SRO: Familiens rolle og identitetsdannelse

Side 1

Immigration og integration

Med fokus på novellen Chameleon af Ranbir Sahota

Studieretningsopgave

Engelsk og samfundsfag

Maj 2014

Side 2

2

Abstract

This paper examines the short story Chameleon written by Ranbir Sahota in 2003 and brings immigrants and their integration as well as their life strategies and choices of identities into focus.

Exactly life strategies and choices of identities are themes that are emphasized in the short story while it also deals with mixed marriages, family affairs, and expectations. By viewing the short story from a societal theoretic aspect and through an analysis based on the New Criticism and particularly focusing on the character sketch and social relations, it is clear that immigration and integration can be complex for the individual. To a great extent the main character of the short story experiences how a hyphened identity can create doubt, frustration, and a divided self, and it is attempted to estimate whether the post-modern society has been an influencing factor on the difficulties creating an identity that many immigrants experience. Furthermore mixed marriages are brought in and elucidated via a review of a Danish book dealing with this exact theme. It can be concluded that immigration and integration is not only about adapting to a whole new country, it is also about adapting yourself to the new environment and creating an identity that harmonizes with your own perception and the expectations of your surroundings.

Side 3

3

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og problemformulering 4

1.1 Indledning 4

1.2 Problemformulering 4

2. Redegørelse for identitetsdannelse og familiens rolle 5

2.1 Identitetsvalg 5

2.2 Livs- og blandingsstrategier 6

2.3 Familiens rolle og indflydelse på identitetsdannelsen 6

3. Analyse og fortolkning af Ranbir Sahotas novelle Chameleon 7

3.1 Ritas integration og personkarakteristik 7

3.2 Ritas sociale relationer – familien og Mark 9

3.3 Paralleller til novellen Karma 10

3.4 Titel, tema og budskab 11

4. Perspektivering til blandede ægteskaber 11

5. Konklusion 12

6. Litteraturliste 14

Side 4

4

1. Indledning og problemformulering

1.1 Indledning

I århundreder er immigranter strømmet til Vesten i håbet om at skabe en tilværelse med bedre livsvilkår og fremtidsudsigter, og især i de senere år har immigration og integration været genstand for stor debat i langt størstedelen af de vestlige lande. Diskussionerne går på, i hvor høj grad immigranter bør accepteres, hvorledes de skal håndteres, og hvordan de integreres på bedst mulig vis med henblik på så vidt muligt at undgå problematiske kultursammenstød. Men ikke kun for politikerne er integrationen et stridspunkt, også for immigranterne selv kan den være vanskelig: i hvor høj grad har man som immigrant krav på at assimilere i et nyt samfund, og er det muligt at holde fast i sine traditionelle værdier og normer og stadig opnå et kulturelt tilhørsforhold?

Denne opgave beskæftiger sig med netop integrationen og de vanskeligheder den, særligt for individet, kan medføre. Der tages udgangspunkt i novellen Chameleon, som er skrevet af indisk-britiske Ranbir Sahota, og denne analyseres på grundlag af den nykritiske analysemetode med særligt fokus på personkarakteristik og relationen mellem karaktererne. Der drages paralleller mellem de to noveller Chameleon og Karma af Kushwant Singh. Desuden inddrages samfundsfaglig teori, der er relevant for emnet, mens der afslutningsvis perspektiveres til blandede ægteskaber ud fra anmeldelsen Om at få pigen, mens svigerfar beholder sit overskæg, som beskæftiger sig med netop dette tema.

1.2 Problemformulering

Opgaven er skrevet på baggrund af problemformuleringen, der lyder:

Der ønskes en redegørelse for samfundsfaglige teorier om familiens rolle og identitetsdannelsen.

Dernæst ønskes en analyse og fortolkning af Ranbir Sahota ”Chameleon” med fokus på hovedpersonens identitet og integration. I analysen og fortolkningen skal relevante samfundsfaglige teorier inddrages. Endvidere ønskes en kort perspektivering til blandede ægteskaber med udgangspunkt i Marie Louise Kjølbyes anmeldelse ”Om at få pigen, mens svigerfar beholder sit

overskæg” (http://www.information.dk/87548).

Side 5

5

2. Redegørelse for identitetsdannelse og familiens rolle

2.1 Identitetsvalg

I mødet med et nyt samfund og dets tilhørende kultur, religion og normer gennemgår immigranter en proces præget af utryghed og ustabilitet. For immigranterne er alt ukendt, og de tvinges til en stillingtagen til, i hvor høj grad de er villige til at give afkald på deres forhenværende traditioner og vaner, og samtidig står de over for en revurdering af, hvem de er, og hvad de står for – med andre ord konfronteres de med et identitetsvalg. Den norske professor og socialantropolog Thomas Hylland Eriksen har beskæftiget sig med netop etniske minoritetsunges livsstrategier og identitetsvalg, og han er af den opfattelse, at der eksisterer tre identiteter inden for kategorien: den

                                                   1
rene identitet, bindestregsidentiteten og den kreolske identitet.

Det er i denne sammenhæng mest de to førstnævnte, der har relevans, og den kreolske identitet bliver således ikke uddybet.

Unge med en ren identitet er præget af en streng moral, og er ofte konservative og i høj grad religiøse. De vælger at følge én kultur og dens tilhørende traditioner fuldstændigt, og er således indforstået med hvilke krav, normer og værdier, der gør sig gældende. Set fra den enkeltes synsvinkel er fordelen ifølge Eriksen, at der skabes en orden og forudsigelighed, der fritager individet fra vanskelige dilemmaer, der måtte opstå i mødet med en fremmed kultur. Der kan argumenteres for, at rene identiteter neutraliserer det kaos, der præger omgivelserne, mens identiteten kan være et middel til at skaffe sig et positivt selvbillede i en tilværelse, hvor majoriteten af omgivelserne lever et komplet anderledes liv, der bygger på helt andre strukturer. Eriksen hævder imidlertid, at rene identiteter vil gennemleve stor frustration og mangelfuld integration og opleve et konfliktfyldt møde med moderne og mere frigjorte individer. Anderledes vil det være for bindestregsidentiteterne, der forsøger at danne en bro mellem to eller flere adskilte kulturer. I hjemmet vil den enkelte være traditionsbunden og rette sig efter de oprindelige normer og værdier, der gør sig gældende, mens vedkommende til en vis grad vil tilpasse sig den kultur og de normer, der hersker i det offentlige rum, når vedkommende befinder sig her. Der er således tale om en slags situid, der tilpasser sig situationen og omstændighederne. Bindestregsidentiteten forudsætter en udvælgelsesprocedure, der kan kombinere elementerne fra to forskellige kulturer.

1

Mørck, Y: Dansk, tyrkisk eller noget helt tredje? I: Ungdomssociologi. 2005. side 204-206. (Afsnit i bog)

Side 6

6

2.2 Livs- og blandingsstrategier

At de unge immigranter kan ses som pendlende mellem to kulturer, er der bred enighed om blandt

                                                    2
teoretikerne på området, og heri opstår begrebet kulturpendlere

. Idet de unge skaber kendskab til og indsigt i flere kulturelle rum, er der tale om, at pendlingen skaber blandingsmuligheder: i de unges identitetssøgning og grænseprøvning skabes en ny kultur, der opstår i de forskellige netværker, de bevæger sig i. Der kan være tilfælde, hvor etniske minoritetsunge lever en dobbelttilværelse: én arena udgøres af uddannelsesinstitutionen, hvor kontakt med etniske majoriteter og lærere er hverdag. Her gælder specifikke koder, og her hersker en individualistisk menneskeopfattelse der indebærer, at egne ambitioner, ønsker og mål er i højsædet. En anden arena kan være udgjort af hjemmet, hvor en traditionel familiestruktur gør sig gældende. Her findes faste normer, en kollektivistisk menneskeopfattelse og specifikke idéer om opdragelse og anstændig adfærd. Ydermere kan sproget være et andet, end hvad der tales i de øvrige arenaer. Endelig består tredje arena i de sportsklubber, foreninger mv., som eksisterer uden for uddannelsesinstitutionen.

Her eksisterer igen specifikke normer og forventninger. Den enkelte unge skaber således sit eget kulturmix gennem en udvælgelsesprocedure, der kombinerer elementer fra de idé-, norm- og værdisystemer, vedkommende er i berøring med i hver af de tre arenaer – hver af de tre socialiseringer.

2.3 Familiens rolle og indflydelse på identitetsdannelsen

Det traditionelle samfund, der eksisterede i Danmark fra ca. , var generationsfamiliernes

tid. Individet var i høj grad traditionsstyret og med faste normer og værdier.^{3} Familien var tæt

knyttet, og fulgtes normen, boede familier som oftest to eller tre generationer sammen. Traditionen var, at børnene skulle gå i forældrenes fodspor, og den sociale mobilitet var næsten ikkeeksisterende: man var født ind i en social rolle og en gruppe, der var umulig at bryde fri af.

Blev man gift, var det i få tilfælde af kærlighed men langt oftere af praktiske årsager, og fællesskabet og slægten var i højsædet. Skønt det traditionelle samfund ligger flere hundrede år tilbage i Danmarks historie, er den endnu en realitet i en lang række ikke-vestlige lande i større eller mindre omfang, om end også disse lande efterhånden bevæger sig mere og mere mod det senmoderne samfund, vi i Vesten lever i.

Anthony Giddens, britisk professor i sociologi, har analyseret det senmoderne samfund, og i den forbindelse observeret nogle tendenser, der gør sig gældende. Ifølge Giddens bliver individet i kraft

2

Mørck, Y: Dansk, tyrkisk eller noget helt tredje? I: Ungdomssociologi. 2005. side 207-209. (Afsnit i bog)

3

Brøndum, Peter : 4 - Samfund og individ. I: Luk samfundet op!, 2012. side 57-59. (Afsnit i bog)

Side 7

7 af den såkaldte individualisering i højere grad selvstændigt og i stand til at frigøre sig af sin gruppe og slægt, og i lavere grad afhængig og påvirket af de normer og værdier, der blev tillagt i

            4
socialiseringen. Giddens argumenterer for, at der foregår en aftraditionalisering: individet er ikke

længere bundet og hæmmet af traditionerne, men i stedet frit stillet til at vælge sin religion, omgangskreds, seksualitet mv. Aftraditionaliseringen kan ligeledes ses som et opgør med de forhenværende traditioner, værdier og normer, der har eksisteret.

Hvor langt størstedelen af socialiseringen i det traditionelle samfund foregik i den primære sfære er der i dag tale om en udlejring af de sociale relationer. De sociale relationer flyttes i større omfang ud af den private sfære og ind i den offentlige sfære – i opdragelsen vil dette betyde, at en større del overlades til den sekundære socialisation frem for den primære.

Tendensen er således, at familien langsomt, og i takt med Giddens’ teorier om individualisering, aftraditionalisering og udlejring af sociale relationer, får en mindre og mindre rolle i det senmoderne individs liv, og dermed en mindre betydning i identitetsdannelsen. I ikke-vestlige familier, der endnu lever i samfund, der i højere grad minder om det oprindelige traditionelle samfund end det senmoderne, vil familien altså stadigvæk have en større indflydelse på identitetsdannelsen, end det er tilfældet i Vesten. Når traditionelle ikke-vestlige familier immigrerer til Vesten og møder det senmoderne samfund, er det derfor ikke overraskende, at der kan dannes grobund for konflikt og frustration. De ikke-vestlige individer vil opleve et pres fra samfundet og de normer, der hersker – der er ikke i så høj grad accept af og tradition for, at familien influerer på identitetsdannelsen: i Vesten er det, som tidligere omtalt, i langt større omfang op til individet selvstændigt at danne sig en identitet og træffe beslutninger på egne vegne, og det lægger op til en stillingtagen hos den enkelte nyankomne immigrant.

3. Analyse og fortolkning af Ranbir Sahotas novelle Chameleon

I år 2003 udgav Ranbir Sahota novellen Chameleon, der bygger på den konflikt og de frustrationer, der opstår, når to moderniserede unge mennesker fra to vidt forskellige kulturer ønsker at leve

sammen. Sahota er selv datter af en indisk sikh, men er født i England.^{5}

3.1 Ritas integration og personkarakteristik

Rita er novellens hovedkarakter og førstepersonsfortæller. Hun er en indisk pige på 24 år, bosat i England; hendes forældre er indiske, men flyttede til England for mange år siden. Trods sin mørke

4

Brøndum, Peter : 4 - Samfund og individ. I: Luk samfundet op!. 2012. side 60-64. (Afsnit i bog)

5

Sahota, Ranbir: Chameleon. 2003. (Bog)

Side 8

8 hudfarve anser Rita sig selv for værende fuldstændigt hvid i den forstand, at hun lever som en hvilken som helst anden ung, britisk pige; hun er iført traditionelt vestligt tøj, spiser vestlig mad, mens bandeord er en fast del af hendes ordforråd. At Rita hyppigt gør brug af den såkaldte Fair and beautiful blegecreme, understreger hendes ihærdige forsøg på at indsvøbe sig i den vestlige kultur i

så stort omfang, det er muligt.^{6} Trods Rita er yderst velintegreret i det britiske samfund, er hendes

familie til hinder for, at hun kan blive assimileret fuldstændigt, idet de i høj grad er orienteret mod det traditionelle indiske samfund – dette vil blive yderligere uddybet senere i opgaven. Rita føler sig for pligtig og tæt knyttet til sin familie til at vriste sig fri af forældrenes faste greb, og hun accepterer, at integrationen til dels må foregå på familiens traditionelle præmisser. Det er af den grund ikke muligt, at hun kan blive fuldt assimileret i det engelske samfund. I sit forsøg på at følge sin egen mavefornemmelse og opbygge en vestlig identitet, men samtidig tilfredsstille sin familie og tilgodese deres ønsker og visioner for hende, opbygger Rita en bindestregsidentitet, der dog har en overvægt mod den britiske side af bindestregen. I det offentlige rum er hun i høj grad britisk, men så snart hun træder inden for husets fire vægge tilpasser hun sig, således at hun i et tilstrækkeligt omfang formår at leve op til sine forældres hårde krav. Ritas indre lyst til at bryde fri af familiens indiske traditioner tager imidlertid overhånd på enkelte tidspunkter, som eksempelvis når Rita udbryder: ”Dad?” […] ”Why didn’t you just bloody stay in India?”, hvortil Ritas far løfter

et øjenbryn og i ophidselse svarer: ”How many times have I told you not to swear, behta?”.^{7} Rita

holdes fast af de elementer af det strikse traditionelle indiske samfund, der stadig gør sig gældende i hendes familie, men lader sig alligevel drage og fascinere af det britiske senmoderne samfunds mange muligheder, som Giddens beskriver med de førnævnte teorier om individualisering, aftraditionalisering og aflejring af sociale relationer. Samvittigheden nager dog Rita flere gange i novellen, blandt andet i følgende citat, hvor det er tydeligt, at hun ikke føler, at hun kan stå inde for og identificere sig med den indiske del af den bindestregsidentitet, hun har opbygget:

”For a few moments I sat staring at myself in the mirror. Rita Patel, the Indian, looked back

                     8
at me. Pretending. Lying.”

Rita lever et dobbeltliv bestående af to kulturer, der ikke passer sammen, og hun er derfor præget af frygt, frustration, tvivl og usikkerhed. Hun har svært ved at håndtere de mange valg, hun er blevet stillet over for ved at bo i det senmoderne samfund, der præger England, og hun er indebrændt over, at hendes forældre ikke blot blev i Indien, hvor valgene for den enkelte er færre.

6

Sahota, Ranbir: Chameleon. 2003. (Bog) S. 1 l. 13-15.

7

Sahota, Ranbir: Chameleon. 2003. (Bog) S. 2 l. 27-30.

8

Sahota, Ranbir: Chameleon. 2003. (Bog) S. 2 l. 9-10.

Side 9

9

3.2 Ritas sociale relationer – familien og Mark

Ritas familie er, som kort før nævnt, stadig stærkt forbundet med det indiske samfund og dets traditioner, normer og værdier, mens de tager stor afstand til og stiller sig uforstående over for det britiske. Antages det, at Thomas Hylland Eriksens integrationsteorier om etniske minoritetsunges identitetsvalg kan gælde for alle etniske minoriteter uanset alder, kan Ritas forældre siges at have en ren identitet, hvor de tager stor afstand til de moderne, kulturelt blandede omgivelser og det senmoderne samfunds mange valgmuligheder. Eriksen peger som tidligere nævnt på frustration og mangelfuld integration som en konsekvens af dette identitetsvalg, og det er da også, hvad Ritas familie oplever, i særdeleshed i samværet med Rita, der lever et liv, der ligger langt fra deres eget.

Det udtrykkes i novellen, hvordan Ritas mor er skuffet over Ritas manglende entusiasme i forhold til husholdningsfærdigheder, og med Ritas fars citat:

”Now sit down, betha, we only want the best for you. Your future is very important to us. You need an Indian boy from a good family who will respect and look after you, not like those white boys”, tydeliggøres det, hvorledes Ritas forældre ikke blot klynger sig selv fast i det indiske samfund, men

hvordan også deres datter holdes tilbage og hæmmes i udviklingen af sin identitet.^{9} Samtidigt

afholder de, med deres traditionelle og konservative holdninger, Rita fra at fortælle dem sandheden om sit kærlighedsliv. Rita er dybt forelsket i den britiske og katolske fyr Mark, som hun bor sammen med, men som hun, i frygt for deres reaktion, aldrig har fortalt sine forældre om. Det har til følge, at Ritas forældre påtager sig det ansvar at arrangere Ritas ægteskab, om end Rita i et modigt øjeblik udtrykkeligt erklærer, at hun ikke har lyst til et arrangeret ægteskab: ”Mum, I’m not ready.

I’ll get married to whoever I want, whenever I want”.^{10} Det er imidlertid ikke Rita, der har det

sidste ord, og trods hun er i et forhold med Mark, må hun møde Sanjay, en ung indisk mand, der leder efter en hustru. Under mødet tænker Rita kun på Mark, og hun forsøger ihærdigt at finde fejl og mangler ved Sanjay, så hun kan sige, at hun har prøvet ”the Indian way”, og gå tilbage til Mark,

som er ham, hun elsker.^{11}

For Rita fungerer Mark som et holdepunkt, der kan give hende tryghed i hendes ellers forvirrende liv, hvor identitetsvalg og integration har skabt kaos og frustration. Samtidig medvirker han til at danne grundlag for den splittelse, Rita føler, idet han trækker hende i den modsatte retning af, hvad hendes familie ønsker for hende. Også Mark har sine udfordringer i forholdet med Rita: selv kommer han fra en meget rettroende katolsk familie, der ikke accepterer, at han indleder et forhold

9

Sahota, Ranbir: Chameleon. 2003. (Bog) S. 4 l. 22-25.

10

Sahota, Ranbir: Chameleon. 2003. (Bog) S. 4 l. 7-8.

11

Sahota, Ranbir: Chameleon. 2003. (Bog) S. 8 l. 36.

Side 10

10 med en ikke-katolsk pige, og i særdeleshed ikke en hindu. Der kan på den måde drages tydelige paralleller mellem Ritas og Marks liv, hvad Mark selv har indset og udtrykker i følgende citat:

”Your parents and mine, they’re the same.”^{12}. Forskellen på Rita og Mark er dog, at Mark er villig

til at give op på sin familie og kæmpe for kærligheden, som det ses af det lige på følgende citat:

”Why do we still need to answer to them? We’re not children anymore!”^{13}. Rita adlyder i højere

grad end Mark sin familie i frygten for at miste dem, og samtidig fristes hun til at give op på sin store kærlighed.

3.3 Paralleller til novellen Karma

I 1950 – mere end 50 år før Ranbir Sahota skrev sin novelle Chameleon – udgav forfatter Kushwant

Singh novellen Karma^{14}. Trods det senmoderne samfund og dets uendelige valgmuligheder endnu

ikke var blevet udbredt i 1950, gennemlever hovedpersonen i Karma, Sir Mohan Lal, ligesom Rita en større identitetskrise. Sir Mohan Lal er en indisk mand, der har boet, og er uddannet i England, men som benægter sin indiske identitet, og afskyr, og ser ned på alt, der har med Indien at gøre, og som blot ønsker at tage tilbage til England. Han forsøger med alt, hvad han har at skabe en engelsk identitet: han har påtaget sig en iøjnefaldende britisk accent, læser britiske aviser, og bærer trofast sit slips fra Oxford College – alt dette for at tage så stor afstand til Indien som muligt og for at udstråle sin interesse i at omgås andre englændere i Indien. Han laver om på sin identitet for at passe ind i et bestemt miljø, fuldstændigt som Rita gør det i novellen Chameleon. Hvor Rita ikke fuldkommen fornægter sin indiske identitet, men har en bindestregsidentitet med en indisk og en britisk side, forsøger Sir Mohan Lal at udviske hele sin indiske baggrund og have en ren britisk identitet. Begge konfronteres de med, at de, trods deres ihærdige forsøg, ikke er hundrede procent britiske: Rita i sit forhold, hvor Marks mor afviser hende, fordi hun ikke er katolik, og Sir Mohan Lal på en togtur på første klasse, hvor han forsøger at skabe kontakt til to britiske soldater, der med vilje overser hans forsøg på at være britisk, og kvitterer med at smide ham ud på perronen. At Sir Mohan Lal har satset på den britiske identitet gør, at konfrontationen slår ham hårdest: han har ikke den indiske identitet at falde tilbage på, ligesom Rita har det, og fremstår dermed mere sårbar. Med sin bindestregsidentitet kan hun i højere grad springe mellem de to identiteter, hvilket hun også gør: når Rita bliver afvist af Marks mor, vælger hun i stedet at acceptere at deltage på mødet med sine forældre og Sanjays familie.

12

Sahota, Ranbir: Chameleon. 2003. (Bog) S. 13 l. 33.

13

Sahota, Ranbir: Chameleon. 2003. (Bog) S. 13 l. 34.

14

Singh, Kushwant: Karma. 1950. (Bog)

Side 11

11

3.4 Titel, tema og budskab

Novellens titel Chameleon refererer selvsagt til kamæleonen, der er kendt for at skifte farve afhængigt af de omgivelser, den befinder sig i: på denne måde formår den at camouflere sig således at den ikke stikker ud og bliver for bemærkelsesværdig og anderledes i forhold til miljøet. Samtidig er kamæleonen billedet på den sociale karakter, der er karakteristisk for det senmoderne samfund,

som netop tydeligt gør sig gældende i novellen^{15}. Rita ændrer sig ligesom kamæleonen i forhold til,

hvor hun befinder sig, og bliver med sin bindestregsidentitet et såkaldt situid, der er afhængigt af, om hun er i samvær med sin familie eller i det offentlige rum. Netop identitetsvalget og kultursammenstødet er novellens overordnede omdrejningspunkter og temaer, men også familieforhold, kærlighed, ægteskab, forventninger og samvittighed bringes i spil.

Novellen slutter med, at Ritas forældre, fordi Ritas lillebror har fortalt dem om Ritas forhold til Mark, diskret og udspekuleret konfronterer hende med det dobbeltliv, hun lever under påskud af, at de har kendskab til, at Ritas gamle indiske veninde har et forhold til en hvid:

”Rita, it’s a terrible thing about Meena, isn’t it? […] Girls like that are left with fatherless children without an identity. I don’t know how she could do that to her parents, […] stop her

                  16
from ruining her life”.

Da det går op for Rita, at de kender til Mark og hendes forhold, åbner hun døren og råber: ”Mum,

Dad, I’d like you to meet someone.”.^{17} Novellen rummer således et budskab, der lyder, at man bør

følge sit hjerte: frem for at pendle mellem to kulturer, hvoraf kun den ene bidrager positivt til ens liv, bør man vælge den identitet og den vej i livet, som føles rigtig og givende. Samtidigt gør Ranbir Sahota en indsats for at fremme og støtte blandede ægteskaber.

4. Perspektivering til blandede ægteskaber

Lige børn leger bedst, siger ordsproget. Kigger man sig omkring vil man hurtigt kunne se en generel tendens til, at der er hold i den gamle talemåde fra 1970’erne – gymnasiets flotteste fyr danner par med den nyudklækkede fotomodel, mens den ufaglærte finder en anden ufaglært og to

                          18
rettroende jøder går hånd i hånd.

Der er imidlertid tilfælde, der afkræfter reglen, som det også ses i novellen Chameleon. I artiklen Om at få pigen, mens svigerfar beholder sit overskæg anmeldes bogen Bag sløret, som er en historie om et pakistansk-dansk blandingsægteskab, der ligesom Rita

15

Brøndum, Peter : 4 - Samfund og individ. I: Luk samfundet op!, 2012. side 58. (Afsnit i bog)

16

Sahota, Ranbir: Chameleon. 2003. (Bog) S. 15 l. 6-9.

17

Sahota, Ranbir: Chameleon. 2003. (Bog) S. 16 l. 19.

18

Ordforklaring.dk: Lige børn leger bedst. Internetadresse:

http://ordforklaring.dk/ordforklaring.php?forklaring=lige_boern_leger_bedst - (Internet)

Side 12

12

og Marks forhold ender med at blive, er en succes^{19}. Bogens forfattere, Rushy Rashid og Jens

Harder Højbjerg har sammen fundet kærligheden trods deres helt forskellige baggrunde. Hun er tæt knyttet til sin far og til det stærke pakistanske værdisæt, hun er opvokset med, mens han kommer fra en gennemsnitlig dansk familie, hvor hverken religion eller regelsæt er mere end almindeligt gennemtrængende. Det er af netop denne grund ham, der i høj grad må indrette sig og ofre sig for parrets ægteskab: han indvilliger i at blive muslimsk gift, konvertere til islam og lade sin søn omskære. Man kunne stille sig uforstående over for hans vilje til at ofre sig – fokusere på alt det, han giver afkald på og alle de vidt fremmede ting, han involverer sig i. På den anden side kunne man fokusere på de smukke facetter ved hans beslutning om at lade sig indrette: den store kærlighedserklæring det er at give så meget slip på sine forhenværende værdier, normer og idéer og i høj grad ændre sin identitet for blot én person, som man har kastet al sin kærlighed på, og sat sin lid til. Et blandet ægteskab kræver meget af begge parter, og den lette løsning er at give op, som også Rita på enkelte tidspunkter i novellen føler sig fristet af, eller i hvert fald nødsaget til:

”I didn’t know if I wanted to be white any more. At that moment, I wanted to be married to Sanjay, dripping in gold jewellery and pregnant with his child. Now I was paying the price

for my wicked Western ways”.^{20}

De store krav et blandingsægteskab stiller, kan imidlertid også være givende: med alt det arbejde, det kræver at få sammenstødet mellem to kulturer til at fungere, er man i sådanne forhold sikret, at der hersker ægte kærlighed. Der bliver ikke truffet nogen hurtige beslutninger, og som forfatteren af artiklen også er inde på, ”kunne man unde alle par den samme alvor, den samme beslutsomhed og

dybe interesse for hinanden og for at udvikle fælles værdier”^{21}. Men den helt unikke kærlighed,

hengivenhed, dedikation, der opstår i blandingsægteskaber oplever kun dem, der som Rita og Mark og Rushy og Jens tør begive sig ud på dybt vand, give afkald på nogle værdier mod at få nogle andre igen og sammen med sin partner skabe en helt ny identitet og et helt nyt liv.

5. Konklusion

Der findes ingen opskrift på, hvordan en immigrant på bedste vis integreres i et nyt samfund. Nogen vil, for at beskytte sig selv, holde sig til sine traditionelle værdier og vaner, andre vil assimileres fuldstændigt, mens andre igen vil vælge en mellemløsning, der gør det muligt at ændre identitet

19

Kjølbye , Marie Louise: Om at få pigen, mens svigerfar beholder sit overskæg. I: Information, ,

s. 1-2. Internetadresse: http://www.information.dk/87548 (Artikel)

20

Sahota, Ranbir: Chameleon. 2003. (Bog) S. 13 l. 18-21.

21

Kjølbye , Marie Louise: Om at få pigen, mens svigerfar beholder sit overskæg. I: Information, ,

s. 1-2. Internetadresse: http://www.information.dk/87548 (Artikel) S. 1 l. 31-32.

Side 13

13 afhængigt af omstændighederne. Hovedpersonen Rita i Ranbir Sahotas novelle Chameleon vælger sidstnævnte løsning, den såkaldte bindestregsidentitet, og det er i novellen tydeligt, hvordan hun oplever frustration, tvivl og usikkerhed i sin integration som følge af hendes identitetsvalg. Hun bliver et situid, der tilpasser sig omstændighederne fuldstændig som en kamæleon, som også novellens titel lægger op til. Også Ritas forældre, som benytter en anden strategi og i høj grad holder sig til deres oprindelige indiske traditioner, oplever, hvordan integrationen kan være vanskelig. Vestens senmoderne samfund og de mange valgmuligheder, det stiller individet over for er medvirkende til Ritas – og til en vis grad hendes forældres – identitetskrise, men ud fra hovedpersonen i Kushwant Singhs novelle Karma fra 1950, altså før det senmoderne samfunds opståen, ses det, at identitetskriser også kunne opstå dengang, hvor valgene var færre og individualiseringen mindre. Med sin novelle har Sahota givetvis ønsket at sætte fokus på, at individet bør vælge den vej i livet, der føles rigtig, og samtidig har hun villet støtte op om og fremme blandede ægteskaber. I artiklen Om at få pigen, mens svigerfar beholder sit overskæg fokuseres der netop på disse blandede ægteskaber og hvorledes de kræver vilje, omstillingsparathed og hengivenhed, men hvordan man ved ikke at give op kan opnå et ægteskab, der er helt unikt og ægte.

Side 14

14

6. Litteraturliste

Brøndum, Peter : 4 - Samfund og individ . Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen: I: Luk samfundet op!. 1. udg. Columbus , 2012. side 57-84. (Afsnit i bog)

Kjølbye , Marie Louise: Om at få pigen, mens svigerfar beholder sit overskæg. I: Information,

, s. 1-2. Internetadresse: http://www.information.dk/87548 Besøgt d.

(Artikel)

Mørck, Yvonne: Dansk, tyrkisk eller noget helt tredje? . Mørck, Yvonne m.fl.: I:

Ungdomssociologi. 1. udg. Columbus, 2005. side 204-209. (Afsnit i bog)

Ordforklaring.dk: Lige børn leger bedst . Udgivet af Ordforklaring.dk. Internetadresse:

http://ordforklaring.dk/ordforklaring.php?forklaring=lige_boern_leger_bedst - Besøgt d.

(Internet)

Sahota, Ranbir: Chameleon . 1. udg. Ukendt, 2003. (Bog)

Singh, Kushwant: Karma. 1. udg. Ukendt, 1950. (Bog)

Forsidebilledet kommer fra denne hjemmeside:

http://youngagropreneur.wordpress.com/2011/10/19/chameleon-breeding-agribusiness/