SRP: Geometri og Renæssancearkitektur i Historie og Matematik

Indledning

Renæssancen i Norditalien indtræffer omkring 1200-tallet og slutter omkring 1600-tallet. Denne spredes fra Norditalien op igennem Europa, hvor den noget senere begynder i de nordiske lande. I Norditalien importeres antikke værker, skulpturer og generel viden med korstogene mod mellemøsten. Dette betyder at den katolske kirkes vidensmonopol brydes og mennesket kan udvikle dets færdigheder med en fornyet hast. I Firenze som i mange andre Italienske byer blomstrer kunsten og efterspørgslen af denne stiger i takt med at familier kan udvide deres formue markant, eftersom verdenshandlen for alvor indtræffer i denne periode. Renæssancens menneskesyn inspirerer også universalgenier som Leonardo Da Vinci til at udforske menneskekroppens anatomi og kortlægge denne.

Et fornyet menneskesyn er sparket i gang og det logiske menneske har nu frit spil til at udfolde sig.

Før renæssancen

Den kulturelle arv fra Rom og oldtidens Grækenland var ikke tilgængelig for Vesteuropa grundet romerrigets opsplitning til nye germanske stater, feudaliseringen og den katolske kirkes meningsmonopol. Dog eksisterede dele af den klassiske kulturarv i Byzans. Her blev de antikke filosofiske og naturvidenskabelige værker oversat, og studeret af araberne. Det betød også, at denne viden blev ført videre til Europa gennem Spanien og de arabiske områder i Syditalien. Først efter korstogenes begyndelse får Vesten et reelt indblik i oldtidens tanker og værdigrundlag.

Renæssancens begyndelse

Renæssancen begynder for alvor efter plyndringen af Konstantinopel under det 4. korstog i 1204 og Osmannernes erobring af byen i 1453, da dette medførte, at mange klassiske kunstværker og manuskripter kom til Norditalien. De norditalienske byer gennemgik en enorm økonomisk udvikling i korstogstiden og denne nyskabte forbindelse til mellemøsten blev i høj grad varetaget af byer som Venedig, Pisa og Genova.

Korstogshærene blev udrustet i byerne og sendt til det hellige land og tilbage igen via handelsruter. En stor del af overskudet blev investeret i Levanthandlen og overskuddet herfra blev igen investeret i korstogene . Levanthandlen betegner handlen med landene Tager udgangspunkt i Clausen m.fl., 1997 s. 7-14 En guddommelig orden, hvor hver stand og hvert menneske har en position bestemt af Gud. Et hierarki styret af hvor meget jord en person ejede.

Helles, 1997 s.93 Clausen m.fl., s.9 ved det østlige Middelhav. Handlen skabte stor rigdom i Norditalien, som blandt andet blev benyttet til at udvikle byernes produktion af eksempelvis glas, silke og farvevirksomhed. I Firenze udvikledes uld industrien enormt over en kort tidsperiode grundet det økonomiske opsving.