Et eksempel fra STX 1.g
Børnearbejde i 1870-1914
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 1.g i Historie A og fylder 11 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- 1. Problemformulering
- 2. Indledning
- 3. Redegørelse
- 3.1 Den tidlige industrialisering
- 3.2 Arbejderbørnenes vilkår
- 3.3 Fabrikslove
- 4. Analyse
- 4.1 Analyse af ”Jeg synes vi havde en dejlig barndom selvom vi var fattige”
- 4.2 Analyse af ”Børnearbejde 1907”
- 5. Diskussion
- 5.1 Arbejde eller uddannelse
- 5.2 Nutidens samfund
- 6. Konklusion
- 7. Litteraturliste
Uddrag fra opgaven
2. Indledning
Jeg vil i min opgave redegøre for, hvordan arbejderbørnenes miljø og levevilkår var i perioden med et særligt fokus på det tidligt industrialiserede Danmark ved hjælp af bøger og internettet. Jeg vil have mit fokus på, hvorfor børnene fokuserede mere på deres arbejde frem for uddannelse og analysere hele arbejderbørnenes situation ved hjælp af mine fundne kilder. Til sidst vil jeg vurdere de mulige konsekvenser af deres arbejde og perspektivere til nutidens børn og deres arbejde, samt komme ind på hvilke faktorer, der har spillet ind på ændringen i børnearbejde i Danmark og afslutningsvis komme ind på, hvordan det har påvirket nutidens samfund.
3. Redegørelse
3.1 Den tidlige industrialisering
Perioden betegnes som den tidlige industrialisering i Danmark, da det var i det tidsrum, fabrikkerne blev en væsentlig del af landet. Allerede i 1848 begyndte en tidligt industriel udvikling i Danmark, der indbefattede forbedrede transportmuligheder, der medførte en fortsat øget handel, der var afgørende for den økonomiske vækst. Samt industrialiseringen, som førte til flere mennesker i byerne og dermed opstod et voksende behov for arbejdskraft.
På baggrund af ovenstående flyttede en stor del ind til byerne for at få arbejde som tjenestefolk eller som arbejdere i byggesektoren samt fabrikkerne. Mange forældre startede deres nye liv i byen med et hårdt arbejde på en af fabrikkerne i byen. Dog arbejdede de fleste forældre omtrent 10-12 timer dagligt med en lav løn, hvilket resulterede i, at de oftest derfor så det nødvendigt at sende deres børn ud i arbejde som følge af medansvaret for familiens forsørgelse. I mange hjem så de det som værende en nødvendighed grundet, at de var dårligt økonomisk stillet eller blot levede med et stort antal børn.
Larsen, Henrik Bonne og Thorkil Smitt, ”Danmarkshistorisk oversigt”, side 64 børn-på-fabrikker
3.2 Arbejderbørnenes vilkår
Som følge af den ofte dårlige økonomi i familierne, hvor moderen til tider var eneforsørger, faderen arbejdsløs eller familien var ramt (som mange andre) af datidens strejker og lockout, var børnene nødsaget til at hjælpe med økonomien. Som tidligere nævnt begyndte industrialiseringen i storbyen København, og arbejdsgiverne fandt hurtigt på at bruge børnene som en billigere arbejdskraft i stedet for de voksne. Børnene havde på dette tidspunkt ingen beskyttelse i form af arbejdsregler, hvilket resulterede i, at børnene blev udsat for lange og anstrengende arbejdsdage.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.