SRP om Ungdomsoprøret og Musikken i Historie A og Musik A

Side 1

1

Ungdomsoprøret og musikken

Side 2

2

Abstract

This project examines the impact of music on the youth rebellion. Special emphasizes is laid upon the rebellion as a phenomenon that occurred in most of the Western European countries and in the USA in the 60’s and in the beginning of the 70’s. This will be based on an analysis of two Beatles songs as well as a study of causes and important parts of the youth rebellion from a historical perspective.

The result was this: An upturn in the Western civilizations (Including Western Europe and the USA) economy changed the society and the nuclear family in such a way, that the youths began gathering. There was a lot of revolutionary music in the 70’s, especially rock music, that criticized the society, which turned out to be very popular among the young generation.

My studies indicate that music was a really important part of the youth rebellion, but it didn’t create the rebellion in its entirety. It did, however, have an influence on the manifestation of the youth.

Side 3

3

Indholdsfortegnelse

Indledning...............................................................................................................side 4

1. Fremgangsmåde og Metode........................................................................side 4 Årsager til ungdomsoprøret....................................................................................side 5

1. Generelt om ungdommens manifestation...................................................side 5

2. Højkonjunkturen........................................................................................side 5

3. Kernefamilien opløses................................................................................side 6 Udvalgte dele af ungdomsoprøret..........................................................................side 7

1. Studenteroprøret.........................................................................................side 7

2. Vietnam-krigen..........................................................................................side 8

3. Hippiebevægelsen......................................................................................side 9 The Beatles.............................................................................................................side 9 Analayse af The Beatles, Drive my car................................................................side 10

1. Drive my car – et musikalsk overblik......................................................side 10

2. Drive my car – nærmere musikalske iagttagelser ...................................side 12 Analyse af The Beatles, She’s leaving home........................................................side 13

1. She’s leaving home – et musikalsk overblik.............................................side 14

2. She’s leaving home – nærmere musikalske iagttagelser...........................side 16 Musikkens betydning for ungdomsoprøret...........................................................side 17

1. Musikkens funktion..................................................................................side 18

2. Musikken og ungdomsoprøret..................................................................side 19

3. Historiens drivkraft...................................................................................side 21

4. Hvem påvirker hvem? (hvad påvirker hvad?)..........................................side 21 Konklusion............................................................................................................side 22 Litteraturliste.........................................................................................................side 24

Side 4

4

Indledning

I historiens løb har samfundene været præget af konflikter. Konflikter mellem arbejdere og arbejdsgivere; konflikter mellem ”de rige” og ”de fattige”; konflikter mellem de besiddende og de besiddelsesløse. I 1960’erne opstod der revolutions-lignene begivenheder skabt af ungdommen i USA og samtlige af de Vesteuropæiske lande. Disse revolutions-lignene begivenheder sammenfattes under betegnelsen:

”ungdomsoprøret”. Fænomenet ungdomsoprøret kan beskrives som en periode der begyndte i starten af 1960’erne og varede helt frem til begyndelsen af 1970’erne, og var ikke en klassekonflikt, men en generationskonflikt, hvor musikken var en stor del af konflikten. I 50’erne manifesterede de unge sig i forbindelse med rock’n’roll musik og koncerter, og i 60’erne fortsatte det i en lang række politiske demonstrationer og aktiviteter. Selvfølgelig var der i perioden unge, der ikke gjorde oprør. Unge, der udelukkende passede deres uddannelse og gik i deres forældres fodspor, men der er ingen tvivl om, at ungdommen i 60’erne og 70’erne forholdt sig særdeles kritisk overfor forældregenerationens samfund, - også selvom dette samfund efter 2.

verdenskrig tilbød materielt gode levevilkår, som man ikke havde set før [1].

Så spørgsmålet er, hvorfor der var så stor oprørstrang i ungdommen?

Fremgangsmåde og metode

Det er vigtigt for mig at pointere, at jeg ikke fokuserer på ungdomsoprøret i et bestemt land, men ser hele oprøret som en helhed, der fandt sted i de vestlige lande

(det meste af Vesteuropa og USA). For at besvare min problemformulering er en flerfaglig arbejdsproces nødvendig. Jeg vil benytte mig af historisk redegørelse for at trække vigtige elementer frem i lyset af generelle årsager til ungdomsoprøret og udvælge relevante dele af opgøret, for en bredere forståelse af ungdomsoprøret som et fænomen over hele den vestlige verden. For at lave en fyldig diskussion om musikkens betydning for ungdomsoprøret, vil jeg benytte mig af musikanalysen som et redskab til en forståelse af Beatles musik, som er det band jeg vægter i min besvarelse af min problemformulering. Gennem musikalsk forståelse af en musikalskfremstilling fra ungdomsoprørets periode, kan man bedre forstå hvordan denne musikalske fremstilling historisk set har haft indflydelse, og kan derved konstruere en sammenfattende diskussion i lyset af historisk og musisk viden.

1

Olsen side 22

Side 5

5

Årsager til Ungdomsoprøret

Nu hvor 2. Verdenskrig var slut troede man, at den skulle afslutte alle krige, men i stedet gik den direkte over i den kolde krig med våbenkapløb, atomtrusler og stormagtsimperialisme. Disse forhold har selvfølgelig haft stor indflydelse på ungdomsoprørets opståen, men ifølge historikere skal den egentlige forklaring søges i periodens voldsomt stigende materielle vækst og de deraf følgende ændringer i kernefamiliens funktion [2].Det essentielle i, at et ungdomsoprør kan foregå er, at ungdommen samles og sammen har noget at kæmpe for; derfor vil jeg først se på hvordan ungdommen i store træk blev samlet som gruppe.

Generelt om ungdommens manifestation

”Spørgsmålet: Hvem er jeg? Besvarede en generation, der kæmpede mod

fremmedgørelse og ensomhed med: Jeg er teenager”^{3}

I det 19. Århundrede var det stadig sådan, at man enten blev anset for at være barn eller voksen. Den dag man blev konfirmeret, blev man voksen, og hvis man ikke var en del af den lille overklasse, blev man sendt ud for at tjene penge eller sat i lære, så man kunne forsørge sig selv og sin familie, hvilket ofte var ensbetydende med hårdt arbejde [4]. I tiden efter 2. verdenskrig skete der forandringer i den vestlige verden; ungdommen manifesterede sig for alvor som gruppe. De unge, der fortrinsvis kom fra arbejderklassen, udviklede en særlig teenagestil som et modsvar på samfundets ”tilpassede” borger; dette kom til udtryk gennem musik, påklædning, frisure, forbrug og fritidsvaner. Kapitalen var hurtig til at udnytte dette nye marked, og stormagasinerne fik ungdomsafdelinger, og man producerede reklamer specielt med henblik på unge; på den måde var en ”ny” samfundsgruppe skabt: ungdommen [5].

Højkonjunkturen

Grundstenen for forandringerne i den vestlige verden lå i den økonomiske vækst efter

2. Verdenskrig. Højkonjunkturen i de vestlige lande anses for at være en af de afgørende årsager til ungdomsoprørets begyndelse, da den førte til markante sociale

2

Olsen side 22

3

Citat: Olsen side 17

4

Olsen side 17

5

Olsen side 17

Side 6

6 ændringer [6]. - Højkonjunkturen startede et kulturelt opbrud. Den enorme vækst skyldtes først og fremmest den voldsomme stigning i industriproduktion og industrieksport [7]. F.eks. var den årlige danske vækstrate fra 1957 til 1970 i gennemsnit på 5,0 procent, statens drifts- og anlægsudgifter var tæt på at blive tredoblet fra 1961-

1971, og antallet af offentligt ansatte blev fordoblet i tidsperioden som en følge af, at kvinderne kom på arbejdsmarkedet [8]. Under højkonjunkturen fik de vestlige samfund brug for veluddannede unge og efterhånden som velstanden steg, blev det almene uddannelsesniveau forbedret, og det blev mere og mere almindeligt for unge at tage en gymnasialuddannelse.

F.eks. I Danmark steg antallet af studenter fra med 59 procent [9], men den enorme stigning var fælles for adskillige af de vestlige lande [10].

Når man studerede var det meget svært at forsørge sig selv, og dermed opstod der en ungdomsperiode hvor man hverken var barn eller voksen, man var fysisk næsten færdigudviklet, men stadig økonomisk og socialt underlagt sine forældre.

I forlængelse af dette opstod begrebet ungdom, som værende et ”tomrum”. Det blev en form for kulturchok for de fleste af disse førstegenerationsstudenter, og de fandt sammen med andre, der var lige så forvirrede. - ”Et oprørsmiljø var ved at blive skabt [11] ”. Som følge af den de vestlige samfunds højkonjunktur skete der ændringer i kærnefamilien; dette havde ifølge bl.a. Anne Okkels Olsen havde afgørende

                                   12
betydning for ungdomsoprørets begyndelse .

Kernefamilien opløses

En af årsagerne til ungdomsoprøret, som følge af højkonjunkturen, skal findes i

50’erne og 60’ernes almene kernefamilie. I begyndelsen af 50’erne var kernefamilien den dominerende familieform i vesten. Faderen var forsørgeren og moderen gik hjemme og passede hjem og børn. I kernefamilien tog specielt moderen sig af børnene og opdragede dem til at tilpasse sig samfundets normer. Fra midten af 50’erne begynder denne familieform at gå i opløsning; først i arbejderklassen og senere (op gennem 60’erne) i højere sociale lag. Baggrunden for opløsningen var, at stadig flere

6

Olsen side 22

7

Olsen side 11

8

Martinov side 43

9

Martinov side 43

10

Syskind og Söderberg side 112

11

Martinov side 43

12

Olsen side 22

Side 7

7 kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, og derved måtte familiens opragelse i stadig større omfang overlades til institutioner. Ifølge gymnasiehistorielæren Anne Okkels Olsen blev familiens område efterhånden indskrænket til kun at omfatte forbrug og følelsesmæssigt fællesskab, og en konsekvens af denne indskrænkning i familiens funktion blev, at de unge begyndte at søge identitet bland andre unge i stedet for deres forældre. Indskrænkningen af familiens normsættende og opdragende funktion, gjorde det vanskeligt for de unge at identificere sig med forældregenerationen, og manifestationen af ungdommen var altafgørende for ungdomsoprøret fandt sted [13].

Udvalgte dele af ungdomsoprøret

Efter ungdommens manifestation skete der en masse begivenheder rundt omkring i vesten, som blev en del af ungdomsoprøret, hvor der var mange mennesker og især unge der aktivt viste stor kritik af det etableret samfund. Jeg har valgt at dele det op i tre begivenheder, som ikke skal forstås som tre adskilte begivenheder, men noget som skete som en samlet afhængighed.

1. Studenteroprøret

Studenteroprøret er et glimrende eksempel på hvordan ungdomsoprøret ikke var et fænomen der fandt sted i et land, men i hele den vestlige verden.

En masse universiteter i USA og Vesteuropa lagde i 60’erne scene til voldsom konfrontation mellem universitetsledelse og studenter. På Berkeley University i Californien begyndte studenternes oprør mod ledelsen allerede i efteråret 1964, ved krav om at kunne holde møder og tale frit på universitetsområdet.

Allerede året efter blev der indledt en lang række aktioner, hvor man brændte indkaldelsespapirer til hæren. De følgende måneders afsløringer af Pentagon

(forsvarsministeriet) støtte til forskningsprogrammer ved universiteterne, opildnede konflikten mellem ledelsen og studenterne. Derefter blev der i foråret 1968 iværksat masser af universitetsbesættelser over hele landet med krav om at bryde forbindelsen til Pentagon. I Vesttyskland kom det første sammenstød mellem studenter og ledelse i

1967 i Berlin, hvor rektoren på Freie Universität nedlagde forbud mod politiske møder i universitetets lokaler. Det fik tusinder af studenter til at reagere med sit-ins foran universitetet. I Frankrig skete der voldsomme begivenheder under

13

Olsen side 23 (hele afsnittet er fra ”Når lyset bryder frem”)

Side 8

8 studenteroprøret. Et studentermøde på Sorbonne-universitetets område blev opløst i maj 1968 af tilkaldt politi, der gik til angreb med knipler på de studerende, som derfor måtte bruge knækkede stoleben og borde til at forsvare sig med. I området omkring universitetet opstod der gadedemonstrationer, Sorbonne blev lukket, og studenterne startede en universitetsstrejke. Natten mellem den 10 og 11 maj 1968 lignede Paris en by i borgerkrig med opgravede veje, væltede lysmaster og udbrændte biler.

I København var studenteroprøret markant fredeligere end i Frankrig; det var primært psykologistuderende og arkitektstuderende, der begyndte protestaktion på baggrund af flere års debat om en ny studiestruktur og krav om mere medbestemmelse.

På Københavns universitet blev danmarkshistoriens første studenterdemonstration arrangeret, hvor de psykologistuderende besluttede sig for at boykotte undervisningen, og afholde en debatuge med diskussion af undervisningens form og

indhold^{14}.

2. Vietnam-krigen

Samtidig med studenteroprøret var der en krig i gang i Vietnam, og på Berkeley University var et forbud fra ledelsen mod at dele materiale ud som kritiserede Vietnam-krigen, med til at udløse det første amerikanske universitetsoprør. For i takt med oprøret mod universiteternes ledelse viste mange unge også skepsis mod krigen i Vietnam. Vietnam-krigen startede som en konflikt mellem Nord- og Sydvietnam.

Sydvietnams nationale befrielsesfront (FNL), som var socialister, var støttet af Nordvietnam, og FNL’s fremgang medførte fra midten af 60’erne en betydelig udvidelse af USA’s indsats i Vietnam, og USA begyndte at bombe Vietnam. Denne udvidelse satte gang i krigsmodstanden både i USA og i resten af den vestlige verden.

Under indflydelse af studenteroprøret begyndte man efterhånden at opfatte krigen som et udtryk for amerikansk imperialisme, og som en konsekvens heraf tog mange ensidigt parti for FNL og Nordvietnam. Kampen mod Vietnam-krigen kom til at spille en central rolle i ungdomsoprøret, hvor man demonstrerede, afholdte møder, skabte protestmusik osv. Deltagerne i kampen mod Vietnam-krigen fandt, at krigen afslørede det internationale udbytningssystem, hvor de rige i-lande udnyttede de fattige u-lande.

Da USA måtte trække sig ud af Vietnam, skyldtes det først og fremmest FNL’s

14

Martinov side 34-37

Side 9

9 styrke, men også den internationale modstand, der havde udviklet sig sådan, at selv traditionelt USA-venlige kredse havde tilsluttet sig kritikken af krigen. [15]

3. Hippiebevægelsen

Hippiebevægelsens slogan var ”make love, not war”, og derfor repræsenterede krigen i Vietnam gennem en hippies øjne alt det onde. Hippiegennembruddet kom i midten af 60’erne som arvtager til den tidligere beatgeneration. Der fandtes hippier i det meste af den vestlige verden, men deres hovedstad var og blev San Francisco.

Hippierne var ikke-voldelige og antimilitaristiske, og deres. [16]

Deres vision om en ”flower power” var et symbol på kærlighed, frihed og et nært forhold til naturen. Hippierne ville skabe et alternativt kærlighedssamfund som en modkultur til det det etablerede konkurrencesamfund. I hippiebevægelsen tog man mange euforiserende stoffer. Det vigtigste var stof var LSD som hippierne mente kunne udvide menneskets bevidsthed så man kunne erkende, at vi alle er ét med naturen. Hippierne var inspireret af indianernes traditionelle livsform, hvor man ikke var besat af den materielle grådighed, og levede på et højt spirituelt bevidsthedsniveau. Som en kontrast til revolutionære socialisters forestillinger om en voldelig revolution formulerede hippierne i Amerika en plan der skulle forandre Amerika. Planen var, at en gruppe unge og smukke piger skulle tage kontakt med politimænd og soldater, og prøve at tale med dem om kærlighed og måske indføre et seksuelt forhold med dem, så de til sidst ville opgive deres arbejde, og på den måde

                                  17
ville hippiebevægelsen ændre samfundet.

Der var mange almindelige mennesker og heriblandt musikere, der i denne periode hvis ikke tilsluttede sig hippiebevægelsen, så forstod de tanker der lå bag og tog

                          18
ideerne bag hippiekulturen til sig .

The Beatles

Beatles er et glimrende eksempel på et band der tog hippiekulturen til sig, men det skete først senere i deres karriere som jeg efterhånden vil komme ind på.

Der er ingen tvivl om, at The Beatles var blandt de største bands i 60’erne.

15

Olsen side 21

16

http://www.1960erne.dk/vehippie.php

17

Martinov side 16-17

18

Hertsgaard side 230

Side 10

10

De skabte en ny musik-genre ved at blande rock’n’roll og den gospelagtige ”call-and-

           19
response” stil . Beatles bestod af fire medlemmer: George Harrison, Richard Starkey

(Ringo Starr), Paul Mccartney og John Lennon.

The Beatles udgav d. 3 december 1965 albummet Rubber Soul, som var det sjette Beatles album i rækken, og indvarslede en ny fase i gruppens udvikling, med avancerede indspilningsteknikker, der betød, at flere af sangene på Rubber Soul var umulige at reproducere live. Det første nummer på albummet var ”Drive my car”, som mere var et syng-med-venligt dansenummer end mange af albummets øvrige

numre.^{20}

Analyse af The Beatles, Drive my car, (bilag 1)

”Drive my car” er McCartneys sang, men Lennon har været inde over teksten.^{21}
Sangen står i D-dur og er et typisk Beatles nummer i stilen pop/rock, som man i

60’erne kaldte for beatmusik, som havde udgangspunkt i 50’ernes rock’n’roll og

           22
rhytm’n’blues . Sangen går i 4/4 dog med en undtagelse i introen. ”Drive my car” er

indspillet d. 13 oktober 1965 og blev udgivet i England d. 3 december 1965.

Drive my car - et musikalsk overblik.

Sangens intro (takt 1 og 2) er et meget bluesbaseret og ”frækt” guitarriff efterfulgt af en hurtig basfigur. Når man umiddelbart lytter på introen lyder den forholdsvis

simpel, men rytmisk er de 2 introtakter specielle. Takt 1 spilles i 4/4 og takt 2 spilles
faktisk i 9/8. Trommerne laver et hurtigt og lidt ”rodet” fill som overgang til verset.

I vers 1 (takt 2-10) skifter sangen i takt 2-6 mellem D-dur (T) og G-dur (S) med en akkord i hver takt, og der spilles A7 (D7) på versets to sidste takter (8-10) som en spænding op til omkvædet. Bassen og guitaren spiller gennem hele verset sammen et ostinat, som er identisk gennem hele verset, dog med en undtagelse af de sidste 2 verstakter. Ostinatets sluttone varierer på den måde, at den følger sangens akkorder.

I versets sidste 2 takter bliver bassen og guitaren på A og slutter med en lille figur som overgang til omkvædet.

19

Martinov side 73

20

Dengsø side 60

21

Hertsgaard side 190

22

Martinov side 73

Side 11

11

Trommerne spiller i verset en standart rock/pop rytme med 8-dels hi-hat, og med

lilletrommeslag på 2 og 4. Stortrommen er en kendt stortrommerytme, men en udvidelse af standardstortrommen, som er et slag på 1 og 3. Stortrommen følger rytmisk guitar og basostinatet, med salg på 1, 3, 3-og, 4-og. Oveni i rytmen ligger der en koklokke som spiller lige på alle 4 slag. Trommerne spiller den samme rytme fra takt 2-8 og laver et rytmisk fil i takt 9 og 10 som overgang til omkvædet. Koklokken spiller på slag 1 i takt 9 og spiller ikke i takt 10.

I omkvæd 1 (takt 10-18) kommer der nye akkorder og nye akkordskift:

|: B-mol(TP) | G7(S7) :| B-mol | E7 (DD7) A7 (D7) | D G | A |

Der sker også noget med instrumentationen. Der kommer piano på, som spiller hele omkvædet i gennem og kommer til udtryk som en slags ”response” til sangen.

Selve piano rytmen er meget tilbagelænet/tungt og kommer lidt ”forsinket” på
slagene, og dette klaver giver et soul element ril rock/pop nummeret.

Trommerne spiller vers-rytmen i omkvædet uden fill-overgang til vers 2, og koklokken spiller igen lige på alle 4 slag. Der kommer også en tamburin som konstant spiller 8-dele, men pga. instrumentet lyder som 16-dele.

Bassen og guitaren følges ad gennem hele omkvædet, med tre lige 4-dels slag på grundtonen og derefter to 8-dels slag på grundtonen, der i takt 11 og 13 går fra grundtonen og en tone op, og i takt 12 og 14 går fra grundtonen og en tone ned. I takt

15 spiller bas og guitaren lige 4-dels slag på grundtonen, og i de næste to takter kommer der en mere kompliceret figur, hvor guitar og bas i takt 18 slutter med at spille vers-ostinatet som en overgang til vers 2.

Rent musikalsk er vers 2 identisk med vers 1. Det er kun teksten, der er anderledes.

Derefter kommer omkvæd 2 som også er identisk med omkvæd 1. Efter omkvæd 2 kommer der en guitar solo, som spilles over verset, og denne solo er tonemæssigt meget bluesbaseret, hvor den blå tone, i dette tilfælde Ab, optræder op til flere gange.

Derefter kommer omkvæd 3 som igen er identisk med de tidligere omkvæder. Efter omkvæd 3 kommer vers 3 (jeg tæller ikke soloen med som et vers), og det er igen musikalsk identisk med de tidligere vers. Sangen slutter med et 4. omkvæd som forlænges med akkorderne D og G, som kører i ring, hvor der kommer nogle guitar ”licks” mens sangen fader ud.

Side 12

12

Drive my car – Nærmere musikalske iagttagelser.

Selve nummeret udfolder sig i ”rum”. Nummeret er ikke en udvikling, nærmere en indvikling. Sound og groovet er cyklisk, altså det musikalske forløb er en fordyblese i en tilstand og ikke en udvikling, kort sagt vender nummeret tilbage til de samme

stykker.^{23}

Bas og guitar følges ad gennem hele sangen. I vers-ostinatet spiller guitaren dog overvejene lidt flere ”fill-in-toner”, som ville være overflødige på bas.

Guitaren spiller gennem hele sangen på nær i introen og soloen kun toner som indgår i D-dur skalaen og bassen spiller kun toner som indgår i D-dur skalaen.

Pianoet, som spiller i omkvædet, betoner sangmelodien med skiftevis en B-mol akkord og kun bastonen B. Når der ikke synges i omkvædet, spiller denne førnævnte trioliserede ”tunge” pianofigur (f.eks. takt 12), nogle lidt specielle akkorder. Bastonen

G spilles på klaveret hele vejen igennem takten. Først spilles en G-dur akkord, en C/g,
en G3 5/7, en C/g og tilbage på G. Denne klaverfigur er meget kendt i soul miljøet.

F.eks. i sangen Mustang Sally, og ifølge wikipedia har The Beatles under

                                            24
indspilningen af ”Drive my car” lyttet på Otis Redding

som var og er meget anerkendt i soulmiljøet. Nummerets groove er et rock-groove, som er karakteriseret

ved at groovet er skævt på 1/8-delene (altså 1/8 dels lifts). I omkvæderne laver

pianoet 16-dels lift (f.eks. takt 12) som er typisk for f.eks. soulmusik.

Det overordnede lydbillede er en blanding mellem en ”rå sound” og et mere

”forfinede” studiearbejde. Trommerne ligger forholdsvis langt tilbage i lyden, og bassen har en komprimerede rund lyd. Den ”rå sound” ligger i den forvrængede guitar, soul-pianoet og den fremhævede koklokke.

Sangen er flerstemmig gennem næsten hele nummeret, hvor McCartney synger overstemmen og Lennon synger understemmen. Det eneste tidspunkt hvor sangen ikke er flerstemmig er til sidst i omkvæderne på ”and baby I’ll love you”.

Der synges overvejene tostemmigt i hele nummeret, men i de sidste to takter op til omkvædet (f.eks. 9 og 10) synges der trestemmigt. I gennem hele versets synges der skiftevis i parallelle kvinter (den ”kedelige” flerstemmighed) og sekster. De to takter op til omkvædet er trestemmigt og er parallelle kvinter med en sekst ovenpå. I omkvædet synges der primært i parallelle tertser (den ”gode” flerstemmighed) og

23

Aare side 19

24

http://en.wikipedia.org/wiki/Drive_My_Car

Side 13

13 kvarter. Der kommer opløsningstegn og bliver parallel kvint igen på overstemmen i omkvædet, på ordene ”car” og ”star”, og det skaber denne specielle soul-agtige ”skæve” spænding.

Teksten i ”Drive my car” er meget interessant. Rubber Soul udkommer mens ungdomsoprøret er begyndt, og gennem tolkning kan man se, at Beatles er begyndt at interessere sig for ændringerne i samfundet. Lennon og Mccartney var tekstforfatterne til sangen. Sangen er en historie om en pige, der har travlt med at komme til tops,

blive kendt og komme på skærmen, og hun vælger at give sangeren/fortælleren lov til

at være hendes chauffør. Sangeren siger, at han kan starte med det samme, men det viser sig, at hun ikke engang har en bil, men nu har hun fundet en chauffør og det er en begyndelse. Inden sangen er helt slut synges der ”beep-beep beep-beep yeah” i ring, som nok skal forestille at være bilen der suser af sted og dytter.

Hvis man skulle gå ind i en fortolkning af teksten, er det nok en nedgørelse af folk som tror de er eller gerne vil være noget specielt, men i virkeligheden ikke er noget

(Jeg vil komme nærmere ind på fortolkningen senere i opgaven).

På Rubber Soul skete der noget med teksterne. De blev mere samfundsbevidste og der kommer indirekte kritiske kommentarer til det etablerede samfund. The Beatles blev gennem deres musik med tiden mere og mere samfundskritiske [25], og den 1. juni 1967 udkom albummet Sgt. Pepper’s Lonely hearts club band, hvor der kom en masse nye elementer i deres musik.

Analyse af The Beatles, She’s leaving home (bilag 2)

”She’s leaving home” er på alle måder et usædvanligt Beatles nummer. Ingen af de fire Beatles medlemmer spiller instrumenter på sangen, og George Harrison og Ringo Starr medvirker slet ikke. Til gengæld medvirker 10 klassiske musikere på strygere og

harpe. Stilistisk er nummeret langt væk fra pop/rock-musikken, og meget langt væk

fra hvordan The Beatles ellers havde lydt. Musikken må siges at være et stykke tidløs og klassisk musik. Det eneste der adskiller nummeret fra den klassiske musik er

Lennon og McCartneys stemmer.^{26}

25

Hertsgaard side 182

26

Wium side 88

Side 14

14

She’s leaving home – et musikalsk overblik

Taktarten er 3/4-dele med 1. Slag betonet og 2. og 3. slag ubetonet. Sangen står i E-

dur. Sangens intro består af 4 instrumentale takter i E-dur(T) (takt 1-4). Hele introen spilles udelukkende af en harpe, hvor takt 1 er en akkord (E-dur) efterfulgt af en arppegio (brudt E-dur). Takt 2 starter med endnu en E-dur akkord oveni en arppegio og en nedadgående skalabevægelse, der på sidste tone går en tone op på H som indgår i E-dur(T). Takt 1 og 2 gentages derefter begynder A-stykket.

Jeg har valgt at give hvert stykke hver sit navn, da der hele tiden er variationer i musikken.

I A-stykket (vers 1 takt 5-20) spiller harpen lige på alle 3 slag (3 slagsrytmen) i hver takt til og med takt 16. A-stykket består af akkorderne: E(T), Bm (SSp), F#m7(Sp7),

C#m7(Tp7), F#7(DD7), B7sus4(D7^{5}), B9(D9). I akkordskiftene ser vi et tydeligt

4 tegn på nøje udvalgte akkorder. – Akkordskiftene er kvintfald.

I takt 10 sker der noget i instrumentationen, - der kommer en stryger på, som i takt 10 og 11 spiller en opadgående skala fra C# og derefter i takt 12 nedadgående til E.

Det er en dorisk mol-skala, da den bevæger sig trinvist fra C# og der kommer # for 6 tone, pga. der i takten spilles en F#-dur. I takt 13 kommer der flerstemmige strygere på.

I B-stykket (vers 2 takt 21 – 36) fortsætter harpen med at spille 3 slagsrytmen, hvor der nu er kommet en basstryger på. I takt 26 til og med 28 når sangen er væk spiller strygerne en trestemmig dorisk skalabevægelse. Violinerne spiller en nedadgående skalabevægelse, og celloerne og bassen spiller en først opadgående og derefter nedadgående skalabevægelse. I B stykkets sidste takt spilles der en B7 i stedet for B9 da den skaber en større spænding op til C-stykket (omkvædet).

C-stykket (omkvæd 1 takt 37-55) består af akkorderne E(T), Bm6(mol-D), C#m (Tp), F#7(vekseldominant).

Harpen holder pause det meste af stykket, hvor strygerne har overtaget harpens hovedfigur. I takt 40 spiller basstrygeren en arppegio som er en E5 akkord. De første

4 takter af C-stykket gentages 1½ gang og derefter kommer harpen på som spiller 2 arppegioer: I takt 47 en G#m og i takt 48 en Bm6.

Side 15

15

Fra takt 49 og til og med takt 54 spiller harpen kun på 1 slaget i hver anden takt og violinerne spiller tonerne E og G# i en 5 takters lang akkord, bassen spiller grundtoner og bestemmer derved akkorden, og så spiller celloen en figur i de 5 takter.

I takt 55 spiller harpen og strygerne kraftigt på alle 3 slag som en ”pludselig” overgang til D-stykket (vers 3) fra F#7 til E. Skiftet er fra F#7 som er en vekseldominant til E(T) (dominanten springes over) - en elipse.

I D-stykket (vers 3 takt 56-71) har harpen har mange pauser, og spiller akkorder i forskellige rytmer. Når der er pause i sangen fra takt 61- 63. Spiller strygerne den doriske skalabevægelse.

E-stykket (vers 4 takt 72-87) minder frem til takt 77 om de tidligere vers. Men i takt

77 hvor moderen siger ”our baby is gone”, kommer et lille dramatisk kontraststytkke, hvor den svævende melodi forvandler sig til det modsatte. Dette lille stykke indikerer, at det er her, det går op for forældrene, at deres lille pige er væk, og de kan ikke gøre noget ved det. Derefter vender melodien tilbage til at være ”svævende” som i de tidligere stykker, og derefter kommer der omkvæd.

F-stykket (omkvæd 2 takt 88-106) er i grove træk musikalsk ens med C-stykket

(omkvæd 1), men F-stykkets tekst er anderledes i forhold til C-stykket.

I G-stykket (vers 5 takt 107-122) spiller harpen til og med takt 114 ”3 slagsrytmen”.

Strygerne spiller til og med takt 111 flydetoner, med et akkordskift i hver takt.

I takt 112-114 spiller strygerne sammen med harpens hovedfigur. Fra takt 115 til og frem til H-stykket (takt 123), spiller harpen kun på 1 og 3 slaget. Strygerne spiller flydetoner fra takt 115-117 og derefter spiller strygerne lige på alle 3 slag i takterne fra takt 118-122, hvor celloerne fra takt i takt 122 spiller en modrytme til violinerne.

I H-stykket (omkvæd 3 takt 123-149) kommer der flere strygere på. I takt 122 og frem til takt 134 ligger der en nærmest ”grædende” violiner i toppen. I takt 135 forsvinder de ”grædende” violiner igen og hele arrangementet falder helt ned og retarderer og slutter med subdominanten (A-dur) til tonika (E-dur) - en plagal kadance, hvor harpen spiller en A-dur arpeggio hvor slut tonen er F# (sus2) som giver en spænding til E(T).

Side 16

16

She’s leaving home – nærmere musikalske iagttagelser

”She’s leaving home” er et meget atypisk Beatles nummer, som på mange måder udfolder sig i tiden [27]. Musikken udvikler sig gennem ”forløbet”.

Nummeret etablerer også et musikalsk rum, da det i høj grad også beskriver en tilstand og en stemning, men det lineære musikalske forløb og opbygningen i instrumenterne for mig til at se nummeret som en musikalsk udfoldelse i tiden.

Nummeret har både funktionsharmonik og modalharmonik. Akkordskiftene i verset:

| E | bm | F#m7 | C#m7 | er et langt kvintfald som er et typisk funktionsharmonisk træk (E burde dog være mol). Modalharmonikken viser sig ved, at paralleltonearterne sidestilles med hovedtonearterne. Vekslen mellem C#m(Tp) og F#(sp som du akkord) er en kvarfaldsforbindelse som forbindes med modalharmonik. Den doriske skala indikerer også modalharmonik, da den spilles pga. F#-duren.

Harpen og strygerne giver tilsammen nummeret en storslået lyd. Lennon og

McCartneys ”rockstemmer”, som ligger langt fremme i lydbilledet, skaber et ”nutidigt” element til den klassiske musik.

Musik bruges ofte til at underbygge ord. I dette nummer er det tydeligt at høre, at der er lagt stor vægt på, at symfoniorkesteret skal underbygge denne ”historie” som bliver sunget. I vers 1 og 2 hvor datteren er i gang med at forlade hjemmet, spilles musikken meget let og ”lige til”, som datterens ”flugt” måske også har været. Især denne drømmende næsten himmelske sound i introen, giver lytteren et sanseindtryk af, der skal til at ske noget fantastisk, som underbygger hvor forløsningen af at datteren ”endelig” forlader sit hjem. Imellem spiller strygerne nogle melankolske skalaer, som fortæller lytteren, at der ligger noget ”ubehageligt” i luften. Det som synges i omkvæderne skal forestille at være forældrenes ord. Musikken bliver mere melankolsk i omkvædet – og sangen bliver nærmest klagende til at underbygge forældrenes sorg.

I vers 3 og 4 er det forældrene, der bliver sunget om, og på et tidspunkt begynder strygerne at spille et 3 takters dystert kontraststykke. Efter 2 omkvæd kommer 5 vers hvor lytteren finder ud af, at datteren har en aftale med en mand, og da den pointe kommer, spiller strygerne meget fremtrædende for at underbygge denne pointe.

27

Aare side 19

Side 17

17

I sidste omkvæd ligger der i toppen af hele arrangementet de førnævnte skærende nærmest grædende violiner, som underbygger forældrenes ulykkelighed.

Hele sangteksten er en historie om denne datter, som forlader sin familie, hvor forældrene ”synger” omkvædet. Teksten handler som sagt om denne teenagepige, der en tidlig morgen forlader sine forældre. Pigen vil flytte hjemmefra og lære at leve sit eget liv, men hun er samtidig næsten ligeså ked af at forlade hjemmet, som hendes moder bliver ved at finde det afskedsbrev som pigen ”håbede kunne sige noget mere”.

Moderen, som stadig står i natkjole, læser brevet op for den snorkende far, og derefter bryder de begge sammen, hvor moderen siger: ”far, vores lille skat er rejst”. Det udtrykker en overbeskyttelse, der nok har været årsagen til, at datteren er rejst.

Datteren forbereder sig på at træde ind i den voksne verden, ved at møde fremtidens mand fra bilbranchen. I teksten bliver der ikke efterladt nogen tvivl om, at forældrene holder af deres datter, men der er en interessant sanglinje: ”hvordan kunne hun gør dette imod mig”, som altså viser at forældrene ikke kan se, at det måske er dem selv, der er noget galt med, - de lægger skylden over på datteren. I de sidste linjer bliver der sungen: ”Hvad var det, vi gjorde forkert? Vi vidste ikke det var forkert?”, og det er en klar hentydning til teenageren, der er træt af sine forældre. – Forældrene vil dig ikke noget ondt, de er bare ikke klar over hvad de gør forkert. Til allersidst bliver der sunget ”bye, bye”, som indikerer at det er for sent at gøre noget. – Hun er rejst.

”She’s leaving home” er en klar beretning om hvordan Beatles fortolkede forældre-teenage forholdet og ikke mindst opløsningen i kernefamilien under ungdomsoprøret.

Hvordan forældrene aldrig forstod hvorfor der var behov for et oprør: ”Something inside that was always denied for so many years” synges i en af de sidste linjer, som er en klar hentydning til, at forældregenerationen har været fuldstændig blind for (og har undertrykt totalt), at den opvoksende generation altid skal finde sin egen vej.

Musikkens betydning for ungdomsoprøret

Beatles udtrykte gennem deres musik holdninger til samfundsændringerne i 60’erne, og gennem deres popularitet fik de en masse at skulle have sagt. ”Drive my car” er i følge Hertsgaard i virkeligheden en vittig nedgørelse af folk med grådige materialistiske krav og af den selviskhed og falskhed, der ofte følger i kølvandet på

Side 18

18

                  28
det at ”blive til noget”

. ”Drive my car” er måske en sang omhandlende højkonjunkturens indflydelse på mennesket, og sangen indikerede en begyndelse på, at The Beatles musikalsk var begyndt en stillingtagen til samfundet. I nummeret” She’s leaving home” går Beatles direkte ind i fænomenet ungdomsoprør og belyser tidens relevante problemstilling; Kernefamiliens opløsning.

For en nærmere besvarelse af hvilken betydning musikken har haft for ungdomsoprøret, er det relevant at se på, hvilken generel funktion musik har på mennesket.

Musikkens funktion

Det er videnskabeligt bevist, at musikken er i stand til at opfylde en række fundamentale menneskelige behov, og dens abstrakte og universelle karakter placerer den centralt som en fællesskabsdannende faktor, som oven i købet kan forbinde mennesker på tværs af sprog, race, religion og politisk opfattelse. F.eks. samledes tusinder af mennesker fra overalt i verden omkring musikken under 60’ernes festivaler (Woodstock, Monterey og Altamont), hvor musikken helt indiskutabelt var den fællesskabsdannende faktor [29]. Man siger, at musikken kan fremkalde alle former for stemninger, og bl.a. ud fra min analyse kan denne påstand underbygges. Når man lytter til ”Drive my car” skaber det dansevenlige groove og den ”simple” cykliske meoldi, giver lytteren (i hvert fald mig) lyst til at rocke til musikken med hele kroppen og den giver oven i købet ”et lille smil på læben”. Den mere vemodige ”She’s leaving home” sætter ved den melankolske symfoniske melodi og alvorlige tekst, tanker i gang hos lytteren og man efterlades med en mere ”trist” fornemmelse, der sætter dybere tanker i gang om 60’ernes problematikker.

Der er ingen tvivl om at musik og ikke mindst beatmusikken under ungdomsoprøret havde har særlige kvaliteter. Når en kropslig medrivende rytme mødes med en tekst i samspil, kommer ordene nemmere ind under huden, og når en god melodi stemningsmæssigt underbygger teksten, så vækker det ordene til live og de suges

nemmere ind i bevidstheden^{30}.

Rent musikalsk voksede beatmusikken som tidligere nævnt ud af rock’n’roll og rhytm’n’blues, og den var kendetegnet ved det samme beat gennem hele nummeret. –

28

Hertsgaard side 190

29

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Klassisk_musik/Musikteori_og_musikpædag

ogik/musik/musik_(Musikkens_funktion)
30

Martinov side 131

Side 19

19 den samme bankende grundrytme, der helt spontant kan få lytteren til ikke alene at vippe med foden, men rykke med hele kroppen [31]. Beatmusikken skulle vise sig at blive meget populær hos ungdommen.

Musikken og ungdomsoprøret

Beatmusikken blev ungdomsoprørets primære kunstneriske udtryksform, og ifølge Martinov bidrog beatmusikken på afgørende vis til at etablere en følelse af fællesskab mellem denne generation af unge, og kan helt indiskutabelt karakteriseres som ungdomsoprørets væsentligste kommunikationsmedie. De unges forventninger om fremtidige forandringer smeltede sammen med de budskaber, der var i beatgruppernes sange. Beatgrupperne heriblandt The Beatles kom til at fungere som spejl for opbrudstrangen og visionerne, og gruppernes tekster kom til at fungere som antenner for en genrerations protester [32]. ”Drive my car” var ikke en direkte samfundsprotest, og man bliver nødt til at gå ind i en tolkning af teksten, hvis man vil forstå nummeret på den måde. Jeg kan ikke forestille mig at tekstens ”måske samfundskritiske” budskaber har rodfæstet sig hos 60’ernes Beatles-lyttere. I sådan et nummer ligger kampen mod det etablerede samfund i musikken. - Den forvrængede guitarlyd, den cykliske blues-inspirerede melodi og ikke mindst den bankende rockede grundrytme.

”Drive my car” var en del af den tid hvor beatmusikken havde sit gennembrud, og de fede beats var med til at manifestere ungdommen. ”She’s leaving home” er på mange måder helt modsat ”Drive my car”. Denne sang indeholder ikke et beat, eller noget rytmisk instrument, det er faktisk det etableret samfunds musik (klassisk musik), med en tekst som går ind og berører 60’ernes problemstillinger, og denne specielle kombination er måske en hentydning til, at sangen er ligeså relevant for 60’ernes forældregeneration. - Teksten til ”She’s leaving home” er en autentisk historie om en rigtig pige, som Mccartney læste om i avisen. En interessant linje i teksten lyder således: – ”She’s leaving home after living alone for so many years”, og det var netop derfor hun forlod sit hjem. Hun følte sig alene [33]. Der var mange unge der følte en større afstand til deres forældre i 60’erne pga. de store samfundsændringer, hvor moderen nu også var en del af arbejdsmarkedet.

31

Martinov side 52

32

Martinov side 52 og 55

33

http://www.songfacts.com/detail.php?id=123

Side 20

20

Som nævnt tidligere søgte mange unge at skabe deres identitet sammen med andre unge, der var ligeså forvirrede som dem selv, og det har selvfølgelig skabt en afstand til forældrene og familien. Jeg kan ikke dokumentere det, men jeg er sikker på, at ”She’s leaving home” har været med til at inspirere unge der i 60’erne følte sig alene i deres familie til at gøre som pigen i sangen, og hvis ikke at forlade hjemmet, så give en følelse af ikke at være alene. – der er andre der har det som dig (musikkens fællesskabstræk).

Under ungdomsoprøret var det ikke kun Beatles som var et band man huskede for den tid. Bob Dylans sange var f.eks. i høj grad med til at skabe en fællesskabsfølelse mellem de unge amerikanere som deltog i borgerrettighedsbevægelsen og demonstrerede imod Vietnam-krigen. Under Vietnam-krigen var der også mange musikere der gennem deres musik udtrykte stor kritik af Vietnam-krigen. Mange protestsange kom fra USA med folkesangere som Bob Dylan og Joan Baez og rockgrupper som Jefforson Airplane. Der var også gang i den danske folkemusik.

Cæsar der sang om ”Det store stygge storkespringvand” og Per Dich om ”Sådan er kapitalismen”. Alt i alt må man sige at den samfundskritiske musik blomstrede under ungdomsoprøret, og var uden tvivl en stor del af oprøret. Beatmusikken blev i følge Martinov afgørende for ungdomsoprøret:

”Beatmusikken blev et afgørende våben i den kulturelle revolution, der var under opsejling. Den formåede at blive et kunstnerisk energicenter for det opbrud, der socialt, politisk og kulturelt kom til at præge den vestlige verden disse år. [34] ” Dette citat af Martinov viser tydeligt, at han mener, at beatmusikken har været en direkte årsag til ungdomsoprøret. Det er også relevant at vende sætningen om:

”ungdomsoprørets betydning for musikken”, hvorfor skulle det ikke være den ”kulturelle revolution” der blev et afgørende våben for beatmusikken”?

Inden jeg giver mig i kast med denne diskussion, mener jeg, at det er meget relevant at forstå hvad historikere mener om hvad der driver historien, og sætte den i relation til ungdomsoprøret.

34

Citat: Martinov side 55

Side 21

21

Historiens drivkraft

Når Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt beretter om historiens drivkraft, lægger de meget vægt på individet, teknologien, økonomien og folket som drivkraft [35]. I relation til ungdomsoprøret giver disse fire faktorer mening, da højkonjunkturen efter anden verdenskrig (økonomien) anses som en direkte årsag til ungdomsoprøret. Den elektroniske revolution (teknologien) gjorde det muligt for alle beboerne i ”den globale landsby”, gennem TV, radio, film, lydbånd og frem for alt grammofonplader at opleve ikke kun musikkens budskaber, men også hvad der skete ude i den store verden ligeså stærkt i Danmark som i resten af den vestlige verden [36]. Folket havde selvfølgelig en afgørende betydning under ungdomsoprøret. Da ungdommen begyndte at give udtryk for nye ideer, behov og skepsis skete der noget (f.eks. Studenteroprøret og Vietnam-protesterne). Når man historisk set taler om individer referer man til ”de store mænds historie”, som f.eks. kunne være Hitler, der som individ havde en hel enorm betydning for historiens videre gang [37]. Under ungdomsoprøret kan man se musikerens som tidens ”individer” som slog sig sammen i grupper (bands), og ifølge Martinov som selv var deltager i ungdomsoprøret blev musikerne gennem deres musik talsmændene for folket [38]. Ud fra denne påstand som kan musikken sagtens anses for historisk set at have været en drivkraft. – I hvert fald under ungdomsoprøret.

Hvem påvirker hvem? (hvad påvirker hvad?)

Da The Beatles for første gang slog igennem på verdensplan i 1964, var der ikke meget der så ud til at de var synderligt interesserede i omverdenen eller dybere filosofiske spørgsmål. – Man kunne i hvert fald ikke tyde det ud fra deres personlige og musikalske fremstillinger. Da de på en pressekonference i starten af deres karriere blev bedt om at definere succes, svarede de alle fire ”penge”. Deres mentalitet ændrede sig i takt med ungdomsoprøret. I løbet af få år udviklede Beatles sig til en slags lederskikkelser i tressernes modkulturelle strømninger ved at begynde at eksperimentere med stoffer som marihuana og LSD, og fremføre en filosofi bestående af kærlighed, fred, åndelig nysgerrighed og kravet om social forandring [39]. En filosofi ligesom f.eks. hippiebevægelsen.

35

Larsen og Smitt side 10

36

Olsen side 20

37

Larsen og Smitt side 10-11

38

Martinov side 132

39

Hertsgaard side 230

Side 22

22

Jeg tror ikke på, at Beatles ud af ”ingenting” pludselig besluttede sig for, at nu var det tid til at skifte mentalitet, skabe ny og samfundskritisk musik og som følge af det blev hippiebevægelsen skabt. De fire medlemmer af Beatles er først og fremmest fire almindelige individer. I takt med at der sker store ændringer i samfundet, er der grupper af mennesker, der deler deres holdninger. Jeg er af den overbevisning, at Beatlesmedlemmerne selvfølgelig har fået påvirkninger udefra som har gjort at de som personer har ændret deres syn på samfundsrelaterede og eksistentialistiske punkter. Men deres ”åbenbaring” overfor nye tankegange har uden tvivl være guld værd for ungdommens manifestation, og på den måde været en kulturform som har styrket kampen mod autoriteterne.

Musikken har i høj grad haft en betydning for ungdomsoprøret, men ungdomsoprøret har også været med til at dreje musikken i bestemt retning. Jeg mener altså ikke, at der var tale om en ensidig påvirkning. Påvirkningen var gensidig.

Konklusion

Oprøret var nærmest altomfattende. Målsætningen var via musik, aktioner og bevægelser at lave om på samfundets organisering og hvert enkelt menneskes indre.

Ungdomsoprøret opstod ikke ud af ingenting. Efter 2. verdenskrig kom der en højkonjunktur som fik en afgørende betydning for de vestlige lande. Som en følge af højkonjunkturen fik man brug for så mange på arbejdsmarkedet som muligt. Man fik råd til at holde de unge under uddannelse til langt op i tyverne, og kvinderne

(moderen) kom samtidigt på arbejdsmarkedet. Det førte til at vestens traditionelle ”kernefamilie” kom under pres for opløsning, da familiens opdragende funktion måtte overlades til institutioner, og de ”forvirrede” unge søgte identitet blandt andre unge i stedet for i familien. Ungdommen havde for alvor manifesterede, og i 60’erne så man eksempler på hvordan ungdommen viste sig som gruppe. I USA, Tyskland, Frankrig og Danmark gennemførte studenter aktioner mod bl.a. universitetsledelsen og krigen i Vietnam, som var en krig som især unge demonstrerede mod over hele den vestlige verden, som var en af årsagerne til USA måtte trække sig ud af landet. Alt den kaos fik folk til at samle sig og skabe nye ideer om hvordan verdenen burde være.

Hippiebevægelsen blev skabt som en modkultur, der ønskede en verden hvor man levede efter grundideerne: ”make love not war”. Mange mennesker tog denne holdning til sig, og heriblandt musikere (bl.a. The Beatles). Under ungdomsoprøret blev der skabt en ny form for musik (beatmusikken), som viste sig at blive meget

Side 23

23 populær, og blev den kulturform som ungdommen samlede sig om. The Beatles som producerede beatmusik, viste gennem musikken, at de engagerede sig i samfundets udvikling. Nummeret ”Drive my car” var både tekstmæssigt og musikalsk et modspil til det etablerede samfund, og ”She’s leaving home” var en kritik af 60’er forældrenes nye funktion i familien. Præcist at svare på musikkens betydning for ungdomsoprøret er nok en umulighed, da man på ingen måde kan svare på hvordan oprøret havde udviklet sig uden musik, men ungdomsoprøret og musikken blev to fænomener der i

60’erne gik hånd i hånd, og de fik en afgørende betydning for hinanden. Musikken var i høj grad med til at etablere en fællesskabsfølelse hos ungdommen, men musikken lavede ikke ungdomsoprøret. Det var en kulturform der opfyldte de behov ungdommen søgte i dens oprørsperiode. Det var ungdommen der lavede ungdomsoprøret.

Side 24

24

Litteraturliste

Anvendt litteratur

Bøger

Aare, Anders, Johannes Grønager og Poul Rønnenfelt. – Rockmusik i tid og rum, 1.

udgave 1. oplag, Forlaget Systime A/S: 2000

Christensen, Lone Rahbek - Ungdomsoprøret 1960erne og 70erne, 1. udgave 1. oplag,

Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag A/S Copenhagen: 2000

Dengsø, Ejvind – The Beatles deres historie, musik og samtid, 1. udgave 2. oplag,

Forlaget Systime A/S:

Hertsgaard, Mark, oversat af Per Reinholdt Nielsen, Forlaget Munksgaard Rosinante:

1995

Kühle, Ebbe – Danmark Historie Samfund, 2. udgave 3. oplag, Gyldendalske

Boghandel Nordisk Forlag A/S Copenhagen: 1996

Larsen, Henrik Bonne og Thorkil Smitt – Introduktion til historie, 1.udgave 1.oplag,

Forlaget System A/S: 2006

Martinov, Niels – Ungdomsoprøret i Danmark, Forlager Aschehoug: 2000

Olsen, Anne Okkels - Når Lyset Bryder Frem, Forlaget Systime A/S, Herning: 1981

Syskind, Casper og Bo Söderberg – Det 20. århundredes verdenshistorie, 5. udgave 1.

oplag, Forlaget Systime A/S: 2003

Wium, Per – Beatles for alle, Forlaget Books in demand GmbH, København: 2010 Internetsider

http://www.1960erne.dk/vehippie.php (anvendt d. 8 december 2010)

Side 25

25

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Klassisk_musik/Musikteori_o
g_musikpædagogik/musik/musik_(Musikkens_funktion) (anvendt d. 11 december

2010)

http://www.songfacts.com/detail.php?id=123 (anvendt d. 12 december 2010)

http://en.wikipedia.org/wiki/Drive_My_Car (anvendt d. 9 december 2010)

Baggrundslitteratur

Bøger

Englund, Uffe – Musik – metoder til analyse, 1.udgave 2.oplag, Forlaget Systime

A/S:

Grønager, Johannes – Groovy, 1.udgave 1.oplag, Forlaget Systime A/S: 2002

Grønager, Johannes – Nøgle til musikken, 1.udagave 3.oplag, Forlaget Systime A/S: