The Bill of Rights | Analyse

Indledning

I denne opgave vil jeg svare på hvilke årsager der var til den engelske borgerkrig(1642-49), og hvordan krigen foregik. Derudover vil jeg sammenligne med andre revolutioner med udgangspunkt i ”the Glorious Revolution”. I opgaven vil der også være en analyse af ”Bill of Rights” set i lyset af oplysningstidens tanker, og en vurdering af deklarationens betydning. Jeg vil i løbet af opgaven forsøge at besvare hvad betød, og for hvem den havde indflydelse. Opgaven er bygget op omkring historisk korrekte bøger og internet fakta.

Borgerkrigens årsager og forløb

Borgerkrigen udbrød i 1642 og efterfølgerne fortsatte helt ind til 1689. Men den officielle krig sluttede med kongens halshugning i 1649.

1603 arvede James 6. af Skotland den engelske trone efter Elizabeth 1.’s død. Dette betød at Skotland, Irland og England hørte under den samme regent fra 1603 frem til 1707. James 6. af Skotland ændrede navn til Jakob 1. af England og med hans indtog på den engelske trone begyndte problemerne at ulme. James var af den fornemme slægt Stuart der skulle komme til at besidde tronen i næsten hundred år, kun afbrudt af Cromwells seks års lange republikanske styre. Jakob 1. var ivrig katolik men han støttede den anglikanske statskirke . Den anglikanske statskirke var en løsning der blev dannet af Henrik 8. da han ikke kunne blive skilt fra sin kone for paven. Dette fik ham til at oprette den anglikanske statskirke hvor skilsmisser var tilladt. Men denne kirke, der i mange år var styret af den siddende regent, blev også begyndelsen til den engelske borgerkrig De reformerede protestanter, puritanerne, søgte flere reformer end der allerede var indført. Dette førte til en del stridigheder der til slut førte til begyndelsen af borgerkrigen. Men religion var ikke den eneste årsag til borgerkrigen. Både Jakob 1. og hans søn Karl 1. forsøgte flere gange at rage til sig af alt den magt de kunne få. Jakob 1. levede med en filosofi om at kongen var guddommelig og uopnåelig. Hvilket stod i stærk kontrast til Elizabeth 1.’s livsfilosofi med en meget fleksibel tolkning af hendes betydning for England.

Kongen regerede med en næsten enevældig form for magt, der kun blev lidt begrænset af parlamentet. Kong Karl 1. også kaldet Charles 1. forsøgte i de sene 1620’er at tvinge den 1660/Jakob_1._Stuart 14/5 2012 skotske kirke til at tage de engelske kirketraditioner til sig. Men skotterne nægtede og vente kongen ryggen.