SRP: USA's Selvforståelse og Stilling som Supermagt i His og Samf

Side 1

1/25

Abstract

This paper accounts for what role The United States of America plays in the international system according to various theories of social science. Additionally, it provides a historical analysis of why U.S foreign policy is as it is, focusing on what caused the exceptional national identity and self-understanding. It addresses a historical comparative analysis of the Truman doctrine and Colin Powell’s speech to the Un Security council ahead of the armed intervention in Iraq.

Finally, it provides an assessment of America’s ability to remain a superpower in the future. This assessment includes theories of international politics and articles to discuss what role the U.S. has in the future. Then it looks at two possible successors to the U.S. position of power, which is Europe and China.

STX 3.g many power factors of this country.

Side 2

2/25

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Abstract 1

Indholdsfortegnelse 2

Indledning 3

Redegørelse for samfundsfaglige teorier om USA's rolle i det internationale samfund siden 2.

verdenskrig og en historisk begrundelse for denne udvikling 3

-Internationale magtstruktur og USA's rolle i det internationale samfund ifølge realismen 4

-Internationale magtstruktur og USA's rolle i det internationale samfund ifølge idealismen 4

-Neo-realismen: Det internationale systems struktur og USA 5

-Neo-konservatismen, PNAC, USA's exceptionalisme og rolle i verdenssamfundet 6

-Historisk baggrund for USA's udvikling mod supermagt, siden 2.verdenskrig 8

Analyse af USA's selvforståelse som supermagt, samt en vurdering i hvilken grad amerikanernes selvopfattelse har været styrende for amerikansk udenrigspolitik i det

21.århundrede. 9

-Den nationale identitet og USA's exceptionalisme 10

-Analyse af Trumans tale til den amerikanske kongres, 12.marts 1947 12

-Colin Powells tale i FN's sikkerhedsråd i forbindelse med beslutningen om en væbnet intervention i Irak 14

Vurdering af USA's muligheder for at forblive en supermagt i det 21. århundrede ved inddragelse af teorier om international politik 17

-Hegemoniteoriens relevans i det 21.århundrede 17

-The end of Fukuyama? 18

-Mulige supermagter udover USA 19

Sammenfatning 22

Litteraturliste 23

Bilag 1 25

Side 3

3/25

Indledning

USA har haft en dominerende og yderst betydelig rolle i verden i meget lang tid. Ikke blot som resultat af sejren i den kolde krig i ’89 og Sovjetunionens fald i ’91, der efterlod USA som den unipolære magt i verden. Men helt tilbage fra Woodrow Wilson’s inddragelse af USA i 1. Verdenskrig og senere Roosevelt’s ønske om indblanding i den 2. Verdenskrig, kan der spores et amerikansk ønske om at påvirke resten af verdens lande i retning af at acceptere og tage de amerikanske værdier til sig. At USA´s indblanding i de to krige har været afgørende for udfaldet af dem, og at verden ville være markant anderledes i dag uden denne indblanding, kan ikke benægtes. Efter 2. Verdenskrig var der dannet en ny verdensorden som samfundsvidenskaben har brugt mange ressourcer på at beskrive og forklare. Resultatet har været dannelsen af en mængde nye teorier med forskellige fokuser på årsagssammenhænge og forklaringer. Hvilken rolle USA spiller i det internationale samfund ifølge disse teorier- belyser jeg i et historisk perspektiv i første del af nærværende opgave.

Grundet USA særstatus er det kun naturligt, at verdens fokus rettes mod netop denne stat. Qua dets status som eneste tilbageværende supermagt, bliver USA stillet overfor en lang række udenrigspolitiske problemer og USA's stillingstagen til disse problemer er af stor betydning for resten af verden. Jeg vil, med fokus på to taler undersøge USA's selvforståelse som supermagt. Herefter vil jeg vurdere, hvorvidt denne selvforståelse som supermagt, har været styrende for landets udenrigspolitik i det 21. århundrede.

Begyndelse af det 21. århundrede har budt på en unilateral og yderst aktivistisk udenrigspolitik fra USA's side. Det har ikke været nogen let eller billig beslutning. USA's ageren uden FN’s, og andre internationale organisationers støtte, har medført, at der er opstået et had til USA. Udover at krigen mod terror har været besværlig og kostbar, så har den også fjernet fokus fra hjemmefronten og de derværende indenrigspolitiske problemer. Dette samtidig med, at USA møder en stigende konkurrence fra primært Kina. Ved inddragelse af teorier om international politik, vil jeg give en vurdering af USA's muligheder for at forblive en supermagt i det 21. århundrede.

Redegørelse for samfundsfaglige teorier om USA's rolle i det internationale samfund siden 2. verdenskrig og en historisk begrundelse for denne udvikling

Jeg har valgt at belyse USA's rolle i det internationale samfund igennem 5 samfundsfaglige teorier: realismen, idealismen, neo-realismen, neo-konservatismen og Paul Kennedys Hegemoniteori. Herefter

Side 4

4/25

følger en historisk redegørelse fra 2. Verdenskrig og frem til i dag for, hvorfor USA er en unipolar supermagt.

International magtstruktur og USA's rolle i det internationale samfund ifølge realismen

Ud fra et realistisk syn, er det internationale system anarkistisk og en varig fred er derfor udelukket, idet staterne er eneaktører og har modsatrettede interesser. Staternes magt, deres interesser og

hvordan de klarer sig, er derfor mere afgørende end de enkelte staters rettigheder^{1}. I et sådant

                                                                             2
internationalt system vil der opstå et hierarki, og det er staternes besiddelse af fysisk magt , der er

afgørende for deres placering i systemet. Ud fra dette grundlag udskiller der sig en mængde supermagter, stormagter og småstater, hvilket afgør hvorvidt det internationale system er unipolart, multipolart eller bipolart. Da anarkiet her, er den fremherskende tilstand i det internationale system, er staterne derfor tvunget til en evig kamp for overlevelse. Dette betyder, at forholdet mellem stater er

præget af konflikt snarere end samarbejde^{3}.

Ud fra realismens tolkning er USA den absolut ledende magt i det internationale samfund. Det er amerikanske normer, der er dominerende på verdensplan, og stater, der ikke erklærer sig enige i disse, lukkes ofte ude i kulden (eksempelvis Cuba, Nordkorea og Iran). Trods dette, er det ikke muligt for USA, at fortsætte sin unilaterale ageren grundet en nødvendig hensynstagen til andre stormagter, som det af magtpolitiske grunde, er nødvendigt at bevare et godt forhold til. Varig fred opnås gennem en ”perfekt balancering” af magtbalance mellem to stormagter - ikke gennem en kollektivt forhandlet sikkerhed. Dette bekræftes historisk af den kolde krig, hvor FN ikke var afgørende for verdensfreden.

Det var derimod etableringen af de to militær alliancer – NATO og Warszawa-pagten, der sikrede freden [4]. USA vil i kraft af sin dominerende rolle som ’leder af den frie verden’ sikre sig en tilslutning fra andre stater med en krydsende interessesfære.

Internationale magtstruktur og USA's rolle i det internationale samfund ifølge idealismen

Idealisterne er langt mere optimistisk end realisterne. Teorien er langt mere omfattende og kompliceret, idet der indgår flere forhold i forklaringsuniverset. For det første ses staterne ikke som eneaktører (stater står udenfor internationale bevægelser og fællesskaber) eller enhedsaktører (stater der er del af en enhed). En klar afgrænset magtstruktur er næsten umulig at blotlægge, idet det er

1

Branner, hans: Global politik, Grundbog til International politik 2006 - Columbus 1. Udgave 2. Oplag 2006. Side

89

2 militær, økonomi, adgang til råstoffer, areal, population og teknologi

3

Branner, hans: Global politik, Grundbog til International politik 2006 - Columbus 1. Udgave 2. Oplag 2006. Side

90

4

Branner, hans: Global politik, Grundbog til International politik 2006 - Columbus 1. Udgave 2. Oplag 2006. Side 90

Side 5

5/25

svært at sammenligne de forskellige aktørers magt [5]. Magtforholdene vil udviskes i det internationale system i takt med en stigende interdependens, samarbejde, en optimistisk tro på fremskriftet og den menneskelige fornuft. Indførelse af demokratiet vil ligeledes medføre en fredelig løsning af konflikter.

Dette resulterer i, at staterne vægter fælles, liberale og demokratiske, interesser. Magtudøvelse i form af vold vil derfor ramme statens egen interesser [6]. I en verdenen præget af forhandlet fred vil den hårde militære magt erstattes af blødere magtformer så som kulturel og organisatorisk magt. Der vil derfor ikke eksistere samme faste magthierarki, som realisterne peger på.

Ud fra et idealistisk synspunkt, ses USA ikke længere som supermagt. USA's krig mod terror afspejler til dels dette. Terrorgrupper spiller i dag en betydelig rolle som international aktører. Konflikten afslørede hvor sårbar en stor nation som USA er og hvorledes terrorgrupper kunne true verdens stærkeste forsvar. Krigen mod terror er derfor et godt eksempel til at vise hvorledes, der ikke længere eksisterer et fast magthierarki i verden [7]. Gennem idealistiske briller er USA derfor på lige fod med andre stater, og magtbegrebet er betydeligt anderledes end hos realisterne.

Neo-realismen: Det internationale systems struktur og USA

Neo-realismen er skabt af amerikaneren Kenneth Waltz i et forsøg på at gøre international politik til en

                                                         8
mere eksakt og velafgrænset disciplin, der er præget af sin egen logik

. Ifølge Waltz er placeringen af magtressourcerne i verdenen afgørende for ændringerne i den international politik. Pol-strukturen er, ligesom i den klassiske realisme, en central variabel når man skal vurdere hvorledes systemet fungerer, og hvorledes staterne opfører sig. De tre pol-strukturer (multi, -bi og unipolaritet) afgør staternes adfærd, konfliktløsning og samarbejdsmønstre [9]. Teorien er grundlæggende en ligevægtsteori – således at forstå, at en ubalance i systemet (USA´s nuværende unipolare magt) vil korrigeres gennem andre staters interesse i at bevare og optimere deres suveræne beslutnings- og handlekraft. Med andre ord – så er andre stater tvunget til at indgå alliancer med hinanden, for ikke at blive tilsidesat af USA.

Neo-realisterne fremhæver, ligesom realisterne, anarkiet. Neo-realisterne sætter det derimod i sammenhæng med systemets struktur. Waltz mener, at der er tre lag i strukturen. Det første og grundlæggende er anarkiet. Anarkiet er årsagen til, at staterne ikke kan etablere en arbejdsdeling – med uddelegering af ansvar og opgaver. Dette resulterer i at stater organiserer og opfører sig ensartet.

Denne ensartethed, karakteriserer det andet lag i den internationale struktur. Disse to lag er konstante og udgør faste betingelser for staternes adfærd. I det tredje, og sidste lag, hvor staterne mødes og løbende balancerer deres indbyrdes magtforhold, forekommer der ændringer – idet staternes

5

Branner, hans: Global politik, Grundbog til International politik 2006 - Columbus 1. Udgave 2. Oplag 2006. Side 92

6

Branner, hans: Global politik, Grundbog til International politik 2006 - Columbus 1. Udgave 2. Oplag 2006. Side 88

7

Branner, hans: Global politik, Grundbog til International politik 2006 - Columbus 1. Udgave 2. Oplag 2006. Side 95

8

Branner, hans: Global politik, Grundbog til International politik 2006 - Columbus 1. Udgave 2. Oplag 2006. Side 93

9

Branner, Hans: USA SOM SUPERMAGT – almagt eller afhængighed? – Gyldendal Udannelse 1. udgave 1. oplag 1999. Side: 37

Side 6

6/25

           10
kapabiliteter er under stadig forandring (eksempelvis var USA´s opfindelse og anvendelse af A-

bomben – et eksempel på en sådan forandring). Det sidste lags foranderlighed er ensbetydende med ændringer i polariteten og det skaber løbende nye vilkår for staternes udenrigspolitik. Grundlæggende er teorien en ligevægtsteori, hvor staterne vil indgå alliancer med hinanden for at balancerer de indbyrdes magtforhold.

Både i realismen og i neo-realismen medfører USA's unipolare status, at trods landets enorme styrke, vil det internationale system grundlæggende blive mere ustabilt, end det bipolare system var under den kolde krig. Derfor mener neo-realisterne, at USA's unipolaritet ikke er vedvarende - systemets

                   11
’logik’ tillader det ikke . Stabiliteten afhænger derfor af hvorledes USA udfylder sin rolle som unipolar

supermagt^{12}.

Neo-konservatismen, PNAC, USA's exceptionalisme og rolle i verdenssamfundet

Neo-konservatisterne ønsker en amerikansk domineret verden. De ønsker disse værdier spredt gennem amerikansk hegemoni. Efter den kolde krigs afslutning og vesten sejr, har USA pligten til at

udbrede de amerikanske værdier til resten af verden^{13}. For, at dette kan lykkes, er USA nødt til at

træde i karakter som unipolær supermagt og ikke lade nogen stat vokse sig stor nok, især militært, til at udgøre en modpol. Denne unilaterale udenrigspolitik er nødvendig for at sikre amerikanske interesser. Ligeledes mener de, at USA, at de og dets allierede, skal udfordre stater, der er fjendtligt

                                      14
indstillet overfor disse interesser og værdier .

Inkarnationen af neo-konservatismen er repræsenteret af den konservative, republikanske tænketank PNAC – Project For a New American Century. PNAC er stiftet i 97’ud fra opfattelsen af at Clinton-regeringen ikke havde gjort nok for at fremme USA's interesser i verden efter enden på den kolde

krig^{15}.

Det var denne tænketank, der dannede rygsøjlen i Bush Jr.’s ’The national security strategy (Bush doktrinen)’ fra 2002. Den fremhævede USA's ret til præventiv krig og gjorde for alvor op med et halvt

århundredes inddæmningspolitik under den kolde krig^{16}. Ud fra denne doktrin var USA's hegemoni

fundamental for sikkerhedspolitikken, der blev ført under Bush’ regeringsperiode. Det er også værd at nævne, at medlemmerne i PNAC bl.a. omfatter Dick Chaney, Donald Rumsfeld, Paul Wolfowitz, Robert Kagan og Francis Fukuyama. Store dele af dette persongalleri sad da også som rådgivere og ministre under Bush Sr.

10

Våben, BNP, teknologi, information etc.

11

Branner, hans: Global politik, Grundbog til International politik 2006 - Columbus 1. Udgave 2. Oplag 2006. S. 93

12

Branner, Hans: USA SOM SUPERMAGT – almagt eller afhængighed? – Gyldendal Udannelse 1. udgave 1. oplag 1999. S. 37

13

http://newamericancentury.org/statementofprinciples.htm

14

Branner, hans: Global politik, Grundbog til International politik 2006 - Columbus 1. Udgave 2. Oplag 2006. Side 40+41

15

Pedersen, Carl: Den forkerte krig, USA og den nye verdensorden2006 – Aschehoug 1. Udgave 1. Oplag 2006. S. 117

16

Pedersen, Carl: Den forkerte krig, USA og den nye verdensorden2006 – Aschehoug 1. Udgave 1. Oplag 2006. S. 123

Side 7

7/25

Hegemoniteorien – USA på vej ud som supermagt

I 1987 udgav den britiske historiker, Paul Kennedy, bogen The Rise and Fall of the Great Power, der gennem en analyse af verdens stormagter siden 1500-tallet forudser, at USA's rolle som supermagt er ved at være slut. I denne teori er det, ligesom hos neo-realisterne, ressourcebetragtningen, der er i

centrum^{17}. Gennem sin analyse af tidligere stormagter konkluderer Kennedy, at ingen stormagt

forbliver en stormagt. Stormagter afløser hele tiden hinanden som hegemoner. Kennedy konstaterer endvidere, at USA har passeret toppen og nu er en stormagt i tilbagegang. Et centralt begreb for Kennedy er imperial overstretch, der hentyder til hvorledes hegemonen under opbygning af imperiet forpligter sig udover sin ydeevne. Kennedys forklaring er funderet i økonomiske og militære faktorer.

Det voksende militære engagement betyder, at der bliver tæret på ressourcer, der ellers skulle have været brugt på videreudvikling af den hjemlige økonomi. Dette problem kan andre konkurrerende stormagter drage fordel af. En hegemon opnår sin status i kraft af højere økonomiske vækstrater end dets konkurrenter. Imperial overstretch medfører en faldende vækstrate som andre stormagter udnytter, ider deres militære og politiske forpligtelser er langt mindre.

Kennedy mener, at teorien forklarer udviklingen efter anden verdenskrig. USA overtager

Storbritanniens forhenværende rolle som hegemonimagt qua sin økonomiske og militære overlegenhed. Kennedy fremhæver tre centrale områder, hvor hans forudsigelser om udviklingstendenserne, følger hans tese. For det første er USA's andel af verdensproduktionen faldet drastisk. For det andet har forsvarsudgifternes andel af BNP i USA ligget på et betydeligt højere niveau end i andre stater (lige med udtagelse af Sovjet). For det tredje er USA's udgifter til højteknologisk forskning, mindre end hos dets konkurrenter på det økonomiske område.

Da teorien er fra ’87 er der en lang række betydelige beg,ivenheder der ikke er talt med – USA vandt den kolde krig, Sovjetunionen eksisterer ikke længere - og i 90’erne nedtrappede USA kraftigt sine militærudgifter. Da en central dimension i hegemoniteorien er et langt tidsperspektiv, kan den stadig forsvares. For det første, kan det hævdes, at den kolde krig, især i de senere faser, ikke drejede sig om hvem der var den næste arvtager af hegemonirollen, da sovjetunionens nederlag, var et naturligt resultat af den førte finanspolitik. Landet nåede derfor ikke sig fulde potentiale. Et andet argument for teorien, er nedtrapningen af militære udgifter kun er midlertidig. Dette argument kan underbygges ved inddragelse af den neo-realistiske teori, der fremhæver, at USA qua unipolariteten, fortsat vil blive tvunget ind i stadig nye og kostbare politiske og militære aktioner (konflikter i mellemøsten, NATO, Jugoslavien, terrorbekæmpelse etc.). USA er stadig absolut dominerende militært og til dels også

17

Branner, Hans: USA SOM SUPERMAGT – almagt eller afhængighed? – Gyldendal Udannelse 1. udgave 1. oplag 1999. S. 38

Side 8

8/25

økonomisk, trods landet på dette område oplever en stigende konkurrence. Alt i alt er USA's rolle i det

                                                        18
internationale samfund ikke vedvarende, ifølge hegemoniterorien .

Teorien kritiseres af bl.a. Branner, der påpeger hvorledes Kennedy opererer med et alt for snævert magtbegreb – USA er langt stærkere end en opregning af fysiske magtressourcer og man kan først få et fuldt og dækkende billede, når man inkorporerer Joseph Nyes ’bløde magt’ begreb. Han mener, at den bløde magt, der udspringer af et lands kultur, ideologi og institutioner, får en stadig stigende betydning i verden, hvorimod den hårde magt får en tilsvarende mindre betydning. Da USA er klart dominerende, hvad angår blød magt, er det ikke så afgørende hvordan det fysiske magtforhold mellem

stormagterne udvikler sig^{19}. Den fortsatte diskussion omkring hegemoniteoriens relevans i det 21.

Århundrede, vil jeg tage op i det sidste spørgsmål.

Historisk baggrund for USA's udvikling mod supermagt, siden 2. Verdenskrig

For at finde et land i historien, med en lignende magt, skal vi tilbage til det britiske imperium i det 19 århundrede. Men Storbritannien, havde hverken militært eller økonomisk samme overlegenhed

overfor andre stormagter, som USA har i dag^{20}.

Efter anden verdenskrigs afslutning i ’45 havde de demokratiske stater, sammen med det

kommunistiske Sovjet, sejret over fascismen. Denne gang, modsat sidste verdenskrig^{21}, trak USA sig

ikke tilbage igen. De to militæralliancer, NATO og Warszawa-pagten opstod, og styrede det efterfølgende bipolare internationale system, ledet af hver deres supermagt.

Helt afgørende for USA's udvikling, mod den enorme rigdom landet opnåede, var den økonomiske fremgang efter 2. Verdenskrig. Qua atomarsenalerne kunne USA holde Sovjet i skak med en langt mindre konventionel og kostbar hær. Konsekvensen var, at USA´s forholdsmæssige udgifter til at opretholde magtbalancen var mindre end Sovjetunionens. Samtidig opbyggedes de europæiske demokratiers økonomier ved hjælp af Marshall -planen og hjælpen. Ud over at genskabe Vest- Europa´s økonomier og levestandarder får USA i vores del af verden en rolle ,som beskytter, med deraf følgende sympati for og adaption af, de amerikanske værdier i Vesteuropa.

Modsætningerne mellem de to politiske fronter under den kolde krig, betød at et umiddelbart samarbejde var umuligt. Frygten for en udbredelse af kommunismen kom til at dominere den amerikanske sikkerhedspolitik i de kommende årtier og Truman doktrinen formuleres – mere om denne i det kommende afsnit. Afgørende for USA's udvikling mod den nuværende status, er

18

Branner, Hans: USA SOM SUPERMAGT – almagt eller afhængighed? – Gyldendal Udannelse 1. udgave 1. oplag 1999. S. 38-

40

19

Branner, Hans: USA SOM SUPERMAGT – almagt eller afhængighed? – Gyldendal Udannelse 1. udgave 1. oplag 1999. S. 41

20

Branner, Hans: Global politik, Grundbog til International politik 2006 - Columbus 1. Udgave 2. Oplag 2006. S. 13

21

Woodrow Wilson’s forsøg på oprettelse af folkeforbundet i kølvandet på 1. Verdenskrig. Forslaget om at USA deltog i dette forbund, blev ikke vedtaget i senatet og trods der var sket med et brud med Monroe doktrinen, blev USA ikke yderligere involveret Europa. Mellemkrigstiden var i mere eller mindre grad præget af en tilbagevenden til isolationismen. (Pedersen,

Carl: Den forkerte krig, USA og den nye verdensorden2006 – Aschehoug 1. Udgave 1. Oplag 2006. S. 51+52)

Side 9

9/25

Sovjetunionens fald i ’91. Dette resulterede i et centralt skift i magtstrukturen i det internationale system, da der ikke længere herskede en direkte modpol til USA's magt.

Man kan ud fra alle 5 nævnte teorier påstå, at den internationalistiske tendens, der har præget USA’s politik, især siden 2. Verdenskrig, er en tradition, der er kommet for at blive. Idealistisk kan man argumentere for, at USA’s indblanding i internationale organisationer og en udbredelse af centrale amerikanske værdier (markedsøkonomi, demokrati etc.) til verdenssamfundet, er et resultat af internationalismen, hvilket i en idealists øjne, er ’fremtiden’. Internationalismen har fået en

udformning, der afspejler amerikanernes egen selvopfattelse som nation og samfund^{22}. Dog oplevede

den internationalistiske amerikanske udenrigspolitik stor kritik under Vietnam krigen, idet denne krig skabte tvivl om nytten af USA's internationale engagement. I samme optik kan USA's krig mod terror opfattes som en forkert krig.

En neo-realistisk tolkning kan også forklare det øgede engagement i verdenssamfundet. Her ses den internationalistiske linje blot som en afspejling af USA's dominerende stilling i international politik.

I en neo-konservativ sammenhæng påtager USA sig blot rollen som hegemon, og søger at udbede egne værdier og interesser.

USA har siden ’45, i kold krig mod kommunismen, udviklet sig til noget specielt. Både gennem bløde værdier og hård magt fremstår USA i dag som en supermagt i en unipolar verdensorden.

Afhængig af teoretisk og politisk observans kan forskellige teorier forklare USA´s udvikling frem til i dag , og give deres respektive bud på årsagerne hertil. En ting står dog fast - selv efter 2 præsidentperioder med neo-konservativ dominans har USA ikke sat alt ind på at dominere resten af verden. Vi ser under den nuværende præsident Obama en kursændring hen imod forhandling og konsensus, illustreret ved tilnærmelser til Rusland og et ændring af fokus væk fra den internationale scene hen imod den indenlandske økonomi i USA. Hvorvidt dette er et udtryk for den amerikanske mentalitet som supermag,t vil jeg konkretisere i det følgende afsnit.

Analyse af USA's selvforståelse som supermagt, samt en vurdering i hvilken grad amerikanernes selvopfattelse har været styrende for amerikansk udenrigspolitik i det 21.århundrede.

Med udgangspunkt i en analyse af 2 politiske taler (Harry Truman, 1947 og Colin Powell ,2003), vil jeg vise hvorledes en amerikansk selvopfattelse som supermagt kommer til udtryk. Jeg vil endvidere sætte disse i et historisk perspektiv og referere til andre udenrigspolitiske doktriner, der giver udtryk for samme selvopfattelse.

22

Branner, Hans: USA SOM SUPERMAGT – almagt eller afhængighed? – Gyldendal Udannelse 1. udgave 1. oplag 1999. S. 33

Side 10

10/25

Den nationale identitet og USA's exceptioenalisme

For at komme på sporet af grunden til den særprægede amerikanske identitet, skal vi helt tilbage til de første nybyggere, der nåede det nye lands østkyst. Forestillingen om ’the american dream’ var en af de betydende drivkræfter for nybyggernes landgang. Puritanerne i den nordlige del af kontinentet udgjorde en protest mod den engelske samfundsmodel - især kirkens roll. De ønskede at skabe en ny nation uden indflydelse fra den gamle verden. De havde et håb om, at deres samfundsorden med tiden ville vokse sig til noget stor og særligt. Denne forestilling er bedst udtrykt ved, præsten John Winthrop, der refererede til puritanernes særlige mission med det kendte ’city upon a hill’ citat. Dette var samtidig en bibelsk reference, og puritanernes ideologi blev fra et tidligt stadie sat i relation til noget guddommeligt – den nationale identitet var ved at blive støbt. Skønt puritanerne ikke var de eneste

nybyggere i den nye verden, kom især deres ideologi til at påvirke den amerikanske selvforståelse^{23}.

Efter uafhængigheden fra England, i 1783, blev USA særligt isolationistisk og ekspansionen mod vest tog fart. Uafhængigheden var startskuddet til skabelsen af en stærk fælles nationalisme og identitet. Et væsentlig element i denne identitet var John O’Sullivans ’manifest destiny’ fra 1839, hvori han redegør for USA's enestående karakter og forskellighed fra andre nationer. Manifestet bidrager væsentligt til den amerikanske selvforståelse, som kristent arbejdsomt, frihedselskende og tolerant folk, hvor lighed

imellem mennesker er absolut centralt^{24}.

Bevægelsen mod vest var ligeledes en måde at komme længere væk fra europæisk påvirkning.

’Det vilde vesten’ var et symbol på USA's erobring af naturen og de indfødte. Dette grænseland – frontier, forekom næsten mytisk og historikeren Frederick Jackson Turner, udtalte i 1893 hvorledes denne ekspansion grænsesøgning og -flytning ,var det væsentligste i den amerikanske identitet. Han

mente, at mødet mellem bosætterne og den barske natur udløste en amerikaniseringsproces^{25}.

Woodrow Wilson fik landet med i 1.verdenskrig med baggrund i et ønske om en plads ved forhandlingsbordet i den nye verdensorden efter krigen. Wilson fik taget en moralsk drejning på tanken om det amerikanske overherredømme således, at det ikke kun gjaldt nationale territorier, men med et fokus på USA's godtgørende rolle i verden. Wilson fremlagde således en 14-punktsplan for Europa i efterkrigstiden, med hovedfokus på, som han selv har udtrykt det, ’make the world safe for

democracy’^{26}. Bush kan, især på dette punkt, sammenlignes med Wilson, idet begge har målet om

udbredelse af demokrati i fokus. Wilsons ønske om en Amerikansk indblanding i europæiske forhold, mødte dog modstand i hjemlandet og blev aldrig realiseret.

Frem til 2. verdenskrig var landet præget af en tilbagevendelse til isolationismen. Japans angreb på Pearl Harbour i 1941 trækker USA ind i 2. verdenskrig. Inddragelsen i denne krig trækker USA helt

23

Pedersen, Carl: Den forkerte krig, USA og den nye verdensorden2006 – Aschehoug 1. Udgave 1. Oplag 2006. S. 16

24

Pedersen, Carl: Den forkerte krig, USA og den nye verdensorden2006 – Aschehoug 1. Udgave 1. Oplag 2006. S. 37

25

Pedersen, Carl: Den forkerte krig, USA og den nye verdensorden2006 – Aschehoug 1. Udgave 1. Oplag 2006. S. 42

26

Pedersen, Carl: Den forkerte krig, USA og den nye verdensorden2006 – Aschehoug 1. Udgave 1. Oplag 2006. S. 52

Side 11

11/25

frem i den internationale politik og bliver dermed startskuddet til landets vedvarende tilstedeværelse herefter i perioden efter 2. Verdenskrig. Angrebet fra et Kejserdømme med en efterfølgende krigserklæring fra Hitlers Nazi-tyskland konfronterer og udfordrer den amerikanske folkesjæl – To elitære og diktatoriske lande vækker minder om frihedskampen mod England og bliver i den amerikanske selvforståelse en konfrontation imellem det gode og det onde. Amerikanerne drager også den væsentlige konklusion, at de er en del af verden – hvad enten de vil være det eller ej.

Under den kolde krig, tiltog udbredelsen af amerikanske værdier og kulturel dominans, både i kraft af Marshall-hjælpen, men også gennem den efterfølgende inddæmningspolitik. USA's sejr i den kolde krig har betydet en fortsat internationalisme i den amerikanske politik. Overgangene fra Bush til Clinton er et eksempel på dette. Bush’ (senior) regeringsperiode var domineret af Golf krigen og især en varetagelse af amerikanske interesser i verden - specielt adgang til olie i mellemøsten, som fra Jimmy Carters regeringstid var blevet omtalt, som værende nøgleregion for USA’s vitale interesser.

Energiressourcerne i området skulle sikres ”med alle til rådighed stående midler, inklusiv militær

magt”^{27}. Bush (jr) regeringens definition af vitale amerikanske interesser lå i høj grad på linje med

Carters – Carter-doktrinen, og Bush’ Sr’ definition. Ved valget i 1993 og starten på Clintons regeringsperiode, blev kursen forsøgt ændret til et større fokus på nationale problemstillinger, især økonomien. Men det lå ikke i den amerikanske skæbne og landet deltog i Somalia, Haiti, Bosnien og ex- Jugoslavien, både som del af internationale samarbejder, og for at sikre egne interesser. Her tænkes på

interventionen på Haiti^{28}.

Med regeringsskiftet til Bush i 2001, blev den største og mest betydningsfulde begivenhed for den kommende politik, terrorangrebet 11. september. Fra det øjeblik blev der skiftet til en langt mere international, unilateral og offensiv kurs. I forordet til Bush’ National security strategy fra 2002 taler

han om ’bæredygtig model for national succes: frihed, demokrati og fri foretagsomhed’^{29}. Da dette lige

præcis er centrale værdier i det amerikanske samfund, er antydningen klar - disse skal spredes til resten af verden. Hovedfokusset blev at få værdierne implementeret i mellemøsten. Selv med overgangen til Obama, er mellemøsten fortsat i fokus, dog med en tendens til støre samarbejde med internationale organisationer.

Den amerikanske nationalisme udgør en forestilling om hvorledes USA er bygget op omkring universelt gældende værdier. Denne nationalisme bygger på den nationale identitet, der igen har udgangspunkt i noget exceptionelt, både i kraft af USA's indvandrehistorie, hvor landet fremstod som

’the promised land’ og hvor et bedre liv var muligt, ’city upon a hill’ mentaliteten og i ekspansionstrangen. Dette er ingredienserne i den udbredte exceptionalisme og heraf efterfølgende værdioverlegenhed, der præger USA. I de neo-konservatives øjne er det disse værdier der har ført til

27

Pedersen, Carl: Den forkerte krig, USA og den nye verdensorden2006 – Aschehoug 1. Udgave 1. Oplag 2006. S. 104

28

Jensen, Roslyng-Palle: Fra kold krig til ny verdensorden2003 – Gyldendal 1. Udgave 1. Oplag 2003 S. 201-202

29

Pedersen, Carl: Den forkerte krig, USA og den nye verdensorden2006 – Aschehoug 1. Udgave 1. Oplag 2006. S. 65

Side 12

12/25

landets nuværende unipolare særstatus. Gennem den følgende kildekritiske analyse af Harry Trumans tale til den amerikanske kongres, fra 12. Marts 1947, vil jeg vise hvorledes den amerikanske identitet og herunder selvforståelse, som supermagt kommer til udtryk.

Analyse af Trumans tale til den amerikanske kongres, 12. marts 1947^{30}

Baggrunden for talen er USA's bekendtgørelse om, at ville yde ekstra økonomisk støtte til Grækenland og Tyrkiet. Årsagen til dette er en stigende udbredelse af kommunistiske systemer i de østeuropæiske lande, og en heraf stigende frygt for en spredning til andre lande, især en frygt for spredning til vestlige demokratiske lande. Der hersker borgerkrig i Grækenland mellem den siddende borgerlige regering og en kommunistisk modstandsbevægelse. Indtil videre er landet blevet støttet økonomisk af Storbritannien, men da krigen ramte den britiske økonomi hårdt, kan den ikke tåle en fortsat støtte til landet. Grækenland og Tyrkiet er også grænselande til de kommunist regerede østlande.

Man må forvente at talen er udarbejdet af Truman selv sammen med en række rådgivere. Da Truman holder talen og den er udarbejdet af ham selv, er talen en førstehåndskilde - med den tilføjelse at fortolkningen tager udgangspunkt i en oversat til dansk version af talen. Det er en primær tekst, da den ikke har sine oplysninger andetsteds fra. At dømme ud fra indholdet, og at talen holdes i den amerikanske kongres, der både er offentlig og institutionel, er den klart tendentiøs og farvet. Dette vil jeg gå i dybden med i den kommende analyse af teksten og vise hvorledes forfatterens holdninger kommer til udtryk.

Ud fra levns aspektet kan kilden fortælle os noget om den amerikanske udenrigspolitik i den pågældende periode. Herunder synet på Sovjetunionen, hvorfor man ønsker at omlægge den udenrigspolitiske kurs, hvad kursskiftet var, og - til en hvis grad - hvilket billede Truman gav sin samtid om sin egen indsats. Synet på Sovjet kommer tydeligt til udtryk i talen, hvor det centrale begreb der knyttes til landet er ”terrorvirksomhed”. Dette giver udtryk for en klar farvning og en tydelig kritisk tendens. Endvidere siger Truman: ”De totalitære regimers frø næres af nød og elendighed. De breder sig og vokser i fattigdommens og splittelsens onde jordbund. De når deres fulde

vækst, når et folks håb om et bedre liv er dødt^{31} ”. Jeg ser ikke en videre nødvendighed til at uddybe

citatet, da det i høj grad giver sig selv. Man ønsker en ændring i udenrigspolitikken, som ridset op i indledningen, for at stoppe udbredelsen af kommunismen. Den skal stoppes gennem en økonomisk støtte, så de modtagende nationer har overskud til at tage kampen op mod kommunismen. Gennem støtten vil man ligeså opnå en udbredelse af den amerikanske livsform hvor det er muligt at ”leve et liv

                          32
frit for tvang og undertrykkelse

”. Truman giver udtryk for hvordan det burde være USA's pligt og politik at ”støtte frie folk, som yder modstand mod forsøg på undertrykkelse fra bevæbnede mindretal

30

Bryld, Carl-Johan & Haue, Harry: Kilder til den nye verden 1997 – Systime 1.udgave 1.oplag 1997 S. 17-21

31

Bryld, Carl-Johan & Haue, Harry: Kilder til den nye verden 1997 – Systime 1.udgave 1.oplag 1997 S. 21

32

Bryld, Carl-Johan & Haue, Harry: Kilder til den nye verden 1997 – Systime 1.udgave 1.oplag 1997 S. 19

Side 13

13/25

eller gennem pres udefra”. Gennem denne politik, vil der kunne trækkes tråde til såvel Woodrow Wilsons baggrund for indgangen i 1. verdenskrig – ”to make world safe for democracy” og USA's indsats under 2. verdenskrig, der ligeledes var præget af en kamp mod totalitære og fascistiske regimer.

Truman fremhæver også FN som en betydelig aktør i en sikring af ”nationers fredelige og frie

udvikling^{33} ” og understreger i denne sammenhæng USA's ledende rolle i grundlæggelsen af den fri

verden. Dette ser jeg som et udtryk for, hvordan USA prøver at opnå en legitimitet og samtidig understrege sin dominerende rolle i det internationale samfund – at de var drivkraften. Det viser hvorledes det er ideelle amerikanske værdier, der også er baggrund for FN. På den måde fremhæver Truman den godtgørende amerikanske livsform og opnår på samme måde en større legitimitet ved at inddrage internationale organisationer.

Ud fra beretningsaspektet, kan kilden bruges som oplysning omkring forholdene i Grækenland og Tyrkiet. Her får vi at vide, hvorledes der i Grækenland er borgerkrig, og landet ligger i ruiner. Dette skaber en sympati for landet og forstærkes endvidere, når han kalder grækerne for ”flittige og fredselskende”. Gennem hele talen går begrebet frihed igen i flere sammenhænge: fri nation, frihedselskende folk, leve et liv frit for tvang og undertrykkelse, varig frihed og frie folk. Kombineret med ordene demokrati og fred, henvender talen sig til moralen hos befolkningen, kongressen og resten af verden. Truman bruger kampen for en fredelig verden til at legetimere den ønskede udenrigspolitik. På dette punkt er der sammenfald imellem Trumans tale, og George Bush jr.’s ’state of the union adress’ fra januar 2002, hvor frihedsbegrebet ligeledes spiller en central rolle også og igen med det formål at legetimere et skift i udenrigspolitikken.

Trumans formål med talen er klart at oplyse den amerikanske befolkningen, samt resten af verden om, hvad USA vil foretage udenrigspolitisk fremover overfor Sovjetunionen. Derudover fremstår talen som en promovering af USA's rolle, storhed, godgørenhed og ydeevne i det internationale samfund. Denne tendens udtrykkes jævnligt i talen og er også blevet eksemplificeret i den ovenstående tekst.

Talen markerer, efter min mening, startskuddet på den kolde krig i og med at der, som udtrykt i talen, lægges op til en ideologisk krigserklæring. Den markerer starten på en ca. 40 år lang udenrigspolitisk kurs, under den kolde krig – inddæmningspolitikken. Ved at trække denne ideologiske grænse, fremsatte Truman en verdensopdeling splittet af modsætninger. Grænsen var trukket der hvor ”frie folk” mødte regeringer der var baseret på ”terror og undertrykkelse” og ”undertrykkelse af personlig frihed”. På denne måde skar Truman det ud i pap, at der var to måder at leve på: En fri og amerikansk måde og dets modsætning - Sovjetunionen. Ideen om en vestlig verdensorden med USA i spidsen, blev gjort til officiel politik.

Truman giver ikke kun udtryk for en økonomisk støtte, han nævner også behovet for hjælp i form af ”amerikansk civilt og militært personel sendes til Grækenland og Tyrkiet”. Det militære personel skal hjælpe med genopbygningen af Grækenlad og ”kontrollere anvendelsen af den finansielle og materielle

33

Bryld, Carl-Johan & Haue, Harry: Kilder til den nye verden 1997 – Systime 1.udgave 1.oplag 1997 S. 19

Side 14

14/25

hjælp”. Dette ønske kan perspektiveres til den amerikanske indsats i Irak og Afghanistan, hvor håbet om en udbredelse af den amerikanske livsform (demokrati) også er central. Dette sker ligeså ved et økonomisk tilskud og militær genopbygning.

Truman doktrinen blev efterfulgt af Marshall planen, der ligeledes havde fokus på en økonomisk støtte. Under Marshall planen var det økonomiske indskud dog henvendt til de europæiske lande, der efter krigen havde en svag økonomi. Men på samme måde var Marshall planen et aktivt tiltag mod den truende kommunisme. ”Dens mål skulle være en genoplivelse af den arbejdende økonomi i verden, som

                                                                        34
tillader opkomsten af politiske og sociale betingelser for eksistensen af frie institutioner ”. Hermed sagt,

at markedsøkonomien sikrer ”betingelser for eksistensen af frie institutioner”, som også er Trumans hensigt. Ved oprettelsen af NATO 2 år senere, opnåede USA en vidtgående indflydelse i Europa.

Talen viser som helhed et USA, der føler sig forpligtet som supermagt til at lede den vestlige verden, og til at støtte demokrati og sikre fred og frihed i hele verden.

Colin Powells tale i FN’s sikkerhedsråd i forbindelse med beslutningen om en væbnet

intervention i Irak^{35}

Den 5. februar 2003 holdte, den daværende amerikanske udenrigsminister, Colin Powell en tale i FN’s sikkerhedsråd. Talen er angiveligt skrevet i samarbejde med våben- og krigsførelseseksperter, i og med, at den indeholder et enormt våbenteknisk indhold. Kilden er skrevet efter lydoptagelser af Powells tale, den er derfor bevaret i sin oprindelige form, og er derfor en førstehåndskilde. Talen er endvidere på original sproget. Kilden indeholder elementer fra referater, lydoptagelser og billeder.

Derfor er det ikke en rendyrket primær kilde. Powell gennemgår en række områder, hvor Irak, har

overtrådt FN’s 1441 resolution^{36}. Talen har et enormt omfang og jeg har derfor valgt at springe de

våben-og krigsrelaterede, samt redegørelsen for forskellige terroristgrupper, over. Mit primære fokus bliver det politiske budskab i talen. Endvidere vil jeg sætte Irak krigen i sammenhæng med USA's tidligere intervention i landet og regionen - for til sidst, at drage en parallel med den forrige tale.

Talen er stærk rent retorisk i og med at Powell ikke blot formår at komme med en faglig begrundelse for sine påstande, enten i form af lydoptagelser, øjenvidner, satellitfotos eller video. Han formår også at dreje den pågældende påstand i en vinkel, så det fremstår som USA's pligt at agere. Han benytter sig også i høj grad af gentagelser og løbende konklusioner, hvilket også er nødvendigt for at bevare overblikket i så lang en tale. Til sidst spiller han på sin egen fortid ”but just as an old Army trooper, I can tell you a couple of things(…)”. Disse retoriske teknikker får ham til at fremstå som overbevisende og troværdig.

34

http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=634

35

http://www.americanrhetoric.com/speeches/wariniraq/colinpowellunsecuritycouncil.htm

36

Denne handler at Iraks formodede masseødelæggelsesvåben har stor prioritet i sikkerhedsrådet da en lang række tidligere resolutioner ikke var blevet overholdt, fra Iraks side af. 1441 banede vejen for at FN’s våbeninspektører kunne undersøge landet

Side 15

15/25

Ud fra beretnings aspektet fortæller kilden os noget om forholdene i Irak under Saddams styre.

Endvidere kan kilden, ud fra beretningsaspektet, også bruges til at fortælle os om Iraq´s tidligere brug

af ”Weapons of Mass Destruction (WMD’s)^{37} og Saddams ringe samarbejdsvillighed med resten af

verden. Ved brug af kilden som beretning opstår der problemer i kraft af, at der er et problem med pålideligheden af de kilder, der citeres og en forholdstagen til disse indskudte mellemled, til forklaring af forholdene i landet. Dernæst er talen klart tendentiøs, hvilket også har en betydning for fremstillingen af Irak, især i amerikansk optik.

Ud fra levns aspektet, kan kilden bruges til at beskrive baggrunden for Irak krigen, USA´s syn på Irak og Saddam, samt det politiske budskab i talen. For min følgende analyse af talen er det mest relevant at tage udgangspunkt i levns aspektet.

Powell indleder den sidste og politiske del af talen, med høfligt og pænt at takke de tilstedeværende for deres tålmodighed, hvorefter han bekendtgør de forhold, han mener bør være til stor bekymring for sikkerhedsrådet. Disse forhold indebærer for det første Irak´s overtrædelser af tidligere aftalte internationale resolutioner med fokus på en militær nedrustning af WMD. Powell konkluderer at Saddam er i besiddelse af WMD’s, ikke nok med det, så har han tænkt sig at beholde dem og fremover producere flere ”We know that Saddam Hussein is determined to keep his weapons of mass destruction; he's determined to make more”.

For det andet omhandler disse forhold også Saddams overtrædelser af menneskerettigheder. Dette punkt spiller dog den mindste rolle i hans argumentation.

USA tør ikke løbe den risiko at give Saddam mere tid, eftersom de føler sig truet ovenpå 11. september.

”The United States will not and cannot run that risk to the American people. Leaving Saddam Hussein in possession of weapons of mass destruction for a few more months or years is not an option, not in a post- September 11th world”. Det er derfor nødvendigt at skride til øjeblikkelig handling. Sanktioner er ikke længere en mulighed og hvis Irak ikke foretager en nedrustning på egen hånd, så ser USA ingen anden udvej end at tvinge dem til det.

Powell nævner hvorledes det 3 måneder forud for talen, var blevet slået fast, af sikkerhedsrådet, at Irak var en trussel mod verdensfreden og Irak ikke overholdte deres forpligtelse til at nedruste. På grund af Iraks trodsige opførsel overfor sikkerhedsrådet og deres resolutioner, mener Powell at Irak er rykket tættere på den dag, hvor Sadam får konsekvenserne at mærke for denne trodsige opførsel:

”by its failure to seize on its one last opportunity to come clean and disarm, Iraq has put itself in deeper material breach and closer to the day when it will face serious consequences for its continued defiance of this council”.

Efterfølgende taler Powell om FN’s medlemslandes forpligtelser overfor deres borgere. Han slår fast, at Irak har fået deres sidste chance – resolution 1441. Formålet med denne sidste chance var at opretholde freden, men i og med, at Irak ikke greb denne chance, vil den sidste og eneste udvej være

37

Weapons of mass destruction

Side 16

16/25

krig. ”My colleagues, we have an obligation to our citizens, we have an obligation to this body to see that our resolutions are complied with. We wrote 1441 not in order to go to war, we wrote 1441 to try to preserve the peace. We wrote 1441 to give Iraq one last chance. Iraq is not so far taking that one last chance”.

Powell ender talen med at fastslå, at FN ikke må vige fra den opgave der venter, og at FN har en pligt overfor verdenssamfundet til at iværksætte krigen.

Tendensen i talen er den at, de øvrige lande i sikkerhedsrådet (og resten af FN’s medlemslande) burde tilslutte sig USA's overbevisning om, at en væbnet intervention i Irak er nødvendig. Powell, som repræsentant for USA, fremlægger landets holdning til Irak. Denne består i at Irak er, en truende aktør i forhold til verdensfreden. Denne trussel mod verdensfreden, skal især ses med henblik på USA's krig mod terror og i sammenhæng med denne. Powell konkluderer, at Irak er tilflugtssted for terrorister.

USA prøver derfor at opnå et FN mandat til en krig mod Irak.

USA har gennem lang tid haft en betydelig interesse i mellemøsten, især på grund af Carter-doktrinen, der definerede det som nøgleregion for USA's vitale interesser - senere under Bush senior og Iraks invasion af det olierige Kuwait. der ledte til den første Golfkrig. Da Kuwait var en stor olieeksportør og nært forbundet med USA og amerikanske olieselskaber, betød dette, igen, at denne del af mellemøsten

var en vital amerikansk interesse^{38}.

Hovedargumentet for at indlede denne krig er en fortsat bevaring af verdensfreden. I den sammenhæng kan der drages en parallel til Trumans tale, idet målet med udenrigspolitikken i begge taler er en bevarelse af verdensfreden. Måden hvorpå verdensfreden skal sikres, er dog meget forskellig i de to taler. Truman benytter sig af finansiel støtte og inddæmning, hvorimod Powell og Bush regeringen vil starte en præventiv krig. Exceptionalistiske tendenser kan spores i begge taler i og med at USA ser det som sin pligt, at udbrede frihed og fred i verden. Derudover ønsker Truman at føre en inddæmmende udenrigspolitik, hvorimod Powell ønsker en offensiv.

Med hensyn til i hvor høj grad den amerikanske selvopfattelse har været styrende for udviklingen af amerikansk udenrigspolitik i det 21.århundrede, så kan jeg kun svare ja. Den stigende nationalisme efter 11. september har betydet , at selvforståelsen som supermagt i høj grad er blevet varetaget. Bush doktrinen er enestående i amerikansk udenrigspolitik, idet USA for første gang agerer som agressor – en handling præsidenten og de neo-konservative målbevidst søger hen imod. Doktrinen er kendetegnet ved en moralsk selvretfærdighed, en sikring af USA's enegang i verden og et amerikansk overherredømme, der indebærer en udbredelse af den amerikanske samfundsmodel. Doktrinen kan anskues som en finale og logisk yderpunkt i den amerikanske udenrigspolitik. En udenrigspolitik ,der under Woodrow Wilson begynder med et legitimt ønske om, at påvirke verden via dialog over Trumans nødvendige etablering af amerikansk tilstedeværelse i andre lande for at undgå angreb på USA for til sidst under Bush jr. at kulminere med at igangsætte krigshandlinger for at undgå

38

Jensen, Roslyng-Palle: Fra kold krig til ny verdensorden2003 – Gyldendal 1. Udgave 1. Oplag 2003 S. 194-195

Side 17

17/25

terroristangreb på USA. Sammenfatende mener jeg, at den amerikanske selvopfattelse og identitet, som gennemgået i tidligere afsnit, i forskellige grader har været styrende for USA´s udenrigspolitik.

Vurdering af USA's muligheder for at forblive en supermagt i det 21.

århundrede ved inddragelse af teorier om international politik

Jeg har valgt at vurdere USA´s muligheder for at vedblive med at være en supermagt ud fra et hegemoniteoriens perspektiv. Begrundelsen for perspektivvalget er, at USA i mine øjne lige nu lever med konsekvensen af et Imperial overstretch – og næsten ligegyldigt hvad præsident Obama foretager sig af gode gerninger - så er det håndteringen af konsekvenser heraf, amerikansk politik kommer til at beskæftige sig med i lang tid fremover. Endvidere inddrager jeg Francis Fukuyama’s fortolkning af historiens afslutning fra 1992– en hyldest til den demokratiske og kapitalistiske samfundsmodels endelige ophøjelse til verdenssamfundets eneste sande værdimodel. Slutteligt vil jeg fremhæve to mulige arvtager til USA's nuværende stilling nemlig EU og Kina.

Hegemoniteoriens relevans i det 21.århundrede

På baggrund af de stigende militære udgifter og de seneste års økonomiske ændringer, har Paul Kennedys teori fra 1987, opnået en fornyet relevans. Amerikansk forsvars udgifter er på 663 mia. US$, svarende til ca. 43% af verdens samlede forbrug og dermed verdens højeste. Samtidig med at Kina kun

har udgifter på 98.8 mia. US$, Indien bruger 36.6 mia. US$ og Rusland ofrer 61 mia. US$^{39}. Disse tal

viser hvorledes USA har langt større militære omkostninger og militærmæssige forpligtelser end de konkurrerende økonomier. Det stigende militære engagement og forpligtelser, har tæret på de amerikanske ressourcer,. Detteber noget der kan mærkes på økonomien i hjemlandet.

Nobelprismodtageren i økonomi, Paul Krugman, har i denne sammenhæng fremlagt et skræmmende og alarmerende billede af USA's finansielle status. I en tale fra slutningen af 2008, udtrykte han at USA havde en vækstrate på minus 4-5% om året og at arbejdsløsheden steg med ca. en halv million mennesker om måneden. Krugman forudså, at den finansielle krise ville blive lang og lagde skylden på

Bush’ finanspolitik gennem det seneste årti^{40}. Selvom artiklen er fra 2008 er den amerikanske

vækstrate stadig meget medtaget og artiklen har derfor stadig en relevans. Ud fra det enorme militære engagement, under Bush’ regeringsperiode, kan man konkludere at der blev foretaget imperial overstretch, og dette resulterede i, som artiklen giver udtryk for, faldende vækstrater. Alt dette samtidig med at de konkurrerende lande forpligter sig langt mindre militært, hvilket ifølge teorien, vil betyde at magtbalancen tipper og der vil findes en afløser til USA's nuværende position.

39

http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_military_expenditures

40

Artikel, Politiken af Stig Ørskov: Nobeløkonom: USA på vej mod massiv fattigdom -

http://politiken.dk/erhverv/ECE607708/nobeloekonom-usa-paa-vej-mod-massiv-fattigdom/

Side 18

18/25

Bush’ regeringsperiode har været præget af en realistisk tilgang til international politik, hvilket har betydet at magtbalancen er tippet, grundet den stigende globalisering. Derfor er der behov for at agere efter en multilateral kurs.

Der er dog lang tid til at USA kan slippe ud af den økonomiske suppedas de er havnet i. Ifølge

Annegrethe Rasmussens artikel i Information fra februar i år^{41} peger hun på 2 forudsigelser, der kan

betyde, at USA ikke længere kan beholde stillingen som verdens førende supermagt. Begge forudsigelser er økonomisk funderet. For det første, vil USA have et forudset underskud på 8.5 billioner US$ over de kommende 10 år. For det andet, vurderer de fleste økonomer, at USA ikke vil genrejse sig økonomisk – fordi strukturerne i den amerikanske økonomi direkte modvirker en genopretning. Denne krise vil, automatisk betyde en nedgang i USA’s politiske, sikkerhedspolitiske og globale indflydelse. Obama udtrykte i sin tale på West Point i 2009, at USA’s ”velstand er grundlaget for vor magt i verden. Det er den, der finansierer vor militær og understøtter vort diplomati. Det er heri

                                                                               42
potentialet for vort folk bunder; og det er velstanden, som tillader nye investeringer i industrien ”. Det er

derfor økonomien, der er altafgørende faktor for USA's fremtidige stilling. USA er altså, ifølge Paul Kennedys teori, blevet kastet ud i denne situation på grund af imperial overstretch. I fremtiden er der derfor behov for et større fokus på de indenrigspolitiske problemer. En tilbagevenden til isolationalismen, er en reel mulighed, alternativt en mere multilateral kurs. Eller byder fremtiden på en fortsat amerikansk dominans? Dette vil jeg følge op på i det følgende afsnit med udgangspunkt i Fukuyama.

The end of Fukuyama?

I ’89 erklærede Fukuyama historien for afsluttet på baggrund af sovjetunionens fald og vestens sejr, der indebar demokrati, markedsøkonomi og universelle menneskerettigheder. Fremover så Fukuyama ikke nogen udfordrer til denne vestlige livsform. Fukuyams erklæring blev stærkt udfordret den

11.september 2001 med angrebene World Trade Center og har næsten ingen nutidig relevans.

Historiens afslutningen omhandlede, som sagt, det liberale demokratis sejr i verden og i denne sammenhæng blev tesen brugt som et argument for USA's fortsatte dominans og udbredelse af de tilknyttede værdier. Men i og med at finanskrisen ramte USA så hårdt som den gjorde, satte den så ikke punktum for den amerikanske kapitalisme som rollemodel? Det spørgsmål stiller Mikael R. Lindholm,

netop Fukuyama i et interview for Berlingske^{43}, hvorpå Fukuyama svarer, at den amerikanske model

har tabt sin troværdighed. Der er i dag mange der, i forbindelse med finanskrisen, er skeptiske overfor

41

Artikel i Information 4.februar 2010, af Annegrethe Rasmussen: Farvel til USA som verdens førende supermagt ? -

http://www.information.dk/223629

42

Artikel i Information 4.februar 2010, af Annegrethe Rasmussen: Farvel til USA som verdens førende supermagt ? -

http://www.information.dk/223629

43

Artikel i Berlingske nyhedsmagasin 14.maj 2010 af Mikael R. Lindholm: Fukuyama: Krisen blev desværre for kort -

http://www.business.dk/bny/fukuyama-krisen-blev-desvaerre-kort

Side 19

19/25

markedets evne til at regulere sig selv og Fukuyama fremhæver nødvendigheden af at genvinde

                                                                     44
tilliden til det liberale demokrati, ellers vil mere ekstreme løsninger komme i spil . Dette viser

hvorledes Fukuyama stadig ser det liberale demokrati som fremtidens styreform. Fukuyama

gennemgår i et andet interview^{45}, hvorledes det liberale demokrati er under pres, men fremhæver. at

modspillet, Kina, ikke vil overleve i det lange løb. Grunden til dette er Kinas manglende demokrati.

Fukuyama mener, at de kinesiske beslutninger kun er effektive i forhold til en kortsigtet økonomisk vækst. Beslutningerne skal igennem færre mellemled end i de liberale demokratier, men gennem denne lange og kringlede proces opnår man også at beslutningerne bliver demokratisk forankrede, da de er bakket op af befolkningen. Endvidere hævder Fukuyama, at de kinesiske ledere alt for ofte træffer beslutninger, der ikke stemmer overens med borgernes interesser. Fukuyama mener derfor stadig, at det liberale demokrati er - og bør være - den mest eftertragtede måde at leve på.

I denne sammenhæng er den amerikanske teoretiker Joseph Nye relevant at komme ind på. Nyes begreb ’blød magt’ er centralt i en vurdering af USA's fremtidige placering i verden. Ifølge Nye er de

økonomiske og militære faktorer uanvendelige til opnåelse en harmonisk verdensorden^{46}. Verden står

i dag overfor en stigende mængde problemer - terrorisme, klimaet, fattigdomsproblemer, ressourceknaphed og finanskriser Grundlæggende problemer, der ikke kan løses af enkelstater på egen hånd. På grund af den stigende globalisering er der behov for et stigende transnationalt samarbejde.

Ligesom Fukuyama er Nyes verdenssyn centreret om en lineær historieudvikling. En mulig ny verdensorden kan ud fra Fukuyamas fortsat betyde, at det er det liberale demokrati, der vil sigtes efter

- også selvom der finder en stigende konkurrence fra, især, Kina til stede. Dette kan - til en hvis grad - kobles sammen med Nyes bud på en fremtidig verdensorden, idet den amerikanske kultur er meget dominerende verden over, og med denne følger der også en hvis mængde blød magt. Nye mener dog ikke, at enkelstaterne vil være de fremtrædende aktører, fremover. Begge er præget af - og giver - et grundlæggende idealistisk syn og bud på fremtiden.

Mulige supermagter ud over USA

Jeg vil lægge ud med en diskussion omkring Europa i forhold til USA, med udgangspunkt i Robert Kagans bog paradiset og magten. I denne beskriver han hvordan USA og Europa er to vidt forskellige og uforenelige størrelser. Kagan beskriver hvordan USA ikke viger tilbage for at anvende magt for at tilføre en ustabil verden en form for orden. Europa er derimod beskrevet som passiv, magtesløs og

44

Artikel i Berlingske nyhedsmagasin 14.maj 2010 af Mikael R. Lindholm: Fukuyama: Krisen blev desværre for kort -

http://www.business.dk/bny/fukuyama-krisen-blev-desvaerre-kort

45

Artikel i Information 5.maj 2010 af Rune Lykkeberg: Vreden kommer fra dem, der oplever velstanden -

http://www.information.dk/fukuyama

46

Artikel fra Rådet for International Konfliktløsning (RIKO), En ny slags verdensorden på vej 10.december 2010 af Hans

Branner - http://riko.nu/2010/12/en-ny-slags-verdensorden-pa-ve/

Side 20

20/25

uvillig til at anvende magt. Kagan beskriver hvorledes Europa er et produkt af USA, som følge af den amerikansk udstationering i Europa efter 2.verdenskrig og den finansielle hjælp under den kolde krig.

Betydningen af disse faktorer er, at Europa er strategisk afhængigt af USA. Fordi USA igennem så mange år har holdt hånden over Europa og kæmpet deres kampe, ligger det ikke i en europæisk

                                                  47
selvforståelse, at bruge tårnhøje beløb på militærbudgetter

. Kagan mener også, at Europa har en dårlig sammenhængskraft, hvilket fører til en ubeslutsom udenrigspolitik - ”EU’s udenrigspolitik har en tendens til at være kortvarig og følges sjældent af en fuldstændig enighed mellem de europæiske magter.

Det er en af forklaringerne på at europæerne er så lette at standse^{48} ”. Kagan citerer den britiske

historiker, Timothy Garton Ash, ”Amerika har for meget magt, til at nogen kan nyde godt af det, heller ikke amerikanerne selv”. Dermed mener han, at Europa må samle sig mere magt for at kunne udligne

den skæve magtfordeling^{49}. Men Europa er ikke karakteriseret ved en supermagts selvforståelse,

ligesom USA. Det er derfor svært at forestille sig en arvtager til USA's kæmpe rolle, der ikke er baseret på samme grundlæggende værdier og handlemåder. ”Den eneste stabile og velfungerende internationale orden amerikanerne kan forestille sig, er den, der udøves af USA. Amerikanerne kan heller

                                                                                    50
ikke forestille sig en international orden, som ikke forsvares med magt, specielt ikke amerikansk magt ”.

Det er, især, i spørgsmålet om magt hvori de to sfærer er uenige.

Indbyggermæssigt omfatter Europa langt flere mennesker end USA. Dertil kommer, at EU's BNP noget

større en USA’s^{51}, og at den europæiske eksport også er en anelse større^{52}. USA er dominerende på det

militære område. I mine øjne er der lang vej til at EU kan opnå tilstrækkelig sammenhængskraft for, at kunne gøre sig gældende som supermagt. Under den jugoslaviske borgerkrig kunne EU-landene ikke enes om en samlet ageren overfor de krigende parter og konflikten blev først bragt til ende da NATO, med USA i front, bombede udvalgte mål i Serbien.

At se EU som arvtager for USA's supermagtrolle er dybt afhængigt af hvad der bliver de vigtigste magtfaktorer i fremtiden – blød magt, hård magt eller noget helt tredje. På baggrund af Kagans teori er USA og EU så forskellige størrelser, at selv et samarbejde vil være besværligt. For mig at se ligner EU og USA hinanden så meget, kulturelt, økonomisk og historisk, at hvis det ydre pres bliver tilstrækkeligt stort, vil de to regioner søge tættere sammen. Jeg tror ikke, at EU har et reelt ønske om, at indtage en plads som supermagt i verden. Årsagen er, at Vesteuropa er befolket med tidligere supermagter, der har bekriget hinanden indædt igennem århundreder. I den forbindelse er det relevant at nævne, at EU

47

Kagan, Robert: Paradiset og magtet: Amerika og Europa i den nye verdensorden. 2003 Gyldendal s.21 + 79

48

Kagan, Robert: Paradiset og magtet: Amerika og Europa i den nye verdensorden. 2003 Gyldendal s.71

49

Kagan, Robert: Paradiset og magtet: Amerika og Europa i den nye verdensorden. 2003 Gyldendal s.74

50

Kagan, Robert: Paradiset og magtet: Amerika og Europa i den nye verdensorden. 2003 Gyldendal s.100+101

51

Branner, hans: Global politik, Grundbog til International politik 2006 - Columbus 1. Udgave 2. Oplag 2006. Side 20

52

http://www.wto.org/english/news_e/pres10_e/pr598_e.htm - Appendix Table 4

Side 21

21/25

netop er skabt for at binde de europæiske lande tættere sammen med det for øje, at en økonomisk nærhed og integration, nedsætter risikoen for krig.

Kina har gennemgået en enorm økonomisk udvikling igennem de seneste 20 år. Fremskriver man den nuværende udvikling – alt andet lige - vil Kina overhale USA økonomisk indenfor de næste 10-12 år, se bilag 1.

Fremskrivninger af denne art er altid usikre – et er dog sikkert, Kinas økonomiske rolle i verden er allerede stor og landets betydning og indflydelse vil tiltage.

Dets seneste økonomiske udvikling minder på mange måder om de ”økonomiske mirakler” i Japan og Tyskland i efterkrigsårene. Imponerende vækstrater og stigende velstand både for staten og for befolkningen. Liberal økonomisk teori tilsiger, at når Kina når en økonomisk ligevægtstilstand med USA vil landet ikke længere overvejende kunne konkurrere på billig arbejdskraft, og adaption af teknologier fra den vestlige verden. Min påstand er, at det der karakteriserer den amerikanske befolkning er en homogenitet i pionerånd, ekspansions - og opfindertrang - funderet i det faktum, at de mennesker, der er udvandret til USA har valgt leve der - netop fordi det er USA, med de mange muligheder og risici det giver. Det er denne selvforståelse og identitet, der i den moderne historie har holdt USA et hoved foran alle andre lande og styreformer.

Det, der adskiller Kina fra USA er, at demokrati på intet tidspunkt har været en del af den kinesiske styreform. En traditionel økonomisk evolutionær fremskrivning af Kina vil hævde, at med stigende velstand følger en stor veluddannet middelklasse, hvis krav om indflydelse på landets styreform vil medføre, at demokratiet indføres – før eller siden. En påstand, der understøttes af udviklingen fra diktaturer til demokratier i Sydamerika og på den Iberiske halvø. Jeg vil også påstå, at demokratiet er en nødvendighed for Kina for at kunne konkurrere med USA – når indkomstforskellene imellem de to lande engang bliver udjævnet. Årsagen er, at demokrati er i bevægelse på samme måde som markedsøkonomi – hvor diktatur og planøkonomi er stationære systemer – og er der en lære vi kan drage af den nyere tids historie, så er det, at demokrati og markedsøkonomi er bedre til at skabe værdi og tryghed end diktaturer og planøkonomi – jævnfør Sovjetunionens kollaps.

Selvom Kina har nået et økonomisk niveau, hvor det ”kan klare sig selv”, så er det stadig dyb afhængigt af eksport til USA. Uden denne ville udviklingen af Kina gå mærkbart langsommere. Kina har således ikke hverken på kort eller mellemlang tidshorisont en interesse i at gøre USA rangen stridig som supermagt.

I forhold til om USA vil forblive en supermagt i fremtiden, vil jeg svare ja. Dog mener jeg ikke, at det vil være gennem samme hårde unilaterale kurs landet senest har ført. Som det blev fremlagt i de ovenstående teorier så peger de alle, med undtagelse af den neokonservative, i retning af en mere multilateral kurs i fremtiden. De mulige arvtagere har hverken en interesse i, eller en villighed til, at træde ind i USA´s nuværende rolle som klassisk hård supermagt. I den ”bløde magtsfære” repræsenterer USA, qua sin materielle rigdom, stadigvæk målet for langt de fleste andre lande i

Side 22

22/25

verden. Konklusionen bliver, at forbliver USA verdens eneste supermagt i fremtiden – hvad enten amerikanerne vil det eller ej.

Sammenfatning

Ved arbejdet med denne opgave har jeg kunnet konkludere, at USA's rolle som supermagt er en selvforstået del af den nationale identitet, og denne identitet har været styrende for udenrigspolitikken i det 21.århundrede. I det sidste spørgsmål kunne jeg konkludere, at USA, trods egen tiltagende træthed af rollen, forbliver den eneste supermagt i verden i det kommende årti. USA er stadig verdens største økonomi, har verdens største militær, og ligeså en umådelig blød og kulturel magt og indflydelse på og i resten af verden. Selvom USA er presset, især på det økonomiske felt, så vil landet stadig være ledende på dette område et ti-år endnu, og stadig være dominerende på de andre felter langt ud i fremtiden. Slutteligt vil jeg minde om, at USA´s økonomiske forhold til Kina med stort handelsunderskud og eksport af arbejdspladser på mange felter minder om det forhold, USA havde til Japan – helt frem til Japans økonomisk kollaps i 1991, hvor USA igen indtog verdens økonomiske førerposition. Jeg tror, der er en reel mulighed for, at historien gentager sig selv.

Side 23

23/25

Litteraturliste

Faglitteratur

Branner, Hans: Global politik, Grundbog til International Politik 2006 – Columbus 1. udgave 2. oplag

2007.

Branner, Hans: USA SOM SUPERMAGT – almagt eller afhængighed? – Gyldendal Udannelse 1. udgave 1.

oplag 1999

Bryld, Carl-Johan & Haue, Harry: Kilder til Den nye verden 1997 – Systime 1. udgave 1. oplag 1997 s.

17-21

Kagan, Robert: Paradiset og magtet: Amerika og Europa i den nye verdensorden. 2003 Gyldendal Jensen, Roslyng-Palle: Fra kold krig til ny verdensorden2003 – Gyldendal 1. Udgave 1. Oplag 2003 Pedersen, Carl: Den forkerte krig, USA og den nye verdensorden2006 – Aschehoug 1. Udgave 1. Oplag

2006.

Artikler og internetadresser

Artikel fra Rådet for International Konfliktløsning (RIKO), En ny slags verdensorden på vej 10.december

2010 af Hans Branner - http://riko.nu/2010/12/en-ny-slags-verdensorden-pa-ve/

Artikel i Berlingske nyhedsmagasin 14.maj 2010 af Mikael R. Lindholm: Fukuyama: Krisen blev

desværre for kort - http://www.business.dk/bny/fukuyama-krisen-blev-desvaerre-kort

Artikel i Information 5.maj 2010 af Rune Lykkeberg: Vreden kommer fra dem, der oplever velstanden -

http://www.information.dk/fukuyama

Artikel i Information 4.februar 2010, af Annegrethe Rasmussen: Farvel til USA som verdens førende

supermagt ? - http://www.information.dk/223629

Artikel i Politiken af Stig Ørskov: Nobeløkonom: USA på vej mod massiv fattigdom -

http://politiken.dk/erhverv/ECE607708/nobeloekonom-usa-paa-vej-mod-massiv-fattigdom/

http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_military_expenditures

Side 24

24/25

http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=634 George Marshall tale

http://www.americanrhetoric.com/speeches/wariniraq/colinpowellunsecuritycouncil.htm Powell

tale

http://newamericancentury.org/statementofprinciples.htm PNAC ’Statement of principles’

Side 25

25/25

Bilag 1

Kommentar:

Tal for Kina er ikke let tilgængelige og bygger på kilder der betjener sig af ekspertudsagn for BNP´s vedkommende. For vækstrater bygger den officielle kinesiske statistik

BILAG 1

USA Kina

Vækstrate 3% 9%

BNP mia USD

2008 | 14.500 | 7.800
2009 | 14.935 | 8.502
2010 | 15.383 | 9.267

2011 | 15.845 | 10.101
2012 | 16.320 | 11.010
2013 | 16.809 | 12.001
2014 | 17.314 | 13.081
2015 | 17.833 | 14.259
2016 | 18.368 | 15.542
2017 | 18.919 | 16.941
2018 | 19.487 | 18.465
2019 | 20.071 | 20.127
2020 | 20.674 | 21.939
2021 | 21.294 | 23.913
2022 | 21.933 | 26.065
2023 | 22.591 | 28.411
2024 | 23.268 | 30.968
2025 | 23.966 | 33.756
2026 | 24.685 | 36.794
2027 | 25.426 | 40.105
2028 | 26.189 | 43.714
2029 | 26.974 | 47.649

Kilder:

USA data:

- Vækstrater: www.data360.org/graph_group.aspx?Graph_Group_Id=149
- BNP: www.data360.org/dsg.aspx?Data_Set_Group_Id=231

Kina data:

- Vækstrater: www.chinatoday.com/data/china_economic_growth_rate
- BNP: www.economywatch.com/world_economy/china/income.html