SRO om den amerikanske drøm i samfundsfag A og engelsk A

Side 1

[navn fjernet].

2.s Ribe Katedralskole.

SRO – Studieretningsopgave.Vejleder: Allan Jacobsen & Kirsten Beck. Afleveres: 5/12 – 2008.

Side 2 af 13

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................................ 3 Gør rede for den amerikanske drøm og giv eksempler på hvordan den udleves. ................................ 4 Sammenlign velfærdsmodellerne i Danmark og USA. ........................................................................ 6 Vurder hvilken betydning velfærdsmodellen i USA har for udlevelsen af den amerikanske drøm.

Kunne den amerikanske drøm udleves i Danmark? ............................................................................ 9 Konklusion. ....................................................................................................................................... 12 Litteraturliste ...................................................................................................................................... 13 Abstrakt .............................................................................................................................................. 14

Side 2

[navn fjernet].

2.s Ribe Katedralskole.

SRO – Studieretningsopgave.Vejleder: Allan Jacobsen & Kirsten Beck. Afleveres: 5/12 – 2008.

Side 3 af 13

Indledning.

Vi lever i dag i et samfund med en stormagt; USA. Derfor er der meget fokus på landet, dets histo-rie og idealer. Her kommer den amerikanske drøm ind; en drøm der har tryllebundet mange. En drøm noget har udlevet og andre har mistet. Men hvad er den og hvilke betingelser kræver det for at den kan gå i opfyldelse?

I min opgave vil jeg forsøge at gøre rede for den amerikanske drøm, og finde eksempler på hvordan den udleves. Derefter vil jeg sammenligne velfærdmodellerne i henholdsvis USA og Danmark, hvorefter jeg til sidst vil vurderer hvilken betydning velfærdsmodellen i USA har og hvordan den indvirker på mulighederne for at udleve den amerikanske drøm. Desuden vil jeg vurdere om det er muligt at udleve den amerikanske drøm i Danmark, med den velfærdmodel vi har her.

Opgave 1 og 2 vil jeg så vidt muligt forsøge at besvare vha. bøger og undervisningsmateriale. I op-gave 3 vil jeg, på baggrund af besvarelserne i opgave 1 og 2, prøve at vurdere hvilken rolle de for-skellige velfærdsmodeller har for udlevelsen af den amerikanske drøm.

Jeg har hovedsageligt benyttet mig af den humanistiske metode; den hermaneutiske spiral, da det ikke har været nødvendigt for os at udfører nogen form for kvantitative såvel som kvalitative under-søgelser.

I opgave 1 vil jeg på baggrund af Dan Rathers artikel ”The American Dream” gøre rede for den amerikanske drøm. Eksemplerne har jeg henholdsvis taget fra artiklen og berømtheder som har ud-levet den. Til sidst prøver jeg at konkludere på emnet og kommer med min egen samt Dan Rathers ide om hvad den amerikanske drøm er.

I opgave 2 vil jeg på baggrund af ”Magt, Demokrati og Politik i Danmark”, første beskrive de to velfærdsmodeller der er i de forskellige lande. Derefter opstiller jeg i tabel 1 de 2 velfærdsmodeller hvor de sammenlignes; hvilke ligheder og hvilke forskelle er der. Disse beskriver jeg hvorefter jeg til sidst konkluderer på forskelligheden i de to velfærdsmodeller.

Opgave 3 vil jeg vha. af opgave 1 og 2 samt http://www.agenda.da.dk/default.asp vurdere hvilken

indflydelse velfærdsmodellen i USA har for udlevelsen af den amerikanske drøm. Desuden vil jeg vurderer om den amerikanske drøm kan udleves i Danmark.

For at kunne besvare de tre problemstillinger har jeg benyttet mig at følgende kilder: ”The Ameri-can Dream” af Dan Rather, ”Magt, demokrati og politik i Danmark”, foredrag af Kristian Philipsen

omkring velfærdsmodeller og hjemmesiden og http://www.agenda.da.dk/default.asp

Side 3

[navn fjernet].

2.s Ribe Katedralskole.

SRO – Studieretningsopgave.Vejleder: Allan Jacobsen & Kirsten Beck. Afleveres: 5/12 – 2008.

Side 4 af 13

Gør rede for den amerikanske drøm og giv eksempler på hvordan den udleves.

Den amerikanske drøm kan fortolkes, udtrykkes og forstås på mange måde, og alle har mere eller mindre deres egen personlige ide om hvad drømmen er.

Udtrykket den amerikanske drøm blev første gang brugt i James Truslow Adams bog The Epic of America fra 1931. Her nævnes den amerikanske drøm som følgende: "Den amerikanske drøm er drømmen om et land, hvor livet er bedre for alle. Hvor enhver har chancen for at udnytte sine talen-ter optimalt. Det er ikke blot en drøm om biler eller høje lønninger, men en drøm om social retfær-dighed, som tillader enhver mand eller kvinde uanset herkomst at opnå det fulde udbytte af deres

evner^{1} ”.

Dette er blot en ud af mange fortolkninger af udtrykket.

Dan Rather, en amerikansk journalist, har forsøgt at finde ud at hvad den amerikanske drøm er, og hvad den har gjort og stadig gør for det amerikanske folk.

Han mener at ”The American Dream” er det udtryk som beskriver USA bedst. Det er en ide ældre end nationen selv, og er en af de mest mægtige drømme i menneskets historie.

Under hans mange rejser, har DR mødt utallige mennesker, og så snart de finder ud af hvor han kommer fra, vil de snakke om den; den amerikanske drøm. For nogle er den det ultimative stræben, mens andre ser den som et hult ideal. Ikke desto mindre er den der altid.

Han har set, hvordan den amerikanske drøm kan få soldater rundt omkring i verden til at kæmpe videre, selvom hver eneste rationale tanke siger dem imod.

Selvom den amerikanske drøm er fra 20 århundrede, har drømmen levet i mange år. I opdagelses tid var det rigdom og orienten. Senere fandt pilgrimme deres drøm, da de fandt det nye land hvor de kunne tilbede deres gud. Den amerikanske drøm startede hos immigranterne i deres søgen efter fri-hed.

Igennem årene er den amerikanske drøm vedblevet, ændret og forstærket igennem aktioner fra store amerikanere, som George Washington, Abraham Lincoln, Franklin D. Roosevelt og Martin Luther King Jr., blot for at nævne nogle.

Når man snakker om den amerikanske drøm, har det meget at gøre med grundlæggelsen af USA.

USA blev ikke grundlægt igennem lange slag og kongerækker. USA blev grundlagt af ”the first founding fathers” den 4. juli 1794 da Uafhængighedserklæringen blev underskrevet, en erklæring mange forbinder med den amerikanske. . I den står der: “...that all Men are created equal, that they

1

Oversat fra teksten ”The American Dream” af Dan Rather.

Side 4

[navn fjernet].

2.s Ribe Katedralskole.

SRO – Studieretningsopgave.Vejleder: Allan Jacobsen & Kirsten Beck. Afleveres: 5/12 – 2008.

Side 5 af 13 are endowed by their Creator with certain unalienable Rights that among these are life, Liberty and the Pursuit of Happiness.” Altså at alle mennesker er født lige og frie.

Den amerikanske drøm var den ide, der var med til at skabe USA. Den lokkede millioner af immi-granter til staterne i troen på et bedre liv, og ”tillod” nedslagtningen af de indfødte, som boede der længe før Europæerne kom.

DR sammenligner den amerikanske drøm med en flod. Ligesom den har drømmen nået højlande, med de bedste intentioner, og nået de laveste dale, med de værste intentioner. Og ligesom en flod når den søen som han betegner som ”We the people” – folket. Igennem årene er floden blevet ren-set, og passer i dag til realiteterne til det amerikanske liv.

Det er tydeligt at den amerikanske drøm har haft en stor indflydelse på hvordan amerikanerne i dag lever deres liv, i den forstand at det har gjort USA til en nation af idealister, som kigger frem og kæmper for sociale retfærdighed.

Den amerikanske drøm tilbyder os muligheder og frihed til at tage dem. Han anerkender at nogle gange er den amerikanske drøm blot det som amerikanerne drømmer om. Derfor mener han, at det kan være mere passende blot at snakke om amerikanske drømme i stedet for den amerikanske drøm.

Ligesom der ikke er nogen typisk amerikaner er der heller ingen typisk amerikansk drøm. Det er derfor svært at snakke om den amerikanske drøm i generelle termer.

Alle de historier som Dan Rather har hørt forsøger, han at gruppere ind i løse grupper.

Dem der så drømmen som:

• Frihed.

• Rigdom.

• Familie.

• Jagten på lykke.

• Holder den innovative ånd som engang kreerede ”A New Order Under God”.

Han mener at folket i Amerika kan fornemme drømmen og vigtighed af den og føler at Amerika har gjort deres egne drømme muligt.

Noget af det vigtigste er den sammenfletning der er mellem amerikanernes egne drømme og den nationale følelse og aspiration, der er med til at bidrage med det nutidige og det moderne Amerika.

Den amerikanske drøm er med til at skabe en fælles grund for Amerika og de mange immigranter som USA består af. Som ide er den formåen til at vække en stemme i den. Den definerer USA som

Side 5

[navn fjernet].

2.s Ribe Katedralskole.

SRO – Studieretningsopgave.Vejleder: Allan Jacobsen & Kirsten Beck. Afleveres: 5/12 – 2008.

Side 6 af 13 et folk, selvom den er under konstant udvikling gennem historie og nationale erfaringer. Drømmen

er i en forstand Amerika selv^{2}.

Jeg synes det er svært at definere den amerikanske drøm som en konkret ting. Det er nærmere en følelse. I Danmark har vi fx national følelse som bibeholdes igennem monarkiet, mønten og vores lange og brogede historie. USA har ikke et kongehus, ingen lang historie; de har den amerikanske drøm. En drøm der i høj grad hviler på Uafhængighedserklæringen og den mentalitet der er blevet opbygget i det amerikanske miljø. Jeg synes de grupper som Dan Rather opstiller folk i, stemmer godt overens med de ideer som jeg selv har omkring den amerikanske drøm, men igen drømmen er en subjektiv ting og kan ikke gøres objektiv.

Der er utallige eksempler på folk som har opnået den amerikanske drøm. Dan Rather kommer selv med en række positive eksempler b. la. Ken Williams, der som sort voksede op under borgerrettig-hedsbevægelsen i Mississippi. Han forfulgte en medicinsk karriere, og på trods af at han fik at vide at en sort psykiater ikke kunne klare det, åbnede praksis i sin hjemby i Mississippi. Det lykkedes ham, og i dag er han med til at genåbne det eneste hospital i en omkreds af 50 mile af Holly Springs, hans hjemby.

Delores Davis, som engang var hjemløs, har gjort sit liv til en mission som går ud på at give husly til enhver hjemløs person i Beaumont, Texas. Hun overtog tre efterladte bygninger og renoverede dem så hjemløse mennesker kunne bo der [3].

Desuden er Oprah Winfrey, 50 Cent og Jay-Z glimrende eksempler på at fattige har formået at ar-bejde sig op til at blive millionærer og verdensberømte kendisser.

Sammenlign velfærdsmodellerne i Danmark og USA.

I USA og mange andre engelsktalende lande har de den residuale velfærdsmodel. I denne model gælder de offentlige velfærdsordninger hovedsageligt for de svageste. For at modtage velfærdsydel-ser skal man dokumentere, at man har et behov og at man ikke selv har de fornødne ressourcer til at klare sig. Ydelserne er målrettet mod de svageste, mens middelklassen sikre sig gennem private forsikringer og personlige opsparinger. Et ex på dette i USA er deres sygesikring. De fattigste har i princippet ret til gratis lægehjælp, selvom sygehuse og læger helst undgår dem fordi den offentlige betaling er meget lille. De øvrige må selv tegne en sygeforsikring, som for de vellønnede oftest er

2

Rather, Dan. The American Dream, 2001.

3

Rather, Dan. The American Dream, 2001.

Side 6

[navn fjernet].

2.s Ribe Katedralskole.

SRO – Studieretningsopgave.Vejleder: Allan Jacobsen & Kirsten Beck. Afleveres: 5/12 – 2008.

Side 7 af 13 betalt af arbejdet. Har man ikke en forsikring skal man selv betale for lægehjælp. I værste fald kan man blive tvunget fra hus og hjem pga. sygdom, fordi man er nødt til at optage et lån for at kunne dække udgifterne til lægehjælp.

Men selv i residuale velfærdsstater er nogle ydelser tilgængelige for alle. Fx har alle ældre i USA en basal offentlig sygesikring, og alle unge har adgang til en offentlig betalt grundskole.

Når lande som USA alligevel betegnes som residuale velfærdsstater er det fordi mange af velfærds-ydelser er målrettet de mindrebemidlede og fordi ydelser normalt er ret begrænsede. Derfor ønsker folk selv at sikre sig, udover hvad det offentlig har stillet til rådighed [4].

I Danmark, og i resten af norden, har vi den universelle velfærdsmodel. Velfærdsordningerne er knyttet til individet snarere end familien. De skattebetalte velfærdsydelser dækker i reglen alle bor-gere, høj som lav. Ydelserne er universelle, i den forstand at alle der kommer ud for en bestemt be-givenhed, eller befinder sig i en bestemt livssituation og opfylder betingelserne har ret til ydelsen. I Danmark gælder det fx overførselsindkomster, samt velfærdsservice som lægehjælp, uddannelse og børnepasning. Ydelserne i universelle velfærdsstater har oftest et højere niveau end i residuale vel-færdsstater. Ydelserne kaldes adækvate fordi de er tilstrækkelige. En del ydelser er helt ens for de fleste borgere, men man kan også have universelle ordninger som dækker alle, men hvor ydelserne variere. I Danmark drejer det sig fx om dagpenge, der afregnes efter ens tidligere indtægt og ar-bejdstider og folkepension, hvor grundbeløbet er ens, men hvor der ydes et tillæg til folk med lille eller ingen privat pensionsopsparing. Det er særligt de ydelser som i perioder erstatter modtagerens indkomst der er præstationsgraduerede.

Når Danmark betegnes som en universel velfærdsstat er det fordi mange er ydelserne er universelle og fordi staten stiller mange ydelser til rådighed for borgerne end andre steder. Den universelle vel-færdsmodel model lægger beslag på mange af samfundets ressourcer [5].

4

Christensen, Peter Munk, Nørgaard, Asbjørn Sonne, Demokrati, magt og politik i Danmark. 1. Udgave, 3. Oplæg,

2007. GYLDENDAHL, s. 201 – 202.
5

Christensen, Peter Munk, Nørgaard, Asbjørn Sonne, Demokrati, magt og politik i Danmark. 1. Udgave, 3. Oplæg,

2007. GYLDENDAHL, s. 203 - 204

Side 7

[navn fjernet].

2.s Ribe Katedralskole.

SRO – Studieretningsopgave.Vejleder: Allan Jacobsen & Kirsten Beck. Afleveres: 5/12 – 2008.

Side 8 af 13

Den residuale model. Den universelle model.

Politisk betegnelse. | Den liberale model. | Den socialdemokratiske mo-

del.

Udbredelse. | Engelsktalende lande. | Skandinavien.

Målgruppe. De svageste og fattigste. Alle/Flertallet.
Modtagere. Individer/borgere. Individer/Borgere.

Dominerende type ydelser. | Målrettede ydelser. | Universelle ydelser.
Ydelsesniveau. | Lavt. | Højt.
Omfang af velfærdsservice. | Lille. | Stort.
Finansiering. | Generelle skatter. | Generelle skatter.
Offentlige udgifter til velfærds- | Lille andel af samfundsøkono- | Stor andel af samfundsøkono-
ydelser | mien. | mien.

Tabel 1: Viser de 2 velfærdsmodeller: Den residuale model og den universelle model.

Som tabel 1 viser, kan vi se at de 2 forskellige modeller har afsæt i hver deres politiske ideologi.

Den residuale model bygger på liberalistiske tanker, mens den universelle model bygger på social-demokratiske tanker. Derfor er deres grundlæggende holdning til hvordan velfærdsstaten skal fun-gere og finansieres forskellige. Den universelle model har alle eller flertallet som deres målgrupper.

Der er ingen forskelsbehandling og alle nyder godt af ydelser, hvorimod det i den residuale model kun er de svageste som er målgruppen. Den øvrige del er samfundet er derfor mere eller mindre overladt til sig selv. Både i den residuale og universelle model er det individet der er modtagerne.

Ydelsesniveauet i den residuale er lavt og omfanget af velfærdservicen er lille. Der bliver altså ikke bidraget med så mange penge fra staten til velfærden, hvilket bevirke af omfanget af velfærden hel-ler ikke er særlig stor og samtidig at den enkelte borger heller ikke skal bidrage med særlig mange penge til staten fx igennem skatter og afgifter. Det er direkte modsat i den universelle. Her er ydel-sesniveauet højt og omfanget stort. Her betales der mere i skat og afgifter men til gengæld får man meget igen. Finansieringen foregår begge igennem direkte skatter, samtidig med at private hjælpe-organisationer bidrager som formidler til sociale aktiviteter i USA. I USA betales ca. 30 % af BNP i skat hvorimod man i Danmark betaler ca. 50 % af vores BNP i skat [6]. Til sidst kan vi se at den resi-duale kun bruger en lille andel af samfundsøkonomien til velfærdsydelser, hvorimod den universel-le bruger en stor af samfundsøkonomien til velfærdsydelser.

6

Foredrag af Kristian Philipsen d. 21/11 – 2008, Velfærd. Sammenligning af Skandinavisk og engelsk-talende landes

velfærdsmodeller

Side 8

[navn fjernet].

2.s Ribe Katedralskole.

SRO – Studieretningsopgave.Vejleder: Allan Jacobsen & Kirsten Beck. Afleveres: 5/12 – 2008.

Side 9 af 13

Det generelle hovedprincip i den residuale er at tingene skal bestemmes af markedet. Staten til-skynder til privatiserede ydelser ex i form af forsikringsordninger. Staten opfattes som residuel, dvs.

kun i det omfang at andre kanaler slår fejl, skal det offentlige gribe ind.

I den universelle anses staten som den afgørende faktor for at sikre befolkningens sociale rettighe-der med en målsætning om at nå bredere grupper. Alle har rettigheder og alle bidrager til finansie-ringen. Velfærdsordningerne er organiseret via den offentlige sektor, derfor er skattetrykket højt og skattebasen bred. Der stilles i vidt omfang offentlige velfærdsydelser til rådighed for borgerne enten gratis (sygehuse) eller stærkt betalingsmæssigt begrænsede ydelser (børnepasning).

Vurder hvilken betydning velfærdsmodellen i USA har for udlevelsen af den amerikanske drøm.

Kunne den amerikanske drøm udleves i Danmark?

I bund og grund kan man sige at velfærdsmodellen i USA er et produkt af den amerikanske drøm.

USA bygger på Uafhængighedserklæringen som den amerikanske drøm i hovedtræk stammer fra.

Derfor er deres velfærdsmodel skabt så den stemmer overens med de tanker og drømme som ameri-kanerne har. Det har været med til at skabe en kreativ og liberalistisk tankegang, hvor et ord som socialist er et skældsord og kommunist ikke-eksisterende.

I den residuale velfærdsmodel, er staten meget lille, altså residuale. Dette giver en stor frihed til borgerne i staten fordi de ikke er særligt bundet, knyttet eller afhængig af staten og dens hjælp.

De betaler skat, men kun en begrænset procentdel af deres indkomst. Deres skattesystem er ander-ledes end i Danmark. Derover betaler alle den samme procentdel i skat, i modsætning til Danmark hvor vi har topskat og middelskat. Det giver dem som tjener rigtig mange penge, mulighed for at beholde en større del af kagen selv, end det fx er muligt i Danmark.

I USA er timelønnen generelt mindre end i Danmark [7]. Det gør at varerne er billigere at producere og derfor lettere at eksportere og tjener penge af den vej. Det er som selvstændig altså lettere at tje-ne penge pga. færre udgifter til lønninger.

Ifølge Uafhængighedserklæringen er alle mennesker skabt lige men retten til at forfølge lykken, livet og frihed. Dette stemmer godt overens med den gængse opfattelse af den amerikanske drøm.

Jeg mener at den velfærdsmodel der er i USA spiller en stor rolle i muligheden for at opfylde den amerikanske drøm. Modellen er opbygget på baggrund af den mentalitet og ide som hersker i USA.

7

Foredrag af Kristian Philipsen d. 21/11 – 2008, Velfærd. Sammenligning af Skandinavisk og engelsk-talende landes

velfærdsmodeller

Side 9

[navn fjernet].

2.s Ribe Katedralskole.

SRO – Studieretningsopgave.Vejleder: Allan Jacobsen & Kirsten Beck. Afleveres: 5/12 – 2008.

Side 10 af 13

En mentalitet og ide som bygger på den amerikanske drøm og Uafhængighedserklæringen. Alle har lige muligheder for at få det maksimale ud af deres talent.

Ifølge Nyhedsbrevet Agenda der udgives af Dansk Arbejdsgiverforening, lever den amerikanske drøm i bedste velgørende i Danmark. En ny rapport fra IZA – ”Institute for he Study of Labour” i Bonn, viser at det er her det er nemmest at gå fra avisbud til til direktør. I rapporten sammenlignes data fra en række lande, herunder USA, Storbritannien og lande i Skandinavien. Resultatet var at uligheden var størst i USA og Storbritannien og mindst i Danmark. Hvis man i USA eller GB tilhø-rer de 20 % svagest så er sandsynligheden for at ens børn også kommer til at tilhører stor. Det sam-me gælder de rigeste 20 %.

Torben Tranæs, forskningschef ved Rockwoolfondens Forskningsenhed, ser to mulige forklaringer.

Den ene er den velfærdsmodel vi har og det at vi i udgangspunkt simpelthen bare er skabt mere ens.

Socialforskningsinstituttet Martin D. Munk er i høj grad enig men fremhæver også en strukturel grund. Indkomstspredningen er så lille, at man nemmere kan tage et spring fra den ene til den anden gruppe. Derud-over peger han på uddannelsens be-tydning. Lønnen for en akademiker er mindre i Danmark end i USA. Det gør at man i Danmark er mindre afhængige af forældrenes indkomst. Martin D.

Munks konklusion er at det i USA er muligt at flytte indkomstklasse, men man er afhængig af fami-liebaggrunden og skal have en hvis løsrivelsesenergi [8].

I Danmark bærer vores skattesystem meget at skylden for den høje lighed vi har. Mange amerikane-re ville nok føle sig bundet til staten pga. de høje skatter man betaler.

Jeg tror den amerikanske drøm er forbeholdt USA. Deres velfærdsmodel giver amerikanerne meget frihed, fordi de ikke er særlig knyttet til staten. De betaler alle det samme i skat hvilket gør at de rige kan beholde en større del af kagen selv, i modsætning til i Danmark. Amerikanernes frihed, lighed og mulighed er sikret igennem Uafhængighedserklæringen som er grundlaget for USA.

I Danmark kan den amerikanske drøm udleves i et vist omfang. Jeg tror aldrig den amerikanske drøm kan udleves 100 % i et andet land end USA, fordi drømmen ligeså meget er noget psykisk og en konkret ting eller definition. I Danmark er det muligt at opnå rigdom, frihed, lykke og innovati-

8

http://www.agenda.da.dk/default.asp

Side 10

[navn fjernet].

2.s Ribe Katedralskole.

SRO – Studieretningsopgave.Vejleder: Allan Jacobsen & Kirsten Beck. Afleveres: 5/12 – 2008.

Side 11 af 13 on, nogle i større omfang end andre. I Danmark er ligheden stor og mulighederne mange og ofte gratis. Dette gør det let at bryde den sociale arv og arbejde sig op igennem flid og hårdt arbejde.

Danskerne er år på år blevet kåret til de lykkeligste i verdenen og tænker innovativ i lige så høj grad som resten af verden. I Danmark er det imidlertidig sværere at blive rig, altså rigtig rig, Bill Gates rig pga. af vores skattesystem. Et skattesystem som tager fra de rige og giver til de fattige. Det sy-stem der er med til at opretholde ligheden.

Side 11

[navn fjernet].

2.s Ribe Katedralskole.

SRO – Studieretningsopgave.Vejleder: Allan Jacobsen & Kirsten Beck. Afleveres: 5/12 – 2008.

Side 12 af 13

Konklusion.

Den amerikanske drøm synes jeg ikke kan betegnes som noget konkret og objektivt. Udtrykket så dagens lys for først gang i 1931 og har siden da udviklet sig og vedblevet igennem historiske perso-ner, og afspejler i dag realiteterne i USA. Den amerikanske drøm kan fortolkes på mange måder og enhver person har deres egen fortolkning af den. Den amerikanske drøm er grundlaget for USA og har sine rødder i Uafhængighedserklæringen. Den er Amerikas svar på en nationalfølelse og er en ting mange har jagtet enten i forsøget på frihed, rigdom, lykke eller innovativ tankegang. Den er med til at holde håbet oppe hos mange nødlidende i håbet om en bedre fremtid. Drømmen er i en forstand Amerika selv.

Eksempler på den amerikanske drøm ku b. la. være Ken Williams, der som sort voksede op under borgerrettighedsbevægelsen voksede op i Mississippi. Han forfulgte en medicinsk karriere, og på trods af at han fik at vide at en sort psykiater ikke kunne klare, åbnede han en praksis i hans hjemby i Mississippi. Det lykkedes ham, og i dag er han med til at genåbne et eneste hospital i en omkreds af 50 mile af Holly Springs, hans hjemby.

Delores Davis, som engang var hjemløs, har gjort hendes liv til en mission, som går ud på at give husly til enhver hjemløs person i Beaumont, Texas. Hun overtog tre efterladte bygninger renovere-de dem så hjemløse mennesker kunne bo der.

Desuden er Oprah Winfrey, 50 Cent og Jay-Z glimrende eksempler på at fattige har formået at ar-bejde sig op til at blive millionærer og verdensberømte kendisser.

Den residuale model og den universelle model er to vidt forskellige velfærdsmodeller. De bygger hver på deres ideologi, henholdsvis liberalisme og socialisme. Den universelle models målgruppe gælder flertallet og yder universelle ydelser, hvorimod den residuale models målgruppe er de svage-ste og yder målrettede ydelser. Omfanget af velfærdservicen er i den residuale lille og ydelsesni-veauet lavt. Det er modsat i den universelle. Her er velfærdservicen stor og ydelsesniveauet høj.

Begge finansieres gennem generelle skatter. Det skal dog nævnes i USA spiller velgørenhed ligele-des en stor rolle i finansieringen. Den residuale model bruger, kunne en lille andel af samfundsøko-nomien mens den universelle model bruger en stor andel af samfundsøkonomien.

Jeg tror ikke den amerikanske drøm kan udleves andre steder end i USA pga. mentaliteten. Selvføl-gelig er det muligt at opnå rigdom, lykke, frihed og innovative ideer i Danmark; dette ville så være

Side 12

[navn fjernet].

2.s Ribe Katedralskole.

SRO – Studieretningsopgave.Vejleder: Allan Jacobsen & Kirsten Beck. Afleveres: 5/12 – 2008.

Side 13 af 13 den danske drøm. Den amerikanske drøm er mere end konkrete ting men en følelse som jeg ikke tror, kan opnås i andre lande end USA.

Litteraturliste.

Bøger.

• Christensen, Peter Munk, Nørgaard, Asbjørn Sonne. Demokrati, magt og politik i Danmark.

1. Udgave, 3. Oplæg, 2007, GYLDENDAHL.

Artikler.

• Rather, Dan. The American Dream, 2001.

Hjemmesider.

• http://www.agenda.da.dk/default.asp
• http://da.wikipedia.org/wiki/Den_amerikanske_dr%C3%B8m

Andet.

• Foredrag af Kristian Philipsen d. 21/11 – 2008, Velfærd. Sammenligning af Skandinavisk og

engelsk-talende landes velfærdsmodeller.

Side 13

[navn fjernet].

2.s Ribe Katedralskole.

SRO – Studieretningsopgave.Vejleder: Allan Jacobsen & Kirsten Beck. Afleveres: 5/12 – 2008.

Side 14 af 13

Abstract.

In this paper I will examine what the American dream is. Then I am going to compare the welfare model in Denmark with the welfare model in USA. Afterwards I am going to estimate what influ-ence the welfare model in the United States has for living the American dream. And found out if it is possible the live the American dream in Denmark.

The first question I am going to answer by the means of a text called “The American Dream” by Dan Rather. In the second question I am using my social studies’ book, and a lecture by Kristian Philipsen. In the third question I will use my results in the 1. and 2. question, a website and the lec-ture by Kristian Philipsen.

The American dream is a subjective thing and almost every person has its own version. For many Americans it is a feeling that keeps USA together. The declaration of independents has a great in-fluence on how many people perceive the American Dream and I think that it is in the declaration the dream has its roots. The American dream is a feeling and a dream of riches, freedom, happiness and innovative thoughts.

The two welfare model a quiet different. The welfare model in Denmark; the universal model has the majority of population as target group, whereas the residual model has the weakest as target group. The extent of welfare service in the residual is small and the yield level is low. It is the oppo-site in the universal model. Here is the welfare service and high service level high. Both are fi-nanced through general taxes. In USA charity also plays a part in financing the welfare. The residu-al model uses a small fraction of national economy while the universal model uses a large share of the national economy.