Eksamen i historie
Hvad der sker i lokalet, hvor lang tid du har, hvad du må have med, og hvad du bliver bedømt på. Alt sammen hentet i fagets egen læreplan.
Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie
7
prøveformer
A, B
niveauer
hf, hhx, htx m.fl.
uddannelser
På denne side
- Historie A, A, stx
- Historie B i kultur- og samfundsfaggruppen, B, hf
- Intern flerfaglig prøve i kultur- og samfundsfaggruppen, B, hf
- Historie B, B, hf-enkeltfag
- Historie B til A, A, hf
- Hvad du bliver bedømt på
- Sådan forbereder du dig i netop dette fag
- De fejl, der oftest koster point
- Den sidste uge
- Spørgsmål og svar
- Se også
- Kilder
Prøveform 1 af 5
Historie A, A, stx
- Sådan foregår det. Mundtlig prøve. Du trækker et ukendt materialesæt på tre til fem normalsider à 2400 enheder. Overskriften er titlen på et af dine egne forløb, så temaet er kendt, men materialet er nyt. Der følger ingen spørgsmål med. I forberedelsen opstiller og besvarer du selv to til tre problemstillinger ud fra materialet og relevant stof fra undervisningen. Eksaminationen begynder med dit oplæg på ca. 7 til 10 minutter og fortsætter som en samtale med eksaminator. Materialesættene sendes til censor før prøven.
- Tid. Ca. 90 minutters forberedelse og ca. 30 minutters eksamination.
- Hjælpemidler. Alt materiale i fysisk form eller lokalt gemt på din egen computer, altså noter, bøger, forløbsoversigter og undervisningsbeskrivelsen. Reglen gælder også inde i prøvelokalet, og skolen må ikke stramme den lokalt. Digitale værktøjer og programmer, herunder generativ kunstig intelligens, er derimod ikke tilladt, medmindre der står andet i læreplanen eller hjælpemiddeloversigten, og det gør der ikke for historie. Læse- og skriveværktøjer må kun bruges, hvis du er testet ordblind og har fået tildelt særlige prøvevilkår. Internettet må kun bruges til at nå frem til tilladte hjælpemidler.
- I læreplanen står der. Læreplanen, punkt 4.2: “Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt materialesæt med et omfang på tre til fem normalsider à 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum).” og “Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 90 minutters forberedelsestid.”
Prøveform 2 af 5
Historie B i kultur- og samfundsfaggruppen, B, hf
- Sådan foregår det. Mundtlig prøve, hvis historie bliver udtrukket som det ene af de tre KS-fag. Du trækker en opgave med ukendte spørgsmål og et ukendt bilagsmateriale på halvanden til to normalsider à 2400 enheder. Opgaven hører til et af de gennemførte forløb, og her er der altså spørgsmål med, som dækker fagets taksonomiske niveauer. Eksaminationen begynder med din præsentation og fortsætter som en samtale. Der skal indgå opgaver fra mindst fire forløb, heraf mindst to flerfaglige og mindst et enkeltfagligt.
- Tid. Ca. 60 minutters forberedelse og ca. 30 minutters eksamination.
- Hjælpemidler. Alt materiale i fysisk form eller lokalt gemt på din egen computer. Digitale værktøjer og programmer, herunder generativ kunstig intelligens, er ikke tilladt.
- I læreplanen står der. Læreplanen for kultur- og samfundsfaggruppen, punkt 4.2.2: “Opgaverne skal bestå af et tema med problemorienterede spørgsmål, der dækker de taksonomiske niveauer i faget, og et bilagsmateriale på 1½ til to normalsider a 2400 enheder” og “Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid.”
Prøveform 3 af 5
Intern flerfaglig prøve i kultur- og samfundsfaggruppen, B, hf
- Sådan foregår det. Intern flerfaglig, individuel mundtlig prøve, som alle skal op i, uanset hvilket KS-fag der senere udtrækkes. Du trækker en opgave med ukendte bilag på seks til otte normalsider à 2400 enheder med tekst, statistik og billeder, og skriver derefter et produkt på to til fire sider med titel, flerfaglig problemformulering, oversigt over problemstillinger, en behandling af dem og en samlet konklusion. Du må arbejde sammen i grupper på højst tre. Du får vejledning undervejs, og produktet afleveres mindst tre dage før prøven.
- Tid. Mindst 15 timer fordelt over mindst en uge til det skriftlige produkt. Eksaminationen er ca. 30 minutter pr. elev og begynder med din præsentation på ca. seks til otte minutter.
- Hjælpemidler. Alt materiale i fysisk form eller lokalt gemt på din egen computer. Digitale værktøjer og programmer, herunder generativ kunstig intelligens, er ikke tilladt til selve prøven.
- I læreplanen står der. Læreplanen for kultur- og samfundsfaggruppen, punkt 4.2.1: “Det skriftlige produkt udarbejdes i mindst 15 timer fordelt over mindst en uge, efter at undervisningstiden i faggruppen er afsluttet.” og “Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. elev.”
Prøveform 4 af 5
Historie B, B, hf-enkeltfag
- Sådan foregår det. Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt materialesæt på tre til fire normalsider à 2400 enheder. Temaet er kendt, fordi overskriften er titlen på et af dine forløb, men materialet er nyt, og der følger ingen spørgsmål med. I forberedelsen opstiller og besvarer du selv to til tre problemstillinger. Eksaminationen indledes med dit oplæg på ca. 7 til 10 minutter. Materialesættene dækker mindst fem af de gennemførte forløb, og du har typisk haft mindst seks.
- Tid. Ca. 90 minutters forberedelse og ca. 30 minutters eksamination.
- Hjælpemidler. Alt materiale i fysisk form eller lokalt gemt på din egen computer. Digitale værktøjer og programmer, herunder generativ kunstig intelligens, er ikke tilladt. Internettet må kun bruges til at nå frem til tilladte hjælpemidler.
- I læreplanen står der. Læreplanen, punkt 4.2: “Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt materialesæt med et omfang på tre til fire normalsider à 2400 enheder” og “Materialesættene, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de relevante faglige mål og mindst 5 af de gennemførte forløb.”
Prøveform 5 af 5
Historie B til A, A, hf
- Sådan foregår det. Mundtlig prøve for kursister, der løfter historie fra B til A. Ukendt materialesæt på tre til fem normalsider à 2400 enheder. Temaet er kendt, materialet er nyt, og der følger ingen spørgsmål med. Du opstiller og besvarer selv to til tre problemstillinger i forberedelsen. Eksaminationen indledes med dit oplæg på ca. 7 til 10 minutter. Materialesættene skal dække mindst tre af de gennemførte forløb.
- Tid. Ca. 90 minutters forberedelse og ca. 30 minutters eksamination.
- Hjælpemidler. Alt materiale i fysisk form eller lokalt gemt på din egen computer. Digitale værktøjer og programmer, herunder generativ kunstig intelligens, er ikke tilladt.
- I læreplanen står der. Læreplanen, punkt 4.2: “Materialesættene, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen i al væsentlighed dække de faglige mål og mindst tre af de gennemførte forløb.” og “Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 90 minutters forberedelsestid.”
Bedømmelse
Hvad du bliver bedømt på
Du får én karakter ud fra en helhedsvurdering, og der bedømmes udelukkende på, i hvilken grad du opfylder de faglige mål i læreplanens punkt 2.1. Det er ikke muligt at ramme alle mål i én prøve, og vejledningen skriver da også, at det normalt ikke vil kunne lade sig gøre, men at man tilstræber at åbne for et betydeligt antal af dem. Læreplanens punkt 4.3 siger: “Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Der gives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering.” Indgår faget i fagligt samspil med andre fag, lægges der desuden vægt på, at du kan behandle problemstillinger i samspil med andre fag og demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Vejledningen fra 2025 gør bedømmelsen konkret med tre karakterbeskrivelser. Til 12 skal de historiske problemstillinger være præcise og præsenteres velstruktureret og udtømmende, analysen skal være særdeles velargumenteret med en nuanceret og kritisk inddragelse af bilagsmaterialet, du skal vise kronologisk sammenhængsforståelse, sætte problemstillingerne i kontekst i forhold til forløbets tema og andre relevante historiske problemstillinger, indgå i en uddybende diskussion af forholdet mellem fortid, nutid og fremtid, og demonstrere fremragende anvendelse af og refleksion over fagets teorier og metoder. Til 7 er det samme til stede, men kun delvist: analysen er delvist velargumenteret, den kronologiske sammenhængsforståelse er delvis, og anvendelsen af teori og metode er begrænset. Til 02 mangler problemstillingerne relevans i forhold til bilagsmaterialet, de præsenteres usammenhængende og besvares kun delvist, behandlingen af bilagene er usikker og mangelfuld, og teori og metode inddrages kun i minimalt omfang. Med andre ord flytter karakteren sig især på tre ting: hvor præcise og materialenære dine problemstillinger er, hvor kritisk og argumenteret du bruger bilagene, og hvor sikkert du sætter det hele i kronologisk og nutidig sammenhæng.
Forberedelse
Sådan forbereder du dig i netop dette fag
Træn at opstille og besvare to til tre problemstillinger på tid, mindst fem gange inden prøven. Sæt et ur på 90 minutter, tag et forløb, find selv fire til fem ukendte kilder og arbejd som til prøven.
Der følger ingen spørgsmål med materialesættet på stx, hf-enkeltfag, hf B til A og hhx. Vejledningen fra 2025 skriver, at præstationen i høj grad afhænger af problemstillingernes kvalitet og relevans, og at eleverne derfor bør trænes i det som en integreret del af undervisningen.
Lav et forløbskort over alle dine forløb. Én side pr. forløb med titel, periode, geografi, fem til ti årstal, de vigtigste aktører, tre faglige begreber og to pointer. Læg det i mappen eller lokalt på computeren.
Materialesættets overskrift er titlen på et af dine egne forløb, så du ved fra første sekund, hvilket forløb du skal hente kontekst fra. Vejledningen præciserer, at “relevant materiale fra undervisningen” først og fremmest betyder kontekstuel viden, faglige begreber og pointer fra forløbene. På stx har du otte til 15 forløb, på hf-enkeltfag mindst seks.
Øv det funktionelle kildebegreb i stedet for en kildekritisk tjekliste. Stil altid spørgsmålet: hvad kan netop denne kilde bruges til at belyse i min problemstilling, og hvor rækker den ikke.
Vejledningen kalder det funktionelle kildebegreb omdrejningspunktet i faget og skriver, at det ikke er materialets indhold, men de spørgsmål og problemstillinger, vi vælger at undersøge materialet ud fra, der bestemmer svaret. Den anbefaler direkte, at eleverne bevæger sig væk fra en skematisk refererende gennemgang.
Træn på blandede materialetyper og genrer, ikke kun brødtekst. Satiretegning, statistik, lovtekst, brev, plakat, filmklip, opslag på sociale medier, museumsudstilling, spillefilm, tegneserie.
Læreplanen kræver, at hvert materialesæt i videst muligt omfang indeholder forskelligartet materiale, og vejledningen udfolder både materialetyper og genrer. Du kan altså ikke regne med, at sættet kun består af tekster.
Lær et fast begrebsapparat om historiebrug udenad og hav to eksempler klar til hvert. Fx Klas-Göran Karlssons videnskabelige, eksistentielle, moralske, politisk-ideologiske, kommercielle historiebrug og ikke-brug.
Historiebrug og formidling står som selvstændigt kernestof, og det faglige mål om en metodisk-kritisk tilgang nævner udtrykkeligt “eksempler på brug af historie”. Vejledningen henviser til både Karlsson og Bernard Eric Jensen som brugbare skel.
Byg en kronologisk rygrad på tværs af forløbene: en tidslinje fra tidligste til seneste forløb med brud, kontinuitet og periodiseringer skrevet ind.
Karakterbeskrivelsen for 12 i vejledningen kræver, at du viser “kronologisk sammenhængsforståelse”. På stx afsluttes 3.g netop med et kronologiforløb, hvor stoffet fra alle tre år indplaceres kronologisk med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper.
Skriv en fast disposition til de første 7 til 10 minutter og øv den højt med et ur: problemstillinger, metode, analyse med konkrete belæg fra bilagene, konklusion, kobling til nutiden. Slut hvert af de tre punkter med en sætning, der svarer.
Læreplanen siger, at eksaminationen indledes med din præsentation på ca. 7 til 10 minutter. Vejledningen præciserer, at oplægget som minimum skal indeholde problemstillinger, konklusioner og eventuelt anvendte metoder, og at du gerne må bruge et præsentationsprogram eller et mindmap, hvis det ikke stjæler tid fra prøven.
Fælder
De fejl, der oftest koster point
Du refererer bilagene i stedet for at analysere dem
Du refererer bilagene i stedet for at analysere dem. Du går kilde for kilde igennem, fortæller hvad der står, og klassificerer dem skematisk som førstehånds eller andenhånds, samtidig eller senere. Vend rækkefølgen om. Start med problemstillingen, og hent så det frem fra bilagene, der besvarer den. Sig højt for hver kilde, hvad den kan bruges til, og hvor den ikke slår til. Vejledningen advarer netop mod en skematisk refererende og løsrevet gennemgang eller klassifikation og peger på et problemstillingsstyret analytisk arbejde i stedet.
Dine problemstillinger sidder ikke fast i materialet
Dine problemstillinger sidder ikke fast i materialet. De bliver enten rene redegørelsesspørgsmål eller så brede, at bilagene ikke kan svare på dem. Test hver problemstilling, før du går videre i forberedelsen: kan jeg pege på mindst to konkrete steder i bilagene, der er med til at besvare den. Kan du ikke det, skal den skrives om. 02-beskrivelsen i vejledningen lyder præcis sådan: problemstillingerne “mangler relevans i forhold til bilagsmaterialet”.
Du lader et eller to bilag ligge
Du lader et eller to bilag ligge, fordi du ikke nåede dem, og håber, at ingen opdager det. Brug alle bilag, eller fravælg dem aktivt og sig hvorfor: at kilden ligger uden for din problemstilling, eller at den kun kan belyse noget andet. Vejledningen siger direkte, at hvis et eller flere af de trukne materialer ikke anvendes, er det naturligt at bede dig begrunde det valg. Det bliver et spørgsmål, uanset hvad, så det er bedre at være først med svaret.
Du glemmer, at halvdelen af prøven er din egen viden
Du glemmer, at halvdelen af prøven er din egen viden. Du bliver hængende i det udleverede papir og henter ingen årstal, aktører, begreber eller pointer ind fra forløbet. Afsæt de første fem og de sidste ti minutter af forberedelsen til kontekst. Slå forløbet op i dit forløbskort, skriv årstal, aktører og begreber ned, og byg mindst ét af dem ind i hver problemstilling. Læreplanen kræver, at du besvarer problemstillingerne “på baggrund af det trukne materialesæt og relevant materiale fra undervisningen”, og karakterbeskrivelsen for 12 taler om at sætte problemstillingerne i kontekst i forhold til forløbets tema.
Du dropper nutiden
Du dropper nutiden. Analysen slutter i fortiden, og du siger intet om, hvorfor emnet betyder noget i dag, eller hvordan fortiden bliver brugt. Hav en fast slutbevægelse i dit oplæg på 30 til 60 sekunder: hvad denne fortid betyder for nutiden, og hvem der bruger den til hvad. Alle forløb skal ifølge læreplanen enten relateres til eller tage udgangspunkt i din egen samtid, og vejledningen anbefaler, at materialet lægger op til at reflektere over sammenhænge mellem fortid, samtid og fremtid. Karakterbeskrivelsen for 12 kræver en uddybende diskussion af netop det forhold.
Lige før prøven
Den sidste uge
Uge før prøven, seks konkrete opgaver. Dag 1: skriv forløbskortene færdige, én side pr. forløb med titel, periode, geografi, årstal, aktører, tre begreber og to pointer, og print dem eller gem dem lokalt på computeren. Dag 2: lav en samlet tidslinje på tværs af alle forløb med brud og kontinuitet, så du har den kronologiske rygrad, karakterbeskrivelsen for 12 efterspørger. Dag 3: fuld generalprøve. Bed en klassekammerat om at samle fire til fem ukendte kilder til et af jeres forløb, sæt uret på 90 minutter, opstil og besvar to til tre problemstillinger, og hold derefter oplægget på 7 til 10 minutter højt for hinanden. Dag 4: ny generalprøve på et forløb fra en anden periode og et andet sted i verden, og denne gang med mindst ét billede, én statistik og ét stykke populærhistorie, så du har prøvet de skæve materialetyper. Dag 5: repetér begreberne om historiebrug og de historiefaglige metoder, og find to eksempler til hvert fra dine egne forløb. Dag 6: pak. Noter, forløbskort, tidslinje, undervisningsbeskrivelsen og de kilder, du vil kunne perspektivere til, i fysisk form eller lokalt på computeren. Husk, at digitale værktøjer og programmer, herunder generativ kunstig intelligens, ikke må bruges under prøven, så alt skal ligge som filer eller papir og ikke inde i et program. Aftenen før: læs kun tidslinjen og din faste disposition igennem, og lad være med at læse nyt stof.
Spørgsmål og svar
Hænger sammen med
Se også
Om forfatteren
Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.
Næste skridt
Skal du også skrive en stor opgave i faget, står metoderne og de typiske fælder samlet på fagsiden.