Et eksempel fra STX 3.g

Analyse af Musicalen Hair | SRP i Musik A og Historie A

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

SRPHistorie AMusik A 15 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find problemformuleringen. Hvilket spørgsmål lover opgaven at svare på, og står svaret i konklusionen?

  2. 4 min

    Find det afsnit, hvor de to fag arbejder sammen. Hvilket resultat fra det ene fag bliver brugt i det andet?

  3. 4 min

    Hvilken metode bruger opgaven i hvert fag, og hvor står det? Skriv metoden ned med dine egne ord.

  4. 3 min

    Din egen opgave: Kan du pege på det sted i din SRP, hvor fagene mødes, og skrive i én sætning, hvad det ene fag giver det andet?

Skal du selv skrive SRP? Metoden står her: SRP i historie

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, SRP, Historie A, Musik A, 15 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Skal du selv skrive en SRP? Læs, hvad censor lægger vægt på, og hvordan du bygger den op: SRP, set med censorblik.

Læs, hvilke metoder historie giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Historie i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Studieretningsprojekt

Side 1 af 15

Abstract

This study investigates the youth rebellion in the 1960’s and the 1970’s. It was both a protest against the war in Vietnam, which was one of the most brutal wars the USA has been involved in, and a way to show the new age, the Age of Aquarius. The hippies, as they were later called, showed their belief and dissatisfaction in a way people had never seen before.

Using very flamboyant outfits, which they would paint flowers and peace signs on. They stood for sexual freedom and drug use and were opposed to war.

They also showed their displeasure, especially against the war, through songs, so called protest songs, and in 1968 a musical called ‘Hair’ premiered on Broadway. It became very popular and in 1979 the musical appeared on the movie screen. It elucidates the hippies’ faith and their dissatisfaction with the Vietnam War.

Side 2

Studieretningsprojekt

Side 2 af 15

Indholdsfortegnelse

Abstract .................................................................................................................................................. 1 Indledning ............................................................................................................................................... 3 Udtryksformer .................................................................................................................................... 4

’Hair’ - Filmen ......................................................................................................................................... 6

’Hair’ ................................................................................................................................................... 8

‘The Flesh Failures (Let the Sunshine In)’ ........................................................................................... 9

’Aquarius’.......................................................................................................................................... 11 Diskussion ............................................................................................................................................. 13 Kildeliste ............................................................................................................................................... 15

Side 3

Studieretningsprojekt

Side 3 af 15

Indledning

Efter 2. Verdenskrig bredte en økonomisk vækst sig i Vesten. Denne medførte en stigende velstand, hvilket gjorde at flere unge fik bedre muligheder for uddannelse og dermed var bedre økonomisk stillet. Ungdomsperioden blev også forlænget, hvilket medførte at der i 1950’erne blev indført et nyt begreb; teenager. Dette betød at man var ung, hvilket vil sige at man hverken var barn eller voksen. Disse unge var der mange af efter babyboomet [1].

Det blev en nødvendighed at kvinden kom på arbejdsmarkedet, fordi arbejdskraften steg sammen med den økonomiske vækst. Herved blev kvinderne i højere grad selvstændige og begyndte at betvivle deres afhængighed af manden og ægteskabet. Kvinderne blev mere bevidste om sig selv og krævede rettigheder over deres eget liv og egen krop og forlangte ligeløn. Kvinder der udførte det samme stykke arbejde som mændene fik ofte 20 % mindre i løn eller mere.

Grundet at ungdommen var bedre stillet økonomisk, end de havde været førhen, fik de samtidig også mere indflydelse end før. De skulle heller ikke bruge al deres tid på arbejde og fik derfor tid til at reflektere over livet, samt det samfund de levede i og den politiske bevidsthed blev større.

1

Et udtryk der dækker over de mange fødsler i 1940’erne under og efter 2. Verdenskrig.

Side 4

Studieretningsprojekt

Side 4 af 15

De unge blev samtidig også bevidste om at det var en nødvendighed at passe på Jorden, hvilket medførte at mange unge begyndte at spise økologisk og genbruge ting.

Disse unge mennesker i USA begyndte at gøre oprør, mod de ting, de var blevet bevidste om. De ønskede mere personlig frihed, samt afskaffelse af familiær og patriarkalsk kontrol. De havde fundet rødder ved beatnikkerne [2] der havde vægt på livsnydelse, psykedeliske stoffer, antiborgerlighed, -militarisme og -forbrugerisme samt musik og østlig inspireret filosofi.

Udtryksformer

De oprørske unge udtrykte sig ved at klæde sig i spraglet tøj, ryge hash og lytte til rockmusik, som for forældre generationen, der ikke var vant til denne form for musik, lød mere eller mindre som en slags organiseret støj. De eksperimenterede desuden også med alternative livsformer, så som fri sex og at bo sammen i kollektiver. De lod sig inspirere af indianerne og ønskede ikke at leve som forældregenerationen, som havde levet i kernefamilier, men i stedet ønskede de at opnå en stammebevidsthed og være mere eller mindre fælles om alting.

Mændene lod deres skæg og hår gro, da det virkede provokerende overfor forældregenerationen. Dette var også med til at markere deres antimilitarisme, ved at vise at de var i opposition til den karseklippede, autoritetstro soldat. Dette gjorde at de fik opmærksomhed, men samtidig blev de også set på som værende unge provokerende

2

Et engelsk udtryk, der blev brugt til at betegne personer, der vender det etablerede samfund ryggen og klæder og opfører sig ukonventionelt.

Side 5

Studieretningsprojekt

Side 5 af 15 stofmisbrugere. Mange af dem blev da også stof- og narkotikamisbrugere, da de ofte eksperimenterede med stoffer som heroin og kokain.

Ud over at bruge håret som symbol, brugte hippierne også blomsten, både som symbol og våben. Det var først senere at det oprørske unge blev kaldt hippier. Selve ordet ’hippie’ kommer fra ordet ’hip’, der betyder at man er frisk, spændende og med på noderne. Desuden kan ’hipped’ på engelsk også betyde at ’være helt skør med’.

Alt dette nåede sit højdepunkt med ’The Summer of Love’ i 1967, hvis hovedstad var San Francisco. Det startede d. 14. januar, hvor 30.000 mennesker samledes i ’Golden Gate Park’ i San Francisco. Her optrådte et bredt spektrum af mennesker, heriblandt LSD Guruen Ram Dass [3], der i samarbejde med Timothy Leary, var med til at udvikle og finde virkninger af LSD [4].

Timothy Leary optrådte også i San Francisco, hvor han talte varmt for brugen af LSD. Efter hans tale stillede han sig ned på et gadehjørne og delte gratis LSD ud til folk. I det nabolag, hvor Timothy Leary delte ud af sin LSD, boede sanger, sangskriver og guitarist John Phillips. Hun skrev i den tid hittet ’San Francisco’, der var med til at gøre byen til et Mekka, med linjer som:

- ’If you're going to San Francisco. Be sure to wear some flowers in your hair’

- ‘If you come to San Francisco. Summertime will be a love-in there’

Denne sang var i sær var med til at øge opmærksomheden for San Francisco og det blev hurtigt et valfartssted for hippier.

3

Født Richard Alpert. En amerikansk moderne spirituel lærer og forfatter.

4

LSD er en forkortelse for det kemisk fremstillede stof Lyserg-Syre-Diethylamid, der betegnes hallucinogener.

Side 6

Studieretningsprojekt

Side 6 af 15

I 1969 blev Woodstock-festivalen afholdt i weekenden 15. - 17. august, under mottoet:

’Three days of peace and music.’ Dette skulle være med til at understrege at det ikke kun handlede om musikken, men også i høj grad at vise og virkeliggøre deres ideal om en fredelig sameksistens mellem mennesker.

Deres værste fjende var krig, i særdeleshed krigen i Vietnam. Efterhånden som krigen skred frem, begyndte billeder og reportager at dukke frem i medierne og folk fik indblik i hvor brutal krigen i virkeligheden var.

Mange begyndte at stille spørgsmål ved, om krigen ville være så hurtigt overstået som man havde forudsagt. Disse spørgsmål udviklede sig hurtigt til protester, de største protester i USA’s historie. For studenterne drejede det sig om politisk oprør, mens for arbejderklassen mere eller mindre handlede om liv eller død, da de ikke havde penge til at undgå at blive sendt til Vietnam.

’Hair’ - Filmen

’Hair’ er en film fra 1979, der er baseret på den populære Broadway musical under samme New York City, for at starte i militærtjeneste, da han skal til Vietnam. Han ankommer til Central Park, hvor han ser en smuk ung kvinde ride forbi. Han tænker ikke meget mere over det, da han

Side 7

Studieretningsprojekt

Side 7 af 15 hurtigt efter møder en gruppe hippier, hvilket er noget af et kulturchok for Claude. Claude kommer fra en by på landet og er derfor ret naiv, hvad angår hippierne.

Samme aften får gruppen ham til at ryge marihuana og Claude begynder at løsne lidt op og han overnatter med dem i parken. Næste morgen, beslutter han sig for at forlade gruppen, da gruppens leder, George Berger, pludselig falder over et billede i en avis. Det er kvinden som Claude så ride forbi forrige dag. Hun hedder Sheila og det viser sig, at hun er rigmandsdatter og ikke bor langt væk. Berger får den idé at de skal møde op til den fest, der bliver afholdt samme aften hos pigens overklassefamilie. Dette ender dog i en skandale og gruppen, på nær Berger, ender i fængsel.

Berger får skaffet penge til at betale for kaution og gruppen tager til en demonstration i parken, hvor Sheila dukker op for at give en undskyldning.

Claude og Sheila får opbygget en romance igennem filmen, men da gruppen vil drille dem, bliver Sheila så sur at hun tager hjem. Dette gør Claude sur og han beslutter sig for at tage til Nevada, hvor han kommer i militærtræningslejr.

I mens Claude er i Nevada, skriver han et brev til Sheila, som hun viser til gruppen. Herefter beslutter de sig for at køre til Nevada for at besøge Claude, inden han tager til Vietnam. Sheila forfører en vagt udenfor basen, med henblik på at stjæle hans uniform, som Berger bruger til at komme ind i lejren. Han ofrer sit lange hår, hvilket jo symboliserede meget af hvad han stod for.

Berger tager Claudes plads, for at han kan snige sig ud og møde Sheila en sidste gang. I mens Claude er uden for lejren, får hans deling ordre om at rejse til Vietnam og Berger må rejse i Claudes sted, hvilket bliver hans død.

Side 8

Studieretningsprojekt

Side 8 af 15

’Hair’

Hair er en af de mest åbenlyse protestsange i filmen. En del af gruppen er kommet i fængsel og de skal have klippet deres hår, dette nægter de at få gjort i protest. Deres lange hår repræsenterer deres modstand til Vietnamkrigen ved at være meget modsat til det korte hår de autoritetstro soldater skulle have.

Hooket i denne sang er hvor der bliver sunget ’Hair, hair, hair, (…)’ Især de den sidste

sætning der lyder ’Long as God can grow it, my hair.’^{5}

Der er mange breaks i sangen, hvor der er brud på groovet. Der sker en rytmisk ændring i melodien. Sangen starter med en elektrisk guitar der kun spiller akkorder på 1 og 3 taktslag og

en mandlig sanger der synger stille. Efter en flerstemmig afslutning^{6} kommer der i

efterfølgende takt trommer, bas og guitar på direkte på 1 slaget sammen med sangen.

Efter takt 46 kommer der et stykke der kører på samme melodi som den amerikanske nationalmelodi. Teksten starter også på samme måde, men skifter over til at handle om deres hår. Dette virker som en provokation.

Igennem hele sangen hentyder de flere gange til kristendommen.

- I takt 49 og 50 synger de ’(…) blond, brilliantined, biblical hair’ [7]

5

Takt 18 - 22

6

Takt 9

7

Takt 48 og 49

Side 9

Studieretningsprojekt

Side 9 af 15

- I takt 51 gør de det ved at nævne Jesus og det faktum at han havde langt hår og at hans mor elskede ham på trods af det,. - ’My hair like Jesus wore it, hallelujah (…) Mary loved her son,

why don’t my mother love me? (…)’^{8} - hvilket også virker provokerende.
-I selve omkvædet synger de; ’Hair, hair (…) Long as God can grow it, my hair’.^{9}

‘The Flesh Failures (Let the Sunshine In)’

The Flesh Failures (Let the Sunshine In) er den sidste sang i filmen og den er ligesom det store klimaks. I starten af sangen ser de mange soldater der skal til Vietnam. De går i takt og på lange rækker og det hele ligner mere eller mindre et samlebånd. Til slut står gruppen samlet foran Bergers grav og slutscenen er optagelser fra de store protester i USA, hvor flere hundrede tusinder af mennesker er samlet.

Hooket i sangen er det allersidste hvor ’Let the sun shine in’ bliver gentaget igen og igen.

I første vers er der en sætning som lyder ’Wearing smells from laboratories’ [10], hvilket viser at de levede økologisk. Parfumer og andre kemikalier, som dagligt bliver brugt, henviser til at det er lugten af ting der er konstrueret i laboratorier.

8

Takt 49 - 53

9

Takt 18 – 22

10

Takt 5 og 6

Side 10

Studieretningsprojekt

Side 10 af 15

Den efterfølgende sætning henviser til de løgne den amerikanske regering fortalte til folk, med alle de tusindvis af soldater der blev sendt til Vietnam, blot for at dø.

’I fashion my future on film in space’^{11} refererer ikke til film, som I kamera, men henviser til

det kosmiske der skaber vores virkelighed.

Der er også en henvisning til meditation og til den sandhed mange mennesker fandt i den

                                                        12
tavshed der er ved meditation. ’Silence tells me secretly everything’.

Man mente at man fandt sandheden selv. Dette er en tro der stammer fra de østlige filosofier, som er underbygget af beviser fra andre filosofier. Det østlige var noget man gik meget op som hippie.

Tredje vers er reprise af nummeret ’Manchester England’ der fremkommer tidligere i filmen kort efter Claudes møde med gruppen. Her bliver melodien ændret fra den originale, men teksten er den samme. Her er det Berger der synger den. Han er på vej ind i flyveren der skal transportere ham til Vietnam og han siger at han er Claude [13]. Dette viser at han er klar over at han har overtaget Claudes sted. Han mindes hvad han har gjort for ham og er klar over at ham selv der skal dø og ikke Claude.

’’Life is around you and in you’ Answer for Timothy Leary, deary’ henviser til Claudes brug narkotika. Det førte til spirituelle oplevelser, han fik udvidet sin bevidsthed om fremtiden.

Claude fik udvidet sin sit sind.

11

Takt 20 - 22

12

Takt 23 - 25

13

Noget af sangen mangler, derfor har jeg vedlagt ’Manchester England’. Takt 6 - 11

Side 11

Studieretningsprojekt

Side 11 af 15

Sangen slutter med mange gentagelser af sætningen ’Let the sun shine, let the Sunshine in,

The sun shine in’.^{14} Dette er et symbol på konceptet ’Blomster Børn’ – De østlige filosofier, hvor

lyset er lig sandheden og livet. Der er mange betydninger i den sætning; At lade sandheden komme ind i vores liv. Sandheden man ikke kan bede regeringen om. Men at vi alle skulle lade solen skinne ind i vores liv, ikke slås eller gå i krig, så vi heller ikke behøves at dø for andre, som Berger døde for Claude.

’Aquarius’

D. 2. februar 1962 stod Månen, Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn på en linje i rummet, dette fænomen blev kaldt ’The Age of Aquarius’. Mange mennesker mente at dette var starten på en ny tid, en tid med kommunalisme. Kommunalisme er en bred vifte af sociale bevægelser og sociale teorier, der er centreret i fællesskabet. Kommunalisme er defineret som et samfund, som er uafhængige, såsom kommuner og stater.

Dette fremgår klart i sangen, da det bliver sagt direkte:

- ’This is the dawning of Aquarius’

- ’When the moon is on the seventh house (…) then peace will guide the planets, and love will steer the stars’

14

Takt 37 – 42.

Side 12

Studieretningsprojekt

Side 12 af 15

Kommunalismen tager udgangspunkt i venstre anarkisme, marxismen og den radikale økologi, hvilket hippierne og ungdomsoprørerne også fandt deres rødder i.

Selve sangen er med i åbningsscenen, hvilket gør at det forstås som om at der bliver kaldt efter det. Dette er en indikation af den mystiske bevidsthed mange hippier besidder af verden.

Dette fremgår også af teksten:

                                                15
- ’Mystic crystal revelations, and the mind’s true liberation’.

Sangen henviser direkte til de sociale teorier hippierne fandt I kommunalisme; at man skal respektere hinanden uanset hvad. Dette var hvad de ønskede der kom ud af deres oprør:

- ‘Harmony and understanding, sympathy and trust abounding. No more false hoods or

                                 16
derisions, golden living dreams of visions’

15

Takt 20 - 23

16

Takt 36 - 43

Side 13

Studieretningsprojekt

Side 13 af 15

Diskussion

Filmen ’Hair’ giver et rigtig godt billede af hippiernes tankegang og virkemidler i 1960’erne og 1970’erne. Både med deres tøj, brug af LSD og marihuana og protestsangene.

Claude er opvokset i en hel anden kultur end gruppen fra New York og tager det nærmest som en selvfølge at han skal til Vietnam. Der er ingen i gruppen der skal af sted, hvilket var meget typisk da en del af de unge oprørske der blev indkaldt til tjeneste, brændte deres indkaldelseskort ved massedemonstrationer.

Hippierne skifter ikke tøj en eneste gang i filmen. Den eneste der skifter tøj er Sheila, som jo kommer fra en velhavende familie og dette er med til at belyse forskellen på de to kulturer.

Da hippierne ikke går ind for at arbejde dagen lang, har de derfor heller ikke pengene til at købe nyt tøj.

Den første aften gruppen tilbringer med Claude, får de ham til at ryge marihuana og dette viser at det er meget normalt for dem at ryge, da det ikke er nogen særlig speciel aften, men bare en aften som alle andre.

’Hair’ er mere eller mindre en meget åbenlys protest sang. Hippiernes lange hår var med til at udtrykke deres modstand mod krig og militærmagt, ved at være meget modsat soldaternes korte hår. Men selve sangen virker også som direkte provokation [17], da det hentyder til at alle

17

Takt 29 og 30.

Side 14

Studieretningsprojekt

Side 14 af 15 de andre autoritetstro menneskers hår ikke er ligeså vidunderligt som deres eget. Dette betyder ikke at de er egoistiske, men det belyser deres overbevisning om alt det de står for.

’Aquarius’ kan nemt betragtes som en hyldest sang mod den nye tid, som hippierne var overbeviste om ville komme. Der kom også resultater ud af ungdomsoprøret, men den nye tid kom aldrig.

Hippierne var kun en del af ungdomsoprøret, der blev til oprør blandt studenter, som de udtrykte ved at besætte huse og undervisnings steder. Deres overbevisning var dog stadig at de gældende normer ikke var gode og

Filmen slutter med at Berger kommer til Vietnam og bliver dræbt. Berger skulle slet ikke have været med i krigen og derfor er hans død med til at symbolisere brutaliteten af krigen og det faktum at uskyldige mennesker dør.

Den store demonstration der er vist i slutscenen, er et rigtigt godt billede af den tids utilfredshed. Det blev holdt et kæmpe antal demonstrationer med flere tusind deltagere.

Ungdomsoprøret blev et kulturelt vendepunkt, der nedbrød den gamle autoritet og gav mere personlig og social frihed.

Side 15

Studieretningsprojekt

Side 15 af 15

Kildeliste

Bøger:

- Hägerdal, Hans: Vietnams historie, på dansk ved Ole Lindegård Henriksen. Schønberg 2006.

- Greiner, Bernd: Krig uden fronter; USA i Vietnam, på dansk ved Mikael Witte. People’sPress

2009.

Film:

- Hair: Miloš Forman. 1979.

Musik:

- Galt MacDermot, James Rado, Gerome Ragni: Hair, 1968.

- Galt MacDermot, James Rado, Gerome Ragni: Aquarius, 1968.

- Galt MacDermot, James Rado, Gerome Ragni: The Flesh Failures (Let the Sunshine In), 1968 Links:

- http://en.wikipedia.org/wiki/Hair_(film)
- http://www.1960erne.dk/veungdomsopror.php
- http://www.leksikon.org/art.php?n=2650
- http://en.wikipedia.org/wiki/Communalism
- http://www.24.dk/group/historien/forum/thread/2050415
- http://da.wikipedia.org/wiki/Ungdomsoprøret_i_Danmark

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.