Et eksempel fra STX 3.g

SRP om Tjernobylulykken i Fysik B og Historie A

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

SRPFysik BHistorie A 23 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i SRP, Fysik B, Historie A og fylder 23 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Opgavens overskrifter

  • Abstract
  • Indledning
  • Hvad er atomkraft?
  • Fusion
  • Fordele ved en fusionsreaktor
  • Fission
  • Fordele ved en fissionsreaktor
  • Den kritiske masse
  • Moderering
  • Historien bag moderering
  • Forskellige reaktortyper
  • PWR-reaktoren
  • BWR-reaktoren
  • Magnox-reaktoren
  • AGR-reaktoren
  • RBMK-reaktoren
  • Fordele og ulemper ved RBMK-reaktorer
  • Void koefficienten
  • Tjernobyl-værket
  • Hvad gik galt på Tjernobyl-værket?
  • Overblik over Tjernobyl-ulykken
  • USSR’s håndtering af Tjernobyl-ulykken
  • Forholdsregler efter ulykken
  • Glasnost og perestrojka
  • Ønsket om en blomstrende økonomi
  • Befolkningen holdes for nar
  • Synet på USSR ændre
  • Udenrigspolitisk syn på Tjernobyl-ulykken
  • Konklusion
  • Litteraturliste

Uddrag fra opgaven

Indledning

Atomkraft har altid været under kraftig beskyldning for at være en usikker energikilde, og frygten for en katastrofe på sådan et atomkraftværk, har også været massiv hos befolkningen verden rundt. Dog er det, når det forløber kontrolleret, helt ufarligt, og en meget miljøvenlig energikilde, og faktisk kommer ca. en sjettedel af verdens elektricitet fra kernekraftværker. I det tidligere USSR opførtes et større antal af atomreaktorer, da man mente at dette var billigere end kul og olie, og højstående sovjetiske forskere postulerede at det var fuldkomment sikkert. Men d. 26 April 1986 skete det utænkelige, på Tjernobyl-været, USSR’s stolthed. En ulykke, som er gået hen i historien som en af de største miljøkatastrofer nogensinde, og som USSR prøvede at holde skjult. Men hvad gik der egentlig galt på Tjernobyl-været i 1986, og hvilke processor finder sted i en kernereaktor? Hvordan var de indenrigs- og udenrigspolitiske reaktioner på ulykken, og hvordan har ulykken påvirket nutidens politik og teknologi?

Dette vil følgende opgave diskutere, gennem en historisk gennemgang af USSR’s håndtering og politik, samt en gennemgang af en kernereaktors opbygning, samt en sammenligning af Tjernobyl-værket, med

forskellige reaktortyper

Hvad er atomkraft?

For at kunne forstå hvad atomkraft er, er det nødvendigt at have begreberne fusion og fission på plads. Følgende afsnit vil beskrive disse to.

Fusion

Fusion kendes vel nok bedst fra vores solsystem, hvor fusion spiller en stor rolle i dannelsen af en ny stjerne, hvor to brintatomer går sammen og danner helium. Når dette er sket dannes der endnu en fusion, og når der er 3 heliumkerne går disse sammen, og danner et kulstofatom. Definitionen for fusion lyder som følgende: ”Kernereation, hvor to ”lette” kerner sammensmeltes til en kerne med større masse under frigivelse af store mængder energi” Vores sols energiproduktion sker i mange processer, og disse kan samles i følgende reaktion: Fire protonkerner omdannes til en heliumkerne, da der udsendes to positroner og to neutrioner. Morris, Neil: Atomkraft. Flachs 2007, s. 12.

Munksgaard: Radioaktivitet i hverdagen. København 1995, s. 32. Tjernobyl-ulykken Politiske og fysiske årsager til ulykken Side 4 af 22 For at en fusionsproces kan finde sted, er kernerne nødt til at komme meget tæt på hinanden, og før dette kan ske, er det nødt til at være en utroligt høj hastighed til stede. Grunden til at den meget høje hastighed, er at atomkernerne er positivt ladede.

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm