SRP om Vesten og Islam og konflikter i den moderne tid

Side 1

[navn fjernet], SRP. Vesten og Islam, Fag. Historie og Samfundsfag. Københavns åbne gymnasium

1

Indholdsfortegnelse

Abstract………………………………………………………………………………………..2

Indledning……………………………………………………………………………………...2

1. Redegørelse for Samuel Huntingtons teori, samt de to internationale politiske teorier Realisme og idealisme…………………………………………………………………3

1.1 Huntington og civilisationernes sammenstød……………………………....................3,4

1.2 Årsagen til et sammenstød af civilisationer………………………………………4,5,6,7

1.3 De otte civilisationer………………………………………………………………….7,8

1.4 En verden ifølge Realisme og Idealisme……………………………………….8,9,10,11

2. Analyse, med udgangspunkt i teorierne fra redegørelsen, en kildekritisk analyse af

George W. Bush´ tale og Osama Bin Ladens efterfølgende udtalelse, samt deres fremstillinger af årsagerne til terrorangrebet på World Trade Center…………....11

2.1 Kildekritisk analyse af George W. Bush og Osama Bin Ladens tale……..11,12,13,14,15

2.2 Årsagen til 9/11………………………………………………………………….15,16,17

2.3 Delkonklusion………………………………………………………………………17,18

3. Vurdering af troværdigheden hos de to udlægninger, samt diskussion om hvorvidt

Huntingtons teori kan bruges til at forstå forholdet mellem Vesten og islam efter 2001 med fokus på USA´s rolle………………………………………………………………18

3.1 En konflikt, to forskellige udlægninger………………………………………………18,19

3.2 Huntingtons teori i forhold til den eskalerende situation efter 2001………………19,20,21 Konklusion…………………………………………………………………………………..21

Litteraturliste……………………………………………………………………........22,23,24

Side 2

[navn fjernet], SRP. Vesten og Islam, Fag. Historie og Samfundsfag. Københavns åbne gymnasium

2

Abstract.

Since the attack on World Trade Center in 2001, the western civilization has been witness to many attacks in middle of the big cities in Europe. Here many hundreds of civilians have been killed. The perpetrators behind those attacks belong to Islamic extremism groups, and their attacks against the western civilization have among other things the purpose to take revenge of their god and prophet.

The western and the Islamic World is getting closer to each other than ever before, because of the globalization and that have led us to many conflicts of cultural and religious character. The American professor Samuel P. Huntington wrote an article at the time after the end of the cold war, where he emphasized that the greatest and most violent conflicts in the future would be of cultural and religious character between the different civilizations. If you call him for fortuneteller, you will not go total wrong in the city, because of the fact that the world now is experiencing many confrontations in shape of bomb attacks in the western big cities, but also drone attacks in villages in the Middle east. These confrontations are related to culture and religion.

Indledning

Verden er et sted fyldt med konflikter, og vil altid være det, vil nogle mene. Mens andre er langt mere optimistiske, og tror på fremgang. Ikke desto mindre har vi her i den vestlige verden, de senere år været vidne til angreb, der direkte har været rettet i mod den vestlige verden, samtidig

med at medierne i stigende grad reporterer om konflikter rundt omkring i verden. Fra Boko Haram^{1}

                              2
i Nigeria til Islamisk Stat eller Daesh

i Mellemøsten over til miljø og økonomiske konflikter.

Overordnet ser det imidlertid ud til, at der de senere år har været et mønster i forhold til hvilke slags konflikter, der præger det internationale billede, og det er konflikten mellem islam og den vestlige verden. Siden angrebet på World Trade Center i 2001 er debatten om forholdet mellem islam og vesten eksploderet, og ikke uden grund, da der siden dette angreb har været foretaget adskillige andre angreb, som har været specifikt rettet imod den vestlige kultur og civilisation, og omvendt igen adskillige angreb rettet mod Den Islamiske Verden. De fleste husker terror angrebet på Charlie Hebdo, det franske satire magasin og ikke mindst angrebet i Paris hvor over 80 personer blev dræbt.

Samtidig bomber USA, Rusland, England, Frankrig og sågar Danmark^{3} mål i og omkring Syrien og

har været involveret i en lang krig i Afghanistan og vi har udkæmpet krige i det tidligere Irak og Libyen. Alt dette har ført til at debatten om Samuel Huntingtons teori fra 1993 om ”Civilisationernes Sammenstød” har været aktuelt som aldrig før, han pegede i en artikel på, at verdens civilisationer i den nærmeste fremtid ville stå over for et sammenstød, der ville resultere i voldelige konflikter, og med de mange sammenstød mellem islam og den vestlige verden i form af

1

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Afrika/Vestafrika/Boko_Haram

2

http://www.faktalink.dk/titelliste/islamisk-stat/iss-udbredelse-og-aktiviteter

3

http://www.faktalink.dk/titelliste/islamisk-stat/bekaempelsen-af-islamisk-stat

Side 3

[navn fjernet], SRP. Vesten og Islam, Fag. Historie og Samfundsfag. Københavns åbne gymnasium

3 angreb, som de vestlige regeringer definerer som terrorisme, og de angreb i Mellemøsten, som dele af den arabiske verden ser som terrorisme, har det for alvor givet liv til spørgsmålet om, hvorvidt vi er ved at opleve et civilisations sammenstød.

1. Redegørelse for Samuel Huntingtons teori, samt de to internationale politiske teorier Realisme og idealisme

1.1 Huntington og civilisationernes sammenstød.

Tiden under den kolde krig var en tid hvor verden var delt op i et Øst og et Vest som repræsenterede hver deres ideologiske holdning, og efter krigens afslutning var der mange, der kom med deres bud på hvordan eftertiden ville se ud i forhold til det politiske billede, heriblandt Samuel P. Huntington

som i modsætning til andre som fx Francis Fukyama^{4} pegede på, at det politiske billede ikke ville

forblive stabilt, tværtimod! Han mente at tiden hvor de store globale konflikter ville være baseret på ideologier var forbi, og at vi i stedet ville være vidne til det, som han kaldte for civilisationernes sammenstød. Med et civilisationsk sammenstød mente Huntington, at kultur og religion ville

                                                            5
komme til at være af afgørende betydning i forhold til fremtidige konflikter .

I sin bog ”Civilisationernes Sammenstød som udkom 3 år efter artiklen fra 1993 kom Huntington med en essentielt redegørelse af udviklingen af det globale konflikt mønster, som ifølge ham har ændret sig drastisk siden den Westfalske fred. I sin bog peger Huntington på, at de generelle konflikter i vesten omtrent 150 år efter fremkomsten af det moderne internationale system, udelukkende var et indeværende mellem monarker, prinser, kejsere, som i deres iver efter at udvide

                                                        6
deres bureaukratier og økonomiske indflydelse skabte nationalstaterne . Med den franske

revolution i slutningen af 1700 tallet var de grundlæggende konflikterne ifølge Huntington ikke længere mellem prinser og monarker, men imellem nationer, og dette konflikt mønster forsatte indtil slutningen på 1. verdenskrig, hvor den russiske revolution og reaktionerne derpå medførte at

                                                7
de grundlæggende konflikter tog udgangspunkt i ideologier .

Med afslutningen på den kolde krig mente Huntington til gengæld, at perioden, hvor de grundlæggende konflikter ville være ideologi baseret var forbi, og at man i tiden efter ville se flere store konflikter, der ville være kultur og religions baseret. Med sine egne ord kaldte Huntington det

4

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Politologi,_biografier/Francis_Fukuyama

5

Huntington – Civilisationernes sammenstød?

6

Huntington – Civilisationernes sammenstød? Side 14, linje 9

7

Huntington – Civilisationernes sammenstød? Side 14, linje 27

Side 4

[navn fjernet], SRP. Vesten og Islam, Fag. Historie og Samfundsfag. Københavns åbne gymnasium

4

                                                                       8
for et civilisationernes sammenstød, og han delte i sin artikel verden op i 8 civilisationer hvor han

pegede på, at de største og voldsomste konflikter ville ske imellem disse civilisationer og ikke inden for civilisationernes egne rammer.

I forhold til interne konflikter inden for civilisationernes egne rammer var Huntington af den

                                             9
opfattelse at konflikter og sammenstød godt kunne opstå

, men han pegede på den civilisatoriske identitet bliver vigtigere og vigtigere med tiden, og at verden overordnet set ville blive formet af

                                       10
interaktionerne mellem de 8 største civilisationer

og at samme årsag vil konflikterne inden for en civilisations egne rammer være af langt mindre betydning.

1.2 Årsagen til et sammenstød af civilisationer

Til spørgsmålet om, hvorfor at verden vil opleve det som Huntington definerede som et sammenstød mellem civilisationer peger han på flere årsager: Det første reelle og essentielle grundlag for at konflikterne i stigende grad vil opstå i mellem civilisationer, er at verdens civilisationer adskiller sig fra hinanden på 3 væsentlige punkter, kultur, sprog og ikke mindst

      11
religion . Som Huntington formulerede det ”mennesker fra forskellige civilisationer har

forskellige syn på forholdet mellem gud og mennesket, mellem individet og gruppen, borgeren og staten, forældrene og barnet, ægtemanden og hustruen, såvel som et forskelligartet syn på

                                                                  12
vigtigheden af rettigheder og ansvar, frihed og autoritet, samt lighed og hierarki”. Huntington

pegede altså på, at det er disse forskellige måder at håndtere synet på gud, familiestrukturen, samfundet og rettigheder der gør, at der vil opstå brud imellem de forskellige civilisationer.

Ydermere argumenterede han for, at disse forskelle skal ses som et resultat af århundredes historie,

                                     13
og at de ikke har i sinde at forsvinde foreløbigt

, samt at forskelle ikke nødvendigvis betyder konflikter, og at konflikter ikke nødvendigvis er lig med vold, men peger på, at igennem århundreder har forskelle mellem civilisationer været årsag til de længstvarende og mest voldelige

        14
konflikter , dog uden at nævne nogle konkrete eksempler.

8

Huntington – Civilisationernes sammenstød? Side 63

9

Huntington – Civilisationernes sammenstød? Side 41, linje 26

10

Huntington – Civilisationernes sammenstød? Side 18, linje 1

11

Huntington - Civilisationernes sammenstød – side 19, linje 3

12

Huntington – Civilisationernes sammenstød – side 19, linje 4

13

Huntington - Civilisationernes sammenstød – side 19, linje 13

14

Huntington – Civilisationernes sammenstød – side 19, linje, linje 16

Side 5

[navn fjernet], SRP. Vesten og Islam, Fag. Historie og Samfundsfag. Københavns åbne gymnasium

5

En anden vigtig ting som han peger på i sin argumentation af hvordan verden vil møde et

                                                 15
sammenstød mellem civilisationer, er at verden bliver mindre

. Forstået på den måde at globaliseringen for længst har taget form, og at udvekslingen mellem mennesker fra forskellige civilisationer vokser, og at denne forøgede udveksling er med til at forstærke den civilisatoriske bevidsthed, og opmærksomheden på forskelle og lighederne mellem civilisationer, som Huntington

                  16
selv har formuleret det . I sin bog kommer han i forlængelse af denne påstand med følgende

eksempel ” Nordafrikansk immigration til Frankrig skaber fjendtlighed blandt franskmænd og samtidig en øget modtagelighed over for immigration af ”gode” europæiske, katolske polakker.

Amerikaner reagere langt mere negativt over for japanske investeringer end over for investeringer

fra Canada eller europæiske lande”^{17} Denne forklaring på et civilisatorisk sammenstød skal

selvfølgelig ses i forlængelse af den første forklaring med kulturelle og religiøse årsager som grundlag for en konflikt, og hvis man i forlængelse af Huntingtons eksempel med Frankrigs syn på ”de gode” katolske polakker skal redegøre, for hvad det er han egentlig mener, så skal det forstås at verdens civilisationer ifølge Huntington har en tendens til at være mere venligsindet overfor folk inden for ens egen civilisation end folk uden for denne, fordi de deler visse fællesstræk angående kultur.

Som 3 årsag kommer Huntington ind på at den økonomiske modernisering og de sociale forandringer, som verden ifølge ham har været vidne til, er med til få folk over hele verden fjernet

                                                     18
fra deres gamle lokalforankrede identiteter som han selv kalder det

. Han påpeger samtidig at nationalstaterne, som var årsag til de største konflikter før den russiske revolution af samme årsag er ved at blive svækket, grundet at folk som et resultat af globaliseringen og fremkomsten af et mere

                                                                        19
globalt samfund har sværere ved at identificere sig selv ud fra nationalstaten end tidligere . Dette

har ifølge Huntington skabt et tomrum, hvor religionen har formået at rykke ind i et forsøg på at udfylde dette, og som han mener kommer til udtryk i form af bevægelser, der betegnes som fundamentalistiske. Han citerer således ” Sådanne bevægelser kan findes inden for vestlig kristendom, jødedom, buddhisme og hinduisme, såvel inden for islam. I de fleste lande og i de fleste religioner er de, der er aktive i de fundamentalistiske bevægelser, unge, universitetsuddannede,

15

Huntington – Civilisationernes sammenstød – side 19, linje 22

16

Huntington – Civilisationernes sammenstød – side 19 linje, linje 24

17

Huntington – Civilisationernes sammenstød – side 19, linje 28

18

Huntington – Civilisationernes sammenstød – side 20, linje 16

19

Huntington – Civilisationernes sammenstød – side 20, linje 19

Side 6

[navn fjernet], SRP. Vesten og Islam, Fag. Historie og Samfundsfag. Københavns åbne gymnasium

6

                                               20
middelklasse- faglærte, professionelle og forretningsfolk. ”

Huntington mener altså, at vi er vidne til en afsekulariseringeren af verdenssamfundet, og som var en af de herskende sociale faktorer der

                                21
prægede sidste del af det 20 århundrede.

Han kalder det for religionens genkomst.

                                                                         22
Huntington nævner flere gange i sin bog, at den civilisatoriske bevidsthed bliver forstærket når

han skal forklare hvorfor han mener, at et civilisations sammenstød er nært forestående. Som den fjerde årsag, kommer han også ind på den civilisatoriske bevidsthed, og han peger på, at den som resultat af den dobbelte rolle vesten besidder, vil blive forstærket. Som fjerde årsag til et civilisations sammenstød nævner han vestens dominans, som en faktor der har medført, at ikke-vestlige civilisationer prøver at finde tilbage til dets rødder. Han citerer således ” Man hører i stigende grad om tendenser til en venden sig mod det indre og til ”asiatisering” i Japan, om afslutningen på Nehrus arv og ”hinduiseringen” i Indien, om de fejlslagne vestlige ideer om socialisme og nationalisme og derfor ”re-islamismering” i Mellemøsten og sidst debatten om

                                               23
vestliggørelse versus ”russificering” i Boris Jeltsins land”.

Han peger i retning at de 7 resterende civilisationer som en slags modreaktion på vesten dominans vil forsøge at, og har ønsket om at forme verden efter ikke vestlige værdier.

Huntington peger altså på, af at vesten selv bærer en del af skylden for denne modreaktion der

                                                     24
ifølge ham har resulteret i at verden er ved at blive afsekulariseret,

som er endnu et resultat af de ikke vestlige civilisationernes forsøg på at finde tilbage til deres oprindelige identitet i form af dets rødder.

Som sidste bevæggrund argumenterer Huntington for at de kulturelle forskelle og kendetegn er særdeles mindre foranderlige end politiske og økonomiske, og af den grund er de også sværere at

promittere og opløse som han selv formulere det^{25}. Han nævner således dette eksempel ” I det

tidligere Sovjet kan kommunister blive demokrater, de rige kan blive de fattige og de fattige de rige,

20

Huntington – Civilisationernes sammenstød – side 20, linje 23

21

Huntington – Civilisationernes sammenstød – side 21, linje 1

22

Huntington – Civilisationernes sammenstød – side 21, linje 7

23

Huntington – Civilisationernes sammenstød – side 21, linje 14

24

Huntington – Civilisationernes sammenstød – side 20, linje 30

25

Huntington – Civilisationernes sammenstød – side 22, linje 10

Side 7

[navn fjernet], SRP. Vesten og Islam, Fag. Historie og Samfundsfag. Københavns åbne gymnasium

7 men russere kan ikke blive estere og aserbajdsjanere kan ikke blive armeniere. I klassekonflikter og ideologiske konflikter var kernespørgsmålet: ”hvilken side holder du med? ” Man kunne vælge og skifte, og man valgte og skiftede, side. I konflikter mellem civilisationer er spørgsmålet: ”hvad er

du”^{26} Han siger med andre ord at kulturen, som han mener er, en grundstene for konflikter mellem

civilisationer, fylder sådan en grad hos individet, at den altid vil komme før politiske og ideologiske holdninger, og mennesket således har en tendens til søge mod folk med lignende kulturelle fællesstræk. Desuden peger han på, at her står religionen som en endnu stærkere skille linje end kulturen og argumentere for at en person kan være halvt arabisk og halvt fransk, men ikke halvt

katolik og halvt muslim^{27}.

1.3 De otte civilisationer

Til diskussionen om hvor mange civilisationer verden er delt op i, og hvordan de indbyrdes forhold ser ud, har Huntington skabt en figur som kan bruges til at vise hvor anstrengt eller ikke anstrengt

                                               28
forholdet er indbyrdes mellem de forskellige civilisationer .

Figuren illustrerer at der er 8 forskellige civilisationer og deres indbyrdes forhold.

26

Huntington – Civilisationernes sammenstød – side 22, linje 18

27

Huntington – Civilisationernes sammenstød – side 22, linje 28

28

Huntington – Civilisationernes sammenstød – side 63

Side 8

[navn fjernet], SRP. Vesten og Islam, Fag. Historie og Samfundsfag. Københavns åbne gymnasium

8

Til figuren skal der tilføjes, at desto tykkere stregen er, desto mere anstrengt er forholdet mellem de forskellige civilisationer ifølge Huntington.

Hvis man kort tager et kig på Huntingtons figur så er det værd at bemærke den islamiske civilisation stort set, med undtagelse af den konfusianske eller sinic, som den hedder på engelsk, har et forholdsvis anstrengt forhold til de andre civilisationer. Inddrager man en af Huntingtons årsager til at civilisationerne vil støde sammen i form af religion og kultur, så skal det bemærkes at de civilisationer, der i større omfang har ligheder tilfælles i form af religion, og kultur har et mindre anstrengt forhold end dem der ingen ligheder har. Dette vil i så fald forklare, hvorfor at den islamiske civilisation har et anstrengt forhold til samtlige civilisationer, med undtagelse af den konfutsianske der ligesom den islamiske også har tilbøjelighed at have Allah som gud. Ligesom den islamiske civilisation har det mindst anstrengte forhold til en civilisation der deler visse ligheder i form af religion, har vesten også det mindst anstrengte forhold til de civilisationer, hvor der er flest ligheder at finde, bl.a. i form af religion. Som man kan se har den vestlige verden ifølge figuren et forholdsvis afspændt forhold til den Latinamerikanske civilisation, der ligesom den vestlige også

                                                  29
har kristendommen som den overordnede og officielle religion .

1.4 En verden ifølge realisme og idealisme

I forhold til international politik er der flere væsentlige teorier, der er relevante for at kunne forstå Huntingtons teori om at civilisationerne vil støde sammen, og at det vil resulterer i de største og voldeligste konflikter. Der er to hovedretninger: Realisme og idealisme. Både realisme og idealisme synes at spille de væsentligste roller i forhold til spørgsmålet om, hvordan verdensbilledet ville se ud efter den kolde krig, hvor Huntingtons teori er fra. Sætningerne ”at se verden som den er og ikke som den bør være” og at historien gentager sig selv” hænger meget godt overens med den

                                                    30
realistiske tankegang, hvor man peger på at historien er cirkulær,

altså er noget sket en gang, så vil det højst sandsynligt ske igen. Et eksempel på dette kan være globale konflikter, hvor en realist er af den holdning at krige og konflikter ikke kan undgås, fordi der vil altid opstå gnidningerne mellem

                                                                              31
de forskellige stater. Idet de alle har forskellige interesser, og altid vil fokusere på egen sikkerhed .

29

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Syd-

_og_Mellemamerika/Sydamerika/Latinamerika/Latinamerika_(Religion), linje 1
30

http://demokratiet.weebly.com/politik-paring-den-internationale-scene.html, linje 13

31

Systime – international politik – 1.6, fire teoretiske teorier. Realismen, linje 18

Side 9

[navn fjernet], SRP. Vesten og Islam, Fag. Historie og Samfundsfag. Københavns åbne gymnasium

9

Som forklaring på hvorfor at verdenssamfundet ikke vil bryde ud i total kaos, fokuserer en realist på magtbalancen i det internationale system da realismen peger på at staternes sikkerhed og indflydelse

                               32
bliver bestemt af deres magtressourcer,

hvilket først og fremmest indebærer dets militære styrke.

Af mangel på en central autoritet som kan garantere staternes sikkerhed over for hinanden vil staterne blive påtvunget i en situationen hvor de vil frygte hinandens intentioner og af den grund opveje hinanden ved hjælp af militær oprustning og dannelse af alliancer. Dette kan ifølge

                                  33
realismen forårsage et sikkerhedsdilemma hvor begge de involverede partner kan komme til at

virke mere truende på modparten i et forsøg på at sikre sig selv.

Realismen ser med andre ord på international politik som magtpolitik, og tager udgangspunkt i de strukturer og mekanismer, som der er forbundet med international politik, og peger altså på at staterne altid vil være i konkurrence med hinanden, og af samme årsag vil globale konflikter være sværere at undgå.

Nedenstående figur viser, hvordan realismen i forhold til international politik vil forklare staternes adfærd, og som figuren viser, er det ifølge realismen uorden og lovløshed i form af anarki, samt verdenssamfundets magtfordeling der i stigende grad påvirker, hvordan de enkelte stater vælger at reagere overfor hinanden.

32

Systime – International politik – 1.6, fire teoretiske teorier. Realismen, linje 8

33

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_politik_og_organisationer/sikkerhed
spolitik/sikkerhedspolitik_(Sikkerhedsdilemmaet)

Side 10

[navn fjernet], SRP. Vesten og Islam, Fag. Historie og Samfundsfag. Københavns åbne gymnasium

10

34

Hvor man som realist forholder sig til at man prøver at se verden som den er, og ikke som den bør

                                                      35
være, og man altså fokusere på magtbalancen i international politik,

så vil en idealist prøve at

                                     36
forstå verden ved at se den som den bør være,

og ikke som den er. Idealismen tager altså udgangspunkt i et mindre pessimistisk synspunkt i forhold til international politik og i modsætning til realismen, så vil en idealist argumentere for at et stærkt demokrati og samarbejde mellem de forskellige stater vil føre til fremgang. og at verden på den måde ville være i stand til at undgå

                          37
blodige og indbyrdes konflikter.

Man kan dele idealismen op i de 3 grundforestillinger, troen på fremskridtet, troen på fornuften hos det enkelte individ, samt troen på demokratiet som de bærende elementer i samfundet. Idealismen peger altså på, at verden og dets samfund gennemgår en udvikling i en positiv retning og på denne front står i total kontrast til realismen, som peger på at historien altid vil gentage sig selv grundet forskellige interesser hos de forskellige stater. Netop på dette punkt peger idealismen på at staterne ikke nødvendigvis behøver at handle ud fra selviske egeninteresser, men i stedet handle ud for at

komme hele verdenssamfundet til gode.^{38} Et eksempel på dette er at man som idealist vil prøve at

argumentere for, at det vil skabe fremskridt i den internationale politik ved at staterne forsøger at være mindre nationale, og i stedet mere samarbejdsvillige overfor globale problemer som ikke nødvendigvis direkte gavner den enkelte stat selv at løse. Liberalismen som er en af de 3 grundforestillinger inden for idealismen, argumentere for at den gensidige afhængighed som staterne har over for hinanden, vil bevirke at det på længere sigt vil blive for dyrt at føre krig og på

                                 39
den front vil staterne i stedet samarbejde.

Idealismen peger i retning af, at verden vil gennemgå en historisk udvikling, som vil foregå i en

                                                   40
positiv retning. Der er altså tale om en lineær historieopfattelse

hvor samfundet som helhed vil være i stand til at lære af sine fejl, og på denne måde formå at producere fremgang i den

34

Systime –International politik – 1.6, Fire teoretiske teorier, figur 1.6.1

35

Systime – International politik – 1.6, Fire teoretiske teorier, realismen, linje 13

36

https://da.wikipedia.org/wiki/Idealisme_(international_politik)

37

http://demokratiet.weebly.com/politik-paring-den-internationale-scene.html

38

Systime – International politik – 1.6, Fire teoretiske teorier, liberalismen

39

Systime – International politik – 1.6, Fire teoretiske teorier, liberalismen, linje 11

40

http://demokratiet.weebly.com/politik-paring-den-internationale-scene.html, linje 6

Side 11

[navn fjernet], SRP. Vesten og Islam, Fag. Historie og Samfundsfag. Københavns åbne gymnasium

11

                                         41
internationale politik i stedet for krig og konflikter.

Som nedenstående figur viser, vil en verden med anarki betyde en lille grad af fred i verden, hvorefter at faktorer som demokrati, fornuft, oplysning og selvstændighed begynder at spille en rolle og at en dannelse af et regime vil opstå, hvorved at graden af fred vil øges. Dernæst vil kollektiv sikkerhed og sikkerhedsfællesskaber opstå og graden af fred i verdenssamfundet vil have nået dets umiddelbare top.

2 . Analyse, med udgangspunkt i teorierne fra redegørelsen, en kildekritisk analyse af George W. Bush´ tale og Osama Bin Ladens efterfølgende udtalelse, samt deres fremstillinger af årsagerne til terrorangrebet på World Trade Center.

2.1 Kildekritisk analyse af George W. Bush´ og Osama Bin Ladens tale.

I det efterfølgende vil jeg se på 2 dokumenter, den tale Georg W. Bush afholdte i forbindelse med World Trade Center angrebet og den tale Osama Bin Laden holdt som reaktion derpå. De to

dokumenter må opfattes som værende ”primær” kilder^{42} til at forstå den politik og de synspunkter

som lederen af USA og Al-Qaeda havde på tidspunktet. De er ikke nødvendigvis primær kilder til at forstå hovedårsagen til konflikten, eller hvorfor den er opstået. Ingen af talerne er opstået ud af den blå luft eller sandsynligvis blot nedskrevet af talerne selv, men er et resultat af en velovervejet

41

http://www.charlesstrohmer.com/international-relations/international-relations-101/realism-idealism/all/1/, afsnit om

“A classic idealist foreign policy”
42

http://historiebutik.saxo.ku.dk/kildekritik/kildekritikkens_ordbog/

Side 12

[navn fjernet], SRP. Vesten og Islam, Fag. Historie og Samfundsfag. Københavns åbne gymnasium

12 gennemtænkning af mål og midler. Georg W. Bush’ tale er et middel til at forstå i hvilken retning amerikansk udenrigspolitik bevæger sig, i hvert fald, så længe Bush selv er præsident, men man skal forstå at, Bush også taler på vegne af det Republikanske Parti, og amerikanske militær interesser. Der findes et officielt dokument ”Rebuilding the United States Defence for the 2100th century, hvor man specifik efterlyser et geopolitiks event a la Pearl Habor for at få befolkningens opbakning. Nuvel her er det så, og talen er derfor rettet lige så meget mod det amerikanske folk som Osama Bin Laden, idet man ønsker en mobilisering af ”folkeånden”. Osama Bin Laden taler ind i samme kontekst, han taler til sine tilhængere, men derudover også til de, der i den amerikanske befolkning måske kunne lade sig omvende. Dokumenterne er begge officielle, men Bin Laden Talen er ikke verificeret, som rent faktisk at være Bin Laden, idet talen er udsendt på lydbånd, som kunne være korrigeret, eller hvoraf dele måske ikke er gengivet korrekt. Bush talen er derfor den mest pålidelige kilde.

Efter angrebet på World Trade Center holdt den daværende præsident for U.S.A. George W. Bush

                                                                  43
den forventede tale der ville komme som reaktion på at U.S.A. var blevet angrebet . Selve talen

hvori han af flere gange nævner angrebet som terrorisme, er højst sandsynligt ikke skrevet af Bush, men af en masse rådgivere, som der har været inde over i forhold til hvad talen præcis skulle indeholde. Dette er værd at tage med i betragtning da en tale som denne, udover at ligge fokus på den begivenhed den er skrevet til, også har det formål, at kunne bruges til andre begivenheder i fremtiden. fx angående brug af diskurs og tekstindhold, som for eksempel lægger op til et kommende præsidentvalg. Der lægges ikke skjul på i talen, at George W. Bush prøver at skabe et ”os og dem” forhold, som han prøver at videre sende til den amerikanske befolkning som bl.a.

kommer til udtryk i den følgende formuleret sætning ”Den 11.september begik fjender af friheden

en krigshandling mod vort land”.^{44} George W. Bush bruger med denne sætning begrebet frihed, som

noget af det første i indledning til talen, for allerede der, at skabe et os og dem. Frihed er jo i sig selv et svært definér bart begreb. Men der hersker ingen tvivl om at på grund af kulturelle og religiøse forskelle, så er den frihed der hersker i vesten, langt fra, og meget anderledes end den man finder i Mellemøsten, og andre steder i verden. Vi i den vestlige verden har måske i stigende grad svært ved at forstå hvordan man i et samfund som det arabiske og islamske fx kan tillade sig at gøre

                                                                    45
det til et påbud,at kvinder skal bære tørklæde eller endda dække hele deres ansigt til. I den vestlige

43

Bilag 1

44

Bilag 1, linje 1

45

http://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-islam/kravet-om-b%C3%A6re-t%C3%B8rkl%C3%A6der-og-kvinders-

rettigheder

Side 13

[navn fjernet], SRP. Vesten og Islam, Fag. Historie og Samfundsfag. Københavns åbne gymnasium

13 verden er dette fænomen, så langt fra vores definition af frihed, og det er derfor ikke helt bemærkelsesværdigt at Bush netop bruger netop frihedsbegrebet til at skabe et os og dem forhold hos den enkelte amerikaner. Også fordi frihed er et centralt begreb i amerikansk selvforståelse, U.S.A. er jo ”home of the free and the brave” og den amerikanske frihedskrig spiller en rolle i U.S.A. på linje med den franske revolution.

Man kan med andre ord pege på at formålet med talen altså er som allerede nævnt, at forsøge at skabe et os og dem forhold, og på den måde intensivere konflikten i endnu en større grad, end den oprindeligt vil have været. Ved bl.a. også at bruge et andet centralt begreb i talen. Nemlig terrorisme

                                               46
som han af flere omgange omtaler Al-Qaeda som værende,

og netop ved at inddrage disse 2 begreber som terrorisme og frihed formår George W. Bush i et større omfang også at skabe et sammenhold hos den amerikanske befolkning,som også ud fra talen må fortolkes, at være hele hans hensigt. Han bruger netop disse centrale elementer, som de fleste amerikanere kan referer til på både godt og ondt, når han for eksempel formulere sig på følgende vis ”Disse terrorister dræber

ikke kun for at dræbe, men for at omvælte og ødelægge en livsform”^{47}. Altså ”The American Way of

Life.” I sit forsøg på at skabe et os og dem bevidsthed hos sine modtagere, kommer han altså ind på det centrale element som konflikten i manges øjne i virkeligheden handler om, de kulturelle og religiøse forskelle.

Som en efterfølgende reaktion på angrebet og George W. Bush tale skulle Osama Bin laden, den daværende leder af Al-Qaeda have kommet med en udtalelse som blev udsendt på de arabiske

                                48
satellitkanaler Al-Arabiya og Al-Jazeera hvori han peger på årsagen til angrebet på World Trade

Center.

Osama Bin Laden ligger i sin udtalelse vægt på at U.S.A selv er skyld i angrebet, og at det skal ses som en hævn reaktion, og som han selv formulere det ”Reaktioner sker på samme niveau som den originale handling. Vore handlinger er dermed reaktioner på jeres handlinger, som repræsenteret

                                                                  49
ved jeres destruktion og mord på vore slægtninge i Afghanistan, Irak og Palæstina ” og benytter af

samme lejlighed, muligheden for at få sine budskaber igennem til sine lytter, som i dette tilfælde må formodes at være arabere, og andre med samme kulturelle og religiøse holdninger. Han nævner

46

Bilag 1, linje 35 og linje 1 ved andet afsnit

47

Bilag 1, andet afsnit, linje 12

48

Bilag 2

49

Bilag 2 – side 1, linje 18

Side 14

[navn fjernet], SRP. Vesten og Islam, Fag. Historie og Samfundsfag. Københavns åbne gymnasium

14

                        50
flere gange gud i sin udtalelse,

og bruger ham også til at retfærdiggøre angrebet på U.S.A., og man kan ud fra det påpege, at han ved hjælp af religionen forsøger at skabe et ”os og dem” forhold, præcis som George Bush gør i sin tale, og man kan ligeledes påpege, at de begge gør direkte eller indirekte gøre brug af kulturen som det centrale skillepunkt i os og dem forholdet, men hvor George

                                                                         51
W. Bush i sin tale ligger mere vægt på selve kulturen og begreber som frihed og demokrati, så er

det i større grad religionen, som skal ses som en skillelinje i os, og dem forholdet hos Osama Bin Laden.

Taget i betragtning af at udtalelsen som formodes at være af Osama Bin Laden er et lydbånd og at det ikke kan bekræftes, men kun formodes at være ham, er det en nødvendighed at stille spørgsmålstegn med ægtheden og gyldigheden af bilaget. Men med antagelse af det er Osama Bin Laden virker indholdet også forholdsvis troværdigt, da udtalelsen netop har til formål at være en

modreaktion på U.S.A. Begge taler/udtalelser har altså til formål at bruge kulturen og selvfølgelig

religionen, som den afgørende faktor i os og dem forholdet og netop os og dem forholdet har det centrale mål at samle modtagerne og forsøge at gøre os opmærksomme på den fare de hver i sær mener, der er til stede.

Udover at begge partner i deres taler, har valgt at fokusere på kulturen og religionen som den afgørende faktor for en konflikt, så gør både George W. Bush og Osama Bin Laden brug af begrebet

        52
terrorisme og det er stort begreb at bruge, fordi det er yderst vanskeligt at definere, men det er

essentielt at være opmærksom på, at der i begge taler, ligges vægt på at terrorismen bruges som undskyldning for at være berettiget til at angribe modparten. Som det kommer til udtryk i George W. Bushs tale ” De hader vore frihed, vores religionsfrihed, vores talefrihed, vores frihed til at

stemme og til at forsamle sig og være uenige”^{53} og det allerede inddragede citat ”Disse terrorister
dræbe ikke kun for at dræbe, men for at omvælte og ødelægge en livsform”^{54} George W. Bush

bruger sin tale den vestlige kultur i form af demokrati og religionsfrihed til at være berettiget til at

                                                                             55
kalde Al-Qaeda og dets tilhængere for terrorister, fordi de ifølge talen er fjender af disse værdier .

50

Bilag 2 – side 1, linje 1, linje 4, linje 22. side 2, linje 11

51

Bilag 1 – side 1, afsnit 1, linje 1. afsnit 2, linje 1.

52

Bilag 1 – side 1, afsnit 2, linje 12.

53

Bilag 1 - side 1, afsnit 2, linje 1

54

Bilag 1 – side, afsnit 2, linje 12

55

Bilag 1 – side 1, afsnit 1, linje 1 - afsnit 2, linje 1 og 7

Side 15

[navn fjernet], SRP. Vesten og Islam, Fag. Historie og Samfundsfag. Københavns åbne gymnasium

15

Han siger endvidere at U.S.A vil stille alles dets ressourcer til rådighed i form af både militære og

                                     56
diplomatiske for at bekæmpe disse terrorister,

og siger således at ”dette er en civilisationernes

kamp^{57} ”. Der kan derfor peges på at George W. Bush i sin tale argumentere for at da Al-Qaeda truer

de vestlige værdier i form af vores kultur, er vi berettiget til at angribe dem, og som allerede nævnt, at kalde dem for terrorister. Der kan peges i retning af at, han bruger terrorismen som en slags dækning for kulturen, som hovedårsag til at dele verden op i et os dem forhold, og det samme gør Osama bin Laden, hvor han dog i større grad bruger religionen mere end kulturen som hovedårsag.

Med inddragelse af de 2 politiske teorier fra redegørelsen, er det værd at bemærke at hvis man

stiller de 2 forskellige taler/udtalelser op ved siden af hinanden, kan det ses at de hver i sær

repræsenterer deres politiske teori. Osama Bin Laden nævner i sin udtalelse at våben hvile er en

mulighed^{58}, mod forventning om, at U.S.A trækker deres soldater ud af det, som Al-Qaeda definerer

som deres land. I modsætning til Osama Bin Laden, så nævner George W. Bush ikke noget om våben hvile, men taler kun om krig og gengældelse, som en mulighed for at komme den konflikt som han betegner som et civilisationernes sammenstød til livs. Det kan derfor peges på at George W. Bush i sin tale i større grad er fortaler for realismen, da det klart kommer til udtryk, at han ser krig som den umiddelbare eneste løsning, hvorimod at Osama Bin Laden der antyder muligheden for en potentiel våbenhvile i langt større rent teoretisk læner sig op ad idealismen.

2.2 Årsagen til 9/11

Med inddragelse af de to aktører holdninger i forhold til, hvorfor angrebet på World Trade Center fandt sted, er det væsentligt at notere sig, og som allerede nævnt, at begge partnere peger i retning af, at kulturelle og religiøse årsager har været med til at bevirke angrebet. Kigger man på hvordan George W. Bush i sin tale fremstiller angrebet, og dets årsag, så referer han som nævnt i flere omgange til at Al-Qaeda, og andre islamiske ekstremister er modstandere af det vestlige demokrati

56

Bilag 1 – side 1, afsnit 2, linje 35

57

Bilag 1 – side 1, afsnit 3, linje 15

58

Bilag 2 – side 2, linje 13

Side 16

[navn fjernet], SRP. Vesten og Islam, Fag. Historie og Samfundsfag. Københavns åbne gymnasium

16

og frihed^{59} og den retorik holder han hele vejen igennem hans. Angrebet skal altså ifølge George W.

Bush forstås og ses som reaktion på de vestlige værdier, som han mener at islamiske ekstremister

                                                               60
har i sinde at ændre, grundet ifølge ham, deres ekstremistiske verdensholdning. Et interessant

indlæg og antagelse, men det væsentlige spørgsmål til hans argumentation er vel, om verden ikke er stor nok til, at der kan leve flere folkeslag og civilisationer uden at konflikter nødvendigvis behøver at forekomme. I denne situation kommer Huntington og hans teori om et sammenstød mellem civilisationer meget godt til udtryk, han argumentere for, at bl.a. som resultat af, at verden bliver mindre på grund globaliseringen, så er det svært at undgå disse konflikter, netop fordi religionen og

                                              61
kulturen er af så stor betydningen for det enkelte individ.

Man kan derfor pege på at George W.

Bush fremstilling af årsagen til selve angrebet stemmer meget godt overens med den teori som Huntington formuleret 8 år tidligere.

Men det helt centrale og essentielle spørgsmål er om han også har ret, i sine antagelser når George W. Bush i sin tale, fremstiller årsagen til angrebet som kultur og religions baseret. Ifølge bilag 2 hvor Osama Bin Laden ytrer sin mening tager George W. Bush i store træk, gevaldigt fejl. Osama Bin Laden er af den opfattelse, at angrebet skal ses som en reaktion på USA’s rolle i forhold til Palæstina og drabet på den åndelige leder af Hamas Sheikh Ahmad Yassin og mordene på de

                                               62
islamske slægtninge i Afghanistan, Irak og netop Palæstina

. Han nævner således følgende sætning ”Når det er sagt, vil jeg gerne tilføje, at stemplingen af os og vore handlinger som

                                                    63
terrorisme også er en beskrivelse af jer selv og jeres handlinger”

Altså en understregelse af, at han forholder sig kritisk overfor USA’s egen rolle, og at han mener, at ansvaret for angrebet ligger hos U.S.A selv, da U.S.A. ifølge Osama Bin Laden har dræbt snesevis af uskyldige mennesker i Mellemøsten, og at Al-Qaeda derfor har handlet ud fra det faktum at de har set U.S.A som

                                                                            64
krigsfjender, og angrebet derfor skal ses som et hævn/krigsangreb og ikke som et terror angreb.

Dog et det vigtigt af betydning at nævne i forhold til USA’s opfattelse, samt Huntingtons teori at Osama Bin Laden i sin udtalelse har formulerede følgende sætning ” Vi lover gud, at vi vil straffe

                                        65
Amerika for det, der skete ham, Guds vilje vil ske”

. Altså at selvom at han i første omgang, peger

59

Bilag 1 – side 1, afsnit 2, linje 1 og 12

60

Bilag 1 – side 1, afsnit 1, linje 35

61

Huntington – Civilisationernes sammenstød - side 17, linje 23 og side 22, linje 11

62

Bilag 2 – side 1, linje 18

63

Bilag 2 – side 1, linje 16

64

Bilag 2 – side 1, linje 12 ”Det, der skete den 11. september (2001) og den 11 marts (Madris-togbomberne), er jeres

egen ´vare´ der blev sendt retur til jer”
65

Bilag 2 – side 1, linje 22

Side 17

[navn fjernet], SRP. Vesten og Islam, Fag. Historie og Samfundsfag. Københavns åbne gymnasium

17 på årsagen til angrebet på World Trade Center, som en modreaktion på USA’s krigsførelse i Mellemøsten, så nævner han også gud som årsag, og man kan sige, at selvom han ikke direkte prædiker død over folk med en anden religiøs overbevisning end sin egen, eller siger, at angrebet skal ses som en hævn mod folk af anden kulturel baggrund end muslimsk, så kan det fortolkes som at han måske selv er af den opfattelse, at angrebet også skal ses i lyset af religiøse og kulturelle årsager, selvom han ikke direkte nævner det. Det kan også være en retorik, som er rettet mod religiøse tilhængere.

Noget som er endnu mere vigtigt af betydning, er at man også stiller spørgsmålstegn ved USA i forhold til de angreb, som Osama Bin Laden påpeger, de har udført i mod hans folk. Som jeg skrev tidligere, så var angrebets årsag ifølge Osama Bin Laden ikke kun decideret kultur præget, men det skulle også ses som hævn for U.S.A.s rolle i Mellemøsten, og her er det netop vigtigt, at man stiller spørgsmålstegn ved, hvilke interessere U.S.A egentlig har i Mellemøsten? Her vil nogle selvfølgelig og forståeligt nok pege på, at det i første omgang er økonomiske interesserer der får USA til at

blande sig i de ting der sker i Mellemøsten^{66}. Men andre vil med udgangspunkt i den politiske
teori, ”Den Engelske Skole”^{67} også argumentere for, at det er faktisk er af kulturelle årsager er, at
USA, bl.a. bomber og blander sig militært i bestemte områder i Mellemøsten^{68}. Den Engelske

Skole læner sig op ad liberalismen, og dermed også idealismen, men det essentielle er at den engelske skole, går ind for diplomati, og tror på at det via diplomatiets vej er mulighed for at skabe

fred og orden i samfundet.^{69} Netop diplomatiet kan sammenkobles med det faktum, at man med

udgangspunkt i Den Engelske Skole tror så meget på ens egne værdier, at man gerne vil sprede dem og have at resten af verden tager dem til sig. Man kan pege på, at det måske er det, som USA prøver på, når de blander sig i de ting der sker i Mellemøsten, altså at USA gerne vil sprede de vestlige værdier i form af demokrati, omend at droneangreb og bombninger måske ikke lige har så meget med diplomati at gøre i virkeligheden. Men pointen er at hele U.S.As foretagende i Mellemøsten og lande som Afghanistan og Palæstina som Osama Bin Laden specifikt nævner, kan være af kulturel interesse i form af at sprede den vestlige verdens kulturelle tanker. Ud fra det, kan man også argumentere for at Osama Bin Laden i virkeligheden siger det samme som George W. Bush, at angrebet på World Trade Center, skal ses i lyset af de kulturelle og religiøse gnidninger.

66

http://www.information.dk/260583

67

Systime – international politik – 1.6 fire teoretiske teorier – afsnit om den engelske skole

68

https://wikispooks.com/wiki/US_Bombing_campaigns_since_1945 - liste over, hvor og hvornår USA har gjort brug

af bombeangreb
69

Systime – International politik – 1.6 fire teoretiske teorier – afsnit om den engelske skole, linje 5

Side 18

[navn fjernet], SRP. Vesten og Islam, Fag. Historie og Samfundsfag. Københavns åbne gymnasium

18

2.3 Delkonklusion.

Som en kort delkonklusion til de to aktørers fremstilling af årsagerne til angrebet på World Trade Center, skal det tilføjes at ikke nødvendigvis kun en årsag behøver at stå til ansvar for angrebet.

Både Osama Bin Laden og George B. Bush kan have ret i deres antagelser, man kan ikke fornægte

                                                                         70
at U.S.A. på daværende tidspunkt allerede havde spillet en mindre rolle nede i Mellemøsten og

                            71
senere hen en væsentlig større rolle

og at Osama Bin Laden måske har ret når han peger på at

U.S.A selv har startet konflikten. Men samtidig kan man heller ikke afvise George W. Bush´ argumentation om, at de kulturelle forskellige har spillet en stor stolle, især med henblik på

udviklingen med de senere angreb i bl.a. London, København og Frankrig^{72} hvor målene med

angrebene øjensynligt har været af religiøs betydning.

Som en sidste ting er det også yderst væsentligt at fremhæve, at ingen af de to involverede partner heller ej, behøver at have ret i deres antagelser, da en 3 eller 4 grund meget vel også kan have været årsag til angrebet. Nu begynder man at bevæge sig hen mod de mange konspirationsteorier om at

U.S.A. af økonomiske og politiske årsager selv skal have bombet World Trade Center^{73}, og det er en

opgave i sig selv. Dog er det yderst relevant for hele forståelsen af de to aktørers fremstillinger, at en 3 årsag også kan være til stede og begge aktører måske i virkeligheden prøver at dække over at angrebet muligvis også skal ses som et resultat af andre årsager end dem de bliver fremhævet i bilagene.

2 Vurdering af troværdigheden hos de to udlægninger, samt diskussion om hvorvidt

Huntingtons teori kan bruges til at forstå forholdet mellem Vesten og islam efter 2001 med fokus på USA´s rolle.

3.1 En konflikt, to forskellige udlægninger.

Når man snakker om troværdigheden hos de to aktører, så er det klart at George W. Bush med sin titel som præsident af U.S.A og af samme årsag har et kæmpe militær og på daværende tidspunkt

70

http://nsarchive.gwu.edu/NSAEBB/NSAEBB253/

71

http://www.faktalink.dk/titelliste/krigen-i-afghanistan/invasionen-af-afghanistan

72

http://www.information.dk/telegram/537808

73

http://www.theguardian.com/education/2006/sep/05/internationaleducationnews.highereducation

Side 19

[navn fjernet], SRP. Vesten og Islam, Fag. Historie og Samfundsfag. Københavns åbne gymnasium

19

nok også verdens stærkeste økonomi^{74} bag sig, ikke kan undgå at hans udlægning virker forholdsvis

troværdig, hos de fleste folk fra den vestlige verden. Det kan selvfølgelig diskuteres i hvorvidt et stort omfang han formår at komme igennem med sit budskab, hvilket er at skabe et os og dem forhold. Men alene af den årsag, at han forsøger at skabe et sammenhold inden for kulturen og altså noget vi kan relatere til, over for noget vi ikke i samme grad kan relatere til, gør at han virker mere troværdig end han ellers ville. Med inddragelse af Huntington, skal det anføres, at han som sagt fremhæver, at folk inden for samme civilisation har lettere ved at forholde sig til hinanden, fordi at

                                     75
kulturen og religionen er noget man ofte deler

, og det er det som George W. Bush i sin tale, i stigende grad prøver at gøre brug af. Dog kan der også peges på et troværdighedsproblem i forhold til hans tale, og det er den allerede omtalte brug af begrebet terrorisme. George W. Bush får faktisk defineret terrorister, som folk der er fjender af den vestlige verdens måde at leve på, herunder frihed og demokrati som han selv nævner. Men problemet med hans udlægning er først og fremmest om han kan tillade sig at bruge denne definition i denne sammenhæng. Dog er det interessante ikke hans definition af terrorisme, men det er han bliver modargumenteret af Osama Bin Laden som hævder at USA, som allerede anført i analysen, selv er ansvarlig for angrebet, grundet deres bombninger og mord på Osama Bin Ladens slægtninge, som han selv i sin tale formulere det, i mellemøstlige områder. Her lider George W. Bush og hans udlægning af sagen et knæk, fordi han nævner på intet tidspunkt USA´s egen rolle i forhold til Al-Qaeda og hvad landet ellers har foretaget sig nede i Mellemøsten, og dette er selvfølgelig halv problematisk, da der kan stille spørgsmålstegn ved U.S.A.´s uskyld i forhold til angrebet.

Vurderer man troværdigheden hos Osama Bin Ladens udlægning, så er det svært at undgå ikke at

                                                                 76
komme ind på at han i sin udtalelse, i større grad ligger vægt på religiøse faktorer end George W.

Bush gør. Faktisk nævner George W. Bush slet ikke gud, men kun de kulturelle forskelle og i vesten hvor sekulariseringen ikke ser ud til at aftage, har det den effekt at Osama Bin laden formår at virke meget utroværdig, i hvert fald hos individet i den vestlige verden hvor man er nødt til at

                                                            77
modargumentere Huntington om at en afsekularisering er ved at finde sted

. Mange folkeslag i den vestlige verden har i første omgang ikke den største viden omkring islam og dets forhold til gud og derfor kan man altså pege på, at når Osama Bin Laden så prædiker om netop islam og gud, så skaber det et kæmpe troværdighedsgrundlag, da folk ikke kan relatere til det. Omvendt kan man

74

http://nyhederne.tv2.dk/nyheder/article.php/id-:top-10-verdens-strste-konomier-i-2050.html

75

Huntington – Civilisationernes sammenstød – side 25, linje 19

76

Bilag 2 – side 2, linje 12. side 3, linje 1

77

Huntington – civilisationernes sammenstød – side 20, linje 18

Side 20

[navn fjernet], SRP. Vesten og Islam, Fag. Historie og Samfundsfag. Københavns åbne gymnasium

20 sige at folk i Mellemøsten kan relatere til det, og derfor vil Osama Bin laden virke højst troværdig for folk inden for samme civilisation som ham, hvorimod at Bush til gengæld vil virke meget utroværdig, fordi at hans tale om vestlige værdier, på flere fronter ligger langt væk fra de islamske værdier.

Det er derfor vigtigt at pege på at spørgsmålet om troværdig i dette tilfælde, afgøres ud fra kulturelle og religiøse forskelle og faktisk ikke i så stor grad om hvem der har ret og ikke har, fordi at angrebet på World Trade Center skulle ses som en modreaktion på USA´S egne gerninger i Mellemøsten, kan være svært at modargumentere, omend det selvfølgelig kan diskuteres om

                                                          78
angrebet ville have fundet sted uden USA´s indblanding i Mellemøsten.

3.2 Huntingtons teori i forhold til den eskalerende situation efter 2001.

Hele sammenstødet mellem den vestlige verden og den islamske, skal ses i lyset af flere faktorer.

Jeg har allerede i analysen nævnt at U.S.A.s højst sandsynligt også har økonomiske interesser i forhold til hvad landet foretager sig nede i Mellemøsten. Men ser man væk fra dette, og kun fokuserer på at forstå forholdet mellem Vesten og Islam, set ud fra Huntingtons teori om at det er de kulturelle og religiøse forskelle, der vil forme civilisationer og dets konflikter, så er hele baggrunden for USA´s rolle i Mellemøsten, af væsentlig betydning at nævne, idet den overordnede diskurs og baggrund er kulturel.. Jeg inddrog den engelske skole i analyse delen og den kan i store træk, forklare hvad USA har af interesser i Mellemøsten, som ikke er økonomiske. En del af argumentationen for at USA skulle gå ind i Irak var at man ville skabe stabilitet ved at fjerne

Saddam Hussein fra magten og ved samme lejlighed prøve at skabe demokratiske tilstande^{79}. En del

af årsagen til USA´s rolle i Mellemøsten skal altså forklares ved at man har haft i sinde at give den vestlige kultur i form af demokrati større indflydelse i muslimske områder, hvilket kan diskuteres om det har hjulpet eller ej. Man kunne også diskutere om den vestlige kultur og især U.S.A.s kultur er lig økonomi?

Men sikkert er det, at langt fra alle aktører er glade for USA´s fremtræden i Mellemøsten, herunder Al-Qaeda, men også den almindelige befolkning i den arabiske verden. Det er nemlig et spørgsmål

78

https://en.wikipedia.org/wiki/Bombing_of_Iraq_(1998)

79

http://www.faktalink.dk/titelliste/irak-krigen/baggrund-for-krigen#section-2 – afsnit om ”Hvad var USA's primære

begrundelser for at angribe Irak?”

Side 21

[navn fjernet], SRP. Vesten og Islam, Fag. Historie og Samfundsfag. Københavns åbne gymnasium

21 om kultur, og ligesom vi her i den vestlige verden gerne vil holde fast i vores kultur, så vil man i Mellemøsten, også gerne holde fast i deres kultur. De ser altså vores kultur som en trussel. Det er oplagt at sammenligne dette med valget om hvorvidt vi i Danmark skulle have euro som den officielle valuta. For en større del af befolkningen skabte hele spørgsmålet om at skifte den velkendte danske krone ud, et kæmpe ramaskrig og det kan ses forståeligt nok, fordi vi er vant til kronen. Den er en del af vores kultur, og det samme gør sig gældende i Mellemøsten i forhold til USA´s forsøg på at skabe stabilitet ved hjælp at demokrati, hvor man kan pege på at dette, påvirker nogle af de mellemøstlige i en mere vestlig retning. Begrebet demokrati som vi kender det i Europa og resten af den vestlige civilisation, er fjernt i store dele af Mellemøsten og af den grund kan det også ses som en trussel mod områdets kultur og af den årsag udløse konflikter.

Huntington har i sin bog formuleret følgende sætning ”For det femte er de kulturelle karakteristika og forskelle mindre foranderlige end politiske og økonomiske, og derfor er de sværere at kompromittere, og opløse”. Altså Huntington siger det meget godt selv, de kulturelle forskelle er svære at opløse og det af samme årsag vil være en øget risiko for at resultere i en konflikt end andre forskelle, så som økonomiske. Dette er allerede nævnt i redegørelsen, men alligevel er det essentielt at nævne det igen for at forstå, hvorfor USA´S diplomatiske indblanding kan have så skadelig en effekt i forhold til et eventuelt civilisatorisk sammenstød.

En anden og essentielt faktor at komme ind på, er at USA måske i første omgang havde i sinde at fremme vestlige interesser i form af dets kultur og demokrati i Mellemøsten via diplomati. Men som udviklingen har taget fat i de seneste godt og vel 14 år efter angrebet på World Trade Center, er forsøget på at gå diplomatiets veje, i en større grad mislykket. Det er det, fordi at droneangreb hvor

                                                            80
flere civile har været blandt ofrene, er blevet langt mere hyppigt med tiden og nu har den

overordnet holdning i Mellemøsten til USA og resten af den vestlige verden, formodentlig taget en drejning i retning af at man ikke længere kun ser på vesten som en verden der vil indfører dets værdier, men også som en verden der bomber og dræber flere civile i forsøget på at opnå noget, der kan forstås som en ændring af områdets kultur. Der kan altså argumenteres for, at den vestlige verdens forsøg på at påvirke visse dele af Mellemøsten i en mere vestlig retning, har ført til krig mellem den islamske og vestlige civilisation, med angrebet i New York som det første og med det i Paris som det forløbende sidste.

80

http://politiken.dk/udland/ECE2107850/pakistan-droner-har-draebt-mindst-400-civile/

Side 22

[navn fjernet], SRP. Vesten og Islam, Fag. Historie og Samfundsfag. Københavns åbne gymnasium

22

Af samme årsag, kan man altså godt betone at Huntington og hans teori, på mange områder har ramt rigtigt når den pegede i retning af at de overordnede og mest voldelige konflikter ville være at kulturel og religiøs karakter. Dog har de forløbelige konflikter været mellem islam og vesten, mens de andre civilisationer i støre træk ikke rigtigt har været involveret.

Konklusion.

Ud fra de politiske teorier, samt Huntingtons og angrebet på World Trade Center, så kan det konkluderes at verden siden slutningen på den kolde krig, hvor Huntington formulerede sin teori, har ændret sig meget og denne ændring, har i større grad taget udtryk ved at globaliseringen har gjort verden mindre og at kulturelle og religiøse forskelle i et større omfang udveksles end tidligere, og at denne udveksling med USA’s indblanding i Mellemøsten har resulteret i et sammenstød mellem den vestlige og islamske civilisation. Disse sammenstød er af særdeles voldelig karakter, med mange tusinder af døde på samvittigheden og man kan altså konstatere at Huntington havde ret i at de voldeligste konflikter ville være af kulturel og religiøs karakter

Litteraturliste.

Internet.

”Latinamerika – religion” unavngiven forfatter og udgivelsesdato

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Syd-
_og_Mellemamerika/Sydamerika/Latinamerika/Latinamerika_(Religion),

”Idealisme og realisme” unavngiven forfatter og udgivelsesdato

http://demokratiet.weebly.com/politik-paring-den-internationale-scene.html

Nipe ”Sikkerhedspolitik (Sikkerhedsdilemmaet)” ingen udgivelsesdato

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_politik_og_organi
sationer/sikkerhedspolitik/sikkerhedspolitik_(Sikkerhedsdilemmaet)

”Realism & Idealism” unavngiven forfatter og udgivelsesdato

Side 23

[navn fjernet], SRP. Vesten og Islam, Fag. Historie og Samfundsfag. Københavns åbne gymnasium

23

http://www.charlesstrohmer.com/international-relations/international-relations-101/realism-
idealism/all/1

Københavns universitet ”Kildekritikkens ordbog”

http://historiebutik.saxo.ku.dk/kildekritik/kildekritikkens_ordbog/

KHANKAN SHERIN ”Kravet om at bære tørklæder - og kvinders rettigheder”

http://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-islam/kravet-om-b%C3%A6re-

t%C3%B8rkl%C3%A6der-og-kvinders-rettigheder

”US Bombing campaigns since 1945” unavngiven forfatter og udgivelsesdato

https://wikispooks.com/wiki/US_Bombing_campaigns_since_1945

“1998 Missile Strikes on Bin Laden May Have Backfired” uden forfatter titel og udgivelsesdato

http://nsarchive.gwu.edu/NSAEBB/NSAEBB253/

Aagard Charlotte ”Invasionen af afghanistan” iBureauet/Dagbladet Information April 2015
http://www.faktalink.dk/titelliste/krigen-i-afghanistan/invasionen-af-afghanistan

Ritzau ”Professor: Angreb i Frankrig sker til skræk og advarsel”

http://www.information.dk/telegram/537808

Asquith Christina “Who really blew up the twin towers?” 5.09.2006

http://www.theguardian.com/education/2006/sep/05/internationaleducationnews.highereducation

Hansen Bjarke” Top 10: Verdens største økonomier i 2050” Tv2 nyhederne 20.8.2012

http://nyhederne.tv2.dk/nyheder/article.php/id-:top-10-verdens-strste-konomier-i-

2050.html

https://en.wikipedia.org/wiki/Bombing_of_Iraq_(1998)
Fenger-Grøndal Malene og Lasse Wamsler ”baggrund for krigen”, iBureauet/Dagbladet Information

September 214

http://www.faktalink.dk/titelliste/irak-krigen/baggrund-for-krigen#section-2

Side 24

[navn fjernet], SRP. Vesten og Islam, Fag. Historie og Samfundsfag. Københavns åbne gymnasium

24

Ritzau ”droner har dræbt mindst 400 i pakistan”, politikken

http://politiken.dk/udland/ECE2107850/pakistan-droner-har-draebt-mindst-400-civile/

Bøger.

Huntington, Samuel. P: ”Civilisationernes sammenstød” 1996

Búlow, Morten Winther og Tonny Brems Knudsen ”

International PolitikNU - magtbalance, værdier og samarbejde”

Bilag.

Bilag 1 ”George W. Bush tale efter angrebet på World Trade Center”

Bilag 2 ”Dokumentation: Osama Bin Ladens tale”