 s.111

53

Olsen(2005). Det delte Danmark s.139-140

Side 22

DFG SRP December

SA/HI 2011

21 netop velfærdsbegrebet som en slags service og det er uholdbart. Den økonomiske krise, der mærkes af middelklassen i dag, kan måske få borgerne til at revidere deres materielle eksistensgrundlag og genvinde denne solidaritetsfølelse. Sker dette ikke er det svært at se den universelle velfærdsstat på længere sigt. Så ja, middelklassen er nødvendig for den universelle velfærdsstat, men ikke en hvilken som helst middelklasse, en solidarisk middelklasse.

7.0 Konklusion

Man må konkludere, at Danmark har forandret sig. Den økonomiske velstand og solidariske tankegang, der var baggrunden for velfærdsstaten i Danmark i 60erne, er ikke den samme længere.

Dengang var opbakningen til det store velfærdsfællesskab meget stor i det danske samfund. Det globaliserede menneske og den individualistiske tid kan være med til at forklare, hvorfor opbakningen til velfærdsstaten har forandret sig. Det stigende fokus på individet og det mindskede på fællesskabet bekræfter teorien om det senmoderne samfund og fjerner samtidig den vigtigste byggesten, der ligger for velfærdsstaten, nemlig fællesskabet. Denne forandrede diskurs er kommet til udtryk i den danske politik, der har lovgivet og støttet meget op om individualiseringen og et øget skel. Nogle vil mene, at dette blot er et element i en naturlig udvikling, der vil øge velstanden, mens andre argumenterer for, at det kan have katastrofale følger for samfundets helhed.

8.0 Perspektivering

Den faldende middelklasse er ikke kun et dansk fænomen. Det øgede skel er en tendens, som store dele af den vestlige verden kan nikke genkendende til. Det samme opleves nemlig i bl.a. USA,

                     54
Frankrig og Storbritannien . Samtidig opleves også en markant stigning i middelklassen i en lang

række lande udenfor Vestens, eksempelvis Afrika, hvis middelklasse vokser som aldrig set

       55
tidligere . For ikke at glemme Kina, hvis udvikling og voksende middelklasse ofte bliver anset som

truende for USA's rolle som unipolær verdensmagt(fodnote). En faldende middelklasse ses altså i store dele af Vesten, mens tendensen er omvendt i mange af de tidligere u-lande. Det ville være oplagt at gå i dybden med årsagen til denne internationale ulighed i Vesten og se på årsagerne til den store forøgelse af middelklassen i de lande, der tidligere blev kaldt fattige. Ikke mindst ville det

54

Frøslev, Lene: Tusindvis ryger ud af middelklassen. I: Berlingske Tidende, , s. 1-1. Internetadresse:

http://www.b.dk/nationalt/tusindvis-ryger-ud-af-middelklassen Besøgt d. (Artikel)

55

Quaade, Vibeke: Det digitale Afrika rykker. I: Politikken, , Sektion: Nyheder, s. 1-1. Internetadresse:

http://i.pol.dk/debat/kroniker/article1295929.ece Besøgt d. (Artikel)

Side 23

DFG SRP December

SA/HI 2011

22 være interessant at se, hvordan verdensordnen ville ændre sig, hvis tendensen fortsatte og se hvilke politiske initiativer, der har medvirket til denne udvikling.

Side 24

DFG SRP December

SA/HI 2011

23

9.0 Litteraturliste

9.1 Artikler

Side 25

DFG SRP December

SA/HI 2011

24

• Frøslev, Lene: Tusindvis ryger ud af middelklassen. I: Berlingske Tidende, , s. 1-

1. Internetadresse: http://www.b.dk/nationalt/tusindvis-ryger-ud-af-middelklassen Besøgt d.

(Artikel)

• Klingsly, Mette: Cepos: Kampen om lighed er moralsk forkastelig. I: Information,

, Sektion: Politik & International, s. 1-1. Internetadresse:

http://www.information.dk/151345 Besøgt d. (Artikel)

• Kjølbye, Marie-Louise og Sandy French: Tryghed med vokseværk. I: Politiken, ,

s. 1-1. Internetadresse: http://www.information.dk/100184 Besøgt d. (Artikel)

• Lidegaard, Bo: Velfærdsstaten som overlevelsesstrategi. I: Politiken, , Sektion:

Debat, s. 1-1. Internetadresse: http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE56815/velfaerdsstaten-
som-overlevelsesstrategi/ Besøgt d. (Artikel)

• Madsen, Tanja Nyrup: Middelklassen skrumper. I: Ugebrevet A4, 2009, s. 1-1.

Internetadresse:

http://www.ugebreveta4.dk/2009/200923/Baggrundoganalyse/Middelklassen_skrumper.asp

x Besøgt d. (Artikel)

• Overgaard, Anna Glent og Lars Bertelsen: Ulighed har negativ slagside for både høj og lav.

I: Ugebrevet A4, , s. 1-1. Internetadresse:

http://www.ugebreveta4.dk/2011/201111/Interview.aspx Besøgt d. (Artikel)

• Pedersen, Kåre: Eksperter: Skattereform underminerer velfærdsstaten. I: Information,

, Sektion: Politik og International, s. 1-1. Internetadresse:

http://www.information.dk/183635 Besøgt d. (Artikel)

• Quaade, Vibeke: Det digitale Afrika rykker. I: Politikken, , Sektion: Nyheder, s.

1-1. Internetadresse: http://i.pol.dk/debat/kroniker/article1295929.ece Besøgt d.

(Artikel)

• Rasmussen, Henrik Fogh: Det er på tide at sige farvel til velfærdsstaten. I: Information,

, Sektion: Opinon & Kommentar, s. 1-1. Internetadresse:

http://www.information.dk/275175 Besøgt d. (Artikel)

• Schytz, Jonas Juul: Analyse: Uligheden stiger i Danmark. I: Politiken, , Sektion:

Debat, s. 1-1. Internetadresse: http://politiken.dk/debat/analyse/ECE1386154/uligheden-
stiger-markant-i-danmark/ Besøgt d. (Artikel)

• Thomsen, Ulla Søgaard: Vi bedrager kommunen for milliarder. I: DR, , s. 1-1.

Internetadresse:

Side 26

DFG SRP December

SA/HI 2011

25

http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2011/12/172149.htm Besøgt d.

(Artikel)

• Tjørnehøj, Henning: Venstres forfejlede socialpolitik. I: Information, , Sektion:

Opinion & Kommentar, s. 1-1. Internetadresse: http://www.information.dk/172835 Besøgt

d. (Artikel)

9. 2 Internet

• Danmarkshistorien: Fremtidens Danmark - Socialdemokratiets valgprogram 1945. Udgivet

af Aahurs Universitet. Internetadresse: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/fremtidens-danmark-socialdemokratiets-valgprogram-1945/ - Besøgt d.

(Internet)

• Danmarkshistorien: Økonomiske vanskeligheder og Marshall-hjælp. Udgivet af Aahurs

Universitet. Internetadresse: http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-
velfaerdsstat-/oekonomiske-vanskeligheder-og-marshall-hjaelp/ - Besøgt d.

(Internet)

• DR, Agenda: Radioudsendelse. Den krævende klasses krise, 18.09.11

• Krøniken: Vor bolig i 1960erne. Udgivet af DR. Internetadresse:

http://agent.dril.dk/agent/style/kroeniken_tresserne/?play20631,20773,20775,20776,20777,2

0796,20801,20798,20800,20809,20814,20831,20832,20803,21655,20978,20965,21111,209

6 - Besøgt d. (Internet)

9.3 Litteratur

Side 27

DFG SRP December

SA/HI 2011

26

• Bryld, Carl-Johan: Danmark fra oldtid til nutid. 2. udg. Nordisk Forlag, 2002. (Bog) Kühle, Ebbe: Danmarks Historie - I et globalt perspektiv. Side 271-283. 1. udg. Nordisk Forlag,

2008. (Bog)

• Olsen, Lars: Det delte Danmark. 1. udg. Gyldendal, 2005. (Bog)

• Rasmussen, Hanne og Mogens Rüdiger: Fremskridtets boulevard, Danmarks historie 1957-

2001. 1. udg. Forlaget Columbus, 2003. (Bog)

• Thorndal, Morten Hansen: Sociologi ABC. Side 183-185. 1. udg. Forlaget Columbus, 2008.

(Bog)

• Togeby, Lise m.fl.: Magt og demokrati i Danmark, Hovedresultater fra magtudredningen.

Side 257-268. 1. udg. Århus Universitetsforlag, 2004. (Bog)

9.4 Udleveret Bilag

• Bilag 1: Kragh, Jens Otto: Den danske velfærdsstat og dens kritikere. Kronik af J.o. Krag

1956. Frisbjerg, Claus: I: Kilder til det ny Danmark 1. udg. Munksgaard, 1986.

side 106-108. (Afsnit i bog)

• Bilag 2: Frem mod år 2000. Uddrag fra Venstres partiprogram 1970. Frisbjerg, Claus: I:

Kilder til det ny Danmark 1. udg. Munksgaard, 1986. side 112-112. (Afsnit i bog)