SRO i mediefag
Du har valgt mediefag som det ene fag. Her står, hvad faget skal bidrage med, hvilke områder der virker, og hvor det plejer at gå galt.
Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie
Fagets rolle
Hvad mediefag skal bidrage med
Mediefag kan afgøre, hvordan levende billeder virker, og hvorfor de virker sådan. Hvor et andet fag kan fortælle, hvad en film handler om, eller hvad den siger om samfundet, kan mediefag pege på det enkelte klip, den enkelte beskæring og den enkelte lyd og vise, hvordan betydningen bliver skabt. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang, så du både kan analysere en professionel produktion og selv fremstille et produkt, du analyserer. I en flerfaglig opgave er mediefags job derfor at levere den præcise, konkrete dokumentation af, hvordan et budskab er sat sammen, så det andet fag kan bruge den til noget større.
Det er dét, en bedømmer leder efter: at faget gør et arbejde, som det andet fag ikke kunne have gjort. Står faget bare som kulisse, er opgaven reelt enkeltfaglig, uanset hvad der står på forsiden.
Metoder
Fagets metoder, og hvad de kan afgøre
Næranalyse af et filmcitat
Afgør, hvordan en bestemt scene skaber sin virkning, sekund for sekund: hvilken beskæring, kameravinkel, lyssætning, klipperytme og lyd der er brugt, og hvad de gør ved seeren. Andre fag kan sige, hvad en film handler om. Kun mediefag kan sige, at frygten i scenen kommer fra en langsom indzoomning på 11 sekunder og en lyd, der ikke har nogen kilde i billedet. Metoden bygger på de tre H’er: hvad er filmet, hvordan er det filmet, og hvorfor er det filmet sådan.
Dramaturgisk analyse og fortælleforhold
Afgør, hvordan fortællingen er bygget, og hvor den holder på dig. Du kan placere point of no return, konfliktoptrapning og udtoning i en spillefilm, vise hvor en serie lægger sin cliffhanger for at få dig til at klikke videre, og påvise, om en kortfilm bruger klassisk berettermodel eller cirkulær dramaturgi. Du kan også afgøre, hvem der fortæller, og hvad valget af fortæller skjuler for seeren.
Fakta- og fiktionsanalyse med modtagerkontrakt
Afgør, om en produktion beder dig om at tro på den som virkelighed eller som opdigt, og hvilke greb der sender det signal. Du kan vise, at en dokumentar bruger genoptagede scener, tilrettelagt lys og underlægningsmusik, altså fiktionens værktøjskasse, og alligevel indgår en faktakontrakt med seeren. Det er den analyse, der kan afgøre, om noget er manipulerende, uden at man behøver at gætte om afsenderens hensigter.
Genre- og tværmedial analyse
Afgør, hvilken genre en produktion trækker på, og hvordan den samme fortælling fordeles ud over flere medier og platforme, så delene forstærker hinanden. Du kan kortlægge, at en sag først kører som tv-dokumentar, så som podcast, så som artikelserie, og vise hvilken facet hver platform bidrager med. Det er en analyse af distribution og form på én gang, og den findes ikke i dansk eller samfundsfag.
Målgruppe- og kommunikationsanalyse
Afgør, hvem en produktion er skruet sammen til, og hvordan formen er skruet efter dem. Du kan læse en kampagnefilms klipperytme, castingsvalg, musikvalg og længde som svar på et bestemt segment, og du kan bruge segmentmodeller til at gøre påstanden konkret i stedet for løs. Metoden gør det muligt at afgøre, om en film rammer ved siden af sin egen målgruppe.
Receptionsanalyse
Afgør, hvad rigtige seere faktisk fik ud af en produktion, i modsætning til hvad afsenderen ville. Du viser fire klassekammerater det samme klip, spørger dem struktureret ud, og finder ud af, at tre af dem læste hovedpersonen som skurk. Det er den eneste af fagets metoder, der producerer ny empiri om virkningen, og den er derfor stærk, når det andet fag hævder noget om påvirkning.
Egen medieproduktion som selvproduceret materiale
Afgør en påstand ved at bygge den. Du kan filme den samme replik i to versioner, én i frøperspektiv med hårdt sidelys og én i totalbillede med dagslys, og dermed vise med dit eget materiale, hvad virkemidlet gør. Mediefag er et kunstnerisk fag, og derfor må en del af det anvendte materiale i SRP være et produkt, du selv har lavet. Ingen af de rent teoretiske fag har den mulighed.
Reglerne for SRO
- Omfang. Cirka seks til otte sider
- Fagkrav. To fag, hvoraf mindst ét skal være et studieretningsfag
- Niveau. Faget indgår på det højeste niveau, du har eller har haft det på.
- Periode. Sidste del af 2.g. Skolen fastsætter rammerne
- Mundtligt. En obligatorisk mundtlig fremlæggelse med dialog med dine vejledere, men ingen censor og ingen prøve
- Vægt på beviset. Ingen vægt. SRO står ikke på eksamensbeviset og indgår ikke i eksamensresultatet
Emner, der virker
Områder, der virker i mediefag
- Dokumentarfilmens iscenesættelse og etik. Her kolliderer fagets to kerneområder på en måde, der giver en rigtig problemstilling: dokumentaren lover virkelighed, men bruger fiktionens virkemidler. Du kan næranalysere en genoptaget scene, vise hvad musikken og lyssætningen gør ved troværdigheden, og koble det til medieetik og basal ophavsret, som begge står i kernestoffet. Godt sammen med samfundsfag eller historie.
- True crime på tværs af podcast, tv og avis. Feltet er tværmedialt af natur, og læreplanen kræver netop arbejde med “medieplatforme og deres tværmediale samspil”. Du kan undersøge, hvad tv-serien kan, som podcasten ikke kan, og hvordan de to former forstærker hinandens fortælling. Vejledningen bruger selv den danske dokumentarserie “Scandinavian Star” fra 2020 som eksempel på præcis den mekanisme.
- Nyheder, filterbobler og algoritmisk medievirkelighed. Læreplanens kernestof rummer medie- og kommunikationsteori, og vejledningen nævner direkte kanyleteorien, to-trinshypotesen, referencemodellen og filterboble-teorien. Du kan undersøge, hvordan nyhedsindslag bliver klippet, når de skal fungere som korte klip på sociale medier, og hvad det gør ved den information, en seer får. Stærkt sammen med samfundsfag.
- Repræsentation af køn og krop i nyere serier. Kønskritisk analyse er nævnt som en godkendt analysestrategi i vejledningens afsnit om samspil med andre fag. Du kan tælle og næranalysere, hvordan kameraet ser på kvindelige og mandlige figurer i den samme serie, hvem der får nærbilleder, hvem der bliver set på, og hvem der ser. Det giver konkret dokumentation, som psykologi eller samfundsfag kan tolke videre på.
- Reklame- og kampagnefilm og målgruppens aftryk på formen. Kernestoffet rummer både “kommunikationssituation og målgrupper” og “distributionskanaler og delingsværktøjer”. Du kan tage to versioner af den samme kampagne, en 30-sekunders og en 6-sekunders, og vise hvordan platformen og segmentet ændrer klipperytme, tekst og slutbillede. Oplagt på hhx sammen med afsætning.
- Streaming og seriens fortælleform. Seriebuer og cliffhangers står i vejledningens liste over dramaturgiske modeller. Du kan undersøge, hvordan en serie bygget til ugentlige afsnit adskiller sig fra en serie, der udgives på én gang, og hvor de to former lægger deres spændingstoppe. Det kobler dramaturgi til medieøkonomi og til fagets mål om film-, tv- og mediehistoriske hovedlinjer.
- Dogme 95 og dansk films selvforståelse. Læreplanen kræver, at du kan redegøre for film-, tv- og mediehistoriske hovedlinjer og sætte produktioner i en kultur-, samfunds- og teknologihistorisk kontekst. Dogme-reglerne er et konkret, afgrænset materiale: du kan holde reglerne op mod en faktisk film og afgøre, hvor de blev brudt, og hvad bruddet gav. Godt sammen med historie eller dansk.
- AI-genererede levende billeder, deepfakes og ophavsret. Vejledningen blev opdateret i juni 2024 netop med et afsnit om it, digitale medier og værktøjer, herunder kunstig intelligens, og faget skal arbejde med medieetik og basal ophavsret. Du kan næranalysere en AI-genereret sekvens for de steder, hvor den røber sig, og diskutere modtagerkontrakt og rettigheder. Stærkt på htx sammen med informatik eller programmering.
Fælder
Sådan gik det galt sidst
Virkemidler nævnes uden effekt
Virkemidler nævnes uden effekt. Du skriver, at der bruges nærbillede og synkron lyd, men ikke hvad det gør ved seeren. Så er det en beskrivelse, ikke en analyse. Tving dig selv gennem de tre H’er hver gang: hvad er filmet, hvordan er det filmet, og hvorfor er det filmet sådan. Det sidste H er der, karakteren bliver afgjort.
Næranalysen havner i bilaget
Næranalysen havner i bilaget. Næranalysen skal skrives i sammenhængende prosa inde i selve opgaven, ikke vedlægges som et skema bagi. Bilag er til dokumentation: sekvensoversigt, bearbejdede screenshots og tidskoder. Skriv analysen som tekst, og henvis til bilaget undervejs med tidskode i parentes eller fodnote.
Eksamensproduktionen bliver genbrugt
Eksamensproduktionen bliver genbrugt. Gruppefilmen fra undervisningen må ikke bruges som selvproduceret produkt i SRP. Produktet skal laves individuelt og i forbindelse med netop denne opgave. Planlæg derfor optagelserne ind i projektperioden, og spørg din vejleder i god tid, om skolen kan stille udstyr og lokale til rådighed.
Filmen forveksles med opgaven
Filmen forveksles med opgaven. Dit eget produkt bliver ikke bedømt i sig selv, og det kan ikke stå som det eneste materiale. Det er den skriftlige opgave, der giver karakteren. Sæt derfor produktet op mod mindst én professionel produktion, og skriv et kort afsnit, der dokumenterer produktet: varighed, genre, målgruppe, arbejdsproces og et link eller nogle frames.
Mediefag bliver eksempelleverandør
Mediefag bliver eksempelleverandør. Det andet fag stiller spørgsmålet, og mediefag leverer bare en film som illustration. Så er faget ikke i spil, og det koster i en flerfaglig opgave. Skriv mindst én delkonklusion, som kun mediefag kunne nå frem til, altså en konklusion, der hviler på filmiske eller dramaturgiske virkemidler, og lad det andet fag bygge videre på den.
Emnet handler ikke om levende billeder
Emnet handler ikke om levende billeder. Mediefags kerne er levende billeder. En opgave om avisartikler, Instagram-opslag med tekst eller om mediebranchens økonomi alene falder ud af faget. Sørg for, at der ligger konkrete audiovisuelle værker på bordet, som du kan næranalysere, og skriv dem ind i problemformuleringen med titel og årstal.
Fagkombinationer
Fag, mediefag spiller godt sammen med
Dansk A
Fagene deler fortælleteori, men griber den forskelligt an. Dansk kan afgøre, hvad der sker med en roman, når den bliver til film, og mediefag kan afgøre præcis hvordan: hvad kameraet gør ved den indre monolog, som bogen havde. Adaptationer, kortfilm og genrehistorie er oplagte områder. Pas på, at de to fag ikke ender med at lave den samme analyse to gange.
Samfundsfag
Samfundsfag kan sige noget om politisk kommunikation, offentlighed og magt, og mediefag kan vise, hvordan det ser ud i billeder. En valgkampsfilm, et politisk portrætinterview eller en kampagne kan blive næranalyseret af mediefag og forklaret sociologisk af samfundsfag. Filterbobler og mediepåvirkning ligger i begge fags stof.
Engelsk A
Amerikansk og britisk film og tv giver et stort materiale, og hvis engelsk indgår, skal en del af materialet under alle omstændigheder være på engelsk. Engelsk kan tage sproget, dialogen og den kulturelle kontekst, mediefag tager billede, klipning og lyd. Godt til film noir, superheltefilm, sitcoms og britisk socialrealisme.
Historie A
Historie kan afgøre, hvad der faktisk skete, og mediefag kan afgøre, hvordan det bliver fremstillet bagefter. Propagandafilm, besættelsestidsfilm og erindringsfilm er stærke områder, fordi de tvinger dig til at holde kilde og fremstilling fra hinanden. Fagets krav om film- og mediehistoriske hovedlinjer passer direkte ind.
Psykologi
Psykologi kan forklare, hvorfor seere reagerer, som de gør, og mediefag kan dokumentere, hvad de reagerer på. Kombinationen er særlig stærk, hvis du laver en receptionsanalyse: psykologi giver begreberne til at fortolke svarene, mediefag giver næranalysen af det, folk så. Egnet til horror, reality og identitetsfortællinger.
Afsætning A (hhx)
Afsætning kan segmentere målgruppen og vurdere kampagnens forretningsmæssige logik, og mediefag kan vise, hvordan reklamefilmens form er skruet efter netop det segment. Sammen kan I følge en kampagne fra strategi til færdigt klip og videre til den platform, den bliver delt på. En oplagt kombination til SOP.
Materialet og de særlige krav
Mediefag leverer først og fremmest værket selv som primærmateriale: en spillefilm, en dokumentar, et afsnit af en serie, en kortfilm, en reklame, en trailer, et nyhedsindslag eller en titelsekvens. Til den skriftlige opgave kan du producere din egen dokumentation af det materiale: en sekvensoversigt med tidskoder, bearbejdede screenshots af enkelte indstillinger, en dramaturgisk figur der placerer vendepunkterne, og et transskriberet lydspor. Du kan også skaffe kontekstempiri om produktionen: credits, produktionsselskab, distributionsplatform, udgivelsesår, anmeldelser og modtagelse, seer- eller streamingtal, og oplysninger om, hvordan produktionen blev markedsført på tværs af platforme. Faget kan producere helt ny empiri på to måder, som de fleste andre gymnasiefag ikke kan: du kan lave en receptionsundersøgelse, hvor du viser et klip for en gruppe og spørger dem systematisk ud, og du kan i SRP fremstille et selvproduceret produkt, som du bagefter analyserer på lige fod med det professionelle materiale. Produktet skal laves individuelt, må ikke være genbrugt, skal dokumenteres i den skriftlige opgave og kan kun udgøre en del af det anvendte materiale.
Niveaukrav, tjek dem før du vælger emne. På stx skrives SRP som hovedregel i to fag, hvoraf mindst ét skal være på A-niveau og mindst ét skal være et studieretningsfag. Mediefag er normalt et valgfag på C eller B, så det andet fag skal opfylde begge krav. På hf skal SSO skrives i ét eller to fag: skriver du i ét fag, skal mediefag være løftet til mindst B-niveau, og skriver du i to fag, skal mindst ét af dem være på mindst B-niveau, så mediefag C kun kan være det ene fag sammen med et fag på B eller A. På hhx og htx skal SOP skrives i to fag, hvoraf mindst ét er på A-niveau og mindst ét er et studieretningsfag, så mediefag indgår som det andet fag. Mediefag kan indgå i SRP, SSO og SOP på både C- og B-niveau, det står direkte i ministeriets vejledning fra juni 2024. Selvproduceret produkt, fire faste regler. Fordi mediefag er et kunstnerisk fag, må en del af materialet i SRP være et produkt, du selv har lavet. Så gælder: produktet skal udarbejdes individuelt, det må ikke være et genbrugt produkt fra undervisningen, det skal dokumenteres i det skriftlige produkt, og det kan ikke være det eneste materiale, så det skal sammenstilles med andet materiale. Produktet i sig selv bedømmes ikke, det er den skriftlige opgave, der bedømmes. Reglerne står i “Kunstneriske fag i studieretningsprojektet”, supplerende vejledning til SRP, emu.dk. Formkrav til analysen. Næranalysen skal skrives i sammenhængende prosa inde i opgaven, ikke vedlægges som bilag. Sekvensoversigt, screenshots og dramaturgiske figurer hører til som bilag og dokumentation. Videnskabsteori. Til SRP på stx kræves basale videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser, og de bedømmes ved den mundtlige eksamination. Mediefags hovedområde er humaniora, så opgaven skal indeholde beskrivelse, analyse og fortolkning af kulturprodukter. En brugbar øvelse er at afprøve to forskellige analysestrategier på det samme værk og skrive, hvad hver af dem kunne og ikke kunne se. SRO. På stx indgår mediefag i de flerfaglige forløb, der forbereder til SRP, herunder studieretningsopgaven i 2.g, hvor der skal indgå mindst ét studieretningsfag.
Det er skolen, ikke dig, der afgør hvilke to fag der indgår, og om du selv skriver problemformuleringen eller får udleveret en færdig opgaveformulering.
Spørgsmål og svar
Om forfatteren
Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.
Næste skridt
Metoden bag hele opgaven, fra emnevalg til aflevering, står i guiden.