SRP om Ægyptens Pyramider i Matematik A og Historie A

Indledning

Pyramiderne står i dag i den varme ørken i Egypten, som de gjorde det for 4000 år siden. Vi beundrer dem som kunstværker, og vores matematiske viden har endnu ikke gjort os i stand til en entydig teori af bygningen af disse monumenter. Teorierne kommer i en stadig strøm, hvoraf nogle endda påstår at rumvæsner har bygget disse kolosser. Men måske er det ikke så besværligt endda. Måske har egypterne bare været så geniale, at de kunne konstruere bygningsværkerne ved hjælp af matematisk kunnen og simple ramper. Men hvad ved vi egentlig om egypternes matematiske kunnen? Dette vil min SRP belyse ved at redegøre for det egyptiske talsystem samt mulige regnemetoder, med eksempler på ligningsløsning, ud fra fundne papyri. Derefter vises, at moderne rumgeometriske metoder kan bruges til løsning af problemer omkring pyramiderne, heriblandt vinkelberegning. Herefter tages et kig på den samfundsmæssige struktur, da denne gjorde den matematiske udvikling muligt. Dette fører til en stillingtagen til, om Det Gamle Rige var et sakralt kongedømme, som herefter går over i en vurdering af Herodots fremstilling af pyramidebygningen. Afslutningsvis opstilles en diskussion af udvalgte teorier om, hvordan pyramiderne, med henblik på Cheopspyrmiden, blev bygget.

Omfanget af opgaven er på ca. 21 normalsider, eks. indholdsfortegnelse, litteraturliste, bilag osv.

Hieroglyffer og hierarkisk skrift

Hieroglyfferne var det oprindelige ægyptiske skriftsystem og består af ca. 800 tegn. Hieroglyfferne forestiller legemsdele, dyr, fugle, redskaber osv., og de kan både optræde som ideogrammer (billedtegn) eller fonogrammer (lydtegn). Dog var det kun konsonanterne, der blev nedskrevet, hvilket har gjort det svært at kortlægge, hvordan der har lydt. De eneste, der beherskede skriftsproget, var præsterne og skriverne, der havde en samfundsmæssig nøglestilling , og hieroglyfferne blev set som guds ord, indeholdende magisk kraft. Læseretningen for hieroglyffer samt senere hierarkisk skrift er fra højre mod venstre, medmindre andet har været foretrukket, da læseretning også kan afgøres ved at se på figurernes synsretning. I 1822 lykkedes det franskmanden Jean-Francois Champollion at tyde hieroglyfferne for første gang. Hieroglyfferne befandt sig på Rosettastenen, der er delt i tre afsnit, hvoraf det øverste er hieroglyffer, midten er demotisk skrift, derefter ægyptisk kursivskrift, og nederst græsk skrift . Succes skyldes to navne, Ptolemæus og Kleopatra, som var nøglerne til Champollions løsning, da det var muligt at læse græsk og dermed oversætte Egyptisk.

Hieroglyfferne havde også en matematisk betydning, og lige som os havde det ægypternes talsystem ti som basis.