Et eksempel fra STX 3.g
SRP om Venezuela og den nye verdensorden | Historie A og Samfundsfag A
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Hvilket spørgsmål lover opgaven at svare på, og står svaret i konklusionen?
- 4 min
Find det afsnit, hvor de to fag arbejder sammen. Hvilket resultat fra det ene fag bliver brugt i det andet?
- 4 min
Hvilken metode bruger opgaven i hvert fag, og hvor står det? Skriv metoden ned med dine egne ord.
- 3 min
Din egen opgave: Kan du pege på det sted i din SRP, hvor fagene mødes, og skrive i én sætning, hvad det ene fag giver det andet?
Skal du selv skrive SRP? Metoden står her: SRP i historie
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, SRP, Historie A, Samfundsfag A, 22 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skal du selv skrive en SRP? Læs, hvad censor lægger vægt på, og hvordan du bygger den op: SRP, set med censorblik.
Læs, hvilke metoder historie giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Historie i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Studieretningsprojekt
Samfundsfag A – Historie A
Venezuelas rolle i den nye verdensorden
Abstract
The study examines the recent development in Venezuelan political history, what
Venezuela has become and what kind of threat Venezuela poses to the west. In a changing world it is fascinating that USA is loosing its support from its “backyard”. Though it is Chávez wish to minimize the economic dependence with USA, it has been a struggle and it is clearly not in the US interests to loose Venezuela as an important trade partner and big source of oil import. The before closely knit Venezuela and USA relationship has changed into something making them look more like enemies. And by Venezuela improving its diplomatic relationship with countries like Iran and Cuba has only made it worse. It is evident that Venezuela as been in a political turmoil recently and that its elected president Hugo Chávez is willing to go all the way for his ideological standing, even if it is a threat to the interests of USA
Venezuelas præsident Hugo Chávez foran et maleri af hans forbillede Simón Bolívar
Side 2
Studieretningsprojekt
Samfundsfag A – Historie A
Indholdsfortegnelse
1.0 Indledning ...................................................................................................................................... 2
2.0 Venezuelas politiske historie siden den kolde krigs afslutning ..................................................... 3
2.1 Præsident Pérez og kupforsøgene i 1992 ............................................................................... 3
2.2 Et fald i levestandard og Chávez politiske oprejsning ........................................................... 4
2.3 Valget i 1998 og første valgperiode ....................................................................................... 5
2.4 Kuppet i 2002 ......................................................................................................................... 8
2.5 Strejke i oliebranchen og et krav om Chávez afgang............................................................. 9
2.6 Den bolivarianske revolution ................................................................................................. 9
2.7 Valgene i og Hugo Chávez tredje valgperiode .................................................. 10
3.0 Diskussion .................................................................................................................................... 12
3.1 Venezuela – på vej til at være en stærkere stat? .................................................................. 12
3.2 Venezuela – på vej til at være en stærkere magt? ................................................................ 13
4.0 Vurdering ..................................................................................................................................... 15
4.1 USA’s nye trusselvurdering ................................................................................................. 15
4.2 Venezuela, en anden trussel ................................................................................................. 15
4.3 Forholdet til Cuba ................................................................................................................ 16
4.4 Forholdet med mellemøsten ................................................................................................. 17
4.5 USA’s mening ...................................................................................................................... 17
4.6 Økonomisk uafhængighed af USA ...................................................................................... 18
5.0 Konklusion ........................................................................................................................... 19
6.0 Litteraturliste ................................................................................................................................ 20
Side 3
Studieretningsprojekt
Samfundsfag A – Historie A
2
1.0 Indledning
Venezuela har igennem de sidste 20 år været igennem en kæmpe politisk udvikling, lige siden 1988 har der været 5 præsidentvalg, 3 militærkup og utallige demonstrationer. Økonomisk har landet også været i en rivende udvikling, fra nedturen i 90’erne til en økonomisk optur der dominerede
0’erne. Det har gjort det muligt for Chávez at finansiere sin bolivarianske revolution der skulle bringe velstand til underklassen.
Også udenrigspolitisk har Venezuela været meget markante, et ønske om USA mister sin rolle som eneste supermagt i et unipolært samfund, samarbejdet med Iran og Cuba og spredningen af socialisme i Sydamerika har gjort USA's regering meget fjendtligt stillede overfor Chávez regering.
Jeg vil med denne opgave redegøre for Venezuelas turbulente politiske historie efter enden på den kolde krig og frem til i dag. Derfra vil jeg diskutere hvad Venezuelas styrker og svagheder som stat for til sidst at kunne sætte i forbindelse med vurderingen af hvilken trussel Venezuela egentlig er for USA.
God læselyst…
Side 4
Studieretningsprojekt
Samfundsfag A – Historie A
3
2.0 Venezuelas politiske historie siden den kolde krigs afslutning
De sidste to årtier i venezuelansk politisk historie er domineret af tumult og politiske stridigheder.
En usund økonomi og en kæmpe fattig befolkningsandel var med til at mobilisere et flertal til at støtte Hugo Chávez.
2.1 Præsident Pérez og kupforsøgene i 1992
I 1988 blev Carlos Andrés Pérez genvalgt som præsident for Venezuela. Den økonomiske situation var virkelig dårlig. Der var voksende fattigdom og arbejdsløshed, mens de generelle indkomster også var faldende [1]. Der var store forventninger til, at han ville afføde den samme økonomiske vækst, som fandt sted under hans første præsidentperiode fra 1974 til 1979. Dengang steg olieprisen markant, samtidig med olieindustrien blev nationaliseret. Dette første til stor økonomisk fremgang for Venezuela.
Disse forventninger til Pérez blev hurtigt knust [2], da han i et forsøg på at forbedre den dårlige økonomiske situation tyede til neoliberale reformer. Folk blev meget utilfredse og især med frigørelsen af priserne på benzin, hvilket fik prisen på det og offentlig transport til at stige dramatisk. Det og de faldende levestandarder medførte stor civil opstandelse i landets hovedstad Caracas. Pérez svarede igen ved at sætte den nationale garde ind [3]. I fem dage var der optøjer med store tabstal, og mens de officielle tabstal angav 276 døde, så vidnede uofficielle tal om 3000 til
10000 døde. [4] Begivenheden blev døbt Caracazo [5].
Chávez, der var modstander af Præsident Pérez, havde stiftet den politiske bevægelse MBR-200
(Movimiento Bolivariano Revolucionario-200) i 1982. Bevægelsens formål var at styrke Venezuela ud fra et socialistisk ideal og med inspiration fra Simón Bolívar, som i sin tid havde været med til at skaffe selvstændighed for lande som Venezuela, Colombia og Bolivia fra imperiet Spanien.
1
Ellner, Steve mfl.: Venezuelan Politics in the Chávez Era, s. 113-114
2
Buxton, Julia: History (Venezuela). I: Europa World online
3
Ellner, Steve, side 96-97
4
Hands off Venezuela: Anniversary of the Caracazo
5
Caracazo er en sammentrækning betyder noget nær ”slaget i Caracas”.
Side 5
Studieretningsprojekt
Samfundsfag A – Historie A
4
De ønskede et ”bolivariansk alternativ” for Venezuela, som betød, at bekæmpelsen af fattigdom fik mere opmærksomhed, og at der blev skabt et stærkt og selvstændigt Sydamerika. [6]
På grund af Pérez manglende evne til at forbedre de dårlige økonomiske forhold og levevilkår og hans behandling af Caracazo optøjerne, begyndte løjtnant Hugo Chávez at forberede et militært kup mod regeringen. Hans ultimative mål var at fange Præsident Pérez og få ham afsat, men hans plan slog fejl. Klar over sit nederlag meldte Chávez sig til de venezuelanske myndigheder. Han fik lov til at optræde på nationalt tv for at fortælle resten af oprørerne, at de skulle nedlægge deres våben, og til sidst udtrykte han dog, at han kun havde fejlet ”por ahora”, som vil sige ”for nu”. Dette skabte en popularitet omkring Chávez, hvor især de fattige så ham som en person, der havde gjort oprør mod korruption og Pérez. Som konsekvens af sine handlinger blev Chávez sendt i Yare fængsel. [7] Det og et andet kupforsøg i november 1992, som også blev sat i forbindelse med MBR-200 svækkede Præsident Pérez. I maj 1993 blev han tvunget til at træde tilbage, fordi han blev beskyldt
8 for at misbruge offentlige ressourcer.
2.2 Et fald i levestandard og Chávez politiske oprejsning
I december 1993 blev Rafael Caldera valgt som præsident. Hans politiske platform lød på, at han ville bringe politisk stabilitet til landet. I sammenhæng med dette benådede han alle lederne af kuppene i 1992, inklusive Hugo Chávez.
Økonomisk forsøgte han at indføre kontrol på priser, men det viste sig at være forgæves.
I slutningen af hans valgperiode var fattigdommen i Venezuela steget støt. [9] I 1995 var fattigdommen vokset til at omfatte holde hele 66,7% af befolkningen. [10]
Efter at Chávez blev løsladt fra fængslet, var han med til at omforme organisation MBR-200 til en national politisk organisation. Og med den begyndte de at forme politiske strategier og samlede dem i et politisk program, de kaldte for det nationale ”Simón Bolívar” projekt. Det blev sidenhen besluttet, at de ikke ville stille op til valget i 1995. I 1997 besluttede de sig dog for at stille op til valget året efter. Men de var bange for, at hvis MBR-200 opnåede øget popularitet og tilstrømning
6
Buxton, Julia
7
Ellner, Steve, side 96-97
8
Buxton, Julia
9
Ellner, Steve, side 202
10
Ellner, Steve, side 114
Side 6
Studieretningsprojekt
Samfundsfag A – Historie A
5 af medlemmer, så ville den ideologiske linje blive svækket. Derfor oprettede de en uafhængig organisation, som var fleksibel nok til at kunne håndtere alle aktiviteter i forbindelse med valgkampen. Organisationen ville derfor være i stand til at arbejde sammen med andre grupper og personer, som havde mere eller mindre ideologisk afstand til MBR-200, men som støttede Hugo Chávez som præsidentkandidat. Efter at det var blevet forbudt ved lov at kalde foreninger noget med Simón Bolívar, blev denne nye organisation kaldt ”Movimiento Quinta República” eller ”MVR” (fonetisk udtalt MBR), hvor V svarer til det romerske tal 5. Navnet betyder ”Bevægelsen for den femte republik” og hentyder til at være en efterfølger for hvad bevægelsen kaldte ”den fjerde republik”, der var betegnelsen for Venezuela fra dens løsrivelse fra ”Gran Colombia” i 1830 til i dag hvor oligarker [11] har domineret og varetaget det rige mindretals interesserer i stedet for den fattige majoritet.
”MVR” skal ikke ses som et parti, men mere som en afdeling kontrolleret af MBR-200. Den indeholder ikke demokratiske procedurer, og der er ikke plads til intern debat. Derimod var der en ledelse, som var i stand til at foretage hurtige beslutninger.
I sidste ende skulle denne nye organisations succes komme til at overskygge MBR-200 og dens rolle fuldstændigt, og derfor forsvandt MBR-200 efter en periode på tre år. [12]
2.3 Valget i 1998 og første valgperiode
I april 1997 melder Chávez og MVR sig ind i valgkampen, der ville finde sted i december 1998.
Når Chávez popularitet var så stor, var det fordi, både Pérez og Caldera havde været ude af stand til at vende den økonomiske situation. Landet gik desuden ind i en økonomisk recession i slutningen af
1997 på grund af den pludselig faldende pris på olie. De to tidligere præsidenters neoliberale metoder fik skylden for det [13], samtidig med at de blev beskyldt for kun at varetage interesserne for den rige minoritet og for de udenlandske olieselskaber [14]. Chávez drog nytte heraf ved at lægge afstand til deres metoder og i stedet repræsentere et reelt alternativ.
Det viste sig også, at de traditionelle partier AD og COPEI droppede deres støtte til deres egne kandidater og i stedet støttede Henrique Salas Römer, der tilhørte partiet ”Proyecto Venezuela”.
11
Et oligarki er et fåmandsvælde hvor et begrænset antal personer styrer masserne ud fra egne interesser. Et degeneret aristokrati.
12
Ellner, Steve, side 80-83
13
Ellner, Steve, side 84.
14
Leech, Garry: Hugo Chávez and the Bolivarian Revolution
Side 7
Studieretningsprojekt
Samfundsfag A – Historie A
6
Dagene med et topartisystem var slut. Systemet havde ellers været dominerende, lige siden Venezuela blev demokratisk i 1958.
Et andet vigtigt våben, som Chávez benyttede i valgkampen, var, at han skabte en fælles identitet for den fattige del af befolkningen. En identitet, som de kunne være stolte af. Han omtalte dem som ”el pueblo” og satte dem i forbindelse med landets store fortid i det nittende århundrede. Og han omtalte ”el pueblo” som værende ædle, modige, smukke og som hovedaktør i landets historie.
Valgene i var første gang befolkningen generelt stemte i overensstemmelse med hvilken social standard de tilhørte.
Hvor Chávez talte til de fattige og den lavere middelklasse, så talte hans politiske modstandere til den rigeste del af befolkningen.
Sådan var det f.eks. til udtryk ved kommunalvalget i Caracas, hvor de tre rige kommuner Chacao, Baruta og El Hatillio gav nederlag til MVR, mens MVR sejrede i de to fattige kommuner
Libertador og Sucre.^{15}Chávez vandt den 6. december 1998 en sejr med hele 56,5 af stemmerne. [16]
Chávez erklærede i sin åbningstale, at han ville bekæmpe fattigdommen igennem sin bolivarianske revolution og omstrukturere udlandsgælden, der var på 23 mia. dollars. Til sidst ville han nedsætte en grundlovgivende forsamling, der skulle udforme en ny grundlov.
I februar 1999 igangsatte Chávez ”Plan Bolívar 2000”, der havde som formål at forbedre omstændighederne for de fattigste. Soldater gik ud blandt befolkningen og uddelte mad, byggede
17 huse, udførte massevaccinationer og opbyggede infrastrukturen med flere veje.
"My order was: "Go house to house combing the terrain. The enemy. Who is the enemy?
Hunger." And we started it on February 27, 1999, ten years after the Caracazo, as a way of vindicating the military. I even used the contrast and I said: "Ten years ago we came out to massacre the people, now we are going to fill them with love. Go and comb the terrain, look for misery. The enemy is death. We are going to fill them with bursts of life instead of gun shots of death." And, in truth, the answer was really beautiful. While we,
15
Ellner, Steve, side 84.
16
Leksikon for det 21. århundrede: Venezuela
17
Chávez, Hugo: Oversættelse af interview,
Side 8
Studieretningsprojekt
Samfundsfag A – Historie A
7 the politicians, were engaged in the political struggle, 40,000 soldiers were on a campaign to attend to the health of the people; opening roads with military engineering equipment; flying passengers in military planes to the most poor areas, charging them at
cost."^{18}I Juli 1999 blev valget for den grundlovgivende forsamling holdt. Chávez alliance af partier kaldet
den ”Patriotiske Pol” vandt med 75% af stemmerne og igennem et specielt valgsystem^{19} indtog de126 af de 131 pladser. Derfor tog det kun lidt over tre måneder for dem at udfærdige en ny grundlov.
De nye tiltag indebar, at kongressen ville blive opløst og erstattet af et parlament.
Præsidentperioden blev udvidet fra fire til seks år, og staten omdøbt fra Venezuela til República Bolivariana de Venezuela. Soldater fik mulighed for at stemme, og offentlig understøttelse of politiske partier blev fjernet.
Den nye grundlov blev vedtaget den 15. December, hvor 70% stemte for. [20]
Økonomisk gik det nogenlunde under den første halvdel af Chávez valgperiode. Recessionen fortsatte, men Venezuela havde genindtaget en aktiv rolle i OPEC (Organization of the Petroleum Exporting Countries). Både under Pérez og Caldera havde de ellers distanceret sig fra foreningen og havde overtrådt eksportkvoter de sidste mange år p.g.a. lukrative aftaler med USA og Europa.
Landets oliereserver blev nationaliseret, og alt dette var med til, at i år 2000 stoppede recessionen, og der blev registreret en vækst på 3.2% på landets bruttonationalindkomst. Inflationen faldt til
14%, som var det laveste i 15 år.^{21}Den 30. januar 2000 blev kongressen som planlagt opløst, og i juli blev der afholdt nye valg. Det var det største og mest avancerede valg i Venezuelas historie, hvor der skulle besættes mere end
6000 poster. Ved præsidentvalget havde Hugo Chávez kun en reel modstander, hans tidligere medsammensvorne fra kuppene i 1992 Francisco Arias Cárdenas. Chávez endte med endnu en jordskredssejr, da han fik 59,7% af stemmerne mod Francisco Arias’ 37,5%.
18
Chávez, Hugo
19
Har været ude af stand til at finde ud af hvordan deres valgsystem fungerer, kun resultater.
20
Leksikon for det 21. århundrede: Venezuela
21
Ellner, Steve, side 88
Side 9
Studieretningsprojekt
Samfundsfag A – Historie A
8
I det nye parlament med 165 pladser vandt den Patriotiske Pol tre femtedele af pladserne, og den største opposition blev AD med 32 pladser. COPEI’s politiske styrke blev nærmest opløst, da de
kun fik fem sæder^{22}.2.4 Kuppet i 2002
Den 9. april 2002 kaldte lederen af den venezuelanske arbejderunion CTV, Carlos Ortega til en todages strejke, fordi han var utilfreds med, at ledelsen i det nationalt ejede oliefirma ”Petróleos de Venezuela S.A” eller PDVSA var blevet fyret. Det var sket på baggrund af, at firmaet havde været utilfreds over den øgede indblanding fra den venezuelanske stat. To dage senere vandrede hundredetusindevis [23] af mennesker mod PDVSAs hovedkontorer i støtte. Senere blev demonstrationen dog på ulovlig vis af arrangørerne sendt videre til Hugo Chávez præsidentpalads hvor en pro-Chávez demonstration samtidigt blev afholdt.
Der udbrød store optøjer, og der blev affyret skud mellem de to demonstrerende grupper. Caracas lokale politi, som var loyalt over for en borgmester fra oppositionen støttede den ene side og Venezuelas nationale garde, som støttede Chávez den anden. Under voldelighederne døde 17 mennesker. Midt i optøjerne blev det offentliggjort af General Lucas Rincón Romero, at Hugo Chávez var trådt tilbage og var blevet arresteret. Andre ledende personer blev også arresteret, og en militærjunta blev installeret. Organisationer som ”Organization of American States” fordømte juntaen, men ikke lande som USA, England eller Spanien. Dog ændrede USA senere sin accept, da juntaen bestående af højreorienterede afsatte demokratisk valgte politikere og satte forfatningen ud af kraft. Juntaen brød sammen allerede den 13. april som følge af, at præsidentgarden gjorde oprør, og p.g.a. massedemonstrationer, der krævede, at Chávez blev genindsat. Allerede næste dag genindtrådte Hugo Chávez som præsident for Venezuela. [24]
Der har været spekulationer, om USA havde en finger med i kuppet. Ifølge den engelske avis The Guardian havde agenter fra det amerikanske militær været i kontakt med medlemmer af det venezuelanske militær for at undersøge muligheden for et militært kup. Desuden skulle skibe tilhørende USA's søværn have ligget langs kysten og forstyrret kommunikationen i det
22
Buxton, Julia
23
Bellos, Alex: Chavez rises from very peculiar coup
24
Buxton, Julia
Side 10
Studieretningsprojekt
Samfundsfag A – Historie A
9 venezuelanske militær. Udover det så har USA også støttet foreninger i Venezuela, der var imod Chávez, med hundredetusinder af dollars. Foreningerne var aktive under kuppet. [25]
2.5 Strejke i oliebranchen og et krav om Chávez afgang
Den 2. december 2002 begyndte en massestrejke arrangeret af PDSVA. Den havde til formål at presse Chávez bort fra præsidentposten ved at stoppe olieproduktionen i to måneder. Venezuelas produktion af olie faldt fra 2.65 millioner tønder om dagen til mindre end 250.000 tønder. Resultatet var, at der opstod mangel på olie, og PDSVA blev nødt til at importere. Så støtten til oppositionen forsvandt igen. Chávez fyrede senere den øverste ledelse og 18.000 PDSVA arbejdere, mens han forklarede det med, at det var for deres behandling af olien. Oppositionen sagde, hans handlinger var politisk motiveret.
I august 2003 afleverede en forening, der støttede oppositionen, en liste på 3.2 millioner underskrifter, der krævede et valg om Hugo Chávez afgang. Dette var blevet muligt igennem traktaten i 1999, der krævede 20% af den stemmegyldige befolknings underskrifter. [26] Underskriftsindsamlingen blev dog erkendt ugyldig, da et officielt råd dømte at for mange af underskrifterne var ugyldige.
Først da oppositionens ledere afleverede underskriftsindsamling med lidt over 2.4 millioner underskrifter, blev en folkeafstemning besluttet til afholdelse den 15. august 2004. Da folkeafstemningen blev afholdt, stemte hele 70% af den venezuelanske befolkning. 59% stemte imod hans fratrædelse og 42% for.
Beskyldningerne fløj højt om snyd, men internationale observatører blandt andre den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter sagde, at resultatet var korrekt. [27]
2.6 Den bolivarianske revolution
Som en fortsættelse på Plan Bolívar 2000 fortsatte Chávez med at bekæmpe fattigdommen. Med penge fra olieindustrien blev der bygget 8500 klinikker, og 20.000 cubanske læger blev ansat. 2.500
25
Campbell, Duncan: American navy helped Venezuelan coup
26
BBC News: Chavez poll petition rejected
27
Buxton, Julia
Side 11
Studieretningsprojekt
Samfundsfag A – Historie A
10 skoler blev bygget, og der blev givet finansiel støtte til personer, der ville genåbne industrier, som ellers var blevet lukket af den private sektor. [28]
2.7 Valgene i og Hugo Chávez tredje valgperiode
I december 2005 var der valg til parlamentet, og der boykottede alle partierne fra oppositionen valget, så det kun var muligt at stemme på PP alliancen, der derved opnåede alle sæder. Og magtens adskillelse blev uligevægtig, da den lovgivende magt pludselig var styret af et en samlet gruppe af partier, og der eksisterede ikke en reel opposition til at holde regeringen i skak.
Et år senere i december 2006 var der valg om præsidentposten. Der var tre modkandidater til Hugo Chávez, men to af dem, henholdsvis den tidligere minister Teodoro Petkoff og Julio Borges nedlagde deres kandidatur i støtte for den tredje Manuel Rosales, der var guvernør i staten Zulia. Det gik godt i starten af valgkampen for Rosales, men på grund af forvirring om hans politik og hans fremtidige regering, mistede hans kampagne styrke. Resultatet blev, at Chávez vandt med 62,8% af stemmerne over Rosales 36,9%.
I starten af Hugo Chávez tredje valgperiode var der meget aktivitet. Præsidenten selv fremlagde planen for, hvad han kaldte det 21. århundredes socialisme. Han bad om ekstra bemyndigelse fra parlamentet, så han kunne forme samfundet efter planen. Samlet var målet at flytte magt ned til græsrodsorganisationer, som der var ca. 17.000 af i 2008. Antallet af organisationer ville han desuden øge ved hjælp af økonomisk støtte. Desuden blev flere strategiske områder yderligere nationaliseret. Det gjaldt telekommunikation, elektricitet og olieindustrien. Desuden blev der ytret ønske om at oprette et fælles parti for de socialistiske partier i stedet for den eksisterende alliance den Patriotiske Pol, der jo var en samling af forskellige partier. I 2008 blev partiet ”Partido Socialista Unido de Venezuela (PSUV) oprettet og kandidater til de regionale valg blev opstillet i november samme år.
Som det mest revolutionerende ville Chávez tilføje flere ændringer til forfatningen. Bl.a. ville han fjerne begrænsningen for, hvor længe en præsident kunne sidde, og han ville have mere kontrol over nationalbanken.
Den 2. december 2007 blev der holdt folkeafstemning om ændringerne.. Det blev Chávez første
28
Buxton, Julia
Side 12
Studieretningsprojekt
Samfundsfag A – Historie A
11 nederlag nogensinde [29], selvom det var smalt, da 51% stemte imod. [30] Selvom Chávez’ forslag blev stemt ned, så begyndte han at planlægge sine ændringer ved hjælp af sin ekstra bemyndigelse. Inden bemyndigelsen udløb i august 2008, blev en pakke på 23 ændringer præsenteret.
Man skulle tro, at kræfterne hos oppositionen voksede, og nogle studenter protesterede også, men der kom aldrig noget ud af det, da der ikke var stærke ledere i oppositionen, som derfor var ude af stand til at trække støtte væk fra regeringen.
29
Buxton, Julia
30
Romero, Simon: Venezuela Vote Sets Roadblocks on Chávez Path
Side 13
Studieretningsprojekt
Samfundsfag A – Historie A
12
3.0 Diskussion
Når vi skal benytte os af begrebsparrene stærk vs. svag magt og stærk vs. svag stat til at definere Venezuela, er det ikke ligetil. Udadtil er Venezuela bare et lille land i det ustabile Sydamerika, men som det blev beskrevet tidligere, så er landet i en rivende udvikling, og magtbalancen har mulighed for at blive forskubbet.
3.1 Venezuela – på vej til at være en stærkere stat?
Hvis Venezuela skulle være en svag stat, så skulle der være lav støtte i befolkningen, ønske om løsrivelse i visse regioner, og der skulle være lav gennemtrængelighed for de love, der blev vedtaget i parlamentet. [31] Dette virker også som tilfældet i 80-90’erne, hvor der herskede meget fattigdom, og den fattige befolkning var utilfreds.
Chávez kupforsøg i 1992 var jo også en konsekvens af utilfredsheden, der herskede over regeringens manglende evne til at vende økonomien og forbedre levestandarden. Men da Chávez så vendte økonomien omkring år 2000, så har modstanden blandt den rige minoritet i landet været stor.
Men blandt den fattige majoritet har der været stor støtte omkring Hugo Chávez. Og det var også det, der gjorde det muligt, at han kunne vinde med hele 59,7% af stemmerne til præsidentvalget i
2000.
Statens legitimitet blev svækket ved valgene i 2003, hvor Chávez Patriotiske Pol endte med at sidde med alle pladserne i parlamentet på grund af oppositionens boykot. Hvor magtens deling blev
32 skrævvredet og statens legitimitet forværredes.
Igennem landets historie har der eksisteret intern uro. F.eks. har kupforsøgene båret præg af, at der har været to parter støttet af hvert sin militære styrke. F.eks. ved kuppet i 2002, hvor nationalgarden beskyttede Chávez, mens oppositionen var støttet af hovedstadens lokale politi, der havde skiftet loyalitet. Chávez havde simpelthen mistet sit monopol på magtudøvelse.
31
Branner, Hans: Global Politik side 64
32
Buxton, Julia
Side 14
Studieretningsprojekt
Samfundsfag A – Historie A
13
3.2 Venezuela – på vej til at være en stærkere magt?
Hvis Venezuela skulle være en svag magt, så skulle den både være svag militært og økonomisk. [33] Som beskrevet tidligere har Venezuela været inde i en økonomisk turbulent periode med stor ulighed, fattigdom og recession i økonomien.
Det viste sig, at nationalisering af olien skulle være den gyldne løsning på problemet.
Venezuela havde lige siden, de amerikanske arbejdere og ingeniører byggede og begyndte at udnytte de store områder som skulle blive vigtige brikker olieproduktionen, så har Venezuela været den største producent af olie i Sydamerika. Landet har hele 78% af Sydamerikas oliereserver, og udover Mellemøsten så er det de største i verden. Uofficielle tal spår, at udenlandske selskaber står bag 38% af landets olieproduktion, mens nationale selskaber og statslige som PDVSA står for resten.
Fra 1970’erne til 90’erne gav de tidligere regeringer lukrative aftaler til nordamerikanske og europæiske selskaber, der ville bore efter olie i Venezuela. Men efter at Hugo Chávez kom til magten i 1998, begyndte han at gøre op med aftaler, han ikke fandt, gavnede det venezuelanske folk.
Chavéz udtalte i dette sammenhæng:
”Gennem mere end 100 år har man hevet olie op af den venezuelanske undergrund. Olie, der aldrig er kommet folket til gode. Det er hermed slut. Olien tilhører
den venezuelanske befolkning.” (Information 1/12 2006)
Han udviklede det statslige selskab PDVSA, så det gav dem kontrollen over 51% af alle aktiviteter i olieproduktionen. Royalties til den venezuelanske regering blev hævet fra 1% til 16%, og beskatningen blev justeret fra 34% til 51%.
Og det er kun muligt for udenlandske firmaer at gå med på såkaldte ”joint ventures”, hvis de vil udvinde råolie.
Når så 15% af USA's samlede forbrug af olie kommer fra Sydamerika og her især Venezuela, kan man forstå, hvor vigtigt den politiske situation i Venezuela er for USA, da den får direkte indflydelse på prisen på den olie, de er så afhængige af. [34]
33
Branner, Hans, side 64
34
Sikkerhedsliggørelse og olie i Sydamerika.pdf, s. 32.
Side 15
Studieretningsprojekt
Samfundsfag A – Historie A
14
Med den øgede indtjening fra olie kom landet i økonomisk vækst, dette har kunne finansiere Hugo Chávez ”Bolivarianske revolution til landet” der skulle øget velstand til de fattige i landet. Desuden så har det kunne finansiere en mindre militær oprustning. Der har været foretaget mange indkøb af militær materiel. Som et eksempel blev der i 2005 købt 53 helikoptere og 100.000 rifler fra Rusland
35 for 3,5 milliarder US dollars.
Det vil dog aldrig være en reel trussel for USA, der står for halvdelen af verdens militærudgifter [36], men det er et klart signal om Venezuelas distancering fra supermagten.
35
AGENCE FRANCE-PRESSE: Deal Approved to Send Russian Jets and Helicopters to Venezuela
36
Branner, Hans, side 17, figur 1.3
Side 16
Studieretningsprojekt
Samfundsfag A – Historie A
15
4.0 Vurdering
Når man skal vurdere, hvilken trussel Venezuela udgør, især over for USA, så er det vigtigt at indse, at Venezuelas trussel ikke ligger i at det er en traditionel stærk kraft militært eller at staten er svag så terrorvirksomhed kan finde sted.
4.1 USA’s nye trusselvurdering
Truslen mod USA har forrykket sig de seneste år. Ifølge ”The National Security Strategy of the United States of America” fra 2002, som er USA's egen trusselsvurdering af situationen:
”For most of the twentieth century, the world was divided by a great struggle over ideas: destructive totalitarian visions versus freedom and equality.
That great struggle is over. The militant visions of class, nation, and race which promised utopia and delivered misery have been defeated and discredited. America is now threatened less by conquering states than we are by failing ones. We are menaced less by fleets and armies than by catastrophic technologies in the hands of the embittered few. We must defeat these threats to our Nation, allies, and friends.” [37] Det fremgår, at det ikke længere er andre nationer med militær styrke, der er problemet. Vesten med USA i spidsen forlod den kolde krig som sejrherrer, og USA er i dag den eneste stormagt i hvad der kaldes et unipolært samfund. Til gengæld har truslen bevæget sig til at komme fra usynlige netværk af terrorister, der kan operere fra regioner, hvor der ligger slyngelstater, der ikke er i stand til at
38 opretholde orden eller ikke ønsker det.
4.2 Venezuela, en anden trussel
Venezuela er ikke en del af dette trusselsbillede. Som vi konkluderede i sidste afsnit er Venezuela hverken en svag stat eller en svag magt, og dens trussel mod USA handler ikke om direkte
37
Overview of America's International Strategy. Udgivet af The White House
38
Branner, Hans, side 64.
Side 17
Studieretningsprojekt
Samfundsfag A – Historie A
16 terrorisme. Dog har det tidligere gode forhold fået nogle alvorlige skår ved flere tilfælde, siden.
Chávez kom til magten i 1998.
Som et led i Chávez bolivarianske tilgang til Venezuela var der tre hovedaspekter i udenrigspolitikken:
1. Støtte til, at USA blev fjernet fra posten som eneste supermagt, og at verden udviklede sig til et multipolært styre igen.
2. Øget suverænitet og ønske om at mindske USA's indflydelse.
3. Et øget samarbejde mellem de olieproducerende lande.
I starten var det småt med muligheder for at kunne fremme disse tre punkter, men da der kom en stigning i oliepriserne og økonomien blomstrede, flere venstreorienterede regeringer i Sydamerika som i Brasilien og Argentina, samt den øgede utilfredshed med USA og Kinas nye store betydning som vigtig handelspartner gav mulighed for Chávez vision og hvad der skulle være ødelæggende
for Venezuelas forhold til USA.^{39}4.3 Forholdet til Cuba
USA har haft et anspændt forhold til Cuba lige siden den cubanske revolution i 1959. Der er ikke officielle diplomatiske relationer, og USA har placeret en handelsembargo, der gør det ulovligt for
nordamerikanske firmaer at handle med Cuba.^{40}Efter at Hugo Chávez blev præsident, er mere end 600 aftaler blevet underskrevet af Chávez og Fidel Castro. Det er på områder som investeringer, handel og energi. Dette er et symbol på, at det er Venezuelas ret som en suveræn stat, og at man er imod handelsembargoen og mener, at den er i strid med international lov.
39
Julia, Buxton
40
What You Need To Know About The U.S. Embargo. Udgivet af US Department of the Treasury Office of Foreign Assets Control
Side 18
Studieretningsprojekt
Samfundsfag A – Historie A
17
4.4 Forholdet med mellemøsten
I forbindelse med at Hugo Chávez ville forbedre forholdene til de andre olieproducerende lande som Irak, Rusland og Iran, tog han i 2000 på en rejse til Mellemøsten, hvor han besøgte Iran, Libyen og Irak. I Irak blev han den første som mødte den irakiske Præsident Saddam Hussein, efter at sanktioner var blevet påført Irak i 1991. USA fordømte besøget.
I 2005 annoncerede Hugo Chávez, at Venezuela ville samarbejde med Iran med atomkraft, og aftaler blev desuden indgået på områder som landbrug, økonomisk og kulturel udvikling.
Dette var yderst kontroversielt, når Iran var en del af Præsident Bush’ ”Axis of Evil”, som han præsenterede på en tale i 2002:
”[Our second goal] is to prevent regimes (terrorist) that sponsor terror from threatening America or our friends and allies with weapons of mass destruction. Some of these regimes have been pretty quiet since September the 11th. But we know their true nature (…) Iran aggressively pursues these weapons and exports terror, while an unelected few repress the Iranian people's hope for freedom.” [41]
4.5 USA’s mening
USA's udenrigsminister Condoleezza Rice kom i 2006 med sin mening om Hugo Chávez og
Venezuela. Hun udtrykte, at Cuba og Venezuela er medsammensvorne med Iran og farlige for demokratierne i Sydamerika. Chávez svarede, at hvis USA fortsatte i deres forsøg på at destabilisere regeringen i Venezuela, ville det få konsekvenser:
"The U.S. government must know that if it crosses the line it won't be getting
42 Venezuelan oil,"
USA skældte i 2006 Venezuela ud for ikke at gøre nok imod smugling af stoffer og for, at Venezuela skulle være en stor kilde til indstrømning af stoffer i USA. [43]
41
President Delivers State of the Union Address . Udgivet af The White House
42
Kouri, Jim: Condoleezza Rice Empties Both Barrels on Venezuela's Chavez
43
Julia, Buxton
Side 19
Studieretningsprojekt
Samfundsfag A – Historie A
18
4.6 Økonomisk uafhængighed af USA
Som nævnt tidligere var det et ønske for Hugo Chávez at mindske USA's indflydelse over Sydamerika. Dette ville han opnå gennem at mindske handelen mellem kontinenterne og ved at øge interaktionen mellem landene i Latinamerika og Caribien. Et eksempel på det er foreningen ALBA
(Alternativa Bolivariana para los Pueblos de Nuestra América). Som navnet hentyder til, så er foreningen et alternativ til FTAA (Free Trade Area of the Americas) som USA står bag. Meningen med ALBA var at skabe en handelsalliance, der skulle fremme handel mellem landene i
Latinamerika og Caribien og holde USA udenfor. Bla. er Cuba, Venezuela og Bolivia medlemmer.
Af andre tiltag kan nævnes tv-kanalen Telesur, der skulle fungere som alternativ til den spansksprogede udgave af CNN. Et andet tiltag er Banco del Sur, der skulle fungere som et regionalt alternativ til Verdensbanken, og et regionalt olieselskab kaldet PetroSur. Desuden er der planlagt olie- og gasledninger mellem Venezuela, Bolivia og Argentina. [44]
Hvis det lykkes for Chávez at isolere USA fra al handel på det sydamerikanske kontinent, vil det kunne belaste USA’s i forvejen dårlige økonomiske situation. Især hvis det ville blive muligt for Chávez at optage flere medlemmer i ALBA og derigennem mindske handelen med USA fra flere sider.
44
Julia Buxton
Side 20
Studieretningsprojekt
Samfundsfag A – Historie A
19
5.0 Konklusion
Det er svært at redegøre for Venezuelas politiske historie kortfattet, når de sidste tyve år har været så turbulente. Man er gået fra økonomisk nedgang til økonomisk vækst og fra et stadium, hvor det tidligere var den rige minoritet, der bestemte, til en situation, hvor den fattige majoritet sætter dagsordenen. Man er gået fra tætte bånd med USA til et ønske om distancering og økonomisk uafhængighed, og der går ikke lang tid imellem, man hører nye spydigheder blive ytret imellem høje politiske embeder i henholdsvis USA og Venezuela. Et eksempel er, da Hugo Chávez kaldte Præsident Bush for en djævel fra talerstolen i FN.
Venezuela har gjort meget, der har provokeret USA. Det gælder samarbejdet med Cuba, som USA ellers prøver at ekskludere, og det gælder samarbejdet med Iran, som er en del af USA’s “Axis of Evil”.
Venezuela har været i rivende økonomisk udvikling og takket være den store indtjening fra reformerne af olieindustrien blev det muligt for Chávez at finansiere hans Bolivarianske revolution, der skulle øge levestandarden for de fattige i Venezuela.
En økonomisk ekskludering af USA har kæmpe følger for USAs egen økonomi. De er afhængige af Venezuelas olie, og de også en vigtig handelspartner på andre områder. Hvis flere lande i Sydamerika ville følge Venezuelas eksempel og ønske, vil det være katastrofalt for USA.
Venezuela er ikke en traditionel trussel i øjnene på USA. De er ikke nogen militær trussel eller hjemsted for terrorister, som tilfældet er med de svage stater i Mellemøsten. Til gengæld har Venezuela tændt en socialistisk steppebrand i Sydamerika, og det kommer til at svække USA’s dominans over området.
Det bliver spændende at se, hvad der i vente for Venezuela. Chávez har sagt for få dage siden, at han gerne bliver siddende til så sent som år 2021. Det ville dog kræve en ændring i forfatningen, som Chávez før forgæves har prøvet på at gennemføre. Han har i hvert fald mobiliseret sit nye parti PSUV til at arbejde for ændringen.
"I am ready, and if I am healthy, God willing, I will be with you until 2019, until
2021," (Hugo Rafael Chávez Frías 30/10 08)
Side 21
Studieretningsprojekt
Samfundsfag A – Historie A
20
6.0 Litteraturliste
Bøger
• Branner, Hans: Global Politik. 1. udg. Columbus, 2006.
• Ellner, Steve mfl.: Venezuelan Politics in the Chávez Era. 1. udg. Lynne
Rienner Publishers, 2003.
Internetmateriale
• AGENCE FRANCE-PRESSE: Deal Approved to Send Russian Jets and
Helicopters to Venezuela . I: The New York Times, , s. 1-1.
Internetadresse:
http://www.nytimes.com/2006/07/28/world/americas/28Venezuela.html
Besøgt d.
• BBC News: Chavez poll petition rejected. , Internetadresse:
http://news.bbc.co.uk/2/hi/americas/3105186.stm Besøgt d.
• Bellos, Alex: Chavez rises from very peculiar coup. I: The Guardian,
, Internetadresse:
http://www.guardian.co.uk/world/2002/apr/15/venezuela.alexbellos Besøgt d.
• Buxton, Julia: History (Venezuela). I: Europa World online. Internetadresse:
http://www.europaworld.com/entry/ve.hi Besøgt d. (Pdf ligger på
medfølgende cd)
• Campbell, Duncan: American navy helped Venezuelan coup. I: The
Guardian, , Internetadresse:
http://www.guardian.co.uk/world/2002/apr/29/venezuela.duncancampbell
Besøgt d.
• Chávez, Hugo: Oversættelse af interview, Internetadresse:
http://www.zmag.org/znet/viewArticle/11180 - besøgt d.
• Hands off Venezuela: Anniversary of the Caracazo. Internetadresse:
http://www.handsoffvenezuela.org/anniversary_caracazo_london.htm - Besøgt
d.
Side 22
Studieretningsprojekt
Samfundsfag A – Historie A
21
• Kouri, Jim: Condoleezza Rice Empties Both Barrels on Venezuela's Chavez.
I: The National Ledger, Internetadresse:
http://www.nationalledger.com/cgi- bin/artman/exec/view.cgi?archive=1&num=3588 Besøgt d.
• Leech, Garry: Hugo Chávez and the Bolivarian Revolution. I: The Bolivarian
Corner. Internetadresse: http://www.arsn.ca/bolivarian_corner/chavez.htm -
Besøgt d.
• Leksikon for det 21. århundrede: Venezuela. Internetadresse:
http://www.leksikon.org/art.php?n=3105 - Besøgt d.
• Mehlsen, Tora m.fl.: Sikkerhedsliggørelse og olie i Sydamerika. I: RUC
Opgave, 12.2006, (Pdf ligger på medfølgende cd)
• Overview of America's International Strategy. Udgivet af The White
House. Internetadresse: http://www.whitehouse.gov/nsc/nss/2002/nss1.html -
Besøgt d. (Pdf ligger på medfølgende cd)
• Portal Alba. Udgivet af ALBA. Internetadresse:
http://www.alternativabolivariana.org/ - Besøgt d.
• President Delivers State of the Union Address . Udgivet af The White
House. Internetadresse:
http://www.whitehouse.gov/news/releases/2002/01/11.html -
Besøgt d.
• Romero, Simon: Venezuela Vote Sets Roadblocks on Chávez Path. I: The
New York Times, , Internetadresse:
http://www.nytimes.com/2007/12/04/world/americas/04venezuela.html?_r=2
Besøgt d.
• What You Need To Know About The U.S. Embargo. Udgivet af US
Department of the Treasury Office of Foreign Assets Control. Internetadresse:
http://www.treas.gov/offices/enforcement/ofac/programs/cuba/cuba.pdf -
Besøgt d. (Pdf ligger på medfølgende cd)
Antal sider uden forside, titelblad, abstract og litteraturliste: 17
Antal sider i alt: 24
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.