Studieteknik til gymnasiet og HF
Prøv én studievane på 20 minutter
Vælg én opgave eller ét emne fra undervisningen. Sæt et mål, prøv uden noter, find ét hul og vælg næste skridt. Du arbejder med dit eget stof og skriver selv.
En forælder må gerne holde tiden og stille spørgsmål. Eleven vælger svar, noter og næste skridt.
Kort svar
Hvad er studievaner, og hvorfor kun én ad gangen?
Studievaner er de faste greb, du bruger, når du skal lære noget eller aflevere noget: hvordan du læser, hvornår du prøver dig selv, og hvad du gør, når du går i stå. De virker, fordi de fjerner beslutningen. Du skal ikke finde ud af, hvordan du begynder, hver gang du sætter dig.
Derfor bygger siden her kun én vane ad gangen. Gode studievaner er ikke et system, du lægger ned over hele skoleåret. Det er ét greb, du prøver på dit eget stof i tyve minutter og beholder, hvis det virkede.
Vanen er den samme på stx, hf, hhx og htx. Det, der skifter, er den store opgave, den skal bære frem mod: SRP på stx, SOP på hhx og htx og SSO på hf.
Én lille rutine
Fra det, du skal lære, til ét synligt næste skridt
Brug noget, du allerede arbejder med. Tjekket er Studiekompassets træningsramme, ikke en officiel regel om, hvordan alle skal læse.
Sæt en timer, og stop efter hvert trin. Det gør det lettere at opdage, om problemet ligger i målet, hukommelsen, forståelsen eller dit næste valg.
- 1. Vælg målet, 3 min. Skriv, hvad du skal kunne forklare, finde eller gøre. Vælg én del af arbejdet, ikke hele faget.
- 2. Prøv uden noter, 7 min. Luk bogen eller dokumentet. Forklar med egne ord, skriv det, du husker, eller løs det første trin.
- 3. Find ét hul, 5 min. Sammenlign med dine noter, lærerens feedback eller opgavekravet. Markér den ene forskel, der betyder mest.
- 4. Vælg næste skridt, 5 min. Skriv én handling og et tidspunkt. For eksempel: “Find tekststedet igen efter aftensmad, og forklar virkningen med egne ord.”
Et eksempel på metoden
Sådan kan tjekket se ud i dansk
Mål: “Jeg kan forklare forskellen på referat og analyse i den tekst, vi arbejder med.”
Uden noter: Eleven forklarer forskellen med egne ord og peger på ét sted i teksten.
Ét hul: Eleven kan finde tekststedet, men mangler at forklare, hvad virkemidlet gør.
Næste skridt: “Jeg læser lærerens feedback igen og skriver én forklaring af virkningen med mine egne ord.”
Eksemplet viser en arbejdsgang. Det er ikke en færdig analyse, som kan afleveres.
Vælg efter opgaven
Den samme vane skal ikke løse alt
Du skal lære et emne
Prøv at genkalde uden noter, før du læser igen. Det viser, hvad du faktisk kan hente frem, og hvad du skal undersøge.
Du skal skrive en opgave
Brug opgaveformuleringen, lærerens feedback eller vurderingskriteriet som tjek. Ret én tydelig ting ad gangen.
Du ved ikke, hvor du skal begynde
Start med det, der fylder mest lige nu. Kompasset peger til en eksisterende guide eller et værktøj.
Belæg for metoden
Planlæg, følg med, og vurder bagefter
Education Endowment Foundations forskningsoversigt beskriver planlægning, overvågning undervejs og evaluering som centrale dele af metakognition. Strategierne skal knyttes til den konkrete faglige opgave, ikke trænes som løse tricks.
Til forælderen
Hold rammen, ikke blyanten
Hjælp med at vælge én opgave og holde tiden. Spørg bagefter: “Hvad kunne du uden noter?” og “Hvad er dit næste skridt?”
Lad eleven finde svaret, skrive noten og vælge handlingen. Så kan støtten bruges igen, når du ikke sidder ved siden af.
Hvis du stadig sidder fast
Prøv Kompasset, hvis problemet stadig er uklart. Hvis du ved præcis, hvad der blokerer dig, kan du beskrive faget, opgaven og det, du allerede har prøvet.
Har du et afgrænset spørgsmål, kan du også bruge Kompasset.