SRO om Det Amerikanske Fængselssystem i Engelsk og Samf

Side 1

1 af 14

STX 2.g

Det amerikanske fængselssystem

SRO

Trine Ravnholt, 2.E

Side 2

2 af 14

English Abstract:

The study work with the large quantity of black prisoners in the American justice system. It questions the reasons why the reality is so. Throughout the method of English and social studies the study gives the answer. Different tables, provided by the Sourcebook of Criminal Justice, have accounted for the truthfulness of an over- representation blacks in the prisons. Two articles, written by anti-racism activist, have been analyzed and the reasons given by the writers, who themselves have personal experiences on the subject, for the over-representation have been discovered. The study also contains different professional opinions and sociological theories which can answer the question. It can be concluded that there is a large amount of blacks, especially in the age group 25-

39, in the American justice system. The reasons why can, according to the common writers, be found in a historical racism view upon the black and the large amount of them in the lower social classes. There are experts whom agree on both reasons, but also other explanations can be found.

The American welfare system and social legacy could also be important factors.

Side 3

3 af 14

Indholdsfortegnelse:

Indledning ........................................................................................................................................... 4 Delkonklusion ..................................................................................................................................... 4 Redegørelse ...................................................................................................................................... 4 Analyse ............................................................................................................................................. 5 Diskussion ........................................................................................................................................ 9 Konklusion ........................................................................................................................................ 11 Litteraturliste ................................................................................................................................... 13 Bilag ................................................................................................................................................... 14

Side 4

4 af 14

Indledning:

Denne rapport arbejder med spørgsmålet om, hvad den stigende repræsentation af sorte i det amerikanske fængselssystem skyldes. USA bryster sig forsat af at være mulighedernes land, og et sted hvor hver mand er sin egen lykkes smed. Men hvis dette er sandt, hvordan kan det så være, at de sorte, der netop er underklassen, ikke formår at bryde deres sociale lænker og undgå fængselssystemet?

I opgaven gennemgås tre centrale vinkler for at besvare dette spørgsmål. Først og fremmest er der fundet ud af, hvordan det reelt står til med den racemæssig fordeling af fanger i fængslerne.

Derefter er der gennemgået to antiracistiske artikler. De dykker ned i den amerikanske opfattelse af sorte og forsøger at forklare, hvorfor der er opstået en racemæssig ulighed. Sidst i opgaven er der en række eksperters bud på, hvad problemet egentlig skyldes - for er det virkelig underklassen, der blot ikke formår at skabe sig en fremtid, eller er det systemet, der er med til at holde dem nede?

Delkonklusioner:

Redegør på baggrund af det statistiske materiale for den racemæssige fordeling af fanger i amerikanske fængsler

Tabellerne [1] er alle fra hjemmesiden Sourcebook of Criminal Justice, og de omhandler alle anholdelser af mennesker i USA. Alle tabellerne stammer fra 2010.

Tabel 4.10.2010 forholder sig ikke udelukkende til antal anholdelser i forhold til alder men også til, hvilken etnicitet den anholdte har. Der deles dog også op i alder, og der er i alt 2 forskellige kategorier: Under og over 18 år. Derudover viser en del af tabellen alle tallene samlet.

Der fremgår, at hovedandelen af de anholdte enten er hvide eller sorte. Den totale andel af hvide udgør 69,4 %, og den totale andel af sorte udgør 28 %. Når det kommer til de unge under 18 år, så er 66,3 % af de anholdte hvide, mens de sorte udgør 31,1 %. Ved de ældre, dvs. dem der er 18 år eller derover, udgør de hvide igen den største procentdel med 69,9 %, mens de sortes andel ligger på 27,5 %. Der er altså flere sorte unge end ældre, der er blevet anholdt. Det omvendte gør sig gældende for de hvide, hvor der er flest anholdte i gruppen af ældre.

1

http://www.albany.edu/sourcebook/tost_4.html

Side 5

5 af 14

Derudover viser tabel , at der i 2010 blev sendt i alt 168.532 illegale indvandrere ud af landet. Det dokumenteres ikke i tabellen hvilken race, de illegale indvandrere havde. Men i 2006 var der mellem 11 til 12 millioner indvandrere fra Mexico og andre latinamerikanske lande, og millioner forsøgte årligt at komme ind [2]. Et kvalificeret bud på de illegale indvandreres etnicitet kunne derfor være, at hovedparten er fra Mexico eller et andet latinamerikansk land.

Den racemæssige fordeling viser altså, at fængslerne hovedsageligt består af to grupperinger: De hvide og de sorte. Flertallet vil være mellem 25 til 39 år gamle. Ud fra tallene kunne det godt se ud som om, at de fleste anholdte er hvide, da denne andel udgør 69,4 %, mens de sorte kun udgør 28

%. Man skal dog have in mente, at størstedelen af den amerikanske befolkning er hvid. Det er derfor ganske naturligt, at denne befolkningsgruppe udgør en større procentdel af anholdte og fængslede. Det interessante kommer ind i billedet, når man kikker på, hvor stor en procentdel af hele befolkningen hver race udgør. Mens de hvide udgør 72 % af hele befolkningen, udgør den sorte del kun omkring 13 % [3]. Dermed er der ikke balance i, hvor mange sorte der er blevet anholdt i forhold til hvide.

Analyser artiklerne ”Fear and Loathing in Suburbia” og “Dodging Bullets” med focus på virkemidler der anvendes af afsenderen. Herudover skal du komme ind på de årsager, artiklerne giver til overrepræsentationer af sorte i fængslerne i USA.

Artiklen ”Fear and Loathing in Suburbia” af Tim Wise stammer fra d. 20. juni, 2001, hvor den blev publiceret på hjemmesiden AlterNet.

Artiklen handler om tendensen til racisme hos den almene middelklasse i forstæderne, og om hvordan middelklassen forsøger at legitimere den ved at påstå, at det ikke er racisme men derimod realisme. Selv om det stadig er et følsomt emne, er det ikke i sig selv videre kontroversielt, at Tom Wise rejser emnet racisme. Men derimod forekommer måden hvorpå, Tim Wise påstår, at disse mennesker er racistiske, selvom de selv er af en anden overbevisning, kontroversiel. Tim Wise tager udgangspunkt i en helt konkret problematik, hvor en gruppe repræsentanter for katolske idrætskonkurrencer kæmpede for, at det ikke skulle være muligt for en såkaldt ”sort” skole at deltage. Tim Wise beskylder altså disse mennesker for at være racistiske, selvom de ikke selv er af den opfattelse. Samtidig tager han fat i konflikten mellem de hvide og sorte i USA - en konflikt, der muligvis er meget gammel, men som stadig ligger det amerikanske folk meget på sinde. For USA

2

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2006/05/15/055203.htm

3

"Detailed Tables - American FactFinder; T3-2008. Race". 2008 Population Estimates. U.S. Census Bureau.

Side 6

6 af 14 bryster sig af at være et land, hvor der skal være plads til alle, og et land hvor alle har lige muligheder. Men sager som denne viser, at landet ikke er kommet så meget længere siden borgerkrigene i midten af 1800-tallet, som man måske gerne vil tro. Det er helt sikkert et emne, der kan få folk op af stolene, og som kan skabe en debat. For det sætter spørgsmålstegn ved, hvornår man er racistisk, og hvornår man frem for alt tænker på sin egne børns sikkerhed.

Ifølge hans egne ord stammer Tim Wise selv fra ” one of the "blackest" cities in the U.S. -- demographically and culturally -- (New Orleans)…” [4]. Da han skrev artiklen, boede han i Nashville området. Han er en antiracistisk aktivist, forfatter og underviser. Det fortælles i teksten, at han selv er blevet udsat for forskellige former for kriminalitet - kriminalitet udført af folk med vidt forskellig etnicitet.

Det faktum, at han er en antiracistisk aktivist overrasker ikke, når man læser artiklen. Teksten bærer hele vejen igennem præg af en skepsis over for, om der er tale om racisme, eller om det blot handler om bekymrede forældre, der tager de nødvendige forholdsregler for at beskytte deres børn. Som en mor udtrykker det: ” "I'm not worried about the kids we'd be playing against," she said, "But the

people around the school, who knows what they would do."”^{5}

Sproget er meget lige til. Der bruges ikke en stor mængde svære ord, og det er generelt ganske uformelt og humoristisk.

Tim Wise kommer gentagende gange med sidebemærkninger til det skrevne i form af nogle ord sat i parentes. Det gør sig eksempelvis gældende i sætningen: ”Especially whites from the suburbs, who go to amazing lengths to convince others (and perhaps themselves) that their wish to steer clear

                                     6
of blacks in the cities isn't the least bit racist.”

Gennem sidebemærkningerne tydeliggør han sine egne holdninger; men det er samtidig også meget klart for læseren, at det er hans mening, der er tale om og ikke nødvendigvis en endegyldig sandhed. Han gentager denne form for meningserklæring

                                                                             7
senere i teksten: …blacks moving into what they consider nice, safe (read: white) communities.”

Med denne form for ”tanke”-parentes gør han, på en flabet og humoristisk måde, det mere spiseligt for læseren at erkende, at der muligvis er tale om sandheden. Derudover er parenteserne med til at gøre ham meget tilstedeværende som forfatter.

4

”Fear And Loathing” afsnit 27

5

”Fear And Loathing” afsnit 9

6

”Fear And Loathing” afsnit 1

7

”Fear And Loathing” afsnit 4

Side 7

7 af 14

Tim Wise er i øvrigt generelt meget til stede som forfatter. Eksempelvis når han inddrager sit eget liv og fortæller anekdoter, der har relevans for emnet. Han bruger sin tilstedeværelse i teksten til at opfordre læserne til at kontakte ham, hvis de ikke tror på de fakta, han benytter sig af i artiklen.

Dette udstråler en stor selvsikkerhed omkring sin egen mening og emnet.

Det uformelle ses allerede i starten af teksten, hvor et af de første afsnit indledes med ”Oh

sure,…”^{8}. Det er en uformel form, som er med til at gøre Tim Wise mere menneskelig. Man føler

ikke nødvendigvis, at han er i gang med at belære en om, hvordan verden hænger sammen, men han giver sin egen opfattelse af tingene og argumenterer for den. Det er en facon, som gør læseren mere modtagelig over for emnet. Emnets alvor taget i betragtning kunne man måske frygte, at det hele ville blive en omgang selvhøjtidelig snak om, hvor ond racismen er - noget næsten alle i for vejen er enig i.

Tim Wise bruger også billedsprog. Blandt andet laver han en ironisk fremstilling af forældrenes irrationelle frygt for, hvad der muligvis kan ske med deres børn: ” Why, impale you with poison-

tipped spears and eat you of course.”^{9}

Det uformelle og humoristiske sprog afspejler både de omstændigheder, teksten er skrevet under, og de læsere artiklen er beregnet for. De to ting følges ad. AlterNet er en non-profit side, hvor der kan

postes progressiv/amerikansk liberalistiske holdninger. Dermed kan Tim Wise tillade sig at være

humoristisk, grænsende til det flabede, da han ved, at han så at sige skriver blandt ”ligesindede”.

Artiklen ”Dodging Bullets: Building an Urban Peace Movement” er skrevet af Dominique

Robinson omkring år

Emnet er igen racisme, men denne gang er det med et andet fokus end før. I denne tekst handler det i højere grad om, hvordan det offentlige i Amerika har svigtet en gruppe udsatte mennesker, og forsat gør det. Det sker, fordi der forsat i dag findes en racisme i samfundet, der putter fattige sorte ind i negative stereotyper. Det handler altså i langt højere grad om, hvordan det offentlige system agerer over for de sorte, end tilfældet var i artiklen ”Fear and Loathing”. Der er potentiale i emnet til at skabe stor debat, idet det beskylder staten for at behandle en bestemt etnisk gruppe forkert.

Mennesker, der tilhører denne gruppe, vil også have mange følelser på spil, da det er dem, der bliver uretfærdigt behandlet.

8

”Fear And Loathing” afsnit 3

9

”Fear And Loathing” afsnit 10

Side 8

8 af 14

Man får ikke noget personligt at vide om forfatteren igennem teksten, men der står øverst i kursiv, at der er tale om Dominique Robinson, der meddirektør af et program, der forsøger at promovere fred og ikke-vold i Baltimore området. Hun taler altså som repræsentant for en organisation og dermed ikke udelukkende på egne vegne.

Sproget er i artiklen formelt og professionelt. Der er ingen humoristiske indfald undervejs, men der holdes en seriøs og skarp linje igennem hele teksten.

Det er ikke en artikel, alle med lethed kan forstå. Undervejs forekommer ord, der ikke nødvendigvis er kendt blandt den almene befolkning. Et eksempel på dette er ordet ” richochet” [10]. Godt nok er ordet stavet forkert, men alligevel er det ikke letgenkendeligt for de fleste mennesker. Det er i hvert fald ikke et ord, de fleste bruger i deres dagligdagssprog. Derudover benytter hun sig også af, hvad kan betegnes som fagtermer indenfor området. Eksempelvis kalder hun Baltimore ”… hyper-

segregated…”^{11}

Robinson er ikke meget til stede som forfatter. Hun benytter sig hovedsageligt af forskellige eksperter eller andre involverede til at argumentere for sagen. Der er også et digt med i artiklen.

Dette bruges til at fremstille Baltimore på en negativ måde, men det virker dog ikke så kraftigt, som hvis det var Robinson selv, der havde fortalt om sine egne erfaringer fra området. Digtet er nemlig personligt. Det handler om noget, en sort oplevede engang i fortiden. Digtet er samtidig med til at sætte hele situationen i et historisk perspektiv, og det får læseren til at overveje, hvorvidt Baltimore egentlig er kommet så meget videre, siden dengang digtet blev skrevet.

Ligesom Wise benytter Robinson sig af billedsprog. Dog ikke på samme ironiske og provokerende facon; men hun beskriver blandt andet, hvordan en pistol virker for en fattig sort: ” Enter the gun:

Powerful, sleek, and masculine. An equalizer for those without authority or privilege.” [12] Det kan være svært at vurdere, hvem tekstens læsere egentlig er, men det er nok hovedsageligt folk fra samme organisation som Robinson, samt folk der interesserer sig for, hvad organisationen laver.

Det kunne f.eks. være kommunale medarbejdere, som gerne vil gøre noget for situationen i byen.

Flertallet af læserne er formentlig mennesker som Robinson, idet artiklen er skrevet på Peace Work’s egen hjemmeside som en del af organisaitonens magasin.

10

”Dodging Bullets: Building an Urban Peace Movement" afsnit 18

11

”Dodging Bullets: Building an Urban Peace Movement” afsnit 3

12

”Dodging Bullets: Building an Urban Peace Movement” afsnit 10

Side 9

9 af 14

Det kan godt være, at begge artikler arbejder med emnet racisme, men de gør det på vidt forskellige måder. Wise har skrevet et humoristisk og letlæseligt indlæg til en aktivist-hjemmeside. Han står kun til ansvar over for sig selv. Robinson derimod skriver som repræsentant for en seriøs organisation, hvilket nødvendiggør en langt mere professionel og seriøs stil og tilgang til emnet.

Mens Wise bruger egne personlige anekdoter i sin argumentation, vælger Robinson at ty til eksperterne for at underbygge sin argumentation. De benytter sig begge to af tal. Robinson gør det dog i langt højere grad end Wise.

Wise har skrevet en ekspressiv tekst, der er fyldt med personlighed og humor, mens Robinson i overvejende grad har skrevet en informativ artikel. Begge forsøger dog at komme ud med et budskab: Der findes stadig racisme i dagens Amerika, og det skal der gøres noget ved.

Begge artikler er enige om, at der findes forskellige grunde til den udbredte racisme, der kriminaliserer den sorte befolkningsdel. Først og fremmest peger de på, at det ligger i den amerikanske historie. Robinson skriver således, hvordan racismen er ”… passed on from one generation to the next. ” [13]. Racismen får folk til at antage, at de sorte fra starten af er nogle, der er ude på ballade. Det er med til at skabe en unødvendig frygt. Samtidig gør denne frygt, at politiet har større fokus på netop de geografiske områder, hvor de sorte opholder sig. Både Wise og Robinson lægger vægt på, at de sorte ofte tilhører de laveste klasser af samfundet, og at der ikke nødvendigvis bliver gjort nok for at hjælpe dem ud af deres fattigdom. Og fattigdom fører til f.eks.

berigelseskriminalitet, så man kan overleve fra den ene dag til den næste.

Diskutér hvilke samfundsvidenskabelige teorier, der kan forklare denne udvikling i USA.

Et er, hvad to forfattere mener, er grundlaget for, at der er en overrepræsentation af sorte i amerikanske fængsler. Men der er også forskellige samfundsvidenskabelige teorier, der giver deres bud på, hvorfor det forholder sig sådan.

Sociologen Erik Olin Wright sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt fængslerne i dagens Amerika bliver brugt som et redskab for rehabilitering af kriminelle eller som middel for kapitalismen - en hjælp til at fjerne de svage i samfundet. Tidligere gik det således ud over de indfødte amerikanere, der fik frataget deres jord og blev gjort til en del af underklassen. I dag er den form for diskrimination ikke længere tilladt, men ifølge Wright foregår det stadig blot mere skjult. Han argumenterer for, at denne form for ”folkemord” har foregået igennem historien mod jøderne og indianerne. Da dette i dag anses som moralsk forkasteligt, bruges fængslerne i stedet som en form

13

”Dodging Bullets: Building an Urban Peace Movement" afsnit 8

Side 10

10 af 14 for legitim ”folkemorder”.

Der bygges fængsler og politiet patruljerer i de områder af byen, hvor underklassen befinder sig.

Dermed får systemet fat på den underklasse, der ikke er meget andet end en belastning. De fattige bliver fjernet fra samfundet, og i nogle stater betyder fængslingen også, at man fjerner folks mulighed for at være med til at bestemme i det politiske system. [14]

At denne teori har betydning for den amerikanske befolkning, kan ses i bilagene [15], hvor den sorte befolkning ligger højere end den hvide i arbejdsløshed og lavere i uddannelsesniveau. Dermed kan man konkludere, at en større del af den sorte befolkning end af den hvide tilhører underklassen.

Det samme argumenterer den franske sociolog Loïc Wacquant for. Ifølge ham er der sket en hyperinflation af det amerikanske fængselssystem, der hovedsageligt har ramt de fattige områder og

                            16
især de sorte områder i storbyerne.

Wacquant mener heller ikke, at overrepræsentationen af sorte i fængslerne kan skyldes, at de begår mere kriminalitet eller har flere lovovertrædelser. Derimod giver han de seneste års ”lov og orden”- politik i USA skylden. Et eksempel på den aggressive kamp, der bliver ført mod kriminalitet, er Ronald Reagans ”krig mod narko”. Med denne politik droppede det amerikanske system rescoialiseringssidealet og hævede i stedet f.eks. grænsen for fuld strafafsoning og indførte automatisk livstidsfængsel ved anden eller tredje forbrydelse. De sorte udgør 13 % af narkomanerne

i USA, men 1/3 af alle arresterede og ¾ af dem, der fængsles for narko-kriminalitet, er sorte. I 1995

var seks ud af ti, der var røget i fængsel for besiddelse af eller handel med narko sorte, og størstedelen af dem, der blev dømt, kom fra fattige afroamerikanske bydele. Denne tendens har vist sig af den enkle grund, at det er lettere at gennemføre anholdelser i disse socialt urolige kvarterer

                       17
end i velfungerende områder.

Den residuale velfærdsmodel, der bruges i USA, kan også være en del af forklaringen. Det er en velfærdsmodel, hvor kun de allersvageste grupper får hjælp. For at man har mulighed for at modtage sociale velfærdsydelser, skal man kunne dokumentere, at man har et reelt behov og på ingen måde kan forsøge sig. Den brede middelklasse må altså sikre sig selv gennem private forsikringer eller opsparinger. Selvom dette system burde sikre de svage i samfundet, så er det ikke

14

” African American males and the incarceration problem” side 241-242

15

http://nces.ed.gov/programs/digest/d05/tables/dt05_370.asp og ” The Employment Situation, Febuary 2012 –

Bureau of Labor Statistics:”
16

”Fattigdommens fængsler” side 77

17

”Fattigdommens fængsler” side 79

Side 11

11 af 14 altid, at det fungerer lige effektivt. Det er den amerikanske sygesikring et eksempel på. Reelt har de fattigste ret til gratis lægehjælp, men de fleste læger og sygehuse vil helst ikke tage imod dem, da den økonomiske gevinst ved disse patienter er meget lille. [18]

Det er altså tvivlsomt, hvorvidt denne velfærdsmodel fungerer, som den burde. Den betyder nemlig, at der er en gruppe fra underklassen, som står uden et socialt sikkerhedsnet til at sikre deres fremtid. I sidste ende kan det føre til, at gruppen begår kriminalitet for at overleve.

Social arv kan også være en af de ting, der gør, at mange sorte ender i fængsel. I artiklen ” For too many African Americans, prison is a legacy passed from father to son” udtrykkes det således:

“Prison, for the Gambles, is as common a destination as university might be for a middle-class

family.”^{19}.

Begrebet social arv blev skabt af svenskeren Gustav Johnson. Han undersøgte, hvilke årsager der kunne findes til, at unge drenge begik kriminalitet. Her kiggede han blandt andet på deres baggrund og indså, at de kriminelle drenge ofte havde en belastet baggrund. Når et barn vokser op i en familie, hvor det er almindeligt at komme i fængsel, vil der altså være større sandsynlighed for, at barnet selv kommer i fængsel. Hvis et barn er vokset op i et hjem, hvor alkohol og vold præger hverdagen, så barnet 5 gange større risiko for at begå tyveri eller vold som voksen end personer, der

har haft en barndom uden svigt.^{20}

Hånd i hånd med social arv går begrebet social mobilitet. Begrebet social arv er blevet kritiseret, da det senmoderne samfund i høj grad bærer præg af at være et samfund, hvor individet har mulighed for at bryde den sociale arv. Derfor har denne teori mindre betydning, end den kunne have haft.

Men sammenført med den residuale velfærdsmodel i USA kan den stadig have betydning, da det i sådan et system kan være meget svært at komme ud af en økonomisk ond cirkel. Det er en kontroversiel tankegang, at fængsling skulle være systemets forsøg på at fjerne de svage grupper fra samfundet, men det er en plausibel mulighed. Især når man kigger på det svindende fokus på rehabilitering og de forsat hårdere straffe.

Konklusion:

Det har vist sig, at der i det amerikanske fængselssystem er en overrepræsentation af sorte, og der bliver foretaget et stort antal arrestationer af sorte amerikanere i forhold til hvide, hvis man tager de

18

”Demokrati, magt og politik i Danmark” side 201

19

” For too many African Americans, prison is a legacy passed from father to son” Afsnit 1

20

”Sociologisk SET” side 106

Side 12

12 af 14 forskellige etniciteters størrelse med i betragtning. Det er især i aldersgruppen 25-39 år, der har risiko for at ryge i fængsel.

Artiklerne ” Fear and Loathing in Suburbia” og ”Dodging Bullets: Building an Urban Peace Movement” viser, hvordan man på forskelligvis kan argumentere mod den racisme, der stadig finder sted i samfundet, hvor sorte bliver anset som kriminelle blot fordi, at de er sorte. En tendens, der er dybt rodfæstet i det amerikanske samfund, og som bygger på en frygt, der går langt tilbage i den amerikanske historie. Det er stadig hudfarven, som i al for høj grad bestemmer folks muligheder og skæbne.

Der findes en række samfundsvidenskabelige teorier, der kan forklare udviklingen. Man kan anfægte det motiv, det amerikanske fængselssystem bygger på, eller man kan kigge på den sociale arv. Uanset hvilken vinkel, man ligger på sagen, så bunder forklaringerne dog i, at flertallet af underklassen og fattige består af sorte. Og det er der, man finder grunden til, at der er en overrepræsentation af sorte i de amerikanske fængsler.

Side 13

13 af 14

Litteraturliste:

Wacquant, Loïc: Fattigdommens fængsler. 1. udgave. Socialpolitisk forlag, 1999.

Brundgård, Maria m.fl.: Sociologisk SET. 1. udgave. Systime A/S, 2009.

Christiansen, Peter m.fl.: Demokrati, magt og politisk i Danmark. 1. udgave. Gyldendal, 2006.

Side 14

14 af 14

Bilagsliste:

For too many African Americans, prison is a legacy passed from father to son (Fra The

Guardian)

http://www.guardian.co.uk/commentisfree/2012/jan/15/jail-reflects-collapse-black-communities-us

African American males and the incarceration problem:

http://www.sagepub.com/upm-data/14873_Chapter9.pdf

National Center for Education Statistics:

http://nces.ed.gov/programs/digest/d05/tables/dt05_370.asp

The Employment Situation, Febuary 2012 – Bureau of Labor Statistics:

http://www.bls.gov/news.release/pdf/empsit.pdf

Sourcebook of Criminal Justice Statistics:

http://www.albany.edu/sourcebook/tost_4.html

Dodging Bullets:

http://www.peaceworkmagazine.org/pwork/1200/122k13.htm

Fear and Loathing in Suburbia:

http://www.alternet.org/story/11078/fear_and_loathing_in_suburbia/

Bush vil standse illegal indvandring:

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2006/05/15/055203.htm