SRO - Mexicaneres immigration til USA

Side 1

1

STX 2.g

2.c, Ishøj Gymnasium

Studieretningsopgave

Fag: Engelsk og spansk

Vejledere: Mette Kemp og Astrid Olander

Side 2

2

Abstract:

This study sets focus on the immigration issue about Latinos in USA. It investigates the Mexican immigrants and the reason why they have become immigrants in the first place. It examines the conditions Mexican people are living under and why they choose to become emigrants. Additionally the paper sets focus on the push and pull-factors, which are making the Mexicans leave their home country, through an analysis of a Spanish poem and an English text. It assesses if the living conditions are truly changed when the emigrants have moved across the border. The themes discovered in the two analyzed text are insecurity about crossing the border illegal, how easy you can find work on the other side and unhappiness about living in a violent part of Mexico. The themes show some of the pull and push factors, which are the reason Mexican people leave their homes. It is shown that the emigration from Mexico will not stop until some serious changes are made in Mexico. The lack of jobs and the poverty in Mexico, which are two of the main reasons for the emigration, needs to be changed in order to keep the Mexican population inside its own country.

Side 3

3

Indholdsfortegnelse:

Indledning: side 4

Problemformulering: side 4

Mexicos befolkning: side 4 - 5

Mexicos økonomi: side 6 - 7

Den almindelige mexicaners livsvilkår: side 7 - 8

I grænsebyerne: side 7

I landsbyerne i Chiapas: side 7 - 8

Push faktorer: side 8 - 10

Pull faktorer: side 10 - 12

Livet på den anden side: side 12 - 14

Konklusion: side 14

Litteraturliste: side 15 - 16

Side 4

4

Indledning:

USA har altid været genstand for en stor indvandring fra stort set alle lande i verden. Hver gang en ny befolkningsgruppe er kommet til i store mængder, begynder de ”indfødte” amerikanere at sætte spørgsmålstegn ved, om nu denne gruppe vil kunne blive assimileret til det amerikanske samfund, og hver gang er det lykkedes. Nu er det de latinamerikanske indvandrere der er årsag til den store debat, og det er da heller ikke svært at forstå, eftersom tilstrømningen fra denne del af verden er enorm. Specielt fra Mexico strømmer der dagligt flere tusinder immigranter over grænsen; både legalt og illegalt. Jeg vil i denne opgave især fokusere på mexicanere fra de fattige landsbyer og fra grænsebyerne da det er dem der vælger at emigrere i størst grad. Jeg vil analysere tekster ved brug af den hermeneutiske metode, altså analyse og fortolkning. Jeg vil derudover sætte fokus på de forhold, der får de mexicanske immigranter til at søge over grænsen og om deres nye liv i USA betyder forbedrede levevilkår. Dette fører til denne problemformulering:

Problemformulering:

Hvorfor vælger latinamerikanere at emigrere til USA?

- Redegør for de betingelser mexicanerne typisk lever under i deres oprindelige land.

- Diskuter hvilke push (udover de ovenstående livsbetingelser) – pull faktorer, der er med til at få dem til at emigrere.

- Vurder og diskuter i hvilken udstrækning det liv emigranterne skaber i USA, er et brud eller ej i forhold til deres oprindelige levevilkår.

Mexicos befolkning

Mexicanerne har altid haft en stærk kulturel baggrund, med bl.a. mayaerne og aztekerne som forfædre. I dag ses der mange steder i Mexico stadig spor af specielt aztekernes enorme byggerier, og mange mexicanere har stadig aztekisk blod i årerne. Aztekerne beboede Mexico indtil Spaniens erobring i , hvorefter Mexico blev en spansk koloni. Men i modsætning til for eksempel i USA hvor nybyggerne dræbte og forfulgte indianerne, ægtede mange spanske kolonister de mexicanske indianere, og derfor er de

Side 5

5 fleste indbyggere i Mexico i dag mestizer, altså en blanding af spansk blod og indiansk blod. Selvom dette var tilfældet døde mange indfødte mexicanere alligevel af blandt andet mæslinger og andre sygdomme, de spanske nybyggere bragte med sig fra Europa. Derfor var antallet af indfødte mexicanere gået ned med 80-90 % i slutningen af 1500-tallet. [1] Befolkningen blev altså stærkt reduceret, selvom der også kom mange nye spanske beboere. Men det er langt fra tilfældet mere; Mexico har haft en enorm befolkningstilvækst siden dengang og er nu oppe på ca. 103 millioner indbyggere [2], og er det folkerigeste spansktalende land i verden. Selvom spansk er det officielle sprog, tales der også stadig over 7 oprindelige sprog i stor udstrækning. Befolkningstilvæksten har skabt mange problemer, og specielt i 1970’erne var der en sådan tilvækst at behovet for nye skoler, hospitaler og arbejdspladser simpelthen ikke kunne følge med. Derfor oprettede regeringen i 1980’erne et program med uddannelse og familieplanlægning for at dæmpe tilvæksten. Det har virket og tilvæksten er nu faldet fra ca. 3,5 % om året omkring 1970 til at være ca. 1 % om året i 2009. Men selvom tilvæksten er bremset, findes problemet med manglende arbejdspladser stadig, da de enorme årgange der kom til verden i 1970’erne er på arbejdsmarkedet nu og der er ikke nok arbejde til dem. Derfor flytter mange fra landsbyer til byer hvor der er større chance for arbejde, og endnu flere emigrerer over grænsen til USA. Det er de unge der emigrerer, de bliver hele tiden bombarderet med indtryk og oplysninger om USA og USA's velstand, og den amerikanske drøm er derfor også mange mexicaneres drøm. Det er et stort problem for Mexico at mange af de unge arbejdsdygtige mænd og kvinder, og tit også de veluddannede, emigrerer til USA, da det efterlader de gamle mænd og kvinder, tit også med emigranternes børn, der ikke er arbejdsdygtige. Selvom Mexico på nogen områder lider under emigrationen, er der også fordele ved den. De penge emigranterne sender hjem til Mexico udgør den tredjestørste indtægtskilde i Mexico, efter udenlandske investeringer og olieindustrien. [3]

1

Mexico; Parker

2

Folketælling 2005, http://da.wikipedia.org/wiki/Mexico

3

Al otro lado side 10

Side 6

6

Mexicos økonomi

Landet består af 31 stater og hovedstaden Ciudad de México, hvori der bor ca.

indbyggere. Hovedparten af alle mexicanere lever på det Centrale Plateau, det vil sige i midten af landet mellem to store bjergkæder. Landet grænser op til Guatemala, Belize og USA og især USA har en enorm betydning for Mexico, da NAFTA [4], en frihandelsaftale mellem USA, Mexico og Canada, blev oprettet i 1994. [5]

Denne aftale sikrer at de tre lande har fri handel, men den gør også Mexico stærkt afhængig af USA's økonomi, og udsving i denne.

Mexico har længe haft en enorm udlandsgæld og i et forsøg på at nedbringe denne er mange fabrikker derfor blevet privatiseret. Dette sammen med en stor eksportsektor har gjort landets økonomi mere sikker, men Mexico mangler stadig at løse mange problemer og højne levestandarden for de millioner af mexicanere der lever i fattigdom. I Mexico er indtægtsfordelingen nemlig ekstremt ulige fordelt, idet de 20 % af befolkningen der tjener mest står for 55 % af indtægterne. [6]

Der er millioner af mennesker der tjener mindre end mindstelønnen og specielt dem af indiansk oprindelse lider af fattigdom.

Da NAFTA aftalen først blev vedtaget i 1994, var der oprør blandt en række fattige indianere, fordi aftalen ikke ville betyde økonomisk fremgang for dem. [7] Deres basisfødevare er majs og med denne nye aftale ville de med deres små landbrug ikke længere kunne konkurrere med de langt billigere majs fra USA. De må derfor sælge deres majs med tab og kan ikke længere betale for lægehjælp eller tilstrækkelig med mad. De har derfor tre muligheder nu: At emigrere til en storby, hvor der måske findes et job til dem, men det er aldrig sikkert og deres levekår kan være de samme. At emigrere til USA, det forjættede land, hvor alt er muligt og lønnen er god. Eller at begynde at dyrke narkotika i stedet for majs, for på denne måde at kunne tjene til føden. Narkotika handel og narkotika smugling til USA er nemlig et enormt marked, som millioner af mexicanere er involveret i.

Narkokartellerne tjener enorme beløb på det store marked der findes i USA, og er villige til at gøre alt for at beholde deres andel af markedet. Der begås dagligt mord i grænsebyerne i Mexico på grund af narkokartellernes indbyrdes krig, specielt Cuidad Juárez, byen der ligger lige op ad grænsen, kun adskilt fra nabobyen i USA, El Paso, af floden Rio Grande,

4

Det Nordamerikanske Frihandelsområde

5

Se artikel af Jens Lohmann

6

http://da.wikipedia.org/wiki/Mexico

7

http://www.modkraft.dk/sektion/kontradoxa/article/mexico-menneske-rettigheder-og

Side 7

7 er hårdt ramt. [8] Narkotikasmuglerne vil gøre alt og senest blev der opdaget en tunnel beregnet til narkotikasmugling fra grænsebyen Nogales i Mexico til et hus i Arizona.

Narkotikasmugling og menneskesmugling hører til blandt nogle af de bedst betalte jobs i Mexico, narkotikaindustrien regnes for at høre til blandt verdens stærkeste forbryderorganisationer, kun overgået af de russiske og kinesiske mafiaer. [9] Og menneskesmuglingens stærke industri er let at forstå eftersom de illegale indvandrere over grænsen til USA har brug for en guide for overhovedet at kunne have en chance for at overleve og da antallet af de illegale indvandrere årligt kommer op på over 1 million er der brug for mange menneskesmuglere.

Den almindelige mexicaners livsvilkår

I grænsebyerne

For de almindelige lovlydige borgere, specielt i grænsebyerne Tijuana og Ciudad Juárez, er hverdagen præget af narkokrig og daglige drab og efter at præsident Felipe Calderon har indsat militæret til at bekrige narkokartellerne, er det militæret der møder dem hver gang de går en tur på gaden. Ingen ved hvem der bliver dræbt næste gang eller hvem der kan blive anklaget for at være en del af narkoindustrien. Samtidig kommer der også flere tusinde emigranter til byerne hver dag, for at prøve at komme over grænsen ved hjælp af en coyote. [10] Byerne vrimler med smuglerkriminalitet og er ofte nedslidt, da byerne kun fungerer som transitbyer til USA; både for emigranterne og for narkotikaindustrien. Der findes ikke mange arbejdspladser for den almindelige mexicaner her, det eneste der er brug for er billige hoteller til at huse emigranterne, og det er begrænset hvor mange der kan være ansat på et sådant. Derfor lokkes mange mexicanere fra grænsebyerne til enten selv at blive menneskesmugler eller til at søge lykken på den anden side.

I landsbyerne i Chiapas

I de fattige landsbyer er beboerne overvejende af indiansk afstamning og deres dagligdag er præget af ekstrem fattigdom. I mange af disse landsbyer har beboerne selv oprettet skoler og de er brudt ud i oprør for at forbedre deres situation. Denne oprørsgruppe kalder

8

Se artikel af Eskil Engdal

9

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/375657:Udland--Mexico-er-blevet-verdens-blodige-centrum-for-narko

10

Engelsk: prærieulv. Slang for menneskesmugler

Side 8

8 sig selv zapatister og de har været imod regeringen siden NAFTA aftalen blev oprettet.

Indianerne kæmper for at få et bedre liv, og mange af dem ser derfor USA som en mulighed. Deres største udfordring er dog at få sparet penge sammen til turen over grænsen, en tur der tit kan komme op og koste mellem 450 dollars og 1000 dollars, der virkelig er mange penge når en fattig indianer tit tjener under 5 dollars om dagen.

Indianerne er en særlig udsat gruppe i Mexico, da der bliver set ned på deres kultur og sprog, og derfor bliver deres sundhed og uddannelse nedprioriteret af staten.

Børnedødeligheden er stor, to en halv gange større end gennemsnittet i Mexico^{11}. Så det

er ikke svært at forstå at de søger efter andre muligheder. Enten i storbyerne, hvor de dog stadig vil blive set ned på, eller i USA hvor de også vil blive set ned på, dog bliver alle latinoer set ned på i USA, så der ville de bare være en del af gruppen. Og i USA ville de komme til at tjene langt mere, nemlig 8 til 10 dollars i timen, der trods alt er langt mere attraktivt. USA virker som landet fyldt med rigdom og muligheder og det er svært at sige nej hvis tilbuddet skulle komme.

Push faktorer

I digtet af Barbara Brinson Curiel ”Aquí venimos a pasar hambre y amarguras”^{12} hører vi

om forholdene for mexicanere specielt kvinder i Mexico. Digtets forfatter Barbara Brinson Curiel er chicano, det vil sige en af mexicansk afstamning der bor i USA. Hun skriver mest kvinde litteratur, chicano-litteratur og amerikansk etnisk litteratur. I dette digt har hun skrevet om de forfærdelige vilkår mexicanere har i deres hjemland. Overskriften der betyder; her kommer vi til at krydse sult og bitterhed (frit oversat), henleder til alle de ting en indbygger i Mexico kommer ud for, men betydningen kan være tvetydig, den kan også henlede til de ting en emigrant skal gå igennem for at komme over grænsen illegalt. Der skal man nemlig igennem en hel masse strabadser for at kunne komme over på den anden side. De fleste tager vejen til fods gennem ørkenområder, hvor det eneste de må medbringe er vanddunke til de ekstreme temperaturer, hvor det er brændende hedt om dagen og iskoldt om natten. Lige under overskriften står en linje fra en salme ” O Señor, soy sólo forastero en esta vida como todos mis antepasado”(s. 36, l. 1). Det betyder (frit

11

http://old.amnesty.dk/default.asp?page=546&lang=da

12

Somos Latinos, side 36-37.

Side 9

9 oversat), “O Herre, jeg er alene fremmed i livet er han som alle mine forfædre”. Grundene til at Barbara Brinson Curiel har sat det ind kan være mange, men mexicanere har til alle tider været meget religiøse. Da atzekerne beboede landet var det soldyrkelse, da spanierne erobrede landet blev det katolicisme. Digtet får en religiøs betydning ved brug af sætningen, og den går også igen, som de to afsluttende linjer. At det netop er den linje der er valgt kan være fordi mange mexicanere stadig har indiansk blod i årerne og indianerne er de mexicanere der har de dårligste forhold. De bliver diskrimineret og ignoreret af staten der hellere vil bruge pengene på andre ting end at forbedre deres vilkår. Derfor kan de let føle sig fremmed i deres eget liv, ligesom deres forfædre også har gjort det.

Hele digtet bærer præg af en dyster stemning med referencer til mord, sorg og sult. Der er også beskrivelser af et hjem med snavset gulv og en gennemhullet væg, der kunne referere til narkokrigen, hvor der sker skudepisoder og drab hver dag. Et vers beskriver forholdende i et fattigt mexicansk ægteskab:

”Aquí venimos a lavar platos, a liquidar nuestras almas en agua grasosa que escurre sobre el piso, un matrimonio de jabón y hambre.”

Her fortælles der om hvordan det dræber sjælen at vaske tallerkener og hvor snavset vandet er i lejligheden. Den sidste linje fortæller om et ægteskab bygget på sæbe og sult.

Dette vers kunne betyde at den ene part i ægteskabet var rengøringsdame i Mexico, højst sandsynligt konen, men at familien stadig ikke tjener nok til ikke at sulte. Manden er sikkert arbejdsløs og derfor står der i sidste linje, ”et ægteskab af sæbe og sult” (frit oversat).

Deres ægteskab er udelukkende bygget på konens arbejde som rengøringsdame og så deres sult, fordi de ikke har nok penge.

Hvert vers i digtet starter med ordene aquí venimos (her kommer vi), med undtagelse af et. Denne frase kan hentyde til at familien i digtet vil emigrere til USA, væk fra alle disse lidelser. Digtet er skrevet som om personerne vil komme med alle de ulykkelige ting der er nævnt i digtet og det kan være som symbol på at forholdende i USA faktisk ikke er så anderledes for latinoer. Selvfølgelig sulter de ikke derovre, men de kan heller ikke ændre deres liv fuldstændigt medmindre de både er meget heldige og virkelig kæmper for det.

Men sådan er vilkårene også i Mexico, der er det bare sværere at starte op uden noget.

Side 10

10

Digtet vil åbne folks øjne for vilkårene i Mexico og hvor svært nogen mennesker har det der. Men samtidig vil det også vise at der er en anden mulighed; nemlig at emigrere. Der er en vej ud af dette elendige liv og en vej til et bedre. Det kræver dog en del håb og viljestyrke at tage skridtet, men når det er gjort vil familien ikke sulte mere og heller ikke bevidne alle de skrækkelige narkotikamord og skudepisoder. På den anden side af grænsen vil mulighederne synes uendelige for dem, og derfor emigrerer så mange mexicanere hver dag: Den Amerikanske Drøm lokker dem.

Pull faktorer

Tanken om et bedre liv og flere penge trækker altid folk til. Den amerikanske drøm er det alle vil have, og hvis det er en mulighed, hvorfor så ikke prøve den af? I ”Coming to America to Clean”, af Ana Maria Corona [13] er det netop også derfor den unge pige rejser til

USA. Hendes venner siger at hun er alt for køn til at blive i hendes hjemby: ”My friends told me I was too pretty to stay there, that I should go where I would be appreciated by real men, have a fine life.” (s.1, l. 3-4). Hendes venner regner ikke deres by for at være god nok til hende, og at hun derfor skal ud i verden og vise sin skønhed. Hovedpersonen er dog glad nok for at bo i sin lille by, men hendes venner presser hende og hendes onkel også siger: ”Like a flower in the dust.” (s.1, l.5). Alle omkring hende presser hende til at tage af sted og få et andet liv på den anden side af grænsen. Så hun begynder at tænke på det som en virkelig mulighed og begynder at tænke på måder det kunne lade sig gøre på. Hendes kusine Bianca beslutter at tage af sted og vil have hovedpersonen med. Hun siger ja, da hun ikke har noget at miste selvom hendes familie vil have hende til at blive, da hun kan arbejde. Men Bianca siger: ”If we are going to clean house, we might as well get paid for it.”(s.1, l.15). Hovedpersonen tænker over det og indser at hun har ret. USA virker tillokkende på grund af den langt højere løn, og det er også det der trækker pigerne over. USA virker som et trækplaster på stort set alle mexicanere, både fordi det er et rigt land, hvor de kan blive betalt godt, og fordi der er en reel mulighed for at tage dertil. For eksempel er store dele af Europa ligeså rige som USA, men det ville jo være helt umuligt for en fattig mexicaner at få råd til at tage dertil. Det er også lidt dyrt at komme til USA hvis man vil rejse sikkert med en coyote, men man kan godt finde en der vil tage en med til USA for 500 dollars, og en flybillet til Europa koster langt mere. Desuden er det sværere at

13

Fra ”Change and Continuity – The American Experience Today”

Side 11

11 være illegal i Europa, i USA er der efterhånden så mange at staten næsten har givet op med dem der allerede er i landet.

I Ana Maria Coronas historie, der for øvrigt er baseret på interviews med illegale arbejdere i San Diego, er det også tanken om pengene der får pigen til at ville rejse til USA.

Pengene og så tanken om et job og alle de fine ting pigerne fra hendes landsby der er rejst kommer hjem og viser. Hun rejser fordi det er den mulighed der virker lettest for hende, hun skal bare følge med sin kusine og så bliver det hele ordnet for hende. Hun får et rengøringsjob ret hurtigt efter at hun er kommet til grænsebyen Tijuana, og så er det svære bare at krydse grænsen. Det går dog hurtigt og let og så kan hendes nye liv begynde. Det virker bare ikke som om hun virkelig har tænkt det igennem, hun har bare fulgt med og taget det som det kom. Men inden hun ved det sidder hun i en bil med to fremmede mennesker, der fra nu af skal være hendes arbejdsgivere. Hun kan ikke sproget og hun er kun seksten år. Hun tager af sted uden at overveje hvordan hendes liv kommer til at blive i USA, hun ser kun det hun vil, altså at i USA er alle rige og der findes mange jobs til hende. Men hun glemmer at tænke på at hun ikke kan sproget og hun har en helt anden kultur. Mange mexicanere ser kun alle de gode ting der findes i USA, det er også kun det de får information om. De færreste overvejer om deres liv på den anden side af grænsen i høj grad kommer til at ligne det de forlod. USA er for dem indbegrebet af frihed og uendelige muligheder både med hensyn til job og penge. I historien er det også det eneste hovedpersonen fokuserer på. Tit glemmer mexicanerne at de nogen gange har bedre muligheder i Mexico, eftersom her er der brug for kvalificerede arbejdere for at Mexico kan vokse endnu mere, men hvis alle i den arbejdsdygtige alder emigrerer til USA, hvem skal så føre landet videre? Det er en ond cirkel; alle de arbejdsdygtige og kvalificerede tager til USA, fordi Mexico ikke kan tilbyde dem nok arbejde og løn, og når de er væk er der ingen til at oprette arbejdspladser og forbedre forholdene i Mexico. Heldigvis for Mexico flytter mange tilbage når de føler at de har tjent nok, for så at oprette firmaer der kan skaffe arbejde til mexicanerne så den onde cirkel kan undgås. I USA får emigranterne det heller ikke altid let, de må tage de lavestlønnede job og selvom de stadig får flere penge for det end de ville have fået i Mexico, må de i USA også leve med ikke at kunne sproget og diskrimination på grund af deres nationalitet. De må også leve med de ulemper der følger med ikke at være legal statsborger, så som at de ikke har ret til sygehjælp og pension. De har ingen rettigheder overfor deres arbejdsgiver, for hvis de

Side 12

12 nægter at samarbejde kan han melde dem til grænsepolitiet og sende dem hjem. Så selvom tilværelsen i USA kan synes tillokkende for mange, på trods af den udfordring det er at komme over grænsen, er det ikke altid let at leve derovre som latinamerikaner.

Grunden til at mange vælger det alligevel er vel ligesom pigen i historien, at det er den ”nemme” udvej, du får et job og kan tjene mange penge og selv med alle ulemperne synes de at det er det værd. Plus at mange af dem ikke aner noget om alle disse ulemper, de får kun de positive historier og sider af sagen. Så er det jo klart at det virker tillokkende på mange, specielt de fattige mexicanere der ikke har langt til grænsen.

I historien får pigerne hjælp af en masse af vennerne, der sikkert bor i USA, og på den måde skaffer dem ind. ”That’s how it works: it’s all word of mouth.” (s.1, l.24). De får historierne og hjælpen af nogen der kender nogen, der tilfældigvis kan skaffe et job til dem, og som fortæller om alle de gode ting der findes på den anden side af grænsen.

Mundtlige fortællinger lokker mange tusinder mexicanere over grænsen, til det de tror, er et bedre liv.

Livet på den anden side

Den Amerikanske Drøm er det alle immigranter i USA håber på. At de vil kunne bryde op med deres fattige fortid og de forhold de har forladt. Men kan det lade sig gøre eller er livet på den anden side bare en anden version af deres gamle liv?

Generelt kan man sige at uden opholdstilladelse og legale papirer, kan man næsten kun få et svært liv, da man uden disse formalia ikke har nogen rettigheder. Man kan ikke få penge hvis man bliver arbejdsløs, man har ikke ret til sygehjælp og man har ikke ret til at protestere over for lav løn. For hvis man bliver opdaget som illegal bliver man sendt direkte hjem igen, uden at have opnået noget. Men alligevel er risikoen det værd for de illegale immigranter, både for dem selv, og i høj grad også for deres efterkommere. For alle børn født i USA har ret til et amerikansk pas, og dermed også statsborgerskab. Derfor kan man godt forstå immigranternes lyst og villighed til at tage over grænsen. Men sværere ser det straks ud for de børn der er født i et andet land og så er emigreret illegalt over grænsen. De har ret til at gå i skole og på universitetet, men når de er

færdiguddannede står de uden mulighed for at få et job.^{14} Derfor er forholdende i USA i

forhold til i Mexico ikke så anderledes alligevel. De eneste job illegale indvandrere kan få

14

Se artikel af Jakob Nielsen

Side 13

13 uden papirer er de lavtlønnede jobs, som landarbejder, rengøringsdame og lignende, hvor arbejdsgiverne er ligeglade med papirerne. Så selvom immigranterne har en god uddannelse kan de ikke bruge den til noget uden papirer eller det såkaldte green card som det kaldes i USA. De mexicanske indvandrere kan derfor ende næsten ligeså fattige i USA som de var i deres hjemland, med den lille forskel at selv den mindste løn i USA er langt bedre end i Mexico. Så kommer der bare også det med at det er langt dyrere at bo og leve i USA, eftersom varer og mad er dyrere der end i Mexico. Så mange mexicanere ender under næsten de samme forhold som de forlod.

De fleste mexicanere vælger at flytte til byerne eller til de sydlige stater der grænser op til Mexico. Der findes mange i Californien og specielt i storbyer som Los Angeles og San Diego. Bemærk at bynavnene er spanske, da en stor del af USA faktisk har været mexicansk indtil 1848. Det drejer sig om Arizona, Californien, Det vestlige Colorado, Nevada, New Mexico, Texas og Utah. Det er en stor del af USA, og derfor er der naturligvis også mange mexicanske efterkommere i denne del af USA. Desværre gør de amerikanske borgere ikke forskel på nyligt emigrerede og dem der har boet i landet hele deres liv; ser man ud som en latino, så er man en latino. Og diskriminationen mod dem er steget på grund af den økonomiske krise, med højere arbejdsløshed, der gør at amerikanerne også søger efter de lavtlønnede job de ellers ikke er interesserede i. De hvide amerikanere reagerer så ved at diskriminere og oprette anti-latino foreninger, der bestemt ikke gavner integrationen. For i forvejen bor stort set alle latinoer i ghettolignende områder fordi det er de eneste steder de har råd til at bo. Når immigranterne bor sammen med ligestillede får de sværere ved at assimilere til den ”normale” amerikanske livsstil, de lærer ikke andre etniske grupper at kende, og andre etniske grupper lærer ikke latinoerne at kende. Dette fører til racediskrimination som følge af uvidenhed, også kendt fra blandt andet Ku Klux Klan, der forfulgte og dræbte afroamerikanere i begyndelsen af 1900-tallet.

Dog er forfølgelsen af latinoer ikke kommet så langt endnu. Men deres vilkår er ikke gode, og de bliver set ned på af næsten alle hvide amerikanere. Det og så en ændring i immigrationslovgivningen fik alle latiner i maj 2006 til at nedlægge arbejdet en hel dag i protest. De ville vise deres utilfredshed og også prøve at få statsborgerskab, da mange af dem er illegale. Den dag fik Amerika set at de ikke kan klare sig uden den arbejdskraft latiner lægger i landet, da mange forretninger, restauranter og andre servicesteder måtte holde lukket da de manglede arbejdere. Latinoer udgør en uundværlig del af Amerika, og

Side 14

14 selvom de illegale ingen rettigheder har, bevidste de den dag at de godt kan og vil demonstrere for bedre forhold. Dog kom der ikke andet ud af dagen end at amerikanerne blev opmærksomme på deres vigtige rolle i samfundet, de illegale immigranter er ikke blevet statsborgere, de kan derfor ikke få højtlønnede jobs og vil fortsat blive set ned på.

Mexicanernes forhold i USA er derfor kun bedre end deres forhold i Mexico i forhold til at i USA er der flere penge og derfor behøver de ikke at sulte der. Men i USA er de set som de lavest stående i samfundet, i Mexico var de bare indbyggere som alle andre.

Konklusion

Mexicanere vil blive ved med at søge over grænsen indtil Mexicos regering og indbyggerne får styr på deres land. Indtil der bliver skabt arbejdspladser til den voksende mexicanske befolkning, vil indbyggerne søge over grænsen mod flere muligheder. Når Mexico får styr på narkokrigen og bliver i stand til at passe på alle borgere, også de fattige indianske beboere, vil emigrationen standse. Det er forholdene i Mexico der skal ændres, for Den Amerikanske Drøm vil fortsat bestå for alle i hele verden, dog er emigrationen fra det vestlige Europa næsten ikke eksisterende i dag, grundet de gode forhold folk har her, der næsten ligner forholdene i USA. Så længe USA fremstår som det eneste rigtige for mexicanerne vil der foregå emigration og Mexico vil aldrig kunne få landet på fode.

Mexicos vigtigste job nu er at bryde den onde cirkel, der betyder at de arbejdsdygtige der ellers kunne få landet til at fungere drager væk og dermed er der ingen der kan varetage denne opgave. Når dette er gjort vil mexicanerne ikke have samme lyst til at drage væk, for hvem har i virkeligheden det hvis man har det godt i sit eget land? Hvorfor så rejse og føle sig fremmed hvis man kan blive lykkelig i sit eget land. Mange mexicanere har bare ikke muligheden for at skabe sig et lykkeligt liv i Mexico på grund af fattigdom og mangel på arbejdspladser. Deres eneste mulighed er derfor USA, det store rige land mod nord, der byder på uendelige muligheder. Hvis emigrationen tager til, hvor mange mexicanere er der til sidst tilbage i Mexico? Og det store spørgsmål: Hvornår vil emigrationen stoppe?

Det må tiden vise, men Mexico er nødt til at ændre på mange ting for at kunne holde mexicanerne hjemme.

Side 15

15

Litteraturliste

Bøger:

- Clausen, Helene Balslev og Flintholm, Line: ”Al otro lado – el sueño americano”.

Gyldendal. 2006. 2. oplag. (Al otro lado).

- Hansen, Ole Toft: ”Change and Continuity – the American Experience Today. ”

Gyldendal Uddannelse. 1999.

- Kledal, Aase og Laursen, Berenice Lara: ”Somos Latinos in the U.S”. Systime. 2007.

(Somos Latinos)

- Parker, Edward: ”Mexico”. Klematis. 1995. (Mexico, Parker)

- Pedersen, Claus og Porsdam, Helle: ”USA i det 21. århundrede”. Columbus. 2005.

Artikler:

- Engdal, Eskil: ” El Chapo kom forbi”.

- Lohmann, Jens: ”Fornuft eller ulykke”. Kontakt. 1991/1992.

- Nielsen, Jakob: ”Millioner af illegale engle holder USA i gang”. Politiken. 2008.

Internetsider:

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Syd-
_og_Mellemamerika/Mexico/Mexico_(Historie)

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_ca._1770
-1920/Den_Mexicansk-amerikanske_Krig?highlight=usa/mexico

Side 16

16

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Sociale_forhold_i_verden/Mexi

co_(Sociale_forhold)

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/375657:Udland--Mexico-er-blevet-verdens-blodige-

centrum-for-narko

http://www.gf.dk/chia.htm

http://www.krogerup.dk/Rejse-til-Mexico-2011

http://www.leksikon.org/print.php?n=3085

http://www.modkraft.dk/sektion/kontradoxa/article/mexico-menneske-rettigheder-og

http://old.amnesty.dk/default.asp?page=546&lang=da

http://politiken.dk/udland/ECE334431/fem-faengslet-efter-fund-af-hemmelig-tunnel-mellem-usa-

og-mexico/

http://da.wikipedia.org/wiki/Mexico

http://en.wikipedia.org/wiki/Mexican_American