SRO om valgkamp i USA (2008)

Side 1

[navn fjernet], 2.F

Studieretningsopgave 2008

Valgkamp i USA

1

Indholdsfortegnelse:

Abstract : side 2

Indledning : side 2

Redegørelse : side 2

Analyse : side 4

Diskussion : side 7

Konklusion : side 7

Kildehenvisning : side 8

Side 2

[navn fjernet], 2.F

Studieretningsopgave 2008

Valgkamp i USA

2

Abstract:

This paper focus on the U.S. presidential election and on one of the candidates for the Democratic nomination in 2008, Barack Obama. The presidential election in the U.S., is much more advanced than the Danish prime minister election. This paper analyses one of Barack Obama’s speeches, where his values are being interpret. His positions to poverty and elderly are one of the main subjects in his speech. He substantiates it with the American dream, which should be able to every American. He is neither populist nor ideological, but mainly populist to catch as many votes as possibly.

Indledning:

Formålet med denne opgave er at blive klogere på den amerikanske valgkamp. Der tages hovedsagligt udgangspunkt i valget 2008 og nærmere demokraternes kandidat, Barack Obama. Jeg vil gå kritisk til værks med at analysere Barach Obamas grundholdninger og værdier igennem en af hans taler, samt en præsentation af, hvordan en amerikansk præsident bliver valgt. Dette gøres ud fra min primære litteratur.

1. Redegørelse for hvordan en amerikansk præsident bliver valgt.

Præsidentvalget i USA afholdes hvert 4. år. Valget skal foregå på den første tirsdag efter den første mandag i november måned, næste gang d. 4. november 2008.

For at blive valgt som USA's præsident, skal præsidentkandidaten, ifølge forfatningen, opfylde visse krav: Præsidentkandidaten skal være fyldt 35 år, have amerikansk statsborgerskab og have boet i USA de seneste 14 år. For at afgive sin stemme ved et præsidentvalg, er de mest almindelige valgretskrav, at man skal være amerikansk statsborger og være fyldt 18 år. Derudover skal man være registreret som vælger, før man kan afgive sin stemme. Dog med undtagelse af North Dakota, der som den eneste stat ikke har dette krav. Visse stater kræver, at vælgeren skal have boet et vis antal dage i den stat, hvorfra stemmen afgives. Derudover er der visse stater, der fratager mentalt syge og straffede personer stemmeretten.

I Danmark får vi automatisk et stemmekort tilsendt til det efterfølgende valg, efter man er fyldt 18 år. Dette fungerer vha. vores CPR-register. Det fungerer ikke sådan i

Side 3

[navn fjernet], 2.F

Studieretningsopgave 2008

Valgkamp i USA

3

USA. Her skal borgene lade sig registrere som vælgere, i den stat de bor i. Udover at registrere sig som vælger tilhørende en bestemt stat, skal man også tilkendegive til partitilhørsforhold. Selvom man lader sig registrere tilhørende et bestemt parti betyder ikke, at man kun kan stemme på det parti man har tilkendegivet. Der er ikke tale om et medlemskab i samme stil som i Danmark hvor vi f.eks. betaler kontingent til det parti, vi melder os ind i.

Primærvalgene bruges til at udvælge de endelige kandidater, der i sidste ende stiller op som præsidentkandidater. Er der f.eks. fire, der ønsker at stille op som præsident for republikanerne, afholdes der primærvalg, hvor de vælgere der har ladet sig registrere som republikanere stemmer om, hvem af de fire, der skal være partiets kandidat. I 2008 blev det første primærvalg afholdt i Nevada. På denne dag, hvor der afholdes primærvalg må der ikke afholdes andre officielle eller offentlige arrangementer på dagen.

Primærvalgene kan afholdes på forskellige måder; ved et åbent primærvalg kan en registreret vælger stemme på begge kandidater uanset partimedlemskab, derimod ved de lukkede primærvalg kan en registreret vælger kun stemme på det parti, som vælgeren er tilknyttet.

Hvert parti har forskellige metoder til, hvordan de delegerede udpeges. Demokraterne anvender en proportional metode til at udnævne de delegerede. Den procentdel af delegerede som hver kandidat får tildelt, er repræsentativ for antallet af stemmer til den enkelte kandidat.

Republikanerne derimod bruger forskellige metoder fra stat til stat. Den ovennævnte metode, samt en metode der kaldes ”winner-takes-all”. Her får kandidaten, der har flertallet, alle statens delegerede.

Når primærvalgene rundt omkring i staterne er overstået, afholder det demokratiske parti og det republikanske parti deres nationalkonventer med deltagelse af delegationer fra alle stater. Formålet med nationalkonventerne er; 1. at fastlægge ledelsen af partiet for de næste fire år indtil næste konvent, 2. at vedtage et partiprogram, 3. at samle partiet til en valgkamp mod det andet parti og dets præsidentkandidat, 4. at nominere præsident- og vicepræsidentkandidaterne. Herefter er valgkampen om præsidentembedet reelt i gang. Dog starter den officielt først på Labour Day, den første mandag i september.

Side 4

[navn fjernet], 2.F

Studieretningsopgave 2008

Valgkamp i USA

4

På valgdagen, den første tirsdag efter den første mandag i november måned, stemmer knap halvdelen af de amerikanske vælgere. Men dette er ikke dagen, hvor præsidenten formelt set vælges. Dette sker først i januar. På valgdagen stemmer vælgerne på nogle valgmænd, som så senere vil stemme på den kandidat, de repræsenterer.

Antallet af valgmandsstemmer, som staten har ved præsidentvalget, er antallet af de pladser i Repræsentanternes Hus, som staten har fået tildelt i forhold til statens indbyggertal, dog yderligere to som stammer fra senatorerne. Den kandidat, som får flest stemmer i staten vinder alle statens valgmandsstemmer, undtagen i delstaterne Maine og Nebraska. Når det kan konstateres, at en kandidat har fået over halvdelen af de 538 valgmandsstemmer, træder taberen frem og erkender sit nederlag, samtidig med han lykønsker vinderen. D. 20. januar tages den valgte præsident i ed og tiltræder præsidentembedet.

2. Analyse af Barack Obamas tale mht. udtryksform, ideologiske grundholdninger og værdier.

Barack Obama er født d. 4. august 1961 på Hawaii. Han er søn af en amerikansk mor og en kenyansk far. Han er senator i staten Illinois. Han er USA's eneste farvede senator og samtidig den første farvede præsidentkandidat. Obama er uddannet jurist fra Harvard og har bl.a. hjulpet Bill Clinton i hans vej til præsidentembedet. Han fik sit gennembrud i Det Demokratiske parti, da han inden partikonventet i 2004 holdt hovedtalen for daværende præsidentkandidat, John Kerry.

I talen ”Remarks of Senator Barack Obama: Reclaming the American Dream”, starter Obama ud med at tale om hans egen familie og opvækst. Hans bedsteforældre blev forelsket i El Dorado (hvor talen i øvrigt blev holdt), men da krigen brød ud i Europa meldte hans bedstefar sig til hæren efter bombningen af Pearl Harbor. Obamas mor blev født på Fort Leavenworth basen, og senere flyttede familien vestpå, til Hawaii, hvor Obamas mor kunne gå på universitetet. Hun blev forelsket i en und mand fra Kenya. Selvom Obamas mor kæmpede med opgaven som enlig mor, da hans far havde forladt dem, blev Obama og hans søster sendt på de bedste skoler i landet.

Side 5

[navn fjernet], 2.F

Studieretningsopgave 2008

Valgkamp i USA

5

Dette er den samme historie, der bliver fortalt vidt omkring i USA, fra forskellige racer, forskellige religioner, køn osv. Det er samtidig et bevis på den amerikanske drøm, som er det gennemgående tema i Barack Obamas tale. Han taler om drømmen ikke skal ødelægges af de forskelle amerikanerne har. Drømmene skal være ens for alle, uanset race og sted.

Barack Obama taler meget om skellet i den amerikanske befolkning. Han mener ikke det er mellem folks hudfarve, religion, køn, velstand eller lignende, men mellem folk og dets ledere i Washington DC. Det er her den fælles drøm bliver sat på standby. Det er her flere planer om bedre vilkår på amerikanerne konstant bliver udsat. Det ses bl.a. i linierne her:

That’s where the money and influence of lobbyists kill our plans to make health care more affordable or energy cleaner year after

year after year.^{1}

Barack Obama er i mod præsident Bush forslag om at give skattelettelser, til dem der i virkeligheden ikke behøver det, altså veluddannede og vellønnede folk, men at det er på tide at give skattelettelser til dem, der virkelig behøver dem. Til de middelklassefamilier, der behøver dem lige nu.

Der er flere ting Obama, nævner han vil ændre på, når han bliver præsident. Han vil stoppe med at give skattepauser til de firmaer, der flytter produktionen til udlandet, putte en skattelettelse i lommerne på arbejderfamilier fra middelklassen. Han vil forsyne de kæmpende husejere med lettelser, så deres pantværdi bliver dækket med

10 %. Han vil give de ældre en pause ved at fjerne en del af indkomstskatten, så de har muligheden for, at gå på pension med værdighed og respekt: ”.. because every

single American should be able to retire with dignity and respect.”^{2} Han vil samtidig

hjælpe amerikanerne med at spare op til deres pension, mens de er i arbejde. Han vil lave et register, der påbyder alle arbejdsgivere at indskrive alle arbejdere i et register, hvor der placeres en procentdel af lønnen på en opsparingskonto. Denne konto skal være muligt at have i behold, selvom man skifter arbejder. Obama vil ikke vente endnu 10 år med at hæve mindstelønnen, men gøre det med det samme og herefter følge op på den hvert år, så arbejderne ikke halter bagud. Han vil ikke længere gøre det muligt for kreditkortvirksomhederne at ændre på den aftale, man i første omgang

1

Kilde 2: side 2, linie 18-20

2

Kilde 2: side 3, linie 25-26

Side 6

[navn fjernet], 2.F

Studieretningsopgave 2008

Valgkamp i USA

6 har skrevet under på, såsom at ændre rentesatsen eller tage renter for, for sent betalte gebyrer. Obamas holdning til dette tager sig til udtryk i dette citat: ”Americans should pay what they owe, but they should also pay what’s fair, not just what’s

profitable for some credit card company.”^{3}

Når Barack Obama bliver præsident vil han vedtage en universel sundhedsplan, der gør det sikkert for hver eneste amerikaner, at de kan få den samme form for sundhedspleje, som den medlemmer af kongressen får. Han vil skaffe alle børn en verdensklasseuddannelse, fra den dag de bliver født, og til den dag de får den sidste eksamen. Obama vil ikke længere tale om, hvor gode lærerne er, men i stedet sætte pris på deres indsats med bedre løn og mere støtte. Ved at støtte amerikanerne med en skattelettelse, gør det det samtidig muligt at have råd til en universitetsuddannelse for alle.

Barack Obama henvender sig til folket på en måde, der virker meget troværdig. Først og fremmest tager han udgangspunkt i hans egen familie og dens fremgang, for derefter at overføre eksemplet til hele USA's befolkning. Han vil have forandringer på mange store områder, som har stor betydning for USA i dag. Sundhedssystemet er et meget omtalt emne, hvor diskussionen går verden over. Barack Obama vil her indføre en mere universel velfærdsmodel, i stil med den vi har i Skandinavien. USA’s velfærdsmodel, som den ser ud i dag, kaldes for den residuale model, hvor det først og fremmest er personer i akut nød, der dækkes ind af systemet.

Den amerikanske drøm, som Obama egen familie og opvækst, er et godt eksempel på, går ud på, at mennesker kan alt, hvis bare de er villige til at arbejde. Håbet om at drømmen kan gå i opfyldelse eksisterer, uanset om man tigger sig til brød på gaden, eller får drømmen serveret på et sølvfad. Samfundet giver muligheder til individet. En mulighed for at nå til tops og muligheder for at forfølge sine drømme. Barack Obama gør det meget klar og tydeligt i sin tale, at han vil gøre det muligt for amerikanerne, at få deres drømme opfyldt.

Det Demokratiske Parti er det mest venstreorienterede parti i USA. Partiet mener, at regeringen skal forsøge at forhindre fattigdom og social uretfærdighed, også selvom det måske skulle betyde, at det offentlige bliver nødt til at spille en større rolle i samfundet og et progressivt skattesystem for at sikre finansieringen. Disse holdninger kommer også meget til udtryk i Obamas tale, hvor han netop taler om at forhindre

3

Kilde 2: side 3, linie 34-36

Side 7

[navn fjernet], 2.F

Studieretningsopgave 2008

Valgkamp i USA

7 fattigdom og social uretfærdighed, ved bl.a. at hæve mindstelønnen, samt at gøre velfærdsstaten mere universel.

Hvis man skulle sammenligne Det Demokratiske Parti med den gamle danske højre-venstre skal skulle partiet ligge bredt i midten, fra at omfavne visse af

Socialdemokraternes værdier til visse af de Konservatives værdier.

3. Diskussion om hvorvidt Barack Obamas grundholdninger og værdier er ideologiske eller populistiske, samt årsagerne hertil.

Barack Obamas grundholdninger og værdier er en blanding af at være ideologiske og populistiske. Til dels henvender mange af hans holdninger sig til de generelle dominerende holdninger i Det Demokratiske Parti, nemlig liberalistiske. Liberalisme betyder ikke det samme i USA, som det gør i Danmark. Selvom Obamas holdninger kan være ideologiske, er de også overvejende populistiske. Dette kan næsten ikke undgås i USA i dag, hvor medierne har en større betydning end tidligere. Obama favner bredt i sine udtalelser for at ramme flest mulige vælgere. Hans primære formål er jo i sidste ende at vinde præsidentvalget. Derfor kan det ikke betale sig at udvælge sine mærkesager til en meget lille gruppe af USA’s befolkning, da det ikke udløser nok stemmer til at slå en modstander, der måske favner en del bredere end ham selv. På baggrund af dette er det forståeligt nok, at Obamas grundholdninger og værdier er overvejende populistiske.

Konklusion:

Barack Obama kan blive den første afroamerikanske præsident i USA nogensinde. Han har et bredt politisk program, hvor han henvender sig til en meget stor del af den amerikanske befolkning, og han står meget fast på sine værdier. Han mener det er tid til forandringer og det er på tide, at alles drømme endelig kan blive realiseret. Obama har selv en historie, der er meget lig mange andre amerikaneres og dette gør ham meget troværdig i sine standpunkter. Han er ikke blevet født med en guldske i munden og har ikke et kendt bagland i modsætning til Demokraternes anden topkandidat, Hillary Clinton. Hun har langt flere fordele end Barack Obama, men det bliver uden tvivl et tæt løb i sidste ende mellem disse to kandidater.

Side 8

[navn fjernet], 2.F

Studieretningsopgave 2008

Valgkamp i USA

8

Kildehenvisning:

1. Primærlitteratur:

Bøger:

Kilde 1:

Sunesen, Finn Sune: USA efter 9/11 – Hvordan vælger amerikanerne? Colombus,

1. udgave 1. oplag 2007. Kapitel 1-3

Links:

Kilde 2:

http://www.barackomaba.com/2008/01/29/remarks_of_senator_barack_obam_44

.php

Kilde 3:

http://da.wikipedia.org/wiki/Demokratiske_parti_%28USA%29

2. Sekundærlitteratur:

Bøger:

Jacobsen, Benny m.fl.: Liv i Danmark. Colombus, 1. udgave, 3. oplag, 2005. Side

98

Links:

www.faktalink.dk/doc/publish.php?linknavn=praevalg