SRO i Spansk A og Engelsk A om migration fra Latinamerika til USA

Side 1

SRO-opgave (opgave 2) Lavet af: [navn fjernet] 2. a

0

MIGRATION; Latinamerika – USA

Opgave 2

Indholdsfortegnelse……………………………………………………..s. 1

Indledning……………………………………………………………….s. 2

USA- en nation af indvandrere………………………………………...s. 3

Drømmen om USA og mødet med USA……………………………….s. 4

Latinoerne – den stærkeste minoritet i USA………………………….s. 6

Begrænsning af immigrationen/politiske konsekvenser af

indvandringen til USA……………………………………………… .s. 7

Økonomiske konsekvenser af indvandringen til USA ……………….s. 8

Sociale konsekvenser af indvandringen til USA………………………s. 9

Psykologiske konsekvenser af indvandringen til USA ..………. …. s. 10

Sammenfatning …………………………………………………….. s. 12

Summary in English ……………………………………………….. s. 12

Litteraturliste

Bilag 1

Bilag 2

Side 2

SRO-opgave (opgave 2) Lavet af: [navn fjernet] 2. a

1

Indledning:

Emigration er et emne, der fylder mere og mere i nyhederne og i samfundsdebatten, ikke bare i Danmark men i alle vestlige lande. For mennesker i Latinamerika repræsenterer USA et håb om et bedre liv og mange latinamerikaneres eneste mulighed for at opfylde håbet er at forsøge at rejse til USA, enten legalt eller illegalt. En stor del af den illegale grænsetrafik går gennem Mexico, der er det eneste land i Latinamerika, der deler grænse med USA.

I denne opgave vil jeg analysere det møde med det amerikanske samfund, som immigranterne fra Latinamerika oplever. Jeg vil fokusere på den politiske og sociale virkelighed i USA, og på hvordan den påvirker immigranternes hverdag og ændrer deres livsform. Som afslutning vil jeg vurdere konsekvenserne af den ændrede livsform.

For at kunne afgrænse min opgaveformulering har jeg valgt at fokusere på indvandring fra Mexico, Cuba og Puerto Rico. Jeg har delt besvarelsen op i 3 dele. I den første del vil jeg kort opridse indvandringens historie i forhold til USA. Derefter vil jeg undersøge omfanget af den latinamerikanske indvandring til USA efter 2. verdenskrig og baggrunden for den. Jeg vil til dette formål inddrage teori om baggrunden for udvandring og relevant talmateriale. I den anden del af opgaven vil jeg undersøge immigranternes drømme om USA, problemerne med at gennemføre rejsen til USA og endelig mødet med det amerikanske samfund. For at besvare denne del af opgaven vil jeg inddrage forskellige selvbiografiske tekster, der kan give oplysninger om enkelte indvandreres fortælling om mødet med det nye land og amerikansk immigrationslovgivning osv. I sidste del af opgaven vil jeg vurdere de politiske, økonomiske, sociale og psykologiske konsekvenser af indvandringen til USA - også her vil jeg inddrage forskellige former for selvbiografisk tekstmateriale, en sangtekst, billeder, malerier og statistisk materiale.

I min SRO-opgave anvender jeg først og fremmest den humanistiske metode – nemlig analyse og fortolkning af tekstmateriale. Mange af de analyserede tekster er selvbiografiske og omhandler dermed kun et enkelt menneskes oplevelse af virkeligheden. Alligevel mener jeg godt, at man kan sige at opgaven fortæller noget generelt om, hvordan det fx opleves at emmigrere til USA. Det skyldes, at teksternes udsagn er repræsentative for forskellige gruppe af de latinamerikanske indvandrere.

Jeg ville gerne være kommet ind på Aztlan-bevægelsen i USA, men har ikke kunnet finde plads i opgaven.. Aztlán-bevægelsen er en Chicano-bevægelse der bruger navnet Aztlán til at henvise til de

Side 3

SRO-opgave (opgave 2) Lavet af: [navn fjernet] 2. a

2 landområder i det nordlige Mexico, der blev indlemmet i USA, som et resultat af den mexicansk-amerikanske krig i 1800-tallet. Nogle historiske sprogforskere og antropologer påstand om, at det oprindelige hjemland af Aztecan folk var beliggende i det sydvestlige USA styrkede at Aztlán blev et symbol for aktivister, der mener, at de har en primær ret til landet i det sydlige USA . For at udøve denne ret, har nogle medlemmer af Chicano-bevægelsen foreslået, at en ny nation skal skabes

                   1
– en republica del norte.

USA- en nation af indvandrere:

                                                                      2
I USA’s godt og vel 200 års historie har landet modtaget over 70 millioner indvandrere , flygtninge

og slaver. Derfor kan man uden at overdrive kalde USA for en nation af indvandrere. Indvandringen blev for alvor sat i system efter den amerikanske borgerkrig og forsatte i bølger frem til 1920’erne, hvor man ved lovgivning og landekvoter forsøgte at begrænse og regulere indvandringen. I perioden fra 1989-98 modtog USA i gennemsnit over 1 million indvandrere og flygtninge om året.

Hvor indvandringen tidligere blev domineret af europæere, er billedet blevet mere mangfoldigt efter

2. verdenskrig. Den geografiske spredning viser sig ved en markant vækst i antallet af indvandrere fra Latinamerika.

Omfanget af indvandringen fra Latinamerika til USA og baggrunden for den:

Den latinamerikanske befolkning i USA er på ca. 41 mio [3]. Det er den femtestørste i verden. Kun Mexico, Spanien, Argentina og Columbia overgår dette. Indvandringen til USA har været støt stigende med indvandring fra forskellige latinamerikanske lande, blandt hvilke Mexico, Puerto Rico og Cuba især gør sig gældende. Disse delvist frivillige emigranter som er brudt op fra deres fædreland og deres oprindelige kultur samles i USA under navnet Hispanics. Hispanics er en etnisk betegnelse, som bliver brugt af de hvide amerikanere og USA´s regering. Betegnelsen anvendes oftest nedsættende. Derfor er de spansktalende immigranter heller ikke så glade for den betegnelse.

De fortrækker betegnelsen latinoer, men mange holder fast i deres oprindelige nationalitets betegnelse: Mexicaner, Puerto Ricaner, Dominicaner, men andre vælger en samlet betegnelse, der

1

http://en.wikipedia.org/wiki/Aztl%C3%A1n

2

Den Store Danske Encyklopædi, bind 19, s. 557

3

Somos Latinos in the U.S. s. 6

Side 4

SRO-opgave (opgave 2) Lavet af: [navn fjernet] 2. a

3 henviser til deres oprindelses land, fx cubansk-amerikaner eller mexicansk-amerikaner osv.

Sidstnævnte kalder man også Chicanos.^{4}

De allerfleste Latinoer kommer som sagt fra Mexico til USA nemlig 66,9% de sidste 30% kommer blandt andet fra Puerto Rico, Cuba og Central- og Sydamerika. Siden 1970 har et af de største donorlande altså været Mexico og den spansktalende befolkning er vokset til 12% på landsplan. [5] Pga. den store indvandring er USA under stærk forandring og i 2050 vil mængden af Latinos

udgøre 25 % af USA’s befolkning.^{6}

Når man skal forklare årsagerne til, at nogle mennesker vælger at emigrere, taler man om push- og pull-faktorer. Push-faktorer er faktorer, der motiverer folk til at forlade deres fædreland, mens pull-faktorer er faktorer, der virker tiltrækkende ved det land, de emigrerer til. Push-faktorer er arbejdsløshed og fattigdom, mangel på jord, politisk forfølgelse og krig samt religiøs undertrykkelse. Pull-faktorer kan være mulighed for at få arbejde og rådighed over jord. Andre pull-faktorer er gode økonomiske muligheder og politisk frihed. Endnu en faktor kan være positiv information om forholdene i det nye land og gode muligheder for at rejse dertil.

Drømmen om USA og mødet med USA:

Celia Del pino

                                   7
I historien ”Ocean Blue” af Cristina Garcia

møder vi forskellige cubanske indvandrere som efter udvandringen er bosat i New York. Hovedpersonen i ”Ocean Blue” er Lourdes, hun repræsenterer den slags indvandrer, som er velintegreret i det nye samfund. Det kan ses ved, at hun har sin egen bagerbutik og bliver accepteret som en slags frivillig politibetjent (auxiliary police). Hun kan forsørge sig selv og nyder en form for respekt. Lourdes første aktion som politibetjent er, da hun stopper en slåskamp mellem 3 italienere og 1 puerto ricaner ved navn Navarro. Lourdes kender moderen til Navarro, som tidligere har arbejdet i hendes bagerbutik. Lourdes var nødsaget til at smide Navarros mor ud, da hun fangede hende i at stjæle. Dette er et symbol på mislykket integration, da sønnen laver ballade og moderen stjæler. Historien ender med at Navarro hopper ud i en flod og dør. Han går bogstavelig talt til bunds i det amerikanske samfund.

4

Somos Latinos in the U.S. s. 6-7

5

Den Store Danske Encyklopædi bind 19, s. 560

6

Somos Latinos in the U.S. s. 7

7

Somos Latinos in the U.S. s. 74

Side 5

SRO-opgave (opgave 2) Lavet af: [navn fjernet] 2. a

4

De fleste latinamerikanske indvandrere har en forestilling om USA som mulighedernes land. Et sted hvor de kan tjene penge og skabe sig en ny tilværelse. For Cubanerne var det dog noget anderledes, idet mange af dem flygtede fra kommunismen altså en push-faktor. Cubanerne blev også vel modtaget i USA i starten og det forklarer måske, hvorfor Lourdes nemmere er blevet integreret i modsætning til fx puerto ricanerne.

                 8
I historien ”Santa Fe”

triste og La ojerosa som er på vej til USA for at holde ferie, destinationen hedder Santa Fe. I Albuquerque støder de ind i en mexicansk familie, som er på vej hjem til Mexico. De har arbejdet hårdt i 8 måneder uden at finde lykken (”El hombre le cuenta que regresan a Tijuana después de ocho meses duros, que no han hecho buena fortuna en los Estados Unidos”). Konen i den mexicanske familie udtaler, at hun hader dette sted altså USA (”Detesto este lugar, detesto, detesto”). Den mexicanske familie er et symbol på, at drømmen om USA kan briste. Det kan skyldes mange forskellige ting som blandt andet sprogbarrieren og de lave lønninger. De lave lønninger skyldes oftest, at de ingen opholdstilladelse (green card) har, og derfor er de tvunget til at tage de dårligste jobs, men mange har heller ikke den nødvendige udannelse for at kunne finde noget bedre. Netop i denne familie er der også sundhedsproblemer, da moren er blind. Det medfører udgifter for familien, for I USA fungerer det sådan, at på et hospital er intet gratis, alt skal man selv betale.

I historien ”Cuando era puertorriqueña” skrevet af Esmeralda Santiago [9] er et eksempel på at drømmen om

USA kan lykkes trods store vanskeligheder. Esmeralda og hendes familie (undtagen faren) flygter til Brooklyn, New York i USA i 1961. De var 11 søskende i familien og Esmeralda var den bedste af dem til engelsk. Det viste sig senere hen at give bonus, da hun blev optaget på Performing Arts High School og derefter fik mulighed for at kunne studere på Harvard Universitet i Boston. Trods alt det her havde hun efter 12 år i USA lyst til at tage turen hjem til Puerto Rico, men både der og i USA blev hun set som værende ”fremmed”.

8

Al otro Lado – el sueño americano s. 56

9

Somos Latinos in the U.S. s. 128

Side 6

SRO-opgave (opgave 2) Lavet af: [navn fjernet] 2. a

5

Latinoerne – den stærkeste minoritet i USA

De latinamerikanske immigranter i USA udgør 15,4% af befolkningen, og det gør dem hermed til den næststørste minoritet i USA. Størstedelen af dem kommer fra Mexico med 66,9% [10] og hver især Cuba og Puerto Rico udgør 3,7% og 8,6%. Der er også en gruppe fra Central- og Sydamerika, som udgør 14,3% og til sidst er der en gruppe på 6,5% af andre latinamerikanerne. I USA kan man nærmest ikke undgå latinoerne. De har efterhånden fået stor indflydelse på såvel politik som mad og helligdage. Når det kommer til politik er latinoerne den minoritet, der bliver prioriteret højest, dvs.

at i diverse valgkampagner, bliver der lagt meget vægt på at fange stemmer blandt latinos, da det oftest kan gøre den store forskel i racet om præsidentposten. Det kan efterhånden ikke lade sig gøre at blive valgt som præsident, hvis du ikke har et flertal fra latinoerne. Man så det blandt andet på den måde Obama Barrack førte valgkampagne på. Han lagde netop meget stor vægt på at nå ud til latinoerne.

Murmaleri fra El congreso de Artistas Cósmicos de las Americas de San Diego.

Et pragteksemplar på en politisk frontfigur for Chicanoerne (mexicansk-amerikanere) var César Chávez, som var med til at stifte ”the national farm workers association” som så senere blev til ”the united farm workers” (UFW). Han formåede at ryste hele USA med sin kamp for højere lønninger for bønderne og kampen mod brug af pesticider på planter. Det lykkes ham med midler såsom at faste og marchere med bønder fra by til by at blive hørt og i 1977 fik de en aftale på plads. Den 31.

marts er César Chávez Day og officielt blevet en anerkendt helligdag i 8 stater i USA. [11]

10

Somos Latinos in the U.S. s. 7 (tallene I afsnittet er hentet fra denne bog)

11

http://en.wikipedia.org/wiki/C%C3%A9sar_Ch%C3%A1vez

Side 7

SRO-opgave (opgave 2) Lavet af: [navn fjernet] 2. a

6

Begrænsning af immigrationen/politiske konsekvenser at indvandringen til USA

Konsekvenserne af så stor en illegal immigration (mojados) som er tilfældet i USA er blandt andet den store kriminalitet og arbejdsløshed det medfører. Man har især efter terrorangrebet d. 11.

september 2001 prøvet at sætte en stopper for indvandringen ved at skærpe grænsebevogtningen [12], langs den 3.141 km lange grænsestrækning mellem USA og Mexico. Antallet af grænsepoliti (la migra) er blevet hævet, og man har sat elektrisk hegn op samt fotoceller, kameraer og overvågning fra luften. Samtidig sætter man hårdt ind mod menneskesmuglere (polleros), hvor man har hævet straffene betydeligt. Under Bush regeringen overvejede man endda at kopiere ideen om en

”Berlinmur”^{13} mellem Mexico’s og USA’s grænse.

Latinamerikanere forsøger at forcere grænsen mellem Mexico og USA.

Den latinamerikanske indvandring har politiske konsekvenser, alt efter hvor du kommer fra. Set fra en amerikaners synspunkt opfattes mexicanerne som fattige, ufaglærte og kriminelle, selvom de i sin tid blev inviteret til at arbejde i landet fordi USA havde mangel på ufaglært arbejdskraft, dog kun i en kortere periode. Efter det var det meningen de skulle rejse hjem. Det var dog ikke alle, der gjorde det.

I Cuba stod man over for noget helt andet, da de i 1960’erne blev inviteret til USA som et led i kampen mod kommunismen. De gjorde sig bemærket især indenfor cigarindustrien, og det skabte et senere stærkt blomstrende økonomisk bånd mellem Cuba og USA, hvor man begyndte at anerkende dem som faglærte mennesker. Alt dette ændrede sig dog efter Sovjetunionens fald i 1991, hvor kommunismen ikke længere var nogen trussel mod USA. Man stoppede invitationen af cubanske indvandrere til USA og så dem som enhver anden slags immigranter.

I Puerto Rico står man over for et helt anden problemstilling end med både mexicanerne og cubanerne, da de officielt er amerikanske statsborgere [14], så de kan sådan set opholde sig lovligt i USA. Problemet er så bare, at selvom de kan opholde sig lovligt i landet, bliver de set ned på og diskrimineret, så de står næsten i samme situation som mexicanerne når det kommer til arbejdsmuligheder, dog behøver de ikke et greencard. Dette er eksemplificeret i teksten ”Cuando

12

Al otro Lado – el sueño americano s. 10

13

Somos Latinos in the U.S. s. 7

14

Somos Latinos in the U.S. s. 122

Side 8

SRO-opgave (opgave 2) Lavet af: [navn fjernet] 2. a

7 era puertorriqueña”, hvor de på socialkontoret ikke betragter dem som amerikanske statsborgere ”Mujeres con acentos que no eran puertorriqueños decían que lo eran para poder recibir los beneficios de la ciudadanía americana.

Una mujer para quien yo traduje una vez me dijo: ”Estos gringos no tienen la menor idea de dónde somos. Para ellos,

                      15
todos somos spiks (Hispanics)”.

Økonomiske konsekvenser af indvandringen til USA

Indvandringen til USA har både økonomiske fordele og ulemper. Nogle af de største fordele er vel billig arbejdskraft, da de fleste immigranter, der kommer til USA, er ufaglærte og oftest må tage til takke med de lavt lønnede jobs og endda ofte illegalt arbejde. Det medfører også, at de holder de almindelige lønomkostninger nede i USA. Dette er fx illustreret i teksten ”Cuando era puertorriqueña” skrevet af Esmeralda Santiago, der omhandler en mor, der flytter fra Puerto Rico til New York.

Hun skal arbejde hårdt for at blive en syerske: ”Aquí uno tiene que hacer más de lo que se le pide – decía. Trabajaba duro, lo cual impresionó a sus supervisores, y fue movida rápidamente al trabajo de costura que tanto le gustaba” [16].

Ulemperne ligger primært i den høje kriminalitet, da det har store omkostninger at betale den ekstra rekruttering af politi ved grænsen og de ressourcer der bliver brugt på at sætte elektrisk hegn op og overvågning via kameraer og luftovervågning.

Dog bliver de også påvirket positivt på hjemmefronten. Mange immigranter sender mange penge hjem til familien, og det er en virkelig stor indtægt i de Latinamerikanske lande. Det har også gevaldige ulemper på hjemmefronten, da størstedelen af dem der tager turen mod USA er unge.

Dermed mister de latinamerikanske lande arbejdsdygtige mennesker, og det er med til at hæve gennemsnitsalderen i Latinamerika. Derfor stiger manglen på arbejdsdygtige mennesker i Latinamerika. Der gælder helt særlige økonomiske forhold for Cuba, da de bliver boykottet pga.

den kommunistiske regering og det medfører selvfølgelig at eksporten af varer falder betydeligt.

Sociale konsekvenser af indvandringen til USA

Der er også sociale påvirkninger i det amerikanske samfund som følge af den latinamerikanske indvandring, som fx kriminalitet som vel nok kan betegnes som en af de konsekvenser der går igen i mange ting og er et stadig voksende problem. Verdens største bande hærger lige nu i USA som hedder MS 13 (Mara Salvatrucha 13) [17]. Det er udelukkende en bande bestående af

15

Somos Latinos in the U.S. s. 137

16

Somos Latinos in the U.S. s.

17

http://en.wikipedia.org/wiki/Mara_Salvatrucha

Side 9

SRO-opgave (opgave 2) Lavet af: [navn fjernet] 2. a

8 latinamerikanere. Den stammer fra El Salvador. Den høje kriminalitet skyldes blandt andet fattigdommen, påvirkningen hjemmefra, de lavtlønnede jobs, diskriminationen og det at være en illegal immigrant. Det er som en ond spiral. Kriminalitet består fx smugling af mennesker og stoffer og skud og drabsepisoder osv. Et af problemerne kan vel også bestå i den store ghettodannelse, som gør det endnu sværere at integrere sig. Det konstant at møde racistiske kommentarer og blive hængt ud i medierne oppisker et langt større had mellem parterne.

Et politisk murmaleri med sloganet: ”Stopping the violence, increasing the peace”.

Der sker også en belastning af sundheds og socialsystemet, da man grundet den høje immigration er tvunget til at bygge flere skoler, boliger og hospitaler. Niveauet i skolerne falder og endda også plejen af patienter i hospitalerne. På trods af alt det her er der også latinoer, der kæmper for et bedre USA og giver et billede af, hvordan det ser hele ser ud fra deres synsvinkel. Det er illustreret i sangen ”Latinos Unidos” [18] som er sunget af Jae-P. Han synger for et fællesskab blandt latinoerne mod den skæbne, de fleste står overfor: ”Latinos unidos como dicen? Jamas seran vencidos Latinos unidos, luchando por un mejor camino Latinos unidos como dicen? Jamas seran vencidos Latinos unidos, peleando pa’ cambiar nuestro destino”. Han gør også opmærksom på I sangen, at de ikke alle tilhører lavtlønnede jobs og en stolthed over at være Mexicaner, og synger at de har en fælles pligt for at kæmpe for et bedre USA og blive i skolen og gennemføre den, men samtidig ikke glemme kulturen de kommer fra: ”Si nos unimos tendremos un mejor futuro Hay que ayudarnos hay que apoyarnos Solo asi conquistaremos that’s right No hay raza mejor que la mia Unidos alcanzaremos pase nuestra vida Tenemos el deber de mejorar este pais Mostrar nuestra cultura y la manera de vivir No dejar que taco bell represente al Mexicano Que nuestros hijos no abandonen su pasado Que se vayan de casita cuando es hora de estudiar No importa solo asi van a triunfar Que terminen la high school y la universidad”.

Politisk plakat som opfordrer Latinoerne til at gå sammen i kampen for et bedre USA.

18

http://www.youtube.com/watch?v=pEh9iMIL85Q (se vedlagt bilag 1)

Side 10

SRO-opgave (opgave 2) Lavet af: [navn fjernet] 2. a

9

Det er ikke kun latinamerikanerne, der bliver påvirket af den amerikanske kultur, omvendt bliver amerikanerne også påvirket på den måde at de lærer spansk i skolen. Bynavne rundt omkring har spanske navne og mange amerikanere har i virkeligheden et spansk efternavn.

Psykologiske konsekvenser af indvandringen til USA

Endelig er der en lang række psykologiske konsekvenser af indvandringen til USA både for indvandrerne og den amerikanske befolkning. Noget af det sværeste for en indvandrer er at komme til et andet land med en helt anden kultur og andre normer. Man vil straks føle en længsel efter at komme hjem til det velkendte. Det er en kamp, enhver indvandrer bliver nødt til at stå ansigt til ansigt med. Dette er eksemplificeret i teksten ”Halfway Between Here and There, in the Middle of

Nowhere”^{19}

og det nye man står i ligger sådan set allerede i titlen, men også i dette citat: ”home? Where’s that?

North? South? Mexico? San Antonio? Chicago? Where, Father?”. [20] Teksten omhandler en mexicansk familie, der har fået hjemve og vælger at rejse hjem, efter at faren fra familien er røget ud i et skænderi med en af sine bedste venner, men ingen ved i virkeligheden, hvor dette ”hjem” de snakker om, er.

Den nye generation af latinamerikanerne i USA står også overfor et gevaldigt problem, da de er splittet mellem 2 kulturer fx den mexicanske og amerikanske. Det har gjort, at man har dannet sub kulturer som fx chicanoerne osv.. Diskrimination påvirker en dagligt i hverdagen, da man som ung latinamerikaner ikke møder den samme form for respekt som ikke latinamerikanere, og det kan ses på mange måder i omtalen i medierne, stillingerne indenfor jobbet osv. En svær barriere er også sproget. Især for en ældre person er det svært at skulle lære et helt nyt sprog, og det kan skabe komplikationer på fx en arbejdsplads og bare i den normale hverdag og det vil også stille dig dårligere i et længere perspektiv, hvis du ikke kan engelsk. Pga. den store vanskelighed der ligger i at lære sproget engelsk har man lavet et ”mix” af de 2 sprog spansk og engelsk kaldet ”spanglish”, da mange Chicanoer ikke kan flydende spansk eller flydende engelsk for den sags skyld. Dette er illustreret i teksten ”Cuando era puertorriqueña”. Moderen og datteren skal på socialkontoret. Grunden til at moderen har taget datteren med, er at hun netop kan snakke engelsk og forklare deres situation ”Mai moder shí no

19

Somos Latinos in the U.S. s. 47

20

Somos Latinos in the U.S. s. 48

Side 11

SRO-opgave (opgave 2) Lavet af: [navn fjernet] 2. a

10 spik inglis. Mai moder shí luk for urek evri dei an notin. Mai moder shí sei shí no guan jer children sófer. Mai moder shí sei shí want werk bot shí leyof. Mai moder shí only nid jelp e litel juail.” [21]

Sammenfatning/Konklusion

Sammenfattende kan man sige, der er betydelige politiske, økonomiske, sociale og psykologiske påvirkninger af den latinamerikanske emigration til USA. Politisk fordi den latinamerikanske del af befolkningen udgør et stort mindretal. De fleste emigrerer til USA pga. økonomiske årsager i håb om at udleve den amerikanske drøm. I enkelte tilfælde lykkes det, men som jeg har vist vha. af mine tekstanalyser, er mødet med USA for mange et fortsat liv i fattigdom med dårligt betalt arbejde eller arbejdsløshed eller kriminalitet. Det er svært for latinamerikanerne at blive fuldt integreret i det amerikanske samfund. De fleste lærer ikke at snakke ordentligt engelsk. De taler enten spansk eller en blanding af spansk og engelsk (spanglish). Der er store ghettodannelser, hvor folk enten bliver udsat for kriminalitet eller selv vælger den kriminelle vej. Den hårde kriminalitet medfører social isolation. Psykologisk er de splittet mellem 2 kulturer, hvor de ikke har den følelse af at føle sig hjemme noget sted, som analysen viste af ”Halfway Between Here and There, in the Middle of Nowhere”. Der er dog også kræfter, der arbejder på at latinamerikanerne skal stå sammen og udvikle sig i det amerikanske samfund. Det kommer fx til udtryk i musik og politik, og det er da også sådan at latinoerne efterhånden udgør så stor en gruppe af den amerikanske befolkning, at man er nødt til at tage hensyn til, hvor de lægger deres stemmer, ved fx præsidentvalget.

Det kan virke paradoksalt at en nation, der som tidligere omtalt, i den grad er bygget op på indvandring, nu selv lukker grænserne på grund af indvandring.

Summary in English

I have focused on the Mexican, Puerto Rican and Cuban emigration to the USA. There are different historical backgrounds for these three countries. In Mexico they have huge problems with poverty.

This is also the case for Puerto Rico, however, their inhabitants are born with an U.S. citizenship.

21

Somos Latinos in the U.S. s. 136

Side 12

SRO-opgave (opgave 2) Lavet af: [navn fjernet] 2. a

11

The Cubans flee from communism. I have also focused on the American dream from the perspective of an emigrant. In conclusion there are significant political, economic, social and psychological impacts of the Latin American emigration to the United States of America. The Latin American population represents a significant minority. Most of the Latin Americans are emigrating to the U.S. due to economic reasons. It is difficult for Latin Americans to become fully integrated into the American society. There are large ghettos where people either are exposed to crime or even choose the criminal pathway. Psychologically they are torn between two cultures, where they do not have the sense of feeling at home anywhere. Most Latin Americans do not learn to speak proper English, they speak either Spanish or a mixture of Spanish and English also called Spanglish.

Fortunately there are also forces working on uniting the Latin Americans and developing their integration in the American society. These hopes are expressed both in music and politics.

Litteraturliste:

Clausen, Helene Balslev m.fl. : Al otro Lado – el sueño Americano, Gyldendal, 1. udgave 2004 Kledal, Aase m.fl.: Somos Latinos in the U.S. Systime, 1. Udgave 2. oplag

Den Store Danske Encyklopædi , bind 19, Gyldendal, Nordisk forlag

Jae-p: Latinos Unidos, September 2004

Websider:

http://www.youtube.com/watch?v=pEh9iMIL85Q

http://en.wikipedia.org/wiki/Mara_Salvatrucha

http://en.wikipedia.org/wiki/C%C3%A9sar_Ch%C3%A1vez

http://en.wikipedia.org/wiki/Aztl%C3%A1n

Billedmateriale:

We Are not a minority:

http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://farm1.static.flickr.com/92/7_86bb7a66f8.jp
g%3Fv%3D0&imgrefurl=http://flickr.com/photos/boxtravel/7/&usg=__eKRCK7XfKoLB
esjDBgy3iC0wDzg=&h=340&w=500&sz=139&hl=da&start=10&um=1&itbs=1&tbnid=RGIYFOl

4-

Side 13

SRO-opgave (opgave 2) Lavet af: [navn fjernet] 2. a

12

RJNDM:&tbnh=88&tbnw=130&prev=/images%3Fq%3DWe%2Bare%2Bnot%2Ba%2Bminority%

26um%3D1%26hl%3Dda%26sa%3DN%26tbs%3Disch:1

Are we Both Americans?:

http://somoslatinos.systime.dk/index.php?eID=tx_cms_showpic&file=uploads%2Fpics%2Farewea
mericans.jpg&width=800m&height=600m&bodyTag=%3Cbody%20style%3D%22margin%3A0%
3B%20background%3A%23fff%3B%22%3E&wrap=%3Ca%20href%3D%22javascript%3Aclose
%28%29%3B%22%3E%20%7C%20%3C%2Fa%3E&md5=d158b4f84cb21331f1a7b155