Faglige mål i historie A, forklaret
Du har haft historie i tre år, og du kender dine forløb. Men når din lærer og censor voterer efter din prøve, sidder de med en liste, du sjældent har set: de 11 faglige mål fra læreplanen. Her står de ordret, og under hvert af dem står, hvad det betyder, når du selv står i lokalet.
Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie
På denne side
- Det, du bliver bedømt efter
- 1. Du skal se de lange linjer
- 2. Du skal kunne zoome ud
- 3. Menneske, natur, kultur og samfund
- 4. Du skal kende forklaringstyperne
- 5. Du er selv historieskabt
- 6. Kildekritik, der bliver brugt
- 7. Historie brugt på nutidens problemer
- 8. Du stiller selv spørgsmålene
- 9. Du skal formidle og begrunde
- 10. Historie sammen med andre fag
- 11. Du skal kende dit fag
- Sådan vejer det ved prøven
- Sådan bruger du målene i morgen
Fra censorstolen
Det, du bliver bedømt efter
De faglige mål er ikke en indledning, din lærer sprang over. De er bedømmelseskriterierne. Læreplanens punkt 4.3 siger det direkte: bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad din præstation opfylder de faglige mål i punkt 2.1. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.
Det ændrer, hvad der tæller. Din viden om emnet er forudsætningen, ikke selve præstationen. To elever kan kunne det samme om den kolde krig, og kun den ene får en høj karakter, fordi hun stiller et spørgsmål, materialet kan svare på, bruger bilagene til at svare og sætter ord på, hvad hun gør undervejs.
Mål 1-4
Linjerne og forklaringerne
Her arbejder du med fortiden selv: hvad der skete, hvordan de forskellige niveauer hang sammen, og hvorfor noget forandrede sig. Nutiden nævnes ikke i de fire.
Mål 1 af 11 · læreplanens ord
1. Du skal se de lange linjer
“redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie”
Udviklingslinjer er de lange træk, ikke enkeltårstal. Enevælden i 1660, Grundloven i 1849 og systemskiftet i 1901 er tre punkter på den samme linje: magten flytter sig fra kongen mod folket. Du skal kunne trække sådan en linje og lægge en begivenhed ind på den rigtige plads. Vi tester ikke, om du kan remse årstal. Vi lytter efter, om du kan sige, hvad der gik forud for dit emne, og hvad der kom efter. Det kaldes relativ kronologi, og det bærer resten af din analyse.
Sådan viser du det: Åbn din præsentation med at placere forløbets tema i tid: hvad gik forud, og hvad kom efter. To sætninger er nok, og de viser overblik med det samme.
✗ I 1849 fik Danmark Grundloven, i 1866 blev den revideret, i 1901 kom systemskiftet, og i 1915 fik kvinder valgret.
✓ Fra 1849 til 1915 flyttede magten mod vælgerne, men ikke i lige linje: Grundloven gav et folketing, den gennemsete grundlov i 1866 gav godsejerne privilegeret valgret til Landstinget, systemskiftet i 1901 gjorde regeringen afhængig af Folketingets flertal, og i 1915 fik kvinder og tyende valgret.
Den stærke binder de samme fire årstal sammen til en bevægelse med en retning og tager 1866 med, selvom det årstal peger den anden vej. Den svage er en liste, der kunne stå i vilkårlig rækkefølge uden at miste noget.
Mål 2 af 11 · læreplanens ord
2. Du skal kunne zoome ud
“redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling”
Historie sker på flere niveauer på én gang, og du skal kunne skifte mellem dem. Et andelsmejeri i en jysk landsby i 1880’erne hænger sammen med engelsk efterspørgsel på smør, med tysk toldpolitik og med billigt amerikansk korn, der pressede kornpriserne i bund. Danmark mistede Norge i 1814, fordi Napoleonskrigene endte, som de gjorde. Øvelsen er at zoome ud fra dit konkrete eksempel og vise, hvad det er et eksempel på. Det er tit her, en stærk præstation skiller sig ud fra en gennemsnitlig.
Sådan viser du det: Tag ét konkret forhold i materialet og forbind det opad til det nationale eller globale niveau, for eksempel en lokal strejke til den internationale arbejderbevægelse.
✗ Der blev oprettet et andelsmejeri i Hjedding i 1882, og bagefter kom der mange andelsmejerier rundt om i Danmark.
✓ Andelsmejeriet i Hjedding fra 1882 hang sammen med billigt amerikansk korn: danske bønder lagde om til smør og flæsk, og over Esbjerg havn gik varerne til det engelske marked.
Den stærke holder tre niveauer sammen i én bevægelse: kornpriser på verdensmarkedet, en omlægning i hele landbruget og et mejeri i en vestjysk landsby. Den svage nævner både mejeriet og udbredelsen i Danmark, men forklarer ingen af delene og kommer aldrig uden for landets grænser.
Mål 3 af 11 · læreplanens ord
3. Menneske, natur, kultur og samfund
“analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne”
De fire ord dækker fire slags forklaringer, og målet er samspillet mellem dem. Pesten i 1349 er natur. At halvdelen af fæstegårdene lå øde, og at lønnen for en karl steg, er samfund. At døden fyldte mere i kirkernes kalkmalerier, er kultur. På A-niveau skal du analysere, ikke bare nævne: vis, hvordan det ene trak i det andet. Klima, ressourcer og miljø hører til her, og de fylder mere i faget nu end for ti år siden.
Sådan viser du det: Vælg ét sted i din analyse, hvor du viser, at natur eller teknologi ændrede samfundet, og at samfundet ændrede måden, folk tænkte på.
✗ Hedeselskabet blev stiftet i 1866, og så blev heden i Jylland opdyrket, så der kunne dyrkes mere korn.
✓ Hedejorden var sur og sandet, og derfor kørte Hedeselskabet fra 1866 kalkholdig mergel ud på den og plantede læbælter, der tog vestenvinden. Først da kunne jorden bære korn, og opdyrkningen blev undervejs fortalt som en national genrejsning efter nederlaget i 1864.
Den svage stiller en stiftelse, en opdyrkning og et formål op efter hinanden, men siger ikke, hvad der gjorde heden dyrkbar. Den stærke navngiver jordbunden, teknikken og den fortælling, arbejdet blev pakket ind i, og lader de tre gribe ind i hinanden.
Mål 4 af 11 · læreplanens ord
4. Du skal kende forklaringstyperne
“skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper”
Der findes flere slags forklaringer på den samme forandring: økonomiske, politiske, sociale, individbaserede og naturbaserede. Startede Første Verdenskrig på grund af alliancesystemet, oprustningen, nationalismen eller en enkelt mand i Sarajevo? Du skal kunne skelne mellem struktur og aktør og mellem én årsag og flere. Anden halvdel af målet handler om periodisering. Hvorfor slutter middelalderen omkring 1500? Nogen har valgt det skæringspunkt ud fra noget, de fandt afgørende, og et andet valg ville give et andet billede. Det er kronologiforløbet i 3.g bygget op om.
Sådan viser du det: Nævn mindst to konkurrerende forklaringer på den forandring, du undersøger, og sig hvilken af dem materialet støtter. Kommer periodisering op, så begrund, hvorfor din periode starter og slutter, hvor den gør.
✗ Berlinmuren faldt i 1989, fordi DDR’s økonomi var brudt sammen, og det var derfor, Den Kolde Krig sluttede samme år.
✓ Murens fald kan forklares økonomisk med DDR’s gæld, politisk med Gorbatjovs afkald på magtanvendelse og nedefra med mandagsdemonstrationerne i Leipzig. Hvornår Den Kolde Krig sluttede, afhænger af, hvilken forklaring man vælger.
Den stærke stiller tre forklaringstyper op mod hinanden og viser, at periodens sluttidspunkt følger af valget. Den svage gør én årsag til hele svaret og et årstal til en naturlov.
Mål 5-8
Fortiden i din egen tid
Her binder du fortiden til din egen tid: du er selv formet af den, du prøver materialet kritisk, andre bruger den, og dine spørgsmål kommer fra nu.
Mål 5 af 11 · læreplanens ord
5. Du er selv historieskabt
“reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende”
Historieskabt betyder, at du er formet af noget, du ikke selv har valgt: dit sprog, din skoleform, grænserne omkring dig, din families historie. Historieskabende betyder, at det, du og din generation gør, bliver til andres fortid. Målet handler om at sætte de to sammen. En brugbar øvelse er den ikke-virkeliggjorte fremtid: hvad var alternativet, og hvorfor blev det ikke til noget? I 1864 stod nederlaget ikke skrevet på forhånd, og de valg, der blev truffet i København, formede det Danmark, du bor i.
Sådan viser du det: Slut din besvarelse med at koble emnet til nutiden, ikke som en løs bemærkning, men som et konkret spor fra dengang til nu.
✗ Historien har påvirket os alle sammen, og vi er en del af historien, som vi selv er med til at skrive.
✓ Flertallet sagde ja til EF i 1972, og siden har dansk landbrug og dansk lovgivning hængt på det marked. Ved næste folkeafstemning om EU er det min stemme, der flytter rammen.
Den stærke peger på en bestemt beslutning, der stadig binder, og på et sted, hvor eleven selv får en stemme. Den svage kunne stå i en hvilken som helst opgave i faget.
Mål 6 af 11 · læreplanens ord
6. Kildekritik, der bliver brugt
“anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie”
Her ligger kildekritikken, og den skal bruges, ikke remses op. Faget arbejder med det funktionelle kildebegreb: alt kan være en kilde, og det er dit spørgsmål, der afgør, hvad materialet kan bruges til. En propagandaplakat siger næsten intet om, hvordan verden så ud, og meget om, hvad afsenderen ville have folk til at tro. Sidste del af målet er historiebrug: hvem bruger fortiden til hvad, og hvorfor. En jubilæumsfilm, en valgplakat og en tv-serie bruger alle historie, bare til hver sit.
Sådan viser du det: Brug hvert bilag til at svare på noget i stedet for at gennemgå dem ét for ét. Sig, hvad det enkelte materiale kan og ikke kan bruges til i lige netop din problemstilling.
✗ I OPROP-flyvebladet fra 9. april 1940 står der, at tyskerne kom for at beskytte Danmark mod England, så det var derfor, de besatte landet.
✓ OPROP-flyvebladet blev skrevet af den tyske værnemagt og kastet ned over danskerne om morgenen den 9. april 1940. Beskyttelsen mod England er ikke en årsag, men det påskud, besættelsen skulle sælges med.
Den stærke afklarer ophav, tidspunkt og hensigt, før kilden bruges. Den svage gør afsenderens egen begrundelse til facit og lader propagandaen forklare sig selv.
Mål 7 af 11 · læreplanens ord
7. Historie brugt på nutidens problemer
“opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden”
Du skal ikke løse nutidens problemer i eksamenslokalet. Du skal kunne sige, hvad faget bidrager med, når et problem skal forstås. Skal en statue blive stående, og hvem afgør det? Hvordan taler et land sig til rette med sin egen fortid efter en borgerkrig, eller Danmark med sin rolle som kolonimagt? Hvorfor ligger byen, som den gør? Svaret er i alle tre tilfælde ikke et historisk faktum, men en måde at stille spørgsmålet på, og den måde er det, faget giver dig.
Sådan viser du det: Hold en sætning klar om, hvad dit emne kan bruges til i en nutidig diskussion, for eksempel om mindesmærker, forsoning eller ligestilling.
✗ Man kan lære af oliekrisen i 1973, så vi ikke laver de samme fejl igen med energien i dag.
✓ Under oliekrisen var privatbilismen forbudt elleve søndage fra 25. november 1973 og vinteren ud, og den første danske energiplan i 1976 satte kurs mod fjernvarme og naturgas fra Nordsøen. Da den russiske gas skulle ud i 2022, var svaret derfor fjernvarme og varmepumper, ikke nye oliefyr.
Den stærke følger et spor fra den samme oliekrise frem til varmen i 2022 og sætter årstal og antal på hvert led. Den svage nævner krisen og nutiden, men siger hverken, hvad der blev gjort dengang, eller hvad det betyder nu.
Mål 8 af 11 · læreplanens ord
8. Du stiller selv spørgsmålene
“formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid”
Til den mundtlige prøve får du ikke spørgsmål. Du får et materialesæt og ca. 90 minutter, og du opstiller selv to til tre problemstillinger. Derfor sætter dette mål ofte rammen for resten af prøven. En problemstilling er ikke “hvad skete der i 1849”. Den lyder snarere: hvorfor gav en enevoldskonge frivilligt magten fra sig, og hvor frivilligt var det? Den skal kunne besvares med det materiale, du har fået, og den skal have en tråd til din egen tid.
Sådan viser du det: Brug de første 20 minutter af forberedelsestiden på problemstillingerne alene, og skriv dem ned ordret, så du kan læse dem op og vende tilbage til dem undervejs.
✗ Min problemstilling er Danmark under Den Kolde Krig, og jeg vil undersøge, hvordan det hele hang sammen.
✓ Hvorfor sagde Danmark ja til Atlantpagten i 1949, da forhandlingerne om et skandinavisk forsvarsforbund var faldet, og neutralitetspolitikken havde været brudt siden den 9. april 1940? Jeg undersøger folketingsdebatterne i foråret 1949.
Den stærke har et hvorfor, en afgrænsning i tid og et materiale, der kan svare. Den svage nævner et emne og kan hverken bekræftes eller afkræftes.
Mål 9-11
Faget vist frem
De sidste tre handler ikke om stoffet, men om dig i faget: hvordan du formidler det, deler arbejdet med et andet fag og forklarer metoden.
Mål 9 af 11 · læreplanens ord
9. Du skal formidle og begrunde
“formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg”
Formidle er at ramme en modtager. Remediere er at flytte et stof fra én form til en anden: fra lærebogens kapitel til en podcast, en udstillingstekst, en planche eller en video. Målet kræver også, at du kan begrunde valget: hvem taler du til, hvad skar du væk, og hvad gik tabt undervejs. Ved prøven er dine første syv til ti minutter selve formidlingen. En struktureret præsentation med problemstilling, svar og metode tæller med i karakteren, også selvom ingen kalder det formidling.
Sådan viser du det: Læg en synlig struktur i de første ti minutter: problemstillinger, svar, metode. Sig højt, hvorfor du har valgt at bygge det sådan op.
✗ Jeg har lavet en podcast om Slaget på Reden i 1801, fordi det var sjovere end at skrive en rapport.
✓ Jeg valgte podcast til Slaget på Reden, fordi de vigtigste kilder er beretninger fra dem, der var med. Lyden lader tilhøreren høre to modstridende stemmer efter hinanden, og det kan en rapport ikke.
Den stærke begrunder formen i stoffets karakter og i modtagerens oplevelse. Den svage begrunder valget i eleven selv, og så er der ingen formidlingsmæssig overvejelse at bedømme.
Mål 10 af 11 · læreplanens ord
10. Historie sammen med andre fag
“behandle problemstillinger i samspil med andre fag”
Dette mål findes kun på A-niveau. Det bliver afprøvet i dansk-historieopgaven i slutningen af 1.g og i SRP, og det handler om at arbejde med det samme emne fra to fag uden at lade det ene fag stå som pynt. Skriver du om Martin A. Hansen og besættelsen, skal du kunne sige, hvad historie undersøger, som dansk ikke gør, og omvendt. Ved prøver, hvor faget indgår i samspil med andre fag, vejer netop dette mål ekstra.
Sådan viser du det: I DHO og SRP: skriv et afsnit, hvor du sætter ord på arbejdsdelingen mellem fagene, og hvad hvert fag bidrog med i din konklusion.
✗ I min SRP skriver jeg om Anden Verdenskrig i historie og om propaganda i dansk, og til sidst samler jeg det i en konklusion.
✓ Dansk giver mig værktøjet til at analysere sproget i besættelsestidens illegale blade, og historie giver mig grunden til, at bladene skrev, som de gjorde efter augustoprøret i 1943.
Den stærke lader de to fag gøre hver sin del af det samme arbejde. Den svage lægger to opgaver ved siden af hinanden og håber, konklusionen binder dem sammen bagefter.
Mål 11 af 11 · læreplanens ord
11. Du skal kende dit fag
“demonstrere viden om fagets identitet og metoder”
Faget har ikke ét fast sæt teorier, men mange tilgange: politisk historie, socialhistorie, kønshistorie, erindringshistorie, begrebshistorie, diskursanalyse. Nogle metoder er lånt andre steder fra, helt ud til kulstof 14-datering. At demonstrere viden om fagets identitet er at kunne sige, hvad historie gør ved et materiale: sætter det i kontekst i tid, sted og samfund, og fortolker det. Sæt ord på din fremgangsmåde, mens du bruger den. Karakterbeskrivelsen for 12 nævner netop refleksion over fagets teorier og metoder.
Sådan viser du det: Brug fagbegreberne, mens du arbejder: sig, at du kontekstualiserer, at du bruger materialet funktionelt, eller at du anlægger et erindringshistorisk perspektiv.
✗ Historie handler om at vide, hvad der er sket før i tiden, og om at kunne huske årstal og vigtige personer.
✓ Historie handler om at rekonstruere fortiden ud fra det, der tilfældigvis er bevaret. Derfor spørger jeg altid, hvem der har efterladt kilden, og hvem der ikke fik noget med i arkivet.
Den stærke navngiver fagets arbejdsmåde og dens indbyggede grænse. Den svage beskriver hukommelse og gør faget til et pensum i stedet for en metode.
Bedømmelsen
Sådan vejer det ved prøven
Du skal ikke nå alle 11. Ministeriets vejledning skriver selv, at en eksaminand normalt ikke kan folde alle mål ud ved én prøve, og at materialesæt og eksamination skal åbne for et betydeligt antal af dem. Din opgave er at ramme flere af dem tydeligt, ikke at krydse en liste af.
Karakterbeskrivelserne i vejledningen peger samme vej. Ved 12 er problemstillingerne præcise, bilagsmaterialet inddrages nuanceret og kritisk, og eksaminanden reflekterer over fagets teorier og metoder. Ved 02 mangler problemstillingerne relevans i forhold til bilagene. Forskellen ligger sjældent i, hvor meget du ved.
Handling
Sådan bruger du målene i morgen
- Træn de to til tre problemstillinger på tid. Tag et materialesæt, sæt uret på 90 minutter, og skriv problemstillinger, svar og en disposition. Gør det tre gange inden prøven, så du kender din egen rytme.
- Læg de 11 mål ved siden af din undervisningsbeskrivelse, og sæt to eller tre mål ved hvert forløb. De mål, der aldrig får et kryds, er dem, du skal øve.
- Byg en fast åbning til prøven: temaet placeret i tid, dine problemstillinger, dine svar, din metode. Den åbning rammer mål 1, 8, 9 og 11 på under ti minutter.
- Skriv fem linjer efter hvert forløb om, hvilke forklaringstyper I brugte, og hvilket materiale I arbejdede med. Det er de noter, der redder dig i forberedelseslokalet.
- Bed din lærer sige, hvilke faglige mål et forløb sigter mod, når forløbet starter. Det er de mål, materialesættet til netop det forløb vil åbne for.
Spørgsmål og svar
Om forfatteren
Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.
Næste skridt
Prøveformen, tiden og hjælpemidlerne i historie står samlet på fagets eksamensside.