Noter til historie

Vælg emne

Find noter efter emne

Fagnoter

Kildebrug: spørg pålidelig om hvad?

En kildes anvendelighed afhænger af spørgsmålet. En politisk tale kan vise, hvad afsenderen ønskede at overbevise om, uden at bevise hvor mange der var enige. Tendens er en egenskab, du undersøger, ikke en grund til automatisk at kassere materialet.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet borgmestertale siger, at hele byen støtter en fabrik. Talen dokumenterer borgmesterens offentlige fremstilling; byens samlede holdning kræver andre kilder.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Skriv først dit spørgsmål. Angiv derefter én slutning, kilden støtter, og én den ikke kan bære alene.

Test dig selv: Kan talen vise borgmesterens udmelding? Prøv også: Kan den alene måle hele byens støtte?

Fagnoter

Levn og beretning: to måder at bruge samme kilde

Som beretning undersøger du kildens udsagn om noget, der skete. Som levn undersøger du den som spor af sin egen ophavssituation. Det er brugen, der skifter, ikke nødvendigvis materialet. Autenticitet og kontekst er relevante i begge tilfælde.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet soldat skriver, at alle i lejren var modige. Som beretning er det en bred påstand om andre; som levn kan formuleringen vise, hvordan soldaten ønskede at fremstille fællesskabet.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Formulér to forskellige spørgsmål til samme sætning. Forklar, hvilken brug der passer til hvert spørgsmål.

Test dig selv: Hvilken brug undersøger selvfremstilling? Prøv også: Er ophavet ligegyldigt ved levnsbrug?

Fagnoter

Aktør og struktur: forklar beslutning og ramme

Aktørforklaringer fremhæver menneskers eller gruppers valg. Strukturforklaringer fremhæver mere varige forhold som institutioner, økonomi og sociale relationer. De kan kombineres: en ramme begrænser muligheder uden nødvendigvis at bestemme ét udfald.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet fabriksejer sænker lønnen under faldende efterspørgsel. Efterspørgslen er en økonomisk ramme; lønnedgangen er et konkret valg, som måske havde alternativer.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Markér ramme, valg og mulig alternativ handling. Forklar forbindelsen frem for at vælge kun én forklaringstype.

Test dig selv: Hvilket led er aktørens valg? Prøv også: Gør økonomisk pres valget uundgåeligt?

Fagnoter

Årsager: udløsende hændelse er ikke hele forklaringen

En udløsende hændelse kan sætte et forløb i gang, mens længerevarende forhold gør udviklingen mulig. Et sammenfald i tid beviser ikke årsag. Vis mekanismen: hvordan ændrede én faktor faktisk aktørernes muligheder eller handlinger?

Konstrueret træningseksempel: I en opdigtet by udløser et dødsfald en protest. Langvarigt dårligt arbejdsmiljø og eksisterende organisering hjælper med at forklare, hvorfor protesten bliver omfattende.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Lav en kæde med baggrund, udløser og handling. Skriv et fordi-led mellem faktorerne, og kontrollér det mod kilderne.

Test dig selv: Hvad er udløseren? Prøv også: Er alt, der skete før protesten, derfor en årsag?

Fagnoter

Brud og kontinuitet: vælg hvad du måler

Et brud er en væsentlig ændring i det, du undersøger; kontinuitet er det, der fortsætter. Samme begivenhed kan ændre lovgivningen hurtigt, mens hverdagspraksis ændres langsomt. Din periodisering skal derfor have et begrundet kriterium.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet lov giver adgang til et fag, men gamle netværk styrer stadig ansættelserne. Der er retligt brud og mulig social kontinuitet.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Sammenlign før og efter på samme punkt: rettighed, deltagelse eller levevilkår. Undgå at gøre ét årstal til alle menneskers vendepunkt.

Test dig selv: Hvad ændres straks i eksemplet? Prøv også: Beviser loven, at praksis er ændret samme dag?

Fagnoter

Erindringshistorie: undersøg den senere brug af fortiden

Erindringshistorie spørger, hvordan en fortid bliver husket, glemt eller gjort fælles i senere tider. Et monument er både en fremstilling af noget tidligere og et spor af den samtid, der rejste det. Det er ikke et neutralt vindue til begivenheden.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet by rejser et monument over en strejke, men nævner kun forhandlerne og udelader familiernes støtte. Udvalget viser, hvem der får plads i mindet.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Notér begivenhedens dato og mindets dato hver for sig. Undersøg bestiller, målgruppe og fravalg.

Test dig selv: Hvilken samtid viser monumentet direkte? Prøv også: Beviser fravær på monumentet, at en gruppe ikke deltog?

Fagnoter

USA: adskil magtens institutioner

Den føderale magt deles mellem Congress, president og federal courts: lovgivning, udøvende magt og domstole, der fortolker loven og kan prøve dens forhold til forfatningen. Checks and balances betyder, at institutionerne kan begrænse hinanden. I historie er forfatningen en normativ kilde til denne fordeling. Artikel I, afsnit 1, placerer de tildelte lovgivende beføjelser hos Congress; reglen dokumenterer ikke alene, hvordan magten blev udøvet i en bestemt konflikt.

Kildeøvelse: Læs artikel I, afsnit 1, sammen med slutningen af Trumans kongrestale fra 12. marts 1947. Forfatningen fastlægger lovgivningsmagten; talen viser en præsident, der beder Congress om myndighed og støtte. Talen alene viser ikke, hvad Congress siden vedtog.

Kilder: US Constitution, Article I, Section 1 · Truman Doctrine (1947), talen 12. marts 1947

Læs videre: Undersøg det historiske materiale

Brug det selv: Lav to kolonner: Hvad foreskriver reglen? Hvad viser kilden om en konkret handling? Notér dato og afsender. Hvis du vil forklare sagens udfald, tilføjer du selve beslutningen og undersøger, hvad den tillod.

Test dig selv: Hvilken kilde belyser fordelingen af myndighed, og hvilken belyser Trumans anmodning? Prøv også: Beviser de to tekster, at Congress altid begrænser præsidenten effektivt?

Fagnoter

The British Empire: undersøg hvem der får en stemme

Kolonialt styre indebærer ulige politisk magt mellem styrende og styrede områder og befolkninger. Koloniale arkiver rummer både myndighedernes kategorier og henvendelser fra mennesker, de administrerede. I historie undersøger du, hvem der producerede og bevarede dokumenterne. En officiel sagsmappe repræsenterer ikke automatisk alle berørtes erfaringer.

Kildeøvelse: National Archives’ podcasttranskript citerer et brev fra sorte søfolk i Cardiff i 1921, arkivsag CO 323/885. Søfolkene bad om arbejde eller passage til Afrika og krævede ligebehandling som britiske undersåtter. Transkriptet rummer også historikerens gengivelse af myndighedernes svar. Det er brevuddrag og arkivformidling, ikke to komplette originaldokumenter.

Kilder: The National Archives: Colonial Office Records, podcasttranskript

Læs videre: Undersøg det historiske materiale

Brug det selv: Lav et skema med brevets afsender, modtager og krav. Markér, hvad der citeres fra brevet, og hvad arkivets historiker forklarer. Brug forskellen til at afgrænse dine konklusioner. Vil du sammenligne svarenes præcise ordlyd, skal du derefter finde den fulde korrespondance.

Test dig selv: Hvad kan et brev til premierministeren vise om afsendernes krav? Prøv også: Gør placeringen i et britisk arkiv brevet til embedsmændenes synspunkt?

Fagnoter

Apartheid: adskillelse som magtsystem

Apartheid i Sydafrika var et statsligt system for raceopdeling og ulige rettigheder til blandt andet jord, bolig, arbejde og politisk indflydelse. Identitetsdokumenter og registrering gjorde statens kategorier administrative. I historie følger du forbindelsen mellem regel, gennemførelse og konsekvens. Overgangen til demokrati ophævede ikke automatisk alle følger; det skal undersøges, hvad der ændrede sig, hvor og hvornår.

Kildeøvelse: Læs Apartheid Museums tekst om raceklassifikation, og skriv, hvilken funktion museet tillægger identitetsdokumenterne. Webteksten er en forklaring af systemet, ikke en læsbar registrering af en bestemt person. Skal du undersøge en persons registrering eller oplevelse, må du supplere med et konkret dokument eller vidnesbyrd.

Kilder: Apartheid Museum: Race Classification

Læs videre: Undersøg det historiske materiale

Brug det selv: Formulér et afgrænset spørgsmål, eksempelvis hvordan registrering indgik i statens kontrol. Notér regel, dokumenttype og mulig virkning hver for sig. Knyt en kilde til hvert led, og markér det led, som dit materiale endnu ikke belyser.

Test dig selv: Hvad skal du bruge ud over museumsteksten for at undersøge en bestemt persons registrering? Prøv også: Er statens racekategori en neutral beskrivelse af et naturligt skel?

Fagnoter

Civil War: skeln mellem emancipation og lighed

En historisk forklaring skal skelne mellem emancipation som krigsforanstaltning og forfatningsændring. Emancipation Proclamation omfattede bestemte områder i oprør. Det 13. forfatningstillæg fra 1865 forbød slaveri med en udtrykkelig undtagelse ved straf for en forbrydelse efter dom. Ingen af delene dokumenterer i sig selv fuld social eller politisk lighed.

Kildeøvelse: En elevpåstand lyder: “Slaveriet og al ulighed sluttede med én erklæring.” Sammenhold National Archives’ dokumentation af proklamationens rækkevidde med ordlyden af det 13. tillæg. Del påstanden i ophævelse af slaveri, rettigheder og faktisk lighed, før du vurderer den.

Kilder: 13th Amendment to the U.S. Constitution: Abolition of Slavery (1865)

Læs videre: Undersøg det historiske materiale

Brug det selv: Lav en tidslinje med dokumentets dato, afsender, geografiske rækkevidde og præcise bestemmelse. Formulér én dokumenteret forandring og ét spørgsmål, som dokumenterne ikke afgør. Undersøg senere love og praksis, hvis spørgsmålet er lighed efter krigen.

Test dig selv: Hvorfor er de to dokumenters rækkevidde ikke ens? Prøv også: Kan et lovforbud alene bevise, at en tidligere undertrykt gruppe fik lige muligheder?

Fagnoter

Civil Rights: lovændring og erfaring skal læses sammen

Civil Rights Act fra 1964 forbød bestemte former for diskrimination, blandt andet ved omfattede offentlige servicesteder og i beskæftigelse. I historie skelner du mellem lovens rettighed, myndigheders håndhævelse og menneskers erfaring. En ændring på ét niveau er ikke automatisk dokumentation for de to andre.

Kildeøvelse: Læs Title II, Section 201, og stil spørgsmålet, hvilken rettighed bestemmelsen fastlægger. Forestil dig derefter, at din undersøgelse gælder en konkret restaurants praksis. Her må loven suppleres med eksempelvis en klagesag eller en lokal undersøgelse; lovteksten kan ikke fortælle, hvad restauranten gjorde.

Kilder: Civil Rights Act (1964)

Læs videre: Undersøg det historiske materiale

Brug det selv: Afgræns sted og periode. Skriv først, hvad den relevante bestemmelse omfatter. Sammenhold dernæst kilder til håndhævelse og erfaring, og kontrollér deres dato og repræsentativitet. Slut med en konklusion, der ikke rækker længere end materialet.

Test dig selv: Hvilken del af undersøgelsen belyser en lovtekst bedst? Prøv også: Beviser én klagesag, at hele loven var uden virkning?

Fagnoter

9/11: hold begivenhed, reaktion og erindring adskilt

9/11 kan undersøges som begivenhed, samtidige reaktioner og senere erindring. I historie holder du kildens tidspunkt adskilt fra det tidspunkt, den fortæller om. En tale samme aften kan belyse en leders offentlige reaktion, mens en senere mindeudstilling belyser udvælgelse og erindring.

Kildeøvelse: Sammenhold Bushs tale den 11. september 2001 med 9/11 Memorials oversigt over emner om angrebet og dets efterliv. Talen er en samtidig politisk kilde. Museets nutidige undervisningsstruktur er en senere formidling, selv om den handler om samme dag.

Kilder: George W. Bush: Address to the Nation, 11. september 2001 · 9/11 Memorial & Museum: 9/11 Primer

Læs videre: Undersøg det historiske materiale

Brug det selv: Notér for hver kilde: tilblivelsesdato, omtalt tidspunkt, afsender, anledning og undersøgelsesspørgsmål. Skriv særskilt, hvad kilden viser om reaktionen dengang, og hvad den viser om senere brug af historien.

Test dig selv: Hvilken kilde viser præsidentens offentlige reaktion samme aften? Prøv også: Bliver en senere mindetekst ubrugelig, fordi den ikke er samtidig?

Fagnoter

Vietnam: undersøg vejen fra hændelse til begrundelse

USA begrundede sin indsats i Vietnam blandt andet med ønsket om at begrænse kommunismens udbredelse. Tonkin-resolutionen fra august 1964 er både en bemyndigelse og en kilde til begrundelsen for øget indgriben. I historie skelner du mellem rapporter om hændelserne, beslutningstagernes viden og senere undersøgelser. Det andet rapporterede angreb er siden blevet afvist i den efterfølgende dokumentation.

Kildeøvelse: Læs resolutionens indledende beskrivelse af angreb og sammenhold den med National Archives’ redegørelse for tvivlen om hændelsen den 4. august. Resolutionen viser, hvad Congress vedtog og begrundede det med. Den kan ikke alene afgøre, om hændelsesbeskrivelsen var sand.

Kilder: Tonkin Gulf Resolution (1964)

Læs videre: Undersøg det historiske materiale

Brug det selv: Tegn en tidslinje med hændelse, rapport, offentlig udlægning og beslutning. Notér ved hvert trin, hvem der kunne vide hvad. Brug senere materiale til at kontrollere hændelsen, men angiv, at denne viden ikke nødvendigvis var tilgængelig for alle aktører dengang.

Test dig selv: Hvad kan resolutionen dokumentere sikkert om beslutningen? Prøv også: Beviser en senere korrektion, at enhver deltager i 1964 kendte til fejlen?

Fagnoter

Cold War: containment er en strategi, ikke en naturregel

Containment var en strategi for at begrænse sovjetisk indflydelse, men valg af område og midler var omstridt. I historie adskiller du mål, trusselsvurdering og redskaber. Økonomisk støtte, diplomati og militær indsats er forskellige handlinger, selv når de begrundes med et beslægtet mål.

Kildeøvelse: I Trumans kongrestale fra 1947 beskrives støtte til Grækenland og Tyrkiet både gennem økonomiske behov og sikkerhed. Sammenhold talens konkrete anmodninger med den historiske debat om containment. Det gør det muligt at undersøge strategien som beslutninger frem for som et automatisk svar på kommunisme.

Kilder: Truman Doctrine (1947), talen 12. marts 1947 · Kennan and Containment, 1947

Læs videre: Undersøg det historiske materiale

Brug det selv: Vælg én beslutning. Notér problemet, som aktøren beskrev, det erklærede mål og det valgte middel. Find derefter en samtidig indvending eller et muligt alternativ, og kontrollér, om din forklaring bygger på aktørens begrundelse eller din egen efterfølgende vurdering.

Test dig selv: Kan økonomisk støtte indgå i containment? Prøv også: Beviser et fælles mål, at alle amerikanske ledere foretrak samme midler?

Fagnoter

Cuban Missile Crisis: sammenlign offentlige og private budskaber

Cubakrisen i oktober 1962 blev håndteret gennem både offentlige krav og fortrolige kontakter. Den hemmelige amerikanske forsikring om senere at fjerne Jupiter-missiler fra Tyrkiet er relevant for forklaringen af kompromiset. I historie rekonstruerer du forløbet med den viden, som de enkelte aktører havde på hvert tidspunkt.

Kildeøvelse: Læs de to breve fra Khrusjtjov til Kennedy, dateret 28. oktober 1962, i FRUS-arkivets oversættelser. Det offentliggjorte brev beskriver fjernelsen af våben fra Cuba og løftet om ikke at invadere. Det fortrolige brev omtaler også missilerne i Tyrkiet og ønsket om hemmeligholdelse. Læs arkivets noter om brevenes fremsendelse.

Kilder: Khrusjtjovs offentliggjorte brev, 28. oktober 1962 (oversættelse) · Khrusjtjovs fortrolige brev, 28. oktober 1962 (oversættelse)

Læs videre: Undersøg det historiske materiale

Brug det selv: Lav to spor: den offentliggjorte besked og den fortrolige kontakt. Notér afsender, modtager, brevets dato og hvornår det blev tilgængeligt for hvem. Forklar, hvilken oplysning det andet brev føjer til det første, og hvorfor samme afsender kan skrive forskelligt til forskellige offentligheder.

Test dig selv: Hvorfor er det offentliggjorte brev utilstrækkeligt til at beskrive hele kompromiset? Prøv også: Er en fortrolig kilde automatisk fuldstændig og sand?

Fagnoter

Reformationen: tro og politisk magt ændres sammen

Reformationen i Danmark gjorde kirken protestantisk og styrkede kongens position i kirkeordningen. Dansk prædiken og salmesang ændrede gudstjenesten. Undersøg derfor både trosindhold, institutioner og kommunikation, når du forklarer forandringen.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet kilde fremhæver gudstjeneste på modersmålet. En anden fremhæver kongens udnævnelse af biskopper. De belyser forskellige sider af samme omvæltning.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Sæt kildernes oplysninger i kolonnerne tro, magt og formidling. Forklar én forbindelse mellem kolonnerne.

Test dig selv: Hvilken oplysning handler om institutionel magt? Prøv også: Betyder protestantisk kirke, at religion mistede al betydning?

Fagnoter

Arbejderbevægelsen: fælles organisering ændrer forhandlingsstyrke

Fagforeninger samlede lønarbejdere om løn og arbejdsvilkår. Strejke betyder, at arbejdere nedlægger arbejdet; lockout, at arbejdsgivere udelukker dem. Septemberforliget blev et grundlag for forhandling mellem organiserede parter, ikke en afskaffelse af alle interessemodsætninger.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet arbejder står alene med et lønkrav. En fagforening kan koordinere flere arbejderes krav, men skal også få medlemmerne til at acceptere et kompromis.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Find parterne, deres krav og deres midler. Vurdér både resultatet og de uenigheder, som består bagefter.

Test dig selv: Hvem iværksætter en lockout? Prøv også: Betyder et forlig, at parterne nu har samme interesser?

Fagnoter

Holocaust: skeln mellem forfølgelse og udryddelsens former

Holocaust var naziregimets og dets medvirkendes systematiske forfølgelse og mord på Europas jøder. Udelukkelse, deportation, masseskyderier og drab i udryddelsescentre indgik i forløbet. Historien kan ikke reduceres til én lejr eller ét enkelt dekret.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet oversigt nævner kun lejre. Eleven udvider spørgsmålet til, hvordan diskriminerende regler, registrering og deportation gjorde forfølgelsen mulig.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Placér kilden i forløbet og identificér dens aktører. Undersøg hvad den dokumenterer om beslutning, udførelse eller erfaring.

Test dig selv: Er alle Holocaust-ofre dræbt i lejre? Prøv også: Er en enkelt persons beslutning tilstrækkelig forklaring på hele udførelsen?

Fagnoter

Romerriget: officiel styreform og faktisk magt

Republikkens embeder kunne bestå, samtidig med at Augustus samlede magt. I historie undersøger du derfor både formel kontinuitet og ændringer i adgangen til militær og politisk myndighed. Betegnelser som princeps forklarer ikke alene, hvordan styret fungerede.

Kildeøvelse: Open University gengiver Augustus’ fremstilling i Res Gestae 34 sammen med Tacitus’ senere fremstilling i Annalerne 1.1. Augustus fremhæver sin særlige anseelse inden for embederne; Tacitus fremhæver statens underordning. Uenigheden kan bruges til at stille et spørgsmål om magtens form og fordeling.

Kilder: Open University: Imperium as power, Augustus and the beginning of the empire

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Notér, hvem der fremstiller styret, hvornår og med hvilken adgang til begivenhederne. Sæt hver teksts påstand om magt i én sætning. Afprøv påstandene mod oplysninger om beføjelser og militær kontrol, før du vurderer kontinuitet og brud.

Test dig selv: Hvorfor kan bevarede embeder eksistere sammen med magtkoncentration? Prøv også: Gør en senere, kritisk kilde automatisk Augustus’ egen tekst ubrugelig?

Fagnoter

Vikingetogter: handel, plyndring og bosættelse

Vikingetidens rejser havde forskellige formål. Handel, krigstjeneste, plyndring og bosættelse kunne indgå i samme større forløb. Betegnelsen viking er derfor ikke en dækkende beskrivelse af alle skandinaviske menneskers hverdag.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet runesten roser en krigers indsats, mens fund fra en havn viser handel. De to kildetyper belyser forskellige aktiviteter og udvælger forskellige mennesker.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Bestem aktivitet og kildegruppe, før du generaliserer. Sammenlign beretninger om angreb med arkæologiske spor.

Test dig selv: Kan handelsfund nuancere krigerbilledet? Prøv også: Beviser de, at voldelige togter ikke fandt sted?

Fagnoter

Middelalderen: forbindelser på tværs af grænser

Middelalderens samfund var forbundet gennem handel, kirke, uddannelse og politiske relationer. Latin gav dele af kirkens og de lærdes miljøer et fælles skriftsprog. Forbindelsernes omfang varierede mellem grupper; internationale netværk betyder ikke, at alle rejste.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet klosterbog rummer en udenlandsk tekst, men landsbyens regnskab viser lokale handler. Materialet peger på forskellige kredse af kontakt.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Følg én forbindelse: hvem flytter varer, tekster eller viden, og hvem får adgang?

Test dig selv: Hvad kan klosterbogen vise? Prøv også: Beviser den, at alle landsbyboere kunne latin?

Fagnoter

Enevælde: kongemagt og stænders forskellige rettigheder

Under enevælden var samfundet opdelt i stænder med forskellige rettigheder og privilegier. En stærk kongemagt er ikke det samme som ens vilkår for alle undersåtter. Undersøg både beslutningsmagt og de sociale forskelle, styret fungerede gennem.

Konstrueret træningseksempel: I en opdigtet regel må én gruppe drive en bestemt handel, mens andre udelukkes. Reglen viser en juridisk forskel, ikke blot forskel i personlig dygtighed.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Find hvem en regel giver adgang, pligt eller fritagelse. Forklar, hvordan rettighederne påvirker gruppens muligheder.

Test dig selv: Hvad gør et privilegium særligt? Prøv også: Betyder stærk kongemagt, at alle havde samme rettigheder?

Fagnoter

Oplysningstiden: reform er ikke altid revolution

Oplysningens kritik af autoriteter og brug af fornuft kunne begrunde forskellige politiske ønsker. I Danmark kunne reformtilhængere ønske en oplyst enevældig fyrste. Ord som folk og lighed skal læses i deres konkrete sammenhæng: hvem var faktisk tænkt med?

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet reformtekst kræver lighed for borgere, men foreslår ingen politisk deltagelse for tjenestefolk. Dens lighedsbegreb har en afgrænsning.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Understreg rettighedsord. Angiv målgruppe, ønsket ændring og det, teksten lader bestå.

Test dig selv: Kan reformkrav støtte en konge? Prøv også: Betyder ordet lighed nødvendigvis lige stemmeret til alle voksne?

Fagnoter

Renæssancen: periode og stil er ikke samme afgrænsning

Renæssancen betegner både en historisk periode og retninger i kunst og kultur med fornyet interesse for antikken. Afgrænsningen varierer med sted og fagligt fokus. Antikkens tekster og former var heller ikke fuldstændigt glemt i middelalderen.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet elev bruger én italiensk tidsgrænse på et dansk slot. Før konklusionen må eleven afklare, om der tales om politisk periode eller byggestil.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Skriv sted og kriterium ved din periodisering. Vis konkret, hvordan et værk bruger antikke former eller fortællinger.

Test dig selv: Hvorfor kan periodens årstal variere? Prøv også: Betyder genfødsel, at al antik viden havde været væk?

Fagnoter

Dansk demokrati: institutioner og deltagelse ændres forskelligt

Grundloven begrænsede kongemagten og indførte en valgt rigsdag, men valgretten var begrænset. Kvinder og tjenestefolk fik senere valgret. Demokratisering bør derfor undersøges som ændringer i både institutioner og deltagelse, ikke som én begivenhed der afsluttede udviklingen.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet lærebog kalder et valg demokratisk. Eleven spørger, hvem der måtte stemme, og hvem der kunne stille op, før betegnelsen vurderes.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Sammenlign to tidspunkter på samme spørgsmål: hvem vælger, hvad kan de valgte bestemme, og hvem er udelukket?

Test dig selv: Hvorfor undersøge valgrettens grænser? Prøv også: Beviser eksistensen af et parlament lige politisk deltagelse?

Fagnoter

Danmark i 1800-tallet: fremskridt er ikke en lige linje

Grundlovsændringer kan både udvide og indskrænke politisk indflydelse. Efter den første grundlov blev Landstingets sammensætning ændret til fordel for privilegerede grupper. Undersøg derfor konkrete ændringer frem for at antage, at hvert senere år automatisk er mere demokratisk.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet tidslinje har kun en opadgående pil. Eleven tilføjer en forfatningsændring, som styrker velstående gruppers indflydelse, og må nu nuancere pilen.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Vælg én dimension, fx adgang til politisk indflydelse. Forklar et fremskridt og en begrænsning med konkrete regler.

Test dig selv: Kan senere ændringer begrænse deltagelsen? Prøv også: Betyder en begrænsning, at intet andet i samfundet ændres?

Fagnoter

Industrialisering: maskiner og arbejdsdeling virker sammen

Industrialisering ændrer både energiforbrug og organisering. Maskinkraft kan øge produktionen, men specialiserede arbejdsopgaver og ens mål gør også en forskel. Fabriksarbejde ændrer derfor forholdet mellem færdigheder, tid og kontrol over arbejdet.

Konstrueret træningseksempel: I en opdigtet fabrik laver én arbejder kun hjul, mens en anden samler produktet. Flere ens dele kan produceres, men den enkelte følger ikke længere hele processen.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Forklar en konkret produktionskæde. Skeln mellem teknologi, organisering og konsekvenser for arbejderne.

Test dig selv: Er en ny maskine hele forklaringen på højere produktion? Prøv også: Betyder højere produktion automatisk bedre arbejdsvilkår?

Fagnoter

Mellemkrigstiden: krise og politiske valg

Weimarrepublikken stod over for økonomiske kriser og politisk vold. Hyperinflationen og den senere verdenskrise var forskellige forløb. De svækkede demokratiets vilkår, men nazisternes magtovertagelse må også forklares gennem organisation, propaganda og konkrete beslutninger.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet elevtekst springer direkte fra inflation til diktatur. Eleven tilføjer mellemled om vælgerreaktioner og politiske alliancer og skelner mellem krisernes tidspunkter.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Lav en kronologi før årsagsforklaringen. Markér hvor aktører vælger mellem muligheder.

Test dig selv: Er de to økonomiske kriser samme begivenhed? Prøv også: Gjorde kriserne diktatur uundgåeligt?

Fagnoter

Nazisme: ideologi, mobilisering og diktatur

Nazismen forbandt ekstrem nationalisme, racisme og antisemitisme med et antidemokratisk magtprojekt. Hitler blev udnævnt til regeringsleder gennem en politisk aftale; nazisterne afviklede derefter friheder og undertrykte modstandere. Magtovertagelse og opbygning af diktaturet er derfor trin i et forløb.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet fremstilling siger blot, at folket valgte diktaturet. Eleven undersøger udnævnelsen, de konservatives rolle og undertrykkelsen særskilt.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Skeln mellem vælgertilslutning, udnævnelse og efterfølgende magtudøvelse. Knyt ideologiske udsagn til dokumenterede handlinger.

Test dig selv: Er en udnævnelse det samme som et direkte flertalsvalg af en diktator? Prøv også: Er alle handlinger forklaret, når man har nævnt Hitler?

Fagnoter

Anden Verdenskrig: besættelse udvider regimets rækkevidde

Nazitysklands erobringer bragte flere mennesker under dets kontrol. Krig og besættelse skabte muligheder for udplyndring, deportation og massemord. Det forklarer en vigtig forbindelse mellem krigen og Holocaust, men ikke alle krigens fronter eller alle aktørers mål.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet kilde viser, at en lokal myndighed registrerer beboere efter en besættelse. Eleven undersøger, hvem oplysningerne blev givet til, og hvad de blev brugt til.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Forbind ændret territorial kontrol med konkrete myndigheder og handlinger. Undgå at erstatte en procesforklaring med blot et slag eller årstal.

Test dig selv: Hvorfor betyder territorial kontrol noget? Prøv også: Er en militær sejr alene forklaring på alle overgreb?

Fagnoter

Besættelsen: skeln mellem hensigt og konsekvens

Samarbejdspolitikken skulle bevare mest mulig dansk selvbestemmelse under tysk besættelse. Samtidig gav samarbejdet besættelsesmagten økonomiske og administrative fordele. En historisk vurdering bør derfor undersøge både begrundelser, vilkår og virkninger.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet tale begrunder samarbejde med beskyttelse af befolkningen. Et regnskab viser leverancer til besættelsesmagten. Kilderne belyser forskellige sider af politikken.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Sæt afsenderens mål og dokumenterede konsekvenser i hver sin kolonne. Sammenhold derefter med de handlemuligheder, der var kendt på tidspunktet.

Test dig selv: Beviser en god hensigt et godt resultat? Prøv også: Beviser en økonomisk fordel for besættelsesmagten, at alle danskere støttede nazismen?

Fagnoter

Velfærdsstaten: hjælpens vilkår forandres

Velfærdsstatens udvikling omfatter både, hvem der får hjælp, hvordan den finansieres, og hvilke betingelser der følger med. Fattighjælp, forsikringsordninger og universelle ydelser bygger på forskellige principper. Udviklingen skete gennem flere reformer og politiske kompromiser.

Konstrueret træningseksempel: To opdigtede ordninger giver samme beløb: den ene kræver indbetaling, den anden giver en rettighed til hele den afgrænsede borgergruppe. Beløbet alene viser ikke ordningernes princip.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Sammenlign adgang, finansiering og eventuelle rettighedstab. Brug den historiske lov, ikke nutidens regler, til at afgøre betingelserne.

Test dig selv: Hvad adskiller forsikring fra en universel ydelse? Prøv også: Betyder universel, at alle mennesker får enhver ydelse uden betingelser?

Fagnoter

Ungdomsoprøret: kultur og politik hænger sammen

Ungdomsoprøret udfordrede autoriteter gennem både politiske protester og nye livsformer. Musik, tøj og bofællesskaber kunne markere tilhørsforhold. De synlige aktivister var dog ikke identiske med hele ungdomsgenerationen.

Konstrueret træningseksempel: Et opdigtet foto viser en demonstration med langhårede studerende. Det kan belyse en protestkultur, men ikke alene fortælle, hvad alle unge mente.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Undersøg aktivitet, ideal og deltagergruppe. Sammenlign bevægelsens selvbillede med kilder uden for aktivistmiljøet.

Test dig selv: Kan tøj være en politisk markør? Prøv også: Er alle unge på et bestemt tidspunkt automatisk del af oprøret?

Fagnoter

Rødstrømperne: privatliv bliver et politisk spørgsmål

Rødstrømperne forbandt kvinders vilkår i arbejde, familie og seksualitet med samfundets magtforhold. Bevægelsen arbejdede gennem selvstændige basisgrupper. Fælles mål om frigørelse udelukkede ikke intern uenighed om organisation og repræsentation.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet basisgruppe undersøger fordelingen af husarbejde og kobler den til muligheder for uddannelse. En anden prioriterer arbejdspladsens lønforhold.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Vis forbindelsen mellem en hverdagssituation og et politisk krav. Angiv hvem der taler, før du skriver, hvad hele bevægelsen mente.

Test dig selv: Hvordan bliver husarbejde et politisk emne? Prøv også: Betyder en flad organisation, at alle altid var enige?

Fagnoter

Antikkens Grækenland: myter kan legitimere politik

I historie kan en myte undersøges som brug af fortiden. Spørgsmålet er da, hvorfor en bestemt fremstilling af en helt blev anvendt i en bestemt sammenhæng. Hold fortællingens tid adskilt fra den tid, hvor billedet eller teksten blev fremstillet og brugt.

Kildeøvelse: Met daterer en attisk amfora med Theseus og Minotauros til cirka 540-530 f.v.t. Den viser, at myten blev fremstillet på denne genstand; den daterer ikke Theseus’ bedrift. Museets oversigt over ændringer i Theseus-motiver kan give baggrund for et spørgsmål om Athens brug af helten.

Kilder: The Met: Taleides-amfora, 47.11.5 · The Met: Theseus, Hero of Athens

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Notér genstandens datering, fremstillingssted, motiv og kendte brugssammenhæng. Formulér et spørgsmål om, hvem fremstillingen kunne gavne. Find belæg for denne sammenhæng, og adskil det fra din hypotese om politisk hensigt.

Test dig selv: Hvad daterer årstallet på museumsregistreringen? Prøv også: Beviser en enkelt vase, at en bestemt politiker bestilte et propagandaprogram?

Fagnoter

Antikken: genstande og tekster besvarer forskellige spørgsmål

En tekst kan fremsætte påstande; en genstand kan vise materiale, udformning og spor af brug. Begge kræver en undersøgelse af tilblivelse og sammenhæng. I historie vælger du ikke kilde efter, om den virker mest levende, men efter hvilket afgrænset spørgsmål den kan belyse.

Kildeøvelse: Du vil undersøge fremstillingen af Augustus som leder. Res Gestae 34 giver hans udsagn om egen position; et kejserportræt giver en visuel fremstilling. Vil du i stedet undersøge, om befolkningen var tilfreds, er de to fremstillinger ikke tilstrækkelige alene.

Kilder: Open University: Imperium as power, Augustus and the beginning of the empire · The Met: Marble portrait of the emperor Augustus, 07.286.115

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Lav tre kolonner: spørgsmål, mulig kilde og slutningens grænse. Notér datering og oprindelse for både tekst og genstand. Sammenhold først kilderne, når du har bestemt, om de belyser samme periode og samme spørgsmål.

Test dig selv: Hvilket spørgsmål kan tekst og portræt her belyse sammen? Prøv også: Er en bevaret genstand mere neutral end en tekst, fordi den ikke bruger ord?

Fagnoter

Grønland: selvstyre og selvstændighed er forskellige

Grønlands selvstyre afløste hjemmestyret og gav mulighed for at overtage flere ansvarsområder. Selvstyre betegner kompetencer inden for riget; det er ikke i sig selv fuld statslig selvstændighed. Undersøg konkrete beføjelser og grønlandske såvel som danske perspektiver.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet artikel bruger selvstyre og selvstændighed som synonymer. Eleven undersøger, hvem der lovgiver på et bestemt område, frem for kun at diskutere ordene.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Vælg et tidspunkt og et sagsområde. Find den gældende kompetencefordeling dér; brug ikke dagens ordning som beskrivelse af hele kolonihistorien.

Test dig selv: Hvad skal undersøges ved et sagsområde? Prøv også: Betyder selvstyre, at alle relationer til Danmark ophører?

Fagnoter

Første Verdenskrig: Vestfronten er ikke hele krigen

Skyttegravskrigen på Vestfronten er central, men krigen omfattede også andre fronter, søkrig og koloniale styrker. Mobilisering af industri og civile knyttede slagmarken til resten af samfundet. En samlet forklaring må derfor afgrænse, hvilken front og hvilken erfaring den beskriver.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet dagbog beskriver fastlåst skyttegravskrig. Eleven sammenholder den med materiale fra en mere bevægelig front og ændrer formuleringen fra hele krigen til denne soldats front.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Angiv geografisk og social rækkevidde for din kilde. Undersøg en forbindelse mellem militær kamp og civile ressourcer.

Test dig selv: Kan én soldats erfaring repræsentere en hel verdenskrig? Prøv også: Gør forskellige erfaringer dagbogen ubrugelig?

Fagnoter

Folkedrab: handling og særlig hensigt skal undersøges

Folkedrab er en afgrænset betegnelse for bestemte handlinger med hensigt om helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan. Antallet af døde afgør derfor ikke alene klassifikationen. Andre alvorlige forbrydelser kan foreligge uden denne særlige hensigt.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet elevtekst bruger folkedrab som synonym for enhver massedød. Eleven adskiller dokumentation for handlingerne fra dokumentation for, hvem de er rettet imod og med hvilken hensigt.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Skriv kriterierne eksplicit. Skeln mellem historisk analyse, en parts anklage og en retslig afgørelse; undgå at fremstille en uafklaret sag som afgjort.

Test dig selv: Er et højt dødstal alene tilstrækkeligt? Prøv også: Betyder fravær af folkedrabsklassifikation, at handlingerne er lovlige eller uvæsentlige?

Fagnoter

Efterkrigstiden i Danmark: velstand ændrer hverdagsmuligheder

Øget velstand, velfærdsudbygning og nye forbrugsgoder ændrede mange danskeres bolig og fritid efter krigen. Virkningerne var ikke ens for alle. En højere boligstandard fortæller om materielle muligheder, men ikke alene om trivsel eller politiske holdninger.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet familie får eget badeværelse og mere plads. Eleven forklarer ændringen i hverdagen, men undlader at slutte, at alle familiemedlemmer derfor blev lykkeligere.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Forbind en konkret materiel ændring med en hverdagspraksis. Find særskilt belæg, hvis du vil udtale dig om erfaringer og følelser.

Test dig selv: Hvad kan boligoplysninger dokumentere? Prøv også: Er velstand og trivsel samme mål?

Fagnoter

Den Franske Revolution: fra skattekrise til strid om suverænitet

En økonomisk krise blev under stænderforsamlingen også en konflikt om, hvem der kunne tale på nationens vegne. Striden om afstemning efter stand eller efter person ændrede derfor mere end mødeteknik: den handlede om politisk magt og repræsentation.

Konstrueret træningseksempel: I en opdigtet forsamling har tre grupper hver én stemme, selv om den ene har langt flere repræsentanter. Et krav om én stemme pr. person flytter magtbalancen.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Forklar, hvordan en afstemningsregel påvirker resultatet. Forbind derefter reglen med aktørernes syn på legitimitet.

Test dig selv: Hvorfor er afstemningsformen politisk? Prøv også: Beviser et krav om repræsentation, at alle voksne straks fik lige rettigheder?

Fagnoter

Huntington: afprøv civilisationstesen som hypotese

Huntington foreslog, at kulturelle og civilisatoriske skel ville præge konflikter efter den kolde krig. Det er en forklaringshypotese, ikke en neutral opdeling af alle mennesker. Undersøg både konflikter på tværs af hans kategorier og samarbejde eller konflikt inden for dem.

Konstrueret træningseksempel: To opdigtede stater placeres i samme kulturelle kategori, men konkurrerer om et territorium. Tilfældet gør det relevant at afprøve politiske og økonomiske forklaringer ved siden af kultur.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Definér teoriens forventning, før du vælger case. Led aktivt efter et tilfælde, der udfordrer forventningen.

Test dig selv: Hvad forudsiger tesen? Prøv også: Beviser én konflikt mellem forskellige religioner, at kultur er hovedårsagen?

Fagnoter

Fukuyama: historiens afslutning er en tese om styreformer

Fukuyamas tese handler om det liberale demokratis stilling som politisk ideal og rivaliserende ideologiers styrke. Den betyder ikke, at der aldrig mere sker noget. Når du diskuterer tesen, må du skelne mellem idealets tiltrækning og konkrete demokratier, som kan fungere dårligt.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet elev afviser tesen alene, fordi der stadig findes krige. Eleven præciserer i stedet spørgsmålet: viser konflikten et konkurrerende politisk ideal eller et problem i eksisterende stater?

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Gengiv tesens genstand præcist. Vælg derefter belæg for eller imod dens påstand om politiske alternativer.

Test dig selv: Handler afslutning om, at begivenheder ophører? Prøv også: Beviser demokratiske problemer automatisk, at et alternativt ideal har sejret?

Fagnoter

Kulturmøder: kontakt, udveksling og ulige magt

Kulturmøder kan rumme handel, oversættelse, samarbejde, konflikt og tvang. Undersøg konkrete mennesker og institutioner frem for at behandle kulturer som ensartede personer. Et møde er heller ikke nødvendigvis lige: parterne kan have meget forskellige muligheder for at bestemme vilkårene.

Konstrueret træningseksempel: I et opdigtet handelsmøde låner begge parter ord fra hinandens sprog, mens den ene kontrollerer havnen. Der er både udveksling og ulige magt.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Angiv hvad der udveksles, hvem der bestemmer, og hvilke grupper der får fordele eller bærer omkostninger.

Test dig selv: Kan udveksling og tvang eksistere samtidig? Prøv også: Viser én købmands udsagn hele kulturens holdning?

Fagnoter

Kina: borgerkrig og udenlandske interesser

Oprettelsen af Folkerepublikken fulgte kommunisternes sejr på fastlandet, mens nationalisternes ledelse trak sig tilbage til Taiwan. Forløbet var både en kinesisk magtkamp og genstand for udenlandske interesser. En amerikansk fremstillings ordvalg kan derfor vise dens eget perspektiv på udviklingen.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet udenlandsk avis kalder et andet lands revolution et tab. Eleven spørger, hvem der mener at have tabt noget, og sammenholder med lokale aktørers mål.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Skeln mellem interne aktører og eksterne interesser. Brug ikke én udenlandsk regerings vurdering som alle kineseres erfaring.

Test dig selv: Hvorfor undersøge ordet tab? Prøv også: Er udenlandsk støtte det samme som fuld kontrol over modtageren?

Fagnoter

Imperialisme: magt rækker ud over formelle kolonier

Imperialisme handler om udvidelse af magt over andre områder og befolkninger. I det britiske eksempel indgik både kolonier og økonomisk indflydelse uden tilsvarende direkte kolonistyre. Undersøg derfor, hvordan magten udøves, frem for kun at farvelægge et landkort.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet stat styrer en anden regions handel gennem gæld og adgang til havne, selv om regionen har sin egen regering. Der er mulig økonomisk dominans uden direkte administration.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Find magtmidlet: militær, lovgivning, handel eller finansiering. Dokumentér forbindelsen til konkrete beslutninger.

Test dig selv: Er formelt kolonistyre den eneste magtform? Prøv også: Beviser enhver handel automatisk imperialisme?

Fagnoter

Opdagelsestiden: hvem ser mødet?

Betegnelsen opdagelse fremhæver den rejsendes perspektiv på steder, hvor der allerede levede mennesker. Billeder af europæiske ankomster kan iscenesætte gaveudveksling, kristendom og militær magt. Undersøg fremstillingen og dens ophav før du bruger den som beretning om mødet.

Konstrueret træningseksempel: Et opdigtet ankomstbillede viser en europæer i centrum og lokale mennesker med gaver. Eleven beskriver kompositionen, men undersøger også, hvornår billedet blev skabt, og hvem der bestilte det.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Spørg hvem der fremstilles som handlende, og hvem der mangler en stemme. Skeln mellem selve rejsen og dens senere fortælling.

Test dig selv: Hvad fremhæver ordet opdagelse? Prøv også: Beviser et ankomstbillede, at mødet var fredeligt?

Fagnoter

Slaveri: forskellige opgaver ændrer ikke ufriheden

Slavegjorte mennesker i Dansk Vestindien udførte både markarbejde, håndværk og arbejde i husholdninger. Arbejdsopgaverne gav forskellige vilkår, men mennesker kunne stadig sælges og familier splittes. Beskriv derfor både forskelle i hverdagen og det fælles tvangsforhold.

Konstrueret træningseksempel: Et opdigtet regnskab viser, at en slavegjort håndværker havde særlige færdigheder. Eleven undlader at gøre det til bevis for frihed og undersøger personens retlige og praktiske muligheder.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Skeln mellem opgave, levevilkår og frihedsstatus. Opsøg også materiale, der kan belyse de slavegjortes handlinger og erfaringer.

Test dig selv: Var alle arbejdsopgaver ens? Prøv også: Beviser faglige færdigheder eller en fordel, at personen var fri?

Fagnoter

Afghanistankrigen: mål, indsats og resultat skal adskilles

Krigen efter terrorangrebene i USA omfattede både kamp mod væbnede grupper, genopbygning og træning af afghanske styrker. Et erklæret mål er ikke dokumentation for, at indsatsen nåede det. Forskellige landes militære opgaver og tidsforløb skal heller ikke blandes sammen.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet tale lover stabilitet gennem en militær operation. Eleven undersøger efterfølgende sikkerhed, lokal styring og civile erfaringer hver for sig.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Notér aktør, tidspunkt og mål. Sammenhold med et klart resultatmål og kilder fra flere berørte grupper.

Test dig selv: Kan en tale dokumentere et erklæret mål? Prøv også: Beviser militær fremgang varig politisk stabilitet?

Fagnoter

Korstogene: religiøse mål og andre interesser

Korstogene mod Det Hellige Land blev begrundet religiøst, men omfattede også magt, territorium og rigdom. Konflikterne fulgte ikke altid en enkel grænse mellem kristne og muslimer; det fjerde korstog ramte det kristne Konstantinopel. Handel kunne samtidig fortsætte på tværs af fjendskab.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet elev forklarer et felttog alene med tro. Eleven undersøger derefter gæld, alliancer og territorial kontrol for at se, hvordan forløbet blev formet.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Skeln mellem begrundelse, deltagernes mulige motiver og felttogets faktiske retning.

Test dig selv: Kan flere motiver virke samtidig? Prøv også: Ophæver handel, at der også foregår krig?

Fagnoter

Israel-Palæstina: skeln mellem plan og faktisk udvikling

FN foreslog en deling af mandatet i en jødisk og en arabisk stat med en særlig ordning for Jerusalem. Krigen, Israels oprettelse og palæstinenseres flugt og fordrivelse skabte et andet faktisk forløb. Et kort over en plan må derfor ikke læses som et kort over gennemført kontrol.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet elev sammenligner et delingsforslag med et senere kort og tror, at farverne viser samme forhold. Eleven retter billedteksterne til henholdsvis forslag og faktisk kontrol.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Angiv dato, afsender og korttype. Skeln mellem rettighedskrav, internationale beslutninger og kontrol på jorden; brug flere perspektiver på erfaringerne.

Test dig selv: Hvorfor er korttypen afgørende? Prøv også: Beviser et vedtaget forslag, at alle parter accepterede eller gennemførte det?

Fagnoter

Aztekerriget: tribut og religion kan understøtte magt

Mexica byggede gennem alliancer et rige, som modtog tribut fra andre områder. Religion indgik også i magtens udbredelse. Små tempelmodeller viser, hvordan religiøse former kunne få plads i hjemmet, men deres præcise brug må undersøges med den usikkerhed, genstandene efterlader.

Konstrueret træningseksempel: En opdigtet tempelmodel ligner et stort offentligt tempel. Eleven foreslår en forbindelse mellem statslig religion og hverdagspraksis, men mærker den konkrete anvendelse som en fortolkning.

Læs videre: Arbejd videre med historiske kilder

Brug det selv: Sammenhold materiel form med viden om politik og religion. Skeln mellem det iagttagne og museets begrundede fortolkning.

Test dig selv: Hvad er tribut? Prøv også: Beviser ens religiøse genstande, at alle havde samme overbevisning?

Del 1 af 9

1. Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

Kernestoffet er her delt i tre cirkler: Danmark, Europa og resten af verden. Vejledningen siger rent ud, at der ikke kan gives nogen udtømmende beskrivelse af, hvad hovedlinjer omfatter, så ingen kan kræve, at du kan hele verdenshistorien udenad. Til gengæld stiller læreplanen hårde krav til spredning: på A skal mindst ét forløb have hovedvægt før ca. år 500, ét mellem ca. 500 og ca. 1500, ét mellem ca. 1500 og 1900 og ét efter ca. 1900. Dertil kommer geografi: mindst to forløb med udgangspunkt i Danmarks historie og mindst ét med udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA. Bemærk, at kravene gælder forløbenes hovedvægt, ikke hvert eneste materiale, så et forløb om Romerriget må gerne slutte i fascistisk propaganda.

Sådan kan du skrive det: “Vores forløb dækker fire perioder, og jeg kan placere dem i forhold til hinanden og forklare, hvad der er brud, og hvad der er kontinuitet.”

Del 2 af 9

2. Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

Punktet handler om, hvordan almindelige mennesker faktisk levede, og om hvad teknologi og produktionsmåde gjorde ved deres liv. Vejledningen fremhæver, at det giver mulighed for indlevelse i forhold, der adskiller sig fra dem, du selv lever under. Ordene gennem tiderne hænger sammen med læreplanens krav om kronologisk spredning. En mulig misforståelse er at læse teknologihistorie som en lige linje opad. Vejledningen siger tværtimod, at teknologisk udvikling ikke bare er en lineær fremskridtsfortælling, men afspejler konkrete behov i de pågældende samfund.

Sådan kan du skrive det: “Teknologi er ikke bare fremskridt, den svarer på behov i det samfund, den opstår i, og den ændrer, hvordan helt almindelige mennesker lever.”

Del 3 af 9

3. Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Vejledningen nævner som eksempler feudale samfund, industrisamfund og postindustrielle samfund samt høvdingedømmer, valgkongedømmer, enevældige stater, teokratier, totalitære stater og demokratier. Pointen er, at styreform og samfundsopbygning hænger sammen, og at begge dele former den sociale og kulturelle orden, normer og værdier. På A skal du kunne mere end at opremse styreformer, du skal kunne forklare, hvilket samfund de sad oven på. Fælden er at behandle enevælden som en kongelig detalje i stedet for som en måde at organisere et helt standssamfund på.

Sådan kan du skrive det: “En styreform hænger sammen med, hvordan samfundet er bygget op, så enevælden i Danmark giver kun mening sammen med det standssamfund, den styrede.”

Del 4 af 9

4. Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Vejledningen nævner både de fredelige og de mindre fredelige møder: korstog, kolonisering og imperialisme, men også handel, dannelsen af kreolske kulturer og amerikanisering i Europa efter 2. verdenskrig. Punktet spiller direkte sammen med kravet om mindst ét forløb uden for Europa og USA. En mulig misforståelse er, at et kulturmøde er noget, der sker med sværd i hånden. Coca-Cola, jazz og amerikanske film i Danmark efter 1945 er lige så meget et kulturmøde og ofte et lettere sted at vise, at påvirkning går begge veje.

Sådan kan du skrive det: “Et kulturmøde kan skabe påvirkning i flere retninger, og amerikaniseringen af Danmark efter 1945 er lige så meget et kulturmøde som korstogene.”

Del 5 af 9

5. Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

Vejledningen slår fast, at der ikke er enighed blandt historikere om, hvornår man kan tale om egentlige stater og nationer, og at den uenighed i sig selv kan gøres til genstand for refleksion. Oplagte veje er sammenhængen mellem krig og dannelsen af territorialstater i det tidligt moderne Europa og dannelsen af nationer fra slutningen af 1700-tallet. Danmark er nævnt særskilt, men vejledningen anbefaler at sammenligne med tilsvarende processer andre steder. En mulig misforståelse er at tro, at nationen Danmark er lige så gammel som landet. Nationen er noget, der bliver bygget, og det er netop derfor, man kan diskutere, hvornår den begynder.

Sådan kan du skrive det: “Nationen Danmark er ikke lige så gammel som landet, historikere diskuterer, hvornår og hvordan en national identitet blev dannet.”

Del 6 af 9

6. Politiske og sociale revolutioner samt demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv (to kernestofpunkter samlet)

Vejledningen peger på de klassiske politiske revolutioner, den amerikanske, den franske, den russiske og den kinesiske, og på de sociale, den neolitiske og den industrielle. Til den anden halvdel foreslår vejledningen at arbejde med de ideer, der efter 2. verdenskrig blev sammenfattet i de universelle menneskerettigheder, og at lede efter beslægtet tænkning i ikke-europæiske kulturer. Ligestilling er ikke et fjerde emne, du skal nå, men et perspektiv, der er relevant i alle perioder, og som kan gribes an gennem politisk deltagelse, arbejdsforhold, uddannelse eller køn og magt. En mulig fejl er at læse revolution som gadekamp og vold. En revolution er et brud, og den neolitiske revolution er et brud, der tog årtusinder.

Sådan kan du skrive det: “Den neolitiske revolution er også en revolution, for en revolution er et brud, ikke nødvendigvis et gadeslagsmål.”

Del 7 af 9

7. Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer samt globalisering (to kernestofpunkter samlet)

Du skal kunne arbejde med det regionale niveau, altså for eksempel europæisk samarbejde i EU, ved siden af det nationale og det globale. Vejledningen giver konflikter mellem arbejdsmarkedets parter, rivalisering mellem europæiske stater, supermagternes kappestrid under den kolde krig og transnationale organisationer som eksempler. Globalisering skal ikke forstås snævert som noget fra de sidste årtier: vejledningen sporer den fra 1400-tallet og 1500-tallet over imperialismen i slutningen af 1800-tallet til det 21. århundredes informationsteknologi. En mulig fejl er at sætte lighedstegn mellem globalisering og internettet.

Sådan kan du skrive det: “Globalisering begyndte ikke med internettet, den kan følges fra 1500-tallets handelsruter over imperialismen og frem til i dag.”

Del 8 af 9

8. Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede, samt Holocaust og andre folkedrab (to kernestofpunkter samlet)

Om ideologierne siger vejledningen, at du møder liberalisme, konservatisme og socialisme i samfundsfag, mens historiefaget skal give dem et historisk og konkret perspektiv, typisk gennem de totalitære ideologier eller den kolde krig. Om Holocaust er vejledningen usædvanligt præcis: termen forstås som det nazistiske folkedrab på de europæiske jøder fra 1933 til 1945. Vejledningen præciserer læreplanens formulering: der skal indgå såvel Holocaust som et eller flere andre folkedrab, for eksempel i Cambodja eller Rwanda. En mulig fejl er at tro, at et forløb om nazismen alene opfylder punktet. Vejledningen foreslår også historiebrugsvinklen, altså museer, monumenter og mindekultur, som en måde at arbejde med emnet på.

Sådan kan du skrive det: “Vejledningen definerer Holocaust som det nazistiske folkedrab på de europæiske jøder fra 1933 til 1945, og undervisningen skal desuden rumme mindst ét andet folkedrab.”

Del 9 af 9

9. Historiebrug og -formidling samt historiefaglige teorier og metoder (to kernestofpunkter samlet)

Historiebrug handler om, hvordan magthavere, fællesskaber og populærkultur bruger fortiden, og hvorfor de gør det. Vejledningen nævner tv-serier, film og computerspil samt politisk brug af fortiden, og også den videnskabelige historiebrug, altså faghistorien selv. Kernestoffet omfatter historiefaglige teorier og metoder. Faget har ikke ét fast teorikorpus, men mange tilgange, for eksempel politisk historie, socialhistorie, kulturhistorie, kønshistorie, erindringshistorie, begrebshistorie og diskursanalyse, og det låner metoder fra andre fag, helt ned til kulstof 14-datering. Her skal du være præcis: vejledningen skriver, at kildekritik ikke i sig selv kan betegnes som en særskilt metode, men er et gennemgående kritisk analytisk redskab.

Sådan kan du skrive det: “Kildekritik er ikke en metode i sig selv, men et redskab, jeg bruger inden for en tilgang, for eksempel socialhistorie eller kønshistorie.”

Fælder

Det, der oftest koster point