SRP om Tjernobylulykken i Fysik B og Historie A

Side 1

2010

Tjernobyl-ulykken. Politiske og fysiske årsager til ulykken

Side 2

Tjernobyl-ulykken Politiske og fysiske årsager til ulykken Side 1 af 22

Abstract

This project investigates the Chernobyl accident, which occurred in march 1986, an how nuclear reactors work.

The Chernobyl accident is very interesting, because the USSR tried to keep the accident a secret, but when Swedish scientists discovered radiation in the air, they had to tell the truth.

Through an analysis of the Chernobyl timeline, this project will find out how the accident happened, and what the USSR did to prevent the radioactive clouds to spread.

The results show, that the Chernobyl-reactor was very unstable, and if the USSR had been a bit more open kind of a culture, many people’s lives could have been spared from deathly radiation.

The accident also resulted in, the UN lying about the numbers of fatality and possible cancer victims, just to spare the nuclear industry.

The accident also gave grass root movements a big chance, to get their message thru, and this resulted in the Danish movement, OOA, made the swedes close the first reactor on the nuclear power plant Barsebäck.

Side 3

Tjernobyl-ulykken Politiske og fysiske årsager til ulykken Side 2 af 22

Indholdsfortegnelse

Abstract ............................................................................................................................................................. 1 Indledning .......................................................................................................................................................... 3 Hvad er atomkraft? ........................................................................................................................................... 3 Fusion ............................................................................................................................................................ 3 Fordele ved en fusionsreaktor ....................................................................................................................... 4 Fission ............................................................................................................................................................ 4 Fordele ved en fissionsreaktor ...................................................................................................................... 5 Den kritiske masse ......................................................................................................................................... 5 Moderering .................................................................................................................................................... 5 Historien bag moderering.............................................................................................................................. 6 Forskellige reaktortyper .................................................................................................................................... 7 PWR-reaktoren .............................................................................................................................................. 7 BWR-reaktoren .............................................................................................................................................. 8 Magnox-reaktoren ......................................................................................................................................... 8 AGR-reaktoren ............................................................................................................................................... 9 RBMK-reaktoren ............................................................................................................................................ 9 Fordele og ulemper ved RBMK-reaktorer ................................................................................................... 10 Void koefficienten ....................................................................................................................................... 11 Tjernobyl-værket ............................................................................................................................................. 12 Hvad gik galt på Tjernobyl-værket? ................................................................................................................. 13 Overblik over Tjernobyl-ulykken ................................................................................................................. 13 USSR’s håndtering af Tjernobyl-ulykken ......................................................................................................... 14 Forholdsregler efter ulykken ....................................................................................................................... 14 Glasnost og perestrojka ............................................................................................................................... 15 Ønsket om en blomstrende økonomi .......................................................................................................... 16 Befolkningen holdes for nar ........................................................................................................................ 16 Synet på USSR ændres ................................................................................................................................. 18 Udenrigspolitisk syn på Tjernobyl-ulykken .................................................................................................. 18 Konklusion ....................................................................................................................................................... 20 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 21 Bøger ........................................................................................................................................................... 21 Artikler ......................................................................................................................................................... 21

Side 4

Tjernobyl-ulykken Politiske og fysiske årsager til ulykken Side 3 af 22

Web-links ..................................................................................................................................................... 21 Indledning

Atomkraft har altid været under kraftig beskyldning for at være en usikker energikilde, og frygten for en katastrofe på sådan et atomkraftværk, har også været massiv hos befolkningen verden rundt. Dog er det, når det forløber kontrolleret, helt ufarligt, og en meget miljøvenlig energikilde, og faktisk kommer ca. en

                                           1
sjettedel af verdens elektricitet fra kernekraftværker.

I det tidligere USSR opførtes et større antal af atomreaktorer, da man mente at dette var billigere end kul og olie, og højstående sovjetiske forskere postulerede at det var fuldkomment sikkert.

Men d. 26 April 1986 skete det utænkelige, på Tjernobyl-været, USSR’s stolthed. En ulykke, som er gået hen i historien som en af de største miljøkatastrofer nogensinde, og som USSR prøvede at holde skjult.

Men hvad gik der egentlig galt på Tjernobyl-været i 1986, og hvilke processor finder sted i en kernereaktor?

Hvordan var de indenrigs- og udenrigspolitiske reaktioner på ulykken, og hvordan har ulykken påvirket nutidens politik og teknologi?

Dette vil følgende opgave diskutere, gennem en historisk gennemgang af USSR’s håndtering og politik, samt en gennemgang af en kernereaktors opbygning, samt en sammenligning af Tjernobyl-værket, med forskellige reaktortyper.

Hvad er atomkraft?

For at kunne forstå hvad atomkraft er, er det nødvendigt at have begreberne fusion og fission på plads.

Følgende afsnit vil beskrive disse to.

Fusion

Fusion kendes vel nok bedst fra vores solsystem, hvor fusion spiller en stor rolle i dannelsen af en ny stjerne, hvor to brintatomer går sammen og danner helium. Når dette er sket dannes der endnu en fusion, og når der er 3 heliumkerne går disse sammen, og danner et kulstofatom.

Definitionen for fusion lyder som følgende:

”Kernereation, hvor to ”lette” kerner sammensmeltes til en kerne med større masse under

                            2
frigivelse af store mængder energi”

Vores sols energiproduktion sker i mange processer, og disse kan samles i følgende reaktion:

  1    4      0
4 𝐻  → 𝐻𝑒  + 2 𝑒 + 2𝑣
  1    2      1

                                                                              3
Fire protonkerner omdannes til en heliumkerne, da der udsendes to positroner og to neutrioner.

1

Morris, Neil: Atomkraft. Flachs 2007, s. 12.

2

Munksgaard: Radioaktivitet i hverdagen. København 1995, s. 32.

Side 5

Tjernobyl-ulykken Politiske og fysiske årsager til ulykken Side 4 af 22

For at en fusionsproces kan finde sted, er kernerne nødt til at komme meget tæt på hinanden, og før dette kan ske, er det nødt til at være en utroligt høj hastighed til stede. Grunden til at den meget høje hastighed, er at atomkernerne er positivt ladede. Temperaturen er også nødt til at være høj, for at processen kan

forløbe. Tag bare solen som et eksempel, her er temperaturen på ca. 15*10^{6} K^{4}

Men hvad kan fusion bruges til i praksis? Der findes ingen fusionsreaktorer endnu, men de første er

                       5
allerede ved at blive opført.

                                                        2    3
Brændstoffet i en fusionsreaktor består af tungt og supertungt brint, 𝐻 og 𝐻 , og når disse rammer
                                                        1    1

hinanden i reaktoren, smelter disse sammen, og der dannes helium, der har 2 protoner, 2 neutroner, samt en fri neutron i kernen. Dette er kinetisk energi der dannes ved processen, da de støder sammen med høj fart. Reaktionen ser således ud:

    3    4     1
                 6
𝐻 + 𝐻 → 𝐻𝑒   + 𝑛
    1    2     0

1

2

Fordele ved en fusionsreaktor

Det er ikke muligt for en kernenedsmeltning af finde sted i en fusionsreaktor, da der kun er brændstof nok til få sekunders forbrug. Herudover slipper der ikke nogen som helst form for radioaktive stoffer ud til

                            7
omgivelserne, under normalt brug.

Fission

Fissionsprincippet kender vi fra atomkraftværker og atombomber. Her er brændstoffet ikke brint, men beriget uran eller plutonium. Disse bliver spaltet til to eller flere lettere kerne.

Normalvis bruger man 𝑈^{235}_{92}, men da denne kun udgør 0,72% af det naturligt forekommende uran, vælger
man at benytte beriget 𝑈^{235}_{92}, som har et indhold på et par procent.^{8} Grunden til at man benytter 𝑈^{235}_{92}, og

              238      235                                      9
ikke eksempelvis 𝑈 er, at 𝑈 er den virksomme isotop i fissionsprocessen.
               92       92

For at 𝑈^{235}_{92} kan fissionere, er man nødt til at kickstarte processen, og til dette bruger man en neutronkilde,

                                                    10
og når først processen er startet, er en hel kædereaktion startet.

𝑈 kan spaltes på utallige måder, eksempelvis på denne måde:

92

235

𝑛 + 𝑈^{235}_{92} → 𝐾𝑟_{36}^{89} + 𝐵𝑎^{144}_{56} + 3 𝑛_{0}^{1_{11}}

0

1

Dermed har vi et neutronoverskud, og så vil en af disse nye dannede neutroner så spalte videre, hvis der er 𝑈 til stede, kædereaktionen startet, og nu er det blevet tid til at tæmme denne kædereaktion, så den

92

235 ikke løber løbsk, og forårsager en nedsmeltning eller farligt radioaktivt udslip.

3

Elvekjær, Finn og Benoni, Torben: Fysik AB bogen 2, Systime 2009, s. 157.

4

Elvekjær, Finn og Benoni, Torben: Fysik AB bogen 2, Systime 2009, s. 157.

5

http://ing.dk/artikel/110670-superledende-kabler-klar-til-verdens-stoerste-fusionsreaktor - besøgt d. 3/12-2010

6

Munksgaard: Radioaktivitet i hverdagen. København 1995, s. 34.

7

Munksgaard: Radioaktivitet i hverdagen. København 1995, s. 34.

8

Elvekjær, Finn og Benoni, Torben: Fysik AB bogen 2, Systime 2009, s. 154.

9

Munksgaard: Radioaktivitet i hverdagen. København 1995, s. 36.

10

Munksgaard: Radioaktivitet i hverdagen. København 1995, s. 37.

11

Elvekjær, Finn og Benoni, Torben: Fysik AB bogen 2, Systime 2009, s. 154.

Side 6

Tjernobyl-ulykken Politiske og fysiske årsager til ulykken Side 5 af 22

I atombomben sker den samme type kædereaktion, men, til forskel fra atomkraftværket, er 𝑈^{235}_{92} tilstede i

en stor klump, mens den i et atomkraftværk er tilstede i tilpas små mændger, så man stadigvæk kan

                    12
kontrollere reaktionerne. Derfor vil kædereaktionerne i en atombombe være helt og aldeles

ukontrolleret, og når først kædereaktionerne er sat i gang, kan man ikke stoppe den igen, og det hele munder ud i at energiudløsningen er skyld i en kæmpemæssig eksplosion, som vi blandt andet kender fra Hiroshima, Nagasaki osv.

Fordele ved en fissionsreaktor

En af de helt store fordele ved en fissionsreaktor er, at det kræver utroligt lidt uran, for at skabe en stor mængde energi.

Faktisk kræver det kun ét gram rent 𝑈^{235}_{92}, for at skabe samme energi som afbrænding af 2,7 ton kul.^{13}

Den kritiske masse

For at en fissionsproces kan finde sted, er det nødvendigt at den helt rette mængde uran er til stede, ellers vil kædereaktionen ikke forløbe af sig selv. Den mindste størrelse for hvornår en kædereaktion kan forløbe, kaldes for den kritiske masse. Er klumpen eksempelvis for lille, vil kun en lille mængde neutroner blive opfange, og størrelsen af den kritiske masse er bestemt af berigningsgraden for det uran man bruger, og

                                                                14
flere andre småting, som fx opbygningen af reaktoren, brændselscellerne, osv.

                                                                                15
De tyske forskere Frisch og Peierls beregnede den kritiske masse for rent U-235 til at være ca. 8 kg.

Moderering

For at sikre at neutronoverskuddet holdes på et niveau, så kædereaktionerne ikke løber løbsk, er det nødvendigt at kunne kontrollere den proces man har sat i gang. Men moderatorer bruges også til at holde energiproduktionen konstant, og få de dannede neutroner tilbage i uranen, i stedet for at de blev optaget i

U-238^{16}

Derfor har man i en kernereaktor en række kontrolstave, eller moderatorer, som bruges til at bremse de dannede neutroner i fissionsprocessen.

Til moderering bruges som oftest tungt vand, med en tung brint isotop kaldet deuterium, almindeligt vand og til sidst grafit. Tungt vand er meget dyrt at producere, og modererer lige så godt som almindeligt vand, dog indfanger det kun få neutroner. Almindeligt vand er meget billigt, moderer meget godt, men dog indfanger det ret mange neutroner, og er derfor ikke ideelt som moderator. Derfor beriger man uranen, så almindeligt vand kan bruges. Til sidst er der grafitstavene, som også er billige, indfanger kun en lille smule

                                                                          17
neutroner, men moderer faktisk dårligere end tungt vand, da det har en større kernemasse.

12

Elvekjær, Finn og Benoni, Torben: Fysik AB bogen 2, Systime 2009, s. 156.

13

Munksgaard: Radioaktivitet i hverdagen. København 1995, s. 38-39.

14

Brøns, Per og Hansen, Heinz og Andersen, Erland: Vor radioaktive klode. Rhodos 1993, s.17.

15

Christensen, Claus og Meyer, Torsten: Manhatten Projektet, København 1989, s. 44-45.

16

Christensen, Claus og Meyer, Torsten: Manhatten Projektet, København 1989, s. 40-41.

17

Christensen, Claus og Meyer, Torsten: Manhatten Projektet, København 1989, s. 40-41.

Side 7

Tjernobyl-ulykken Politiske og fysiske årsager til ulykken Side 6 af 22

                     18
Nedenstående illustration , viser hvordan en kædereaktion i naturligt uran foregår med en moderator.

På illustrationen på forrige side ses det, at moderatormaterialet og uranen er adskilt, og det ville kræve betydeligt mere moderatormateriale, hvis man blandede disse sammen, samtidigt med at udnyttelsen ville

                 19
mindskes betydeligt.

Historien bag moderering

Det var danske Niels Bohr der i 1939 skrev, at det er i U-235 isotopen at fissionen finder sted, mens U-238 absorberer de dannede neutroner, og har man 100 langsomme neutroner der bliver absorberet i en naturligt uran, vil kun 53 neutroner fissionere i U-235, og resten bliver indfanget i den, mens resten indfanges af U-238. Ud af de 53 neutroner vi har fået dannet, vil der blive produceret 133 nye neutroner, som har en meget høj hastighed, og nogle af dem med højest hastighed vil fissionere i U-238, og 133 neutroner vil efterhånden miste deres energi, og indfanges i U-238. Altså vil der ikke blive dannet nogle langsomme neutroner til at holde en kædereaktion i U-235 kørende, og der kan ikke blive beholdt en

                         20
vedvarende energiproduktion.

           21
Illustrationen nedenfor viser grafisk forløbet for de 100 neutroners liv:

Denne afhandling blev udgivet samme dag som 2. verdenskrig startede, og fysikere i alle de krigsinvolverede begyndte nu at prøve på at løse problemet, med at holde kædereaktionen i gang.

Det var franske forskere ledt af Frédéric Joloit-Curie, svigersøn til nobelprismodtageren Marie Curie, der fandt ud af, at en kædereaktion rent faktisk kunne finde sted i naturligt uran, hvis der blev brugt en moderator.

         22
Illustration nedenunder, benytter igen 100 neutroner, og viser hvordan moderatoren bremser reaktionen

ned, og at vi efter en cirkel i reaktionen ender med 105 neutroner, og dermed får dannet et overskud:

18

Munksgaard: Radioaktivitet i hverdagen. København 1995, s. 38, figur 2.7.

19

Christensen, Claus og Meyer, Torsten: Manhatten Projektet, København 1989, s. 40-41.

20

Christensen, Claus og Meyer, Torsten: Manhatten Projektet, København 1989, s. 38-39.

21

Christensen, Claus og Meyer, Torsten: Manhatten Projektet, København 1989, s. 40, figur 5.4

22

Christensen, Claus og Meyer, Torsten: Manhatten Projektet, København 1989, s. 42, figur 5.6

Side 8

Tjernobyl-ulykken Politiske og fysiske årsager til ulykken Side 7 af 22

Forskellige reaktortyper

Nu er grundprincipperne for hvilke reaktioner der finder sted inde i et atomkraftværk virker på plads, samt hvordan man kontrollerer sådan et, og nu kan vi gå i dybden med hvordan sådan et værk er opbygget, og de forskellige reaktortyper der findes, med særligt udgangspunkt i Tjernobylreaktoren.

I året 1996 fandtes der ca. 425 atomkraftværker i verden, og ud af disse 425 værker, er omtrent 50 % af disse trykvandsreaktorer, mens 25 % er kogendevandsreaktorer. De resterende 25 % er bl.a. tungtvands-,

gaskølede- og RBMK-reaktorer.^{23}

Trykvandsreaktorerne betegnes officielt PWR, kogendevandsreaktorerne betegnes BWR, men da disse er så ens som de er, får de betegnelsen letvandsreaktorer, eller LWR. Disse reaktortyper er både kølet og modereret med let vand, og derfor er det nødvendigt med beriget uran, da det lette vand indfanger neutroner. Fælles for alle disse reaktorer er, at de er omgivet af en containmentbygning, en ”skal”, dom er

                                                                                   24
lufttæt, og har til formål at tilbageholde radioaktive stoffer, hvis der skulle ske et uheld på kraftværket .

                                                                  25
Tjernobyl-værkets havde ikke denne containmentbygning, grundet dårligt design.

PWR-reaktoren

PWR, forkortelsen for Pressurized Water Reactors, er en trykvandsreaktor, som er den mest udbredte type af reaktorværker i verden. Princippet for en PWR-reaktor er faktisk meget simpel: I reaktortanken, som har et tryk op 140-155 bar, varmes det lette vand op til ca. 290 grader celsius, og via rør, føres det videre gennem reaktorkernen, og varmes op til hele 325 grader celsius, og en typisk reaktor består af flere

       26
kredsløb. Det varme vand føres gennem en dampgenerator, hvor dampen så driver en turbine rundt, og

producerer elektricitet. Dampen, der bliver afblæst, bliver kondenseret, og kredsløbet starter forfra. Det er

                                                     27
et køletårn der leverer det kølige vand, der kondenserer dampen.

På bilag 1 kan en illustration over opbygningen af en PWR-reaktor ses.

En normal reaktorkerne i denne type er ca. 4 meter høj, og indeholder mellem 150-200

brændselselementer, og pr m. brændselsstav, får man et energiudbytte på omtrent 20 kW/m.

Kontrolstavene bruges faktisk ikke specielt tit i en PWR-reaktor, men i stedet kontrolleres effekten med borsyre i moderatoren, da man ved brug af kontrolstave ville give brændstoffet en termisk belastning, og

dermed mindske levetiden.^{28}

23

Fynbo, P.B.: Atomkraftværker – nogle forhold af betydning for deres sikkerhed, Risø-I-827 1996, s.4. (Udleveret af Thorkild Bjerre Christensen)

24

Fynbo, P.B.: Atomkraftværker – nogle forhold af betydning for deres sikkerhed, Risø-I-827 1996, s.4-5. (Udleveret af Thorkild Bjerre Christensen)

25

http://www-formal.stanford.edu/jmc/progress/chernobyl.html – besøgt d. 5/12-2010

26

Fynbo, P.B.: Atomkraftværker – nogle forhold af betydning for deres sikkerhed, Risø-I-827 1996, s.7. (Udleveret af Thorkild Bjerre Christensen)

27

http://www.nucleartourist.com/type/pwr.htm

28

Fynbo, P.B.: Atomkraftværker – nogle forhold af betydning for deres sikkerhed, Risø-I-827 1996, s.7. (Udleveret af Thorkild Bjerre Christensen)

Side 9

Tjernobyl-ulykken Politiske og fysiske årsager til ulykken Side 8 af 22

Kernekraftværket Ringhals, i Sverige, består af 4 blokke, hvoraf de 3 af blokkene består af PWR-anlæg, mens sidste blok er et BWR-anlæg. Faktisk kommer omtrent 20 % af Sveriges energiproduktion fra

       29
Ringhals.

BWR-reaktoren

BWR, forkortelsen for Boiling Water Reactor, er den anden mest brugte reaktortype i verden, og den er tæt

                                                         30
beslægtet med PWR-reaktoren, og disse deler fællesbetegnelsen LWR.

Se bilag 2, for en illustration over opbygningen af en BWR-reator.

Princippet for en BWR-reaktor er således, at trykket heri er 70 bar, og damptemperaturen er 285 grader

                                                                            31
celsius, og det fødevand der skal omdannes til damp, har en temperatur på 215 grader celsius. Vand bliver

                                                                        32
ledt fra fødevandsbassinnet ind gennem reaktorkernen, hvoraf 15 % af vandet fordamper , og det

fordampede vand bliver ledt ud af reaktorkernen gennem rør, hvor det driver nogle turbiner, som generer

                                                                                 33
elektricitet. Det vand der ikke fordamper bliver blandet med fødevandet igen, og kredsløbet slutter.

Selvom effekten i brændselsstavene i en BWR-reaktor er det samme som i en PWR-reaktor, 20 kW/m, er

                                                                       34
den samlede effekt for værket faktisk mindre, og her er det flere faktorer der spiller ind :

• Brændselspindene er tykkere.

• Damp er en dårligere varmeleder end vand.

• Blandingen af vand og damp fungerer ikke ideelt som en moderator.

Dampgeneratoren producerer typisk 20.000 volt AC, og videre i systemet, i transformeren, oppes volten til

5.000 volt, inden en distributør sender strømmen videre gennem systemet.^{35}

Nu har vi redegjort for to af de mest kendte reaktortyper, som er letvandsmoderede, så nu kan vi kigge på et par stykker der er modereret med grafit.

Det specielle ved en grafitmodereret reaktor er, at grafit ikke kan bruges som kølemiddel, men kræver en yderligere køleform, som fx CO.

2

Magnox-reaktoren

Magnox-reaktoren er en engelsk udviklet reaktor, og Calder Hall, verdens første atomkraftværk ligger i det

nordlige England^{36}

29

http://www.akraft.dk/index.htm – besøgt d. 5/12-2010

30

Fynbo, P.B.: Atomkraftværker – nogle forhold af betydning for deres sikkerhed, Risø-I-827 1996, s.9. (Udleveret af Thorkild Bjerre Christensen)

31

Fynbo, P.B.: Atomkraftværker – nogle forhold af betydning for deres sikkerhed, Risø-I-827 1996, s.10. (Udleveret af Thorkild Bjerre Christensen)

32

Fynbo, P.B.: Atomkraftværker – nogle forhold af betydning for deres sikkerhed, Risø-I-827 1996, s.9. (Udleveret af Thorkild Bjerre Christensen)

33

http://www.nucleartourist.com/type/bwr.htm – besøgt d. 6/12-2010

34

Fynbo, P.B.: Atomkraftværker – nogle forhold af betydning for deres sikkerhed, Risø-I-827 1996, s.9-10. (Udleveret af Thorkild Bjerre Christensen)

35

http://www.nucleartourist.com/type/bwr.htm – besøgt d. 6/12-2010

36

Graham, Ian: Atomkraft – Energi Altid?, Flachs 1999, s. 10.

Side 10

Tjernobyl-ulykken Politiske og fysiske årsager til ulykken Side 9 af 22

Magnox-reaktorerne benytter CO som køling, da de benytter grafit som moderator. Reaktorerne fungerer

2 på den måde, at kold CO

2 sendes op gennem reaktorkernen, hvor den varmes op, passerer gennem en dampgenerator, og danner vand om til damp, som så driver en generator, og genererer elektricitet.

Dampen fortættes når det har været gennem generatoren, og pumpes ind i dampgeneratoren igen. Når

CO passerer ned gennem dampgeneratoren, køles den ned, og jo længere man kommer ned i denne

2

dampgenerator, jo mere kondenseret er vandet.^{37}

Navnet Magnox kommer fra den legering, som omringer den naturlige uran i brændselscellerne, og betyder

Magnesium No Oxidation^{38}. Grunden til at det er nødvendigt at bruge denne form for legering rundt om

brændselscellerne er, at naturligt uran ikke er specielt godt som brændsel, men med denne legering,

                                                   39
spaltes der flest mulige neutroner, til at holde reaktoren i gang.

På bilag 3, viser en illustration op bygningen af en Magnox-reaktor.

Magnox-reaktorerne er meget forskellige, og varierer utroligt meget i størrelse, fx i effekt blev de bygget til

at svinge fra 150 MW til 590 MW. Kontrolstavene er lavet af borstål^{40}

AGR-reaktoren

AGR-reaktoren, eller Advanced Gas-cooled Reactor, er blot en videreudviklet Magnox-reaktor, hvor den

                                                                                41
specielle Magnox-legering er skiftet ud med rustfrit stål, og man nu benytter UO , let beriget uran.

2

Et andet punkt hvor AGR-reaktoren skiller sig ud fra Magnox-reaktoren er, at AGR-reaktoren er designet til at yde 600-700 MW pr reaktor, og dermed ligner alle AGR-reaktorer praktisk talt hinanden, modsat

Magnox-reaktoren.^{42}

RBMK-reaktoren

RBMK-reaktoren er en sovjetisk designet reaktor, som er en videreudvikling af en militærkonstruktion, hvis

                                                     43
formål var at producere plutonium, til muligt brug i krigsmateriel.

Reaktoren var meget udbredt i det tidligere sovjetunion, og bedst kendt er RBMK-reaktoren vel nok fra den ukrainske by Tjernobyl, hvor Tjernobyl-værket var ramt af en ulykke.

                                                             44
RBMK er den russiske forkortelse for Reaktor Bolshoy Moshchnosty Kanalny

, eller oversat løsligt til dansk:

                                 45
Reaktor af høj effektivitet af kanaltypen.

Reaktortypen er forholdsvis unik, da den er modereret ved brug

af letvand, men samtidigt moderet med grafit^{46}

37

www.no2nuclearpower.org.uk/reports/magnox.php - besøgt d. 6/12-2010

38

Fynbo, P.B.: Atomkraftværker – nogle forhold af betydning for deres sikkerhed, Risø-I-827 1996, s.12. (Udleveret af Thorkild Bjerre Christensen)

39

Graham, Ian: Atomkraft – Energi Altid?, Flachs 1999, s. 11.

40

Fynbo, P.B.: Atomkraftværker – nogle forhold af betydning for deres sikkerhed, Risø-I-827 1996, s.12. (Udleveret af Thorkild Bjerre Christensen)

41

Fynbo, P.B.: Atomkraftværker – nogle forhold af betydning for deres sikkerhed, Risø-I-827 1996, s.13. (Udleveret af Thorkild Bjerre Christensen

42

Fynbo, P.B.: Atomkraftværker – nogle forhold af betydning for deres sikkerhed, Risø-I-827 1996, s.13. (Udleveret af Thorkild Bjerre Christensen

43

http://www.akraft.dk/kernekraft.htm – besøgt d. 6/12-2010

44

http://www.world-nuclear.org/info/inf31.html – besøgt d. 6/12-2010

Side 11

Tjernobyl-ulykken Politiske og fysiske årsager til ulykken Side 10 af 22

Reaktoren har en 8 meter høj kerne, består af enten 1693 trykrør for RBMK-1000, mens RBMK-1500

indeholder 1661^{47}, begge til vand, i den store grafitblok, som i toppen og bunden også findes som en halv

meter tyk reflektor. I alle disse trykrør findes der 2 brændselselementer, og i hver af disse findes der 18

brændselspinde.^{48}

Bilag 4 viser opbygningen af en RBMK-reaktor af første generation, samt detaljer for reaktorkernen på samme anlæg.

Reaktoren virker på samme måde som de fleste andre turbiner, med at damp driver turbinerne der producerer elektricitet, og det vand der har drevet turbinen bliver senere kondenseret, og kommer dernæst ind i reaktorkernen, hvor det både køler brændselselementerne, og bliver omdannet til damp. Der er en dampadskiller, som skiller dampen fra vandet, hvor vandet ryger gennem reaktoren igen, og dampen

                    49                                                          50
ledt videre til turbinerne. Dampen er under et tryk på 70 bar, og der er to elektriske generatorer.

Til at kontrollere reaktoren forefindes 200 kontrolstave, som er delt ud i 6 grupper, har hvert deres formål.

En gruppe er til en hurtig nedlukning af reaktoren, hvis en eventuel faretruende situation skulle vore

                                           51
forestående, mens de andre er til kontrol af effekten.

Bilag 5 viser hvorledes reaktorkernen på et RBMK-1000 anlæg ser ud, og viser grafisk hvordan kontrolstængerne bruges til at sænke neutronernes fart, som bliver udsendt fra brændselselementerne.

Som så mange andre ting i verden, har RBMK-reaktorerne gennemgået en udvikling gennem årene, som har gjort dem mere sikre, og mere effektfulde. Første generation af RBMK-reaktorerne hed RMBK-1000, da de, som navnet hentyder til, yder 1000 MW, mens anden generation yder 1500 MW, deraf navnet RMBK-

1500.^{52}

Fordele og ulemper ved RBMK-reaktorer

En helt klart fordel ved RBMK-reaktorerne, set ud fra et sovjetisk synspunkt, var, at man kunne skifte brændslet i disse reaktorer, og dermed kunne man bruge disse anlæg til fremstilling af plutonium.

Fremstillingen af plutonium foregår ved, at man bestråler U-238 med neutroner, og dette betyder at der bliver dannet U-239. Ved betabestråling henfalder U-239 til neptunium-239. Og ved endnu en

45

Fynbo, P.B.: Atomkraftværker – nogle forhold af betydning for deres sikkerhed, Risø-I-827 1996, s.14. (Udleveret af Thorkild Bjerre Christensen

46

http://www.world-nuclear.org/info/inf31.html – besøgt d. 6/12-2010

47

http://www.elemash.ru/en/production/Products/NFCP/RBMK/ - besøgt d. 7/12-2010

48

Fynbo, P.B.: Atomkraftværker – nogle forhold af betydning for deres sikkerhed, Risø-I-827 1996, s.14. (Udleveret af Thorkild Bjerre Christensen

49

http://www.nucleartourist.com/type/rbmk.htm – besøgt d. 7/12-2010

50

Fynbo, P.B.: Atomkraftværker – nogle forhold af betydning for deres sikkerhed, Risø-I-827 1996, s.14. (Udleveret af Thorkild Bjerre Christensen

51

Fynbo, P.B.: Atomkraftværker – nogle forhold af betydning for deres sikkerhed, Risø-I-827 1996, s.14. (Udleveret af Thorkild Bjerre Christensen

52

Fynbo, P.B.: Atomkraftværker – nogle forhold af betydning for deres sikkerhed, Risø-I-827 1996, s.13. (Udleveret af Thorkild Bjerre Christensen

Side 12

Tjernobyl-ulykken Politiske og fysiske årsager til ulykken Side 11 af 22

                                                53
betabestråling henfalder neptunium-239 til plutonium-239.

Denne plutonium kan så senere bruges i en

                                                     54
fissionsbaseret bombe, som vi fx kender fra Manhatten-projektet.

RBMK-reaktoren blev aldrig eksporteret uden for USSR, og dette kan skyldes at værkerne netop kunne bruges til fremstilling af plutonium, og under den kolde krig var interessen for atomvåben stor. Men sandsynligheden for at brugen af Tjernobyl-værket som produktionsreaktor er ikke stor, da man i Troitsk i

                                         55
Sibirien havde rigelig med kapacitet til produktion.

Af negative sider omkring RBMK-reaktoren er der bl.a. at der ikke er tilstrækkelig beskyttelse ved et eventuelt udslip, der er simpelthen ikke nok beton og stålbeskyttelse af reaktoren, hvis en eksplosion skulle finde sted på værket. Dette ses tydeligt på bilag 5, at det ikke er meget beskyttelse der er omkring reaktoren, hvis et uheld skulle være ude. Godt nok har disse reaktortyper et 1000 ton ”låg” oven på reaktorbygningen, men i Tjernobyls tilfælde, skulle det vise sig at være alt, alt for lidt containment, til at

                       56
holde radioaktiviteten inde.

Et andet meget vigtigt, og utroligt kritisk punkt, omkring RBMK-reaktorerne er, at det er muligt at koble de automatiske sikkerhedsfunktion fra, som et automatisk nedlukningssystem, som gør at værket selv lukker ned, hvis en ulykke er tæt på. Desuden havde RBMK-reaktorerne før Tjernobyl-ulykken kun et nedlukningssystem, så hvis det primære system nedlukningssystem slog fra, eller ikke virkede, så var der ikke nogle muligheder for at stoppe reaktoren. Desuden var det også før ulykken muligt at trække

kontrolstavene næsten helt ud af kernen, så de dermed ikke gjorde nogen nytte.^{57}

                                                                                    58
Desuden lider RMBK-værkerne af en anden, og mere alvorlig, skavank, nemlig en positiv void koefficient .

Men for at kunne forstå hvad en positiv void koefficient betyder, er vi først nødt til at forstå void koefficienten.

Void koefficienten

Void er det engelske ord for tomrum, og rent praktisk betyder denne koefficient hvor kompakt en moderator er i en reaktor. Tager man udgangspunkt i en BWR-reaktor, er denne modereret med vand. Og når vandet passerer gennem reaktoren, stiger temperaturen, vandet koger, og vandets densitet formindskes. Dette betyder at vores moderator ”formindskes”, og færre neutroner vil derfor få nedsat deres hastighed, og fissionen i reaktoren vil gå langsommere. Dette vil selvfølgelig sænke temperaturen i

                                               59
reaktoren, da der sker færre fissionsprocessor i reaktoren.

Derfor er reaktorer moderet med vand nærmest selvstyrende, da når vandet i disse koger, vil der blive dannet bobler og damp, som skaber et tomrum (void), og som gør at neutronerne ikke har noget af få

53

http://www.steampunk.dk/?tag=uran – besøgt d. 07/12-2010

54

Christensen, Claus og Meyer, Torsten: Manhatten Projektet, København 1989, s. 45.

55

Fynbo, P.B.: Atomkraftværker – nogle forhold af betydning for deres sikkerhed, Risø-I-827 1996, s.14-15. (Udleveret af Thorkild Bjerre Christensen

56

http://www.nucleartourist.com/type/rbmk.htm – besøgt d. 7/12-2010

57

Fynbo, P.B.: Atomkraftværker – nogle forhold af betydning for deres sikkerhed, Risø-I-827 1996, s.52. (Udleveret af Thorkild Bjerre Christensen

58

http://www.physics.ohio-state.edu/~wilkins/energy/Companion/E20.5.pdf.xpdf - besøgt d. 7/12-2010

59

http://www.physics.ohio-state.edu/~wilkins/energy/Companion/E20.5.pdf.xpdf - besøgt d. 7/12-2010

Side 13

Tjernobyl-ulykken Politiske og fysiske årsager til ulykken Side 12 af 22 sænket farten ved, fissionsprocesserne falder, og temperaturen falder dermed. Dette princip kaldes en

                    60
negativ void koefficient.

Et af problemerne ved RBMK, og dermed Tjernobyl-reaktoren var, at denne havde en positiv void koefficient. RBMK-reaktorerne var modereret med grafit, og havde vand som kølemiddel, og da vand var med til at absorbere neutroner, var det med til at holde temperaturen for reaktoren nede, da neutroner danner deuterium ud af hydrogenet i vandet. Men når temperaturen i en RMBK reaktor stiger, så vil vandet fordampe, og dermed vil færre neutroner kunne blive optaget, og grundet varmeudviklingen vil grafitten også vokse, og denne kombination er blot med til at skabe endnu flere fissionsprocessor i reaktoren, og temperaturen vil fortsat stige. Derfor er RBMK-reaktoren meget ustabil, og det kræver meget finesse at kontrollere den, og det er også derfor det job er overladt til computere, som holder nøje øje med reaktoren. Men disse computere kunne dog kobles fra i RBMK reaktoren, og dermed var det i kontrollørernes hænder, at holde reaktoren under kontrol. Holdes reaktoren ikke under kontrol, koges al

                                              61
kølevandet væk, og der er intet kølemiddel til reaktoren.

Jo lavere effekt værket kører med, jo mere ustabil er reaktoren, og dette afhænger bl.a. af kontrolstavenes

                                         62
position i reaktoren, og graden af xenonforgiftning.

Det sidst lukkede RBMK-værk lukkede 31/12-2009, i Ignalina, Litauen. Ignalina-værket er magen til

Tjernobyl-værket, og hele 70 % af elektricitetsproduktionen i Litauen kom herfra, og det var forventet at

                                                                      63
priserne for elektricitet ville stige 30 %, da man nu blev afhængig af russisk elektricitet.

Tjernobyl-værket

Tjernobyl-værket blev opført i det tidligere USSR, og arbejdet begyndte i 1972. Værket skulle består af 4

RBMK-reaktorer, og med mulighed for at udvide med yderligere to.^{64}

Tjernobyl-værket ligger blot 30 km fra byen Pripyat, hvis eksistens skyldes Tjernobyl-værket. Grundstenene til Pripyat blev lagt i 1970, hvor byen blev anlagt som hjem for alle arbejderne på Tjernobyl-værket., blot

                           65
110 fra Ukraines hovedstad, Kiev.

I løbet af 70’erne og 80’erne blev der opført flere atomkraftværker i USSR, i en tid hvor verden var i oliekrise. Derfor mentes det at atomkraft var billigere end kul og olie, og derfor var der krævet utroligt meget arbejdskraft til disse værker. Faktisk var manglen på arbejdskraft så stor, at man indrykkede annoncer som denne:

”Vi søger operatører til et atomkraftværk i Ukraine. Ingen erfaring nødvendig…”^{66}

60

http://www.physics.ohio-state.edu/~wilkins/energy/Companion/E20.5.pdf.xpdf – besøgt d. 7/12-2010

61

http://www.physics.ohio-state.edu/~wilkins/energy/Companion/E20.5.pdf.xpdf – besøgt d. 7/12-2010

62

Fynbo, P.B.: Atomkraftværker – nogle forhold af betydning for deres sikkerhed, Risø-I-827 1996, s.50. (Udleveret af Thorkild Bjerre Christensen

63

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2010/01/01/htm - besøgt d. 8/12-2010

64

http://history1900s.about.com/od/horribledisasters/p/Chernobyl.htm – besøgt d. 8/12-2010

65

http://pripyat.com/en/city/2006/12/21/1567.html – besøgt d. 8/12-2010

66

Dowswell, Paul: Tjernobyl – 26. April 1986, Flachs 2003, s. 16.

Side 14

Tjernobyl-ulykken Politiske og fysiske årsager til ulykken Side 13 af 22

Dette siger ikke for lidt om USSR’s holdning til atomkraft, som de åbenbart har ment at alle og enhver er i stand til håndtere.

Tjernobyl-værkets første reaktor blev taget i brug i 1977, anden i 1978, tredje i 1981, mens den fjerde og

sidst byggede blev åbnet i 1983.^{67}

Hvad gik galt på Tjernobyl-værket?

25. April 1986 skulle den fjerde ud af 4 reaktorer på Tjernobyl-værket lukkes ned til almindelig vedligeholdelse, og i forbindelse med denne nedlukning, ville man prøve at udføre et såkaldt blackout forsøg. Dette gik kort sagt ud på, at man ville lukke for dampstrømmen til den ene generator, og så ville

                                                                         68
man se om rotationsenergien var stor nok til at drive nødkølesystemet, indtil det gik i står.

Denne slags have været forsøgt før, men da man ikke mente at disse resultater var tilfredsstillende, ville man prøve igen, og denne gang med hovedfødevandspumperne, i stedet for nødkølesystemet, og samtidigt har operatørerne omgået sikkerhedssystemerne, så de er i fuld kontrol, og kan gentage eksperimentet med

                                    69
det samme, hvis det skulle blive nødvendigt.

For nemmest at kunne forstå hvad der rent faktisk skete den skæbnesvangre dag, er det nemmest med en forklarende tidslinje.

Se bilag 6, for en tidslinje.

Overblik over Tjernobyl-ulykken

Normalt kørte Tjernobyl-værket med en termisk effekt på 3200 MWth, men da forsøget skulle køres, blev det bestemt at forsøget skulle køres ved 700-1000 MWth.

Grundlaget for ulykken blev allerede lagt fredag d. 25/4-1986, hvor man begyndte at sænke effekten.

Tidsforløbet kan ses på bilag 6.

          70
Tidsforløbet er en omtrentlig vejviser til hvordan ulykken skete, fra de sovjetiske myndigheder. Da denne

rapport er sovjetisk, har mange været i tvivl om dette er det sande handlingsforløb, og dette er man faktisk stadigvæk! Atomfysiker Konstantik Tjetjerov og Dr. Sebastian Pflugbeil har selv været inde i sarkofagen, som nu omslutter Tjernobyl-reaktor 4, og disse to lever stadigvæk i bedste velgående. Deres teori er at det oprindelig statement fra USSR om, at 95 % af det radioaktive materiale blev i reaktoren ved eksplosionen er forkert, og faktisk er stik modsat, og at 95 % af det radioaktive materiale blev spredt ud over området, samt

blev luftbåren og spredt ud over Europa.^{71}

67

http://history1900s.about.com/od/horribledisasters/p/Chernobyl.htm – besøgt d. 8/12-2010

68

Fynbo, P.B.: Atomkraftværker – nogle forhold af betydning for deres sikkerhed, Risø-I-827 1996, s.50. (Udleveret af Thorkild Bjerre Christensen

69

Fynbo, P.B.: Atomkraftværker – nogle forhold af betydning for deres sikkerhed, Risø-I-827 1996, s.50. (Udleveret af Thorkild Bjerre Christensen

70

Fynbo, P.B.: Atomkraftværker – nogle forhold af betydning for deres sikkerhed, Risø-I-827 1996, s.50-52. (Udleveret af Thorkild Bjerre Christensen

71

Dalgaard, Per: De lyver om Tjernobyl, Information.dk 25/07/2007, side 2.

Side 15

Tjernobyl-ulykken Politiske og fysiske årsager til ulykken Side 14 af 22

Inde i reaktoren var den kraftige stigning i effekt med til, at al brændsel, trykrør osv. blev destruereret.

Vandet fordampede, og denne vanddamp regerede med grafitten og zirkoniums legeringen således:

𝑍𝑟 + 2𝐻_{2} 𝑂 → 𝑍𝑟𝑂_{2} + 2𝐻_{2}

𝐶 + 𝐻_{2} 𝑂 → 𝐶𝑂 + 𝐻_{2}^{72}

Damptrykket vippede det 1000 ton tunge låg af reaktorhallen, og da blandingen af H og CO blandes med

                                   73
luften i reaktorhallen, dannes der knaldgas.

                                                                  74
Reaktionen for knaldgas, eller oxy-hydrogen som det også kaldes, ser således ud:

2𝐻_{2} + 𝑂_{2} → 2𝐻_{2} 𝑂

Denne knaldgas eksplosion ødelage bygningen fuldstændigt, og dele af kernen blev spredt ud over hele Tjernobyl-værket. Grafitten var brudt i brand, og varmen fra grafitten var med til at sende radioaktivitet 1-

1,5 km op i luften, hvor det blev fanget af vinden, og ført ind over Europa^{75}, og blev senere hen målt i

Sverige, og senere hen førte det til restriktioner omkring indtagelse af mælk og kød, da radioaktiviteten var

faldet som dug og regn på græs, som dyrene stod og græssede på.^{76}

I 1991 brød der en brand ud i reaktor nr. 2, og denne blev lukket ned samme år, mens reaktor nr. 1 blev lukket i 1996, og reaktor nr. 3 blev ved en ceremoni i november år 2000 lukket ned, hvor den ukrainske

præsident Leonid Kuchma personligt trykkede på knappen.^{77}

Nu ventede der USSR’s regering et kæmpe rengøringsarbejde, evakueringsarbejde , og ikke mindst en udredning af problematikken omkring RBMK-reaktorerne, samt en placering af skylden omkring ulykken.

USSR’s håndtering af Tjernobyl-ulykken

Følgende afsnit vil beskæftige sig med USSR’s håndtering af forløbet lige efter ulykken, samt hvordan de reagerede indenrigs- og udenrigspolitisk.

Forholdsregler efter ulykken

Kort tid efter ulykken var brandberedskabet fra Pripyat tilstede ved Tjernobyl-værket, for at prøve at tæmme branden. De ansatte teknikere på værket levede dog stadigvæk i en blind tiltro til, at reaktorkernen

72

Fynbo, P.B.: Atomkraftværker – nogle forhold af betydning for deres sikkerhed, Risø-I-827 1996, s.53. (Udleveret af Thorkild Bjerre Christensen

73

Fynbo, P.B.: Atomkraftværker – nogle forhold af betydning for deres sikkerhed, Risø-I-827 1996, s.53. (Udleveret af Thorkild Bjerre Christensen

74

http://www.dangerouslaboratories.org/hydrogen1.html – besøgt d. 8/12-2010

75

Fynbo, P.B.: Atomkraftværker – nogle forhold af betydning for deres sikkerhed, Risø-I-827 1996, s.53. (Udleveret af Thorkild Bjerre Christensen

76

http://www.reo.dk/?pid=35 – besøgt d. 8/12-2010

77

http://www.climatesceptics.org/europe/ukraine/chernobyl/yushchenko-approves-work-plan-of-chernobyl-closure-

by-2012

Side 16

Tjernobyl-ulykken Politiske og fysiske årsager til ulykken Side 15 af 22 stadig var uskadt, og at det blot var en mindre ulykke der var sket, selvom kontrolrummet de stod i, blev

                                          78
fyldt med røg, støv og en lugt af radioaktive stoffer.

Da teknikerne på værket ikke ville overbevise sig selv om at ulykken var sket, blev der sendt folk ud for at prøve at få kontrolstængerne ned med håndkraft, mens andre måtte stå i radioaktivt vand til knæene. Fire mand var endda nødsaget til at klatre fra 12. op til 35. etage, for at kigge ned i resterne af den ødelagte

                                    79
reaktor, og blive udsat for radioaktiv stråling.

Da brandmændene var ankommet til stedet, var de slet ikke rustet til opgaven, og kom blot i deres almindelig udstyr, og kort tid efter begynde de at føle sig dårlige, og var nødsaget til at forlade ulykkesstedet. Brandfolkenes job var sikre at branden ikke spredte sig til reaktor 3 i en blok ved siden af,

                                                                                   80
men denne kørte stadig for fuld kraft, lige ved siden af den nu totalt ødelagte reaktor-4 i naboblokken.

Men hvorfor var brandmændene blevet så dårligt informeret, og hvordan kan teknikerne på værket være så overbeviste om at der ikke var sket noget, når alting nærmest ramlede omkring dem?

For at forstå den manglende information til redningsfolkene, og senere hen befolkningen, er man først nødt til at forstå USSR’s politik på dette tidspunkt.

Glasnost og perestrojka

I begyndelsen af 80’erne var USSR præget af en ældende lederprofil, med en centralkomité, hvor hele 94 %

var over 50 år.^{81}

Da Jurij Andropov kom til magten i 1982, efter Brezjnev, kørte han meget kraftigt på en kampagne mod korruption, og en kampagne for en opstrammet arbejds- og produktionsdisciplin, og dette betød at de borgere der var forsømmelige med deres arbejde, og dermed kunne komme til at føre til et tab i samfundet, kunne nu idømmes helt op til 15 års fængsel, og rent praktisk blev der nu ført razziaer i sovjetiske byer, hvor de ledte efter alle de mennesker der havde forladt deres arbejdsplads i utide, og dermed var skyld i et tab for arbejdspladsen, og dermed samfundet. Derudover satte Andropov meget hårdt ind over for alle der prøvede at ødelægge det socialistiske samfund, om dette så var folk der var lidt

                                                               82
sløsede, eller kunstnerisk frihed, til dårlig omtale af det socialistiske samfund.

Men i 1984 døde Andropov, og hans efterfølger var Tjernenko, og nu faldt kampen mod ”de dovne” stilnede af, det samme gjorde kampen mod korruption, og i stedet blev kritikken rettet mod de personer i det socialistiske system, som ikke kunne, og ville, indrette sig under det socialistiske system, og alt hvad det indebar. Tjernenko gik af i 1985, og banede vejen for Mikhail Gorbatjov, og hans ønske om en fornyelse af

kommunismen.^{83}

Gorbatjovs mærkesager var glasnost og perestrojka. Glasnost er det russiske ord for åbenhed, og eksempelvis havde der før 1986 været et stort narkotikaproblem i Sovjet, men da Sovjet altid gerne har

78

Dowswell, Paul: Tjernobyl – 26. April 1986, Flachs 2003, s. 16.

79

Condon, Judith: Tjernobyl og andre atomuheld, Flachs 1998, s. 8.

80

Condon, Judith: Tjernobyl og andre atomuheld, Flachs 1998, s. 8.

81

Rosenfeldt, Niels Erik: Ruslands historie – Imperiets sammenbrud , Politikens Forlag 1992. s. 94.

82

Rosenfeldt, Niels Erik: Ruslands historie – Imperiets sammenbrud , Politikens Forlag 1992. s. 95.

83

Rosenfeldt, Niels Erik: Ruslands historie – Imperiets sammenbrud , Politikens Forlag 1992. s. 99.

Side 17

Tjernobyl-ulykken Politiske og fysiske årsager til ulykken Side 16 af 22 villet fremstå som den perfekte stat, med høj produktion og ingen interne problemer, ville Gorbatjov nu

have alle befolkningens ubesvarede spørgsmål ud til dem, og resten af omverdenen.^{84}

Perestrojka betyder blot omstrukturering, og det var dette Gorbatjov var blevet valgt ind på, altså at han lovede at give kommunismen et friskt pust.

Ønsket om en blomstrende økonomi

På det kommunistiskes partis 27. kongres i februar/marts i året 1986, blev der varslet nye tider i det

sovjetiske herredømme, og man ville nu radikalisere økonomien, og man ville til at satse på kvalitet, effektivitet og teknologisk fornyelse. Dvs. at de ansatte nu for første gang fik en højere medbestemmelse, og virksomhederne skulle have større råderum over deres økonomi.

Hvis man begyndte at føre ovenstående kurs, ville man i nationalindkomst, og ikke mindst i industriproduktion, kunne fordoble disse frem til år 2000. Men dette krævede dog en radikal modernisering og fornyelse af produktionsapparatet i de forskellige virksomheder, og ikke mindst opførelse af nye produktionsanlæg.

Planerne var faktisk at USSR skulle overhale USA’s bruttonationalprodukt, selvom det faktisk kun lå på en tredjedel af amerikanernes.

Glasnost var tydeligt i luften på kongressen, og en perestrojka var tydeligvis på vej, hvis ikke det utænkeligt var sket – Tjernobyl-ulykken.

Da ulykken var sket, stod teknikerne på værket helt handlingslammet, og der var ingen der tog initiativ til at få slukket reaktor nr. 3, som brandene var faretruende tæt på at omslutte. I stedet begyndte teknikerne at pumpe kølevand ind til reaktoren, hvor rørene var sprængt i stykker af eksplosionen. Måske i frygt for at ville komme til at skade systemet, hvis de virkede lade og evt. stoppede reaktoren, og var skyld i økonomisk tab?

Befolkningen holdes for nar

Alt imens soldater og redningsarbejdere fra Pripyat og Ukraine kæmpede mod ilden i reaktoren, og

                                                                                      85
samtidigt, med helikopter, fik smidt 5000 tons sandsække ned, blandet med borkarbid, dolomit, bly, og ler

ned i reaktoren, for at stoppe udslippet, holdt Sovjet ellers tæt med at ulykken var sket, for befolkningen måtte jo ikke vide at der kunne ske den slags problemer i Sovjet. Den slags skete jo kun i vesten. Dog havde de nødvendige personer fået af vide at ulykken havde fundet sted, da der lørdag formiddag var ankommet et eksperthold fra Moskva, som besluttede at man skulle besejle reaktoren med sandsækkene. For at skaffe disse sandsække, blev der sat en stor aktion i gang, og helikoptere fløj hundredvis af ture i dagene efter ulykken, for at besegle det brændende hul. Dette var en farefuld aktion for redningshelikopterne, da de var nødsaget til at flyve meget lavt for at ramme hullet, men stadig holde sig væk fra kraner, skorstene og

andre lavt hængende genstande.^{86} En helikopter ramte faktisk et kabel, og denne styrtede til jorden. Ingen

                87
overlevede ulykken.

84

Rosenfeldt, Niels Erik: Ruslands historie – Imperiets sammenbrud , Politikens Forlag 1992. s. 103.

85

Albert, Jørn E: Atomkraft Nej tak, Forlaget Forum 1988. s. 17.

86

Condon, Judith: Tjernobyl og andre atomuheld, Flachs 1998, s. 9.

87

http://www.poetv.com/video.php?vid=22033 – besøgt d. 11/12-2010 (videoklip af ulykken)

Side 18

Tjernobyl-ulykken Politiske og fysiske årsager til ulykken Side 17 af 22

Lørdag d. 26. april, om morgen, havde det rygtes i Pripyat, at det var sket en ulykke på Tjernobyl-værket, da ægtemænd og fædre var blevet kørt på hospitalet, men da vejret var godt, og det snart var d. 1. maj, var

humøret højt, og man holdt en helt almindelig lørdag^{88}, blot få kilometer fra værket, hvor radioaktive

gasser og affald stadig strømmede ud i luften. Børnene gik i skole, hvor skolerne dog blev informeret om at de skulle lukke vinduerne for en sikkerheds skyld, men grunden til dette blev ikke opgivet. Verden uden for det lukkede USSR vidste stadigvæk intet, og regeringen havde ingen planer om at fortælle noget om ulykken.

Først søndag morgen, d. 27 April, næsten 24 timer efter at ulykken havde fundet sted, begyndte den egentlige evakuering af Pripyat, hvor hundredvis af busser holdt klar og ventede på, at folkene hurtigt fik pakket noget tøj sammen. De evakuerede i Pripyat fik af vide, at de kunne skulle være væk hjemmefra i højst 3 dage, men dette holdt dog ikke helt stik, da de aldrig kom til at vende hjem igen. Senere blev

sikkerhedszonen udvidet til en radius på 30 km.^{89}

De første til at slå international alarm var svenskerne, som mandag d. 28 April have målt et forhøjet niveau af radioaktivitet, 1600 km fra Tjernobyl. I første omgang mente man at russerne have lavet en atomprøvesprængning, men da man senere analyserede radionnukliderne, fandt man ud af, at den forhøjede radioaktivitet stammede fra et atomkraftværk. Da svenske diplomater så senere samme dag kontaktede Moskva, for at spørge hvad der var sket, benægtede de det blank, men samme aften kl. 21:00 blev det sovjetiske pressebureau dog nødt til at udsende en udtalelse til både befolkningen i Sovjet, og

verden udenfor.^{90}

Meddelsen var meget kortfattet, og et uddrag lød således:

”Measures are being taken to eliminate consequences of the accident. Aid is being given to

those affected. A government commission has been set up.”^{91}

En meddelelse som slet ikke beskriver omfanget af ulykken der fandt sted på Tjernobyl-værket, og igen afspejles USSR’s indadvendthed med, at alle ting skal se ud som om de er under kontrol, selv om sandheden oftest ligger langt fra.

Kort efter denne meddelelse var blevet frigivet, fandt en dansk forsker ud af, at det var på Tjernobyl, at en såkaldt MCA havde fundet sted. MCA står for maximum credible accident, og er udtrykket for den værst

                                               92
tænkelige ulykke på et atomkraftværk, som kan finde sted.

88

Condon, Judith: Tjernobyl og andre atomuheld, Flachs 1998, s. 8.

89

Condon, Judith: Tjernobyl og andre atomuheld, Flachs 1998, s. 10.

90

Condon, Judith: Tjernobyl og andre atomuheld, Flachs 1998, s. 10.

91

http://www.laka.org/chernobyl/1986_april.html - besøgt 11/12-2010

92

http://www.answers.com/topic/maximum-credible-accident - besøgt d. 11/12-2010

Side 19

Tjernobyl-ulykken Politiske og fysiske årsager til ulykken Side 18 af 22

Fredag d. 1. maj 1986 forløb festlighederne i Kiev, som intet havde hændt, og befolkningen festede som om intet havde hændt, da vejret var godt, selvom der faktisk stadig var stor fare for at der på Tjernobyl-værket skulle ske endnu en ulykke. Der var masser af vand under reaktoren, som kunne skabe en kæmpemæssig eksplosion, hvis det brandene materiale kom i kontakt med vandet, og derfor blev der sendt tre mand ned i

det radioaktive vand under reaktoren, for at dræne vandet væk.^{93}

USSR’s regering har d. 15. Maj 1986 åbenbart ment, at nu var det på tide at evakuere i Kiev, og flere andre byer omkring Kiev, og denne gang var det kun en midlertidig evakuering af børn under 15, mødre med småbørn og gravide kvinder, så børnene ikke kom til at tage skade af den farlige stråling, der blev udsendt

                 94
fra Tjernobyl-værket.

Synet på USSR ændres

Sovjet postulerede selv, at det udslip der havde været fra Tjernobyl-værket ikke var værre end det radioaktive udslip der kom efter atombombeprøvesprængningerne. Dette viser jo igen tydeligt, at Sovjet prøver at vaske deres hænder, og sige at det kan godt være at der har være en radioaktiv forurening i USSR,

men amerikanerne havde også forurenet Nagasaki og Hiroshima lige så meget.^{95} Men der boede slet ikke

nær så mange i disse områder, som omkring Tjernobyl-værket i Ukraine, og området omkring Tjernobyl og Pripyat var da også frodigt, og selve floden Pripyat løber ikke langt fra værket. Så denne form for selvretfærdiggørelse holder altså ikke stik.

Indenrigspolitisk havde Tjernobyl-ulykken selvsagt massive konsekvenser, da det endte med at blive begyndelsen på slutningen for USSR. Tiltroen hos befolkningen til Sovjet, og det kommunistiske styre, fik et gevaldigt knæk, da ledende embedsmænd i Sovjet, samt førende videnskabsmænd på atomkraftområdet, havde lovprist energi fra atomkraftværker, og sagt at det var den reneste energi, og også en af de sikreste energiformer nogensinde. Noget som Gorbatjov allerede i 1986, under en tale til Politbureauet, nævner:

”I tredive år har I videnskabsfolk, specialister og ministre fortalt os, at det var helt sikkert. Vi

har set op til jer som guder. Nu er det endt som en fiasko.”^{96}

Endelig kom der noget er lød som glasnost i 1986, men så alligevel ikke. For det var først 3 år efter ulykken, altså 1989, at borgerne i USSR begyndte at få reelle informationer om det radioaktive udslip, og i hvor stort

omfang forureningen havde bredt sig uden for den såkaldte zone.^{97}

Konsekvenserne af den ringe informering af beboerne i USSR har betydet, at indbyggerne har mistet en stor del af deres tiltro til det kommunistiske system, samt at den Sovjetiske økonomi led et så enormt tab, at USSR endte med at ophøre i 1991.

Udenrigspolitisk syn på Tjernobyl-ulykken

Tjernobyl-ulykken var med til at bringe ind i folks sind, at ulykker på atomkraftværker ikke var umuligt, og uanset hvor sikre de er, vil der altid være en lille chance for, at der skete en ulykke. Selvfølgelig har

93

Condon, Judith: Tjernobyl og andre atomuheld, Flachs 1998, s. 13

94

Rosenfeldt, Niels Erik: Ruslands historie – Imperiets sammenbrud , Politikens Forlag 1992. s. 104.

95

Rosenfeldt, Niels Erik: Ruslands historie – Imperiets sammenbrud , Politikens Forlag 1992. s. 105.

96

Condon, Judith: Tjernobyl og andre atomuheld, Flachs 1998, s. 23

97

Rosenfeldt, Niels Erik: Ruslands historie – Imperiets sammenbrud , Politikens Forlag 1992. s. 107-108.

Side 20

Tjernobyl-ulykken Politiske og fysiske årsager til ulykken Side 19 af 22

Tjernobyl-ulykken, rent udenrigspolitisk, fået folks øjne op for, hvilket samfund USSR var, med løgne, hemmeligholdelser og endvidere.

Efter at have læst artiklen ”De lyver om Tjernobyl”, skrevet af Per Dalgård, og udgivet i 2007 af internetavisen Information, får man indtrykket, at det ikke kun var det tidligere USSR der gerne ville holde informationer om Tjernobyl-udslippet tilbage, men også Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) og FN’s videnskabskomite, som i 1990’erne sagde, at konsekvenserne fra Tjernobyl, langt fra var så slemme, som først antaget. Man kunne bare fortsætte med atomkraft, der er næsten ingen fare, og dødstallene fra Tjernobyl var ikke så slemme som først antaget. Så udenrigspolitisk prøvede FN’s komite at redde det vestlige kernekrafts ry, ved at begynde at nedskalere antallet af påvirkede grundet det radioaktive udslip, og faktisk var det endda forskere fra Rusland, Hviderusland og Ukraine, altså det tidligere USSR, samt nogle vestlige lande, som gennemførte undersøgelser, som var langt mere realistiske, og virkelighedstro, end dem FN havde udført.

På baggrund af denne udtalelse skal det ses, at selve Tjernobyl-ulykken, har kostet samme beløb, som der

                                                      98
har været investeret i Sovjetisk kernekraft siden midten af 50’erne.

Derfor er atomkraft en meget stor forretning, ikke kun i Sovjet, men i hele verden, og en sådan ulykke som Tjernobyl, ville ikke kun skade atomkrafts allerede lidt broget ry, blandt den almene befolkning, og miljøforkæmpere som eksempelvis Greenpeace.

Dette er ifølge Greenpeace en benægtelse af sandheden, hvor lederen at atomsektionen i Rusland, Ivan Blokov, kritiserer den såkaldte ”Atommafia” for at lyve om antallet af ofre, for at forsøge at redde en skrantende atomkraftindustri.

Ved en konference i Berlin, i april 2007, argumenterede den russiske fysiker Konstantin Tjetjerov imod det oprindelige sovjetiske skadesforløb, og via gennem egne udforskninger inde i sarkofagen omkring reaktor 4.

Ud fra disse kan han konkludere, at den sovjetiske skadesrapport er stik modsat hans egne erfaringer, da den oprindelige siger at kun 5 % af de radioaktive stoffer blev slynge ud af reaktoren, mens resten blev i reaktoren. Men faktisk forholder det sig stik modsat, og Konstantin Tjetjerov hævder også, at han har mere ret end de vestlige eksperter, som ikke engang har været inde i den ødelagte reaktor. Dette begrunder han med at han, og hans hjælper, Dr. Sebastian Pflugbeil, stadigvæk er sunde og raske, mens personer i områderne omkring reaktoren har større tendens til at få kræft.

Dr. Sebastian Pflugbeil, som har været med på Konstantin Tjetjerovs dokumentationsrejser inde i reaktor 4, siger slutteligt:

”Tjernobyl er en skamplet på hele atomindustrien, og Atomenergikommisionen lyver, så det

                                                             99
driver, når den forsøger at bilde folk ind, at der ikke er grund til bekymring.”

Ulykken var for nogle en forfærdelig tragedie, hvor liv gik tabt, mens andre mere så ulykken som et økonomisk problem, og det er skam forståeligt nok. Det tidligere USSR havde i 1970’erne ofret mange penge på atomkraftværker, da det tegnede til at blive billigere end kul og olie, men da Tjernobyl-ulykken fandt sted i 1986, kan man argumentere for det var en spildt investering. Folks tiltro til hele systemet faldt,

98

Rosenfeldt, Niels Erik: Ruslands historie – Imperiets sammenbrud , Politikens Forlag 1992. s. 107.

99

Dalgård, Per: De lyver om Tjernobyl, Udgivet i ”Information” d. 25/7-2007, s. 2.

Side 21

Tjernobyl-ulykken Politiske og fysiske årsager til ulykken Side 20 af 22 og forskere fik skylden for de dårligt konstruerede værker, som langt fra levede op til standarden, hos de vestlige atomkraftværker.

Senere hen er der blevet strammet kraftigt op på sikkerheden på atomkraftværkerne, og RBMK-reaktorerne fik en overhaling, som gjorde dem lidt sikrere, og i dag kører der stadigvæk 11 RBMK-værker i

               100
det tidligere USSR.

Ulykken på Tjernobyl gav også kun næring til græsrodsbevægelser, bl.a. Energibevægelsen OOA, som i 1985 fik sat en stopper for atomkraft i Danmark, og som senere i 1999 fik lukket den første atomreaktor i det

                            101
svenske atomkraftværk Barsebäck.

Konklusion

Et atomkraftværk producerer energi ved en masse fissionsprocessor, som foregår i en lang kædereaktion.

Til at styre denne kædereaktion bruges der kontrolstænger og moderatorer, så denne kædereaktion ikke løber løbsk, og ender med at skabe en ulykke på atomkraftværket, og sende skadelig radioaktiv stråling ud i omgivelserne udenfor værket.

Atomkraftreaktorer findes i mange varianter, hvor letvandsreaktorerne er de mest anvendte på verdensplan. I det tidligere USSR findes RBMK-reaktoren, som var en ustabil konstruktion, og det var denne ustabile konstruktion, blandet med manglende erfaring hos de ansatte, der var med til at ulykken på Tjernobyl fandt sted 26. April 1986.

Efter ulykken havde fundet sted, satte det tidligere USSR et kæmpe maskineri i gang, for at få konsekvenserne af forureningen til at blive minimale, ved bl.a. at smide flere tons sandsække ned i reaktoren, dræne vandet under anlægget manuelt, samt bygge en sarkofag rundt om anlægget. Alt sammen på relativt kort tid. Endvidere blev byen Pripyat evakueret permanent, og der blev etableret en sikkerhedszone på 30 km omkring værket.

Dog var hele ulykken, indtil 2 dage efter, hemmeligholdt, indtil svenske forskere fandt en forhøjet mængde radioaktivitet i luften. Så var Sovjet nødt til at gå til bekendelse, og tilliden til hele det kommunistiske system blev svækket, i en tid hvor glasnost og perestrojka var på dagsordenen. Altså, Tjernobyl blev begyndelsen på enden for USSR.

Endvidere er det senere kommet frem, at FN og Den Internationale Atomenergiorganisation bevidst har løget omkring antallet af muligt krafttilfælde, som direkte følge af ulykken. Dette skyldes ønsket om, at atomkraftindustrien ikke skal møde så meget modstand, at den ikke ville kunne blive opretholdt, da der er ofret mange penge på det, de sidste 50 år.

Tjernobyl-ulykken har blot givet mere næring til græsrodsbevægelserne, og eksempelvis fik den danske energibevægelse OOA lukket den første reaktor på det svenske atomkraftværk Barsebäck i 1999.

Det sidst lukkede RBMK-værk, som Tjernobyl blev lukket i 2009, men sikkerheden er dog forbedret i disse gamle konstruktioner, så samme ulykke er blevet sværere at gentage.

100

http://en.wikipedia.org/wiki/RBMK#cite_note-26 – besøgt d. 13/12-2010

101

http://www.ooa.dk/ - besøgt d. 13/12-2010

Side 22

Tjernobyl-ulykken Politiske og fysiske årsager til ulykken Side 21 af 22

Litteraturliste

Bøger

Albert, Jørn E: Atomkraft Nej tak, Forlaget Forum 1988.

Brøns, Per og Hansen, Heinz og Andersen, Erland: Vor radioaktive klode, Rhodos 1993.

Christensen, Claus og Meyer, Torsten: Manhatten Projektet, København 1989.

Condon, Judith: Tjernobyl og andre atomuheld, Flachs 1998.

Dowswell, Paul: Tjernobyl – 26. April 1986, Flachs 2003.

Elvekjær, Finn og Benoni, Torben: Fysik AB bogen 2, Systime 2009.

Fynbo, P.B.: Atomkraftværker – nogle forhold af betydning for deres sikkerhed, Risø-I-827 1996. (Udleveret af Thorkild Bjerre Christensen)

Graham, Ian: Atomkraft – Energi Altid?, Flachs 1999.

Morris, Neil: Atomkraft, Flachs 2007.

Munksgaard: Radioaktivitet i hverdagen, København 1995.

Poulsen, Jens Aage: Farligt udslip – Miljøkatastrofer, Gyldendal, 2003

Rosenfeldt, Niels Erik: Ruslands historie – Imperiets sammenbrud , Politikens Forlag 1992.

Artikler

Dalgaard, Per: De lyver om Tjernobyl, Information.dk 25/07/2007.

Web-links

http://en.wikipedia.org/wiki/RBMK#cite_note-26 – besøgt d. 13/12-2010

http://history1900s.about.com/od/horribledisasters/p/Chernobyl.htm – besøgt d. 8/12-2010

http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/nucene/cherno2.html – besøgt d. 7/12-2010

http://ing.dk/artikel/110670-superledende-kabler-klar-til-verdens-stoerste-fusionsreaktor - besøgt d. 3/12-

2010

http://pripyat.com/en/city/2006/12/21/1567.html – besøgt d. 8/12-2010

http://www.akraft.dk/index.htm – besøgt d. 5/12-2010

Side 23

Tjernobyl-ulykken Politiske og fysiske årsager til ulykken Side 22 af 22

http://www.akraft.dk/kernekraft.htm – besøgt d. 6/12-2010

http://www.answers.com/topic/maximum-credible-accident - besøgt d. 11/12-2010

http://www.climatesceptics.org/europe/ukraine/chernobyl/yushchenko-approves-work-plan-of-chernobyl-

closure-by-2012

http://www.dangerouslaboratories.org/hydrogen1.html – besøgt d. 8/12-2010

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2010/01/01/htm - besøgt d. 8/12-2010

http://www.elemash.ru/en/production/Products/NFCP/RBMK/ - besøgt d. 7/12-2010

http://www.laka.org/chernobyl/1986_april.html - besøgt 11/12-2010

http://www.neimagazine.com/journals/Power/NEI/March_2006/attachments/RBMK1000Key.jpg - besøgt
d. 14/12-2010

http://www.nucleartourist.com/type/bwr.htm – besøgt d. 6/12-2010

http://www.nucleartourist.com/type/pwr.htm – besøgt d. 7/12-2010

http://www.nucleartourist.com/type/rbmk.htm – besøgt d. 7/12-2010

http://www.ooa.dk/ - besøgt d. 13/12-2010

http://www.physics.ohio-state.edu/~wilkins/energy/Companion/E20.5.pdf.xpdf - besøgt d. 7/12-2010

http://www.poetv.com/video.php?vid=22033 – besøgt d. 11/12-2010 (videoklip af ulykken)

http://www.reo.dk/?pid=35 – besøgt d. 8/12-2010

http://www.steampunk.dk/?tag=uran – besøgt d. 07/12-2010

http://www.world-nuclear.org/info/inf31.html – besøgt d. 6/12-2010

http://www-formal.stanford.edu/jmc/progress/chernobyl.html – besøgt d. 5/12-2010

www.no2nuclearpower.org.uk/reports/magnox.php - besøgt d. 6/12-2010

Internetkilderne og Fynbo, P.B.: Atomkraftværker – nogle forhold af betydning for deres sikkerhed, Risø-I-

827 1996. (Udleveret af Thorkild Bjerre Christensen) er vedlagt på en CD i PDF-format.