Arktisk sikkerhedspolitik

Indledning

For hvert år bliver det isdækkede område omkring Arktis mindre.. Når isen forsvinder åbnes der for nye muligheder i et område, som ikke før har været ejet af nogen, blandt andet råstofudvinding og nye sejlruter. Derfor er der mange lande som er interesseret i området, dette kommer til udtryk i Arktisk Råd , hvor det ikke længere kun er de arktiske stater som deltager, men mange andre nationer som f. eks. Kina og Storbritannien er med som observatører . Den danske regering har i 2014 fastsat et krav på områder i Arktis som Canada og Rusland også forventes at fremsætte krav på, disse områder grænser blandt andet op til Rusland, kan det tages som en provokation fra dansk side?

Den øgede interesse skaber også spændinger mellem de Arktiske kyststater, f. eks. har Danmark og Canada kæmpet om den lille Hans ø i flere år, de er dog blevet enige om at tage sagen igennem FN.

Når så store områder bliver tilgængelige, hvad sker der så? Vil det splitte før allierede nationer, eller vil man kunne finde en fredelig løsning? Hvorfor er landendes regeringer så interesserede i et stykke hav som er dækket af is? I denne opgave vil jeg arbejde ud fra følgende problemformulering:

Problemformulering

Redegør for den strategiske og sikkerhedspolitiske vigtighed af Arktis og hvorledes Danmark hævder sin suverænitet.

Analyser kildekritisk Uffe Ellemann Jensen og Per Stig Møller udtalelser omkring styrkelsen af sikkerhedstyrkerne i Arktis Diskutér betydningen af en militær oprustning i området omkring Arktis, og plausibiliteten af en væbnet konflikt i forbindelse med delingen af Arktis. Vurdér slutteligt om Arktis sikkerhedspolitiske rolle har ændret sig siden afslutningen på den kolde krig.

Redegørelse

Mange lande er interesseret i det arktiske område, især de nationer som har kyststrækning mod Arktis. Men udover dem er Kina især meget interesseret. Især i sejlruterne gennem det Arktiske ocean. I sommeren 2012 sejlede fragtskibet Xue Long fra Kina til Island over nordøstpassagen, og derfra forsøgte den at sejle hjem via nordpolen til Kina, dette lykkedes dog ikke, grundet svær pakis . Men Xue Long eller snedragen som den hedder på dansk, var ikke det første skib til at krydse nordøstpassagen. I september 2010 sejlede det danske fragtskib, Nordic Barents, med 41.000 tons jernmalm fra Kirkenes i Norge til Kina over Nordøstpassagen.