Modelbesvarelse: en hel DHO i dansk og historie

Her er en færdig dansk-historieopgave om Morten Nielsens digt “Døden” og bruddet med samarbejdspolitikken i 1943, skrevet af os fra forside til litteraturliste. Efter hvert afsnit forklarer vi, hvorfor teksten gør, som den gør, og hvor en bedømmer plejer at spørge ind. Opgaven er udgivet åbent, så den står i plagiatkontrollens indeks og er ubrugelig at aflevere.

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor og beskikket skriftlig censor i Dansk ASidst opdateret 31. august 2026

På denne side

Læs det her, før du læser videre

Opgaven ligger frit på nettet. Den står derfor i plagiatkontrollens indeks, og enhver sætning herfra bliver fundet, hvis du afleverer den. Din skole bruger de samme systemer som alle andre.

Brug den til det, den kan: at vise formen. Hvor lang er en redegørelse i forhold til en analyse? Hvordan ser et metodeafsnit ud, når det bliver brugt igen senere? Hvad står der i en konklusion, og hvad står der ikke?

Ved en prøve skriver du under på, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, og at du ikke udgiver andres arbejde for dit eget. Det står i prøvebekendtgørelsens § 25.

Rammer

Opgavens rammer

  • Uddannelse. DHO skrives i slutningen af 1.g på stx og er obligatorisk for alle elever. Den er den første af de tre store skriftlige opgaver, der ender med SRP i 3.g.
  • Fag. Fagene er låst. Det er dansk og historie, hver gang, for alle. Du vælger emne og vinkel, ikke fag.
  • Omfang. Der findes intet nationalt sidekrav til DHO. Skolen bestemmer. Modelbesvarelsen her er skrevet til en opgaveformulering på 6 til 8 normalsider, fordi det er et almindeligt niveau, men slå din egen skoles krav op, før du regner med tallet.
  • Mundtligt forsvar. Der er en obligatorisk mundtlig evaluering. Du fremlægger din konklusion og taler om dit materialevalg, din arbejdsproces og forskellen på de to fags metoder. Hvor lang den er, bestemmer skolen.
  • Vægt. Der kommer ingen karakter på beviset. Du får en evaluering og en vejledning i, hvad du skal arbejde med til næste opgave. Det gør ikke opgaven ligegyldig, det gør den til den billigste øvebane, du får.
  • Formål. DHO træner kildehenvisninger, noter og litteraturliste. Derfor vejer noteapparatet tungt i evalueringen, også når indholdet er fint.

Opgaven, afsnit 1 af 9

Forside og opgaveformulering

Dansk-historieopgaven, 1.g. Titel: Døden i digt og dokument. Undertitel: Morten Nielsens digt “Døden” og bruddet med samarbejdspolitikken i august 1943. Fag: dansk A og historie A. Omfang ifølge skolens krav: 6 til 8 normalsider eksklusive forside, indholdsfortegnelse, noter og litteraturliste.

Opgaveformulering. 1. Redegør kort for den danske forhandlings- og samarbejdspolitik under besættelsen og for bruddet med den den 29. august 1943. 2. Analysér og fortolk Morten Nielsens digt “Døden” fra samlingen Krigere uden Vaaben (1943) med særligt henblik på digterjegets forhold til døden. 3. Diskutér, hvad digtet kan og ikke kan bruges til som historisk kilde til besættelsestiden i Danmark, og inddrag forskellen på danskfaglig og historiefaglig metode.

Indholdsfortegnelse. Indledning, s. 3. Metode, s. 3. Redegørelse: samarbejdspolitikken og bruddet i 1943, s. 4. Analyse og fortolkning af “Døden”, s. 6. Diskussion: digtet som historisk kilde, s. 8. Konklusion, s. 9. Litteraturliste, s. 10.

Vores kommentar

Hvorfor forsiden og opgaveformuleringen ser sådan ud

Titlen har to led. “Døden i digt og dokument” er blikfanget, undertitlen siger præcis hvilket digt og hvilken dato der arbejdes med. En bedømmer skal kunne se opgavens genstand uden at bladre videre.

Opgaveformuleringen har tre spørgsmål på tre taksonomiske niveauer: redegør, analysér, diskutér. Hvert spørgsmål skal kunne genfindes som mindst ét selvstændigt afsnit. Kan du ikke pege på afsnittet, mangler der noget, uanset hvor god teksten ellers er.

Omfanget på 6 til 8 sider står her, fordi skolen har bestemt det. Der er intet nationalt sidekrav til DHO, så tallet i din egen opgaveformulering er det eneste, der gælder for dig. Skriv det samme tal alle de steder, du nævner omfanget, også inde i metodeafsnittet.

Der er ikke noget resumé. DHO kræver det normalt ikke, i modsætning til SRP i 3.g. Skriv det ikke, medmindre din skole udtrykkeligt beder om det, for et resumé, ingen har bedt om, æder af de sider, du skulle have brugt på analysen.

Opgaven, afsnit 2 af 9

Indledning

Den 29. august 1944 transporterede en 22-årig mand et par pistoler fra det nordlige København ind til et kontor i Silkegade. Han havde ikke båret våben på sine hidtidige opgaver og var ikke kyndig i våbenbrug. På kontoret gik en Mauser af, skuddet ramte ham i hjertet, og han forblødte på stedet. Manden hed Morten Nielsen, og året før havde hans eneste digtsamling slået ham fast som en af sin generations mest begavede og formbevidste lyrikere. [1]

Samlingen hed Krigere uden Vaaben, og i den står digtet “Døden”. [2] Præcis et år før hans død, den 29. august 1943, var den danske regering holdt op med at fungere, den danske hær var blevet afvæbnet af tyske styrker, og landet var kommet under militær undtagelsestilstand. [3] Digtet nævner ikke krigen med ét ord. Der er ingen tyskere, ingen våben, ingen besættelse. Der er en dreng, der møder døden i et stille rum, og en voksen, der møder den overalt.

Netop den tavshed gør digtet værd at undersøge. Denne opgave redegør først for samarbejdspolitikken og for bruddet med den i august 1943, analyserer derefter digtet “Døden” og diskuterer til sidst, hvad et digt, der intet siger om sin samtid, alligevel kan fortælle en historiker om den.

Vores kommentar

Hvorfor indledningen ser sådan ud

Den åbner med en scene, ikke med en definition. En mand, et par pistoler, et kontor. Først bagefter kommer navnet og pointen. En indledning, der begynder med “Igennem historien har mennesker altid”, er tabt på første linje.

Læg mærke til, hvor tæt scenen ligger på kilden. Dansk Biografisk Leksikon skriver, at han transporterede pistolerne til kontoret i Silkegade, at det var en Mauser, og at han ikke var kyndig i våbenbrug. En scene må gerne være levende, men den må ikke tilføje noget, kilden ikke siger. Første udkast af denne opgave påstod, at han var “en af de mest omtalte unge digtere i landet”. Det står der ikke, og det blev rettet til det, leksikonet faktisk skriver.

Sammenfaldet mellem de to datoer nævnes én gang og bruges så som overgang. Det er en virkningsfuld detalje, ikke et argument. Hvis du gør et tilfældigt sammenfald til opgavens tese, spørger bedømmeren med det samme, hvad det beviser, og så har du ikke noget svar.

Bedømmeren spørger næsten altid: hvorfor lige dette digt? Svaret ligger allerede her, i sætningen om, at digtet ikke nævner krigen. Læg dit svar i indledningen, ikke i konklusionen.

Opgaven, afsnit 3 af 9

Metode

Opgaven bruger to metoder, fordi den bruger to fag, og de stiller ikke det samme spørgsmål til den samme tekst. Danskfaget spørger, hvad teksten betyder. Historiefaget spørger, hvad teksten kan bruges til at vide noget om.

I dansk læses “Døden” først tekstnært. Jeg undersøger digtets komposition, billedsprog, rim og rytme og digterjegets udvikling gennem de fem strofer, uden at hente forfatterens biografi ind som forklaring. Den fremgangsmåde stammer fra nykritikken, og dens styrke er, at den tvinger mig til at pege på ord i teksten frem for på noget, jeg ved udefra. Bagefter, og først bagefter, inddrager jeg litteraturhistorisk og biografisk viden om digteren og om 1940ernes lyrik. Rækkefølgen er valgt bevidst: hvis jeg begynder med at vide, at Morten Nielsen døde som modstandsmand, kommer jeg til at læse hver eneste linje som en forudanelse om hans egen død, og så har jeg fundet det, jeg selv lagde ind.

I historie bruges almindelig kildekritik. Jeg skelner mellem kilden som levn og som beretning. Som beretning fortæller “Døden” næsten intet, for digtet beretter ikke om nogen begivenhed. Som levn er det derimod en rest af den tid, det blev til i, og det kan vidne om, hvordan en ung mand i 1943 forholdt sig til udsigten til at dø. Jeg noterer også kildens ophavssituation: digtet udkom på et almindeligt dansk forlag, Athenæum, i 1943, altså som en helt lovligt trykt bog og ikke som et illegalt tryk. [2] Det er ikke ligegyldigt, for det siger noget om, hvad man kunne skrive offentligt, og hvad man ikke kunne.

Materialet er afgrænset. Til den historiske del bruger jeg opslagsværker fra danmarkshistorien og lex.dk, som er skrevet af universitetsansatte fagfolk. Til den litterære del bruger jeg digtets tekst samt to biografiske opslag. Jeg har fravalgt erindringer fra modstandsfolk, fordi opgaven ellers ville skulle kildekritisere en helt ny type materiale, og det er der ikke plads til inden for de 6 til 8 sider, opgaveformuleringen giver.

Vores kommentar

Hvorfor metodeafsnittet ser sådan ud

Metodeafsnittet er ikke en remse af metodenavne. Det siger, hvad jeg gør, i hvilken rækkefølge, og hvorfor rækkefølgen betyder noget. Sætningen om, at biografien først må ind bagefter, er hele afsnittets pointe.

Levn og beretning står forklaret med et eksempel fra netop denne kilde, ikke som en generel definition. En bedømmer kan se forskel på en elev, der har forstået begrebet, og en, der har afskrevet det fra en oversigt: den første bruger det på sit eget materiale i samme sætning.

Afgrænsningen er skrevet ind som et valg med en grund. Det er langt stærkere end at lade være med at nævne, at man har fravalgt noget, for til den mundtlige evaluering er “hvorfor brugte du ikke erindringer?” et af de mest sandsynlige spørgsmål. Bemærk også, at sidetallet her er det samme som på forsiden. Første udkast skrev “seks sider” her og “6 til 8” på forsiden, og den slags selvmodsigelse ser en censor med det samme.

Læg mærke til, at metodeafsnittet fylder cirka en side. Fylder det to, er det på bekostning af analysen, og det er analysen, der afgør, om opgaven virker.

Opgaven, afsnit 4 af 9

Redegørelse: samarbejdspolitikken og bruddet i august 1943

Tyske styrker besatte Danmark tidligt om morgenen den 9. april 1940. Den danske modstand blev kort, og regeringen og kong Christian 10. beordrede kamphandlingerne indstillet efter få timer. Samme morgen accepterede regeringen et tysk memorandum, hvor Tyskland lovede ikke at antaste Danmarks territoriale integritet eller politiske uafhængighed, mens den danske regering forpligtede sig til at ordne landets forhold under hensyn til besættelsen. [4]

Dermed var grundlaget lagt for det, der kaldes forhandlings- og samarbejdspolitikken. Fire partier, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre, bar de skiftende regeringer gennem besættelsen. Hensigten var at holde landet uden for krigens ødelæggelser og bevare dansk selvstyre, og prisen var en række indrømmelser, blandt andet Danmarks tilslutning til Antikominternpagten i november 1941. Ordningen adskilte Danmark fra de fleste andre besatte lande i Europa, hvor tyskerne indsatte deres eget styre direkte. [5]

I sommeren 1943 kom politikken under pres. Tyskland led alvorlige nederlag på østfronten og i Middelhavet, og Hitlers allierede Mussolini blev afsat på et møde i det fascistiske storråd natten til den 25. juli 1943 og derefter arresteret på kong Victor Emanuel 3.s foranledning. [6] I Danmark bredte strejker og uro sig. Den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best blev kaldt hjem til en irettesættelse og vendte tilbage til København med et ultimatum den 28. august 1943: regeringen skulle erklære undtagelsestilstand, forbyde strejker og forsamlinger, indføre spærretid og hurtigtarbejdende standretter samt dødsstraf for sabotage. Partierne bag samlingsregeringen afviste kravene, og svaret til tyskerne blev et nej. [3]

Om morgenen den 29. august 1943 afvæbnede tyske styrker det danske militær. Kampene kostede 23 danske og 5 tyske soldater livet. Regering, rigsdag og konge ophørte med at fungere, og der blev indført militær undtagelsestilstand, som blev ophævet efter seks uger. Regeringen genoptog ikke sit arbejde. I stedet førte departementscheferne statsadministrationen videre uden politisk ledelse. [3] Bruddet fik hurtige følger. Danmarks Frihedsråd blev dannet den 16. september 1943 af repræsentanter for blandt andre Frit Danmark, Ringen, Dansk Samling og DKP. [7]

Natten mellem den 1. og 2. oktober 1943 satte besættelsesmagten en aktion i gang mod de danske jøder. I løbet af oktober lykkedes det over 7.000 mennesker at flygte over Øresund til Sverige, mens knap 500 blev pågrebet og deporteret til Theresienstadt, hvor 52 omkom. [8] Det sidste tal står forskelligt i opslagsværkerne: danmarkshistorien.dk skriver knap 500, lex.dk skriver 481 i artiklen om jødeaktionen og 472 i artiklen om Theresienstadt. [8] [9] [10] Jeg skriver derfor knap 500 og gør opmærksom på uenigheden i stedet for at vælge ét af tallene og lade som om, det er entydigt.

Modstanden voksede også i tal. Under hele besættelsen blev der gennemført 2.801 industrisabotager og 1.526 jernbanesabotager, men i kalenderårene 1940 til 1942 var tallene blot 73 og 2. Sabotagen hørte altså først og fremmest den sidste del af besættelsen til. [11] Det samme gælder den illegale presse. Ved befrielsen fandtes over 200 selvstændige illegale blade, og Frit Danmark udkom mod slutningen i oplag på op mod 150.000 eksemplarer, mens oplagene i begyndelsen typisk havde været et par hundrede. [12]

Vores kommentar

Hvorfor redegørelsen ser sådan ud

Redegørelsen fylder seks korte afsnit. Analysen fylder fem lange. Tæl efter i din egen opgave. Den hyppigste fejl i en DHO er en redegørelse på fire sider og en analyse på halvanden, og den fejl kan du selv se, før du afleverer.

Hvert tal har en note. 23 og 5 faldne, over 7.000 og knap 500, 2.801 og 1.526, over 200 og 150.000. Et tal uden note er i en DHO det samme som et tal, du har fundet på, og det er præcis den vane, opgaven skal træne dig ud af.

Læg mærke til afsnittet om de deporterede. Tre opslagsværker giver tre tal for det samme. Første udkast skrev bare “cirka 500” uden at nævne det. Når kilderne er uenige, er det stærkeste træk at skrive uenigheden frem og sige, hvad du selv gør. Det er kildekritik i praksis, og det er det, historiefaget gerne vil se.

Sammenligningen mellem 75 sabotager i de tre første år og 4.327 i alt gør arbejdet for læseren. Et tal alene siger ingenting, to tal ved siden af hinanden siger noget. Det er den billigste måde at hæve niveauet i en redegørelse på.

Bemærk, at redegørelsen slutter dér, hvor digtet skal hentes ind: ved den illegale presse og modstandens vækst. En redegørelse, der ikke peger frem mod analysen, er bare et referat af en lærebog. Bedømmeren spørger: hvorfor skulle jeg vide alt det her?

Opgaven, afsnit 5 af 9

Analyse og fortolkning af “Døden”

Digtet består af fem strofer. Læser man de indrykkede halvlinjer som fortsættelser af linjen ovenover, har hver strofe fire verselinjer, mens trykbilledet viser fem eller seks linjer pr. strofe. Rimene er der, men de er sparsomme og uregelmæssige, blandt andet “Bund” og “Mund”, “Træer” og “nær”, “Flok” og “nok”. Rytmen er fri og følger talesproget, og indrykningerne sænker tempoet netop dér, hvor sætningen alligevel bliver ved. Formen er altså hverken helt bunden eller helt opløst, og den efterligner en stemme, der tænker sig frem, mens den taler.

Kompositionen bygger på et tidsskift. De to første strofer står i datid og handler om et barns møde med døden: “Døden, den har jeg truffet da jeg var Dreng.” Døden er her ikke et syn, men et fravær, “kun som en Stilhed hos nogen som jeg holdt af”. Strofe to fortsætter med en række benægtelser, “Aldrig som Kulde ved en fremmed Ting”, og digterjeget definerer altså først døden ved det, den ikke var. Kun i én linje bliver oplevelsen kropslig, i billedet af at holde “en fremmeds kolde Haand i min Haand”, og faldet “i en rumløs Kulde” viser, at barnet ikke havde nogen ramme at forstå oplevelsen i.

Med tredje strofes første ord vender digtet: “Nu kender jeg den igen, her og allevegne.” Nutiden overtager, og døden flytter ud i landskabet. Den staar i “det tavse Lys over Skovenes Bund”, den gaar “som en svimlende Fjernhed i Sommerhimlen”, og den ligger “som Klager over den sovendes Mund”. Billederne er hentet fra en dansk sommer, ikke fra en slagmark, og det er en pointe: døden er ikke kommet ind i digterjegets verden som noget fremmed, den er blevet en egenskab ved alt det velkendte. Modsætningen mellem lys og tavshed og mellem sommerhimmel og svimmelhed gør, at det smukke og det truende ikke kan skilles ad.

Fjerde strofe rummer digtets vigtigste sætning. Døden venter “for altid lidt ved Siden af Tingen”, og så hedder det, at den gør det “mere rigt med de nye Sekunder og mere ondt”. De to ord står i samme åndedrag, og de modsiger ikke hinanden. Bevidstheden om, at tiden kan slutte når som helst, gør hvert sekund værdifuldt og smertefuldt på én gang. Det er ikke dødslængsel, og det er ikke frygt. Det er en intensiveret opmærksomhed på livet, og litteraturhistorisk er netop det blevet fremhævet som kendetegnende for Morten Nielsens digtning, hvor fortroligheden med døden skaber en stærk opmærksomhed på livet her og nu. [13]

Femte strofe lander fortolkningen. Døden bliver aldrig tiltalt. Der står hverken “du” eller “dig” et eneste sted i digtet, og døden omtales i alle fem strofer som “den”. Til gengæld bliver de to til et “vi”: “Men vi fører ingen Samtaler med hinanden”, og “Vi ved det kun begge to, at den anden er der”. Jeget og døden er altså blevet ligeværdige medvidende uden at være på talefod. Slutlinjen, “Mere er ikke nødvendigt. Vi mødes nok”, er skrevet i hverdagssprog og i underdrivelse. Der er ingen trøst, ingen Gud og ingen heltedød. Der er en aftale, som begge parter kender, og som ingen af dem behøver at nævne. Fortolkningen bliver dermed, at digtet ikke handler om at dø, men om at leve med vished om døden, og at denne vished både forstørrer og forgifter øjeblikket. Samlingens titel, Krigere uden Vaaben, peger i samme retning: det er ikke kampen, digtet handler om, det er den tilstand at være ung og udsat i en tid, hvor døden er blevet almindelig.

Vores kommentar

Hvorfor analysen ser sådan ud

Analysen fylder fem lange afsnit. Det er den vægtning, DHO belønner. Redegørelsen skal gøre analysen mulig, ikke omvendt.

Hvert eneste analytiske udsagn er bundet til ord fra digtet. Der står ikke “digtet er dystert”, der står, hvilke linjer der gør hvad. Prøv testen: streg alle citater ud af dit eget analyseafsnit. Hvis påstandene stadig kan stå, er de for løse.

Se på sidste afsnit. Første udkast skrev, at døden var “blevet et du”. Det er den ikke. Der findes ikke ét “du” i digtet, og det kan man tjekke på tredive sekunder ved at søge i teksten. Det er lige præcis den fejl, metodeafsnittet lover at undgå: at lægge noget ind i teksten og bagefter finde det. Tjek dine pronominer, før du bygger en fortolkning på dem.

Afsnittene følger digtets egen bevægelse fra datid til nutid til slutning, og hvert afsnit tilføjer ét nyt niveau: form, komposition, billedsprog, pointe, fortolkning. Analysér aldrig strofe for strofe uden at der sker en udvikling i din egen tekst, for så bliver det til referat.

Den litteraturhistoriske oplysning kommer først i fjerde afsnit og med note. Den bekræfter en læsning, jeg allerede har vist i teksten. En bedømmer opdager med det samme, hvis det er omvendt, altså hvis en påstand fra et opslagsværk bliver hældt ud over digtet og kaldt en analyse.

Opgaven, afsnit 6 af 9

Diskussion: hvad kan digtet bruges til som historisk kilde?

Spørger man som historiker, hvad “Døden” kan fortælle om Danmark i 1943, er det første svar nedslående. Digtet beretter ikke om noget. Det nævner ikke besættelsen, ikke regeringen, ikke den 29. august, ikke en eneste tysk soldat. Som beretning om begivenheder har det ingen værdi, og hvis en opgave forsøger at bruge det sådan, går den galt: man kan ikke slutte fra et digt om en drengs oplevelse af stilhed til noget som helst om samarbejdspolitikkens sammenbrud.

Som levn er sagen en anden. Digtet er en rest af den tid, det blev skrevet i, og det vidner om en holdning, ikke om en hændelse. Det viser, at det i 1943 var muligt at udgive en digtsamling med titlen Krigere uden Vaaben på et almindeligt forlag, og at en meget ung forfatter kunne skrive om døden som en daglig ledsager uden at skulle forklare hvorfor. Læserne forstod ham. Sammenholder man det med, at antallet af sabotager og illegale blade først eksploderede efter august 1943, [11] [12] tegner der sig et billede af en tid, hvor det farlige var ved at blive almindeligt, men endnu ikke måtte siges direkte på tryk.

Diskussionen bliver dog hurtigt til et spørgsmål om, hvem der har fortalt historien bagefter. Uenigheden kan aflæses i selve ordvalget. danmarkshistorien.dk gør opmærksom på, at “forhandlingspolitik” brugt alene typisk dækker et forstående syn på den danske linje, mens “samarbejdspolitik” ofte bruges til at lægge politisk eller moralsk afstand, og at nogle forskere bruger ordet “kollaboration” uden at ville fordømme, mens andre mener, at netop det ord ikke kan renses for fordømmelse. [5] Striden om ordene er striden om sagen. Hans Kirchhoff kaldte sin disputats fra 1979 Augustoprøret 1943. Samarbejdspolitikkens fald og vendte tilbage til emnet i At handle med ondskaben fra 2015, mens Bo Lidegaard i Landsmænd fra 2013 skrev de danske jøders flugt i oktober 1943 frem med udgangspunkt i blandt andet de berørtes dagbøger. [14] [15] Uenigheden handler ikke om, hvad der skete den 28. og 29. august, den handler om, hvad man skal mene om det. Et digt som “Døden” kan ikke afgøre den strid, men det kan minde om, at spørgsmålet så anderledes ud for en 21-årig i 1943, end det gør for en historiker med hele forløbet i hånden.

Netop dér ligger forskellen på de to fag. Danskfaget spurgte, hvad digtet betyder, og svarede med en fortolkning, der skal kunne belægges i teksten selv. Historiefaget spørger, hvad digtet kan bruges til, og svarer med en vurdering af kildens type, ophav og rækkevidde. De to spørgsmål kan lægges oven på hinanden, men de kan ikke erstatte hinanden. En danskfaglig fortolkning bliver ikke sandere af, at den passer med historien, og en historisk slutning bliver ikke stærkere af, at den bygger på et smukt digt.

Vores kommentar

Hvorfor diskussionen ser sådan ud

Diskussionen begynder med det svage svar, ikke med det stærke. At skrive “som beretning har digtet ingen værdi” er ikke en indrømmelse, det er faglighed, og det er det sted i opgaven, hvor en bedømmer oftest ser forskel på 4 og 10.

Levn og beretning bliver brugt, ikke bare nævnt. Begreberne blev introduceret i metodeafsnittet og betaler sig tilbage her. Har du et metodebegreb, der aldrig kommer i arbejde igen, så skær det væk.

Historikerafsnittet er skrevet om, og det er værd at se hvorfor. Første udkast påstod, at Kirchhoff “forholdt sig kritisk til forsøg på at rehabilitere samarbejdspolitikken”, og henviste til leksikonartiklen om ham. Den artikel nævner hans bøger og hans karriere, ikke hans standpunkt. Skriv aldrig en forskers holdning ud fra en kilde, der kun lister hans værker. Nu bygger afsnittet i stedet på et sted, hvor uenigheden faktisk kan dokumenteres: ordene forhandlingspolitik, samarbejdspolitik og kollaboration.

Sidste afsnit besvarer opgaveformuleringens sætning om metodeforskel direkte. Det er også præcis det spørgsmål, du får til den mundtlige evaluering, så skriv svaret ned, mens du har tid til at tænke over det.

Opgaven, afsnit 7 af 9

Konklusion

Samarbejdspolitikken var fra den 9. april 1940 den danske stats forsøg på at bevare selvstyre og undgå krigens ødelæggelser ved at forhandle med besættelsesmagten. Den brød sammen den 29. august 1943, da regeringen afviste det tyske ultimatum fra dagen før, hæren blev afvæbnet i kampe, der kostede 23 danske og 5 tyske soldater livet, og landet kom under militær undtagelsestilstand med departementschefstyre som følge.

Morten Nielsens digt “Døden” fra samme år handler ikke om de begivenheder. Det følger et jeg fra barndommens stille møde med døden til en voksen tilstand, hvor døden er til stede overalt og altid, uden samtale og uden trøst. Digtets fortolkning ligger i fjerde strofes paradoks: bevidstheden om døden gør øjeblikkene både rigere og ondere. Femte strofe binder de to sammen i et “vi”, der aldrig taler sammen. Det er en tekst om at leve med en trussel, ikke om at kæmpe mod en fjende.

Som historisk kilde er digtet derfor ubrugeligt som beretning og brugbart som levn. Det kan ikke fortælle, hvad der skete i august 1943, men det kan vise, hvordan tanken om en tidlig død kunne se ud indefra for en ung mand i det år, og at den tanke kunne trykkes lovligt og forstås af samtidens læsere. Forskellen på de to fag er dermed ikke, at de er uenige om digtet. Det er, at dansk søger tekstens betydning, mens historie søger tekstens brugbarhed, og en DHO bliver først en helhed, når begge spørgsmål er stillet til det samme materiale.

Vores kommentar

Hvorfor konklusionen ser sådan ud

Konklusionen har tre afsnit, ét til hvert spørgsmål i opgaveformuleringen, i samme rækkefølge. Læg opgaveformuleringen ved siden af din konklusion og tjek, at der er et svar til hvert punkt.

Der er ingen nye oplysninger, ingen nye citater og ingen noter. Alt, der står her, er allerede belagt tidligere i opgaven. En konklusion, der introducerer en ny kilde, afslører, at analysen ikke var færdig.

Tjek, at konklusionen siger det samme som analysen. Da påstanden om et “du” i femte strofe blev rettet inde i analysen, skulle sætningen om femte strofe her rettes med. Et tal eller en pointe, der kun rettes ét sted, bliver til en selvmodsigelse, og den finder censor.

Der står ikke “som vi har set” eller “afslutningsvis kan det konkluderes”. Konklusionen konkluderer bare. De indledende høflighedsfraser koster plads og giver intet.

Opgaven, afsnit 8 af 9

Noter og litteraturliste

Noterne er fodnoter og står nederst på siden med løbende nummerering gennem hele opgaven, i den rækkefølge de optræder i teksten. Note 1: biografiskleksikon.lex.dk, opslaget Morten Nielsen. Note 2: Morten Nielsen, Krigere uden Vaaben, s. 33 til 34. Note 3: danmarkshistorien.lex.dk, Augustoprøret 29. august 1943. Note 4: danmarkshistorien.lex.dk, Besættelsen, 9. april 1940. Note 5: danmarkshistorien.lex.dk, Forhandlings- og samarbejdspolitikken under besættelsen, 1940 til 1945. Note 6: lex.dk, Benito Mussolini. Note 7: lex.dk, Danmarks Frihedsråd. Note 8: danmarkshistorien.lex.dk, Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943. Note 9: lex.dk, Jødeaktionen. Note 10: lex.dk, Theresienstadt. Note 11: danmarkshistorien.lex.dk, Sabotage, 1940 til 1945. Note 12: lex.dk, Illegale blade 1940 til 1945. Note 13: dansklitteraturshistorie.lex.dk, Øjeblikkets digter. Note 14: lex.dk, Hans Kirchhoff. Note 15: lex.dk, Bo Lidegaard.

Primærkilde. Nielsen, Morten: “Døden”, i: Krigere uden Vaaben, Athenæum, København 1943, s. 33 til 34. Digtets tekst er læst i den digitale gengivelse på kalliope.org, som angiver netop denne udgave som forlæg.

Opslagsværker. Augustoprøret 29. august 1943, danmarkshistorien.lex.dk. Besættelsen, 9. april 1940, danmarkshistorien.lex.dk. Forhandlings- og samarbejdspolitikken under besættelsen, 1940 til 1945, danmarkshistorien.lex.dk. Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943, danmarkshistorien.lex.dk. Sabotage, 1940 til 1945, danmarkshistorien.lex.dk. Benito Mussolini, lex.dk. Danmarks Frihedsråd, lex.dk. Jødeaktionen, lex.dk. Theresienstadt, lex.dk. Illegale blade 1940 til 1945, lex.dk. Hans Kirchhoff, lex.dk. Bo Lidegaard, lex.dk. Morten Nielsen, biografiskleksikon.lex.dk. Øjeblikkets digter, dansklitteraturshistorie.lex.dk. Alle opslag er læst i august 2026, og datoen står i hver enkelt fodnote.

Værker, der er omtalt, men ikke læst. Kirchhoff, Hans: Augustoprøret 1943. Samarbejdspolitikkens fald, 1 til 3, 1979, og At handle med ondskaben, 2015. Lidegaard, Bo: Landsmænd. De danske jøders flugt i oktober 1943, 2013. Ingen af de tre bøger er læst. De er kendt gennem leksikonopslagene om Hans Kirchhoff og Bo Lidegaard, og noterne 14 og 15 henviser derfor til de opslag, ikke til bøgerne.

Vores kommentar

Hvorfor litteraturlisten ser sådan ud

Listen er delt i primærkilde, opslagsværker og omtalte værker. Din primærkilde skal stå for sig selv, for det er den, hele analysen hviler på, og en bedømmer skal kunne se med det samme, hvilken udgave du har læst.

Note og liste skal sige det samme. Første udkast havde Landsmænd som en almindelig bognote, mens listen bagerst sagde, at bogen ikke var læst. Den slags modsigelse er nem at opdage og dyr at få opdaget. Nu henviser noten til det leksikonopslag, oplysningen faktisk kommer fra, og så passer de to steder sammen.

At skrive “ikke læst” er ikke en svaghed, det er korrekt kildeangivelse. At lade en bog stå på listen, som om du har læst den, er den fejl, der koster mest, hvis den bliver opdaget til den mundtlige evaluering.

Noterne er nummereret fortløbende i den rækkefølge, de optræder i teksten. Flytter du et afsnit, skal numrene følge med. Et digt citeret uden sidetal og et tal uden note er de to hyppigste anmærkninger i evalueringen.

Opgaven, afsnit 9 af 9

Den mundtlige evaluering

Den mundtlige evaluering er obligatorisk, og den giver ingen karakter på beviset. Hvor lang den er, står ikke i bekendtgørelsen, det bestemmer skolen, så spørg din vejleder frem for at regne med et tal, du har hørt fra en kammerat. Den foregår med vejlederne fra dansk og historie og følger som regel tre spor: din konklusion, dit materialevalg og forskellen på de to fags metoder.

Til denne opgave ville forberedelsen se sådan ud. Konklusionen sammenfattes på halvandet minut med tre led: hvad samarbejdspolitikken var og hvornår den brød sammen, hvad digtet handler om, og hvad digtet kan og ikke kan bruges til. Materialevalget forsvares med to sætninger: opslagsværkerne er valgt, fordi de er skrevet af fagfolk og kan efterprøves, og erindringer er fravalgt, fordi de ville kræve en kildekritik, der ikke var plads til. Metodeforskellen forklares med det ene eksempel fra opgaven: dansk spørger, hvad “Vi mødes nok” betyder, historie spørger, hvad det kan bruges til at vide.

De spørgsmål, der er mest sandsynlige, er værd at skrive ned på forhånd. Hvorfor valgte du netop dette digt? Hvad ville have været en anden mulig fortolkning af fjerde strofe? Hvad er den største svaghed ved dine kilder? Hvorfor skriver dine opslagsværker tre forskellige tal for de deporterede? Kunne du have brugt et illegalt blad i stedet, og hvad ville det have ændret? Et forberedt svar på de sidste to spørgsmål er værd mere end en ekstra side i opgaven.

Vores kommentar

Hvorfor evalueringsafsnittet står her

Det står i modelbesvarelsen, fordi den mundtlige del hører med til DHO. Opgaven er ikke afleveret, når filen er uploadet.

Læg mærke til, at der ikke står, hvor længe evalueringen varer. Første udkast skrev “typisk et kvarters tid”. Det kan ikke slås op i bekendtgørelsen, og skolerne gør det forskelligt. Skriv ikke et tal, du ikke kan pege på en kilde til, heller ikke om praktiske forhold.

Alle tre spor kan forberedes direkte ud af opgavens egne afsnit: konklusionen, metodeafsnittet og diskussionens sidste afsnit. Har du skrevet dem ordentligt, har du allerede forberedt dig.

Spørgsmålet om den største svaghed ved dine kilder kommer næsten altid. Svaret må ikke være “ingen”. Her ville et godt svar være, at opslagsværker er andenhåndsfremstillinger, at de tre tal for de deporterede viser, at også fagfolk skriver forskelligt, og at digtet kun repræsenterer én ung, veluddannet københavners syn.

Ingen karakter betyder ikke ingen konsekvens. Det, du får at vide her, er det, du skal have rettet, inden SRO og SRP, og det er billigere at få det at vide nu end i 3.g.

Sådan er fakta i opgaven kontrolleret

Hvert årstal, hver titel og hvert tal i modelbesvarelsen er slået op, før det blev skrevet. Det er den samme regel, du selv skal følge: skriv aldrig et tal, du ikke har set i en kilde.

Kilder

Kilder

Om forfatteren

Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.

Næste skridt

Alle reglerne for opgaven, fra fagvalg til aflevering, står samlet i guiden.

Læs guiden til DHO, dansk-historieopgaven i slutningen af 1.g på stx