SRP om protestmusikken i 60'erne i Historie A og Musik A

Side 1

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

1

This paper examines the youth revolution of the 1960’s in The United States of America and its connection to the protest music of the contemporary time. The first part of this paper investigates the common topics and the musical characteristics of the protest songs of the 60’s and their historical background. The documentation of this mainly derives from textbook associated with the American and musical history. The second part of this paper analyzes Bob Dylan’s song “The Times They Are A-Changin” from melodic and harmonic perspective as well as a symbolic perspective. Furthermore, the historical context of the song is analyzed based on various tables, quotes, theories and one picture. Finally the social criticism is evaluated on its reflection of the contemporary time and the political songwriting is discussed as being typical of the period. Firstly, the American youth of the 60’s was influenced by the enormous economic progress in the post-war era which resulted in a growing middle class. Secondly, the positively developing economy was a condition for a new youth culture in the 60’s which organized opposition to the authorities. This expresses itself in the protest music of the 60’s relating to historical topics of the decade such as the civil-right movement and the Vietnam War. The music became a media which the youth culture, among other factors, used to state its political opinion and had an essential role in the youth revolution.

Side 2

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

2

Indholdsfortegnelse

Indledning .......................................................................................................................................................... 3 De Vilde 60’ere .................................................................................................................................................. 3 Musik og Politik ................................................................................................................................................. 8 Musikanalyse af ”The Times They Are A-Changin” ........................................................................................ 9 Tiderne Skifter ............................................................................................................................................. 12 Ungdomskultur – et politisk begreb ............................................................................................................ 14 Analyse af symbolik og handling i ”The Times They Are A-Changin” .......................................................... 15 Borgerrettigheder og folkemusik .................................................................................................................... 18 Ungdomskultur og politisk sangskrivning .................................................................................................... 19 Perspektivering ............................................................................................................................................ 20 Konklusion ....................................................................................................................................................... 21 Litteraturliste: .................................................................................................................................................. 22 Bøger: .......................................................................................................................................................... 22 Dokumentarer: ............................................................................................................................................ 22 Billeder, tekster og tabeller: ........................................................................................................................ 22 Internetsider: ............................................................................................................................................... 22 Musik ........................................................................................................................................................... 22 Bilag 1 – Node til Bob Dylan’s “The Times They Are A Changin” (1964) ......................................................... 23 Bilag 2 – Tekst til Bob Dylan’s “The Times They Are A-Changin” (1964) ......................................................... 24 Bilag 3 – Soundboxmodel for ”The Times They Are A-Changin” (1964) ......................................................... 27 Bilag 4 .............................................................................................................................................................. 29 Tabel 1 – Føderale og militære udgifter ...................................................................................................... 29 Tabel 2 – vækst i den offentlige sektor ....................................................................................................... 29 Bilag 5 .............................................................................................................................................................. 30

Tabel 3 - Forhold i indkomst mellem sorte (+ andre racer) og hvide .......................................................... 30

Bilag 6 – Billede fra en demonstration i Birmingham, Alabama 1963 ............................................................. 31

Side 3

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

3

Indledning

1960’erne var uden tvivl et turbulent årti præget af rigtig mange begivenheder af rigtig stor betydning. Det var i dette årti en særlig ungdomskultur blomstrede, som en konsekvens af efterkrigstiden sociale og økonomiske udvikling. Hvor ungdommen før bare fulgte med strømmen og fulgte forældregenerationen i deres fodspor satte de unge sig nu op mod forældrene og autoriteterne. Nye værdier og et nyt livssyn var forudsætningerne for de uenigheder, der var med til at gøre ungdomskulturen til en modkultur – det såkaldte ”ungdomsoprør”

Musikken blev et medie for at kunne udtrykke disse uenigheder, og dem, der dyrkede dette blev kaldt for protestsangere. Protestmusikken var en af de bedste måder man kunne samle folk af samme holdninger på, og den havde stor indflydelse i 60’erne. En af de største protestsangere til dato går under navnet Bob Dylan, som i den grad har sat sit præg på ungdomsoprøreret i kampen mod både atomvåben, social lighed og Vietnamkrigen.

Ungdomsoprøret i 1960’erne som emne er primært valgt på baggrund af en stor interesse for samtidens musik, og samtidig en særlig passion for historiefaget. I denne opgave fokuseres der desuden på borgerrettighedsbevægelsen rolle i 1960’erne i forhold til den historiske kontekst og sangen ”The Times They Are A-changin” analyseres og diskuteres, i sammenhæng med melodiske, harmoniske og auditive virkemidler, ud fra dette fokus.

De Vilde 60’ere

“We shall overcome, we shall overcome / We shall overcome someday / Oh, deep in my heart, I do
believe / We shall overcome someday”^{1}

Således sang mellem 200.000 og 300.000 mennesker, fra alle dele af USA, da de deltog i ”Freedom March” d. 28. august 1963, som blev en uforglemmeligt historisk begivenhed for

1

http://www.lyricsfreak.com/v/various+artists/we+shall+overcome_html, besøgt d. 10/12 kl. 12:33

Side 4

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

4 borgerrettighedsbevægelsen, der kom til at spille en væsentlig rolle i den sociale og politiske udvikling i 60’erne. Efter at have været tilskuer til Tobaksstrejken i 1945, hørte folkemusikeren, Pete Seeker, forløberen ”We Will Overcome”, hvorefter han omskrev sangen til den verdenskendte ”We Shall Overcome” i året 1947. Sangen blev siden brugt som borgerrettighedsbevægelsen uofficielle slagsang for utallige demonstrationer og politiske møder, og blev grundlaget for mange

                 2
senere protestsange.

Selvom USA havde opnået stor økonomisk dominans i de tidlige efterkrigstidsårene, hvor ”We Shall Overcome” blev skrevet, var overgangen fra krig til fred grundlag for en reducering i arbejdsstyrken og voksende arbejdsløshed, hvilket udløste en strejkebølge fra fagbevægelsen. Trods Taft-Hartley loven i 1947, hvis formål var at svække fagbevægelsen, opnåede arbejderne øget sikkerhed og lønstigninger og dannede dermed fundament for en voksende middelklasse bl.a.

gennem præsident Harry S. Truman’s ”New Deal-Fair Deal”-reformprogrammet fra 1948.

Endvidere voksede den offentlige sektor på baggrund af større føderale og militære udgifter [3] i

50’erne, i Dwight D. Eisenhower’s embedsperiode, og førte til flere offentlige arbejdsstillinger og

økonomisk vækst i landet.^{4}

Men til trods for den enorme fremgang og optimisme var USA også i en konstant konflikt med Sovjetunionen og andre kommunistiske lande i denne periode. Det kommunistiske parti i Amerika var samtidig en voksende organisation og det bekymrede regeringen. Denne konflikt gav protestsangere som Woody Guthrie, som selv var kommunist, anledningen til at udtrykke sine meninger om konflikten i sange som ”This Land Is Your Land”, hvor han understreger, at Amerika havde en pligt til at tage sig af amerikanerne og ikke omvendt. [5]

I 60’erne holdte regeringen så småt op med at forfølge de indenrigske kommunister, men i løbet af årtiet fandt nye begivenheder sted, der dannede grundlag for en helt ny generation af unge protestsangere. Musikken blev talerør for de unges oprør mod samfundet i et årti med racediskrimination, frygten for atomkrig og krigsførelse i Vietnam.

”Den opfattelse, at sange kunne handle om alt muligt andet end de konventionelle kærlighedssange

                                                                     6
gjorde, og at musikere kunne udtrykke sig selv i stedet for at give folk det de vil have.”

2

Sange, der ændrede verden – ”We Shall Overcome”, DR2, 2010 ca. 3:28

3

De store militære udgifter skyldtes bl.a. Korea-krigen i 50’erne

4

U.S.A.- Samfund og ressorucer i politisk perspektiv, John Svendsen og Leif Vangdrup, 1989, Munksgaard s. 89

5

Story behind the Protest song, Hardeep Phull, 2008, s. 8

6

Rocksociologi, Simon Frith (oversat af Anna-Lise Malmros), 1978, Notabene s. 151

Side 5

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

5

Hvor 50’ernes countrymusik dyrkede banale emner som kærlighed og følelser var 60’ernes musik mere forbundet med de unges politiske interesser, som det menes i ovenstående citat. Unge, hvide collegestuderende blev inspireret af protestsangere som Seeger og Guthrie’s arbejdsklasse-værdier og latente politiske indhold i den folkelige tradition. De unge brugte musikken i forbindelse med deres politiske holdninger, og gik sammen med de sorte i kampen for borgerlige rettigheder. Det er i denne forbindelse meget af musikken har direkte forbindelse til ungdomsoprør. Efterkrigstidens børn havde indtil videre kun oplevet velstand og økonomisk fremgang, og derfor kendte de ikke til krigens rædsler. Velstanden gjorde, at de unge nu selv havde penge på lommen til fritid, hvilket bl.a. var katalysatoren for den nye ungdomskultur. ”Teenagerne” betegnede primært arbejderklassens unge og ungdomsoprøret skete på baggrund af disse teenagers utilfredshed med

                                    7
autoriteterne og det ”tilpassede borgerskab”.

I Januar 1960 besluttede 4 unge, sorte studerende fra North Carolina at sætte sig på en café og få

en kop kaffe. ”We don’t serve colored here”^{8} fik de at vide, men de blev siddende indtil de fik

serveret kaffen. Denne slags fredelige demonstrationer blev kaldt for ”sit-ins” og blev hurtigt populære blandt de sorte borgere. Før 60’erne var der stor adskillelse mellem sorte og hvide. Indtil en højesteretsdom i 1956 var det normalt at dele skoler i racer, men dommen blev ikke taget godt imod af de hvide i syden og førte i sidste ende til oprør. Sydstaterne fortsatte, trods dommen, diskriminationen og segregationen herefter og blev ved langt ind i 60’erne, selvom sorte opnåede store sociale forbedringer gennem bl.a. Lyndon B. Johnson’s Civil Rights Act (1964) og Voting

                                                          9
Rights Act (1965), som forbød diskriminationen af køn, race og religion.

Denne ulighed blev taget op som tema i det nye årtis protestsange. Musikere som Bob Dylan, der i sine første år især var inspireret af folkemusikkens og R&B’s [10] traditioner, skrev i starten af 60’erne flere numre på baggrund af racediskriminationen og blev dermed et talerør for borgerrettighedsbevægelsen. Bl.a. i sange som ”Oxford Town” fra 1963, som beskriver en ung studerende, der gentagne gange bliver forhindret i at blive optaget på et universitet i Oxford pga. sin hudfarve. Dylan gjorde især brug af få akustiske instrumenter med simple akkordprogressioner og

monotone melodier.^{11}

Også den kvindelige, sorte Jazz-sanger, Nina Simone, viste sin utilfredshed med undertrykkelsen

7

Frith, 1978, s. 15

8

The Enduring Vision Vol 2, Paul S. Boyer, Clifford E. Clark Jr., Joseph F. Kett, Neal Salisbury, Harvard Sitkoff og Nancy

Woloch, 1996, Heath s. 961
9

Svendsen og Vangdrup, 1989, s. 92-93

10

Musikgenre: Rhytm and Blues

11

Phull, 2008, s.29

Side 6

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

6 af de sorte. Efter medlemmer af Ku Klux Klan havde myrdet utallige sorte demonstranter og bombet en kirke i Alabama blev Simone inspireret til at skrive nummeret ”Mississippi Goddam” fra 1964. Jazz har normalt en mere mangfoldig instrumentation med flere instrumenter, hurtige og komplekse akkordskift og flere udvidelser.

Sidst i årtiet gjorde de sorte borgere store oprør i byer som Detroit, Watts og Chicago. Specielt efter mordet på borgerrettighedsbevægelsens frontperson, Martin Luther King Jr., i 1968 gjorde sorte oprør i over 100 byer og ødelæggelserne endte med at koste flere hundrede millioner dollars.

Idéen om, at de sorte borgere var en mindreværdig race fremtvang udtrykket ”Black Power” udviklet af den sorte muslim, Malcolm X. Malcolm X dyrkede idéen om, at sorte ikke skulle sammenligne sig selv med de hvide, men skulle i stedet være stolte af deres ”sorthed”. Dette skildres specielt af den sorte soul-funk-sanger, James Brown, i hans nummer ”Say it out loud – I’m black and i’m proud” fra 1968 . Med et funky groove, en masse call-and-respons-kor mellem artist og publikum og en optimistisk, nærmest fortællende, vokal skabte Brown en unik

               12
fællesskabsfølelse.

Selvom racediskriminationen og borgerrettighedsbevægelsen spillede en central rolle i 60’ernes protestsange blev der også taget andre essentielle emner op. I starten af 60’erne, hvor John F.

Kennedy lige var blevet valgt som præsident, opdagede USA, at den socialistiske, cubanske diktator, Fidel Castro, lod Sovjetunionen bygge atommissilbaser på Cuba. Dette var en respons på, at amerikanske atommissiler var blevet opstillet i Tyrkiet. Kennedy blev rådet til at affyre artilleri med det samme mod Cuba for at undgå, at russerne kom dem i forkøbet. Det endte dog med en aftale mellem Kennedy og den sovjetiske partileder Nikita Khrusjtjov, der gik ud på, at russerne ville fjerne deres missilbase på Cuba mod den garanti, at USA ikke ville invadere Cuba og trække

                        13
sine missiler i Tyrkiet tilbage.

Frygten for, at denne krise eventuelt kunne kulminere i en global atomkrig rungede gennem hele det amerikanske samfund. Dette gjaldt også den yngre generation, som især tog afstand til alle handlinger, der kunne fører til atomkrig. Her var det også den unge Dylan, der kritiserede den aktuelle situation med sange som ”A Hard Rain’s A-Gonna Fall” og ”Talkin’ World War III Blues”, som begge var udgivet på Dylan’s andet album ”The Freewheelin’ Bob Dylan” i 1963. Her skildrer den unge protestsanger konsekvenserne og livet under og efter en eventuel atomkrig.

12

Boyer et al, 1996, 979-980

13

Phull, 2008, s. 28

Side 7

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

7

Albummet var desuden det første, hvor alle numre var skrevet af Dylan selv. [14]

USA’s tilstedeværelse i Vietnam var ikke blevet bemærket af den amerikanske befolkning i den første halvdel af årtiet. Lyndon Baines Johnson, som var præsident fra , frygtede, at krigen ville ende med at ødelægge hans ”Great Society”-program, fordi krigens omkostninger kunne komme til at tage en stor del af statsbudgettet. Alligevel ønskede Johnson ikke, at USA skulle fremstå svag overfor sine kommunistiske rivaler, og for at beskytte det antikommunistiske Sydvietnam, indledte USA flere bombninger af Nordvietnam. Den nok mest omfattende operation er kendt under navnet ”Operation Rolling Thunder” (1965). Formålet var at få den nordvietnamesiske hovedstad, Hanoi, til at forhandle om fred og samtidig styrke moralen for den sydvietnamesiske hovedstad, Saigon. Ingen af disse formål blev dog opfyldt efter planlen, men USA fortsatte sine angreb mod Nordvietnam og smed efterfølgende omkring 800.000 bomber mellem 1965 og 1968. Flere og flere amerikanere blev også udstationeret til Vietnam hen mod

                                                                              15
slutningen af 60’erne, og det var specielt unge fra de lavere socialgrupper, der blev sendt af sted.

Samtidig havde en stor del af de amerikanske familier anskaffet sig et fjernsyn, og kunne dermed følge med i, hvad der foregik i Vietnam. Billederne, der blev transmitteret, blev grusommere og grusommere, og i sidste ende tog en stor del af amerikanerne afstand til krigen. Dette var også et tema, som den oprørske ungdomskultur kritiserede for at være umoralsk og unødvendig. Phil Ochs skrev i 1965 sangen ”I Ain’t Marching Anymore”. Ochs havde udviklet en stor politisk og historisk viden fra sit journaliststudie, som han brugte til at perspektivere Vietnam-krigen til tidligere historiske begivenheder, hvor menneskeheden havde dummet sig. Dette formidler Ochs med en akustisk guitar, dur-prægede melodiske temaer og en tydelig, glad vokal, der i den grad slår igennem.

Senere i årtiet skildrede rockbandet ”Creedence Clearwater Revival” også uretfærdighederne ved krigen med sange som ”Fortunate Son” fra 1969. Sangen kritiserer urimeligheden i, at næsten alle unge mænd fra lavere sociale klasser blev udstationeret som soldater i Vietnam, mens rigere unge mænd fra højere socialklasser slap. ”Den heldige søn”, som sangen beskriver, er i den forbindelse rettet mod de rigere unge fra højt uddannede familier, som slap for at blive udstationeret som soldater. Creedence Clearwater Revival’s nummer, ”Fortunate Son”, er et af bandets mest kendte

14

Phull, 2008, s. 29

15

Boyer et al, 1996, s. 83-86

Side 8

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

8 numre. Nummeret er særligt karakteriseret med mildt forvrængede guitarriffs, simpelt trommespil

og en rå og skrålende vokal.^{16}

Musikkens karakteristika i 60’erne er meget bredspektret og strækker sig helt fra de sortes jazz –og soulmusik til de hvides folk –og rockmusik. Dog kritiserer de alle samfundet i en vis grad, og afspejler dermed også samtidens politiske og sociale forhold. Mens jazz og soul var mere komplekse genrer, fordi man skulle være en erfaren musiker for at kunne spille de mange udvidelser, der fandtes i de hurtigt skiftende akkordprogressioner, og samtidig kunne improvisere over den især bluestonale musik, så var det lettere for de musikere, der dyrkede folkemusikken.

Folkemusikerne gik mere op i budskabet med deres tekster end de gjorde i det rent musikalske.

Derfor skulle man ikke kunne så meget som ung for at spille folkemusik dengang, og musikken er karakteriseret ved, at der er simple akkordprogressioner uden mange udvidelser og monotone, nærmest fortællende, vokalstemmer.

D. 25.juli 1965 tog folkemusikken dog en uventet drejning, da Bob Dylan på Newport Folk Festival satte strøm til folkemusikken, hvorefter publikum buhede og råbte af ham. Siden da tog Dylan afstand til folke –og protestmusikken og begyndte at dyrke sig selv i sin musik. I slutningen af årtiet blev musikken dog også mere syret og eksperimenterende, hvor flower-power-bevægelsen så småt kom frem. Et sidste vigtigt karakteristika er desuden, at meget af 60’ernes musik overordnet er dur-præget, trods de meget mørke og alvorlige emner, hvilket giver numrene en lidt ironisk undertone. [17] Musik og Politik

Det amerikanske samfund kæmpede som påvist med en hel del problematikker i 60’erne, som påvirkede den yngre generation og omvendt. Musikken havde en hel central rolle i ungdomsoprøret mod samfundets autoriteter. Især en ung studerende ved navn Robert Allen Zimmerman, som en januar måned i 1961 rejste fra Minnesota til New York for at besøge sit idol, Woody Guthrie. Denne mand havde udviklet en ganske særlig interesse for folkemusikken og dens traditioner. Denne unge studerende blev senere kendt under navnet Bob Dylan efter han kom på college i 1959 og blev en

                                            18
del af studentermiljøets ”vin, digte jazz og folkemusik”

. Dylan udgav sit første album ”Bob

Dylan” i marts 1962, men albummet fik ikke meget opmærksomhed. Det var først efter hans andet album ”The Freewheelin’ Bob Dylan”, som blev udgivet i maj 1963, at den unge protestsanger fik

16

Phull, 2008, s. 90

17

Rebel & Remix – Rockens Historie, Per Reinholdt Nissen, 2011, Systime, s.73-74

18

Rebel og Remix, 2011, s. 71

Side 9

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

9 anerkendelse. Et år efter udkom hans tredje album ”The Times They Are A-changin” i januar, hvor titelnummeret blev et af hans mest kendte numre til dato. I nummeret understreger Dylan, at tiderne skifter og dette kan fortolkes på flere forskellige måder, hvis man tager udgangspunkt i den før beskrevne historiske kontekst.

Musikanalyse af ”The Times They Are A-Changin”

Med udgangspunkt i noden på bilag 1, så er tonearten i ”The Times They Are A-changin” G-dur, og

den har en taktart der går i 3/4 , hvilket er meget typisk for folkemusikken, som Dylan var meget

inspireret af i sine første år som protestsanger. Sangens ambitus går fra g1 til d2, hvilket svarer til en kvint, som er et relativt lille ambitus med et lille toneomfang. Det betyder også, at melodien har meget lidt plads til at bevæge sig i.

Formmæssigt har sangen overordnet en strofisk form (AAAA-form), hvilket vil sige, at det samme stykke bliver spillet om og om igen gennem hele sangen. Den strofiske form er også et essentielt karakteristika i folkemusikken, og det gør musikken mere overskuelig for lytteren, da nummeret ikke ændres formmæssigt. Hvert A-stykke varer i alt 28 takter.

Ydermere kan vi inddele nummeret i mindre stykker. Hvis kigger på noden er der et a-stykke fra takt 1 til og med 2. slag i takt 5. Efter dette kommer der et b-stykket fra 3. slag i takt 5 til og med 2.

slag i takt 9. I forlængelse heraf kommer der et a’-stykke (da den rytmisk ikke er identisk med a-stykket) fra 3-slag i takt 9 til og med 2. slag i takt 14. Der er derudover et b’-stykke (da det heller ikke er den samme rytmiske form som b-stykket) fra 3. slag i takt 14 til og med 2. slag i takt 18.

Derefter kommer der et c-stykke fra 3. slag i takt 18 til og med 2. slag i takt 22. Til sidst kan det nævnes, at der er et d-stykke fra 3.slag i takt 22 til og med 1. slag i takt 28, hvorefter det hele begynder forfra – dog med et mellemspil på 6 takter efter 3. og 4. vers og en outro på 2 takter efter

5. vers. Formen er derfor kort sagt en a-b-a’b’-c-d-form.

Hvis vi zoomer mere ind på sangens forminddeling er der nogle af melodiens rytmiske motiver, som gentages flere gange gennem noden. Bl.a. er der rigtig mange betonede slag lige efter hinanden, således, at de understreger melodiens puls. Et eksempel på lige netop dette er i takt 8-10.

Effekten af, at melodien spilles på pulsslagene skaber meget fremdrift i sangen. Der bliver dog ind i mellem også spillet enkelte ubetonede slag, som g’et på 1-og-slaget i takt 1 og som c’et på 1-og-slaget i takt 7. De ubetonede slag skaber en afveksling fra den ellers fremdrevne melodi.

Side 10

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

10

Tonematerialet i nummeret er kun skalaegne toner, som passer til tonearten. Det vil sige, at der ikke er nogen løse fortegn i melodien. Selvom der er mange akkordegne toner er der også en del akkordfremmede toner i melodien. Det ses bl.a. som en forslagstone i takt 3, hvor melodien går fra et a [19] til et g, og i takt 7 fra d til c. Derudover bruges mange af de akkordfremmede toner i diatoniske nedgange som i takt 7-8, i takt 16-17 og i takt 24-25, hvor melodien alle gange går fra d-c-h-a. Der er også eksempler på gennemgangstoner i takt 3-4 og i takt 12-13, hvor melodien går fra g-a-h og også i takt 22-23, hvor melodien går fra h-c-d. De sidste akkordfremmede toner, som er værd at nævne er nogle enkelte drejetoner i takt 2-3 og takt 11-12, hvor melodien går fra g-a-g.

Melodier bruger tit overvejende mange akkordegne toner, da det er disse som bedst harmoniserer med de akkorder, der bliver spillet. For at skabe afveksling i melodien bruger Dylan derfor også akkordfremmede toner, som ses gentagne gange i noden. Nogen gange fungerer de akkordfremmede toner dog også som udvidelser til den akkord, der bliver spillet, som det fx ses i takt 3 og 8, hvor der spilles et a over akkorden C. Tonen a fungerer her som en sekst-udvidelse til akkorden C. Derfor er denne tone ikke som sådan en akkordfremmed tone, men en udvidelse.

Den melodiske bevægelse er domineret af den trinvise bevægelse, hvilket vil sige at melodien ofte kun springer en sekund mellem tonerne. Det gør, at der ikke er særligt store spring i melodien, hvilket også er med til at gøre den monoton. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at der bliver spillet den samme tone over hele c-stykket, hvilket kun understreger melodiens monotoni. Melodien bevæger sig derudover kun indenfor primen og kvinten, hvilket skyldes det lille ambitus.

Melodiens overordnede karakteristika kan beskrives som en typisk folkesang, pga dens taktart og den strofiske forminddeling. Derudover har melodien meget fremdrift på baggrund af de mange betonede pulsslag og den har, trods mange akkordegne toner, også afvekslende akkordfremmede toner, som primært bruges i forbindelse med diatoniske nedgange og som gennemgangstoner.

Melodiens trinvise bevægelse og relativt lille ambitus gør, at melodien også er meget monoton.

I forhold til harmonikken bliver der uden tvivl brugt funktionsharmonik i sangen, hvilket vil sige, at akkorderne har en bestemt rangorden, hvor nogen opleves spændende mens andre opleves opløsende. Der bliver derudover udelukkende brugt hovedfunktioner og deres paralleller, som det kan ses på skemaet nedenunder:

19

Toner markeret med understreget og fed skrift er akkordfremmede toner

Side 11

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

11

Akkord G(maj7) C D(7) Em Am

Funktion Tonika - T Subdominant Dominant – Tonika- Subdominant-

– S D(7) parallel - TP parallel - SP

Blandt disse funktioner er det mest dominanten D, som spænder, fordi tertsen, f#, spænder op mod grundtonen i G. Derudover er der nogle tilfælde, hvor der også sættes en lille septim på dominanten.

Dette ses fx i takt 20-21, hvor dominanten D7 går til Gmaj7. Her spænder den lille septim, c, ned mod tertsen i Gmaj7, hvilket kun giver en endnu mere opløsende oplevelse i akkordskiftet. I takt

23-28 ses den karakteristiske tonale kadence, hvor alle hovedfunktioner bliver brugt. Den tonale kadence går fra en tonika – til en subdominant – til en dominant, hvorefter den til sidst lander på tonikaen igen. Tonerne i akkorderne udgør til sammen alle toner i toneartens skala – nemlig G-dur.

På den måde understreges tonearten især i takt 23-28, og man er derfor ikke i tvivl om, at sangen har en dur-tonalitet.

I forlængelse af den melodiske og harmoniske analyse foretages en auditiv analyse af den originale indspilning af nummer ”The Times They Are A-Changin” fra albummet ”The Times They Are A- Changin” fra 1964.

Nummeret er inddelt i en intro, 5 vers med mellemspil mellem hvert vers og en outro. I skemaet nedenunder er nummerets forskellige formdele inddelt i forhold til antal takter og tidsangivelse i nummeret.

Formled Intro Vers1 Mellem- Vers2 Mellem- Vers3 Mellem- Vers4 Mellem- Vers5 Outro spil 1 spil 3 spil3 spil 4

Takter 3 27 7 27 11 26 6 26 16 26 6

Tid 0:00 0:03 0:32 0:39 1:06 1:17 1:45 1:51 2:18 2:35 3:02

Som det ses på skemaet er der en uoverensstemmelse mellem antallet af takter i noden og i selve indspilningen. Alle vers har ifølge noden 28 takter, mens det svinger meget i indspilningen. Der er 2 vers med 27 takter og hele 3 vers med kun 26 takter. Dette hænger højst sandsynligt sammen med,

Side 12

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

12 at folkemusikerne gik mere op i sangteksternes budskab end de gik op i musikken. Derfor går Dylan heller ikke særlig meget op i at tælle takterne i nummeret, og fokuserer mere på at få teksten formidlet. Ligeledes er mellemspillene heller ikke lige lange, hvilket kun understreger denne påstand endnu mere.

Hele nummeret lyder til at være indspillet, uden effekter, i én omgang, gennem den samme mikrofon, og er optaget i mono, hvilket er meget tidstypisk for musikken i starten af 60’erne. Mono betyder, at hele indspilningen er panoreret symmetrisk over hele lydbilledet, som det også forekommer på soundbox-modellen på bilag 3.

Derudover er instrumentationen meget sparsom eftersom der kun er brugt en akustisk guitar, en vokal og en mundharmonika. Guitaren udgør bunden og det rytmiske fundament i sangen, og har heller ingen diskant. Derfor placeres guitaren også nederst og dybest i lydbilledet. Vokalen er til gengæld mere fremtræden i lydbilledet sammen med mundharmonikaen. Men hvor mundharmonikaen ligger højere frekvensmæssigt ligger vokalen dybere.

Vokalen har en forholdsvis ”hæs”, ”indpakket” og monoton klang i versene, hvor Dylan nærmest råber ordene ud, mens mundharmonikaen i mellemspillene lysner og frisker nummeret op med improviserende fills. Guitaren betoner alle pulsslagene i nummeret og skaber derved fremdrift. Der skabes dog for meget fremdrift i løbet af nummeret og dermed stiger sangens tempo også undervejs.

Dette giver sangen en mere bevægende dynamik i forhold til den ensformige form og ”tørre” vokal, hvilket endnu engang understøtter påstanden om, at der i folkemusikken fokuseres mere på det lyriske end det musisk ambitiøse og det tydeliggøre samtidig den påstand, at der fokuseres mere på lyrikken end der gør på det musikalske.

Tiderne Skifter

”The Times They Are A-Changin” blev skrevet på et tidspunkt i historien, hvor der foregik mange omfattende forandringer i Amerika. Derfor er teksten på bilag 2 også relevant at bruge som kilde i forhold til at belyse den historiske samtid.

For at kunne analysere sangen ud fra et historisk perspektiv er det nødvendigt også at kende til den historiske kontekst. De vigtigste faktorer, synes at være de politiske forhold og de sociale forhold. Derfor analyseres konteksten ud fra disse faktorer.

Hvis vi kigger på forholdene for 1960’ernes amerikanske samfund, så startede nationen på en frisk med en helt ny præsident i starten af årtiet. Den demokratiske John F. Kennedy blev valgt til

Side 13

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

13 præsident den 20. januar 1961 han vandt over sin republikanske modkandidat, Richard M. Nixon.

Kennedy ville kombinere militær oprustning med en ekspansiv finanspolitik. Dette ses tydeligt af tabel 1 på bilag 4, hvoraf det fremgår, at både de føderale udgifter er steget med 14,7mia dollars og de militære udgifter er steget med 3,3mia dollars i perioden De militære udgifter stiger primært på baggrund af USA’s eskalerende konflikt med Sovjetunionen. De to nationer truede konstant hinanden med atommissiler, hvilket medførte en kontinuerlig øgning af oprustningen.

Samtidig vokser den offentlige sektor og beskæftigelsen markant, både lokalt og føderalt, som det fremgår af tabel 2 på bilag 4. Den øgede beskæftigelsen kan forklares på baggrund af det såkaldte ”baby boom”, som førte til større årgange på skolerne og dermed en længere skolegang for de unge.

Hvor gennemsnitsamerikaneren i 1950 havde en skolegang på 9 år var den steget til 12 år i 1973.

Den længere uddannelsestid hænger desuden sammen med stigningen af beskæftigelsen på den måde, at større årgange og længere uddannelse kræver flere lærere til at undervise. I perioden fra

blev der i alt ansat 1 million flere lærere på de amerikanske skoler.^{20}

Trods fremgangen var der også en enorm social forskel mellem hvide, sorte og andre racer i USA i starten af 60’erne. Som det bl.a. kan læses af tabel 3 på bilag 5 tjente sorte og andre racer kun lige over det halve af den indkomst de hvide tjente i Kennedy’s embedsperiode fra Dette skyldtes uden tvivl den kolossale racediskrimination og segregation, der fremstillede alle andre racer end den hvide som mindreværdige. Disse racer er derfor en hel socialgruppe for sig selv, der befinder sig i bunden af samfundet med få rettigheder. Ulighederne fører til flere demonstrationer – især fra de sorte borgeres side. Billedet på bilag 6 skildrer en demonstration i Birmingham, Alabama fra 1963, hvor 2 politimænd angriber en sort demonstrant med hunde. Det ser næsten ud som om, at demonstranten ville gå hen mod betjentene og konfrontere dem, hvilket understreges af det meget stålsatte udtryk i ansigtet, men bliver i den proces holdt tilbage og bidt af hunden. Imens forholder de resterende mennesker sig helt passive i baggrunden, fordi sandsynligvis ikke tør protestere. Billedet symboliserer meget godt den sociale ulighed, der er mellem sorte og hvide på dette tidspunkt, og samtidig, hvor lidt de sorte egentlig kan gøre mod det.

Det var bl.a. denne slags billeder, der åbnede Kennedy’s øjne for de store sociale uligheder i samfundet, og at det ikke var alle der havde fået en del af velstanden.

20

Svendsen og Vangdrup, s. 89

Side 14

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

14

”Who among us would be content to have the color of his skin changed and stand in his place? Who among us would then be content with the counsels of patience and delay” [21]

I det ovenstående citat tvinger Kennedy befolkningen til at sætte sig i de sortes sted og forestille sig, hvilke uretfærdigheder de er ofre for. Dette blev grundlaget for et ny lovforslag med særligt henblik på de sortes rettigheder. Præsidenten havde dog meget svært ved at få lovforslaget godkendt, hvilket primært skyldtes det konservative flertal i kongressen.

2 måneder efter Kennedy fremlægger sit lovforslag møder omkring 250.000 op til det såkaldte ”Freedom March” for at presse kongressen til at godkende forslaget. Det var også her, at borgerrettighedsbevægelsens frontperson, Martin Luther King Jr., holder sin berømte tale ”I Have A Dream”.

Ungdomskultur – et politisk begreb

”Manglen på et klart klassetilhørsforhold var noget af det mest karakteristiske ved en stor del af de unge. [...] I de kaffebarer, jazzbulerne og ungdomsklubberne samledes latinskoleelelever, kunststuderende og fremmedarbejdere. Pigerne, som ellers stod ved pølsebarerne, og

                                                                22
overklassepigerne accepterede og brugte de samme uhøjtidelige klædedragter”

I citatet understreges ungdommens holdning til den sociale ulighed i samfundet. Det var ligegyldigt, hvor rig eller fattig man var, hvilken farve ens hud var eller hvilken status man havde. De unge fra den voksende middelklasse havde taget traditionelle arbejdsklasseværdier, som dristighed og selvbevidsthed, til sig. Det var disse værdier, som de unge brugte til at gøre oprør mod

                                                                23
forældregenerationen, der ”[...] kun forlangte tilslutning til en trættende rutine” . Dermed kan man

også sige, at ungdomskulturen blev en ideologi og et politisk begreb.

På samme tid var der et tydeligt skel mellem forældregenerationen og ungdommen. For det første havde ungdommen kun oplevet velstand og kunne derfor ikke relatere til, hvordan det var ikke at kunne få mad på bordet hver dag, som deres forældre havde oplevet. For det andet var den yngre generation bedre uddannet og langt flere unge blev studenter end førhen. [24]

Den store kløft mellem generationerne var derfor en årsag til en svækkelse af kommunikationen mellem dem. De unge ville ikke være en del af deres forældres konventionelle normer, og de

21

Boyer et al, 1996, s.966

22

Frith, s. 18

23

Frith, s. 18

24

Svendsen og Vangdrup s. 89

Side 15

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

15 prøvede derfor også at frigøre sig fra dem. Ungdomskulturen kunne derfor defineres som en hel generation ifølge den ungarske sociolog, Karl Mannheim. Han mener, at ”[i] visse situationer [...]

med store sociale forandringer og manglende politisk stabilitet bliver en aldersgruppe en

                                             25
generation, og ungdomskultur bliver et politisk begreb”

. I forbindelse med samtiden skal de store sociale forandringer forstås som den stærkt voksende middelklasse i efterkrigstiden, medens den politiske ustabilitet kan tolkes som truslerne om atomkrig og raceurolighederne. Derfor passer samtiden udmærket ind i Mannheim’s teori og ungdomskulturen kan dermed defineres som et politisk begreb i samfundet. Dette udtrykkes også senere i årtiet med demonstrationer og protestsange mod atomvåben og racediskriminationen.

En anden teoretiker, der også kommenterer ungdomskulturen er den israelske sociolog, Shmuel Noah Eisenstadt. Han mener, at mennesket ikke direkte kan gå fra at være barn til at være voksen, som man tidligere har ment, hvor et barn straks blev voksen efter sin konfirmation. Til gengæld mener Eisenstadt, at ”børn [må] igennem en socialisations-proces før man kan give dem fuld

           26
voksenstatus” . Af den grund er det nødvendigt for mennesket, at opnå en naturlig overgang fra

barn til voksen for at kunne finde sig selv og danne sin identitet. Ungdomskulturen og dens oprør mod samfundets autoriteter er i denne sammenhæng den overgang, som Eisenstadt nævner, og det er her de unge lærer sig selv at kende.

Efter mordet på John F.Kennedy d. 22. november 1963 vælges den demokratiske Lyndon B.

Johnson som præsident. Han ville fortsætte, hvor Kennedy slap ved hjælp af sit omfattende ”Great Society”-reformprogram, som skulle være forudsætning for store sociale ændringer i samfundet. Og den sociale omlægning af samfundet gjorde store forskelle ved bl.a. at forbyde diskriminationen af race med Johnson’s ”Civil Rights Act” fra 1964. Dette antydes især af tabel 3, hvor sortes og andre racers indkomst i forhold hvide stiger fra 0.53 til 0.63 i perioden

Analyse af symbolik og handling i ”The Times They Are A-Changin”

Umiddelbart efter Johnson vælges som præsident udgiver Dylan sin sang ”The Times They Are A- Changin”. På bagsideteksten til Dylan’s senere album ”Biograph” (1985), skrevet af Rolling Stone-redaktøren Cameron Crowe, siger Dylan følgende om sangen:

25

Frith, s. 19

26

Frith, s. 20

Side 16

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

16

”This was definitely a song with a purpose. […]I wanted to write a big song, with short, concise verses that piled up on each other in a hypnotic way. The civil rights movement and the folk music

                                                          27
movement were pretty close for a while and allied together at that time.”

Her understreger Dylan, at sangen i den grad havde et formål, og samtidig at borgerrettighedsbevægelsen og folkemusikerne stod tætte, da han skrev sangen i starten af 1964.

Folkemusikerne gik, som tidligere nævnt, meget op i politik og i at udtrykke deres politiske holdninger gennem musikken. Samtidig var ungdomskulturen generelt ikke særlig fordømmende i forhold til race, køn eller social status. Derfor passede folkemusikerne og borgerrettighedsbevægelsen godt sammen på dette tidspunkt.

I første strofe [28] af ”The Times They Are A-Changin” nævner Dylan: "Admit that the waters around you have grown, and accept it that soon you'll be drenched to the bone.". Der refereres til nogle vande, der stiger, som sandsynligvis kan symbolisere den forandring, som Dylan senere understreger med sidste vers i strofen ”Cause the times they are a-changin”. På den måde kan ”you” også fortolkes som alle dem, der er imod forandringerne, hvilket Dylan advarer om i versene: "If your time to you is worth savin', then you better start swimmin', or you'll sink like a stone.". Disse vers skal tolkes som en advarsel til dem der er imod forandringerne. De skal begynde at svømme og følge med strømmen og være klar til at acceptere de ændringer der kommer, ellers falder de til bunds som en sten.

I 2. strofe skriver Dylan i de første 2 vers:”Come writers and critics who prophesize with your

pen / And keep your eyes open the chance won’t come again”. Disse “skrivere” og “kritikere”, som

Dylan referere til kan både være medierne, andre sangskrivere eller politiske agitatorer, som han beder om at holde øje med, hvad der foregår fordi der er noget stort under opsejling. ”And don’t

speak too soon for the wheel’s still in spin / and there’s no telling who that is namin”. Dylan

opfordrer desuden medierne til ikke at sige eller gøre noget for tidligt, fordi udfaldet stadig ikke kendes endnu. Derudover bliver der ikke nævnt nogen navne i hele teksten og samtidig bliver det sådan set heller ikke nævnt, hvordan eller hvor tiderne skifter. Dette gør sangen meget anonym og ikke særlig tidsbestemt.

3. strofe indledes med ” Come senators, congressmen please heed the call / Don't stand in the

doorway, don't block up the hall”. Dylan mener her, at politikerne ikke skal stå i vejen for de

27

http://www.historyofinformation.com/expanded.php?id=3164, besøgt d. 17/12 22:23

28

I musikdelen af analysen bruges termet ”vers” da der fokuseres på musikken, og i historiedelen bruges termet ”strofe” da der fokuseres på teksten.

Side 17

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

17 forandringer, der alligevel er på vej.”For he that gets hurt will be he who has stalled”. Dylan understreger her, at dem, der står stille og kæmper imod forandringerne vil blive såret. Han bruger desuden ordet ”stalled” for at beskrive ”stilstand”, hvilket også kan betyde ”stald”. I den kontekst giver Dylan udtryk for, at den kamp, som senatorerne og kongressen kæmper er beskidt og

indeklemt. "There's a battle outside, and it is ragin' / it'll soon shake your windows and rage your

walls". Kampen, som Dylan refererer til er højst sandsynligt kampen om, hvorvidt forandringerne er velkomne i samfundet eller ej. Denne kamp vil desuden runge gennem hele samfundet og komme til udtryk ved at ”ryste vinduerne” og ”rase væggene”

I den næstsidste strofe skriver Dylan: ”Come mothers and fathers throughout the land / And don't

criticize what you can't understand”. Versene afspejler meget godt de unges oprør mod deres forældre, hvilket var et særligt karakteristika for ungdomsoprøret. Samtidig beder Dylan forældregenerationen om at lade være med at kritisere de ting, som de ikke forstår.

Ungdomskulturens genreration var meget anderledes i forhold til forældregenerationen og de havde af den grund også forskellige holdninger til livet og samfundet. Dette fremhæves også i de næste

vers: ”Your sons and your daughters are beyond your command / Your old road is rapidly agin”.

De unge kunne ikke kontrolleres af forældrene. Fordi de var så uenige som de var kunne de derfor ikke gå på kompromis med hinanden. Dylan’s holdning, som repræsenterer en stor del af ungdomskulturen, understreges ved, at han skriver, at forældrenes ”vej” og værdier hurtigt forældes. "Please get out of the new one, if you can't lend your hand". Her beder Dylan forældrene om at komme væk fra den “nye vej” mod forandringerne, hvis de absolut skal stå i vejen.

I sidste strofe opsummerer Dylan situationen ved “The line it is drawn the curse it is cast.

Versene fremhæver netop dét, at skæbnen er givet på godt og ondt. Generelt handler sidste strofe gennemgående om det samme, hvor det samme faktum manifesteres gennem hele strofen. Tiderne vil skifte, og det er der ingen der kan gøre noget ved eller stå i vejen for. ”The slow one now will later be fast”. Verset skal tolkes som, at dem der aktuelt er svage i samfundet vil senere blive stærke, og dem der prioriteres først vil snart blive prioriteret sidst, som det fremgår af verset ”And the first one now will later be last”.

Teksten i “The Times They Are A-Changin” bygger som sagt på, at tiderne skifter, men i metaforisk forstand. Det nævnes ikke, hvilke tider, der skifter eller hvilke nye tider, der er i vente. Derfor er sangen ikke tidsspecifik og kan derfor spilles ved alle lejligheder, hvor tiderne snart vil skifte.

Dylan nævner selv i citatet på bagsideteksten til albummet ”Biograph”, at folkemusikerne stod tætte sammen med borgerrettighedsbevægelsen i kampen om ligestilling og retfærdighed. Derfor

Side 18

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

18 virker Dylan også meget optimistisk med hensyn til det faktum, at tiderne netop skifter. Hans optimisme afspejles også med hensyn til de musikalske faktorer. Sangen er meget dur-præget og samtidig meget fremdreven rytmisk set pga de mange betonede pulsslag i melodien og fra guitaren.

Det er også tydeligt at høre på indspilningen af nummeret, at det politiske budskab i teksten er vigtigst, ved det asymmetriske antal takter i hvert formled og en sparsom, simpel instrumentation, der trods alt er i stand til at fylde lydbilledet relativt godt ud. Derudover er melodien meget monoton og ’fortællende’, mens der akkordmæssigt overordnet kun bruges hovedfunktioner, få paralleller og simple kadencer, hvilket også manifesterer teksten som det vigtigste element i sangen, hvor musikken bare er et kreativt medie at formidle budskabet gennem.

Borgerrettigheder og folkemusik

Som det allerede nævnes i analysen er sangen skrevet på baggrund af kampen for borgerrettigheder.

Dette vurderes særligt med udgangspunkt i Dylan’s eget citat om sangen, hvor han nævner folkemusikernes tætte forhold til borgerrettighedsbevægelsen.

Sangen kritiserer flere forskellige aspekter af samtidens politiske og kulturelle tendenser, men for at kunne vurdere tendenserne skal sangen puttes ind i en historisk kontekst. I første strofe kunne ”vandene” symboliserer en forandring, der gradvist tiltager, og denne forandring kan relateres til borgerrettighedsbevægelsens fremmarch mod lighed og frihed. I august 1963 havde Freedom March fundet sted i Washington, som et svar på flere års racediskrimination og segregation.

Begivenheden blev et vendepunkt for borgerrettighedsbevægelsen, der kæmpede for bedre vilkår og flere rettigheder i fremtiden. Da Dylan selv støtter op om borgerrettighedsbevægelsen, nævner han også i samme strofe, at alle, der er imod de sociale ændringer vil ”falde til bunds som en sten”, fordi forandringerne ikke kan stoppes.

Også i 3. strofe kritiserer Dylan kongressen og senatorerne for at stå i vejen for borgerrettighedsbevægelsen og forandringerne. Dette kan relateres til Kennedy’s lovforslag om at forbedre vilkårene for de sorte, men som senere bliver afvist af kongressens mere konservative [29] flertal i 1963. Derudover nævner Dylan en ”kamp” i samme strofe, som i denne kontekst kan referere til de mange demonstrationer, som borgerrettighedsbevægelsen har udført i starten af

60’erne. Underforstået beskriver han også kampen som beskidt, som det bl.a. fremstilles på billedet på bilag 6, hvor betjente angriber en sort demonstrant med hunde under en demonstration i

29

Konservativ forstået som dem, der ikke ønsker forandring

Side 19

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

19

Birmingham, Alabama i 1962.

Endvidere står forældregenerationen for skud i 4. strofe, hvor Dylan kritiserer deres gamle, koventionelle normer for at være forældede. De skal, ligesom politikerne, heller ikke stå i vejen for de sociale ændringer, der er undervejs i samfundet. Hvor de unge accepterer andre for deres køn, race og status er forældrene fortsat fordømmende. Og hvor de unge prioriterede frihed til selv at kunne handle ønskede deres forældre, at de handlede præcis som dem. Her kritiserer Dylan den ældre generation, fordi de ikke forstår de unges værdier. Men ungdommen er fremtiden og forældrene kan ikke stille sig på tværs af udviklingen uden at blive kørt over.

Den sidste strofe understreger overordnet, at den forandring, der er omtalt over hele sangen, rent faktisk er på vej. Og dette viser sig at blive til virkelighed senere i 1964 , hvor Lyndon B. Johnson vælges som præsident. Forandringen kommer i form af en lov forbeholdt borgerrettighedsbevægelsen, som forbyder diskriminationen af race, køn og religion. Denne lov blev kendt som ”Civil Right Act” og i 1965 blev en lov, der gav alle borgere rettigheden til at stemme, vedtaget under navnet ”Voting Right Act”.

Sangens symbolik og handling kan relateres til borgerrettighedsbevægelsens historiske kontekst og deres kamp for retfærdighed på det givne tidspunkt. Af den grund vurderes borgerrettighedsbevægelsens bevæggrund at være sangens gennemgående tema.

Teksten beskriver en bestemt tendens i tiden, idet Dylan kun taler på baggrund af sin egen subjektive holdning til borgerrettighedsbevægelsen og de unges rettigheder. Dylan kritiserer samtidens autoriteter for at stå i vejen for sociale ændringer, og samtidig for ikke at forstå den yngre generations holdninger og værdier.

Ungdomskultur og politisk sangskrivning

Den politiske sangskrivning er meget afhængig af ungdomskulturen, og ungdomskulturen udviklede sig kun pga de økonomiske og sociale ændringer i efterkrigstiden. Derfor ville den politiske sangskrivning muligvis heller ikke have udviklet sig, hvis der ikke havde været så meget velstand i efterkrigstiden. Katalysatorerne for, at ungdomskulturen politiske holdninger kommer til udtryk i lige præcis 60’erne er de omfattende inden- og udenrigspolitiske omvæltninger, der pæger dette årti Disse begivenheder skabte et endnu større skel mellem den yngre og ældre generation.. De unges store utilfredshed med autoriteternes handlinger kom til udtryk i musikken, som det især afspejles i

Side 20

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

20

”The Times They Are A-Changin”. Det var især folkemusikerne, der gik op i at udtrykke disse samfundsmæssige spændinger, som kunne formidles over ganske simple akkordrundgange og melodier. Dennes simple form gjorde det muligt for alle og enhver at spille folkemusik, da der blev fokuseret mest på det politiske budskab og ikke på musikalske talenter og erfaringer.

Perspektivering

Også andre kunstnere end Dylan dyrkede den politiske sangskrivning på dette tidspunkt. Dylan’s nummer tager udgangspunkt i borgerrettighedsbevægelsen, og hvordan ingen skal stå i vejen for deres kamp for retfærdighed. Hvor Dylan repræsenterer folkemusikerne, repræsenterer kunstnere som Nina Simone borgerrettighedsbevægelsen. Simone skrev nummeret ”Mississippi Goddam” samme år som Dylan skrev ”The Times They Are A-Changin”. I kontrast til Dylan var Simone selv sort og var jazzmusiker i stedet for folkemusiker. Simone havde været tilskuer til flere oprør i Mississippi udført af hvide oprørsbevægelser, som fx Ku Klux Klan. De hvide i sydstaterne var stærkt imod Johnsons ”Civil Right Act”, hvilket kom til udtryk i hadefulde gerninger, som f.eks mord og tæsk af de sorte borgere og ødelæggelser af deres ejendomme. I nummeret beskriver Simone sin vrede mod sydstaterne, og samtidig sit ønske om ligestilling for sine ”brødre og søstre”.

Nummeret er ligesom Dylan’s meget dur-præget, hvilket dog står i kontrast til det alvorlige emne, der omtales i teksten. Kontrasten mellem den musiske oplevelse og den seriøse tekst giver derfor samlet set en lidt ironisk overordnet oplevelse af nummeret. Sangens ironiske præg er også til forskel fra Dylan’s nummer, der er meget mere ligefrem og simpel i forhold overensstemmelsen mellem tekst og musik. Til sidst kan det nævnes, at teksten i ”Mississippi Goddam” skildrer den aktuelle situation i samtiden meget præcist, hvor teksten i ”The Times They Are A-Changin” er mere anonym og universel i sin symbolik.

Begge sange er dog dybt samfundskritiske i deres budskab, og det kan sagtens afspejle samtidens politiske og sociale tendenser. Sangene giver dog et indtryk af, at protestmusikken ikke var forbeholdt én bestemt samfundsgruppe, men blev dyrket i flere sociale lag. Dylan skriver sine tekster på baggrund af ungdomsoprøret og dens uenighed med forældregenerationen, imens Simone skriver sine tekster på baggrund af sit ønske om lighed for alle racer og sin vrede mod hvide sydstatsborgeres menneskesyn.

Side 21

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

21

Konklusion

I efterkrigstiden havde ungdommen kun oplevet fremgang og velstand i samfundet modsat forældregenerationen, som havde oplevet krigens levevilkår på egen krop. Den store forskel i sociale og økonomiske erfaringer var grundlaget for en stor kontrast mellem generationernes værdier og livssyn mellem generationerne, hvilket medførte at ungdommen gjorde oprør mod forældre og samfundets autoriteter. Ungdommens oprør mod den ældre generation kom især til udtryk i 1960’erne, hvor begivenheder som Cubakrisen, racediskrimination og Vietnamkrigen fandt sted. Den yngre generation tog særlig stor afstand til disse begivenheder, og dermed kunne samtidens ungdomskultur defineres som et politisk begreb ud fra Mannheims teori. De unges politiske interesser og uenigheder med forældregenerationen kom på dette tidspunkt bl.a. til udtryk gennem musikken, hvor netop de førnævnte begivenheder blev beskrevet som de gennemgående emner i 60’ernes protestmusikken. Den i forvejen store utilfredshed med autoriteterne kombineret med begivenhederne var grundlaget for, at den politiske sangskrivning var tidstypisk for årtiet.

Protestmusikken var desuden meget bredspektret genremæssigt og var ikke forbeholdt én bestemt samfundsgruppe. Bl.a. udnyttede sorte borgerrettighedsforkæmpere jazz- og soultraditionerne, som især var præget af komplekse akkordprogressioner med mange udvidelser, relativt stor instrumentation og bluestonalitet. De sorte formidlede primært deres ønske om frihed og lighed i protestmusikken, som det bl.a. fremgår af Nina Simone’s nummer ”Mississippi Goddam”. Hvide collegestuderende dyrkede folkemusikkens traditioner, der særligt gik op i at formidle deres politiske holdninger i teksterne. Derfor spillede den musikalske faktor ikke så stor en rolle, som det fremgår både fremgår af noden og indspilningen af Bob Dylan’s nummer ”The Times They Are A- Changin”. Akkordprogressionerne var simple med få udvidelser, melodien er ofte meget monoton og indeholder tit kun skalaegne toner. Dylan’s samfundskritik i nummerets symbolik og handling afspejler udmærket samtidens historiske kontekst, med udgangspunkt i borgerrettighedskampen. Da symbolikken i handlingen ikke er særlig tidspecifik og anonym giver det nummeret en universel egenskab, der gør det muligt at spille nummeret i alle sammenhænge, hvor ”tiderne skifter” – også i det 21. århundrede.

Side 22

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

22

Litteraturliste:

Bøger:

1) U.S.A.- Samfund og ressorucer i politisk perspektiv, John Svendsen og Leif Vangdrup,

1989, 1. udgave 1. oplag, Munksgaard

2) Rebel & Remix – Rockens Historie, Per Reinholdt Nissen, 2011, 2. udgave 1. oplag,

Systime

3) Rocksociologi, Simon Frith (oversat af Anna-Lise Malmros), 1978, 2. udgave 1. oplag, Notabene

4) Story behind the Protest song, Hardeep Phull, 2008, 1.udgave 2. Oplag

5) The Difinitive Dylan Songbook, Don Giller and Ed Lozano, 2001, 1. Udgave 1. Oplag,

Amsco Publications

6) The Enduring Vision Vol 2, Paul S. Boyer, Clifford E. Clark Jr., Joseph F. Kett, Neal Salisbury, Harvard Sitkoff og Nancy Woloch, 1996, 3. udgave 1. Oplag, Heath

Dokumentarer:

1) Sange, der ændrede verden – We Shall Overcome, 2010, DR2

Billeder, tekster og tabeller:

1) http://www.findingdulcinea.com/features/multi-day/virtual-tourist/4-birmingham-alabama.html,
besøgt d. 16/12 kl. 17:48
2) http://www.nber.org/chapters/c4374.pdf, besøgt d. 15/12 14:56
3) http://www.bobdylan.com/us/songs/times-they-are-changin, besøgt d. 12/12 kl. 16:17

Internetsider:

1) http://www.historyofinformation.com/expanded.php?id=3164, besøgt d. 17/12 22:23
2) http://www.lyricsfreak.com/v/various+artists/we+shall+overcome_html, besøgt d.
10/12 kl. 12:33

Musik

1) https://open.spotify.com/track/52vA3CYKZqZVdQnzRrdZt6

Side 23

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

23

Bilag 1 – Node til Bob Dylan’s “The Times They Are A Changin” (1964) [30]

30

The Difinitive Dylan Songbook, Don Giller and Ed Lozano, 2001, 1. Udgave 1. Oplag, Amsco Publications s. 668

Side 24

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

24

Bilag 2 – Tekst til Bob Dylan’s “The Times They Are A-Changin” (1964)^{31}

31

http://www.bobdylan.com/us/songs/times-they-are-changin, besøgt d. 12/12 kl. 16:17

Side 25

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

25

Strofe 1:

Come gather ’round people

Wherever you roam

And admit that the waters

Around you have grown

And accept it that soon

You’ll be drenched to the bone

If your time to you is worth savin’

Then you better start swimmin’ or you’ll sink like a stone

For the times they are a-changin’

Strofe 2

Come writers and critics

Who prophesize with your pen

And keep your eyes wide

The chance won’t come again

And don’t speak too soon

For the wheel’s still in spin

And there’s no tellin’ who that it’s namin’

For the loser now will be later to win

For the times they are a-changin’

Strofe 3:

Come senators, congressmen

Side 26

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

26

Please heed the call

Don’t stand in the doorway

Don’t block up the hall

For he that gets hurt

Will be he who has stalled

There’s a battle outside and it is ragin’

It’ll soon shake your windows and rattle your walls

For the times they are a-changin’

Strofe 4:

Come mothers and fathers

Throughout the land

And don’t criticize

What you can’t understand

Your sons and your daughters

Are beyond your command

Your old road is rapidly agin’

Please get out of the new one if you can’t lend your hand

For the times they are a-changin’

Strofe 5:

The line it is drawn

The curse it is cast

Side 27

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

27

The slow one now

Will later be fast

As the present now

Will later be past

The order is rapidly fadin’

And the first one now will later be last

For the times they are a-changin’

Bilag 3 – Soundboxmodel for ”The Times They Are A-Changin” (1964)

Forfra

Side 28

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

28

Oppefra

Side 29

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

29

Bilag 4

                               32
Tabel 1 – Føderale og militære udgifter

Tabel 2 – vækst i den offentlige sektor^{33}

32

Svendsen og Vangdrup, s. 88

33

Svendsen og Vangdrup, s. 89

Side 30

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

30

Bilag 5

Tabel 3 - Forhold i indkomst mellem sorte (+ andre racer) og hvide^{34}

34

http://www.nber.org/chapters/c4374.pdf, besøgt d. 15/12 14:56

Side 31

[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015

Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK

31

Bilag 6 – Billede fra en demonstration i Birmingham, Alabama 1963^{35}

am,

35

http://www.findingdulcinea.com/features/multi-day/virtual-tourist/4-birmingham-alabama.html, besøgt d. 16/12

kl. 17:48