USA's rolle i Israel-Palæstina konflikten | SRP

Side 1

θωερτψυιοπασδφγηϕκλζξχϖβνµθωερτ

ψυιοπασδφγηϕκλζξχϖβνµθωερτψυιοπ
               SRP 2014

ασδφγηϕκλζξχϖβνµθωερτψυιοπασδφγη ϕκλζξχϖβνµθωερτψυιοπασδφγηϕκλζξχ ϖβνµθωερτψυιοπασδφγηϕκλζξχϖβνµθ ωερτψυιοπασδφγηϕκτψυιοπασδφγηϕκλ ζξχϖβνµθωερτψυιοπασδφγηϕκλζξχϖβ νµθωερτψυιοπασδφγηϕκλζξχϖβνµθωε ρτψυιοπασδφγηϕκλ ζξχϖβνµθωερτψυιοπασδφγηϕκλζξχϖβ νµθωερτψυιοπασδφγηϕκλζξχϖβνµθωε ρτψυιοπασδφγηϕκλζξχϖβνµθωερτψυιο πασδφγηϕκλζξχϖβνµθωερτψυιοπασδφγ ηϕκλζξχϖβνµθωερτψυιοπασδφγηϕκλζ ξχϖβνµρτψυιοπασδφγηϕκλζξχϖβνµθω ερτψυιοπασδφγηϕκλζξχϖβνµθωερτψυι οπασδφγηϕκλζξχϖβνµθωερτψυιοπασδ φγηϕκλζξχϖβνµθωερτψυιοπασδφγηϕκλ ζξχϖβνµθωερτψυιοπασδφγηϕκλζξχϖβ νµθωερτψυιοπασδφγηϕκλζξχϖβνµθωε ρτψυιοπασδφγηϕκλζξχϖβνµθωερτψυιο πασδφγηϕκλζξχϖβνµθωερτψυιοπασδφγ ηϕκλζξχϖβνµθωερτψυιοπασδφγηϕκλζ

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Side 2

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 1 ud af 24

Abstract

This paper examines the role of the United States of America in the conflict between Israelis and Palestinians in the historical area also known as Palestine. The prime focus of this paper is to examine the reason of the big American commitment in Israel and to finally appraise the possibilities of having the two warring parties living side by side in a two-state solution.

Through the analysis of four carefully selected presidential speeches, an analysis of the opportunities of interest groups in the political system of the United States of America, and an evaluation of the possibilities of ending the conflict in a peaceful manner, the study examines whether the United States have had a decisive role in the still on-going clash.

The study indicates that there are a connection between the role of the United States of America and the powerful pro-Israeli lobby regarding the Israeli-Palestinian conflict.

Furthermore, based on that point, the paper shows a relation between the role of the United States of America and the lack of a peaceful solution to the conflict.

Side 3

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 2 ud af 24

Indholdsfortegnelse

ABSTRACT ..................................................................................................................................................................... 1 INDLEDNING ................................................................................................................................................................. 3 KORT REDEGØRELSE FOR USA’S ROLLE I ISRAEL-PALÆSTINA-KONFLIKTEN SAMT ANALYSE AF

UDVALGTE PRÆSIDENTTALER OM EMNET ....................................................................................................... 3 USA’S ROLLE I ISRAEL-PALÆSTINA-KONFLIKTEN ................................................................................................................... 3 Holocaustindustrien ..................................................................................................................................................................... 3 Massiv økonomisk støtte til Israel .......................................................................................................................................... 5 Palæstina - blot en skrøbelig ”stat”? ..................................................................................................................................... 5 PRÆSIDENT HARRY TRUMAN OM ISRAEL-PALÆSTINA-KONFLIKTEN I 1948 .................................................................... 6 Præsident Richard Nixon om Israel-Palæstina-konflikten i 1973 ........................................................................... 7 PRÆSIDENT GEORGE W. BUSH OM ISRAEL-PALÆSTINA-KONFLIKTEN I 2002 .................................................................. 9 PRÆSIDENT BARACK OBAMA OM ISRAEL-PALÆSTINA-KONFLIKTEN I 2012 ................................................................. 10 DELKONKLUSION 1: .................................................................................................................................................................... 12 UNDERSØGELSE AF ROLLEN DEN JØDISKE LOBBY SPILLER I AMERIKANSK POLITIK SAMT

DISKUSSION AF HVORDAN DEN PÅVIRKER USA’S FORHOLD TIL MELLEMØSTEN ............................ 13 DET AMERIKANSKE POLITISKE SYSTEM .................................................................................................................................. 13 DEN ISRAELSKE LOBBYS INDFLYDELSE ................................................................................................................................... 14 USA’S FORHOLD TIL MELLEMØSTEN ....................................................................................................................................... 16 DELKONKLUSION 2 ..................................................................................................................................................................... 18 DISKUSSION AF HVILKE AKTØRER DER KAN MEDVIRKE TIL FRED MELLEM ISRAEL OG

PALÆSTINA SAMT VURDERING AF MULIGHEDERNE FOR EN TOSTATSLØSNING ............................. 18 MELLEMSTATSLIGE ORGANISATIONER - EU .......................................................................................................................... 18 OVERSTATSLIGE ORGANISATIONER – FN ............................................................................................................................... 19 UAFHÆNGIG AMERIKANSK REGERING ..................................................................................................................................... 20 TOSTATSLØSNINGEN SOM MULIGHED ...................................................................................................................................... 21 DELKONKLUSION 3 ..................................................................................................................................................................... 22 KONKLUSION .............................................................................................................................................................. 23 BIBLIOGRAFI .............................................................................................................................................................. 24

Side 4

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 3 ud af 24

Indledning

Siden 1947 har Israel været erklæret en selvstændig stat, men denne erklæring – også kendt som FN’s sikkerhedsråds resolution 181 – har ført til store kampe mellem arabere og israelere i Mellemøsten. USA har siden oprettelsen haft et stort engagement for at beholde en stat tilegnet til jødiske folk, men det palæstinensiske folk har ikke reageret positivt over at blive fjernet fra det land man selv havde erobret i tidernes morgen. USA's engagement i staten Israel er uden tvivl stor, men kan dette engagement og forhold til Israel være grunden til at Israel-Palæstina konflikten endnu ikke er afsluttet efter 66 års intense forsøg på at finde en løsning?

Kort redegørelse for USA’s rolle i Israel-Palæstina-konflikten samt analyse af udvalgte præsidenttaler om emnet

USA’s rolle i Israel-Palæstina-konflikten

Holocaustindustrien

Norman Finkelstein, en amerikansk professor i politologi med rødder i Polen, forklarer i sin bog, Holocaustindustrien – refleksioner over udnyttelsen af jødernes lidelser, at der fra en jødisk elite i USA er blevet grundlagt det han kalder ”Holocaustindustrien”. Her fungerer Holocaust som en ideologisk fremstilling af Nazisternes jødeudryddelser i 30’erne og 40’ernes

Europa.^{1} Holocaustindustrien går i bund og grund ud på at man har skabt en fælles

samfundsværdi, der tydeliggøre, at jøderne på baggrund af Holocaust altid vil være ofre og aldrig ville kunne stilles til ansvar for deres handlinger. Modstandere eller kritikere af jødernes handlinger vil blive verbalt skudt ned i medierne med beskyldninger antisemitisme og nazisme. Man kan passende sammenligne jødeudryddelserne med en anden forfærdelig historisk hændelse, nemlig den belgiske kong Leopold 2., som i 1885 og frem systematisk dræbte og udnyttede omkring 10 millioner congolesere. Det interessante er, at selvom de to forfærdelige hændelser begge ender med at koste 10 millioner mennesker livet, så er der stor forskel på hvilke af hændelserne der bliver erindret bedst i USA. Mens der er over 40

                                              2
forskellige museer i USA der alle fremstiller Holocaust

, er det ikke lykkedes at finde ét eneste

1

(Finkelstein, 2000) side 9-14

2

http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_Holocaust_memorials_and_museums#United_States

Side 5

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 4 ud af 24 museum om belgiernes masseudryddelse af congoleserne. Det er blot én af de ting Finkelstein i sin bog lægger vægt på. Hvorfor er der så stor en forbindelse mellem amerikanere og jøder

når det er under 3% af landet som har jødisk afstamning?^{3} Svaret på dette spørgsmål er,

ifølge Finkelstein, Holocaustindustriens afgørende betydning på den amerikanske selvforståelse. F.eks. skriver Finkelstein i bogen, at: ”de fleste universitetslærere kan skrive under på at der, sammenlignet med Borgerkrigen, er langt flere førstedelsstuderende i stand til at placere jødeudryddelserne i det korrekte århundrede og som regel også fastslå antallet af

omkomne”.^{4}

Interessant er det også, at sociologen Nathan Glazer i 1957 kunne fortælle, at selv det jødiske

samfund i USA ”havde en bemærkelsesværdig ringe indvirken”^{5} fra nazisternes Endlösung^{6}.

Holocaust spillede slet ikke nogen rolle på den jødiske selvforståelse i slutningen af 50’erne, men hvordan kan det så være, at man stadig i dag ser over 40 museer til ære for dette? En forklaring på dette kan ifølge Finkelstein være, at man fra den amerikanske jødiske elite var klar over, at Tyskland (eller Vesttyskland nærmere sagt) var en vigtigt allieret for USA. Derfor ”glemte” man jødeudryddelserne for en stund. Alt ændrede sig dog med Seksdageskrigen i

1967, hvorefter USA besluttede sig for at støtte Israel og indlemme dem som en strategisk allieret. Udover USA blev Israel også en vigtig allieret for den jødiske elite i USA, men ifølge dem selv fik Seksdageskrigen jøderne til at tænke på den grusomme tid med Holocaust. Man taler altså om en holocausterindring efter Seksdageskrigen der fremstiller jøderne som meget

store ofre for den fælles fjende.^{7}

Finkelstein slutter værket af med at hævde, at det organiserede jødiske samfund i USA har udbyttet nazisternes jødeudryddelser. Samtidig har de udnyttet og brugt jødeudryddelserne for at gøre israeleres umoralske handlinger moralske, sammenlignet med hvad det jødiske folk selv har været ude for. Denne offerrolle er præcis hvad der har præget den amerikanske støtte til Israel, og det bringer os til næste del.

3

(Finkelstein, 2000)

4

(Finkelstein, 2000)

5

(Som citeret i Finkelstein, 2000)

6

Endlösung der Judenfrage - med begrebet Endlösung menes eufemismen, nazisterne brugte for at få udryddelsen af jøder til at lyde mere human.

7

(Finkelstein, 2000)

Side 6

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 5 ud af 24

Massiv økonomisk støtte til Israel

Man kan hævde at USA har givet en massiv økonomisk støtte til Israel og at dette har haft en indvirken på, hvordan Israel-Palæstina konflikten har udviklet sig i tidens løb. En rapport fra Congressional Research Service, skrevet af ekspert i mellemøstlige affærer Jeremy M. Sharp, viser netop hvor stor den amerikanske støtte til Israel har været siden 1949.

USA har solgt meget militærudstyr til Israel. F.eks. købte Israel i 2010 19 F-35 fly til en værdi af 2,75 milliarder dollars, finansieret af USA’s såkaldte Foreign Military Financing. Israel er også den klart største modtager af Foreign Military Financing, da Israel får 55% af det totale beløb, og beløbet de modtager dækker mellem 23% og 25% af deres samlede forsvarsbudget.

Med andre ord er det altså skyhøje beløb man taler om, beløb som Israel slet ikke ville kunne

bruge på militær uden USA’s store støtte. Kigger man på tabellerne^{8}, kan man se, at mængden

af økonomisk assistance siden 1949 vokser. Israel fik ikke nogen nævneværdig støtte til militæret før 1971 – hvor det indtil da blot var økonomiske lån og tilskud. Fra 1959 til 1971 havde den maksimale årlige støtte til Israel været under 90 mio. dollars, men derefter begynder man også at låne penge til militære midler. I 1974 bliver der givet 1,5 mia. dollars i tilskud til militære midler, noget som vi vender tilbage til senere, og derfra begynder Israel ikke blot at få bevilliget lån men også at direkte få givet penge til at opbygge et militær, som er alle overlegne i regionen. Det er strategisk klogt af USA at have en stærk allieret i Mellemøsten, især under Den Kolde Krig, hvor Sovjetunionen var meget villige til at bevæbne de arabiske stater i forsøg på at få dem på sovjetisk side. En anden interessant ting er, at man i

1985 totalt stopper med at give lån til Israel, og i stedet giver det som tilskud. Også Israel er det første land i verden der får en frihandelsaftale med USA; noget som politikere i Europa og USA stadig arbejder på at få forhandlet.

Palæstina - blot en skrøbelig ”stat”?

Man kan argumentere for, at selvstyreområderne på Gaza og Vestbredden er såkaldte svage stater, selvom de i realiteten ikke er anerkendt som værende stater. I denne opgave opfattes områderne som værende stater, blandt andet med belægget, at der er udnævnt en regering.

Med begrebet svag stat menes der en stat hvor store dele af befolkningen opfatter staten som værende en modstander. I Palæstina kan det være Hamas-tilhængere, som ikke ønsker at indgå en fredelig aftale med Israel om en eventuel tostatsløsning.

8

Bilag 7 og 8

Side 7

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 6 ud af 24

Voldsmiddelkoncentrationen, betyder hvor meget kontrol man har over landets indbyggere, og hvor koncentreret voldsmidlerne er for staten. Hvis denne grad er lav vil der altså være banet vej for terrororganisationer og andre organisationer som er skadelige for staten. Derfor er det også vigtigt at se det fra den side af sagen, fordi USA siden 2001 med Bush-doktrinen har været i direkte krig med terrorister over hele verden med udnyttelse af hård magt. Altså ville man kunne mene, at USA og resten af verden ville have nytte af et selvstændigt Palæstina med høj grad af voldsmiddelkoncentration for at bekæmpe terror. Dog kan det faktum, at der er en lav grad af voldsmiddelkoncentration i landet og at det generelt er en skrøbelig stat, medføre at mulighederne for en aftale om at have to selvstændige stater forringes yderligere.

Præsident Harry Truman om Israel-Palæstina-konflikten i 1948

I en tale til befolkningen i USA, fortæller præsident Harry Truman den 25 marts 1948 befolkningen, hvad USA’s holdning til Palæstina er. På samme tid er der en masse spændinger i og omkring Palæstina da FN efter 2. Verdenskrig har besluttet at danne den jødiske stat, Israel. Dog har der ikke på dette tidspunkt være nogen reel militær konflikt mellem israelere og palæstinensere, men der er i den arabiske verden, med Den Arabiske Liga som agitator, en

meget stor modstand mod denne nye erklæring.^{9} Faktisk udtalte Jamal Husseini, talsmand for
Den Arabiske Højkomite, at delingen af Palæstina ville betyde ”ild og blod”.^{10} Den teoretiske

skole indenfor International Politik, kaldet realismen vil forklare dette med, at landene stræber efter succes for deres eget land og at verden fungerer som en slags anarki hvor der ikke er nogle fælles spilleregler for hvordan man skal agere i verdenssamfundet. Da de arabiske lande kan profitere meget ved at der ikke oprettes en jødisk stat, da man derved ikke har yderligere konkurrence længere:

”We could not undertake to impose this solution on the people of Palestine by the use of

American troops, Botha on Charter grounds and as a matter of national policy.”^{11}

Dette stykke fra præsidenttalen viser, at man ikke har lyst til at sætte amerikanske soldater i Palæstina og altså bekæmpe modstanderne af FN’s resolution med hård magt. I stedet vil man have, at staterne individuelt accepterer vilkårene og ikke får tvunget en holdning ned over

9

(Harslund, 2014) side 184-185

10

(Harslund, 2014) side 185

11

(Truman, 1948)

Side 8

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 7 ud af 24 hovedet. Noget USA senere forsøgte i Irak og Afghanistan, hvor den meget neokonservative tankegang prægede Mellemøsten i en retning af demokrati og andre ’amerikanske' værdier.

Præsident Truman er fuldstændig klar over Jamal Husseinis udtalelse i sin meddelelse til befolkningen. Præsidenten fortæller befolkningen, at det ”desværre” ikke vil være muligt at dele Palæstina på en fredelig måde uden nogen form for konflikt:

”If we are to avert tragedy in Palestine, an immediate truce must be reached between the Arabs and Jews of that country. I am instructing ambassador

Austin to urge upon the Security Council in the strongest terms that representives of the Arabs and Jews be called once to the Council table to

arrange such a truce.”^{12}

Det er altså nødvendigt, ifølge præsident Truman, at man får forhandlet en våbenhvile mellem parterne, så man kan få en aftale på plads uden at skulle bruge hårde magtformer som præsidenten tidligere i sin tale tog afstand fra. Udover dette kan man sige, at Truman argumenterer ud fra et idealistisk synspunkt hvor han altså ser en mulighed i, at FN skal være en aktør som kan forhandle en fredsaftale på plads. For denne skole indenfor international politik er det klart, at overstatslige organisationer som FN har en overhængende rolle. Også den økonomiske union, som var en del af resolutionen, kan siges at have et idealistisk formål - at få dannet økonomisk interdependens de to stater imellem for at holde dem fra at bekrige

hinanden.^{13}

Altså kan man sige, at Truman og USA på dette tidspunkt overhovedet ikke har noget særligt forhold til Israel, og endvidere kan man sige at kilden er troværdig og god til at beskrive Trumans holdning til Palæstina-spørgsmålet, da kilden konkret handler om dette.

Præsident Richard Nixon om Israel-Palæstina-konflikten i 1973

I en tale til kongressen den 19. oktober, forklarer præsident Richard Nixon, at det er meget vigtigt man opgraderer den økonomiske støtte til Israel, der befinder sig midt i den omfattende Yom Kippur-krig. Blot få uger før talen angreb de arabiske lande nemlig Israel på den store forsoningsdag, Yom Kippur, og det var noget der overraskede alle. Nixons nyligt udvalgte udenrigsminister Henry Kissinger havde faktisk forklaret Israel, hvor vigtigt det var, at Israel ikke angreb de arabiske lande. Talen bærer meget præg af, at præsidenten forsøger

12

(Truman, 1948)

13

(Harslund, 2014) side 184

Side 9

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 8 ud af 24 at få overbevist senatorerne om, at hans plan er holdbar i længden. Ligesom alle de vestlige lande, er både de amerikanske borgere men så sandelig også de amerikanske politikere bange for Den Arabiske Ligas nedsatte trusler. Den truede nemlig med en olieembargo mod alle de lande, der støttede Israel. Dog kan man igen se, at i og med USA er en supermagt, så er de ikke afhængige af andre lande og ignorerede altså derfor DAL fortsatte støtten til Israel. En af måderne Richard Nixon forsøger at overtale sin kongres på, er ved at bruge Den Kolde Krig:

“To maintain a balance of forces and thus achieve stability, the United States

Government is currently providing military material to Israel to replace combat losses. This is necessary to prevent the emergence of a substantial imbalance resulting from a large-scale resupply of Syria and Egypt by the

Soviet Union.”^{14}

Det er altså en retorik der bærer præg af at skulle modsætte sig hvad Soviet gør, men også for at magtbalancen i Mellemøsten ikke lige pludselig tipper den ene vej, for der er stadig utallige jødiske stemmer i USA, som ville kunne true en kontroversiel præsident som Nixon. Udover dette, lægger man også mærke til at han fremhæver Israel som en meget, meget svag stat der slet ikke kan forsvare sig selv uden USA's støtte:

“The costs of replacing consumables and lost equipment for the Israeli Armed

Forces have been extremely high. Combat activity has been intense, and losses on both sides have been large. During the first 12 days of the conflict, the

United States has authorized shipments to Israel of material costing $825

                               15
million, including transportation.”

Ekstremt høje omkostninger for de israelske væbnede styrker, og nærkampe med mange dødsfald til følge får USA til at skulle hjælpe til, noget USA allerede har gjort med 825 millioner dollars, men fremover vil USA i stedet for at hjælpe Israel med udstyr ”through the use of cash and credit purchases”. Man er desuden nødt til at ”provide Israel with grant military assistance as well” på grund af Sovjetunionens øgede støtte til de arabiske lande, som svækker magtbalancen i regionen. Det er ifølge Nixon bedst for hele verden, hvis der er fred i

Mellemøsten da en sådan opblussende konflikt ville kunne skade USA i sidste ende.^{16}

Ligesom på Harry Truman tid, er man i USA stadig ikke begyndt at sætte væbnede styrker ind i Israel eller nogle af de arabiske lande, dog er man rykket sig fra at være meget neutral

14

(Nixon, 1973)

15

(Nixon, 1973)

16

(Nixon, 1973)

Side 10

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 9 ud af 24 overfor spørgsmålet om Palæstina til at man nu støtter Israel som den eneste nation i regionen. Kilden er troværdig i det den beskriver den amerikanske præsidents empati overfor Israel, konkretiseret ved at præsidenten kræver flere milliarder dollars givet til Israel. På trods af præsidentens klare positive holdning til Israel, er kilden stadig troværdig og god. Det kræver blot at man skal bruge den til at beskrive forholdet mellem USA og Israel på daværende tidspunkt.

Præsident George W. Bush om Israel-Palæstina-konflikten i 2002

I en tale fra Rose Garden omhandlende en mulig tostatsløsning på Israel Palæstina-konflikten hævder George W. Bush den 24. Juni 2002, at det er muligt for Israel og Palæstina at leve side om side som to uafhængige stater. I talen har Bush en meget stor tendens til at fremhæve terror og terroristerne i Mellemøsten som grunden til den stadig igangværende konflikt mellem israelere og palæstinensere. Dette lægger sig meget tæt op af den generelle tendens Bush havde i sin tid som præsident for USA. På daværende tidspunkt, ikke engang ét år efter det tragiske terrorangreb den 11. september 2001, var USA i gang med at føre en meget neokonservativ politik, som gik ud på at sprede demokrati og vestlige, amerikanske værdier til lande i Mellemøsten, som ikke besad disse. Det er også derfor Bush tit under sin

                                                              17
præsidentperiode brugte en ”enten-er-du-med-os-eller-imod-os retorik” . Denne retorik ses

adskillige gange i talen omkring den mulige tostatsløsning på konflikten i Mellemøsten:

” I've said in the past that nations are either with us or against us in the war on terror. To be counted on the side of peace, nations must act. Every leader actually committed to peace will end incitement to violence in official media,

and publicly denounce homicide bombings”^{18}

Bush vil altså have nationerne til at deltage i en bred koalition for at kunne bekæmpe terror.

Terror er den faktor Bush ser som det ultimative der afholder en fredelig aftale mellem israelere og palæstinensere. Organisationer som Hamas og Hizbollah tvinger, ifølge George W.

Bush, Israel til at forsvare sig selv med de stærke militære midler, givet af USA til netop dette formål. Bushs retorik går altså på at hvis man kan fjerne disse udemokratiske terrororganisationer og få dannet et ordentlig samfund i Palæstina, ville det også være muligt at få lavet en løsning på konflikten:

17

(Pedersen & Porsdam, 2005)

18

(Bush, 2002)

Side 11

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 10 ud af 24

“Palestinian state will never be created by terror -- it will be built through reform. And reform must be more than cosmetic change, or veiled attempt to preserve the status quo. True reform will require entirely new political and economic institutions, based on democracy, market economics and action

against terrorism.”^{19}

Man skal altså ifølge Bush, for at få en palæstinensisk stat, ændre sin samfundsopbygning fuldstændig og optage nogle af de vestlige værdier som magtens tredeling, demokrati og modstand mod terrorisme – ligesom krigene mod terror som Bush har ført i andre dele af Mellemøsten, bærer holdningen bag handlingerne præg af et neokonservativt synspunkt.

Man vil prædike demokrati i dele af verden hvor det ikke er, og ved hjælp af dette forsøger man at bekæmpe terrorismen. Mantraet kunne være, at man ingen skrøbelige stater skal have, og det vil gøre det meget sværere for terroristerne at hverve nye medlemmer da der så ikke er ligeså stor modstand mod styret. Bushs tale har mange af de samme elementer som resten af sine taler, så selvom der er en tendens til at skyde skylden over på terrorristerne, er det stadig en troværdig kilde til at beskrive USA’s og præsidentens holdning til Israel- Palæstina konflikten på tidspunktet.

Præsident Barack Obama om Israel-Palæstina-konflikten i 2012

I en tale til befolkningen i Israel den 21. marts 2012 skildrer Obama sit syn på tingene i Mellemøsten. Først i talen bliver der givet et historisk tilbageblik på befolkningens samarbejde med USA, hvorefter han går videre til at tale om sin plan for et ordentligt samfund i Mellemøsten uden kriser på tværs af nationaliteter og religioner. Obama nævner blandt

andet Iron Dome^{20} som værende vigtig for at beskytte det israelske folk, og mener endvidere,

at på trods af, at det i bund og grund er et fantastisk stykke sikkerhed for Israel, så kan det medfører at man helt glemmer at stræbe efter fred, da man ikke personligt rammes af modstanderens angreb. Dette anerkender Obama, samtidig med at han også anerkender det israelske folks ret til selv at bestemme hvordan og hvorledes deres land skal se ud:

“It can be tempting to put aside the frustrations and sacrifices that come with the pursuit of peace, particularly when Iron Dome repels rockets, barriers keep out suicide bombers. There's so many other pressing issues that demand

19

(Bush, 2002)

20

Iron Dome er et amerikansk finansieret missilforsvarssystem som skulle beskytte israelere mod raketter fra Hamas

Side 12

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 11 ud af 24 your attention. And I know that only Israelis can make the fundamental

decisions about your country’s future.”^{21}

Obama fortsætter derefter med at sige, at selvom det ville være nemmere rent politisk blot at sige ja og forholde sig passivt til hvordan tingene foregår i USA, så mener han at Israel burde overveje tre pointer Obama har omkring sin vision for Mellemøstens fremtid:

For det første mener Obama at det er meget vigtigt, at man skaber fred i regionen, ellers vil man ikke kunne få en jødisk, demokratisk stat der trives godt. Og for at få fred i Mellemøsten mener Obama, at man er nødt til at realisere og anerkende Palæstina som en selvstændig stat:

“Given the demographics west of the Jordan River, the only way for

Israel to endure and thrive as a Jewish and democratic state is through the realization of an independent and viable

Palestine. (Applause.) That is true.”^{22}

For det andet mener Obama, at det er meget vigtigt at landene forhandler om freden indbyrdes, og at det IKKE skal være op til en overstatslig organisation som FN at bestemme hvordan og hvorledes de to stater skal leve side om side. Han mener, at det blot vil føre til flere kampe som man tidligere har set med en masse fejlslagne, midlertidige aftaler:

”And there is no question that the only path to peace is through negotiations -- which is why, despite the criticism we’ve received, the

United States will oppose unilateral efforts to bypass negotiations

through the United Nations. It has to be done by the parties.”^{23}

Sidst men ikke mindst peger præsident Barack Obama på, at Israel skal have en bredere rolle i verden, i en verden med mere samarbejde og hvor den israelske regering skal anerkende det faktum, at samarbejdet landet har med USA også skal videreføres med andre lande i verden.

Det er grundlaget for, at man ligesom kan skabe en verden med fred og sikkerhed – og netop dette at landene så får en fælles afhængighed, en interdependens, er et klassisk idealistisk synspunkt:

“Today the trade between our two countries is at $40 billion every year. (Applause.) More importantly, that partnership is creating new

21

(Obama, 2013)

22

(Obama, 2013)

23

(Obama, 2013)

Side 13

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 12 ud af 24 products and medical treatments; it’s pushing new frontiers of science and exploration.

That’s the kind of relationship that Israel should have -- and could have -- with every country in the world. Already, we see how that innovation could reshape this region. There’s a program here in Jerusalem that brings together young

Israelis and Palestinians to learn vital skills in technology and business.“^{24}

Obama taler til det israelske folk, og allerede der kan man forestille sig, at kilden vil have en tendens til at være tendensiøs overfor dem, sådan er det imidlertid ikke. Obama virker oprigtig, da han også siger visse ting i talen som er imod den gængse israelske holdning.

Derfor kan man godt kalde kilde troværdig og med en god kildeværdi til at beskrive Obamas syn på konflikten.

Delkonklusion 1:

Præsident Truman handler ikke aktivt, men forsøger blot at få parterne til at tale sammen i FN’s sikkerhedsråd. Hos præsident Nixon 25 år senere ser man, at der i takt med en masse øgede krigshandlinger i Mellemøsten, er begyndt at strømme langt større beløb ind i Israel. I

2002 var USA’s handlinger i Mellemøsten præget af Bush-doktrinen, hvilket også kunne ses på talen omkring en mulig tostatsløsning i Palæstina-området. Her var terrorister en stor del af Bushs forklaring på, hvorfor man stadig ikke var blevet enige om en permanent fredsaftale.

Sidst men ikke mindst udtrykte Obama i sin tale til den israelske befolkning et meget idealistisk synspunkt – noget som i øvrigt har karakteriseret Obama som præsident – hvor argumentet for en tostatsløsning var, at man så også skulle have handel mellem de to suveræne stater og altså skabe en interdependens, der medfører at parterne ikke ville bekrige hinanden yderligere, da det ville straffe dem selv på handelen.

24

(Obama, 2013)

Side 14

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 13 ud af 24

Undersøgelse af rollen den jødiske lobby spiller i amerikansk politik samt diskussion af hvordan den påvirker USA’s forhold til Mellemøsten

Det amerikanske politiske system

Det amerikanske politiske system er en relativt kompleks størrelse. Kombinationen af en føderal stat med et konstitutionelt demokrati fungerer, ifølge de fleste amerikanere meget

godt.^{25}

Selve det konstitutionelle er præget af tankerne der strømmede igennem Europa under oplysningstiden, herunder de tre store filosoffer Locke, Montesquieu og Rousseau, hvis tanker, der kan findes i både USA’s uafhængighedserklæring samt dets forfatning.

Montesquieus tanker om magtens tredeling kommer til udtryk ved, at man i USA har en opdeling af magten. Kongressen, bestående af Senatet og Repræsentanternes Hus, har den lovgivende magt, Præsidenten har den udøvende magt, mens Højesteret har den dømmende magt. Dog er det ikke så simpelt igen, da man i USA har såkaldte ”checks and balances”, altså at de forskellige instanser kan handle uafhængigt af hinanden. F.eks kan præsidenten nedlægge veto mod en lov udstedt af Kongressen, men denne vetoret er ikke gældende hvis Kongressen har en stemmeprocent på over 60% i begge kamre. En lov kan dog, selvom både Kongressen og den siddende præsident har stemt for, blive omstødt hvis Højesteret finder den pågældende lov forfatningsstridig. Højesteret har en unik ret til at fortolke på forfatningen som den lyster, altså ser amerikanerne forfatningen som den vigtigste del i det amerikanske samfund. Dette ses også hvis en lov er i strid med forfatningen, så er det

forfatningens ord der gælder.^{26} Kigger man på den mulige indflydelse fra potentielle

lobbyistvirksomheder, kan man se, at der er 100 senatorer i Senatet, hvis stemmer så hver især tæller 1% - kan man altså præge en del af disse til en bestemt holdning, er der ikke langt

                                                     27
til at den pågældende politik man vil have udført, bliver udført. Også i repræsentanternes

hus er der mulighed for at præge politikken, dog er der i dette hus af Kongressen et langt større medlemstal, nemlig 435 medlemmer. Derfor kan man sige, at det i Repræsentanternes Hus vil være noget svære at påvirke en lovafstemning, da der jo er flere mennesker om de

100%, og hvert medlem så har en mindre indflydelse på loven - det er dog nødvendigt.

25

Undersøgelse i forbindelse med studietur til New York og Washington D.C. i september

2014

26

(Pedersen & Porsdam, 2005)

27

(Schmidt, 2011)

Side 15

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 14 ud af 24

Den israelske lobbys indflydelse

Den israelske lobby i USA er meget bred, og der er adskillige aktører, som forsøger at præge udenrigspolitikken. Når man bruger begrebet ”den israelske lobby”, dækker det over en

masse små interesseorganisationer^{28}, der hver især forsøger at præge lovgivningsprocessen i

USA. Der er ikke noget hierarki i den israelske lobby, og de forskellige interesseorganisationer har også forskellige holdninger til hvordan USA skal reagere over for Israel. Den store organisation AIPAC anses af mange for at være, på trods af en størrelse meget mindre sammenlignet med NRA og nogle af olie-interesseorganisationerne, én af de mest indflydelsesrige organisationer i det amerikanske politiske liv, kun overgået af den kæmpestore AARP (American Association of Retired Persons). Altså var AIPAC, dømt på

indflydelsen i Washington, bedre end en meget større lobby som våbenlobbyen NRA.^{29} I

redegørelsen af, hvordan den israelske lobby virker, tager Stephen Walt og John Mearsheimer fat i en konkret hændelse i 2006, hvor forskellige jødiske lobbyistorganisationer som Israel Policy Forum, Americans for Peace Now, Jewish Voice for Peace og Brit Tzedek v’Shalom var imod en sag AIPAC lobbyerede for. Det handlede om at man skulle sætte yderligere restriktioner på støtte til palæstinensere. Eksemplet viser, som sagt tidligere, at de mange forskellige pro-israelske lobbyistorganisationer har vidt forskellige holdninger til mange af de udenrigspolitiske spørgsmål. Når det er sagt, er langt de fleste stadig enige i, at man stadig skal støtte Israel uanset hvilken politik landet fører. Men hvad gør så den relativt lille israelske lobby så effektiv sammenlignet med de andre interesseorganisationer? Ifølge Finkelstein vil svaret på dette være, at jøderne i det amerikanske samfund lynhurtigt påtager sig en offerrolle og i tilfælde af modargumenter, associere de modstanderne med antisemitter og tilhængere af nazisternes udryddelse af jøderne. Det vil altså, sammen med den amerikanske befolknings viden omkring, betyde at det så er hele befolkningen der ser ned på kritikerne. Derfor er der ikke nogen nævneværdig modstander for AIPAC og de andre pro-israelske interesseorganisationer, hvilket gør arbejdet og resultatet af arbejdet henholdsvis meget nemmere og meget bedre. I en given situation hvor lobbyen forsøger at påvirke udformningen af en lov, vil man ikke have konkurrerende interesseorganisationer.

Sammenlignet med olie-lobbyen, som jo har miljøorganisationer som Greenpeace der

28

Med begrebet interesseorganisationer forstås organisationer som forsøger at påvirke den amerikanske politik på en række forskellige måder

29

(Fortune, 1997)

Side 16

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 15 ud af 24 modsætter sig, vil det betyde at man får større indflydelse på politikernes holdning. Netop derfor er den pro-israelske lobby så effektiv og så omfattende i det amerikanske samfund, og nok én af grundende til at USA og Israel, på trods af en drejning i den internationale holdning til Palæstina-spørgsmålet, stadig har det stærke bånd, der har været vedligeholdt siden Israels uafhængighed den 14. maj 1948.

AIPAC bruger to forskellige strategier til at påvirke lovgivningen i USA. Den første strategi går ud på at styre medierne og bruge dem til at nedværdige kritikere som sagt før. Den anden går

ud på at man skal være ”vejleder i den politiske proces”^{30}, hvilket med andre ord dækker en

hel række metoder der benyttes. Det handler om, at man skal forsøge at få så mange pro-israelske politikere valgt ind i de instanser hvor den politiske magt sidder, altså i Kongressen

og i administrationen^{31}. Stephen Walt og John Mearsheimer hiver i deres værk fat i, hvordan

AIPAC forsøger at få valgt politikere med en pro-israelsk holdning valgt ind i kongressen. Det handler alt sammen om penge, og som vi fandt ud af tidligere er en stor del af den amerikanske øverste del af befolkningen jødiske-amerikanere. Altså er der et godt udgangspunkt for at kunne skaffe en masse midler, midler der kan bruges til valgkamp. Rent konkret finder AIPAC først ud af om en mulig kandidat er for eller imod de principper de selv står for (stærk israelsk stat, massiv støtte til Israel), og hvis en kandidat besidder disse holdninger vil man, vha. fundraising, skaffe en masse penge til politikerens valgkamp, mens hvis kandidaten ikke haren holdning AIPAC synes om, så sørger man, fra lobbyens side, for at skaffe penge til modstanderens valgkamp – så man sørger for, at personen ikke er pro-israelsk ikke bliver valgt ind. På den måde er det meget nemmere for den jødiske lobby at påvirke den konkrete lov, for hvis alle senatorer og medlemmer af Repræsentanternes Hus er blevet støttet af AIPAC og derved har en pro-israelsk holdning, så vil der i langt størstedelen af

tilfældene være et stort flertal for en lov, og måske endda over 2/3, så Præsidenten ikke vil

kunne nedlægge veto. Da mange jødisk amerikanere også er godt uddannet er nogle af disse også udvalgt af AIPAC til at være embedsmænd for kongresmedlemmerne, altså vil man kunne have en direkte indvirken i hvordan loven ser ud, da det så er medlemmer af AIPAC

som skriver loven.^{32} Florida har med sin rolle som den største svingstat påtaget sig rollen

30

(Walt & Mearsheimer, 2007) side 194

31

Med administrationen henvises til regeringen og deres nærmeste rådgivere

32

(Walt & Mearsheimer, 2007) side 195-210

Side 17

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 16 ud af 24 som den allervigtigste stat for præsidentkandidater, og da mange af de amerikanske pro-israelere bor der, står pro-israelerne foran at kunne afgøre hvilket parti der får de vigtige 29 valgmænd fra Florida. Den israelske lobby i USA har altså et utal af muligheder for at påvirke magten i USA, men på trods af dette tyder en artikel fra Reuters den 28. februar 2014 på at

                                       33
lobbyen har mistet lidt af dens tidligere kraft. :

”But when Prime Minister Benjamin Netanyahu addresses an annual convention of Israel's U.S. supporters next week, he will find the group trying to show it has not lost its touch after the White House blocked its push for

Congress to impose new Iran sanctions.”^{34}

USA’s forhold til Mellemøsten

Hvordan påvirker denne tydeligvis magtfulde lobby USA's forhold til Mellemøsten? Det er selvfølgelig ikke et forhold der direkte påvirkes af lobbyen, men snarere en mere indirekte påvirkning på baggrund af nogle af de ting den israelske lobby har fået gennemført. Følger man Stephen Walt og John Mearsheimers holdning med at den amerikanske udenrigspolitik længe er blevet påvirket af netop den israelske lobby i USA må man sige, at USA i en lang række situationer er blevet præget i en anden retning end landet ellers ville have gået i. Walt og Mearsheimer mener, at lobbyen var skyld i USA's deltagelse i blandt andet krigene i Irak og Afghanistan, og Bushdoktrinen indeholdende en meget neokonservativ ideologi også måtte være præget af lobbyen. Selve USA's krige i Irak og Afghanistan kan forsøges sammenlignet med en besættelsesmagt, f.eks. da tyskerne under 2. Verdenskrig invaderede Danmark: De historiske facts ligger klare for hvordan den danske befolkning handlede; nemlig at nogle gik til modstand mens andre ikke gjorde. Netop denne del af befolkningen der ikke vil finde sig i at blive undertrykt af en besættelsesmagt, findes i alle landes befolkning. Nationalistiske holdninger vil ofte præge disse frihedskæmpere, og netop begrebet frihedskæmpere bruges af mange Palæstina-tilhængere til at beskrive Hamas’ gøremål i Palæstina. Overalt vil der være forskellige definitioner af, hvad der er terrorisme og hvad der er frihedskamp. Altså er

                                                       35
begrebet terrorisme og terrorister et essentielt omstridt begreb.

33

(Spetalnick & Heller, 2014)

34

(Spetalnick & Heller, 2014)

35

Et essentielt begreb forstås som værende et begreb der kan have forskellige betydninger alt afhængig af hvem man spørger. Et andet eksempel på sådan et er demokrati.

Side 18

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 17 ud af 24

Man sige at befolkningen i Irak og Afghanistan ser USA som en besættelsesmagt, også ifm. de mange civile dødsfald som er sket. Bare i Afghanistan ”i efteråret 2011 anslog BBC på basis af tal fra bl.a. FN og Human Rights Watch, at antallet af civile tab var nået op på 16.000”. Og

udover dette var yderligere 150.000 familier i 2006 tvunget til at flytte ud af deres hjem.^{36}

Altså er det en rædselsfuld behandling befolkningen i Afghanistan har fået, og selvfølgelig er det nemt for dem at give skylden til den eneste part der ikke var i landet før; nemlig amerikanerne. Altså vil de, ifølge dem selv, gribe til ”frihedskamp” og forsøge at få de amerikanske styrker væk fra deres land. Denne frihedskamp er dog, ifølge amerikanere og

den vestlige verden, ikke frihedskamp men i stedet terrorisme.^{37}

På den anden side kan man sige at den israelske lobby slet ikke spiller nogen rolle på forholdet til USA i Mellemøsten. Ifølge Samuel P. Huntington, grundlægger af begrebet ”Clash of the civilizations”, er der forskellige civilisationer i samfundet. De to civilisationer, som ifølge ham støder sammen, er den vestlige og den islamiske. Det ses især i de senere tider med USA's meget udgående udenrigspolitik i Mellemøsten, at man ser denne konflikt mellem de to civilisationer. Huntington mener især, at konflikten bunder i religion, og man kan da også se de tydelige forskelle mellem den meget traditionelt prægede Islam og den måde mange amerikanere bruge kristendommen på; nemlig en sekulariseret måde, som karakterisere det

senmoderne samfund.^{38} Huntington skriver: ”First, differences among civilizations are not only

real; they are basic. Civilizations are differentiated from each other by history, language, culture,

                                 39
tradition and, most important, religion.”

Da man ifølge Huntington altid vil have konflikter mellem den vestlige og den islamiske civilisation, vil man blot kunne opfatte den nuværende antiamerikanisme i Mellemøsten som et udtryk for dette. Dermed ikke sagt at dette er den korrekte forklaring. Kritikere, som danske Kasper Støvring og amerikanske Darin Swan, kritiserer Samuel P. Huntingtons teori om ”clash of civilizations” og mener blandt andet at han generaliserer og oversimplificerer de

faktorer, som gør at lande agerer som de gør.^{40} Faktum er, at USA har et anstrengt forhold til

36

(Aagaard, 2013)

37

Med begrebet amerikaniseret verden menes den vestlige verden, der har overtaget mange amerikanske værdier

38

(Huntington, 1993)

39

(Huntington, 1993)

40

(Swan, 2010)

Side 19

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 18 ud af 24 mange befolkningsgrupper i landene i Mellemøsten, men der kan være mange forklaringer på netop hvad der er årsag til dette forhold, der medfører samfundsskadelige ting som

                         41
terrorisme og ”slyngelstater” såsom Iran og Syrien.

Delkonklusion 2

Altså må man sige, at den israelske lobby i USA har en stor rolle, samtidig med at systemet i USA virkelig gør det nemt at føre lobbyvirksomhed i Kongressen. Derudover fylder medierne i det senmoderne USA meget og den jødiske elite har, via. en stærk etos som eliten, god mulighed for at påvirke holdningen i befolkningen i avisartikler og lignende. Udover dette er der blandt amerikanske jøder en tendens til at have mange penge – penge som kan bruges til at påvirke kongresmedlemmers holdninger. Lobbyen har med andre ord, ifølge de to professorer i international politik Stephen Walt og John J. Mearsheimer, massere indflydelse i den amerikanske lovgivningsproces. Lobbyen påvirker desuden ikke USA's forhold til landene i Mellemøsten på en direkte måde, men snarere, hvis de endda gør det, på en indirekte måde.

Det er altså regeringens lovgivning, påvirket af lobbyen, der har en effekt på befolkningen i Mellemøsten. Altså har regeringen det største ansvar for denne påvirkning.

Diskussion af hvilke aktører der kan medvirke til fred mellem Israel og

Palæstina samt vurdering af mulighederne for en tostatsløsning

Mellemstatslige organisationer - EU

Mellemstatslige organisationer kan være med til at få fred mellem de to stridende parter Israel og Palæstina, men hvordan? Kigger man på én mellemstatsligorganisation vi i Danmark

kender meget godt, nemlig EU^{42}, kan man se en stor styrke på det udenrigspolitiske område.

USA har haft brug for de europæiske lande i militærinterventioner i Mellemøsten, så selvom militærbudgettet ikke er på størrelse med USA, skal man stadig regne med EU som en stærk aktør i det internationale samfund. I EU er der imidlertid en del splittelse. På den ene side er Sverige, som har været medlem af EU siden 1995, der den 30. oktober 2014, godt halvanden

41

Begreb, blandt andet brugt af George W. Bush, der betyder stater som udgør en trussel mod sine naboer.

42

EU kan også klassificeres som en overstatslig organisation grundet blandt andet EU-domstolens ret til at underkende lov i de enkelte lande, men vi bruger det her som en mellemstatslig organisation

Side 20

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 19 ud af 24

                                                                        43
måned før dette Studieretningsprojekt, anerkendte den palæstinensiske stat officielt. Andre

lignende eksempler i Europa er, at Frankrig den 11. december 2014 havde flertal i det franske

overhus for at anerkende Palæstina (underhuset havde flertal tidligere på måneden).^{44}

Udover Frankrig og Sverige har også Storbritanniens og Spaniens parlamenter lavet en symbolsk anerkendelse af staten Palæstina, men dog ikke de pågældende regeringer. Altså ser man lige nu en europæisk bølge med lande der har lyst til at anerkender Palæstina som selvstændig stat. Også den danske regering har haft en ændring i deres kurs overfor Palæstina, selvom der stadig ikke er flertal i folketinget for at anerkende staten, så har man ændret kurs, som udenrigsminister Martin Lidegaard siger:

“Indtil nu har det været den brede konsensus hos de fleste lande i

Europa, at man skulle se det (en anerkendelse, red.) som et resultat af en tostatsløsning. Nu er langt de fleste lande der, hvor man siger, at det kan også være, at det (en anerkendelse, red.) kan bidrage til at skabe

den tostatsløsning”^{45}

På den anden side er det svært at forestille sig at et land som Tyskland, kan glemme de forfærdelige handlinger nogle tyskere udførte på jøder under 2. verdenskrig. Man vil derfor kunne forestille sig, at Tyskland i frygt for at blive associeret med antisemitisme igen, vil gøre alt for at EU ikke modsætter sig Israels (og USA's) standpunkt. Så sanktioner fra EU mod Israels bosættelser på Vestbredden synes fjerne med Tyskland ”i spidsen” for EU. En militærpagt som NATO vil ikke kunne gøre meget, da NATO udelukkende beskæftiger sig med anliggende der direkte har noget at gøre med medlemslandene, og da Israel og Palæstina hverken er medlem eller har noget konkret at gøre med dem, er de udeladt af diskussionen.

Overstatslige organisationer – FN

Kan overstatslige organisationer så finde en løsning på Palæstina-problemet? FN besidder i teorien en stor magt, dog er der et men. De oprindelige 5 FN lande har vetoret, og da USA som undersøgt tidligere har et meget stærkt bånd til Israel, hvad enten det skyldes en stærk lobby eller ej, vil en sådan stat oftest nedlægge veto over alle resolutioner den israelske regering ikke bryder sig om. Den danske politiker, Mogens Lykketoft, der næste år bliver formand for

43

(Ritzau, 2014)

44

(Ritzau, 2014)

45

(Klarskov, 2014)

Side 21

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 20 ud af 24 generalforsamlingen i FN, udtalte blandt andet den 18. september i Folketingets fællessal: ”FN vil aldrig være stærkere end summen af det, de store magter er villige til at gøre”.

En realist ville beskrive FN som en arena, hvor stormagterne kan pleje sine egne interesser, og det kan man jo godt sige at stormagterne gør når de nedlægger veto på ting som ikke er i deres interesse. En idealist ville derimod beskrive FN som værende en aktør, og man siger i forlængelse af dette, at FN er gået fra at være fredsbevarende til at være fredsskabende.

Sikkerhedsrådets resolution er bindende, hvilket betyder at landene skal indrette sig efter dette, men i og med de 5 oprindelige lande i FN, herunder USA, har vetoret, vil det være svært at kunne få en resolution igennem om fred imellem Israel og Palæstina. Der har hvert år været resolutioner fra Generalforsamlingen der giver palæstinensere ret til at vende tilbage til deres oprindelige opholdssted i Israel, men da resolutioner fra generalforsamlingen ikke er

                                                                     46
bindende, har Israel blot valgt at ignorere det og fortsætte deres daglige rutiner.

Man vil altså skulle bruge en reform af FN for at sikre at landene med veto ikke ødelægger alle de muligheder, FN ellers ville have haft, for fred. En mulig realistisk reform, der ikke ændrer for meget, er at gøre Generalforsamlingens resolutioner bindende, så regeringer som blandt andet Israel ikke kan ignorere dem. Lige nu er FN nemlig magtesløs både på Israel-Palæstina konflikten men også mange andre konflikter.

Uafhængig amerikansk regering

Man kan altså blive fristet til, at lægge alt ansvaret over på USA's skuldre, for så længe man er præget af en jødisk lobby, der kun accepterer Israel som den vindende part, vil det være umuligt at få en fredelig løsning igennem noget sted. EU har meget magt, men måske ikke nok til at ignorere hegemonen USA’s engagement, og da USA's Kongres, som vi tidligere fandt ud af, er præget af pro-israelere, vil det være umuligt at få indført lovgivning i USA der vil påvirke Israel i negativ grad – og det vil de fleste pro-israelere mene en tostatsløsning vil gøre. Det israelske argument for ikke at anerkende Palæstina er, at det vil ”give Hamas blod på tanden”, men man kan også argumentere for at det i stedet vil styrke det palæstinensiske ønske om at få ordentlig infrastruktur og et samfund med voldsmonopol som forebygger og til en hvis grad forhindrer terrorisme i at blomstre. Man er højst sandsynlig nødt til at tvinge en forhandling om en løsning ned over hovederne på parterne og stoppe med at have partiske lande med i

46

(Branner, 2007)

Side 22

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 21 ud af 24 disse forhandlinger, altså er man nødt til at se bort fra USA og via EU gå ind og få en fredsaftale på plads. Indtil videre har ingen af de fejlslåede fredsaftaler indebåret en tostatsløsning, altså hvor man har to individuelle og anerkendte stater som hver især trives side om side. Det er den løsning, Obama fremlagde i sin tale til den israelske befolkning, men nu er man nødt til at tvinge den ned over hovederne på de to stridende parter; ellers vil parterne aldrig nå til enighed.

Tostatsløsningen som mulighed

Der er mange muligheder for at afslutte konflikten imellem israelere og palæstinensere, men den eneste løsning der kommer tæt på begge parters ønsker er tostatsløsningen. Man kunne godt lave et stort Israel inklusive Gaza og Vestbredden, men så ville man skulle lave en stat med to folk, altså en binationale stat med jøder og arabere der lever side om side med én regering, ét militær og så videre. Dog er dette meget utænkeligt. For det første vil det være stik imod den grundtanke Israel i 1947 blev dannet på, nemlig at det jødiske folk skulle have deres eget land, Israel. For det andet kan man kigge tilbage på historiske situationer omhandlende binationale stater. Balkanområdet i 1990’erne var én stor krigszone, og fodboldkampen mellem Albanien og Serbien den 14. oktober 2014 minder os om, at der stadig er stor splittelse mellem nationaliteterne i disse lande. Derfor er dette ikke en holdbar løsning. Noget andet kunne være for Israel at lave en fuldstændig etnisk udrensning i Israel og derved få en jødisk stat. Dog vil denne forbrydelse mod menneskerettighederne

(forhåbentlig) ikke blive tolereret af FN, EU eller endda af USA. Et sidste muligt løsningsforslag er inspireret af Sydafrika. Israel fortsætter med at have kontrol over de besatte områder siden 1967, men tillader, ligesom man så i det sydafrikanske styre, det undertrykte folk at få begrænset selvstyre i meget små økonomisk lammede dele af landet.

Effekten af dette er øget støtte til Hamas der vil kunne hverve endnu flere folk til, da et sådant apartheid system får araberne til at være meget underlegne socialt, og det vil selvfølgelig være israelerne der får skylden for dette, da det er dem som har lavet styret.

Med tostatsløsningen som den eneste reelle mulighed for en fredlig afslutning på krisen, der snart har været i halvtreds år må man kigge mod EU for at finde vejen til løsningen. FN er som nævnt handlingslammede pga. resolutionernes manglende binding i Generalforsamlingen samtidig med USA's vetoret i Sikkerhedsrådet. USA vil, ifølge præsident Obama, ikke tvinge en tostatsløsning for Israel, og så er den eneste aktør der ville kunne have en indflydelse EU.

Side 23

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 22 ud af 24

Netop dette peger Magrete Auken og SF på i en artikel fra altinget.dk den 23. juni 2014. I artiklen fremfører Magrete Auken en tese om, at det kun er EU, der kan redde den fredelige afslutning på Israel-Palæstina konflikten, og det virker også umuligt at finde andre aktører i det internationale samfund, der kan få en fredsaftale igennem, og når en tostatsløsning vil være langt mere fredsfyldt at gennemføre, er det altså EU der skal gå forrest for at få den fredelige aftale i Palæstina. Magrete Auken mener:

Et godt sted at starte kunne være EU's handels- og associeringsaftale, som giver Israel favorabel adgang til europæiske markeder. Aftalens artikel 2 kræver nemlig, at Israel overholder menneskerettighederne, hvilket de tydeligvis ikke gør. Her må EU sætte foden ned og suspendere aftalen. Så ville

vi hurtigt få Israels opmærksomhed.^{47}

Altså skal man starte et sted, og man kan passende starte med at straffe Israel for nogle af de

handlinger de har lavet der er i strid med menneskerettighederne, ”selvforsvar”^{48} eller ej.

Delkonklusion 3

Det er meget svært at skulle finde en realistisk løsning på konflikten imellem israelere og palæstinensere, da begge stater har en opfattelse af, at et sådant kompromis skal tilgodese dem begge, og så er det nærmest umuligt at lave en aftale. De mange aktører indenfor international politik såsom EU, FN og de enkelte store lande har også alle forskellige interesser, dog kan man sige, at EU er den aktør der har mindst interesse i at ét af de to lande tilgodeses, og derfor skal man kigge mod EU for at finde en aktør der virkelig kan sparke gang i en ordentlig forhandling om en fremtid med fred for begge befolkningsgrupper.

47

(Auken, 2014)

48

Henvisning til den retorik Israel bruger når de bomber Palæstina efter terrorattentater fra bl.a. Hamas

Side 24

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 23 ud af 24

Konklusion

USA spiller altså en stor rolle på Israel, uden USA ville Israel ikke have et så stærkt militær og forsvarsværk som de har. Som det absolut stærkeste militærmagt i Mellemøsten er det svært for nogle af de arabiske lande at tvinge Israel til at forhandle med palæstinenserne. Grunden til at USA har så massiv en støtte til Israel skyldes, ifølge denne opgave, at USA's lovgivningsproces er præget af en pro-israelsk lobbyorganisation, der er meget stærk, både retorisk og økonomisk. Sammen med denne lobby er der i USA også en form for

”holocaustindustri” hvor de amerikanske jøder og den pro-israelske lobby, hver gang de udsættes for kritik, finder på en forklaring om at modstanderen enten er antisemit eller nynazist. Med sådanne mulige konsekvenser er det svært at se nogle som helst modsige lobbyen, og når tingene ser sådan ud, vil USA altid have Israels parti. Dog ser man nogle nye tegn med præsident Obama, der ikke er meget populær hos Israels regering eller hos den pro-israelske lobby, har forsøgt at få presset Israel i forhandlinger med palæstinenserne, men den position han befinder sig i med en stærk støtte til Israel blandt den amerikanske befolkning, kan han ikke tvinge dem. Man må derfor kigge mod andre steder. FN er handlingslammet da det kun er sikkerhedsrådets resolution der er bindende, og ved disse vil USA være tvunget til at nedlægge veto. EU kan, derimod, blive en meget vigtig aktør for fred imellem Israel og Palæstina. Der er allerede nu en stigende tendens til, blandt de europæiske lande, at man anerkender Palæstina som en stat, og det er måske den rette vej at gå. Anerkender man palæstinenserne som en demokratisk stat vil det føre til øget demokratisering af samfundet og altså også derved mindre terrorisme. Den nye vej Danmark og EU har besluttet sig at gå må siges at være et skridt mod fred i Mellemøsten, men derimod ikke sagt at det blot er sådan man får fred. Det er som sagt to stridende parter der altid vil handle efter egen vindings skyld, så en reel fred må siges at være langt ude i fremtiden. En af grundene er, at USA har haft et kæmpe engagement i Israel, og dette engagement har haft en negativ effekt på den manglende fred i det historiske Palæstina, og altså været en af grundene, måske endda den største grund, til at konflikten endnu ikke er afsluttet.

Side 25

USA’s rolle i Israel-Palæstina konflikten

Studieretningsprojekt 19/12/2014 – Samfundsfag A / Historie A

Side 24 ud af 24

Bibliografi

Aagaard, C. (juni 2013). www.faktalink.dk. (', Red.) Hentede 14. december 2014 fra Invasionen

af Afghanistan: http://www.faktalink.dk/titelliste/krigen-i-afghanistan/invasionen-af-

afghanistan#section-8

Auken, M. (23. juni 2014). Kun EU kan redde tostatsløsningen. altinget.dk .

Bjøl, E. (2011). USA's historie. Gyldendal.

Branner, H. (2007). Global Politik (1. udg.). Viborg, Danmark: Columbus.

Bush, G. W. (24. Juni 2002). www.americanrhetoric.com. Hentede 11. december 2014 fra Rose Garden Speech on Israel-Palestine Two-State Solution:

http://www.americanrhetoric.com/speeches/gwbushtwostatesolution.htm

Finkelstein, N. (2000). Holocaustindustrien (1. udg.). (O. S. Hansen, Ovs.) Høst&Søn.

Fortune. (1997). edition.cnn.com. Hentede 13. december 2014 fra Washington's power 25:

http://edition.cnn.com/ALLPOLITICS/1997/11/18/fortune.25/index1.html

Harslund, S. (2014). Israel - Kampen for staten (1. udg.). Scandinavia.

Huntington, S. P. (juni 1993). foreignaffairs.com. Hentede 14. december 2014 fra The Clash Of

Civilizations?: http://www.foreignaffairs.com/articles/48950/samuel-p-huntington/the-

clash-of-civilizations

Jacobsen, L., Nielsen, M., Hansen, R., Bach, & Christian. (2006). International politik (1. udg.).

Gyldendal.

Klarskov, K. (12. december 2014). Regering justerer kursen af dansk Palæstina-konflikt.

Politiken .

Nixon, R. (19. oktober 1973). http://www.presidency.ucsb.edu. Hentede 9. december 2014 fra
Special Message To The Congress: http://www.presidency.ucsb.edu/ws/index.php?pid=4012

Obama, B. (21. marts 2013). www.whitehouse.gov. Hentede 12. cecember 2014 fra Remarks of

President Barack Obama To the People of Israel: http://www.whitehouse.gov/the-press-
office/2013/03/21/remarks-president-barack-obama-people-israel

Pedersen, C., & Porsdam, H. (2005). USA i det 21. århundrede. Columbus.

Ritzau. (11. december 2014). Det franske Senat anerkender Palæstina. Ritzaus Bureau .

Ritzau. (30. oktober 2014). Sverige har anerkendt Palæstina. Ritzaus Bureau .

Schmidt, S. (2011). Politik og sikkerhed i Mellemøsten (1. udg.). Gyldendal.

Sharp, J. M. (2014. april 2014). fas.org. Hentede 10. december 2014 fra U.S. Foreign Aid to

Israel: http://fas.org/sgp/crs/mideast/RL33222.pdf

Spetalnick, M., & Heller, J. (28. februar 2014). Main Israel Lobby seeks to regain footing as Netanyahu visits U.S. Reuters World Service .

Swan, D. (20. juli 2010). Academia.edu. Hentede 14. december 2014 fra A criticism of Huntington's "Clash of Civilizations":

http://www.academia.edu/1416654/A_Criticism_of_Huntingtons_Clash_of_Civilizations_

Truman, H. (25. marts 1948). www.trumanlibrary.org. Hentede 10. december 2014 fra Statement by the president:

http://www.trumanlibrary.org/whistlestop/study_collections/israel/large/documents/new
PDF/3.pdf#zoom=100

Walt, S., & Mearsheimer, J. (2007). Den israelske lobby og amerikansk udenrigspolitik (1. udg.).

(M. Kristiansen, Ovs.) København, Danmark: Gyldendal.