SRO: Immigration, Integration og identitet i Engelsk og Samfundsfag

Side 1

Side 1 af 13

Studieretningsopgave 10

Engelsk og Samfundsfag A

Integration, identity-crisis and the clash of cultures

Immigration, integration, identitet

En analyse af”My Son the Fanatic”

STX 2.g

Med Jon Møller Johansen og Siddik Lausten som vejledere

Side 2

2N 2.3.2010

Espergærde Gymnasium SRO

Side 2 af 13

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ............................................................................................................................... 4

2. Integration, immigration og identitet ................................................................................... 5

2.1 Integrationsteorier ........................................................................................................... 5-6

2.2 Kultursammenstød og identitet ....................................................................................... 6-7

3. My Son the Fanatic ................................................................................................................ 8

3.1 Personkarakteristik af Parvez .......................................................................................... 8-9

3.2 Personkarakteristik af Ali.................................................................................................. .9

3.3 Fortæller og miljø............................................................................................................. 10

3.4 Perspektivering/Diskussion ......................................................................................... 10-11

4. Konklusion ............................................................................................................................ 12

5. Litteraturliste ....................................................................................................................... 13

Side 3

2N 2.3.2010

Espergærde Gymnasium SRO

Side 3 af 13

Abstract:

Problem statement: The purpose of this project is to examine the social and personal conflicts immigrants face when they immigrate to a new country. Furthermore I examine the reasons behind these conflicts.

Approach: To approach the problem I firstly examine integration theories. Furthermore I briefly examine the clash of civilizations and the different identities immigrants choose between. I also put this into perspective to the modern society theories. I use these perspectives to help me analyze and interpret the short story My Son the Fanatic by Hanif Kureishi. To give a better understanding of the novel I divide my interpretation and analysis into different headlines. Finally I put the story into historical perspective to modern society.

Results/conclusion: Immigrants are often put into a difficult situation when they immigrate to a

new country. Many immigrants experience an identity-crisis. A lot of immigrants have difficulty choosing between their original culture and the culture of the western world. The clash between civilizations makes it difficult for cultures to accept one another in a modern day society.

Side 4

2N 2.3.2010

Espergærde Gymnasium SRO

Side 4 af 13

1. Indledning

Antallet af muslimer i Europa herunder Danmark og England er stigende. Der immigrerer hvert år nye muslimer til Danmark og England, i håb om at blive integreret i samfundet og hermed få et bedre liv og i nogle tilfælde en ny identitet. Men hvorfor er der så mange indvandrere, der ikke bliver integreret ordentlig i samfundet? Hvilke konflikter opstår, når to vidt forskellige kulturer mødes og prøver at blive til en helhed?

Jeg kommer i min opgave ind på, hvorfor mange muslimske indvandrere, der immigrerer eller vokser op i en traditionelbunden familie, møder disse identitets kriser når de støder på den vestlige kultur. Hvilke forklaringer der er til deres identitetsvalg og hvilken strategi, etniske minoritetsunge anvender, for at få deres liv til at hænge sammen. Hvorfor mange unge muslimer starter med en kreolsk identitet men ender med en ren identitet. Deriblandt kan forskellige sociologers teorier omkring det senmoderne samfunds anvendes til at forklare muslimers identitetsvalg og strategi.

Sociologen Anthony Giddens teori om tvivl og tillid, hvor man selv tvinges til at tage stilling og Pierre Bourdieus tre kapital former er blandt nogle af teorierne jeg anvender. Deriblandt kan sociologernes teorier også kædes sammen med politologen Samuel P. Huntingtons teori omkring civilisationernes sammenstød. Til sidst foretager jeg en analyse af novellen ”My Son the Fanatic” hvor sønnen Ali og faren Parvez gennemgår en identitetskrise. Jeg kæder samfundsfagsteorien ind i historien for at give en forklaring til bl.a. hvorfor sønnen starter med en kreolsk identitet, men ender med en ren identitet og hvad der forklarer, farens syn på sønnens konvention til islam. Historien giver et godt indblik i, hvad mange muslimer heriblandt unge muslimer gennemgår, når de støder på en ny kultur.

Hvorfor støder unge muslimer på disse problemer og gennemgår alle nyimmigrerede muslimer en identitetskrise? Er det samfundet, der er dårlig til at integrere indvandrere herunder muslimer, og er vi som borgere i samfundet medskyldige i deres valg af identitet.

Side 5

2N 2.3.2010

Espergærde Gymnasium SRO

Side 5 af 13

2. Integration, Immigration og identitet

2.1 Integrationsteorier

Ordet integrere betyder at få nogen eller noget til at indgå i noget så de bliver en del af en overordnet helhed [1]. Når man taler om integration, findes der forskellige måder hvorpå man bliver integreret. Der er tale om segregation, assimilation og integration. De forskellige begreber er alle i relation til de etniske minoriteter, men de bliver ofte blandet sammen, og der er diskussion om, hvor meget og hvor lidt etniske minoriteter skal beholde sin egen kultur og danske eller engelske kultur [2].

Herunder har identitetsvalg også en stor betydning for hvor meget og hvor lidt kultur, man tager til sig. Endvidere bruges integrationsbegreberne også i forbindelse med den offentlige debat og ikke henholdsvis den enkelte person.

Begrebet segregation betyder adskillelse. Det vil altså sige, at etniske minoriteter fastholder deres oprindelige livsform, hvilket medfører at de lever parallelt med majoritetssamfundet. Vi får altså et parallelt samfund. Dette skaber stor adskillelse i samfundet og kan være skyld i at mange fastholder deres rene identitet. Segregation kan også medføre til ghettodannelse hvor minoriteterne er samlet ét sted, det kan bl.a. ses ved Gellerup Parken i Århus. Assimilation derimod er, når minoriteterne påtager sig majoritetsbefolkningens måder at leve på. Det kan f.eks. være i form af de normer der er i samfundet, måden at agere på og på en måde at lave de samme ting som resten af befolkningen. Det er en slags ensidig tilpasning, hvor man overtager alle landets normer og værdier.

Det sker bl.a. ved brug at tvang, hvor staten tvinger minoriteten til normer og værdier osv. eller gennem frivillig assimilation, hvor minoriteten bevidst søger at gøre bekendtskab med majoritetssamfundets normer og værdier [3]. Det sidste begreb, integration, betyder at blive en hel, at smelte ind i samfundet. Man forbinder mangfoldigheden til en helhed. Deriblandt kan man også snakke om smeltedigel-integration hvorved etniske minoriteter smeltes sammen til ét folk.

Integrationsbegrebet hænger i mange former sammen med assimilationsbegrebet, da begge begreber benytter sig af at minoriteten tilpasser sig majoritetssamfundet. Der er dog flere aspekter af integrationsbegrebet.

                                                                         4
Herunder er der tale om system – og socialintegration og kulturel – og strukturelintegration .

Systemintegration behandler den gensidige proces mellem de etniske grupper og systemet. Det

1

Politikens Nu Dansk ordbog

2

Ungdomssociologi kompendium s. 226

3

Berger, Ågot Migration, integrationsteorier og europæiske varianter http://www.solidaritet.dk/soli02-2/5.htm

besøgt d. 10.3.2010
4

Emerik, Ruth Integration – eller inklusion? Den danske diskussion om integration AMID, Aalborg Universitet udleveret pdf fil udleveret af Siddik side 5

Side 6

2N 2.3.2010

Espergærde Gymnasium SRO

Side 6 af 13

                                                            5
drejer sig herved om tildelingen af civile, sociale og politiske rettigheder . Socialintegration er på

den anden side den gensidige proces mellem minoritetsgrupperne og majoritetssamfundet. Det drejer sig om majoritetens og minoritetens mening om holdninger og adfærd over for hinanden [6].

Derudover er der så tale om kulturel – og strukturelintegration. Begge begreber omfatter integration på niveau med majoritetsbefolkningen [7]. Den kulturelle integration er med henblik på religion, normer osv. altså kulturen. Den strukturelle integration er derimod med henblik på politisk deltagelse, arbejdsmarked deltagelse og uddannelse. Problemet med integration er, at selvom indvandrere bliver integreret godt i samfundet, vil der stadig være en følelse af ”os og dem”.

2.2 Kultursammenstød og identitet

Når man taler om integration, taler man om, at minoriteten integreres i samfundet. Det sker bl.a. ved integration, assimilation og segregation som nævnt før. Men et problem som forekommer, er kultursammenstød, som politologen Samuel P. Huntington taler om, altså ”Clash of

           8
Civilizations” . Huntington mener, at folks kulturelle og religiøse identiteter vil være en af de

primære årsager til konflikt i det senmoderne samfund. Huntington taler om flere årsager til disse konflikter. En af de grundlæggende årsager er, at civilisationerne adskiller sig meget fra hinanden i form af forholdet mellem gud, mennesket, staten, ansvar, frihed osv. Derudover siger Huntington også, at verden er ved at blive mindre. Det skærper erkendelsen af forskellen mellem civilisationerne. En anden vigtig ting Huntington taler om, er at kulturelle særpræg og forskelle vanskelige at opløse.

Det hænger sammen med følelsen af ”os og dem”. Man kan altså sagtens være født og opvokset i England, men folk vil stadig se en som pakistaner eller afghaner. Dette kan også forklare, hvorfor mange unge etniske minoriteter starter med en kreolsk identitet, men ender med en ren identitet. Huntingtons teori har altså på nogle punkter betydning for, hvilken af identiteterne unge etniske minoriteter vælger. Det kan være den kreolske identitet, hvor der ingen klare grænser er mellem f.eks. den islamiske kultur og den engelske kultur. Man ”mixer” altså de to kulturer, hvilket medfører at der opstår kulturmuslimer eller kulturkristne. Det kan f.eks. være en pakistaner, der definere sig som muslim, men stadig drikker øl eller spiser svin. En kultur kristen kan være en

5

Emerik, Ruth Integration – eller inklusion? Den danske diskussion om integration AMID, Aalborg Universitet

udleveret side 5 (pdf fil udleveret af Siddik)
6

Emerik, Ruth Integration – eller inklusion? Den danske diskussion om integration AMID, Aalborg Universitet

udleveret side 5 (pdf fil udleveret af Siddik)
7

Emerik, Ruth Integration – eller inklusion? Den danske diskussion om integration AMID, Aalborg Universitet

udleveret side 6 (pdf fil udleveret af Siddik)
8

Huntingting, P Samuel Civilisationernes Sammenstød?

http://www.helikon.dk/frame.cfm/cms/id=515/sprog=1/grp=1/menu=1/ besøgt d. 10.3.2010

Side 7

2N 2.3.2010

Espergærde Gymnasium SRO

Side 7 af 13

der siger at han/hun er kristen, fordi resten af befolkningen er det. På den anden side er der den rene

identitet. Det er det puritanske og det traditionalistiske valg, som sætter grænser om én kultur. Den rene identitet bygger på værdier, moral, klare grænser, regler, traditioner osv. Ens religion er en slags manuel. Den rene identitet skaber orden, oversigtelighed og forudsigelighed og den enkelte fjernes fra ambivalens og vanskelige dilemmaer. Mellem den kreolske – og rene identiteter er bindestregs identiteten. Den bygger en bro mellem to adskilte kategorier som f.eks. pakistansk – dansk. Man kan f.eks. være præget af pakistansk kultur i hjemmet, men på skolen eller arbejdspladsen er man præget af dansk kultur. Det skaber dog stor ambivalens hos det enkelte individ. Her taler sociologen Anthony Giddens om tvivl og tillid i det senmoderne samfund.

Giddens siger her, at man hele tiden bliver ”bombarderet” af ekspertudsagn om det ene og det andet, hvilket medfører at man selv bliver nødt til at tage stilling. Bindestregsidentiteten skaber netop denne tvivl og tillid, som Giddens taler om. Skal man følge normerne i skolen som ens klassekammerater, eller skal man følge normerne i hjemmet? Det hænger også sammen med

Giddens teori om den øgede refleksivitet, hvor alt er til diskussion. Her siger Giddens at moderniteten fører til en stigende aftraditionalisering af alle områder af tilværelsen [9].

For at bibeholde deres identitet benytter de etniske unge forskellige strategier for at få deres liv til at hænge sammen [10]. Her er der tale om den religiøse strategi, uddannelses strategien, den kollektive strategi og den kriminelle strategi. Disse strategier hænger i høj grad sammen med den franske sociolog Pierre Bourdieus teori omkring de tre kapital former. Her taler Bourdieu om den sociale kapital (symbolske), den økonomiske kapital og den kulturelle kapital. Den sociale kapital hænger i høj grad sammen med den kollektive, kriminelle – og religiøse strategi. Ens sociale kapital kan f.eks. være arbejde, bopæl netværk osv. Man kan især tale om den kriminelle strategi, da mange indvandrere i nogle tilfælde får et netværk med kriminelle venner eller bopæl et sted med meget kriminalitet. Hvis man kigger på den sociale kapital i forhold til den religiøse strategi, kan den enkelte indvandrer have et netværk af venner med rene identiteter. Der er altså mange forskellige tråde, der hænger sammen for at man kan forklare unge etniske identitets konflikter.

9

Jacobsen, Benny, m.fl: Sociologi og Modernitet, 1. udg. Colombus, 1998, s. 48

10

Ungdomssociologi kompendium s. 209

Side 8

2N 2.3.2010

Espergærde Gymnasium SRO

Side 8 af 13

3. My Son the Fanatic

”My Son the Fanatic” er en novelle, skrevet af den engelsk – pakistanske forfatter Hanif Kureishi. Historien finder sted i en pakistansk familie i England, hvor sønnen Ali befinder sig i et identitets dilemma. Han er vendt tilbage til de oprindelige rødder og blevet troende muslim. Han er altså vendt tilbage til den rene identitet. Ali har helt valgt at opgive sit netværk med sine engelske venner, og helt skaffet sig af med alt, hvad der hedder vestligt kultur. Hans far Parvez er overbevist om, at hans søn er begyndt at tage stoffer og hænge ud med de forkerte mennesker, men som han begynder at observere sin søn mere og mere, finder han ud af, at det er ingen af delene. Parvez bliver mere og mere hysterisk, idet han ikke vil have, at Ali skal leve et liv, som han gjorde i Pakistan. Parvez kan ikke klare at se sin søns dedikation til islam, hvilket fører til, at han mister besindelsen og banker sin søn. Man bliver efterladt med spørgsmålet: hvem er mest fanatisk, sønnen eller faren?

3.1 Personkarakteristik af Parvez (faren)

Parvez er Alis far. Han er en pakistanks immigrant i England, men prøver så vidt som muligt at leve som alle andre englændere i en vestlig kultur. Parvez symboliserer altså den vestlige kultur.

Selvom Parvez som dreng voksede op i Lahore med islamiske værdier og normer, er han endt med en kreolsk identitet (s.197 linje.7 & 41). Grunden til dette er, at han som barn blevet nedgjort af sin religiøse lære, som har resulteret i, at Parvez helt har opgivet en hver form for religion (s.196 linje.16). Parvez har arbejdet hårdt for at tilpasse sig den vestlige kultur og han vægter hans søns liv højere end sit eget. Han har altid været bevidst om, at unge mænd som Ali nemt kan komme ud på et sidespor, de har svært ved at komme væk fra. Han har derfor gjort alt for at hans søn, så han kan få et godt liv og bedre uddannelse end ham selv (s.193 linje 22). Parvez forståelse for et godt liv ville være, hvis Ali fik et godt arbejde, giftede sig med den rigtige pige og startede en familie (s.194 linje 6). Parvez bliver derfor nervøs da han finder ud af at sønnen helt opgiver sit gode liv. Som mange andre i den vestlige verden søger han trøst i alkoholen (s.193 linje 29). Samtidig føler Parvez sig også bedraget, idet han har arbejdet hårdt for, at Ali kunne få et godt liv. Parvez bliver mere og mere urolig, indtil han en dag beslutter sig for at få talt tingene igennem med sin søn. Dette gør dog kun Parvez endnu mere bekymret, idet sønnen pludselig fortæller ham hvordan han skal leve sit liv

(s.197 linje 27). Men Parvez mister helt besindelsen efter en taxa tur, hvor både hans prostituerede ven Bettina og hans søn Ali er i bilen. Da Ali sætter sig ind i taxaen lægger Parvez pludselig mærke til Bettinas tøj og hendes parfume (s.201 linje 10).

Side 9

2N 2.3.2010

Espergærde Gymnasium SRO

Side 9 af 13

Dette viser at drengens vrede og konstante kritik af Parvez liv, har medført at Parvez næsten føler skam over sit liv og bl.a. at være ven med en prostitueret. Ali insisterer på at stige ud af taxaen men Parvez nægter at lade ham gøre det, hvilket medfører at Bettina stiger ud af taxaen. Parvez ved ikke, hvad han nu skal gøre, så igen finder han trøst i alkoholen. Det medfører at han banker sin søn mens han beder, hvorefter sønnen spørger ”so who’s the fanatic now?”(s.202 linje6).

Det er tydeligt at Parvez er blevet assimileret. Han har overtaget majoritetsbefolkningens normer og værdier. Dertil har Parvez således også en kreolsk identitet. Parvez har valgt den kollektive strategi. Taxa selskabet er en slags forening for Parvez, idet de taler om politik, deres problemer osv. Parvez sociale kapital er den kapital, der har haft størst indflydelse på hans identitet.

3.2 Personkarakteristik af Ali (sønnen)

Ali er Parvez søn. Allerede da historien begynder, er Ali begyndte at ændre sig. Vi får ikke af vide, hvad det er, der får Ali til at opgive sine vestlige værdier og søge tilbage til sin religion. Ali symboliserer altså den islamiske verden. Han har opgivet sin sport, der er ikke rodet på hans værelse som der før plejede at være og han har ikke længere sin engelske kæreste. Men det der gør Parvez mest urolig er, at Ali har opgivet sin uddannelse som revisor. Alis forklaring til dette er, at uddannelse i den vestlige verden ”kultiverer antireligiøs attitude” (s.199 linje 12). Ali må altså på et givent tidspunkt, have oplevet noget, der har fået ham til at opgive sine vestlige værdier fuldstændig

(s.198 linje 8). Ali føler at den vestlige verden hader folk som ham, altså muslimer. Der bliver dannet et ”os og dem billede”. Det kan relateres til, at mange indvandrer starter med en kreolsk identitet, men ender med en ren identitet, fordi de føler sig udstødt. Ligeledes respekterer Ali ikke sin far længere, idet Ali følger Koranens regler og værdier, hvor Parvez følger den vestlige verdens værdier. Her har vi således også et sammenstød mellem to kulturer. Stadig lader det til at Ali hele tiden har kontrol. Parvez bliver mere og mere urolig og Ali gøre det kun værre ved at fortælle, hvad han må og ikke må. Det ser vi også til sidst i novellen da Parvez banker Ali, men Ali tager imod slagene uden at gøre modstand og spørger i stedet, hvem der nu er mest fanatisk. Han hentyder altså at det er Parvez der er den fanatiske.

Selvom Ali har den rene identitet og derfor fjernes fra ambivalens, bliver der stadig skabt et dilemma, da Parvez ikke har en ren identitet. Forskellige normer og værdier støder sammen, og der er ingen af de to der vil acceptere den andens livsstil. For at leve med en ren identitet bruger Ali den religiøse strategi. Han bruger Koranen som manual til at agerer i samfundet. Ali lever altså parallelt med majoritetssamfundet. Han er blevet segregeret fra samfundet. Men han har således selv valgt at ekskludere sig selv fra den vestlige verden.

Side 10

2N 2.3.2010

Espergærde Gymnasium SRO

Side 10 af 13

3.3 Fortæller og miljø

Historien fortælles gennem en tredje persons fortæller. Selvom det er en tredje persons fortæller, fortælles historien gennem Parvez synsvinkel. Vi får ingen direkte indblik i Parvez tanker, men ud fra hvad han siger og gør i historien, forstår man hans dilemma. Idet historien fortælles gennem Parvez synsvinkel, gør at man opfatter situation meget anderledes end hvis historien fortælles gennem Alis synsvinkel. Historien fortælles altså gennem synsvinklen på en indvandrer der er blevet assimileret og er blevet en del af den vestlige kultur. Vi får som læser heller ikke af vide at Parvez bliver udstødt af majoritetssamfundet. Der er et enkelt flashback hvor Parvez fortæller om en dårlig oplevelse han havde som barn i en muslimsk kultur. Den vestlige kultur bliver altså ikke opfattet dårligt af Parvez.

Historien vil være en del anderledes, hvis det er gennem Alis synsvinkel den fortælles.

Ali er blevet segregeret og man vil derfor læse historien gennem synsvinklen på en islamisk ekstremist der lever i den vestlige verden. Historien ville få en anden betydning, og man ville som læser ikke opfatte Ali på samme måde. Miljøet ville altså også blive set gennem Ali synsvinkel.

Parvez mener selv han har haft et godt liv, men ifølge Ali har han ikke haft et godt liv, bl.a. fordi han har brudt adskillige love fra Koranen (s.197 linje 32). Parvez mener at de lever i et godt miljø hvor han har arbejdet hårdt for at de kan få et godt liv. Men Ali mener anderledes. Ud fra Alis synspunkt er muslimerne undertrykte. Derudover ville man høre om det fattige miljø, idet Ali tilbringer tid i en Moske der ligger i den fattige del af byen de bor i.

Miljøet hænger altså i høj grad sammen med fortæller synsvinklen, da Parvez og Ali har vidt forskellig mening om den vestlige verden. Derudover hører man mest om Parvez og hans aftenvagter som taxachauffør. Man læser ikke om, hvad Ali påtager sig, når Parvez er på arbejde.

3.4 Perspektivering/diskussion

Novellen ”My Son the Fanatic” er fra novellesamlingen “Love In a Blue Time” der udforsker emner som forholdet til seksualitet, etniske tilhørsforhold og køn [11]. Novellerne forestiller et England i 90’erne der er splittet af økonomisk stilstand, social disintegration og allestedsnærværende af en masse medierede kultur [12]. Ekstremisterne i Hanif Kureishis handler ikke om første generations indvandrere, der klager over en verden, der er taget fra dem, men deres børn

11

Lonergan, Patrick: Hanif Kureishi: Love in a Blue Time (review)

http://www.blackwellreference.com/public/tocnode?id=g45374_chunk_g4537451 besøgt d.

12

Lonergan, Patrick review:

http://www.blackwellreference.com/public/tocnode?id=g45374_chunk_g4537451 besøgt d.

Side 11

2N 2.3.2010

Espergærde Gymnasium SRO

Side 11 af 13 der længes efter en Islam de aldrig har kendt til [13]. Den første generation længes efter materialistisk rigdom, hvorimod anden generation længes efter at udfylde et spirituelt tomrum i deres liv. Kureishi fortæller om, hvordan unge muslimer ingen ide har om, hvordan det er at leve i et Islamisk land, men at de stadig længes efter en sharia lovgivning ”The fundamentalists I met were educated, integrated, as English as David Beckham. But they thought that England was a cesspit. They had an apocalyptic view of the future. They lived in a parallel universe. They had no idea what life would be like in an Islamic country but they yearned for everything sharia. And they had a kind of Islam that would have disgusted their parents” [14]. Det sker også i Alis tilfælde. Ali siger, at der findes mere end bare den vestlige verden, men at den vestlige verden altid har troet, at den er det bedste, hvorefter Parvez spørger Ali, hvordan han kan vide sådan noget, idet han altid har boet i England.

Det sker for mange indvandrere både i England og i Danmark, at der bliver skabt en debat omkring ”os og dem”. England har før i tiden været præget af ”live-and-let-live” orientering. Mange englændere mente, at alle kulturer var lige [15]. Det var dog lige indtil islamistiske terrororganisationer bombede Londons undergrund i 2005. Det satte en ny debat i gang omkring den religiøse mangfoldighed. Ligesom Ali, var terroristerne født i England, men var stadig fjern fra den engelske kultur [16]. På samme måde var Danmark også rystet, da det danske flag blev brændt af i muslimske lande under muhammedkrisen. Islamisterne forstod ikke den danske ytringsfrihed, der giver os lov til at sige og tegne, hvad vi vil. Medierne er på samme tidspunkt også gode til at forstærke ”os og dem” billedet. Nyhederne fokuserer tit på kriminalitets-historier frem for succes-historier. Jo værre ”os og dem” billedet er, jo sværere bliver det at integrere indvandrere ordentlig ind i samfundet. Det

                                                             17
fører bl.a. til ghetto-dannelse. I England har man oplevet ”digitale ghettoer” . Den store adskillelse

mellem de to kulturer har medført udenlandske tv stationer. Men med terror angrebene i Londons undergrund og ikke mindst terror angrebene mod World Trade Center 2001, skabes der frygt i den vestlige verden, hvilket adskiller de to kulturer endnu mere og forstærker ”os og dem” billedet.

13

Malik, Kenan ”Kureishi on the rushdie affair” http://www.kenanmalik.com/essays/prospect_kureishi.html

besøgt d.11.3.2010
14

Malik, Kenan ”Kureishi on the rushdie affair” http://www.kenanmalik.com/essays/prospect_kureishi.html

besøgt d.11.3.2010
15

Frykholm, Amy ”Mixed Identities” http://web.ebscohost.com/ehost/detail?vid=4&hid=101&sid=6793105d-6c38-
4868-b1a8-18e910e57d3d%40sessionmgr114&bdata=JnNpdGU9ZWhvc3QtbGl2ZQ%3d%3d#db=f5h&AN=

besøgt d.
16

Frykholm, Amy ”Mixed Identities” http://web.ebscohost.com/ehost/detail?vid=4&hid=101&sid=6793105d-6c38-
4868-b1a8-18e910e57d3d%40sessionmgr114&bdata=JnNpdGU9ZWhvc3QtbGl2ZQ%3d%3d#db=f5h&AN=

besøgt d.
17

Maher , Shiraz “Muslim Britian is becoming a big no-go area”

http://www.timesonline.co.uk/tol/comment/faith/article3176455.ece besøgt d.10.3.2010

Side 12

2N 2.3.2010

Espergærde Gymnasium SRO

Side 12 af 13

Det medfører også at man begynder at forbyde den Islamiske kultur som i Frankrig, hvor det

                                       18
er forbudt at have religiøse symboler på i skolen .

4. Konklusion

Når immigranter kommer til et andet land og ikke mindst en anden kultur, støder de oftest på sociale og personlige konflikter, som følge at kultursammenstød. Det kan især være svært for minoritetsunge at finde en identitet i deres nye liv. Mange unge minoriteter gennemgår det, man ville kalde en identitetskrise. Der er flere forskellige strategier unge minoriteter vælger, for at bibeholde deres identitet. Men det er ikke lige nemt for alle. Der er mange unge, der kommer til at leve et slags dobbeltliv, fordi de f.eks. går på en dansk skole med danske normer og værdier, men når de kommer hjem, skal de være tro mod de islamiske værdier og normer. Strategierne er blot et slags hjælpemiddel, til at komme igennem hverdagen. Det er dog meget svært for mange, da der hærger et ”os og dem” billede i samfundet. Mange unge søger derfor væk fra den vestlige kultur og vælger den religiøse strategi, fordi religionen lægger en slags guide linjer for de unge, der hjælper dem til at agere i samfundet. Som man ser meget af i både England og Danmark, vælger andre minoritetsunge den kriminelle strategi. De føler sig udstødt, og danner derfor grupper og bander for bl.a. at søge nye samlingspunkter.

I novellen ”My Son the Fanatic” af Hanif Kureishi oplever sønnen Ali en identitetskrise. Han vælger helt at droppe sine vestlige værdier og søge tilbage til sin islamiske kultur. Dette skaber dog stor bekymring hos faren Parvez, der er blevet assimileret. I modsætning til Ali, har Parvez lagt sine islamiske værdier bag sig. Det skaber stor konflikt hos de to, da ingen af dem vil acceptere hinandens kultur. Parvez er blevet så opslugt af den vestlige verden, og han kan ikke se nogen grund til at søge tilbage til sin islamiske kultur. Ali derimod mener at Islam vil overtage verden og de vantros hud vil blive brændt. Man er efterladt med spørgsmålet om,hvem af de to der er meste fanatisk. Både i Danmark og England ser vi, at muslimer bliver udstødt og der skabes et ”os og dem” billede. Det største problem er accepten af hinandens kulturer.

18

Maher , Shiraz “Muslim Britian is becoming a big no-go area”

http://www.timesonline.co.uk/tol/comment/faith/article3176455.ece besøgt d.10.3.2010

Side 13

2N 2.3.2010

Espergærde Gymnasium SRO

Side 13 af 13

5. Litteraturliste

Berger, Ågot: Migration integrationsteorier og europæiske varianter

http://www.solidaritet.dk/soli02-2/5.htm besøgt d. 10.3.2010

Emerik, Ruth Integration – eller inklusion? Den danske diskussion om integration AMID, Aalborg Universitet udleveret (pdf fil udleveret af Siddik)

Frykholm, Amy: Mixed Identities (artikel)

http://web.ebscohost.com/ehost/detail?vid=4&hid=101&sid=6793105d-6c38-4868-b1a8-
18e910e57d3d%40sessionmgr114&bdata=JnNpdGU9ZWhvc3QtbGl2ZQ%3d%3d#db=f5h&AN=4

4411057 besøgt d.

Huntington, P. Samuel: Civilisationernes Sammenstød?

http://www.helikon.dk/frame.cfm/cms/id=515/sprog=1/grp=1/menu=1/ besøgt d. 10.3.2010

Jacobsen, Benny, m.fl: Sociologi og Modernitet, 1. udg. Colombus, 1998 (bog)

Lonergan, Patrick: Hanif Kureishi: Love in a Blue Time (review)

http://www.blackwellreference.com/public/tocnode?id=g45374_chunk_g45374

51 besøgt d.

Maher, Shiraz: Muslim Britian is becoming a big no-go area (artikel)

http://www.timesonline.co.uk/tol/comment/faith/article3176455.ece besøgt d.10.3.2010

Malik, Kenan: Kureishi on the rushdie affair

http://www.kenanmalik.com/essays/prospect_kureishi.html

besøgt d.11.3.2010

Ungdomssociologi (Kompendium udleveret af Siddik)

Politikens nudansk ordbog