Magaret Thatcher og kulminestrejken

Side 1

STX 2.g

STX 2.g

RESUME var

Storbritanniens første kvindelige premierminister. Hun bragte neoliberalisme til landet, og revolutionerede den daværende socialistiske stat til en liberal minimalstat. Gennem sin regeringstid gennemtrumfede hun mange ting – et af de store opgør var hendes kamp mod minearbejdernes fagforening,

National Union of Mineworkers, der førte til en ét år lang strejke blandt minearbejderne. Denne opgave vil sætte fokus på denne periode, samt hvordan Thatchers politiske vedtagelser endnu i dag påvirker

Storbritannien.

Side 2

–

Side 1 | 12

INDHOLD

Indledning m. problemformulering ........................................................................................................................... 2

..................................................................................................................................................... 2 Politik og Thatcherismen ........................................................................................................................................... 3 Minearbejderstrejken 1984-85 .................................................................................................................................. 3 Kildeanalyse 1 – tale af ............................................................................................................... 4 Kildetype og indhold .............................................................................................................................................. 4 Afsender og modtager ........................................................................................................................................... 5 Formål, tendens og troværdighed ......................................................................................................................... 5 Kildeanalyse 2 – Artikel: A lot left to fight for ............................................................................................................ 6 Kildetype og indhold .............................................................................................................................................. 6 Afsender og modtager ........................................................................................................................................... 7 Formål, tendens og troværdighed ......................................................................................................................... 8 Diskussion – kildernes overensstemmelse ................................................................................................................ 8 Perspektivering til engelsk politik i dag ..................................................................................................................... 9 Konklusion på opgaven ............................................................................................................................................ 10 Litteraturliste ........................................................................................................................................................... 11 Bøger .................................................................................................................................................................... 11 Taler ..................................................................................................................................................................... 11 Artikler ................................................................................................................................................................. 11 Film ...................................................................................................................................................................... 11 Hjemmesider ....................................................................................................................................................... 12

Side 3

–

Side 2 | 12

INDLEDNING M. PROBLEMFORMULERING

Jeg vil gøre rede for, hvordan påvirkede engelsk politik med henblik på kulminestrejken og kampen med fagforeningen National Union of Mineworkers (NUM). Jeg vil dernæst analysere to kilder med syn på

problematikken omkring kulminestrejken fra hhv. Thatchers og venstrefløjens/NUMs synsvinkel. Endelig vil jeg

diskutere de to kilders overensstemmelse samt perspektivere til Thatchers indflydelse på nutidens engelske politik.

Opgaven er baseret på Thatchers selvbiografi^{1} samt Jørgen Sevaldsens bog ’Thatcher’^{2}. Som supplement har jeg set

filmen ”The Iron Lady” fra 2012, der er en filmatisering af Thatchers politiske karriere og sociale liv. Yderligere har jeg læst og analyseret to kilder omhandlende minearbejderstrejken i 1984-85. Disse to kilder har fokus på problematikken omkring minearbejderstrejken og er perspektiver fra hhv. Thatcher og socialisterne, Thatchers politiske modpart, der støttede NUM og fagforeningerne.

, pigenavn Margaret Hilda Roberts, blev født i den engelske by Grantham i 1925. Hun voksede op i en købmandsfamilie bestående af mor, far og søster. Faren var politisk aktiv og konservativ og tog tit Margaret med til politiske møder og sammenkomster. I 1943 begyndte Thatcher at studere kemi på Oxford Universitet. Denne

                                                                                  3
uddannelse færdiggjorde hun i 1947, hvorefter hun arbejde nogle år som laborant på en plastikfabrik .

blev i 1979 indsat som den første kvindelige premierminister i Englands historie, efter at have afløst Edward Heath som leder af Det Konservative parti i 1975. Thatcher påbegyndte i 1949 sin politiske karriere som

                                                          4
underhuskandidat for Det Konservartive Parti i valgkredsen Dartford

, men blev slået af partiet Labour. Gennem mange år med travlhed og politisk arbejde kæmpede hun sig vej op til en plads i underhuset, senere forskellige ministerposter og endte som formand for Det Konservative Parti og Englands premierminister. Ud over at være den første kvindelige premierminister var hun også Englands 20. århundredes længst siddende.

                               5
Thatcher var konservativ neoliberalist , og gik bl.a. ind for privatisering af Englands dengang statsejede virksomheder

og sektorer. Hun blev i England især kendt for hendes vedholdenhed og beslutsomhed, der kommer til udtryk i flere af hendes taler. Hun er kendt som Jernladyen, og en af Thatchers mere kendte vendinger, der kendertegner hendes stålfasthed, er:

“You turn if you want to. The lady's not for turning.” [6] sad som premierminister indtil december 1990, hvor hun, til trods for ikke at have tabt 1.

valgrunde, trak sig inden 2. valgrunde under formandsvalget i Det Konservative Parti, grundet usikkerhed om

                 7
partifællernes støtte . Posten videregav hun til John Major, som hun mente, var den person, der var bedst i stand til at

viderebringe hendes politiske værdier.

1

Thatcher, Margaret – Årene i Downing Street. Se litteraturliste.

2

Sevaldsen, Jørgen – Thatcher. Se litteraturliste.

3

Thatcher – s. 21

4

Thatcher - s. 21-22

5

Neoliberalisme er kendetegnet ved en del forskellige ting inden for både økonomisk- og socialpolitik, men størst er ønsket om minimal indflydelse fra staten hvad angår sociale ydelser m.m. Neoliberalismens hovedpunkt er, at det enkelte individ skal være i stand til at administrere sit liv selv med indflydelse fra det frie marked. Nogle grene (bl.a. Thatchers) går meget ind for privat ejendomsret. Neoliberalismen blev internationalt kendt under Reagan og Thatcher. Kilde:

http://www.djoefbladet.dk/blad/2013/03/nyliberalisme-en-ide-til-tiden.aspx, Hansen, Regner. 2013.

6

Thatcher, Margaret: Speech to the Conservative Party Conference - 1980 - http://www.margaretthatcher.org/document/104431

7

DS bind 2 - s. 776

Side 4

–

Side 3 | 12

Efter hendes tilbagetræden som premierminister sad Thatcher som Underhuspolitiker indtil 1992. Efterfølgende fungerede hun som medlem i Overhuset og fik titlen som baronesse. Hun fortsatte, dog mindre aktivt, med at holde politiske taler og foredrag i både England og andre steder i verden, indtil hun i 2002 var så svækket af alderdom og

                                                                        8
demens, at hendes læger kraftigt anbefalede hende at stoppe hendes offentlige aktivitet .

afgik ved døden d. 8. april 2013, 87 år gammel, grundet et hjertetilfælde. Begravelsen fandt sted

                                                                            9
den 17. april 2013 og var en ceremoniel begravelse med bl.a. deltagelse af dronning Elizabeth .

POLITIK OG THATCHERISMEN

”Some Socialists seems to believe that people should be numbers in a state computer. We believe they should be individuals. We are all unequal. No one, thank heaven, is like anyone else, however much the Socialists may pretend otherwise. We believe that everyone has the right to be unequal but to us every human being is equally important. A man’s right to work as he will, to spend what he earns, to own property, to have the state of a free economy. And on that freedom all our other

freedoms depend.”^{10}

Som tidligere skrevet var Thatcher konservativ og neoliberalist. Thatcher støttede mange af de samme værdier som neoliberalismen og konservatismen og sammenlagde hovedpunkter fra disse ideologier til sin egen idé om, hvordan et samfund skulle styres. Hun gik stærkt ind for privatisering af offentlige virksomheder, spredning af ejendomsretten, nedskæring i velfærdsstaten og som hovedpunkt et stærkt individ, der er i stand til at varetage sig selv og egne

        11
interesser .

Begrebet ”Thatcherismen” opstod allerede inden Thatcher tiltrådte som premierminister, og i første omgang så hende og hendes partifæller mest begrebet som en spøg. Overordnet betegner Thatcherismen en stærk højrefløjspolitik, der senere skulle vise sig at revolutionere Englands daværende socialistiske styreform.

Da Thatcher førte valgkamp op mod premierministervalget i 1979, var det ikke med udtalte planer om fuldstændig omlæggelse af engelsk politik og styre. Med sloganet ”Labour isn’t working” og et fornuftigt valgprogram, der fortalte om de rettelser, der skulle til, for at få engelsk økonomi på fode igen, vandt hun valget.

MINEARBEJDERSTREJKEN 1984-85

Allerede fra begyndelsen af Thatchers regeringstid var hendes plan at indskrænke magten i de engelske

           12
fagforeninger , da de ifølge hende var i ledtog med den venstrefløj, der truede England med socialistisk overtagelse,

planøkonomi og nationalisering af alle virksomheder. Dette ville dog blive en historisk kamp om politik og værdier, og Thatcher var indstillet på, at det først skulle ske, når tiden var til det. Op gennem 80’erne indskrænkede og ændrede Thatcher-regeringen langsomt fagforeningernes magt. En af de episoder, der huskes klarest, var opgøret med kulminearbejdernes fagforening NUM (National Union of Mineworkers) og den dertilhørende landsdækkende strejke blandt minearbejderne.

I modsætning til indskrænkningerne af fagforeningernes magt, hvor regeringen optrådte som den lovgivende magt, var opgøret med NUM væsentligt anderledes – her deltog de nemlig som arbejdsgiver. Da minerne var statens

8

Thatcher - s. 330-345

9

http://www.bbc.co.uk/news/uk-politics-, 9. april 2013.

10

Dale, Iain and Grant, Tucker – The Book of Quotations, 2012 – s. 84

11

Thatcher - s. 58-68

12

Thatcher - s. 123

Side 5

–

Side 4 | 12 virksomhed, besluttede regeringen i 1984 at nedlægge 20 miner landet over - hvilket betød, at 20.000 arbejdspladser

ville gå tabt^{13}. I Yorkshire skulle en mine nedlækkes, og nyheden om minelukningen førte til en lokal strejke blandt
minens arbejdere. NUMs leder, Arthur Scargill^{14}, så dette som en oplagt mulighed for at gennemtrumfe en

landsdækkende strejke, og uden varsel og afstemning blandt medlemmerne af foreningen proklamerede han strejke blandt minearbejderne.

Dette førte til en blandet reaktion blandt minearbejderne i de forskellige landområder – nogle gik i en voldsom strejke, der indeholdt mange kampe med regeringens politifolk, mens andre, dog kun en lille del, fortsatte deres arbejdsgang i minerne.

Den største problematik i denne strejke opstod fordi, at Arthur Scargill havde igangsat strejken uden en hemmelig afstemning blandt fagforeningens medlemmer – ifølge en ny arbejdsmarkedsaftale fra 1984 var regeringen derfor i

stand til at indkræve NUMs strejkekasse^{15}. Dette gjorde de i oktober 1984, altså 7 måneder inde i strejken.

Fagforeningen kunne derfor i lang tid ikke udbetale strejkepenge til medlemmerne, og mange arbejdere i minedistrikterne endte med at sulte. Det var under denne strejke, at s uforsonlighed og hårdhed kom mere til syne end tidligere – trods sultende minearbejdere holdt hun og regeringen fast til den bitre ende.

Kulmineringen og afslutningen på strejken kom et år efter den var startet – nemlig d. 3. marts 1985. Mange minearbejdere var vendt tilbage til arbejdet, og lederne i NUM afholdte en afstemning om, hvorvidt de skulle returnere til arbejdet. Det var 98 mod 91 stemmer, og Arthur Scargill måtte informere sine medlemmer om, at de igen

var i arbejde^{16}.

KILDEANALYSE 1 – TALE AF

Kildetype og indhold

Denne kilde er et uddrag af en tale, som holdt til en konference for det Konservative Parti i

England. Talen er holdt d. 12. oktober 1984, altså 7 måneder inde i minearbejderstrejken. Uddraget starter på det tidspunkt, hvor hun begynder at tale omkring kulminestrejken, mere præcist ved sætningen: ”May I now turn to the

            17
coal industry?”

Thatcher gennemgår gennem sin tale synspunkter fra tidligere talere på konferencen, hvori hun påpeger de væsentligste hovedpunkter, bl.a. fra to ikke-strejkende minearbejdere, og roser dem for deres vedholdenhed og indsats. Yderligere refererer hun hovedpunkterne fra en tale holdt af konen til en arbejdende minearbejder, der hver dag kæmper mod trusler og hånende kommentarer fra strejkende kolleger. Hun ærer disse mennesker, og kalder dem

                   18
for ”The best of British” .

Efter at have resumeret og rost de tidligere talende, vender hun fokus over på selve strejken og specielt regeringens indsats og holdninger. Hun starter med at forklare, at regeringen i form af NCB (National Coal Board) har gjort sit for at undgå en strejke.

13

http://libcom.org/library/notes-on-the-miners-strike-2007

14

14

Minearbejder og politisk aktiv. Var i en årrække formand for NUM, bl.a. under minearbejderstrejken. Meget venstreorienteret og var tidligere kommunist, dog efterfølgende medlem i Labour. Kilde:

http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Fagforenings-_og_arbejdsgiverfolk/Arthur_Scargill

15

Thatcher - s. 127

16

http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/march/3/newsid_2515000/2515019.stm - 3. marts 1985, BBC

17

Speech to the Conservative Party Conference - s. 1, l.1

18

SCPC - s. 1, l. 23

Side 6

–

Side 5 | 12

”… try to prevent a strike the National Coal Board gave to the miners the best ever pay offer (…)

promise that no miner would lose his job against his will.” [19]

Kort opridser hun omkostningerne af strejken, og går efterfølgende over til en fortolkning af NUMs tanker bag strejken. Hun fortæller, at NUM beder om noget, de ved, at de ikke kan få, og derfor må deres bagvedliggende mening være noget andet end at få deres krav indfriet.

”It seems that there are some who are out to destroy any properly elected government. They are out to bring down the framework of law.” [20]

Altså Thatcher udtaler, at NUMs egentlige mening med strejken ikke er at opnå en retfærdig afgørelse i forhold til en arbejdsmæssig strid, men at ødelægge regeringen og nedbringe loven.

                                          21
Afslutningsvis citerer Thatcher Theodore Rosewelt

og understreger, at hun og regeringen vil kæmpe mod det, som hun kalder ekstremister, de vil kæmpe for det gode. Som udgangskommentar siger hun:

”This nation will meet that challenge. Democracy will prevail.” [22]

Denne kommentar understreger klart hendes autoritet og den trussel, hun ser NUM som.

Afsender og modtager

Talen er holdt d. 12. oktober 1984, 7 måneder efter strejkens begyndelse, hvor den er ved at nå sit klimaks. Margaret Thatcher holder talen på sine egne og regeringens vegne. Hun snakker dog på hele Englands vegne og understreger det tidligt:

”For a little over seven months we have been living through an agonising strike.” [23]

Hun tydeliggør, at strejken går ud over alle og taler til samtlige englændere. Dog er talen holdt på en kongres i Brighton for det Konservative Parti, og derfor er det naturligvis det Konservative Partis medlemmer, som hun taler til som primærmodtager. Talen er fremført på den dag, hvor der om natten var et terroristangreb på det hotel, hvor

befandt sig inden kongressen. Netop derfor fremførte hun talen uden konkret manuskript^{24}, da

hun ændrede den grundet omstændighederne – det var på forhånd planlagt, at talen skulle være et angreb på partiet

Labour, men blev nu et modangreb på terroristerne i IRA^{25}.

Da talen er fremført ca. midtvejs i strejken, må den siges at være både samtidig og et levn. Kilden er en førstehåndskilde, da det er Thatchers ord, der er nedskrevet. Kilden er også optaget på film, hvor ordlyden er

overensstemmende med teksten^{26}.

Formål, tendens og troværdighed

Formålet med dette taleuddrag er først og fremmest at redegøre for situationen med minearbejderstrejken.

Yderligere er formålet, at regeringen og Thatcher ønsker at understrege, at de ikke støtter strejken, men har forsøgt at

undgå den ved bl.a. at give minearbejderne ”the best ever pay offer”^{27} samt ligge store investeringer i branchen.

19

SCPC - s. 1, l. 25-27

20

SCPC - s. 2, l. 14-15

21

Præsident USA Kilde: http://www.whitehouse.gov/about/presidents/theodoreroosevelt

22

SCPC - s. 2, l. 30-31

23

SCPC - s. 1, l. 2.

24

Editorial comments: MT spoke without an Autocue.

http://www.margaretthatcher.org/speeches/displaydocument.asp?docid=105763

25

Irish Republican Army – irsk republikansk organisation, der kæmpede mod Storbritannien grundet deres ønske om selvstyre.

26

http://www.youtube.com/watch?v=iOizSzKZtRY – udgivet år 2012.

Side 7

–

Side 6 | 12

Thatcher udtaler også, at set fra regeringens synspunkt har NUM ikke handlet for at komme frem til et kompromis og en løsning på uenighederne, men for at få en strejke og konflikt. Hun siger, at de handlinger, der er foretaget, er handlinger der ikke bare truer minearbejderne, men loven, demokratiet og den frie, folkevalgte regering især.

Kilden er, som tidligere skrevet, en tale af , der er højrefløjspolitiker. Derfor kan det ikke undgås, at kilden er subjektiv og giver udtryk for Thatchers egne, politiske meninger. Den har en tydelig liberal tendens, og i talen kommer mange højrefløjspolitiske synspunkter til syne. Bl.a. Thatchers syn på fagforeningen:

”… we must do everything we can to encourage moderate and responsible trade unionism, so that it can once again take its respected and valuable place in our industrial life.” [28]

Thatcher mener, at fagforeningen har en forkert plads i arbejdsmarkedet – den skal gøres mere moderat. Som skrevet var en af de store hovedpunkter i hendes politiske plan at revolutionere fagforeningers indflydelse på arbejdsmarkedet, og her klargør hun hendes liberale intentioner.

Kildens troværdighed må opfattes som værende god. Diskussionen kan dog være, at synpunkterne er for liberale og subjektive, da strejken er en sag mellem to parter – Thatcher-regeringen og minearbejderne samt deres fagforening NUM. En anden faktor er, at Thatchers udtalelser er meget voldsomme og dømmende, bl.a.:

”What we have seen in this country is the emergence of an organized revolutionary minority who are prepared to exploit industrial disputes, but whose real aim is the breakdown of law and order and the

                                            29
destruction of democratic parliamentary government.”

Thatcher beskylder her minoriteten (NUM) for at have til hensigt at ødelægge demokratiet og loven, uden egentlig at underbygge det med et belæg. Dette er en meget voldsom bebrejdelse og påstand at komme med uden at argumentere for det efterfølgende, og påvirker hendes troværdighed i en negativ retning samtidigt med, at den klart skildrer den subjektive holdning og liberale tendens.

KILDEANALYSE 2 – ARTIKEL: A LOT LEFT TO FIGHT FOR

Kildetype og indhold

Denne kilde er en artikel fra den socialistiske avis ”Socialist Worker Review” (SWR). Artiklen er skrevet i februar 1985, altså kort tid før strejkens afslutning.

Kilden starter med at fortælle, at man grundet Arthur Scargills gentagne forsøg på at forhandle med NCB og regeringen er i tvivl om, hvor strejken befinder sig nu. Yderligere står der, at Thatcher er uforsonlig og uimodtagelig over for NUMs forhandlingsforsøg, trods minearbejderne er i en værre situation end nogensinde. Dog er der små tegn på, at strejken nærmer sig en afslutning, da Scargill forhandler med NCB samt at mange minearbejder vender tilbage til arbejdet.

”… and the way which Scargill himself doesn’t speak publicly of open victory, are indications of the very difficult phase the strike has now entered.” [30]

Altså selv venstrefløjen er på dette tidspunkt afklaret med, at strejken er på et kritisk og måske afsluttende punkt.

27

SCPC – s. 1, l. 26

28

SCPC – s. 1, l. 36-37

29

SCPC – s.1-2, l. 44 og 1-2

30

LLFF, s. 1, spalte 1

Side 8

–

Side 7 | 12

Kilden fortæller, at Thatcher ikke er til at forhandle med, og at hun ikke alene truer minerne men fagforeningen selv.

De holder dog ved, at der er to faktorer, der vil influere deres succes ang. nedlægning af NUM.

”The commitment to the union is very great, even among those who have broken the strike.” [31]

Den ene factor er tilslutningen og opbakningen omkring fagforeningen. Minearbejderne er villige til at støtte den, og Socialists Worker Review mener, at det er en faktor, som regeringen og NCB har undervurderet. Trods strejkens kritiske punkt står der også, at 60 % af minearbejderne stadig er strejkende.

Yderligere står der, at Thatcher-regeringens og NCBs håb og plan med strejken er, at vende de meget venstreorienterede NUM-fagfolk over til en mere højreorienteret politik, og derved ændre deres politiske hovedpunkter.

Trods kildens udtalte modstand mod , hendes regering og NCB, siger de flere gange, at strejken er i en kritisk periode, og at NUMs chancer for at vinde ikke er store:

”… what are the real prospects for the strike? Her we have to be brutally honest and say that the like-

                             32
hood of victory is extremely remote.”

Kilden sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt NUM overhovedet har nogen styrke at forhandle med ift. regeringen og NCB. Det Konservative Parti har en del på deres side – pressen, politi og retten. Derfor er det svært for NUM at vinde, da regeringen på daværende tidspunkt sidder på kampmagten.

”The way the strike ends isn’t simply a matter of tactical differences. It can make a huge difference to the fight to maintain the union for the years to come.” [33]

Afslutningsvis skriver de, at når strejken afsluttes, er det meget afgørende hvordan det kommer til at foregå, da det vil få en afgørende betydning for fagforeningernes fremtidige indflydelse og regeringens magt over dem. SWR ønsker, som det socialistiske parti de er, en fagforening med stor magt – derfor ønsker de også strejken afsluttet uden NUM

går derfra som taber^{34}.

Afsender og modtager

Som tidligere skrevet er den socialistiske magasin ”Socialists Worker Review”(SWR) afsenderen af artiklen. Artiklen er udgivet i februar 1985. Magasinet udkommer månedligt og er nyheder fra det britiske parti ”Socialists Worker Party”.

                                                                          35
Partiet er et højrefløjs-, antikapitalistisk parti, der er modstander af det Konservative Parti.

Modtageren er læseren af magasinet, altså typiske medlemmer af partiet og andre med en socialistisk politisk overbevisning, derfor er kilden også skrevet så subjektivt. Den er et udtryk for venstrefløjens holdninger omkring strejken.

Kilden er meget samtidig, da den er skrevet under strejkens afslutning. Om kilden kan kaldes en førstehåndskilde er diskutabelt – på den ene side er den samtidig og har daglig omgang med emnet. Dog er den ikke en egentlig del af konflikten, bare en betragter.

31

LLFF, s. 1, spalte 2

32

LLFF – s. 2, spalte 1

33

LLFF – s. 2, spalte 4

34

LLFF – s. 2, spalte 4.

35

http://swp.org.uk/ - Socialists Workers Partys officielle hjemmeside.

Side 9

–

Side 8 | 12

Formål, tendens og troværdighed

SWRs formål er egentlig mere end bare én ting. Det primære formål er dog at redegøre for strejkens situation og udvikling. Kilden viser situationen primært som tilhænger af NUM og deres handlinger, men er alligevel godt klar over, at NUMs situation er skidt i forhold til regeringens.

Kilden bærer tydeligvis præg af at stamme fra et venstreorienteret parti, bl.a. deres modstand mod det højreorienterede Konservative Parti tydeliggøres i deres omtale af dem:

”Thatcher – and her supporters in the rabid Tory [36] press”

Dette er bare en af udtalelserne omkring Thatchers konservative regering, der klart viser, at afsenderes af kilden er på modsatte side af det liberale Konservative Parti.

”… the returns to work since christmas can provide an excuse for the area leaders to settle for less

than could be won.”^{37}

Kildens mening omkring fagforeningerne er anderledes end Thatchers – de mener, at NUM skal kæmpe videre og forsøge at vinde så meget som muligt trods den svære situation strejken befinder sig i. Det er en tydelig skillelinje – SWR mener kontra Thatcher, at fagforeningerne skal forblive stærke på arbejdsmarkedet.

Kilden er troværdig rent begivenhedsmæssigt. Holdningerne er som skrevet meget subjektive, og kræver et venstreorienteret syn, hvis man vil tilslutte sig dem.

DISKUSSION – KILDERNES OVERENSSTEMMELSE

Kilderne er skrevet på to forskellige tidspunkter, og omhandler derfor to forskellige syn på strejken. Den væsentligste ting, som de er uenige om, er, hvordan fagforeningerne skal fungere i et fremtidigt arbejdsmarked.

Thatcher mener og udtaler, at fagforeningerne er en del af en venstrefløj, der er organiseret til at ødelægge Englands lov og demokrati. I en af hendes overvejelser skriver hun om den trussel, hun ser dem som:

”… den hårde venstrefløj, som arbejder inden for rammerne af systemet og konspirerer med det formål at bruge fagbevægelsens styrke og de kommunale apparater til at bryde, trodse og

                     38
undergrave landets love. ”

Thatcher mener altså, at fagforeningerne i ledtog med venstrefløjspolitikerne (bl.a. Labour) truer landets love, dets demokrati og derved også individets frihed. Dette er imod Thatchers politiske liberale overbevisninger om individets ret til frihed, og derfor føler hun sig nødsaget til at indskrænke fagforeningernes magt.

SWR mener, modsat Thatcher, at fagforeningerne udelukkende styrker arbejdsmarkedet og at strejken derfor må fortsætte og afsluttes, måske ikke sejrende, men i hvert fald ikke tabt. Sandsynligheden for, at fagforeningerne derved kan overleve i deres nuværende situation på arbejdsmarkedet vil derved være større.

Det er to fuldkommen forskellige politiske ideologier der udtaler sig, naturligvis også med to vidt forskellige holdninger til emnet og til at styre et land. Dog er de enige om, at strejken vil have en enorm indflydelse på det, der vil ske efterfølgende – vinder Thatcher, vil fagforeningerne få væsentligt mindre magt, vinder NUM, vil venstrefløjspolitikken og fagforeningerne få større styrke til at kæmpe.

36

Betegnelse for det Konservative Parti

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/England_/tory

37

LLFF – s. 2, spalte 4.

38

DS – bind 1, s. 346, l. 27-31

Side 10

–

Side 9 | 12

”Hvorom alting er, så handlede kulstrejken hele tiden om langt mere end urentable kulminer. Det var en politisk strejke. Og derfor har dens resultat en betydning, der går langt ud over den økonomiske

sfære.”^{39}

Så som Thatcher også udtaler i sin tale, er det ikke en strejke omhandlende lønniveauer og arbejdsmarkedsregler, men en politisk strejke, der viste sig endelig at gøre bugt med overbevisningen om at England ikke kunne fungere uden fagforeningernes samtykke.

Gennem mange år ønskede engelske højrefløjspartier, og især det Konservative Parti, at tage kampen op med fagforeningerne. Ingen regering havde dog haft styrken til at overvinde fagforeningerne, og ved de forsøg der blev gjort, var daværende regeringer altid kommet i problemer. At Thatcher og hendes regering var i stand til at gennemtrumfe flere lovgivninger og komme igennem Englands største strejke som sejrsherre var noget, der gjorde et markant indtryk på det engelske folk og engels politik.

PERSPEKTIVERING TIL ENGELSK POLITIK I DAG

I dag sidder de konservative igen på regeringsmagten i England. David Cameron blev i 2010 valgt som premierminister

efter 15 år med Labour-styre^{40}. Efter Thatcher gik af som formand vandt – om end knebent – det Konservative Parti

regeringsvalget i 1993 med Thatchers udvalgte efterfølger, John Mayer, i spidsen, og derved sad Thatchers parti og ideologi hele 18 år ved magten.

Efterfølgende vandt Labour regeringsvalget i 1997 og Tony Blair blev indsat som premierminister. Trods hans mere venstrefløjsorienterede politik førte han mange af Thatchers hovedpunkter videre; dog lukkede han mere op for

globalisering og EU^{41}. Økonomisk og socialt videreførte Labour meget af Thatchers politik, og yderligere valgte de at
beholde det tætte samarbejde med USA, som Thatcher for alvor startede^{42}. Også en af Thatchers absolutte

hovedpunkter var at se på Labours regeringsplan – nemlig privatiseringerne af offentligt ejede virksomheder. Faktisk ændrede Labour ikke på dette før i 2008, hvor den økonomiske krise startede verden over. Krisen gjorde, at mange banker var på randen af konkurs, og regeringen var derfor nødt til at gribe ind og støtte bankerne med statens

finanser^{43}.

David Cameron overtog i 2005 posten som formand for det Konservative parti. Han gik meget op i at vedholde thatcherismens værdier; han afviste euroen, og som Thatcher gik han heller ikke ind for EU-samarbejde. I 2010 vandt han regeringsvalget med en plan om mindre samfund og mindre stat. Cameron sidder stadig på magten, og England

styres stadig med mange af Thatchers vedtagelser^{44}.

var kendt og berygtet, elsket og hadet. Hun huskes som den, der reddede Englang fra en økonomisk uoverkommelig situation, men splittede det Konservative Parti med hendes barske væremåde og urokkelige og ubarmhjertige facon. Men hvis man troede, at ”Thatcherismen” var en midlertidig liberal løsning, der ville forsvinde efter en kort periode, så tog man fejl. Trods manges had til Thatcher, så holdes en del af hendes

                                                                       45
politiske vedtagelser i dag stadig ved magt, og England er i dag en stærk økonomisk stat .

39

DS – bind 1, s. 352, l. 20-22

40

http://www.biography.com/people/david-cameron-39203 – A+E Networks, 2013

41

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/Storbritannien_efter_1945/Tony_Blair 2009-

2013

42

Thatcher – s. 275-281

43

Thatcher – s. 350-351

44

http://www.conservatives.com/Policy.aspx – Det Konservative Partis officielle hjemmeside

45

http://www.independent.co.uk/voices/comment/mark-steel-and-bruce-anderson-clash-on-thatchers-legacy-where-there-is--

discord-could-there-be-harmony-8570460.html – The Independent, Anderson, Bruce and Steel, Mark – 13. April 2013

Side 11

–

Side 10 | 12

KONKLUSION PÅ OPGAVEN

Kulminestrejken blev bygget op over mange år, og var ikke kun et udtryk for utilfredshed med Thatcher-regeringen og deres politik – det var bare Thatchers regering, der turde tage kampen op, og derefter vise sig stærk nok til at klare den. Thatchers vedholdenhed, der af nogen også blev set som social ubarmhjertighed og stædighed, var den faktor der gjorde, at de kunne stå sådan en krise igennem. Kulminestrejken var en strejke, der ikke alene gjorde bugt med fagforeningernes overlegenhed, men også distancerede England fra den tidligere venstrefløjs- og socialpolitiske styreform. Derfor kan man også sige, at det var den begivenhed, der havde størst indflydelse på den revolution, som Thatcher bragte til England – det var også en af de mest omtalte og diskuterede. Thatcher udtaler selv, som slutningen på hendes kapitel om strejken i hendes selvbiografi, følgende:

”… var der mange ude på venstrefløjen, der fortsat mente, at minearbejderne sad inde med den ultimative vetoret, som de en skønne dag ville gøre brug af. Vores faste beslutning om at modstå en

                                                                 46
strejke gav det almindelige fagforeningsmedlem mod til at trodse det millitante. ”

                                                                         47
Thatchers død i april udløste blandede reaktioner – alt fra fest og fejring i gaderne til sorg . Trods manges udprægede

had mod ”Jernladyen” var hendes politik alligevel så effektiv, at den endnu i dag er en del af England – selv da Labour kom til magten i 1995 vedholdte de som skrevet mange af Thatcherismens hovedpunkter, såsom fortsættelse af privatiseringen og samarbejdet med USA. Man kan derfor sige, at Thatcher revolutionerede England og engelsk politik

– ikke drastisk og voldsomt, men gradvist og taktisk. Hun lagde byggestenene for det liberale, økonomisk stærke land som England er i dag, og var modig og grundig nok til at tage fat i de problemer hun så, hvor ingen havde turdet tage fat før.

46

DS – bind 1, s. 352, l. 28-32

47

http://www.independent.co.uk/voices/comment/mark-steel-and-bruce-anderson-clash-on-thatchers-legacy-where-there-is--

discord-could-there-be-harmony-8570460.html – The Independent, Anderson, Bruce and Steel, Mark – 13. April 2013

Side 12

–

Side 11 | 12

LITTERATURLISTE

Bøger

Sevaldsen, Jørgen: Thatcher

Gyldendal A/S København 2010

ISBN 7775-9

Thatcher, Margaret: En selvbiografi, Årene i Downing Street

HarperCollins, 1993

Dansk Copyright Børsen Bøger 1993

ISBN 9-5

Forkortelse: DS

Dale, Iain and Tucker, Grant: The Book of Quotations

Biteback Publishing Ltd 2012

ISBN 4-383-5

Taler

Kilde 1:

http://www.margaretthatcher.org/speeches/displaydocument.asp?docid=105763

Thatcher, Margaret: Speech to the Conservative Party Conference, 12. Oktober 1984

The Foundation

Uddrag omkring kulminestrejken

Forkortelse: SCPC

Sidst set:

(vedlagt)

Artikler

Kilde 2:

http://www.socialistreviewindex.org.uk/pubs/sr-js.htm

Socialist Worker Review – A lot left to fight for, februar 1985

Redigeret af Lindsey German – trykt af Laneridge Ldf

ISSN:

Forkortelse: LLFF

Sidst set:

(vedlagt)

Film

The Iron Lady, 2011

Lloyd, Phyllida

Manuskript: Morgan, Abi

Forkortelse: TIL

: The Woman Who Changed Britain, 2013

Higgins, Peter.

Side 13

–

Side 12 | 12

Hjemmesider

http://www.djoefbladet.dk/blad/2013/03/nyliberalisme-en-ide-til-tiden.aspx,

Hansen, Regner - 2013.

http://www.margaretthatcher.org/document/104431

Thatcher, Margaret - Speech to the Conservative Party Conference - 1980

http://www.bbc.co.uk/news/uk-politics-

BBC - 9. april 2013.

http://libcom.org/library/notes-on-the-miners-strike-

2007

http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/march/3/newsid_2515000/2515019.stm

BBC - 3. marts 1985

http://www.whitehouse.gov/about/presidents/theodoreroosevelt

The White House officiel hjemmeside

http://www.margaretthatcher.org/speeches/displaydocument.asp?docid=105763

Tha Foundation

http://www.youtube.com/watch?v=iOizSzKZtRY

Thatcher, Margaret – Speech to the Conservative Party Conference - udgivet år 2012.

http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Fagforenings-_og_arbejdsgiverfolk/Arthur_Scargill

Den Store Danske – 2009

http://swp.org.uk/

Socialists Workers Partys officielle hjemmeside.

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/England_/tory

http://www.biography.com/people/david-cameron-39203
A+E Networks, 2013

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/Storbritannien_efter_1945/Tony_Blair

Den Store Danske – 009-2013

http://www.conservatives.com/Policy.aspx

Det Konservative Partis officielle hjemmeside

http://www.independent.co.uk/voices/comment/mark-steel-and-bruce-anderson-clash-on-thatchers-legacy-where-there-is--

discord-could-there-be-harmony-8570460.html

The Independent, Anderson, Bruce and Steel, Mark – 13. April 2013

Alle hjemmesider er sidst set d.

Dato og underskrift: ______________________________________________________

Samlede antal sider besvarelse: 13 – Antal sider inkl. Bilag: 17