Læs op til mundtlig eksamen: øv ét emne på 20 minutter

Du kan godt genkende stoffet i dine noter og stadig gå i stå, når du skal forklare det. Begynd med ét emne, luk noterne, og prøv at forklare det med egne ord. På 20 minutter finder du det første hul og får én konkret ting at øve.

Øv ét emne på 20 minutter

Vælg et emne, som står i din undervisningsbeskrivelse, eller som din lærer har bedt dig kunne. Brug derefter denne korte test:

1. 2 minutter: Vælg én opgave. Skriv for eksempel: »Jeg vil kunne forklare begrebet og bruge ét konkret belæg.«
2. 5 minutter: Luk noterne. Skriv de vigtigste fagbegreber, eksempler og forbindelser ned fra hukommelsen. Brug stikord, ikke et manuskript.
3. 3 minutter: Tjek efter. Åbn noterne, og markér den første væsentlige ting, som mangler eller er upræcis. Vælg kun ét hul.
4. 5 minutter: Forklar højt. Brug dit eget materiale, og forklar sammenhængen uden at læse op.
5. 3 minutter: Besvar to spørgsmål. Hvad bygger din forklaring på? Hvad kan du ikke konkludere ud fra eksemplet?
6. 2 minutter: Gem næste skridt. Skriv én linje om, hvad du vil kunne forklare tydeligere næste gang. Gentag senere med et nyt emne.

De 20 minutter er vores træningsramme. Tiderne siger ikke noget om længden på din rigtige prøve eller om, hvordan tiden skal fordeles dér.

Se forskellen på at nævne og forklare

Her er et opdigtet danskeksempel. Det viser metoden uden at give dig en formulering, som passer til dit eget materiale.

Før: »Teksten bruger kontraster, og det gør den spændende.«

Efter: »Jeg peger først på [en konkret kontrast]. Derefter forklarer jeg, hvordan [et ord, en scene eller en form] ændrer læserens forståelse af [et tema]. Til sidst afgrænser jeg pointen: Eksemplet viser [x], men ikke nødvendigvis [y].«

Efter-versionen er ikke længere, fordi længde i sig selv er bedre. Den gør tre handlinger synlige: Den udpeger et belæg, forklarer virkningen og afgrænser konklusionen. Udfyld kun klammerne med dit eget faglige materiale.

Hvorfor lukke noterne?

Forskning i retrieval practice, altså at genkalde viden aktivt, peger på, at genkaldelse kan styrke senere hukommelse bedre end blot at læse det samme igen. Det er blandt andet undersøgt i en forskningsoversigt af Roediger og Karpicke og samlet i EEF’s evidensgennemgang af kognitionsforskning i undervisning.

Det betyder ikke, at genlæsning er nytteløs, eller at én teknik passer til alle fag. Her bruger du genkaldelsen til et snævert formål: at opdage, hvad du endnu ikke kan forklare med egne ord.

Sådan kan en ven eller forælder hjælpe

Den anden person skal ikke rette din faglige forklaring eller finde svarene for dig. Bed personen lytte i fem minutter og stille disse spørgsmål bagefter:

• Hvad er din vigtigste pointe?
• Hvad bygger du den på?
• Hvad er du mest usikker på?

Rådet om at øve højt og få spørgsmål fra andre findes også i Aarhus Universitets guide til mundtlig eksamen. Guiden er skrevet til universitetsstuderende, så her låner vi kun den enkle øvemekanisme og tilpasser den til gymnasieeleven: Den anden person lytter og spørger, mens svaret bliver hos eleven.

Hvis du går i stå under øvelsen

• Sig spørgsmålet med dine egne ord, og tjek, om du har forstået det.
• Begynd med det, som du kan underbygge med et fagbegreb, en kilde eller et eksempel.
• Skriv bagefter præcis, hvor forklaringen knækkede. Det er næste øvepunkt, ikke et tegn på, at du skal starte forfra med alt.

Hvis nervøsiteten gør det svært at sove, møde op eller fungere i hverdagen, er løsningen ikke bare flere øvelser. Se vores guide til eksamensangst, og tal med en lærer, studievejleder eller en anden voksen, som kan hjælpe dig videre.

Dit næste skridt

Tag ét emne i dag, og gennemfør de 20 minutter. Når du har fundet det første hul, kan du bruge vores brede guide til eksamensforberedelse til at planlægge resten. Skal du bygge et kort støttepapir, så fortsæt med guiden til talepapir. Skal du forsvare din SRP, så brug siden om mundtlig SRP, hvor prøveformen er afgrænset til netop den opgave.