SRO om multikulturalisme i engelsk A og samfundsfag A

Side 1

[navn fjernet] Studieretningsopgave 18/1 – 2010

2.C Engelsk og samfundsfag Tønder Gymnasium

Side 1 af 12

Indhold

1. Abstract ....................................................................................................................................... 2

2. Indledning .................................................................................................................................... 2

3. Problemformulering ................................................................................................................... 3

4. Besvarelse af problemstilling 1 .................................................................................................. 3

4.1 - Redegørelse af forskellige integrationsbegreber ................................................................................... 3

4.2 - Hvilke af disse begreber passer bedst på London i dag? ................................................................. 4

5. Besvarelse af problemstilling 2 .................................................................................................. 5

5.1 – Analyse af The Pioneers: Fifty Years of Caribbean Migration to Britain ............................................ 5

5.2 - Analyse af Chiken Tikka Masala Speech .............................................................................................. 6

5.3 – Reference til anden tekst....................................................................................................................... 7

6. Besvarelse af problemstilling 3 .................................................................................................. 8

6.1 - Diskuter de sociale, økonomiske og politiske konsekvenser af integrationspolitikken i London. ........ 8

6.2 – Tag stilling til i hvor høj grad London er en multikulturel by ............................................................ 10

7. Konklusion................................................................................................................................. 11

8. Litteraturliste ............................................................................................................................... 12

Side 2

[navn fjernet] Studieretningsopgave 18/1 – 2010

2.C Engelsk og samfundsfag Tønder Gymnasium

Side 2 af 12

1. Abstract

London has for many years been considered a multicultural success. The harmonic way of life, which the citizens of London have experienced despite all their differences, has been considered as positive. However, since the terror attack in London 2006, there have been doubts about the survival of the multicultural society in London. A growing conflict between Muslims and the rest of the British people has been ongoing, and therefore many ask themselves: Can London still be defined as a multicultural city?

In this paper I am dealing with the political and social aspects of this matter. The paper contains definitions of different terms of integration and argumentation about which term is most suitable for London today. Furthermore I am making an analysis of Caryl Phillip’s speech “The Pioneers: Fifty Years of Caribbean Migration to Britain”, and the speech “Chicken Tikka Masala” written by Robin Cook. Finally I am discussing the social, political and economical consequences of London’s integration policy.

The purpose of all this, is to find out if London still can be defined as a multicultural success.

2. Indledning

London er et af verdens mest multikulturelle samfund i den vestlige verden. Der befinder sig mere end 50 nationaliteter i landet, og der tales over 300 sprog [1]. På trods af mangfoldigheden og tolerancen, der eksisterer blandt Londons indbyggere, har der siden Salman Rushdie affæren været mange debatter og problemer omkring Londons multikulturelle samfund [2]. I denne opgave vil jeg derfor undersøge og diskuterer multikulturalismens effekter på de sociale, økonomiske og politiske forhold i London. Endvidere vil jeg redegøre for en række forskellige integrationsbegreber og lave en analyse af to engelske taler omkring multikulturalisme.

Formålet med dette er at finde ud af, om London stadig kan defineres som en multikulturel by.

1

http://da.wikipedia.org/wiki/London | Nationalitet og etnicitet|

2

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Indoengelsk_litteratur/Ahmed_Salman_Rushdie

Side 3

[navn fjernet] Studieretningsopgave 18/1 – 2010

2.C Engelsk og samfundsfag Tønder Gymnasium

Side 3 af 12

3. Problemformulering

1. Der ønskes en kort redegørelse for begreberne etnocentrisme, fordomme og stereotyper. Der ønskes endvidere en redegørelse for forskellige integrationsbegreber. Hvilket af disse begreber passer bedst på London i dag?

2. Analyser de to artikler i bilag A og B ud fra deres holdninger synspunkter og argumentationer. Du kan evt. i denne forbindelse inddrage selvvalgte tekster med anderledes synspunkter.

3. Diskuter konsekvenserne (sociale, økonomiske og politiske) af integrationspolitikken i London. Tag stilling til i hvor høj grad London er en multikulturel by.

4. Lav et resumé på engelsk (abstract) på 15 – 20 linjer.

4. Besvarelse af problemstilling 1

4.1 - Redegørelse af forskellige integrationsbegreber

Etnocentrisme: Opfinderen af ordet, W.G. Sumner, beskrev det som ”en betegnelse for den betragtningsmåde, ifølge hvilken ens egen gruppe er centrum for alt og alle andre vurderes og

                   3
skaleres i forhold den”.

Konklusion: Etnocentrisme betyder altså kort sagt at bedømme andre grupper ud fra sin egen.

Fordomme: Fordomme beskrives i Politikens Nudanske Ordbog som ”forudfattede, oftest negative, holdninger over for nogen eller noget”. Der er tre grunde til at fordomme opstår [3]. Den første er at mennesket har behov for at være konformt, når det befinder sig i selskab med andre mennesker.

Den anden grund er, at jeg’et hos mennesker er skrøbeligt. Man er ikke sikker omkring sig selv, derfor bliver man intolerant for at beskytte sin identitet. Den tredje grund er status. Mennesket har behov for at vise sig frem og offentliggøre hvor god man er i forhold til andre.

Konklusion: Fordomme er altså forudbestemte negative holdninger baseret hovedsagligst pga.

konformitet, usikkerhed og statusbehov.

                                                                          3
Stereotyper: Stereotyper er en forudbestemt opfattelse af et andet menneskes personlighed.

Mennesker sætter ofte andre mennesker i bås efter få indtryk. Der findes 3 fejlkilder mht.

3

| 90’ernes mennesker og samfund | Side 139 – 144| Fremmede- og fjendebilleder| Ebbe Hansen og Benny Jacobsen

Side 4

[navn fjernet] Studieretningsopgave 18/1 – 2010

2.C Engelsk og samfundsfag Tønder Gymnasium

Side 4 af 12 stereotyper: 1; Mennesket tror på, at bestemte folk gør, som de burde. 2; Social blindhed. 3; Vi overser vore egne fejl, men ser dem hos alle andre.

Konklusion: En stereotyp er altså en forudfattet opfattelse af et andet menneske.

Kulturel integration: De etniske minoriteter og majoritetsbefolkningen tilpasser sig hinanden, og der skabes en fælles kultur med fælles normer og værdier. [4]

Kulturel assimilation: De etniske minoriteter adopterer majoritetsbefolkningens kultur og

                    4
fratræder fra deres egen.

Kulturel segregation: De etniske minoriteter bibeholder deres kultur og afviger fra fuldstændigt

                         4
majoritetsbefolkningens kultur.

Social integration: De etniske minoriteter bibeholder deres egen kultur, men opnår samme forhold til arbejdsmarkedet, udannelse, politik og indflydelse som majoritetsbefolkningen. [4]

                                             4
Social assimilation: Det samme som social integration.

Social segregation: De etniske minoriteter bibeholder deres oprindelige kultur samtidig med at de ikke opnår samme forhold til arbejdsmarkedet, udannelse, politik og indflydelse som

                   4
majoritetsbefolkningen.

4.2 - Hvilke af disse begreber passer bedst på London i dag?

Indtil terrorangrebet i d. 27. juli 2006, havde London det, vi vil kunne definere som et samfund med kulturel integration - parallelsamfund. De forskellige folkeslag kunne dyrke deres kultur, som de ville, men havde dog også et sæt fælles værdier med briterne. Situationen er dog en anden i dag, efter terror og ekstremisme indenfor Islam er blevet hovedpunkterne i debatten omkring multikulturalisme i England. [5] Al fokus rettes mod muslimerne, og religionen Islam synes at være den største faktor for hvorvidt man er ”rigtig brite” eller ej. Dette udelukker dog ikke at kulturerne kan leve side om side og minoriteterne kan blive socialt integreret, sådan som England ønsker det.

Virkeligheden er dog en anden, og London er godt på vej til at blive en by, hvori der befinder 100

4

|Velfærdstatens mange liv| Side 104 – 105| Integrationsbegreberne

5

|Jyllands-Posten| LONDONISTAN, How Britain is creating a terror state within Gibson Square, London| Henrik Gade

Jensen| 4/07 - 2006

Side 5

[navn fjernet] Studieretningsopgave 18/1 – 2010

2.C Engelsk og samfundsfag Tønder Gymnasium

Side 5 af 12 forskellige lande. [6] De forskellige kulturer deler sig op og lave hver deres samfund, hvori deres kultur kan blive dyrket til fulde. Der bliver ikke talt engelsk i disse små samfund og arbejdsløsheden er stor. Dette er dog ikke de forskellige kulturers skyld. De er ikke kommet til England med det formål om at snylte på samfundet, derimod skyldes det dårlig politisk tilgang til det multikulturalistiske samfund i England. Alt dette kommer jeg nærmere ind på i problemstilling

3.

Konklusion: Det er svært at give London et konkret begreb, men kulturel segregation passer umiddelbart bedst på London. Dette skyldes mistro til Islam fra befolkningens side, og dårlig politisk tilgang til integration fra regeringens side.

5. Besvarelse af problemstilling 2

5.1 – Analyse af The Pioneers: Fifty Years of Caribbean Migration to Britain

Caryl Phillips lægge ud med at sætte spørgsmålstegn ved hvorvidt Storbritannien har fået et multikulturelt samfund. Han bruger historien og tager eksempel i de 492 jamaicanere, som kom til Storbritannien i 1948. Dette gør Caryl Phillips højst sandsynligt, fordi han selv har Caribiske rødder, og måske var nogle af hans forfædre en af de 492 jamaicanere. [7] Phillips definere herefter hvad et multikulturelt samfund kan være, og han giver os to forskellige definitioner. Nummer et: Et samfund hvor forskellige kulturer lever side om side. Nummer 2: Et samfund, hvor en fælles kultur bliver dannet ud fra befolkningens baggrund og interesser.

Phillips mener at den første definition ikke er mulig, da der altid vil være en dominerende kultur, som vil undertrykke de andre. Han giver et par eksempler på diskrimination af de undertrykte kulturer og siger dermed, at i et sådant multikulturelt samfund vil alle aldrig være lige og fri for racisme. Phillips mener altså at den anden definition er den rigtige og vejen til et velfungerende multikulturelt samfund. Herefter gør han rede for sit syn på Storbritanniens samfund i dag, ved kort at fortælle om Storbritanniens samfundsudvikling siden afslutningen af 2. Verdenskrig. Han fortæller først om briternes frygt for indvandring umiddelbart efter 2. Verdenskrig. Dette skyldtes, at briternes rolle i verdenssamfundet ikke længere var den vigtigste. Han giver videre et par eksempler, såsom Winston Churchills valgslogan fra 1955, for at eksemplificere hvor racistisk og

6

|Jyllands-Posten| LONDONISTAN| Heidi Plousgaard| 5/4 -2007

7

|Caryl Phillips| http://en.wikipedia.org/wiki/Caryl_Phillips

Side 6

[navn fjernet] Studieretningsopgave 18/1 – 2010

2.C Engelsk og samfundsfag Tønder Gymnasium

Side 6 af 12 intolerant Storbritannien var dengang - meget ironisk da hele verden kæmpede mod Hitlers brutale raceadskillelse blot 10 år tidligere. Efter at have kritiseret Storbritannien går Phillips videre med at fortælle om det positive i dagens samfund, da tolerancen og multikulturalismen blomstrer blandt Storbritanniens ungdom. Videre fortæller han, med en undertone af latterliggørelse, om hvordan britiske nationalister må være forvirrede, når Paul Ince er anfører for det engelske fodboldlandshold. Tolerance er altså blevet en normalitet i det engelske samfund. Men hvad er det der skaber en kultur og hvordan burde Storbritannien se sig selv som nation? Ifølge Phillips er den engelske nation, blevet en verdensnation. En nation af små bidder fra kulturer verden over. Det samme gælder, når han omtaler kultur. Altså dele af mange kulturer skaber én bestemt kultur. Ergo kunne den engelske nation og kultur ikke eksistere ifølge Phillips, hvis caribierne og mange andre immigranter ikke var kommet til Storbritannien, da disse har fået englænderne til at se på verdenen mere globalt. Derfor må vi ifølge Phillips lovprise de første 492 caribiske immigranter, da disse havde en drøm om at blive englændere og fuldførte den.

5.2 - Analyse af Chiken Tikka Masala Speech

Denne tale er skrevet af Robin Cook mens han var udenrigsminister, og derfor har denne tale generelt mange flere politiske aspekter omkring multikulturalismen, hvilket gør talen mere interessant end Cary Phillips’ hyldest af sine egne forfædre. Robin Cook starter denne tale med en forklaring på, hvorfor England har brug for et vellykket multikulturelt samfund, og som han meget rigtig påpeger, skyldes det den globalisering verden har været vidne til i de seneste år. Cook vælger herefter at opstille tre ”facts” som stiller sig imod immigrationen og mangfoldigheden i England: de nye immigranter ønsker ikke at have engelske værdier, Englands medlemskab af EU er forkert, da man prøver at gøre Europa til ét land, og selvstændiggørelsen af Skotland, Wales og Nordirland, som vil ødelægger det, som vi kender som United Kingdom.

Cook starter sin modargumentation med overordnet at sige, at englænderne ikke er en race, men en blanding af forskellige racer. Herefter forklarer han lidt om den engelske historie, med eksempler der viser at England igennem tidernes løb aldrig har været én bestem race, men mange forskellige.

F.eks. talte den berømte Richard Løvehjerte (som svare til Danmarks Holger Danske) fransk og var afhængig af det jødiske samfund, som skulle betale hans kaution ud af fængslet.

Cook taler herefter igen om globaliseringen og om hvordan mangfoldigheden i England hjælper samfundet både økonomisk og kulturelt. F.eks. har et større europæisk land omlokaliseret deres

Side 7

[navn fjernet] Studieretningsopgave 18/1 – 2010

2.C Engelsk og samfundsfag Tønder Gymnasium

Side 7 af 12 nationale flyselskab til London grundet den store repræsentation af forskellige nationaliteter i byen.

Den engelske forståelse for andre kulturer er også blevet styrket, og folk kan lettere møde nye folk med anderledes holdninger og synspunkter. For at alt dette har kunnet realiseres, påpeger Cook at det har krævet et legitimt velfungerende integrationssystem. Uden et legitimt integrationssystem ville det engelske samfund ikke være så vellykket, som det er i dag. Denne tale tager udgangspunkt i retten Chicken Tikka Massala, som er en indisk ret, der nu er blevet en engelsk nationalret. Dette viser, ifølge Cook, hvor god England er til at adoptere fremmede ting. Derfor forstår Cook ikke når englændere har identitetsproblemer, idet identitet ikke er race og etnicitet, men derimod idealer og holdninger. Cook nævner USA og Canada som de forbilleder England burde stræber efter.

Cook nævner i sin konklusion, at det britiske folk ikke har været homogent over en længere periode, og i stedet for at gå og fokusere på hvilket land man er fra, burde man være stolt over at mangfoldighed kan lykkedes, og at åbenhed og gensidig respekt er blevet de engelske varemærker i stedet for fish and chips. Cook vil have man fejrer, at den kulturelle mangfoldighed har bidraget til den engelske økonomi, stat, kultur og køkken. Mangfoldighed gør altså England til et godt sted at leve.

5.3 – Reference til anden tekst

Her har jeg valgt at bruge BNP(British National Partys) integrationspolitik, som er anført på deres

hjemmeside på følgende link: http://bnp.org.uk/policies/immigration/

Denne tekst fremhæver klart at BNP ikke ønsker et multikulturelt samfund, og mener at flere nationaliteter i England snarere vil ødelægge det engelske samfund, frem for at bidrage til det, som f.eks. Robin Cook mente. BNP fremhæver en række facts omkring integrationen, hvor de fleste af disse oplysninger er baseret på hvad (der ifølge BNP’s beregninger) vil ske i fremtiden. Kort sagt vil den stigende immigration gøre ”det oprindelige engelske folk” til en minoritet. BNP er meget konsekvent, og skriver på sin hjemmeside, at BNP vil stoppe immigrationen fuldstændigt, deportere ulovlige og kriminelle indvandrere og tilbyde de integrerede indvandrere en vis sum, hvis de forlader landet. Endvidere benytter BNP argumenter som de sociale, økonomiske og kriminelle problemer England har oplevet i de senere år samt overbefolkningen af landet. Den britiske identitet eller nationalkultur, som BNP mener det britiske folk besidder, vil derfor gå tabt. BNP siger hertil bl.a. at Saudi-Arabien aldrig ville tillade et større antal kristne at immigrere til Saudi-Arabien, så muslimer ville blive en minoritet. BNP kan sagtens bruge disse argumenter, da europæere aldrig

Side 8

[navn fjernet] Studieretningsopgave 18/1 – 2010

2.C Engelsk og samfundsfag Tønder Gymnasium

Side 8 af 12 ville immigrere til Mellemøsten, grundet de mange flere muligheder, de har i Europa. BNP mener, at de andre partier undgår at tage stilling til integrations- og immigrationsproblemerne, da disse partier har været med til at skabe dem. Der skal dog være plads til etniske minoriteter, så længe de forbliver minoriteter.

BNP konkluderer at England skal have lov til at være England og beholde sin identitet.

Mangfoldighed og multikulturalisme er altså ikke nogle af BNP’s værdier og skaber ikke en samlet identitet for landet. Multikulturalisme kan kun gøre skade.

6. Besvarelse af problemstilling 3

6.1 - Diskuter de sociale, økonomiske og politiske konsekvenser af integrationspolitikken i London.

London har aldrig været et monokulturelt samfund, grundet Englands tidligere status som en imperialistisk stormagt. England har på grund af sine kolonier efterhånden spredt den britiske kultur over hele verden, og efter disse kolonier er blevet selvstændiggjort, har England oplevet en eksplosiv indvandring de sidste 50 år. Englands regering har derfor været nødt til at lave en integrationspolitik, der kunne gå på kompromis med alle de forskellige nationaliteter i det engelske samfund, og det er netop her det er gået galt.

London har pt. en overordnet integrationspolitik for statsborgerskabsansøgning som gælder for alle der vil til landet. Her er der en række specifikke krav, som ansøgeren skal opfylde. Bl.a. skal ansøgeren kunne kommunikere på engelsk, walisisk eller skotskgælisk, han skal vide tilstrækkeligt om levestilen i Enland, være myndig og have intentioner om at blive bosiddende i England. Dette er blot nogle af de vigtigste krav ansøgeren skal kunne opfylde. Der er i alt 7 krav, der skal opfyldes.

Endvidere er der en indfødsretsprøve, der består af 24 spørgsmål, hvoraf mindst 75% af svarene skal være rigtige. Til sidst skal ansøgeren sværge troskab til England, ved at sige Oath of allegiance eller Affirmation of allegiance, samt have en ren straffeattest for at kunne blive britisk statsborger med det samme. Yderligere information kan ses på linket til punkt 9 i litteraturlisten: SPECIALE – Integration på prøve, side 42 – 51.

Labour partiets integrationspolitik har siden 1967 været, at de nye indvandrere ikke skulle assimileres kulturelt, men derimod opretholde deres baggrund og kultur, da man anså det

Side 9

[navn fjernet] Studieretningsopgave 18/1 – 2010

2.C Engelsk og samfundsfag Tønder Gymnasium

Side 9 af 12 multikulturelle samfund for at være vejen frem. [8]

Der var tidligere ikke noget i vejen for denne åbne integrationspolitik og helt op til 80’erne var ideen om et multikulturalistisk parallelsamfund den positive tilgang til integration. Londons succeshistorie ændrede sig i 80’erne, da en ny politik blev fremført af Greater London Council, ledet af ”Red” Ken Livingstone. Teorien var nu, at de etniske grupper havde brug for lederskab og dette lederskab skulle udgøres af imamer, rabbinere osv. [9] Kultur var nu ikke længere et spørgsmål om kultur, men et spørgsmål om religion. Dette var en kæmpe fejltagelse fra Londons side, og efter denne integrationspolitik blev vedtaget, har den britiske majoritetsbefolkning og de etniske grupper rykket sig længere og længere bort fra hinanden.

Labour bliver regeringsparti i 1997, og på trods Salman Rushdie affæren tilbage i 1987, vælger Tony Blair at fortsætte Ken Livingstone’s integrationspolitik. Forbillederne for de muslimske minoriteter i England består bl.a. af imamen Al-Qaradawi som går ind for drab på homosexuelle, stening for utroskab og forbud mod at forlade sin religion [10]. Vi kan sammenligne dette med middelalderen i Europa da katolske biskopper var forbilleder for den almindelige borger, og afbrænding af ”hekse” var normalt. Den venstreorienterede Kenan Malik er ganske enig i kritikken omkring regeringens integrationspolitik og siger bl.a. at ”Det var denne ændring, hvor man gav religiøse ledere indflydelse, der gav plads til, at ekstremisme kunne blomstre som aldrig før.” [10] Den engelske regeringen formåede altså at give plads og indflydelse til kontroversielle muslimske ledere og så resultatet af deres politik i sommeren 2006 da terrorangrebet på London fandt sted.

Hvad nytter det at give plads til kulturforskelle når kulturerne bliver ledet af imamer, der tolker prædiker Koranen i den fundamentalistiske forstand?

Den engelske regering tog konsekvenserne af terrorangrebet og erklærede det multikulturalistiske samfund for dødt. De vil i stedet oprette en kommission, der skal afholde en række debatmøder og disse møder skal rundes af med at definere, hvad britisk identitet og kultur er. [11] Dette er et desperat tiltag fra regeringens side for at ændre den splittese, der er blevet skabt i den engelske

                                                                     12
befolkning.”Man kan ikke skabe en fælles identitet gennem en bureaukratisk proces”.

Der er dog også de, der mener, at London stadig er en multikulturel succes. Bl.a. Ken Livingstone, som gjorde kultur til religion. Han har undersøgelser fra 2001 (5 år før bomberne) der viser, at

8

|Bilag D| Side 4|

9

|Bilag E| Side 7|

10

|Bilag G| Side 11|

11

|Bilag G| Side 12|

12

|Bilag G| side 12|

Side 10

[navn fjernet] Studieretningsopgave 18/1 – 2010

2.C Engelsk og samfundsfag Tønder Gymnasium

Side 10 af 12 antallet af etnisk blandede kvarterer er steget, og antallet af interetniske børn er steget. [13] Ydermere har vi Abdul-Rehman Malik, som er redaktør for det trendy muslimske magasin Q-news. Han mener, at man bør udvikle en multikulturalisme, som tager hensyn til, at mennesker i dag identificere sig med religion. [14] Måske en dårlig ide eftersom en overidentificering med religion er skyld i splittelsen blandt befolkningen i England.

Den sociale mobilitet er generelt blevet dårligere i England på grund på kulturforskellene. Det fremgår af bilag I, at et samfund med et stærkt værdifællesskab hænger godt sammen. Et samfund, hvor der er meget stor afstand mellem forskellige befolkningsgruppers værdier, har svag sammenhængskraft, og London må jo siges at være et samfund med forskellige værdier. Dette har resulteret i at London er blevet en by hvor der er stor forskel på rig og fattig. Alt imens flytter middelklassen ud af byen. [15] Arbejdsløsheden kan især findes blandt de muslimske minoriteter, og dette skyldes igen religion. Der synes at være en stigende racisme blandt Englands arbejdsgivere, og denne racisme er hovedsagligst mod Islam. ”Vi ser en forskel i ledighed på 15 procent mellem hvide briter og andre. Vi kalder det den etniske straf.” siger Zamila Bunglawala som arbejder på det britiske videnskabsministerium. Efter 11 september 2001 og bomberne i London i juli 2006 er arbejdsgiverne blevet mere skeptiske over for muslimer, og dette resultere i en større ledighed i det muslimske samfund og en dårlig offentlig fremstilling af muslimske immigranter i England. Dog har integrationen også hjulpet det økonomiske kredsløb en smule. Det fremgår af bilag K, som siger at indvandringen øger eksporten til indvandrernes oprindelsessted. De fleste indvandrere kommer dog fra tredjeverdenslande, så det er en begrænset eksport, men den har givet britisk økonomi et løft på 0.6 procent.

Konklusion: Konsekvenserne af politikernes inkompetence har været store for Londons samfund.

Fordi politikerne lavede kultur om til religion, gør de nu et desperat forsøg på at lave en fælles ”britisk idenitet”. Der er blevet skabt splittelse og mistro blandt befolkning, og dette har resulteret i at muslimer har sværere ved at få arbejde i England. Dette påvirker hele det økonomiske kredsløb, når muslimer skal forsørges af det offentlige, fordi arbejdsgiverne har mistro til muslimer.

6.2 – Tag stilling til i hvor høj grad London er en multikulturel by

13

|Bilag C| Side 3|

14

|Bilag D| Side 5|

15

|Jyllands-Posten| LONDONISTAN| Heidi Plousgaard| 5/4 -2007

Side 11

[navn fjernet] Studieretningsopgave 18/1 – 2010

2.C Engelsk og samfundsfag Tønder Gymnasium

Side 11 af 12

London er en multikulturel by i en kriseperiode. Den er ved at overgå en transformation fra et kulturrelativistisk parallelsamfund til et samfund, hvor minoriteterne må lære at optage nogle basale demokratiske grundværdier for at kunne få et harmonisk forhold til majoritetsbefolkningen og samfundet generelt. Dette bliver dog en lang og svær kæmp, grundet politikernes tidligere integrationspolitik: ”Når man først har lukket reaktionær religion ud af buret, kan det være uhyre

                           16
vanskeligt at få den derind igen”.

Konklusion: London er en multikulturel by på vej fra et ligestillet samfund, hvor alle værdier er lige gode, til et samfund hvor demokratiske (engelske om man vil) grundværdier er bedst.

7. Konklusion

London er i høj grad stadig en multikulturel by, med over 300 forskellige nationaliteter, der stadig kan leve side om side. Spørgsmålet er dog om samfundet i London kan holde til den transformation det bliver nødt til at gennemgå for at stemme overens med resten af den demokratiske verden. Så længe der findes folk som Al-Qaradawi, der har magt og indflydelse og inspirere til ekstremisme er der ikke meget håb. Ydermere er regeringens forslag om at finde frem til den britiske identitet via debatmøder tåbelig. Det vil blot få racismen til at vokse, hvis kulturforskelle bliver bandlyst og fish and chips er det eneste rigtige spise. Jeg mener at man skal finde frem til nogle grundlæggende værdier alle kan være enige i og fjerne fokus fra den altødelæggende ting - religion.

Kulturforskelle er godt, så længe de befinder sig indenfor demokratiets rammer.

16

|Bilag E| Side 7|

Side 12

[navn fjernet] Studieretningsopgave 18/1 – 2010

2.C Engelsk og samfundsfag Tønder Gymnasium

Side 12 af 12

8. Litteraturliste

1) |De vedhæftede bilag|

2) |London| Nationalitet og etnicitet (redigeret, TB)| http://da.wikipedia.org/wiki/London|

3) |Salman Rushdie|

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Indoengelsk_litteratur/Ahmed_S

alman_Rushdie|

4) | 90’ernes mennesker og samfund | Side 139 – 144| Fremmede- og fjendebilleder| Ebbe

Hansen og Benny Jacobsen|

5) |Velfærdstatens mange liv| Side 104 – 105| Integrationsbegreberne|

6) |Jyllands-Posten| LONDONISTAN, How Britain is creating a terror state within Gibson

Square, London| Henrik Gade Jensen| 4/07 – 2006| http://kpn.dk/boger/article131207.ece|

7) |Caryl Phillips| http://en.wikipedia.org/wiki/Caryl_Phillips|

8) |Jyllands-Posten| LONDONISTAN| Heidi Plousgaard| 5/4 -2007| Se vedlagte bilag|

9) |SPECIALE – Integration på prøve| Institut for sprog og erhvervskommunikation|

Handelshøjskolen, Aarhus Universitet| Anja Fischer Knudsen| September 2009|

http://theses.asb.dk/projekter/fbspretrieve/8380/SPECIALE.pdf|