Arktisk sikkerhedspolitik

Side 1

Arktisk sikkerhedspolitik

Side 2

Indhold

Indledning ...................................................................................................................................................... 2 Problemformulering ...................................................................................................................................... 2 Redegørelse ................................................................................................................................................... 3 Analyse af Per Stig Møller og Uffe Ellemann Jensens udtalelser ................................................................. 6 Diskussion ..................................................................................................................................................... 9 Konklusion .................................................................................................................................................. 11 Litteraturliste ............................................................................................................................................... 12 Bøger ........................................................................................................................................................... 12 Bilag ............................................................................................................................................................ 14 Ellemann: Styrk forsvaret i Arktis ................................................................................................................... 14 Per Stig: Indkald til nyt Ilulissat-møde ............................................................................................................ 14

Side 3

Indledning

For hvert år bliver det isdækkede område omkring Arktis mindre.. Når isen forsvinder åbnes der for nye muligheder i et område, som ikke før har været ejet af nogen, blandt andet råstofudvinding og nye sejlruter. Derfor er der mange lande som er interesseret i området, dette kommer til udtryk i Arktisk Råd [1], hvor det ikke længere kun er de arktiske stater som deltager, men mange andre nationer som f. eks. Kina og Storbritannien er med som observatører [2]. Den danske regering har i

2014 fastsat et krav på områder i Arktis som Canada og Rusland også forventes at fremsætte krav på, disse områder grænser blandt andet op til Rusland, kan det tages som en provokation fra dansk side?

Den øgede interesse skaber også spændinger mellem de Arktiske kyststater, f. eks. har Danmark og Canada kæmpet om den lille Hans ø i flere år, de er dog blevet enige om at tage sagen igennem FN. [3] Når så store områder bliver tilgængelige, hvad sker der så? Vil det splitte før allierede nationer, eller vil man kunne finde en fredelig løsning? Hvorfor er landendes regeringer så interesserede i et stykke hav som er dækket af is? I denne opgave vil jeg arbejde ud fra følgende problemformulering:

Problemformulering

Redegør for den strategiske og sikkerhedspolitiske vigtighed af Arktis og hvorledes Danmark hævder sin suverænitet.

Analyser kildekritisk Uffe Ellemann Jensen og Per Stig Møller udtalelser omkring styrkelsen af sikkerhedstyrkerne i Arktis

Diskutér betydningen af en militær oprustning i området omkring Arktis, og plausibiliteten af en væbnet konflikt i forbindelse med delingen af Arktis. Vurdér slutteligt om Arktis sikkerhedspolitiske rolle har ændret sig siden afslutningen på den kolde krig.

1

En organisation bestående af de 8 lande som har interesseområder i de arktiske områder.

2

Arktisk råd, http://da.wikipedia.org/wiki/Arktisk_R%C3%A5d (besøgt: )

3

Tornbjerg, Jesper, Dansk-canadisk strid føres med flag og flasker, http://politiken.dk/indland/ECE82831/dansk-
canadisk-strid-om-oe-foeres-med-flag-og-flasker/ (besøgt: )

Side 4

Redegørelse

Mange lande er interesseret i det arktiske område, især de nationer som har kyststrækning mod Arktis. Men udover dem er Kina især meget interesseret. Især i sejlruterne gennem det Arktiske ocean. I sommeren 2012 sejlede fragtskibet Xue Long fra Kina til Island over nordøstpassagen, og derfra forsøgte den at sejle hjem via nordpolen til Kina, dette lykkedes dog ikke, grundet svær pakis [4]. Men Xue Long eller snedragen som den hedder på dansk, var ikke det første skib til at krydse nordøstpassagen. I september 2010 sejlede det danske fragtskib, Nordic Barents, med 41.000 tons jernmalm fra Kirkenes i Norge til Kina over Nordøstpassagen. Rederiet som ejer Nordic Barents, hedder Nordic bulk carriers og rederiets chef forklarede efterfølgende at fragtskibet havde sparet 17 sejldage og brændstof for 550.000 dollar. Den assistance skibet fik fra russiske isbrydere kostede nogenlunde det samme, som det ville koste at passere Suez-kanalen [5]. Dette kunne kun lade sig gøre på grund af klimaforandringerne, som har gjort det muligt at sejle steder, hvor det ikke før har været muligt.

Også Nordvestpassagen er blevet passeret af danske fragtskibe, i 2008 sejlede fragtskibet Peter Faber ovenom Canada, da den skulle fra Taiwan til Newfoundland på Canadas østkyst. På den måde sparede skibet 4200 sømil og 15 dages sejlads. [6]

Det er ikke bare sejlruterne de arktiske nationer er interesserede i, også de råstoffer som ligger under havbunden er attraktive. Især olie og gas forekomsterne vil de arktiske nationer gerne have fat

i. Det er estimeret at der findes 24 milliarder tønder olie i den arktiske undergrund. [7] Under den kolde krig var Arktisk den hurtigste vej mellem USA og Sovjet, så det var den vej missilerne ville have fløjet. Når Arktis tør op, bliver der også tøet op for nye veje mellem USA og Rusland. Indtil for et år siden havde dette ikke været et problem, men Ruslands forhold til resten af verdenen er ikke godt efter annekteringen af Krim. [8]

4

Breum, Martin, Når isen forsvinder, (Gylling, 2013) Gyldendal: P. 68

5

Breum, 2013: P. 264

6

Breum, 2013: P. 262

7

Bartel, Christian, Shell vil fortsætte olieboringer i Arktis, http://ing.dk/artikel/shell-vil-fortsaette-olieboringer-i-arktis-

173827 ()

8

Taagholt, Jørgen et al., Grønland i et sikkerhedspolitisk perspektiv, (København, 1999) Den nye sikkerhed, Atlantsammenslutningen: P. 11

Side 5

Når trafikken øges i de arktiske områder er der også behov for større kontrol, og redningsmandskab.

Især i de arktiske områder er man bange for skibskatastrofer, da der er risiko for påsejling af isbjerge.

Derudover har alle fem lande som ligger op mod Arktis, militære styrker til at hævde deres suverænitet. Danmark har udover slædepatruljen Sirius også overvågningsfly og inspektionsfaretøjer [9]. Siriuspatruljen sætter hvert år tre slædehold af ved den nordlige grænse af Grønland og derfra rejser de tilbage til Danneborg, som er deres base. Det er en rejse på ca. 2300km.

Dermed hævder de Danmarks suverænitet i Nordgrønland [10]. Op til flere gange hver sommer flyver et dansk overvågningsfly fra flyvebasen i Ålborg til nordpolen og tilbage igen. Undervejs mellemlander den i Reykjavik, Kangerlussuaq og Thule Air Base. Mens flyet flyver igennem Baffin bugten på Grønlands vestkyst, tjekker det også efter illegal fiskeri. [11] De danske flådefaretøjer hævder den danske suverænitet omkring Grønlands østkyst. Arktis er et af det danske forsvars fokuspunkter, og der vil derfor blive investeret i mere materiel, blandt andet er det danske forsvar i gang med at udskifte deres helikoptere til SEAHAWK [12] modellen og der er blevet bestilt et nyt inspektionsfartøj, samtidig har regeringen sat en analyse i gang, som skal klarlægge om der skal

                     13
mere materiel til Grønland

Danmark er ikke det eneste land som opruster. Rusland undersøger mulighederne for en ny flådebase i Arktis og har lavet en militærenhed kun beregnet til suverænitets håndhævelse i Arktis.

Samtidig har de flyttet deres atomdrevne ubåde, missilkrydsere og hangarskib til Arktis [14] Det danske krav, på store dele af Arktis inklusiv selve Nordpolen, er en del af den proces som foregår i FN [15] lige nu. Alle fem lande er blevet bedt om at indleverer hver deres krav på Arktis,

9

Rapport uden forfatter, Udenrigsministeriet, Kongeriget Danmarks strategi for Arktis ,

http://canada.um.dk/da/~/media/Canada/Documents/Other/Arktis_Rapport_DA.pdf (besøgt: )

10 tjenesten ved slædepatruljen Sirius,

http://www2.forsvaret.dk/uddannelsessite/uddannelser/Pages/Elite_Siriuspatruljen_i_soevaernet_Udsendelse.aspx

(besøgt: )

11

Breum, 2013: PP. 7-18

12

En helikopter model bygget af US Navy, den har blandt andet bedre rækkevidde end de gamle helikoptere

(forsvarets nye helikopter MH-60R Seahawk http://krigeren.dk/forsvarets-nye-helikopter-mh-60r-seahawk-info-
billeder-og-video/ (besøgt ))

13

Opgaver i Arktis og Nordatlanten, http://www.fmn.dk/videnom/Pages/OpgaveriArktisogNordatlanten.aspx (besøgt:

)

14

Kruse, Simon, Rusland varsler ny oprustning i Arktis, http://www.b.dk/globalt/rusland-varsler-ny-oprustning-i-arktis

(besøgt: )

15

Forenede nationer, sammenslutning af 193 nationer

Side 6

dette vil så blive behandlet i FN’s kontinentalsokkeldirektiv og der vil blive taget en beslutning omkring grænsedragning i 2008 skrev alle fem lande under på en erklæring i Ilulissat. I erklæringen står at alle krav på Arktis skal gå gennem FN. Den daværende danske udenrigsminister Per Stig Møller havde arrangeret

                                                                          1617
konferencen, som er den eneste bindende aftale der er blevet indgået mellem the Arctic Five

Arctic five blev dannet for at skabe et bedre samarbejde mellem de arktiske kyststater. Ifølge Martin Breum var det dog også en mulighed for at sikre Danmarks egne interesser i Arktis, at der blev taget

                         18
initiativ til disse forhandlinger.

Det eneste andet møde som er fundet sted mellem the Arctic Five var i Canada. Det var dette møde som daværende udenrigsminister Lene Espersen ikke dukkede op til, og som senere var med til at koste hende formandsposten i det Konservative Folkeparti. [19]

Under mødet fremsatte USA et forslag om at nedlægge Arctic Five og i stedet tage sagerne i Arktisk råd. Dette blev der enighed om.

16

Breum, 2013: PP. 38-43

17

Arctic Five er en sammenslutning af de fem lande hvis grænser ligger op mod Arktis, altså Grønland, Canada, USA, Rusland og Norge.

18

Breum, 2013: PP 31-33

19

Elleman, Uffe, ”Arctic 5” - et dansk initiativ som ikke må smides på gulvet,

http://uffeellemann.blogs.berlingske.dk/2010/03/31/%E2%80%9Darctic-5%E2%80%9D-%E2%80%93-et-dansk-
initiativ-som-ikke-ma-tabes-pa-gulvet/ (besøgt: )

Side 7

Analyse af Per Stig Møller og Uffe Ellemann Jensens udtalelser

Bilag 1 og 2

Den 5. januar 2015 udgav KNR, Grønlands radio, to artikler. Den ene fortæller, at Per Stig Møller mener, at den danske regering bør tage initiativ til et nyt Ilulissat møde - altså et møde mellem de fem arktiske kyststater også kaldet Arctic Five. Den anden handler om Uffe Elleman Jensens udtalelser om, at det danske forsvar skal styrkes omkring Arktis, hvis der skal være hold i regeringens krav. Udtalelserne kommer på et tidspunkt hvor regeringen har sat en undersøgelse i gang, som skal klarlægge om der er brug for mere militær omkring Grønland.

Per Stig Møller var udenrigsminister mellem 2001 og 2010. I dette erhverv arrangerede han mødet i Ilulissat mellem the Arctic five. Han er derudover medlem af det Konservative Folkeparti [20]. Han sad i regeringen sammen med Uffe Ellemann Jensen, da Uffe Ellemann Jensen var udenrigsminister fra

1982-93 [21]. Ellemann Jensen er tidligere formand for Venstre. Under Ellemann Jensens tid som udenrigsminister førte Danmark en aktivistisk udenrigspolitik hvor vi brugte militæret i forbindelse med konflikter i Europa og andre steder i verden. [22]

”Rigsfællesskabet bør markant opruste militært i Arktis, hvis andre lande skal se Danmark og Grønland som en seriøs stormagt [23]

” udtaler Ellemann Jensen til DR. Han mener at de styrker vi har i og omkring Grønland til suverænitetshævdelse er for få og for gamle. Han mener ikke at flere soldater og flådefartøjer vil føre til kamphandlinger. Tvært imod vil det skræmme de andre lande væk, ”så ingen føler sig fristet til at gå på eventyr” som han selv siger.

Per Stig Møller går i en anden retning. Han opfordrer den danske regering til at samle de fem lande bag Ilulissat-erklæringen igen. På dette møde ville man, ifølge Per Stig Møller, kunne holde hinanden op på de aftaler som blev indgået om f. eks. fred og opbygning af redningstjenester. Per Stig Møller mener ikke at disse problemer kan løses i Arktisk råd, da der er flere organisationer og

20

Per Stig Møller, http://da.wikipedia.org/wiki/Per_Stig_M%C3%B8ller (besøgt: )

21

Uffe Ellemann Jensen, http://da.wikipedia.org/wiki/Uffe_Ellemann-Jensen (besøgt )

22

Petersen, Robert, Forsvaret og den ’aktivistiske’ udenrigspolitik, http://www.information.dk/143217 (besøgt: 04-02-

2015)

23

Bilag 1

Side 8

lande uden kyster op mod Arktis som deltager, og dette er med til at fjerne fokus fra de problemer som kyststaterne har med f.eks. redningsopgaver og kystvagter.

Per Stig Møller var som sagt med til at samle landende til Ilulissat mødet, og han kan derfor godt have et ønske om at det han har skabt skal blive stort. Som han ser det, er det bedst hvis Danmark sørger for at sidde for bordenden i en diskussion mellem de fem arktiske kystnationer. Hvis der sker en væbnet konflikt, eller bare en militær oprustning i og omkring Arktis vil Ilulissat-erklæringen blive set som en fiasko og dermed vil hans arbejde med at danne Arctic Five også være en fiasko.

Det er vigtigt at bemærke at Uffe Ellemann ikke er imod Arctic Five, han skrev i marts 2010 om

                                           24
hvor vigtigt det var ikke ”at tabe initiativet på gulvet”

, Han mener bare at vi i første omgang skal sørge for at beskytte vores suverænitet med mere militær, men sagtens også kan prøve at starte Arctic five op igen.

Under Uffe Ellemann Jensen førte Danmark, som sagt, en aktivistisk udenrigspolitik, hvilket vi stadig gør. For at kunne gøre dette skal man have et stærkt militær, da militæret er grundstenene for en sådan udenrigspolitik. Denne udtalelse er ikke den eneste som Uffe Ellemann er kommet med omkring oprustning af det danske militær, i marts 2014 udtalte han sig til DR omkring muligheden for genoprettelse af Bornholms værn, som forsvar mod Rusland [25]. Uffe Ellemann har også på flere forskellige tidspunkter udtalt sig om Ruslands manglende respekt over for de vestlige lande, f. eks. i

2008 hvor han i sin blog på Berlingskes hjemmeside skriver ” Problemet med Rusland er ikke så meget, at nogle generaler er begyndt på de gamle julelege … Det er symptomer på den mærkelige blanding af usikkerhed, frygt og manglende respekt for Vesten” [26]

Uffe Ellemann har altså altid haft en skarp tone over for Rusland.

Begge kilder er fra den samme medievirksomhed som sender fjernsyn i Grønland. Samtidig er begge artikler sekundære, da de beskriver et interview som er blevet lavet til DR. KNR, som virksomheden hedder, er eget af det grønlandske selvstyre. KNR er dermed nødsaget til at arbejde objektivt med de udtalelser som der er blevet givet.

24

Ellemann, Uffe, Arctic 5 – et dansk initiativ som ikke må tabes på gulvet”

http://uffeellemann.blogs.berlingske.dk/2010/03/31/%E2%80%9Darctic-5%E2%80%9D-%E2%80%93-et-dansk-
initiativ-som-ikke-ma-tabes-pa-gulvet/ (besøgt: )

25

Eilsøe, Lis, Militæret skal være klar til indsats i Østersøen,

http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Bornholm/2014/03/18/102706.htm (besøgt )

26

Uffe Ellemann, Problemet med Rusland… http://uffeellemann.blogs.berlingske.dk/2008/08/04/problemet-med-
rusland/ (citeret: )

Side 9

Disse to kilder kan bruges til at beskrive situationen i de arktiske områder og hvordan politikerne er uenige i hvordan denne magtkamp skal løses. Det viser også hvor vigtigt Arktis er for Danmark, når to tidligere udenrigsministre kommenterer på sagen. De opstiller desuden de diplomatiske metoder der kan bruges i denne sag, om det er samling af lande til konferencer eller militær oprustning for at holde folk væk fra ens områder.

Side 10

Diskussion

I det forhenværende afsnit blev det klargjort at der er dyb uenighed om hvordan Danmark skal agerer i de Arktiske områder. Om hvorvidt vi skal danne the Arctic Five igen eller øge vores militære tilstedeværelse. Lige nu opruster alle fem lande, inklusive Danmark, under dække af at det er til redningsaktioner. Især Rusland opruster og bygger som sagt en ny flådebase i det nordlige Sibirien. Men det er værd at huske at alle lande stadig er enige om at fordelingen af Arktis skal foregå fredeligt.

En militær oprustning er ikke nødvendigvis dårlig, der vil for det første være mere mandskab til at redde de skibe som har problemer. Og der vil være flere både, helikoptere og fly til at finde skibene.

En øget tilstedeværelse i Arktis kan også skade det miljø som er omkring Arktis. Hvis der sker en optrapning af konflikten om Arktis, vil de fem kyststater sende militær ud mod Nordpolen. Dette vil føre til en øget trafik i nogle meget sårbare områder, hvor dyre og fugle livet allerede er trængte. En konfliktoptrapning k også fører til spændinger mellem allierede. Danmarks krav overlapper Canadas krav på Nordpolen og man kan derfor risikerer i ekstreme tilfælde er der vil være uoverensstemmelser mellem Danmark og Canada, som der var med Hans Ø.

I første omgang kan det danske krav på Arktis ses som en del af den aftale som er blevet indgået med FN, om at de tager beslutningen om hvor grænserne i Arktis skal gå. Kravet kan dog også ses som en provokation over for Rusland, da det danske krav ville trække en grænse tæt op af Rusland.

Provokationen vil ikke fører til nogen stor diplomatisk krise alene, men hvis FN godkender det danske krav, vil russerne ikke være tilfredse.

I dag er verdens lande samlede i verdensorganisationer som FN. I FN bliver konflikter mellem lande løst på demokratiskvis, uden krigshandlinger. Hvis der sker en optrapning og der er tegn på at der er en væbnet konflikt i Arktis på vej, vil FN træde til med det samme og stoppe den ved at samle landende og indlede fredforhandlinger, men FN arbejder helst på at nå til en løsning før en eventuel konflikt. I den seneste tid har Rusland dog været aggressive og ignoreret FN’s formaninger, da Rusland indtog Krim-halvøen og derfor er flere eksperter også bange for at Rusland ikke vil godtage en ugunstig grænsedragning, foretaget af FN. En væbnet konflikt vil derfor være mest sandsynlig, hvis den er med Rusland på den ene side og de fire andre kyststater på den anden. Dette vil Rusland være bange for at gøre, da de fire nationer til sammen er Rusland overlegen. Selvom de fem arktiske lande skrev under på Ilulissat-erklæringen i 2008, hvor de lover hinanden at løse

Side 11

delingen af Arktis på en fredelig måde, vil dette ikke stoppe eventuelle aggressioner, da der kun blev skrevet under mellem disse fem lande og der dermed ikke er andre nationer som vil blande sig.

Sandsynligheden for en væbnet konflikt er dog lille, da landende er bundet sammen i alliancer og risikoen for at tabe en evt. væbnet konflikt vil være for stor. Der kan dog forekomme små sammenstød, hvor to krigsskibe holder hinanden i skak, eller et militærfly som flyver igennem andres luftrum.

For andre lande er Arktis også meget vigtigt, Arktis nedsmeltning er åbningen til nye bådruter.

Mange lande bland andet Kina ville arbejde hårdt for at der ikke sker krigshandlinger i dette område, så deres skibe stadig kan sejle igennem og på den måde spare tid og penge. Hvis der kommer en krig, vil dette ikke kunne lade sig gøre, eller være for farligt.

Siden den kolde krigs afslutning er store dele af Arktis blevet isfrit, dette betyder at Arktis ikke længere bare er et sted hvor raketterne flyver over, men et område hvor der rent faktisk kan foregå krigshandlinger i. Derudover er verden i dag meget afhængig af olie, og hvis olieselskaberne begynder at borer efter olie i Arktis, vil der være en kamp om at få fat i disse boringer, da olien er vigtig ved et krigsudbrud, hvilket er det parterne gør sig klar til. Også nordvest og nordøst - passagen er vigtige at have kontrol over, da det er den nye vej mellem Asien og Europa. Arktis er altså blevet meget vigtigere siden slutningen af den Kolde krig. Og hvis der skulle udbryde en ny storkris, som den kolde krig, er der ingen tvivl om at Arktis kommer til at spille en rolle.

Side 12

Konklusion

Når disse store områder, som Arktis er, bliver brugelige, ser mange nationer nogle muligheder for at udnytte dette til deres eget bedste. Kyststaterne ser en mulighed for udvindelse af olie og andre naturressourcer som kan give dem penge i kassen. Og et muligt herredømme over vigtige handelsruter, disse lande prøver at få en så stor bid af Arktis som muligt. Lande som ser en mulighed i området, men ikke ligger i nærheden, f. eks. Kina. Ser en mulighed for at skabe en ny og hurtigere handelsrute.

Der er altså mange forskellige meninger om hvordan Arktis skal bruges og deles, og dette skaber selvfølgelig konflikter. I dag har vi FN til at løse sådanne konflikter og sandsynligheden for reguler krig er derfor lille, da næsten hele verden vil stå bag de lande som er blevet angrebet. Dette ingen af de fem lande risikerer. Selvom der sandsynligvis ikke udbryder krig, er der en større risiko for sammenstød og diplomatiske kriser, landende imellem.

Per Stig Møllers og Uffe Ellemann Jensens udtalelser, viser hvordan der er mange meninger om hvordan den danske regering skal håndterer eventuelle problemer i Arktis. De beskriver også hvordan de begge er bange for at Rusland er blevet en for stor magt, som Per Stig Møller siger ”Så er der jo altså også opstået en krise, som gør, at man kan frygte en militarisering af området.

Rusland opruster i hvert fald i sine egne områder.” [27]

Der er altså en generel frygt for hvad Rusland kunne finde på at gøre, især efter Rusland annekterede Krim og undlod at reagere på vestens henstillinger.

Indtil nu er grænse spekulationerne foregået roligt, igennem FN. Indtil videre har Danmark og Rusland udgivet deres krav, Norge, Canada og USA er stadig i gang med at undersøge hvor meget de kan kræve. Der er en risiko for at russerne vil se det danske krav som en provokation. Dette vil ikke alene fører til nogen krise, men hvis FN godtager det danske krav, er russerne ikke tilfredse.

27

Bilag 2

Side 13

Litteraturliste

Bøger

Augustesen, Rasmus og Hansen, Kriser, Det moderne Grønland – fra koloni til selvstyre,

(Frederiksberg, 2013) Frydenlund, 1. udgave, 2. oplag

Breum, Martin, Når isen forsvinder, (Gylling, 2013) Gyldendal. 2. rev. Udgave, 1. oplag Taagholt, Jørgen og Claus Hansen, Jens, Grønland i et sikkerhedspolitisk perspektiv, (København,

1999) Den nye sikkerhed, Atlantsammenslutningen.

Artikler

Bartel, Christian, Shell vil fortsætte olieboringer i Arktis, http://ing.dk/artikel/shell-vil-fortsaette-

olieboringer-i-arktis-173827 (besøgt: )

Eilsøe, Lis, Militæret skal være klar til indsats i Østersøen,

http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Bornholm/2014/03/18/102706.htm (besøgt )

Elleman, Uffe, ”Arctic 5” - et dansk initiativ som ikke må smides på gulvet,

http://uffeellemann.blogs.berlingske.dk/2010/03/31/%E2%80%9Darctic-5%E2%80%9D-
%E2%80%93-et-dansk-initiativ-som-ikke-ma-tabes-pa-gulvet/ (besøgt: )

Petersen, Robert, Forsvaret og den ’aktivistiske’ udenrigspolitik, http://www.information.dk/143217

(besøgt: )

Uffe Ellemann, Problemet med Rusland…

http://uffeellemann.blogs.berlingske.dk/2008/08/04/problemet-med-rusland/ (citeret: )

Kruse, Simon, Rusland varsler ny oprustning i Arktis, http://www.b.dk/globalt/rusland-varsler-ny-

oprustning-i-arktis (besøgt: )

Tornbjerg, Jesper, Dansk-canadisk strid føres med flag og flasker,

http://politiken.dk/indland/ECE82831/dansk-canadisk-strid-om-oe-foeres-med-flag-og-flasker/

(besøgt: )

Side 14

Hjemmesider

Arktisk råd, http://da.wikipedia.org/wiki/Arktisk_R%C3%A5d (besøgt: )

forsvarets nye helikopter MH-60R Seahawk http://krigeren.dk/forsvarets-nye-helikopter-mh-60r-
seahawk-info-billeder-og-video/ (besøgt: )

Opgaver i Arktis og Nordatlanten,

http://www.fmn.dk/videnom/Pages/OpgaveriArktisogNordatlanten.aspx (besøgt: )

Per Stig Møller, http://da.wikipedia.org/wiki/Per_Stig_M%C3%B8ller (besøgt: )

tjenesten ved slædepatruljen Sirius,

http://www2.forsvaret.dk/uddannelsessite/uddannelser/Pages/Elite_Siriuspatruljen_i_soevaernet_U

dsendelse.aspx (besøgt: )

Uffe Ellemann Jensen, http://da.wikipedia.org/wiki/Uffe_Ellemann-Jensen (besøgt )

Rapporter

Rahbek-Jensen, Jon, Salling Larsen, Esben og Vedby Rasmussen, Mikkel, Forsvaret i Arktis –

suverænitet, samarbejde og sikkerhed, http://cms.polsci.ku.dk/pdf/pub/forsvaret_i_arktis.pdf , 2012

Københavns Universitet (besøgt: )

Wang, Nils, sikkerhedspolitik i Arktis – en ligning med mange ubekendte,

http://www.atlant.dk/media/4498/sikpol_jan_2012.pdf , 2012, Atlantsammenslutningen, (besøgt:

) uden forfatter, Udenrigsministeriet, Kongeriget Danmarks strategi for Arktis ,

http://canada.um.dk/da/~/media/Canada/Documents/Other/Arktis_Rapport_DA.pdf (besøgt: 03-02-

2015)

Side 15

Bilag

Bilag 1

Ellemann: Styrk forsvaret i Arktis

Bilag 2

Per Stig: Indkald til nyt Ilulissat-møde