SRP om Ruslands overgang fra planøkonomi til markedsøkonomi

Side 1

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

1

Fra planøkonomi til markedsøkonomi i Rusland

STX 3.g

Side 2

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

2

Abstract

The main purpose of this project is to investigate how and why the communist soviet Russia with planned economy changed so dramatically and implemented market economy. More specifically the collapse of the Soviet Union is investigated. The economic, political and social circumstances will be analysed as well as the actual implementation process and its consequences. All to establish an idea of how come, and with what interest and which values it was implemented. At last it will be discussed to what extent the implementation of market economy still has an impact on Russia today.

The results are based on a critical examination of various sources. By investigating the dissolution of the Soviet Union it is discovered that the economy was facing problems, but that the actual reason was the way of solving the problems. An analysis of the circumstances, the actual implementation and the consequences resolves in the understanding, that the fear of a communist comeback were crucial for the process. The fear brought a certain pace to the process, which undermined the theoretical basis and made the consequences fatal. The result of the discussion is ambiguous. The political power of the oligarchs is reduced, but evidence proves that a healthy democracy is yet to be established in Russia. The economy has recovered but it is currently experiencing problems caused by political unrest. The social conditions have been improved, but the inequality hasn’t changed. All in all the implementation of the market economy in Russia was executed at the worst time, causing the general population to pay a big price.

Side 3

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

3

Indhold

Abstract ............................................................................................................................................................. 2 Indledning .......................................................................................................................................................... 4 Sovjetunionen i lyset af det 20.århundrede ...................................................................................................... 4 Sovjetunionen på vej mod sammenbrud ........................................................................................................ 6 Det endelige sammenbrud ............................................................................................................................ 8 Fra planøkonomi til markedsøkonomi ............................................................................................................ 11 Omstændighederne ................................................................................................................................. 11 Den uigenkaldelige privatisering ................................................................................................................. 14 Voucherprivatiseringen ........................................................................................................................... 15 Pengeprivatiseringen ............................................................................................................................... 16 Privatiseringens konsekvenser .................................................................................................................... 17 Privatiseringsprocessens indflydelse på Rusland i dag .................................................................................... 20 Den politiske konsekvens indflydelse .......................................................................................................... 20 Den økonomiske konsekvens indflydelse .................................................................................................... 22 Den sociale konsekvens indflydelse ............................................................................................................ 23 Perspektivering ............................................................................................................................................ 23 Konklusion ....................................................................................................................................................... 24 Kilder ................................................................................................................................................................ 26 Bilag ................................................................................................................................................................. 28

Side 4

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

4

Indledning

Den frie markedsøkonomi er i dag den mest udbredte samfundsøkonomiske model i verden. Den udviklede sig først i England, Nordvesteuropa og USA i det 19. århundrede, men udbredte sig stille og roligt til resten af verden igennem det 20. århundrede. Det var dog ikke alle lande der fulgte denne bølge. Nogen valgte i stedet at isolere sig og styre den økonomiske udvikling ved at følge den planøkonomiske model. Historiens gang har dog vist, at den planøkonomiske model har måtte vige for udbredelsen af markedsøkonomien, og at landene, der indførte planøkonomi har måtte omstille sig til markedsøkonomi.

Sovjetunionen var i næsten 70 år kommunismens og derfor også planøkonomiens højborg. Unionen stod i ideologisk kontrast til vestens kapitalistiske indretning med den frie markedsøkonomi. I 1991 brød unionen sammen og Rusland indførte derefter markedsøkonomi på bare 7 år. Men hvorfor brød sovjetunionen og derfor også planøkonomien sammen ? Hvorfor og hvordan indførte man markedsøkonomien ? Og har den hurtige overgang haft nogle konsekvenser for Rusland i dag ?

Denne opgave kigger på netop disse spørgsmål. Først vil sovjetunionens sammensætning blive gennemgået og derefter vil der blive redegjort for unionens sammenbrud. Dette vil frembringe en forståelse for hvilke årsager der ledte til unionen i fald. Derefter vil omstændighederne, selve overgangen og konsekvenserne af overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi blive analyseret, hvilket vil frembringe en idé om hvilke interesser, der lå bag måden man valgte at implementere markedsøkonomi i Rusland. Til sidst vil den markedsøkonomiske implementering sættes i perspektiv til Rusland i dag. Konsekvensernes betydning for Rusland i dag vil blive diskuteret, hvilket vil ende ud i en vurdering af, i hvor stor grad overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi har en betydning for landet i dag. Samlet set fører opgaven til en forståelse for hvordan det kommunistiske Rusland kunne blive til det kapitalistiske Rusland på så kort tid.

Sovjetunionen i lyset af det 20.århundrede

I 1848 skriver Karl Marx sammen med Friedrich Engells det kommunistiske manifest^{1}, som er det

værk, der skaber det teoretiske grundlag for den kommunistiske ideologi. Manifestet er et

1

Den russiske revolution og sovjetunionen, side 19-23

Side 5

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

5 politikskrift, som kan betragtes som en direkte modsætning til den kapitalistiske samfundsindretning. På daværende tidspunkt havde de fleste lande gennemgået en borgerlig revolution, hvilket blot havde overført magten fra konger, feudalherrer, vasaller osv. i det feudalistiske samfund til borgerskabet [2]. Proletariatet var stadig fastlåst nederst i samfundshierarkiet uden mulighed for ændring. Midlerne til at fastholde proletariatet var skolen, kirken og kunsten [3], men især også nationalfølelsen, der bildte den arbejdende klasse ind, at der fandtes et fællesskab på tværs af klasserne. Karl Marx ville gøre op med dette klasseinddelte samfund ved en kommunistisk revolution, der fjernede hierarkiet og gjorde samfundet klasseløst. Den eneste eksisterende klasse skulle være arbejderklassen. Statens arbejde lå i at være totalitær, dvs. bestemme alt, eje alt og fordele alt ligeligt. Ingen skulle som princip besidde mere end andre. På den måde ville fællesskab og velstand blomstre, da klassekampe var ikke eksisterende og samfundets materielle værdier disponeret fornuftigt.

Det var med disse værdier og visioner, at den russiske revolution i 1917 med Vladimir Lenin i spidsen blev gennemført. Revolutionen opløste det russiske imperium, hvilket man var interesseret i at samle igen efter revolutionen. I 1992 dannede man derfor sovjetunionen. Sovjetunionen var indrettet i stor stil med Karl Marx’s idéer. Kommunistpartiet udgjorde det eneste parti i et etpartisystem. Partiet havde derfor magtmonopol og man kan derfor langt hen af vejen godt ligestille sovjetunionen ledelsesindretning med SUKP [4] ledelsesindretning. Af bilag 1 fremgår det hvordan partiet var indrettet. Lad os starte med den øverste sektion. SUKP’s kongres også kaldet parti kongressen var den øverste parlamentariske forsamling. Denne forsamling udpegede så en centralkomité, der så valgte medlemmerne til politbureauet, som stod for det politiske planlægningsarbejde. Centralkomitéen udpegede også medlemmerne til et sekretariat, som stod for den daglige administration af unionen. I spidsen for sekretariatet var generalsekretæren, som besad den øverste post i sovjetunionen [5]. Som det kan ses på bilaget forplanter denne struktur sig ned igennem unionen planer. Det skal dog nævnes, at det kommunistiske parti var yderst topstyret, hvilket betød, at de politiske organer helt fra distriktsplan til toppen blot adlød ordrer fra generalsekretæren og hans nærmeste.

Mht. til sovjetunionens økonomi, styrede man den som Karl Marx havde påbudt i sit manifest.

Resultatet blev den planøkonomiske model, hvor alt blev dikteret af staten. Alle virksomheder var

2

Den russiske revolution og sovjetunionen, side19, linje 1-29.

3

Den russiske revolution og sovjetunionen, side 16-17

4

Sovjetunionens kommunistiske parti.

5

Den russiske revolution og sovjetunionen, side 51-52.

Side 6

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

6 ejet af staten og deres økonomiske udvikling var planlagt. Medarbejderantal, lønstigninger, produktionstal, priser osv. var alt sammen planlagt fra den sovjetiske top. Helt reelt planlagde man økonomiens udvikling i 5-7 år af gangen i store fem- og syvårsplaner [6]. Planlægningsarbejdet var enormt, men ikke desto mindre opnåede man alligevel fornuftige resultater med planøkonomien.

F.eks. er det værd at nævne industrialiseringen i Rusland. Rusland havde været bagud sammenlignet med vesten, men det lykkedes på en kort årrække i 1930’erne at etablere en

sværindustri i voldsom vækst^{7}.

Sovjetunionen på vej mod sammenbrud

I start 70’erne oplevede sovjetunionen de første tegn på, at en krise var på vej. Det mest håndgribelige tegn var den nationaløkonomiske udvikling. Væksttallene havde været stigende, men måtte efter 1971 bryde den positive stigende tendens se bilag 2. Nedgangen skyldtes det faktum, at planøkonomien var blevet langt mere omfattende og kompleks siden dens indførelse. Så da Leonid

Bresjnevs’^{8} centraliserede mere af planlægningsarbejdet tilbage til Gosplan [9] i Moskva, blev de

kommunistiske økonomer stillet overfor en yderst komplekst opgave. Resultatet blev at den niende femårsplan blev den mest fejlslagne siden 1929 [10]. Sovjetunionens isolation fra omverdenen spillede også en rolle. Isolationen betød, at virksomhederne havde svært ved at effektivisere, da de ikke kunne trække på viden fra udviklingen i resten af verden.

Men man peger også på, at den militære oprustning og aktive udenrigspolitik begyndte at sætte sine spor i statsbudgettet. På daværende tidspunkt var den kolde krig en realitet og sovjetunionen brugte store summer af penge på at følge trop med USA’s militære kapacitet. Det menes at de militære omkostninger udgjorde op imod 40% af statsbudgettet i 1980 [11]. Den procentmæssige andel skyldtes også, at den ideologiske magtkamp også blev kæmpet udenfor de to lande. Sovjetunionen støttede militært og økonomisk store dele af Mellemøsten, med det formål at udbrede kommunismen og derved ikke kapitalismen.

6

Den store danske, planøkonomi.

7

Sovjetunionen ’erne, side 7-8.

8 generalsekretær for sovjetunionen på daværende tidspunkt

9

Planlægningskomitéen i Moskva, som udregnede femårsplanerne for sovjetunionen økonomiske udvikling.

10

Den russiske revolution og sovjetunionen, side 199-201

11

Den russiske revolution og sovjetunionen, side 202

Side 7

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

7

Samlet set stod sovjetunionen i start 70’erne overfor vanskeligheder, men dog skal det nævnes, at mange ting stadigt fungerede i sovjetunionen og økonomien ikke var i recession, men blot stagnation. Det var først ved håndteringen af problemerne at grundlaget for sovjetunionen for alvor begyndte at vakle.

Håndtering af problemerne

I 1985 overtager Mikhail Gorbatjov posten som general sekretær for sovjetunionen og det skulle vise sig at være skelsættende. Gorbatjov var leninistisk mand med visioner, hvilket kom til udtryk i, at han ønskede at indføre en række reformer, der dog ikke brød med kommunismens ideologiske dogmer. Særligt fire udtryk knyttede sig til Gorbatjovs embedsperiode, nemlig perestrojka, Uskorenje, glasnost og demokratizatsija [12]. Oversat til dansk omstrukturering, tempoforøgelse, åbenhed og demokratisering.

Den omstrukturering eller ombygning, som Gorbatjov ønskede, byggede på ideen om, at det planøkonomiske arbejde var alt for centraliseret og ineffektivt. Han ønskede i stedet at overgive mere ansvar til de enkelte virksomheder og ja endda indføre dele af markedsøkonomiske elementer.

De markedsøkonomiske elementer skulle på ingen måde anses som begyndelsen på afskaffelsen af planøkonomien og kommunismen, men blot et nødvendigt element, der i et lille omfang skulle støtte unionens økonomi [13]. Perestrojkareformerne betød, at der skete en transformation af ejendomsformer fra 1987 til 1991. For at simplificere en periode med mange indviklede lov ændringer, vil der blot blive taget udgangspunkt i ”loven om statsvirksomheder” fra 1988. Loven decentraliserede styringen af mindre virksomheder, hvilket gjorde dem mere uafhængige [14]. Ansvar på områder, som f.eks. antal medarbejdere, lønniveau, produktionsmål, samarbejdspartnere, leverandører osv. blev overgivet. Perestrojkaen og især ”Loven om statsvirksomheder” hang helt i tråd med Uskorenje, altså tempoforøgelse. Det var netop med forestillingen om, at man ville opnå en hurtigere økonomisk udvikling ved at formindske gosplans arbejde, der lagde grund for perestrojkaen.

Åndeligt skulle luften også renses med glasnostvisionerne. Gorbatjov anså det som en nødvendighed for sovjetunionen, at man gjorde op med den ensrettede samfundsdebat, hvor journalister, forfattere og andre offentlige personer kun kunne ydre sig inde for de ideologisk

12

På egne præmisser, side 45.

13

Rusland – politik, økonomi og samfund, side 37-38

14

Den russiske revolution og sovjetunionen, side 226-227.

Side 8

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

8 korrekte rammer. Deporteringer og myrderier af systemkritikere skulle stoppes. Ambitionen var at få fremskaffet en folkelige gejst for reformpolitikken, ved at tillade en åben debat, som tillod kritik

        15
af fortiden .

Ved en demokratisering, var der ikke tale om en demokratisering i vestlig forstand. Gorbatjov ønskede i højere grad at adskille det kommunistiske parti fra staten og derved dets ledende rolle i samfundet. Det skal dog siges, at der langt fra var snak om et reelt demokrati. I 1988 lykkedes det Gorbatjov at arrangere den første partikonference i 50 år [16]. På konferencen blev det vedtaget, at en ny lovgivende forsamling skulle dannes, ved navn de folkedeputeredes kongres. Det opsigtvækkende og revolutionerende var, at to tredjedele af kongressens 2.250 medlemmer skulle vælges frit af folket, hvilket betød, at den almindelige borger for første gang i sovjetisk- om end også russiskhistorie deltog i en politisk proces.

Det Gorbatjov huskes mest for, er dog ikke beskrevet med de føromtalte fire nøgleord. Gorbatjovs beslutning om at afslutte den kolde krig, lod nemlig hele verden ånde lettet op. Den militære oprustning og aktive udenrigspolitik havde været dyr for sovjetunionen, men også sat unionen i isolation. Gorbatjov vægtede modsætningsforholdet imellem kapitalisme og kommunisme mindre, og så større udviklingspotentiale i fred og samhandel. Helt konkret blev der i 1887 indgået en aftale imellem sovjetunionen og USA om afskaffelse af mellemdistanceraketter i Europa. Året efter blev sovjetunionens soldater trukket ud af Afghanistan [17]. Rivaliseringen med USA var slut.

Det endelige sammenbrud

Gorbatjovs reformpolitiske løsningsprogram endte langt fra med de resultater som var ønsket.

Perestrojkaens balancering imellem planøkonomi og markedsøkonomi lykkedes ikke, da man kun formåede at skabe vækst det første år [18]. Planøkonomi med markedsøkonomiske elementer havde nemlig skabt modsatrettede interesser. Fra gosplan arbejdede man stadig, i det omfang man kunne, for statens interesser, imens virksomhederne begyndte at agere ud fra egne interesser. Uskorenje, altså tempoforøgelsen, blev af samme grunde ikke realiseret, da den var direkte knyttet til en positiv økonomisk udvikling.

15

From soviet to Putin and back, side 336.

16

På egne præmisser, side 54.

17

Den russiske revolution og sovjetunionen, side 224.

18

Den russiske revolution og sovjetunionen, side 231.

Side 9

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

9

Med glasnostvisionerne gjorde samme resultat sig ikke gældende. Åbenheden og den større grad af ytringsfrihed medførte en fordømmelse af fortidens kommunistiske system. Der opstod en begejstring for Gorbatjovs reformer, men det blev ikke ved det. Interessen for de vestlige værdier voksede og flere så fordelene ved et fuldkomment demokrati og markedsøkonomisk system. Rent politisk delte denne udvikling også det kommunistiske parti. På den ene side havde man de konservative kommunister [19] og på den anden de mere vestlig orienterede, i midten befandt Gorbatjov og hans tilhængere sig. De vestlige orienterede kommunister kan kun omtales som kommunister, fordi de stadig var medlem af SUKP, men deres synspunkter og holdninger knyttede sig mere til republikanerne i USA. I spidsen for denne gruppe var Boris Jeltsin. I 1987 blev Jeltsins kritik af Gorbatjovs langsomme reformarbejde for voldsom, hvilket medførte hans afskedigelse.

Mht. demokratiseringen opnåede Gorbatjov det han ønskede. I 1990 ophævede folkekongressen forfatningsbestemmelsen om etpartisystemet, altså kommunistpartiet som eneste gældende parti [20].

Det medførte, at Gorbatjov overgik fra at være generalsekretær for kommunistpartiet til præsident for sovjetunionen. På daværende tidspunkt havde gennemførelsen af hans reformer dog allerede sendt sovjetunionen imod sammenbrud og hans tid som præsident skulle derfor vise sig at blive kort.

En afgørende faktorer var også satellitstaternes [21] faldende opbakning til unionen. Mange af landene var blevet indlemmet ved tvang bl.a. de baltiske lande under anden verdenskrig. Derefter var de blevet styret hårdt af kommunistpartiet, der sørgede for at indsætte en slags marionetregering [22], hvilket betød at det var loyale russere, som besad de øverste poster i de pågældende lande [23]. Men da glasnost kom til og den totalitære rygrad forsvandt, blomstrede de nationalistiske bevægelser med stor folkelig opbakning. Sådanne bevægelser og organisationer var under tidligere sovjetperioder blevet slået hårdt ned, men reformerne og den militære nedrustning havde allerede sat gang i separatismen. I 1989 blev det kommunistiske partis magtmonopol dog helt fjernet med

Bresjnevdoktrinens [24] afskaffelse. Bresjnevdoktrinen havde beskrevet, hvordan enhver fjendtlighed overfor socialismen skulle betragtes som en sag for alle socialistiske lande, hvilket havde lagt låg på de nationalistiske bevægelser i satellitstaterne pga. frygt for en sovjetisk invasion. Uden doktrinen

19

De konservative kommunister betragtede reformer, som en forkert retning og ønskede en tilbagevenden til tilstandene inden.

20

From soviet to Putin and back, side 338.

21

Betegnelse for stater, som er uafhængige, men reelt set er politisk underlagt en stormagt.

22

En regering eller i nogen tilfælde en leder, der handler ud fra et andet lands interesser.

23

På egne præmisser, side 40.

24

Den store danske, Bresjnevdoktrinen.

Side 10

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

10 havde de ledende kommunister i de pågældende lande intet incitament til at bekæmpe de nationalistiske bevægelser [25]. Doktrinens afskaffelse betød, at en række lande kort tid efter, med de baltiske i spidsen, valgte at indsætte ikke kommunistiske regeringer og erklære sig suveræne overfor unionen [26]. Det viste sig altså at sovjetunionen i realiteten var et regime mere end en frivillig union.

I 1990 var sovjetunionen så tæt på sammenbrud som muligt, det var nemlig året, hvor Jeltsin som nyvalgt øverste sovjet [27] i Rusland, erklærede landets suverænitet overfor unionen [28]. Kort efter erklærede en række andre lande sig helt ude af sovjetunionen. Fra da af handlede det for Gorbatjov kun om at holde unionen i live. Han fik forhandlet en traktat på plads, der tildelte den sovjetiske centralmagt minimum beføjelser overfor republikkerne, hvilket var et forsøg på et kompromis.

Traktaten nåede dog ikke at træde i kraft, før en gruppe konservative kommunister forsøgte at bringe unionen tilbage på den totalitære kurs ved et militærkup. Kuppet forblev kun et forsøg, da det viste sig at de ikke havde militærets fulde opbakning [29]. Det hele endte med at være mere politisk fordelagtigt for Jeltsin end for Gorbatjov. Jeltsin kunne nemlig fordømme de konservative kommunister og få russerne til at forstå nødvendigheden af demokrati og frihed. Efter kuppet krympede det kommunistiske parti og Jeltsins opbakning tiltog modsat, hvilket fremgår af bilag 3.

Endeligt sluttedes sovjetunionens æra helt og holdent d. 8 december 1991, hvor Rusland, Ukraine og Hviderusland i stedet dannede det økonomiske samarbejde kaldet SNG [30].

Delkonklusion

For at opsummere var sovjetunionens sammenbrud som udgangspunkt et resultat af en belastet nationaløkonomi. Store militære omkostninger og fejlslagne femårsplaner, var katastrofalt for unionen, men dog var det ikke det springende punkt. Det der kom til at betyde alfa og omega for unionens sammenbrud, var håndteringen af problemerne. For da Gorbatjov med sine reformpolitiske visioner kom til i 1985, tog det ham ufrivilligt 6 år at nedbryde sovjetunionen. Et magtimperium, der havde eksisteret siden 1922, besejret den tyske nazisme og kæmpet på lige fod med USA om verdensmagten. Fejlen lå i troen på, at sovjetunionen kunne finde nye ben at stå på, ja reformeres hen imod en blødere linje. Det viste sig dog meget hurtigt, at Gorbatjovs reformer

25

Den russiske revolution og sovjetunionen, side 233.

26

Rusland – politik, økonomi og samfund, side 37.

27

Ruslands øverste politiske parlament.

28

From soviet to Putin and back, side 338.

29

Rusland – politisk, økonomi og samfund, side 40-41.

30

Den russiske revolution og sovjetunionen, side 242-243.

Side 11

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

11 ødelagde det grundlæggende fundament unionen var bygget på. Den totalitære styring af alt hvad der foregik i unionen var yderst nødvendig. Så da først planøkonomien ikke kunne klare omstruktureringen, den stærke centralmagt gjort svag og folket fået færden af demokrati og frihed, ja så var løbet kørt. Gorbatjovs nye linje for unionen lod den skjulte utilfredshed blomstre, hvilket den ikke skulle have haft lov til, hvis sammenbruddet skulle have været afværget.

Fra planøkonomi til markedsøkonomi

Efter sovjetunionens sammenbrud blev Jeltsin valgt af folket til Ruslands præsident i juni 1991.

Han havde nu både den folkelige og parlamentariske opbakning til at indføre den yderst positivt omtalte markedsøkonomi, som lovede frihed, stabilitet og velstand. Den frie markedsøkonomi skulle overordnet set skabes ved fri prisdannelse, makroøkonomisk stabilitet, privatisering, deregulering og fri international handel [31]. Det mest omfattende blev dog privatisering af statsejendom, hvilket giver sig selv, da stort set al ejendom i landet stadig var eget af staten. Det klare mål var at få adskilt politik og økonomi så meget som muligt.

Men for at forstå hvordan og hvorfor man valgte at implementere markedsøkonomien som man gjorde og hvilke konsekvenser det fik, er det væsentligt at sætte sig ind i omstændighederne først.

Ved omstændighederne menes der de politiske, økonomiske og teoretiske omstændigheder, der kom til at påvirke overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi.

Omstændighederne

De politiske omstændigheder

D. 17 juni 1992 holdte Jeltsin en tale i den amerikanske kongres i Washington D.C., USA’s lovgivende forsamling, da han var på statsbesøg i landet. Talen vil blive benyttet som kilde, da den er et levn, som giver gode muligheder for kildekritiskanalyse. Igennem analysen kan en forståelse af, hvilke politiske omstændigheder, værdier og visioner, der gjorde sig gældende ved den markedsøkonomiske implementerings opnås.

Talen ved navn ”address to U.S. Congress” var holdt under en joint session i kongressen, hvilket betyder, at både medlemmerne af senatet og repræsentanternes hus var tilstede. Dog var modtagergruppen ikke kun den amerikanske kongres, da talen blev tv og radio-transmitteret ud til

31

På egne præmisser, side 71-72

Side 12

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

12 flere lande. Man kan dog argumentere for, at talens primære modtagergruppe var den vestlige verden. Formålet med talen er af informativ og oplysende karakter, men for at kunne være mere nøjagtig må talen inddeles i afsnit og karakteriseres.

Det første afsnit, som er talens første halvanden side, kan karakteriseres som det fordømmende.

Jeltsin fordømmer sovjetunionens kommunistiske totalitære styre og den frygt det skabte både i Rusland, mens også i hele verden. Med sætningen ”I am here to assure you we shall not let it rise again in our land.”, hvor han omtaler kommunismen, gør han sin holdning og vision klar. For at gøre budskabet stærkere, gør han det klart, at det ikke kun er politikerne, der har disse visioner, men hele landet. Han refererer til hvordan landet stod sammen imod kupforsøget i 1991.

Det andet afsnit som strækker sig ca. en side længere, omhandler den militære nedrustning. Jeltsin forklare, at han på kort tid har kunnet få en aftale i stand med George H.W. Bush om nedbringelsen af atomspringhoveder til mindre end en tredjedel, hvilket han ser som en succes. Han fortæller også, at man har bragt forholdet med Cuba til et universelt acceptabelt niveau. Til sidst forklarer Jeltsin, at man har åbnet op for KGB og kommunistpartiets arkiver, så andre nationer kan gennemgå dem.

Man ønsker ikke at skjule noget og Jeltsin udsteder sin egen personlige garanti for, at hvis der er amerikanere tilbageholdt i Rusland, så vil han sørge for, at de vil blive sendt hjem til deres familier.

Det sidste afsnit, som ca. udgør den sidste side, indledes med en invitation. Jeltsin forklare, at Rusland ikke først er klar om nogle år, men allerede er i gang med at justere det juridiske og økonomiske system til et vestligt niveau. Han går så langt som at direkte invitere den amerikanske private sektor til at investere i Rusland og slutter af med citatet ”Do not be late.”. Derefter beder Jeltsin mere direkte om en håndsrækning til Rusland. Han mener nemlig, at landet med ham som præsident er klar til at indgå i det vestlige verdenssamfund med demokrati og frihed, på lige fod andre nationer. Talen afsluttes med endnu en invitation der undersøtter hele talens formål ”I am inviting you.. to join us in partnership, in the quest for freedom and justice in the 21st century”.

Altså gør Jeltsin op med Ruslands kommunistiske fortid i det første afsnit, fremlægger en række handlinger, der understøtter fordømmelsen af fortiden i andet afsnit og rækker ud efter USA og vestens accept i sidste afsnit.

Da der nu er skabt overblik over talens hovedpunkter og dens umilddelbare formål, er det nu muligt at analysere sig frem til det der egentlig, er det væsentlige og interessante. Det interessante er nemlig kildens tendens. Hvorfor fordømmer Jeltsin i så stor stil kommunismen, hvorfor er han parat

Side 13

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

13 til at nedprioritere russisk udenrigspolitik og hvorfor ønsker han så stærkt USA’s accept. At Jeltsin som udgangspunkt holder en tale af så forsonende grad for den amerikanske kongres, er et udtryk for, at han ikke har den fornødne opbakning i hjemlandet til det politiske arbejde, han er begyndt på. USA er kapitalismens højborg og han håber derfor på at kunne få politisk og økonomisk støtte til sin implementering af markedsøkonomi, ja måske endda også militært støtte, hvis kommunisterne skulle gøre endnu et kupforsøg.

For at afslutte den kildekritiske analyse, er tendensen for talen altså, at Jeltsin overdriver folkestemningen for markedsøkonomi og undergraver Ruslands internationale magtposition for at få USA’s opbakning og støtte. Talen er et tydeligt bevis for, at Jeltsin ikke følte sig sikker på sin parlamentariske opbakning i Rusland. Denne frygt for en kommunistisk revanche skulle senere vise sig at være katastrofal for implementeringen af markedsøkonomi i Rusland.

De økonomiske omstændigheder

Under Gorbatjovs tid, havde man, som før nævnt, arbejdet sig hen imod en privatisering af statsvirksomheder. En stor del af styringen i virksomhederne var blevet frigjort fra staten og mindre kooperativer var blevet tilladt, hvilket havde skabt dårlige resultater. Økonomien var altså i vanskeligheder. Balanceringen imellem statens styring af økonomien og det frie marked, var et usikkert grundlag, da det lovmæssige var uklart [32]. De økonomiske omstændigheder tilskyndede altså også en hurtig proces.

De teoretiske omstændigheder

Da det omfattende privatiseringsarbejde skulle planlægges, var man godt klar over, at man ikke selv besad den rette viden til at strukturere processen. Igennem sovjettiden var det yderst begrænset, hvor meget økonomer studerede vestlig markedsøkonomi og hvis de gjorde var bøgerne de studerede, mere skræmme bøger end oplysende lærebøger. Den russiske økonom Jegor Gajdar, der som vicepræsident havde fået ansvaret for implementeringen af markedsøkonomi, allierede sig med en stor del af vestlige økonomer. Generelt bevilgede mange lande og internationale organisationer økonomisk støtte eller lån til Rusland. Nogle af de mest betydningsfulde var USA, England, EU, IMF, Verdensbanken og den europæiske bank for genopbygning og udvikling [33]. USA sendte privatiseringseksperter fra Harvard University med økonomen Jeffrey Sachs i spidsen, som kort

32

Århundredets største bedrag, side 90-91.

33

Århundredets største bedrag, side 46 og 100.

Side 14

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

14 forinden havde gennemført en privatiseringsproces i Polen. Fælles for Jeffrey og de andre vestlige økonomer var at de var monetarister.

Monetarismen er en økonomisk skole, som nød stor opbakning blandt økonomer på daværende tidspunkt. Teorierne blev udarbejdet i slutningen af det 20.århundrede af Chicagogruppen [34].

Chicagogruppens teorier kan betragtes som en videreudvikling af Adam Smiths teorier fra 1776, og især teorien om ”den usynlige hånd”. Teorien bygger kort sagt på, at der i et marked med fri konkurrence, en høj grad af privat ejendom og en minimum statslig indblanding vil være en markedsmekanisme, som stabilisere og udvikler økonomien [35]. Monetarister er altså yderst liberale økonomer, der ønsker, at statens rolle er minimal. Så eftersom, at Jeltsins russiske økonomer var meget liberale og de vestlige ligeså, var der altså ikke nogen overvejelser om, hvordan markedsøkonomien skulle indrettes i Rusland. Man kunne måske have forstillet sig, at en løsning som de skandinaviske lande med en blandingsøkonomi, ville have gjort omvæltningen mere glidende.

Det blev i sidste ende bestemt, at Rusland skulle igennem en chokkur, der på hurtigst mulig tid skulle bringe markedsøkonomi til landet. Problemet var blot, at teorien bag var udarbejdet til lande med allerede eksisterende markedsøkonomier, men eftersom at Jeffrey Sachs havde oplevede positive resultater i Polen, spekulerede man ikke mere over det. Den samme plan for implementering af markedsøkonomien, altså chokkuren, blev benyttet i Rusland [36]. Det skulle dog vise sig, at den russiske virkelighed var langt mere kompleks end den polske, og at det teoretiske grundlag på ingen måde kunne tilpasses til det gamle kommunistland [37].

Den uigenkaldelige privatisering

Som beskrevet pressede omstændighederne altså voldsomt på. Frygten for kommunismen lurede og den økonomiske situation kaldte desperat på handling. Omstændighederne var altså ikke gode, og for især privatiseringsplanerne, som klart var det mest omfattende at udarbejde..

Chokkuren

34

En kreds af økonomi universitetsprofessorer i Chicago med Milton Friedmann i spidsen

35

ØkonomiNU, Økonomiske skoler

36

På egne præmisser, side 71.

37

Århundredets største bedrag, side 50.

Side 15

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

15

Prisliberaliseringen blev sat i værk og priserne steg. Man havde godt regnet med en stigning, men at priserne voksede 2.500% det første år, var en udvikling man ikke havde forudset eller ønskede [38].

Inflationsraten fløj så voldsomt i vejret, at der var snak om hyperinflation, se bilag 4. For den almindelige russer betød det, at levestandarten faldt gevaldigt og opsparingen blev formindsket.

Værst gik det dog udover pensionisterne, hvis pension var faldet til under det halve i 1994 i forhold til 1990-niveauet, se bilag 5. Mht. til den makroøkonomiske stabilisering, var det vigtigt, at staten ikke led af budgetunderskud, da man skulle have styr på pengemængden og derved inflationen. I Rusland i starten af 1990’erne betød det, at virksomhederne havde utrolig svært ved at få kapital til investeringer, hvilket var yderst nødvendigt i virksomhedernes omstillingsproces til det nye marked.

Mange virksomheder fik derfor en hård start på det nye markedet, hvilket ikke gavnede statsbudgettet. Den frie handel blev også sat i værk, men fik ikke nogen markant betydning. De russiske virksomheder havde det svært nok på det hjemlige marked og hvad angår udenlandske varer på det russiske marked, var de kun tilstede i et lille omfang og kun i storbyerne [39].

Hvad angår privatiseringen, var den som nævnt langt mere omfattende end de andre ændringer.

Man snakker om to privatiseringsetaper, den første etape var voucheretapen fra juni 1992 til juni

1994 [40] og den anden var pengeetapen fra juli 1994 til 1999 [41].

Voucherprivatiseringen

Voucherprivatiseringen var forsøget på en fair privatiseringsmetode, hvor alle fik del i de virksomheder, som havde været folkeeje igennem sovjettiden. Hver borger i Rusland fik tildelt en voucher af en værdi af 10.000 rubler, hvilket betød, at der i alt blev uddelt værdipapirer for ca. 1,5 trillioner rubler [42]. Voucheren var gyldig frem til d.31 december 1993 og hver indehaver havde fire muligheder. Den første var at få den omdannet til en aktie i den virksomhed man arbejdede i. Den anden at deltage i en voucheraktion. Den tredje at købe aktier i en voucherinvesteringsfond. Den fjerde at sælge sin voucher og få et hurtigt og nemt afkast ved kolde kontanter. De to mest populære muligheder blev at købe aktier i en voucherfond eller sælge den. De fleste russere havde ikke den store forståelse for voucherens værdi og man søgte derfor enten hurtige penge eller den sikkerhed, som fondene kunne give. På daværende tidspunkt var inflationen, som sagt, enorm høj og man fik mere eller mindre intet ud af at have penge stående i banken. Problemet med fondene

38

På egne præmisser, side 74.

39

På egne præmisser, side 75.

40

Århundredets største bedrag, side 95.

41

Århundredets største bedrag, side 126.

42

Århundredets største bedrag, side 109.

Side 16

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

16 var bare, at der ikke var blevet etableret korrekte lovmæssige bestemmelser for dem og derfor førte man ikke nogen ordentlig kontrol med dem. Det medførte, at langt størstedelen af fondene var pyramidefortagender, hvilket betød, at investorerne blev efterladt uden nogle afkast eller tilbagebetaling af deres investeringer [43]. Fondene skabte nemlig ikke nogen profit, men benyttede de nye investeringer til at betale de gamle, hvilket holdt meget kortvarigt.

Den store lyst til et hurtigt afkast af kolde kontanter medførte også, at værdien af voucheren faldt.

Imens alt andet steg med inflationen, mistede voucheren en stor del af sin værdi, da man ikke fra statens side indeksregulerede voucherens værdi.

Man kan sige, at kvalitativt set blev voucherprivatiseringen ikke en succes. Målet var at få delt ejerskabet af statsvirksomhederne ud til et bredt snit af den russiske befolkning, men realiteten var, at de få som havde midlerne, opkøbte virksomheder til ingen penge pga. voucherens lave værdi.

Kvantitativt var denne privatisering dog en succes. Som det fremgår af bilag 6. blev der bare det første år privatiseret næsten 43.000 virksomheder, hvilket klart fik adskilt staten og markedet, som var Jeltsin og Gajdars største ønske.

Pengeprivatiseringen

Den anden etape var pengeprivatiseringen, som forløb fra 1994 til 1999. Man stoppede uddelingen af statsejendom til befolkningen og solgte den i stedet ved aktioner. Aktionerne foregik dog på ingen måde i overensstemmelse med Adam Smiths teorier om fri konkurrence, som ellers havde været inspirationsgrundlaget i begyndelsen. Hovedårsagen var, at oligarkerne [44] på det tidspunkt allerede havde fået lov til at etablere sig med stor økonomisk og politisk indflydelse ved voucherprivatiseringen. De formåede pga. deres tætte politiske kontakter at arrangere lukkede aktioner, hvor aktionspris og vinderen af aktionen var forudbestemt.

I 1996 blev situationen dog kritisk for både oligarkerne og Jeltsin. Præsidentvalget var lige om hjørnet og den kommunistiske spidskandidat Gennadi Sjuganov stod i meningsmålingerne til en sejr [45]. Hverken Jeltsin, oligarkerne eller den vestlige verden var interesseret i en kommunistisk revanche og da nationaløkonomien var horribel, havde man brug for kapital. Fra vestens side betød det, at IMF ydede et tilskud på ti milliarder dollars, som formelt set selvfølgelig ikke havde til

43

From soviet to Putin and back, side 366-367.

44

Forretningsmænd og tidligere kommunister.

45

På egne præmisser, side 99-100.

Side 17

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

17 formål at støtte Jeltsins valgkamp, men uformelt havde det [46]. Mht. oligarkerne kom aftalen om ”lån

                                                 47
for aktier” i hus på opfordring af oligarken Vladimir Potanin

. Potanin besad tidligere en betydningsfuld stilling i det sovjetiske ministerium for udenlandske økonomiske relationer, men dannede i 1993 Uneximbank [48]. Aftalen om ”lån for aktier” gik ud på, at de største russiske banker på daværende tidspunkt, lånte staten store summer mod at få aktieandele i nogle af Ruslands mest betydningsfulde virksomheder. En tilbagebetaling af lånene blev ikke planlagt og aftalerne kan derfor betragtes som aktionering af aktieandele i statsvirksomheder. På lige fod med de forrige aktioner skulle der formelt også være aktionsrunder med flere bydende parter, men det skete ikke.

Aktionerne blev holdt lukkede og resultatet blev, at oligarkerne fik store aktieandele absurd billigt.

Af skemaet bilag 7 fremgår resultatet af nogle af aktionerne, hvor det bl.a. kan ses, at uneximbank købte 51% af aktierne og derved aktiemajoriteten i Ruslands tredje største olieselskab Sidanko for

129,8 millioner dollars. Året efter i 1997 solgte Uneximbank blot 10% til det britiske olieselskab BP for den nette sum af 571 millioner dollars [49], hvilket gør det forholdsvis klart, hvorfor ”lån for aktier” aftalen senere er blevet kaldt et tyveri. Ikke desto mindre blev Jeltsin genvalgt med 53,8% af stemmerne [50] og derved kunne oligarkerne og vesten ånde lettet op. Hvis Sjuganov var kommet til magten, kunne oligarkernes dage meget vel være endt i Sibiriske fængsler.

Alt i alt blev 129.845 statslige virksomheder privatiseret fra perioden 1992 til 1999, hvilket omtrent udgjorde 75% . Den russiske stat forblev dog aktionær i 2.500 virksomheder [51]. Med en enorm hastighed var masseprivatiseringen lykkedes på kun 7 år, og man havde fået adskilt stat og økonomi i sådan en grad, at det ville kræve et enormt arbejde, hvis kommunismen skulle retableres.

Privatiseringens konsekvenser

Privatiseringen var lykkedes, men den var dog ikke en succes i alle henseender, langt fra.

Konsekvenserne af privatiseringen var omfattende og vil derfor blive opdelt og gennemgået i tre kategorier, de økonomiske, de sociale og de politiske.

Økonomiske

Der findes både positive og negative økonomiske konsekvenser af privatiseringen, men at konkludere, at privatiseringen på kort sigt var katastrofal for Ruslands økonomi, er ikke nogen

46

På egen præmisser, side 101

47

From soviet to Putin and back, side 375.

48

Vladimir Potanin, forbes.

49

Timeline : BP’s business in Russia, internetartikel.

50

På egne præmisser, side 101.

51

Århundredets største bedrag, side 145-146.

Side 18

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

18 overdrivelse. Hvis vi ser på de positive først, så kan man argumentere for at, der blev skabt en øget effektivitet i de private virksomheder sammenlignet med de statslige, og at man lykkedes med at få en markedscirkulation i gang [52], men der slutter de positive konsekvenser mere eller mindre også.

Først og fremmest mistede den russiske stat trillioner af rubler på først voucherprivatiseringen og derefter pengeprivatiseringen. Vurderingerne af statsvirksomhedernes markedsværdier var fra starten alt for lave, hvilket gjorde, at voucherens værdi også var alt for lav. Med inflationen taget i betragtning var det yderst mærkværdigt at man ikke indeksregulerede eller opskrev dens voucherens værdi, hvilket havde givet flere penge i statskassen. Problemet var nok højst sandsynligt bare det, at privatiseringsprojektet ville have trukket ud, hvilket man ikke var interesseret i. Mht.

pengeprivatiseringen var det både et spørgsmål om den lave værdivurdering, men også det faktum, at oligarkerne havde fået for meget indflydelse. Under de lukkede aktioner ved ”lån for aktier” aftalen gik mange penge til statskassen også tabt [53].

Helt konkret hang det russiske statsbudget på ingen måde sammen i privatiseringsperioden. Som det fremgår af bilag 8, var det russiske BNP i voldsom minusvækst i startfasen af privatiseringsprocessen. D.17 august 1998 gik den ikke længere, Rusland erklærede sig fallit, da man ikke var i stand til at opfylde de betalingsmæssige forpligtelser, der forbandt sig med de statslån, der var blevet taget hos især IMF og verdensbanken. Konsekvenserne var, at den russiske centralbank og de fleste private banker lukkede, man devaluerede rublen og man fik etableret aftaler om udskydelse af tilbagebetaling af lånene. Den russiske økonomi havde ramt bunden.

Sociale

Mht. de sociale konsekvenser udeblev de positive. Jeltsins reformer kom i stor grad til at bekræfte kommunisternes forestillinger om kapitalismens sociale konsekvenser. Velstanden blev centreret omkring oligarkerne og deres konglomerater, imens den brede befolkning, som før nævnt, måtte opleve en voldsom nedgang i levestandart og se deres opsparinger fordufte ved inflationen. De økonomiske konsekvenser for den brede befolkning fik også nogle markante og alvorlige demografiske konsekvenser. Bilag 9 viser grafen for befolkningstilvækst, og fra 1987, hvor Gorbatjovs perestrojkareformer blev sat i kraft, kan det ses at der påbegyndtes en nedadgående tendens. I slutningen 1991 krydses så nul grænsen, hvilket betyder, at dødstallet oversteg

52

Århundredets største bedrag, side 147.

53

Århundredets største bedrag, side 152-43.

Side 19

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

19 fødselstallet. Grafen viser også ret tydeligt chokkurens indtog 1992, da grafens negative tendens tiltager.

Det menes også, at kriminaliteten og især den russiske mafia havde kronede dage i privatiserings årene med inddrivelse af beskyttelsespenge osv. [54], men da der ikke findes nøjagtige opgørelser over denne skyggeøkonomi, dvæles der ikke ved det.

Politiske

Med Jeltsin i spidsen blev den demokratiske scene i Rusland sat, men hvor stor en succes den blev, kommer meget an på i, hvilket perspektiv man ser den i. I Ruslands historiske perspektiv, kan man kun tale om en succes. At overgå fra et kommunistisk regime til demokrati med folkevalg og flere politiske partier helt uden nogen borgerkrig med blodsudgydelser, var noget af en bedrift. Men hvis man var yderst optimistisk på Rusland vegne og forventede et demokrati, der kunne ligestilles med den vestlige verden, ja så var skuffelsen stor.

I 1993 mødte Jeltsin stærk modvind i parlamentet. Det resulterede i at han i en lang periode udstedte sine reformer igennem dekreter [55], men da han afskedigede sin vicepræsident, der ikke var enig med ham mht. chokkuren, sagde parlamentet fra. Handling blev erklæret for forfatningsstridig og statsanklageren indledte en sag imod ham. D. 21 september opløste Jeltsin så parlamentet og kort tid efter afsatte parlamentet Jeltsin som præsident, hvorefter de indsatte hans tidligere vicepræsident. Konflikten endte med et militært angreb på parlamentsbygningen i Moskva, hvorefter Jeltsin ophævede den russiske forfatning, forfatningsdomstolen, en række lokalråd. Kort tid efter blev en ny forfatning dog skrevet og et nyt parlament, kaldet dumaen, blev skabt [56].

Korruptionen voksede også gevaldigt under Jeltsin, men blev dog aldrig et problem man taklede [57].

Fra samfundets top til bund kunne man få sine ønsker opfyldt med kontanter. Især i sidste halvdel af privatiseringsprocessen ved oligopoliseringen og ”lån for aktier” aftalen blev korruptionen i den politiske top helt tydelig. De mest patriotiske russere måtte også se deres stolte og stærke land, indtage en plads væsentligt længere nede på den internationale rangliste. Som Jeltsins tale i den amerikanske kongres antydede, var supermagtdrømmene til side sat for de vestlige landes økonomiske støtte.

54

Århundredets største bedrag, side 163.

55

Et dekret er en lov vedtaget uden om parlamentet.

56

På egne præmisser, side 89-94.

57

From soviet to Putin and back, side 380-381.

Side 20

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

20

Delkonklusion

Sammenlagt lykkedes overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi og endda i en rivende fart.

Forudsætningerne tillod bare ikke, at alle interesser blev tilgodeset i processen. Man forsøgte at privatisere på en fair måde, så det var til gavn for befolkningen, men voucherprivatiseringen fungerede ikke. Den almene russer var ikke forberedt til markedsøkonomi, hvilket resulterede i at en lille skare af forretningsmænd lykkedes med at bedrage en hel befolkning. Selvom man fra statens side var opmærksom på de sociale, men også økonomiske konsekvenser valgte man ikke at ændre kursen. Markedsøkonomien skulle etableres og gerne med en voldsom fart uanset konsekvenserne. Den voldsomme hastighed var et resultat af det politiske pres, som medførte at det teoretiske grundlag blev undermineret. Overgangen til markedsøkonomi kan bedst karakteriseres som en proces, hvor russerne på mange planer betalte en meget høj pris for kapitalisme.

Spørgsmålet er så bare om de stadig betaler noget den dag i dag.

Privatiseringsprocessens indflydelse på Rusland i dag

Det blevet slået fast, at privatiseringsprocessen fik vidtrækkende konsekvenser, men hvor langvarige var de konsekvenser og kan man stadig snakke om, at det der skete i 1990’erne stadig, har indflydelse på Rusland i dag, femten år senere. Mod slutningen af 1990’erne begyndte Jeltsins helbred at svigte ham og han udpegede derfor sin stedfortræder d.1 januar år 2000. Manden var Vladimir Putin [58] og i dag snart 16 år senere er han stort set blevet et synonym for Rusland. Det derfor nærliggende at omformulere spørgsmålet til, i hvor stor stil har Putin tilladt konsekvenserne af privatiseringsprocessen at have en indflydelse i dag. I 1999 bringer Putin, som daværende premierminister, sit manifest [59]. I korte træk redegør Putin i manifestet for, den krise Rusland befinder sig i og hvordan han mener Rusland kan arbejde sig ud af den. Heraf er det mest interessante løsningsforslagene og de er overordnet set en fælles russisk idé, en stærk stat og en effektiv økonomi.

Den politiske konsekvens indflydelse

Med en stærk stat mente Putin en stat, som prioriterer den brede befolknings interesser frem for oligarkernes. Selvom Putin i manifestet lægger vægt på, at målet med en stærk stat ikke var et

58

Putin blev senere året 2000 valgt ved præsidentvalg

59

http://pages.uoregon.edu/kimball/Putin.htm

Side 21

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

21 totalitært styre eller diktatur, så er diskussionen om hvorvidt det er realiteten i dag, værd at tage.

Mikhail Khodorkovsky er en finansmand, der under 1990’erne etablerede sig som oligark [60]. Han opkøbte, som direktør for sin bank Menatep store aktieandele i mange russiske virksomheder, dog blev han mest kendt sit ejerskab af Yukos, et af Ruslands største oliefirmaer. I 2003 blev han nemlig dømt for skattesundragelse, hvilket betød at Yukos kom tilbage på statslige hænder. Sagen er dog den, at Khodorkovsky ikke mener, at han er skyldig, men at han er fængslet pga. sin indtrædelse på den politiske scene, hvilket har truet Putin. I artiklen ”Mikhail Khodorkovsky on life after prison and Russia after Putin” fortæller han sit syn på Rusland i dag. Khodorkovsky mener, at Rusland styres totalitært af Putin, hvor rettigheder og demokrati er en illusion. Andre oligarker mener højst sandsynligt det samme, da mange af dem har søgt eksil i europæiske land, som Storbritannien og Schweiz. Noget tyder altså på, at Putin har centreret magten tilbage til Kreml og gjort op med den magtposition oligarkerne fik i 1990’erne.

Men hvad så med demokratiet, har Khodorkovsky ret eller har Putin blot nydt stor opbakning de sidste 15år ? I 2008 måtte Putin overlade præsidentembedet til Dmitrij Medvedev, da han havde siddet på posten i to perioder af 4 år. Dmitrij Medvedev blev valgt med 70,3% [61] af stemmerne, men da han er fra samme parti som Putin og højst sandsynligt udpeget af Putin [62], gør det os nok ikke klogere på, om der reelt er demokrati i Rusland. Der er dog andre sager, der peger i retning af, at demokratiet ikke fungere ordentligt. Boris Nemtsov var en oppositionsleder og stærk kritiker af Putin, som blev skudt og dræbt i centrum af Moskva i år. Gerningsmændenes navne er ikke offentliggjorde og generelt har sagen ført til mange spekulationer, om hvorvidt Putin har været indblandet. En anden ting er, at Putin efter sin tilbagevenden, som præsident i 2012 har forlænget præsidentperioden til 6 år. Man må derfor vente og se om Putin i 2018 igen får en forrygende sejr, og om han i 2024 laver samme stunt som med Medvedev i 2012.

Sandheden om demokratiet i Rusland i dag er kun til at gisne om. Putin strukturer demokratiet på vestlig manér med præsidentperioder og demokratiske valg, men om der er stemmefusk vides ikke.

En ting er dog sikker, kritikere af Putin skal ikke føle sig for sikre. Khodorkovsky blev stoppet rent juridisk, imens Nemtsov måtte betale den højeste pris for sin kritik.

60

Mikhail Khodorkovsky on life after prison and Russia after Putin, internetartikel.

61

http://www.russiavotes.org/president/presidency_result.php

62

På egne præmisser, side 182 – 183.

Side 22

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

22

For at opsummere er den politiske magtbalance med oligarkerne, der opstod i privatiseringsprocessen ikke gældende mere. Putin har generobret styringen af landet, men hvorvidt demokratiet i dag stadig er på Ruslands egne præmisser eller på vestlige vides ikke. Så om Putin blot har fundet den fælles russiske idé og nydt stor opbakning de sidste mange år er usikkert. Hvis det forholder sig sådan og præsidentvalgene har været ordentlige, ja så bliver det spændene at se hvad der sker hvis han møder modgang. Overgiver han blot styringen af landet eller benytter han militære midler til at fastholde magten ligesom Jeltsin i 1993.

Den økonomiske konsekvens indflydelse

Den effektive økonomi har Putin fået etableret. Allerede efter Ruslands statsbankerot begyndte den russiske økonomi at opleve fremgang, hvilket den har egentlig gjort siden. Det var især devalueringen der fik sat gang i økonomien i 1998, da den medførte, at priser på importerede varer steg og at russisk producerede varer blev billigere i udlandet, derved steg eksporten. Men den stigende oliepris, der begyndte ved årtusindskiftet har også sat sit positive præg. Som det fremgår af bilag 10, er det tydeligt at se, at olieprisens vækst er udslagsgivende for den russiske BNP vækst.

Der er dog noget, der siden 2014 er begyndt at påvirke økonomien negativt. Problemet kan tilknyttes Putins vision om en stærk stat. Rusland har siden sovjetunionens sammenbrud måtte se flere og flere af de gamle sovjetlande, blive mere knyttet til vesten end til Rusland. Især EU’s udvidelse mod øst i 2004 blev ikke fejret i Kreml. Så da en krise i Ukraine omstod pga. uenighed om tilhørsforhold til henholdsvis EU eller Rusland, ventede man ikke til de selv løste den. Rusland sendte soldater til Krim-halvøen og fik stablet et demokratisk valg på benene, om hvorvidt man ønskede at blive annekteret af Rusland eller ej. Resultatet blev et stort ja fra befolkningen på Krim og derved blev halvøen annekteret. Der var bare lige det, at den vestlige verden ikke godkendte valget, da den russiske indtrængen og arrangering af valget brød med Ukraines suverænitet. Vesten kvitteret derfor med økonomiske sanktioner overfor Rusland. Sanktionerne bød på indrejseforbud for en række russiske politikere og militærfolk, men også direkte økonomiske sanktioner imod virksomheder, som banker og olieselskaber [63]. Sanktionerne skabte selvfølgelig også modsanktioner fra Rusland, hvilket uviklede en sanktionskrig.

Det mest problematiske menes dog ikke at være sanktionerne økonomiske konsekvenser, men en kapitalflugt, som uroen har medført [64]. Man snakker om, at færre udenlandske virksomheder har

63

Overblik : sanktionskrig mellem Rusland og vesten, internetartikel.

64

Kapitalflugt: Rusland betaler en høj pris for Putins aggressioner, internetartikel.

Side 23

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

23 satset på det russiske markedet, men også, at nogen har forladt det. Generelt har udenlandske investeringer i Rusland set et dyk, hvilket har påvirket økonomien. På bilag 11 set det klart, at Ruslands valutareserve er faldet voldsomt og på bilag 12 fremgår det, hvordan det russiske BNP er faldet. Det skal dog ikke negligeres, at olieprisen også er faldet voldsomt, hvilket også har haft en betydning for økonomien. Det altså væsentligt at Rusland forholder sig i ro og sikre stabilitet, hvis der ønskes de bedste vilkår for den russiske økonomi.

Den sociale konsekvens indflydelse

De sociale konsekvenser fra 1990’erne var kortvarige. I takt med, at den russiske økonomi oplevede vækst, steg levestandarten også. Russerne har i dag et bedre liv end de havde i 1990’erne [65], de lever længere og får flere børn. Som det fremgår af bilag 13 er befolkningstilvæksten i 2013 oppe på

2,2%, hvilket må siges at være positivt sammenlignet 1990’erne. I hovedtræk er den sociale tilstand fornuftig, men hvor står Rusland i dag med hensyn til den unfair omfordeling af landets velstand, der forekom i 1990’erne. Oligarkerne satte sig på langt størstedelen af Ruslands rigdom og efterlod intet til den brede befolkning. I dag er der ikke den store forskel, oligarkerne besidder stadig voldsomt store formue og er nogle af verden rigeste personer. Uligheden er dog ikke noget der rigtig omtales længere, da landet generelt har oplevet en forbedring af levestandarten. Skellet imellem rig og fattig virker derfor ikke så voldsomt som i 1990’erne, men af bilag 14 fremgår det, at Ruslands gini-koefficient [66] omtrent har været den samme siden 1990’erne, altså er uligheden den samme.

Delkonklusion

Sammenlagt er Rusland stort set kommet sig over de konsekvenser overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi medførte. Den russiske økonomi er blevet vendt, men lider dog i dag af politisk uro pga. Ruslands ageren i Ukraine. Den sociale tilstand er også forbedret gevaldigt, men den ulighed, som blev skabt i 1990’erne er stadig en realitet. Politisk er der tilsyneladende ikke nogen stor forandring,. Magten er blevet tilbagebragt til Kreml, men om der er demokrati efter vestlig standart, er svært at sige noget om. Noget tyder i hvert fald på, at det ikke er helt sikker at være modstander af Putin.

Perspektivering

65

Better life index, OECD.

66

Gini koefficienten er et udtryk for ulighed i et land.

Side 24

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

24

Ruslands overgang til markedsøkonomi blev, som allerede nævnt, både udarbejdet og udført i hast

,men kunne det have været gjort anderledes og mere fordelagtigt ? Kina var fra den kinesiske revolution i 1949 et kommunistisk land med en centraliseret styring og planøkonomi, meget sammenligneligt med sovjetunionen. Næsten samtidigt med, at Gorbatjovs blev generalsekreter, kom Deng Xiaoping til magten i Kina [67]. Deng igangsatte en reformpolitik, der skulle føre til en socialistisk markedsøkonomi. Modsat Gorbatjov var magten forsat stærkt centreret, men ellers var tiltagene sammenlignelige. Statens kontrol med markedet blev sænket, privatejendomsret blev etableret og man åbnede økonomien op for udlandet. Processen var dog langt mere gennemarbejdet, langsommere og mere kontrolleret. F.eks. blev den private ejendomsret først etableret i 1997 [68] og man havde stadig femårsplaner i det 21. århundrede. Femårsplanerne blev dog mindre og mindre omfattende. Kina oplevede heller ikke en masseprivatisering som i Rusland. Staten fastholdte ejerskab over statsvirksomhederne, men lod nye virksomheder opstå. Man sørgede dog samtidig for, at de statslige virksomheder var konkurrencedygtige på markedet.

Omstændighederne var uden tvivl nogle andre i Kina end i Rusland, men når man sammenligner BNP udviklingen i de to lande i samme periode, er det tydeligt at se, at Kina har klaret overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi markant bedre end Rusland. Af bilag 15 fremgår det, at Kina har haft en meget mere stabil vækst uden nogen udsving som Rusland. Dette perspektiv bekræfter det faktum, at overgangen til markedsøkonomi kunne have været anderledes og langt bedre i Rusland.

Konklusion

Sovjetunionen gik i opløsning fordi dets kommunistiske partistyre kun blev holdt oppe af den totalitære styring. I årtier havde det kommunistiske parti holdt sammen på unionen, men da Gorbatjov kom til smuldrede det. Han ville reformere unionen hen imod en blødere og mere vestlig facon, men med magtens decentralisering, balancering imellem plan- og markedsøkonomi, og indførelse af mere frihed, gik sovjetunionen under. Efter opbruddet fordømte man kommunismen og med Jeltsin i spidsen blev markedsøkonomi implementeret i Rusland. Frygten for kommunisternes tilbagevenden var dog stor, hvilket forringede overgangen enormt. Frygten

67

Den store danske, Deng Xiaoping.

68

Den store danske, Kina – økonomi.

Side 25

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

25 resulterede i, at den enorme privatiseringsproces blev forhastet, hvilket medførte en stor økonomisk tilbagegang og en uretfærdig fordeling af velstanden i samfundet. En meget lille gruppe af forretningsmænd opnåede enorme rigdomme og stor politisk indflydelse, imens den brede befolkning måtte bære de negative konsekvenser. I dag er Rusland ikke synderligt mærket af konsekvenserne fra overgangen til markedsøkonomi. Putin har vendt den økonomiske udvikling og den sociale tilstand er forbedret. Han har indskrænket oligarkernes politiske indflydelse markant og lagt en ny linje for Rusland. Uligheden er dog stadig stor og demokrati i Rusland kan man stadig sætte spørgsmålstegn ved. Sammenlagt blev markedsøkonomi i Rusland etableret med en helt forkert metode pga. frygten kommunismen tilbagevenden, hvilket medførte, at prisen blev enorm høj for den almene russer.

Side 26

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

26

Kilder

Titel | Type | Årstal | Forfatter
Address to U.S. | Tale | 1992 | Boris Jeltsin

congress

Putin’s manifest | Manifest | 1999 | Vladimir Putin

http://pages.uoregon.edu/kimball/Putin.htm

Litteraturliste

Titel | Forfatter | Udgivelses | Forlag | Udgave

år

Den russiske revolution Carl–Johan Bryld 2004 Systime a/s 1. Udgave

og sovjetunionen 1. Oplag

Sovjetunionen 1945- Märta-Lisa Magnusson, 1987 Systime a/s

1980’erne Ole Nørgaard, Jens

Qvortrup

From Soviet to Putin and Michael J. Economides 2008 Energi Tribune back Publishing Inc.

Århundredets største Natalie Streltsova 2013 Ravnerock bedrag Nielsen

På egne præmisser | Jens Jørgen Nielsen | 2014 | Frydenlund | 1. Udgave

2. Oplag

Rusland – Politik, | Peter Nedergaard | 2015 | Columbus | 1. Udgave

økonomi og samfund 1. Oplag

Chokdoktrinen | Naomi Klein | 2008 | Klim | 1. Udgave

1. Oplag

ØkonomiNU Henrik Kureer 2011 Systime a/s

Side 27

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

27

Internetsider og artikler

Titel Dato Adresse

Brezjnevdoktrinen http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Rusland_og_Centralasien/
Ruslands_historie/Sovjetunionen_/Brezjnevdoktrinen
Kina – økonomi http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3
%98konomi_i_andre_lande/Kina_(%C3%98konomi)
Deng Xiaoping http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Kina_og_Mongoliet/Kinas_
historie/Deng_Xiaoping
Planøkonomi http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3
%98konomisk_teori/plan%C3%B8konomi
Better life index http://www.oecdbetterlifeindex.org/countries/russian-federation/
Timeline : BP’s business in http://www.reuters.com/article/us-bp-russia-timeline-

Russia idUSTRE77U45P#fsFBciZrEjf7LR4c.97

31.08.11

Vladimir Potanin http://www.forbes.com/profile/vladimir-potanin/
Valg resultater fra Rusland http://www.russiavotes.org/president/presidency_result.php
Moskva indrømmer Yukos- http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid

nationalisering

24.12.04_{=e02f13df}
Mikhail Khodorkovsky on life http://www.theguardian.com/world/2014/dec/26/mikhail-khodorkovsky-life-

after prison and Russia after after-prison-russia-after-putin

Putin

26.12.14

Rusland indfører ny form for http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/PdfViewer.aspx

statskapitalisme

23.08.04

Moskva indrømmer Yukos- http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid

nationalisering

24.12.04_{=e02f13df}
To anholdt for mordet på http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid

Nemtsov

08.03.15_{=e4e4f0fa}
Ukraine crisis : timeline http://www.bbc.com/news/world-middle-east-

13.11.14

Kapitalflugt: Rusland betaler en http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/PdfViewer.aspx

høj pris for Putins aggressioner

07.05.14

Economic pain, caused by http://www.economist.com/blogs/freeexchange/2014/09/russian-
Ukraine budget?zid=295&ah=0bca374e65f2354d553956ea65f756e0

30.09.14

Rusland prøves på økonomien http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/PdfViewer.aspx

30.07.15

Overblik : sanktionskrig mellem http://nyhederne.tv2.dk/udland/overblik-sanktionskrig-mellem-

Rusland og vesten rusland-og-vesten

21.10.14

Manden uden ansigt vil http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/PdfViewer.aspx

genrejse Rusland

19.05.14

The world’s top 10 economies http://www.investopedia.com/articles/investing/022415/worlds-top-10-
30.11.15_{economies.asp}

Side 28

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

28

Bilag

Bilag 1. SUKP’s struktur.

Kilde : Bogen sovjetunionen ’erne

Side 29

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

29

Bilag 2. Kilde : Den russiske revolution og sovjetunionen

Bilag 3. Kilde : bogen På egne præmisser

Kilde: Manfred Hildermeier: Geshichte der Sowjetunion , s 1174

Figur 5. Ideologisk position hos parti og statseliten i 1991

Side 30

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

30

Bilag 4. kilde : www.tradingeconomic.com

Bilag 5. kilde : IMF

Side 31

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

31

Bilag 6. kilde : From soviet to Putin and Back

Side 32

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

32

Bilag 7. kilde : From soviet to Putin and Back

Side 33

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

33

Bilag 8. kilde : Bogen på egne præmisser

Bilag 9. kilde : Bogen på egne præmisser

Side 34

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

34

Bilag 10. kilde : Thomson Reuters Datastream

Bilag 11. kilde : www.tradingeconomics.com

Side 35

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

35

Bilag 12. kilde : www.tradingeconomics.com

Bilag 13. kilde : www.worldbank.org

Side 36

3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A

36

Bilag 14. : kilde Rosstat (Russian Federal State Statistics Service)

Bilag 15. kilde : www.tradingeconomics.com