SRO om fundamentalisme og My Son the Fanatic | Engelsk A og Samf B

Side 1

Fundamentalisme

Studieretningsopgave i fagene engelsk A og samfundsfag B

Side 2

Side 2 af 13

Indholdsfortegnelse

1. Abstract……………………………………………………………………………3

2. Indlednig og problemformulering………………………………………………….3

3. Fundamentalisme………………………………………………………………......4

3.1 Nyfundamentalisme………………………………………………………………..5

3.2 Hizb-Ut-Tahrir…………………………………………………………..……….6

4. Analyse og fortolkning af ‘’My Son the Fanatic’……………………………………6

4.1 Personkarakteristik af Ali……………………………………………………...…...7

4.2 Personkarakteristik af Parvez……………………………………………………….8

5. Diskussion………………………………………………………………………...10

6. Konklusion………………………………………………………………………...12

7. Litteraturliste………………………………………………………………………13

Side 3

Side 3 af 13

1. Abstract

Problem statement: I have in my assignment focused on the religious - Islamic fundamentalism. I have analyzed and interpreted a short story written by a Pakistani immigrant, after which I have discussed what the problems of fundamentalism in today's society is, and how it can be solved.

Approach: Two approach the problem, I have first analyzed the identity crisis of Ali, the community he comes from and where he is going. I have put these issues in relation to modern theory, and focused on Ali's method to break the social inheritance.

Results/conclusion: Foreigners are often put in a difficult situation if the path to integration does not

fall in their hands. Many are experiencing identity crises, and many are having difficulties adapting to two cultures – maintaining their own, and adjusting to the differences living in another culture, with the purpose of trying to make them both work together, peacefully and in harmony. While the media creates undue pictures of the situation in the world, leading to the emergence of stereotypes that make it difficult to integrate. The problem with fundamentalism can be helped through education, as it is crucial to give young people an insight and teach them that there are several pages of the same book and that everything is not always as black and white, as the media makes it.

2. Indledning og problemformulering

Vi oplever, hvordan vestlige idealer om adskillelse af politik og religion udfordres af religiøse grupper, hvis ideal er en samfundsorden baseret på religion. Vi er vidne til værdikonflikter mellem ytringsfriheden på den ene side og respekten for religiøse følelser på den anden – konflikter som undertiden ender eksplosivt. Vi læser om muslimer, der udfører dødbringende bombeaktioner i Allahs argumenter, raser mod fri abort, homoseksuelles rettigheder, eller undervisning i evolotionslæren. [1] Alt dette under samme overskrift: Fundamentalisme.

Jeg vil til at starte med redegøre for begrebet fundamentalisme, hvorefter jeg vil underbygge denne med et konkret eksempel på en fundamentalistisk gruppe. Jeg vil fokusere på den religiøse fundamentalisme, og tage udgangspunkt i Islam, da det er den mest oplagte religion ud fra Hanif Kureishis novelle ’’My Son the Fanatic’’ som jeg vil analysere og fortolke, med vægt på hvilke værdier og normer Ali

1

Fundamentalisme i Kristendom og Islam, s. 11

Side 4

Side 4 af 13

repræsenterer. Jeg vil derefter slutte af med en diskussion/vurdering på, hvad der kan gøres for at løse

problemet med fundamentalisme.

3. Fundamentalisme

Fundamentalisme er at tro på fundamentet (det rene, det uændrede) i en specifik sammenhæng.

Er man fundamentalist, er der ingen accept af at der kan være anderleds perspektiver på virkeligheden, end ens eget. Modsætningen til fundamentalisme er altså, at man anerkender, at selv om man har ét perspektiv til virkeligheden, er der andre der har et andet perspektiv, som kan være lige så ’’sandt’’ og overbevisende for dem.

At være religiøs fundamentalist vil altså sige, at religionen er fundamentet i ens liv, og at man tror på det ufejlbart.

Fundamentalisme som religiøs betegnelse blev først anvendt i en kristen sammenhæng.

I 1920 blev det lanceret af en amerikansk journalist, der foreslog, at man brugte udtrykket om den form for kristendom, hvis tilhængere fastholdt en række kristne trosforestillinger som fundamentale og bogstaveligt sande, og insisterede på Bibelens ufejlbarhed. [2]

Udtrykket bed sig fast, og det har siden været almindeligt anvendt som betegnelse for kristne, der opfatter Bibelens ord bogstaveligt og har et kristisk syn på den moderne, sekulære kultur.

Først langt senere blev betegnelsen brugt med henvisning til bestemte religiøse grupper i den islamiske verden. Det sket i forbindelse med den islamiske revolution i Iran i 1979, hvor det sekulært og vestligt orienterede styre blev væltet, til fordel for et religiøst styre, ledet af den shia-muslimske ayatollah, Komeini [3] I de vestlige medier overførtes det kristne udtryk nu til Khomeinis tilhængere, der blev beskrevet som fundamentalister. Herfra bredte det sig til omtalen af sunni-muslimske bevægelser, med lignende antisekulære og antivestlige dagsordener. I dag er begrebet fundamentalisme blevet så almindeligt, at mange primært forbinder det med Islam. Det er dog ikke kun kristne og muslimske bevægelser, der bliver betegnet som fundamentalistiske – begrebet bruges også til at karakterisere visse religiøse grupper inden for andre religioner, f.eks jødedommen og hinduisme.

Begrebet fundamentalisme har med andre ord fået en stor udbredelse, men det anvendes langt fra altid på samme måde og i samme betydning. Overordnet er der to hovedopfattelser af fundamentalisme;

2

Fundamentalisme i Kristendom og Islam, s. 11

3

Fundamentalisme i Kristendom og Islam, s. 12. Ayatollah - Ayatollah Komeini er en shia-muslimsk retslærd, født i 1901, øverste religiøse leder af Iran fra 1979. Titlen Ayatollah ’’Guds Tegn’’ på arabisk, markerer at denne person har et højt lærdomsniveau, og en forbilledlig levevis og adfærd

Side 5

Side 5 af 13

Den ene går ud på, at fundamentalisme er ensbetydende med noget umoderne, primitivt og tilbagestående, og at fundamentalister er uvidende og uudannede. Den anden hovedopfattelse går ud på at fundamentalisme er fanatisk og voldelig religion, [4]

Det grundlæggende fællestræk, der knytter fundamentalister, er at de kæmper mod religionens svækkede position i det moderne samfund. Fundamentalister forsøger at bevare eller genoplive en religiøs virkelighedsopfattelse og livsform, som de mener er truet af udviklingen af udviklingen i den moderne verden. Fundamentalisterne bliver til minioriteten i samfundet, der ser det som en nødvendighed at forsvare sig mod denne fjende, som identificeres med det moderne, sekulariserede samfund. [5]

3.1 Nyfundamentalisme er det seneste skud på fundamentalismens stamme. Den har ikke som

Islamismen sine rødder tilbage i et bestemt muslimsk land og dets kultur, men er derimod global og har ofte en løsere struktur end islamistiske bevægelser. Nyfundamentalister er altså ’’genfødte’’ muslimer, der lægger vægt på at trække skarpe grænser mellem det tilladte og det forbudte, og dermed mellem sand og falsk Islam. Det foreløbige mål er gennemreguleret og gennemritualiseret liv med forbillede i Profeten Muhammed. Som vejledning til dette, anvendes ’’manualer’’, som produceres af populære sheikher og andre religiøse forbilleder.

Den religiøse fundamentalisme fører os til fundamentalisme som en politisk ideologi. Vi kender til liberalismen (af latin. Liberalis ’frisindet’), med dens kritiske syn på staten, hvis magtbeføjelser menes at indskrænke borgernes selvstændighed. Liberalismen hviler på et individualistisk menneske- og samfundssyn. Hovedtanken er (ifølge Hobbes) at samfundet skal opfattes som en sum af enkeltindivider [6] Så er der konservatismen (af latin. Conservativus ’bevare’) der i sin kerne er

tøvende/kritisk overfor forandringer i samfundet. Man er villig til at ændre det dårlige, men der er

ingen grund til at ændre noget, som fungerer. Konservatismens mål er at bevare de fælles værdier som historie, kultur, tradition, slægt og ære, altså værdier der eksisterer forud for individet.

Så har vi socialismen (af latin. Socialis ’samfundsmæssig’ afledning af socius ’kammerat, forbundsfælle’) Socialismen refererer til den grupper der ønsker et socioøkonomisk system, hvor fabrikker og de forskellige institutioner er underlagt staten, således at det bliver jævnligt og retfærdigt fordelt, og kommer alle samfundets borgere til gode. Hovedtanken er altså fællesskabet, og at man skal tage hånd alle, ikke kun de aller dårligst stillede.

På samme måde kan man diskutere fundamentalisme som en ideologi – at man tager religionen og

4

Fundamentalisme i Kristendom og Islam, s. 13

5

Fundamentalisme i Kristendom og Islam, s. 14

6

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Moderne_demokrati_og_konstitutionelt_monarki/li

beralisme

Side 6

Side 6 af 13 skaber en politik ud fra den. Jeg vil i min opgave skelne mellem to typer af fundamentalisme, altså den positive og den negative.

3.2 Et eksempel på en fundamentalistisk gruppe, der har Islam som ideologi, kunne være Hizb-Ut- Tahrir.

Gruppens formål lyder:

’’Hizb ut-Tahrirs mål er genoptagelsen af den islamiske levemåde samt at bære den islamiske da’wah til verden. Dette mål går ud på at få muslimerne til at leve en islamisk tilværelse i Dar al-Islam og i et islamisk samfund, hvori alle livets anliggender styres ifølge de islamiske love, og hvori livsperspektivet er Halal & Haram under en islamisk stat, som er khilafah-staten, hvori muslimerne udpeger en khalifah, til hvem de giver bai’a om at høre og adlyde, mod at han styrer med Allahs (swt) Bog og Sendebudets

(saaws) Sunnah, og at han bærer Islam, som et budskab til verden gennem da’wah og jihad.

Partiet sigter efter at oprejse ummah med den sande oprejsning via oplyst tænkning, og tilstræber at bringe denne tilbage til sin forrige ærekærhed og hæderlighed, for således at den islamiske ummah river initiativtøjlerne fra andre stater, nationer og folk, og igen bliver verdens førende stat, som den tidligere var, og kommer til at politisere verden ifølge Islams love.

Partiet sigter ligeledes efter at retlede menneskeheden, og at lede ummah i kamp mod kufr, dens

                                          7
systemer og tanker, indtil Islam omfatter hele kloden.’’

Altså ligger det ’fundamentalistiske’ i gruppen i, at de ønsker at Islam skal omfatte hele kloden.

Gruppen ønsker et samfund styret af Islam, og ligger altså langt fra de vestlige tanker om sekularisering.

De er ikke villige til at gå på kompromis med samfundet, og de ser ikke religion som en privat sag, men som noget samfundskulturelt, der skal være en selvfølge i (alle) lande og samfund verden over.

4. Analyse og fortolkning af ’’My Son the Fanatic’’

Novellen ’’My Son the Fanatic’’ er fra novellesamlingen ’’Love in a Blue Time’’, der diskuterer emner

                                   8
som seksualitet, etniske tilhørsforhold og køn

. Det er en realistisk historie om de konfrontationer vi dagligt støder på i vores moderne og multi-etniske samfund. Historien er skrevet i 1997, hvor England

7

http://www.hizb-ut-tahrir.dk/new/

8

Lonergan, Patrick: Hanif Kureishi: Love in a Blue Time (review)

http://www.blackwellreference.com/public/tocnode?id=g45374_chunk_g4537451

Side 7

Side 7 af 13 er splittet af en økonomisk lavkonjunktur og social disintegration [9], og behandler temaer som familieforhold, identitet, kultursammenstød og sidst, men ikke mindst, fanatisme. Disse ting er blandt andet skyld i vores integrationsproblemer i dag.

Familieforholdene i familien ændres i takt med at sønnen Ali ‘’He was too finder sin indre fred i religionen Islam. Faderen Parvez ser sin søn rykke alle sine ting ud af værelset [10], hvilket fører til en besættende mistanke om at sønnen tager stoffer [11]. Parvez har ellers forladt den

pakistanske/islamiske kultur og assimileret sig i det britiske

samfund [12], men uddraget til højre giver udtryk for at han alligevel

har beholdt nogle af de muslimske/pakistanske værdier, da det er

’typisk’ at sætte begreber som ære og skam meget højt – uddraget siger endvidere noget om at han er en kærlig og givende far der ønsker det bedste for sin søn [13], samtidig med at han føler sig ansvarlig for sønnens gerning(er). Moderen er meget anonym, og vi hører kun om

                                                                              14
hende i forbindelse med Parvez’ natarbejde, og dagene der går med at sove, netop for at undgå hende

Vi præsenteres derimod for Betina, der er Parvez’ prostituerede veninde. Hun fremstår som den egentlige kone som han rent faktisk kan kommunikere med, diskutere opdragelse samt søge hjælp hos.

Den reelle problemstilling består af faderens svigt i forhold til accepten af Ali’s identitet.

Som tidligere nævnt er familien oprindeligt pakistansk, men Parvez har som over-hovedet af familien for længst forladt sine islamiske rødder [15] og dermed har resten af familien også.

4.1 Personkarakteristik af Ali

Ali bliver i starten præsenteret som en ganske almindelig, høflig og god dreng, der længe har ønsket at blive revisor [16]. Dette ændres dog i og med at han føler sig fremmed i sit eget land, og derfor søger sin sande identitet et andet sted. Alis forklaring til dette er dog, at uddannelse i den vestlige verden kultiverer en antireligiøs attitude. [17] Rent traditionelt er en persons livsforløb ofte kraftigt påvirket af personens opvækst – altså at personen videreføre de sociale omstændigheder som det er opvokset

9

http://www.blackwellreference.com/public/tocnode?id=g45374_chunk_g4537451

10

Line 8-11 s. 193

11

Linie 16, s. 195

12

Line 42-43 s. 197

13

Linie 22-24, s. 193

14

Linie 26, s. 193

15

Linie 10-18 s. 196

16

Linie 15, s. 199

17

Lini 12, s. 199 ashamed. And he was afraid, too, that they would blame him for the wrong turning his boy had taken, just as he had blamed other fathers’’

Side 8

Side 8 af 13 under, og derved internaliserer forældrenes holdninger og livssyn, men i denne historie brydes denne form for sociale arv. Ali er vokset op i løse rammer – familien har, som tidligere nævnt, assimileret sig i det britiske samfund, hvilket egentlig gør situationen nemmere for Ali, da han (og forældrene) undlader at tage stilling til de ting, der normalt skaber dilemmaer for unge bindestregs-identiteter. I stedet kan han hamle op med alle hans (britiske) venner, og han kan beholde sin kæreste i fred. Men alt dette er ikke tilfredsstillende for Ali, så i stedet for at videreføre forældrenes (primært faderens) holdning(er), bryder han disse. Hans identitet er både flydende og mangfoldig, da han har mange mulige identiteter og få begrænsninger – han kunne optræde som både den assimilerede britiske dreng, samtidig med at

han kunne være en bindestregs-britisk/pakistaner. Han ender dog med at vælge den segregerede

livsform, i og med at han isolerere sig fra det britiske samfund, (kæreste, job, venner, musik (guitar). Ali

lever i det postmoderne samfund, hvor han søger tryghed i det nationale/etniske, da han mener det er

hans sande rødder. Han er forarget over sin far, og skammer sig over at han har glemt alt om sin nationalitet, og af samme grund respekterer Ali ikke længere faren. Ali bruger den religiøse strategi, som går ud på og bruger altså Koranen som manual til hvordan og hvorledes han skal agere i samfundet, og lever dermed parallelt med majoriteten.

4.2 Personkarakteristik af Parvez

Parvez er historiens assimilerede far, der har overtaget majoritetsbefolkningens normer og værdier. Han ved godt at når han drikker og spiser svinekød bryder han nogle af de basale regler i Koranen. Det betyder altså at Parvez (stadig) har nogle af Islams værdier og regler liggende i baghovedet, men begrunder det blot med at det er en af hans få fornøjelser i livet, og ser det altså som en slags kompensation for hans lange arbejdssdage [18]

Dette strider fuldstændig imod Ali’s nye værdier, da hans

skillelinje mellem rigtigt/forkert, moralsk/umoralsk er meget nøje defineret, og disse værdier har

selvfølgelig udgangspunkt i Koranen.

Parvez har under sin barndom været stærkt påvirket af den pakistanske kultur, hvilket kommer til

                                    19
udtryk i citatet: ’’they let you do anything here’’

, hvor han altså har mærket kulturens begrænsninger i sit liv. For Parvez har det været en frihed han har givet Ali, i og med at han ikke har givet ham nogle

                                             20
begrænsninger. Ali svarer ved at sige: ’’Thats the problem’’

og dette indikerer også at der nærmest er et ombyttet rolleskift i historien, hvor Parvez optræder som sønnen der vil have lov til ting, og Ali som faren, der ser konsekvenserne af handlingerne.

18

Linie 10-13, s. 197

19

Linie 38, s. 198

20

Linie 39, s. 198

Side 9

Side 9 af 13

Parvez har desuden en kreolsk identitet [21] i og med at han ikke anerkender eksistensen af rene, adskilte kulturer. De rene identiteter sætter grænser omkring én kultur, og bygger på værdier, moral, klare grænser, regler, traditioner osv. Ens religion er en slags manuel. Den rene identitet skaber orden, oversigtelighed og forudsigelighed og den enkelte fjernes fra ambivalens og vanskelige dilemmaer [22], og bindestregsidentiteten omfatter to kulturer , og bygger en bro mellem de to adskilte ’identiter’, fx engelsk-pakistansk. Man er altså præget af den pakistanske kultur inden for hjemmets fire vægge, men i skolen eller på arbejdspladsen er man præget af dansk kultur [23]. Det skaber stor ambivalens hos det enkelte individ, og ifølge sociologen Anthony Giddens, er der her tale om tvivl og tillid i det senmoderne samfund. Giddens mener, at man konstant bliver bombarderet af ekspertudsagt om alt, og at man altså er tvunget til selv at tage stilling, og dette kan direkte sættes i relation til bindestregsidentitetn. Skal man gøre som de andre i skolen, og følge deres kultur og normer? Eller skal man følge de traditionelle og kulturelle normer? Dette kan igen perspektiveres til Giddens teori om den øgede refleksivitet, hvor alt står til diskussion. Her mener Giddens at moderniteten i vores samfund, der er under konstant udvikling, fører længere og længere væk fra vores traditioner på alle områder af vores tilværelse [24] Den kreolske går dog imod at at tale om grænser og normer. Som tidligere nævnt har

Parvez en smule af de islamiske/pakistanske værdier gemt i sig, samtidig med at han både drikker og

spiser svinekød, og i slutningen af historien er han nødt til at tage stilling til at vælge.

Ali symboliserer altså den islamiske kultur, hvor Parvez symbolisere den vestlige, og det i sig selv skaber et kulturelt sammenstød.

Jeg tror at Ali’s omvendelse skyldes at han er blevet opdraget i et samfund, hvor han konstant har

forsøgt at passe ind, men netop på grund af hans nationalitet vil han for de britiske aldrig være/blive

andet end en udlænding. Hvis man som udlænding føler sådan, skaber det en form for had til samfundet. Som alternativ til at indpasse sig, har han reflekteret sig i de mennesker han har omgået, og til slut ser han jo også Vesten som en omgang hyklere, ægteskabsbrydere, homoseksuelle,

                         25
stofmisbrugere og prostituerede

Historien ville have været anderledes hvis vi havde fået den fortalt gennem Alis synsvinkel. Da Ali går fra at have været assimileret og over mod den rene identitet, vil man læse historien gennem synsvinklen på en muslim der lever i den vestlige verden, hvorved at historien ville have fået en anden betydning, og man ville derfor ikke opfatte Ali som fanatisk.

21

Linie 4 + 41, s. 197

22

Ungdomssociologi, s. 233

23

Ungdomssociologi, s. 233

24

Jacobsen, Benny, m.fl: Sociologi og Modernitet, 1. udg. Colombus, 1998, s. 48

25

Linie 14-15, s. 198

Side 10

Side 10 af 13

Novellens overordnede budskab er naturligvis, hvem den fanatiske/fundamentalistiske er. Til en hvis

grad symbolisere Ali den positive fundamentalisme, og Parvez den negative, da Ali blot lever efter sin religion uden at genere nogen og uden at være terrorist. Parvez er derimod fuldstændig besat af sin søn

5. Diskussion

Hvordan løses problemet med fundamentalisme så?

Definitionen af fundamentalisme i forhold til min opgave lød, at man troede på Koranen helt bogstaveligt. Altså er religionen fundamentet, og de accepterer ikke de vestlige idealer om sekularisering, men vil have en verden styret af Islam. På den måde opfatter de altså vesten som kulturimperialistisk..

Et af problemerne med fundamentalisme er, at fundamentalisme kan føre til marginalisering af samfundet, hvilket er skadeligt for demokratiet, da fundamentalister ikke mener, at moderne demokrati og ytringsfrihed er en del af de fundamentale rettigheder, og på samme måde kan fundamentalisme føre til terrorisme, da nogle mennesker overtolker Koranen som de selv ønsker. Som jeg nævnte tidligere skelner jeg mellem to typer af fundamentalisme, altså den positive og den negative. Hvis jeg starter med den postive, så ser jeg ingen problemer der skal løses; efter min opfattelse er det at gå ind for positiv fundamentalisme intet problem, eftersom man er en troende der blot praktisere sin tro i fred og ro, og dermed blot lever det liv der tilfredsstiller en selv, uden at genere andre. En (positiv) fundamentalistisk muslim er en der beder fem gange dagligt, følger Koranen til punkt og prikke og har centreret sit liv om Islam. Men man kan jo vende den om om sige, at en negativ fundamentalist gør præcis det samme. Forskellen ligger i tolkningen af Koranen, eller for den sags skyld Bibelen.

Se uddraget til højre, der er taget fra Koranen, og fortæller noget om påklædning inden for Islam. Nedenunder står Hizb-Ut-

Tahrir’s tolkning af ordene. De skriver:

’’Oh Muslimer! Tørklædet er ikke et “religiøst symbol”, og kan ikke ligestilles med kors og kalot eller andre symboler fra falske, forvanskede religioner. Tørklædet er derimod en pligt fra Allah!’’ [26]

26

Hizb Ut-Tahrir’s partiprogram

O du Profet, sig til dine hustruer og dine døtre og til de troende kvinder, at de skal trække deres ydre kåber tæt sammen om og over sig (når de går ud).

Dette er det bedste, så de ikke forulempes. Og

Allah er Tilgivende,

Barmhjertig."

Sura 33:60

Side 11

Side 11 af 13

Hizb-Ut-Tahrir påstår dermed, at tørklædet er en pligt fra Gud [27], men i verset ovenover er ordet

’’tørklæde’’ ikke engang nævnt. Samtidig kommer Hizb-Ut-Tahrir væk fra noget af det mest

fundamentale i Islam, nemlig Kristendommen og respekten/troen på denne. Dette er fundamentalisme

fordi der sker en overtolkning – og dette er altså mit eksempel på negativ fundamentalisme.

De negative fundamentalister, som Hizb-Ut-Tahrir overfortolker og benytter sig af både vold og manipulationsstrategier, og der er tilfælde af fundamentalisme der er opstået ved fx udnyttelse af svage samfundsgrupper. Det hænger sammen med frisættelsen af det enkelte menneske der kan virke skræmmende. Har man en kreolsk identitet og forgæves forsøgt at passe ind i samfundet, er det ofte nemt at søge sin identitet i det fundamentale, da man her får en stabil identitet, hvilket jeg hænger lidt sammen med Ali fra ’’My Son the Fanatic’’, som jo netop søgte faste rammer i religionen. For ham, og andre fundamentalister er der klare referencerammer og forventninger, og man får et klart verdensbilleder, samtidig med at man for tilfredsstillet behovedet for entydighed, orden og mening. Det betyder altså, at de mennesker der har svært ved at navigere i det senmoderne samfund, eller ligefrem væmmes ved det, ofte søger en fundamentalistisk tilgang til verden. [28]

Dette kan sættes i perspektiv til

Pierre Biordieus’ Habitus og Alex Honneth’s anerkendelsesteori, da mange social og økonomisk svage søger mod fundamentalistiske grupper for at opnå anerkendelse. Integration kan derfor også være en mulighed for at løse, eller afhjælpe problemet med fundamentalisme. Hvis vi lærer at integrere udlændinge, og give dem lyst til at lade sig integrere, vil de heller ikke føle en frygt for at miste deres rødder og religion, netop fordi de er integrerede og en del af samfundet, og derfor er det en mulighed.

Generelt set er problemet med (den negative) fundamentalisme være svært at løse, da der altid vil være mennesker som tolker Koranen, Bibelen, etc. som de selv vil. De læser en sætning og får den til at betyde det, som passer dem bedst. Man kan ’’forebygge’’ fundamentalismen, ved at se på hvem det er der falder hen til den. Nogle er marginaliserede personer med muslimsk baggrund, der ønsker en ny identitet, og andre er konverterede unge med dansk baggrund, der har brug for et ’’klart defineret muslimsk fællesskab’’

Man kan også bruge upartisk uddannelse som middel. Fundamentalistiske bevægelser søger i brund og grund at uddanne deres tilhængere, idet de forsyner dem med en livsanskuelse som erstatter den de havde før, og børn er hovedmålet, eftersom at de som rene tavler. Grundskolen og gymnasiet er altså afgørende for fundamentalister. Mangel på uddannelse gør en mere modtagelig over for at acceptere ideer og adfærdsnormer som tilsyneladende hænger godt sammen. Hvis fattigdom så oven i købet føjes til denne blanding, finder fundamentalismen en endnu mere modtagelig gruppe, og når livets materielle

27

http://www.hizb-ut-tahrir.dk/bog/haefter/torklaedehaefte.pdf

28

Religion.dk

Side 12

Side 12 af 13 vilkår er beskedne, må håber komme andetsteds fra. De fattige får en følelse af, at nogen, både her på jorden og i himlen, er villige til at hjælpe dem, og bekymre sig om deres velfærd. Et eksempel på præcis dette er udbetalingen af fondsmidler i de palæstinensiske flygtningelejre.

Uddannelse skal altså ikke kun være et middel til modarbejdning af fundamentalisme, men altså også målet. Dette betyder, at man må støtte en uddannelse, der er så bred og sammensat som muligt – hvilket kræver at man gør uddannelserne mulige for alle, uanset deres økonomiske eller sociale kapital.

Uddannelsen skal altså lære om religiøs tradition.Man skal altså lære at modstå de forenklinger og generaliseringer, som mange fundamentalistiske grupper bygger på. Religioner er langt mere sammenstatte og flerstemmige end den måde hvorpå de fremstilles af fundamentalister. Vi skal støtte de rabbinere, imamer og præster, hvis mål er at give en fyldestgørende og sammensat religiøs udannelse, og vi skal støtte udgivelsen af alle den pågældende religiøse traditions skrifter. På den anden side må vi sikre os, at den økonomiske omsorg for fattige ikke kun bliver en sag for en særlig religiøs tros købmænd, og til slut er der kulturkampen. Så længe man opfatter religion som tilbagestående, og de, der tror, fordommes som snæversynede og uvidende, vil jorden være gødet for drabelige kampe. Vi må sørge for, at den moderne verden ikke blot respekterer det religiøse synspunkt, men også ser det som legitimt og værd at undersøge, og den der tror må ikke latterliggøres. Når den ene part erkender, at den anden kan tilbyde noget der bidrager til en større helhed, vil kulturkampen dø ud.

Gud må hilses velkommen på universiteter, laboratorier og i omverdenen, og så må dørene til kirker, synagoger og moskeer slås op.

6. Konklusion

Fundamentalisme er at tro på fundamentet (det rene, det uændrede) i en specifik sammenhæng.

Er man fundamentalist, er der ingen accept af at der kan være anderleds perspektiver på virkeligheden, end ens eget. At være religiøs fundamentalist vil altså sige, at religionen er fundamentet i ens liv, og at man tror på den ufejlbart. Hizb-Ut-Tahrir er et eksempel på en fundamentalistisk gruppe, da Islam er fundamentet i deres liv. De kæmper for at få indført sharia-lovgivning verden over, og de overfolker Koranen på en måde som tilfredsstiller dem, og giver dem lov til at opfordre til drab på jøder, i Koranens navn. Ali er en fiktiv person, som ændre sig drastisk. Han går fra at have været en næsten-assimileret dreng, til at blive fundamentalist, fordi han ikke føler sig accepteret af samfundet.

Jeg mener ikke at problemet med fundamentalisme kan løses, da nogle mennesker altid vil være så ekstreme i deres tolkninger, som de nu engang er. Men, gennem bedre integration, uddannelse, og ved

Side 13

Side 13 af 13 at tage hånd om de svageste i samfundet kan vi minimere problemet. Hvis man giver alle mennesker en uddannelse, især i religion, vil man lære at forholde sig kritisk til det man læser og hører, og man vil også se en lighed mellem mange religioner, især Jødedommen, Kristendommen og Islam. Man vil indse at de indeholder præcis de samme navne, og at der i sidste ende ikke er særlig stor forskel på dem.

7. Litteraturliste

Bøger:

• Følner, Hanne og Lund, Bente, Fundamentalisme i Kristendom og Islam – Frontkæmpere for

Gud, udgivet af Systime

• Jacobsen, Benny, m.fl: Sociologi og Modernitet, 1. udg. Colombus, 1998 (bog)

• Ungdomssociologi, kompendium udleveret af Simon Larsen

Internetsider:

• http://islamicdebat.forumup.dk/ptopic470-islamicdebat.html

• religion.dk

• http://www.hizb-ut-tahrir.dk/bog/haefter/torklaedehaefte.pdf
• http://www.blackwellreference.com/public/tocnode?id=g45374_chunk_g4

537451

• http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Moderne_demokrati_og
_konstitutionelt_monarki/liberalisme