SRO om identitetsdannelse hos unge

Side 1

STX 2.g

SRO 2009

IDENTITETSDANNELSE HOS UNGE

STX 2.g

2. J

REDEGØRELSE FOR IDENTITETSDANNELSE HOS UNGE I DET SENMODERNE SAMFUND – ANALYSE OG FORTOLKNING AF ”BORN TO BE WILD”, MED PERSPEKTIVERING TIL IDENTITETSDANNELSE –

DISKUSSION/EKSEMPLER PÅ, HVILKE KONSEKVENSER IDENTITETSDANNELSE KAN HAVE FOR TILPASNING TIL

SAMFUNDET.

Side 2

Side 2 af 15

Indholdsfortegnelse

Abstrakt ....................................................................................................... 3 Indledning ................................................................................................... 4 Identitet og Identitetsdannelse ................................................................. 4 De fire identiteter ....................................................................................... 6 Personlig identitet ............................................................................... 6 Social identitet ..................................................................................... 7 Kollektiv identitet ................................................................................ 7 Selvidentitet ......................................................................................... 8 Analyse og Fortolkning af ”Born to be Wild” ........................................ 8 Resume ................................................................................................. 8 Analyse ................................................................................................. 9 Diskussion .................................................................................................. 11 Konklusion ................................................................................................ 14 Litteraturliste ............................................................................................ 15

Side 3

Side 3 af 15

Abstract

The following assignment discusses in what way your identity is formed, through the puberty.

In the late modern society, it is harder to form your identity, because young people have an endless amount of choices and possibilities in life. Many young people are perplexed and confused because they don’t have many guidelines, as young people used to have maybe a hundred years ago. It’s not only our own opinion about our-selves we have to think about. The people around us, have to like who we are

(our identity) as well.

In the text “Born to be Wild” we meet Julian, who is a confused, snobbish and unconfident boy. He cares more about image, than the actual qualities in a person. He blows his chance of true friendship because he is too superficial.

Side 4

Side 4 af 15

Identitetsdannelse hos unge

Indledning:

Vi har i dag flere muligheder end nogensinde før – muligheder for at skabe vores eget liv, vores egen tilværelse og vores egen identitet. Dette er det centrale problem, da vi må tage identiteten op til revision igen og igen. Vi må overveje, hvem vi vil være, tage stilling og handle ud fra om vi er tilfredse med resultatet eller ej – om vi er tilfredse med vores ’jeg’.

Identiteten og identitetsdannelsen er derfor et personligt livsprojekt.

Identitet og Identitetsdannelse:

Før man kan redegøre for identitetsdannelsen hos unge i det senmoderne samfund, skal man måske definere begrebet identitet. For hvad er identitet egentlig?

                                                                        1
Begrebet identitet kommer fra det latinske ord ’idem’ og det betyder den eller det samme.

Hvis man slår ordet ’identitet’ op i en nydansk ordbog står der:

Identitet: 1. Et menneskes eksistens som individuel person. Fx defineret ved personnummer eller navn.

2. Et menneskes bevidsthed om sin egen eksistens og særlige karakter

Identitet kan relateres til en fornemmelse af at være anderledes fra andre, en fornemmelse der holder på tværs af tid og på tværs af forskellige kontekster. Det er en kontinuerlig fornemmelse.. Da alt forandrer sig, kan det synes umuligt at tale om identitet som et fast begreb.

Identitetsdannelse i dag er et vigtigt emne, da vi lever i et senmodernistisk samfund, der stiller store krav til det enkelte menneske. Identitetsdannelsen er en proces gennem livet, og jeg tror ikke nogen nogensinde kan sige at de er helt ”færdig-udviklede”.

1

Jørgensen, 2008, s. 28

Side 5

Side 5 af 15

”Identitet er vores personlighedsorganisation, der fungerer som et sikkerhedssystem, hvormed vi møder andre mennesker. Hvis denne personlighedsorganisation ikke er udviklet eller begynder at

                                                         2
gå i stykker, bliver vores opfattelse af omverdenen usikker og ustabil.”

Unge danner typisk deres identitet i pubertetsårene, der strækker sig fra 12-års alderen og frem til 18-19-års alderen.

Identitetsdannelse i puberteten er meget afhængig af interaktionen mellem de unge.

Pubertetsalderen/teenageårene er præget af tæt kommunikation blandt unge, omkring

identitet. Identitetsdannelsen er en søgen efter værdier. For de unge er identitet ”flydende”, da der hele tiden dukker nye værdier og meninger op fra omverdenen. Identitet bestemmes ikke udelukkende af det, de unge er, men også af det de gerne vil være.

Som man kan se på dette billede

(Undskyld den dårlige kvalitet, men det er skannet ind fra en bog) er startalderen for den første menstruation, fra , faldet fra næsten 17,5 år til 12,5 år i mange lande.

Piger kommer i puberteten når de får deres første menstruation og vi kan derfor konkludere, at pubertetsalderen er faldet meget over det seneste århundrede.

Eftersom identitetsdannelsen starter i puberteten, kan man konkludere at unge tidligere og tidligere skal finde ud af, hvem de er og hvad de vil være i forhold til andre.

2

Clausen, 1996, s. 46

Figur 1. Figur 1. Alder ved første menstruation gennem de seneste hundrede år i forskellige lande verden over.

Fra Hans Hessellund: ’Psykologi’. 1984, Centrum

Side 6

Side 6 af 15

Giddens mener, at opfattelsen af socialisering og identitetsdannelse har ændret sig i forhold til datiden. Tidligere fødtes man ind i en fortælling påvirket af familie, traditioner, normer, værdier og andre væsentlige ting i familiens netværk. Gennem denne udviklingsform er socialiseringen så godt som fastlagt.

Giddens mener, at nu må man skrive sin egen fortælling for at skabe sin identitet.

Der findes ikke længere en ”manual” for dannelsen af identitet og udvikling. [3]

Med henvisning til en række forskellige psykologer, mener C.R. Jørgensen, at vi på den ene side gennem tiden har fået en enorm frihed til selv, at sætte dagsordenen for vores liv og vi har fået uendelige muligheder for at ’finde os selv’. På den anden side mener han, at flere og flere unge er blevet retningsløse, vi får svært ved at tage valg og i det hele taget overskue alle disse uendelige muligheder. [4] Nu har vi verden for vores fødder og vores livs gang afhænger udelukkende af vores fremtidige valg. Det kan derfor for mange være meget svært at vælge. Der er ikke andre end os selv, vi kan give skylden hvis vores valg slår fejl. Denne

’uendelighed’ – grænseløshed – kan meget vel være en effekt af globaliseringen, da både de fysiske og mentale grænser bliver ophævet.

Ifølge C. R. Jørgensen kan man dele identitet i fire niveauer [5]:

De fire identiteter

Personlig identitet

Social identitet

Kollektiv identitet

Selvidentitet

Den personlige identitet

                              6
Meads’ teori om identitetsdannelse er

at den personlige identitet dannes af de mennesker der er nærmest. Familien og de tætteste venner. De er med til at give barnet en rolle som denne kan forholde sig til. Ofte passer barnets rolle og person med en person i den nærmeste

3

28-43 Ungdomssociologi

4

Jørgensen, 2008, s. 118

5

Jørgensen, 2008, s. 52

6

Jacobsen, 2005, s. 18

Side 7

Side 7 af 15 familie. Det vil sige at barnet også danner sin personlige identitet ved f.eks. at ”adoptere” eller efterligne karaktertræk i den nærmeste familie. Dette kaldes rolleovertagelse. Det billede som den tætteste familie har dannet sig af barnet, overtager barnet som sin personlige identitet.

I en stærkere forstand kan personlig identitet knyttes til evnen til at handle selvstændigt, i modsætning til dem som ”forsvinder” i et netværk af forhold til andre mennesker.

Den personlige identitet baseres altså på hvordan du agerer over for andre. At have personlig identitet i denne forstand er ikke det samme som at være enspænder

Den sociale identitet:

Social identitet er dannet gennem kommunikation med andre, idet man ikke selv kan skabe sin identitet, den skabes i samspil med andre [7]. Identitet er som sagt noget, som skabes i samspil med andre mennesker, og den er ikke konstant, men ændres gradvist i takt med at man bliver ældre og mere erfaren. Social identitet er ydermere en sammenligning man selv drager mellem sig selv og andre. Erik Laursen mener, at social identitet har 2 sider [8], den subjektive og den objektive. På den objektive side er social identitet ens sociale fakta, f.eks.

Cpr-nummer eller navn. Det er ting man ikke kan ændre på, fordi sådan er det bare. Den subjektive del af social identitet er hvordan man oplever sig selv og hvordan man oplever den sociale verden. Det er en måde man kan kategorisere sig selv i forhold til samfundet.

Hvem man er og hvilken rolle man spiller i samfundet.

Kollektiv identitet (gruppeidentitet):

Man kan forstå begrebet kollektiv identitet på mange måder. Man kan forstå det som et samfunds samlede traditioner, adfærdsmønster, forventninger osv. Det er den fælles identitet der er i en social gruppe man indgår i. For eksempel at man er dansker eller socialdemokrat eller lignende. Det er en subjektiv følelse af, hvad man er og ikke er, som er fælles for mennesker der bevidst eller ubevidst ved, at de tilhører den samme etniske eller religiøse gruppe. Den kollektive identitet har normalt en mindre fremtrædende placering.

7

Jensen, 2003, s. 80

8

Jacobsen, 2008, s. 156

Side 8

Side 8 af 15

Den fungerer som en ramme om de andre identiteter. Dog kan den være mere fremtrædende når det kommer til folk der ikke tror på dele af de senmodernistiske værdier og som måske er skeptiske over for moderniteten. For eksempel er der flere ældre mennesker, end der er unge mennesker, der er skeptiske overfor indvandring i Danmark, som er et tegn på modernisme og forandring. De vil bibeholde de ”gamle” værdier og den danske kollektive identitet.

Den kollektive identitet er ofte så dybt forankret i det enkelte menneske i den forstand, at mennesker der opvokser i for eksempel Danmark, vil leve efter en fælles grundlæggende opfattelse af sig selv og omverdenen. Normalt vil denne opfattelse være så meget en selvfølge i individet, at vedkommende er klar over at den kan relateres til en bestemt samlet kollektiv identitet.

Selvidentitet:

Man kan på en måde sige at selvidentiteten er et spejl der viser det indtryk omgivelserne har af en. Selvidentitet er ens egen opfattelse af hvem og hvad man er. Vi tror på hvad andre siger om os. [9] Den personlige og den sociale identitet skaber vores selvidentitet. Vores selvidentitet hænger sammen med løbende at kunne udvikle sig. At kunne dele ud af sin sociale og personlige identitet, men lade selvidentiteten være den samme. At fastholde den grundlæggende fornemmelse for, hvem man er.

Analyse og fortolkning af ”Born to be Wild” af Steve Bishop – med fokus på identitetsdannelse

Novellen ”Born to be Wild” er skrevet af Steve Bishop i 1999. Det var hans første novelle.

                            10
Handlingen udspiller sig i England.

Resume:

Historien omhandler unge i London, specielt to unge drenge ved navn Julian og Martin.

Julian er en del af de mere rå drenge og han ser meget ned på Martin der stilmæssigt er en

9

Jacobsen, 2005, s. 18-19

10

Born to be Wild s. 78

Side 9

Side 9 af 15 nørd. Martin og Julian har ikke så meget med hinanden at gøre, bortset fra at de sidder ved siden af hinanden i Latin. Derfor overrasker det Julian meget, da Martin banker på hjemme hos ham og inviterer ham med på en campingtur i det fri. Julian er først meget afvisende, men da hans mor skyder alle hans undskyldninger i sænk, er der til sidst ingen acceptabel undskyldning for ikke, at tage med. Det er meget vigtigt for Julian, at der ikke er nogen der finder ud af, at de skal af sted på tur sammen, specielt ikke Julians seje ven, Tom.

På deres tur er Julian i starten utroligt afvisende overfor Martin og han siger, at Martin på ingen måde må fortælle om deres tur til nogen derhjemme. De får sig noget af en overraskelse, da nogle Hells Angels-rockere slår sig ned tæt på deres telt. Denne frygt binder de to drenge tættere sammen, selvom de senere finder ud af, at disse rockere er fuldstændigt harmløse. Da Julian vil fiske og forvilder sig for langt ud på en lille sandbanke, hvorfra han ikke kan komme i land på grund af tidevandet, hjælper Martin ham med, at komme i land. I forbindelse med dette erkender Julian, at Martin ikke er så slem alligevel, når man kommer tæt på ham. Dog, da de vender tilbage til skolen ugen efter, vil Julian ikke kendes ved Martin, fordi han er bange for hvad Tom vil sige. Julian falder tilbage i sit gamle mønster.

Analyse:

Personkarakteristik af Julian:

Julian er en engelsk dreng på 14 år.

Julian er utroligt overfladisk – han skal have de rigtige venner, det rigtige tøj og det rigtige omdømme. Der er ingen der må se ham som en nørd og slet ikke sammen med en nørd.

”So, it seems we’re going on a holiday. To Scotland. Not exactly cool, but as long as no one from

                         11
school finds out, I don’t care.”

Allerede i de første 4 linjer kan man se, hvor vigtigt det er for ham, hvem hans venner er.

Da det ringer på døren hjemme hos ham, håber han inderligt at det er hans ”ven” Tom.

Julian har fået at vide gennem en anden ven, at Tom bruger sine lørdage inde i byen, hvor han knækker bilantenner og er sammen med de unge skinheads fra boligbyggerierne. Dette synes Julian er meget sejt. Han synes desuden at mene, at status er meget vigtigt. Det er

11

Born to be Wild s. 79

Side 10

Side 10 af 15 vigtigt at have det rigtige hus og den rigtige bil. F.eks. da han fortæller om Martin; hans far var heldig med nogle aktier og de bor nu i et fint hus. Julian får dog lige listet den tanke ind, at stedet er meget eksklusivt for en familie der stadig kører en Vauxhall Vectra, som er en meget diskret og normal familiebil. Hans overfladiskhed kommer specielt til udtryk i dette citat:

”God, he’s su-uch a poof. What’s he got on his feet, fucking Hi-Techs? The cheapest Adidas are only a few quid more. Why can’t people learn to do things properly? I can’t believe he’s actually standing there in our doorway in his crappy shoes. And what is that shirt supposed to be? Millets’

     12
finest?

Han virker på mange måder som en prototype på en overfladisk 13-årig pige.

Han er tydeligvis rigtig usikker på sig selv, eftersom der ikke er nogen, som må se nogle forkerte eller svage sider ved ham. Når han fortæller om sine seje venner, fortæller han først og fremmest om deres status i samfundet. Der bliver også givet en indirekte beskrivelse af venskabet mellem ”bøllen” Tom og Julian. Det virker ikke som om de rigtigt er venner, for hver gang Tom skal gøre noget for Julian, så bakker han ud. For eksempel da Julian beder ham købe noget med hjem fra USA, siger Tom, at der ikke er plads. Desuden dømmer venner ikke hinanden, men da Tom i slutningen finder ud af, at Julian og Martin har været sammen i ferien så gør han grin med Julian. Selvom Julian på ferien har fundet ud af, at Martin er en god ven, får dette ham til at gøre grin med Martin mens han står lige foran ham. Dog virker det egentligt som om Martin er en ”rigtig” ven. Da de kører i bilen, har Martin givet Julian sin rygsæk i tilfælde af, at han skulle blive træt og skulle mangle noget at ligge op ad. Alligevel betegner Julian, Tom som en af hans ”rigtige” venner. På side 81 indrømmer Julian, at der egentlig ikke er noget galt med Martin udover, at han ikke er cool.

Julian vil gerne gøre oprør mod sine forældre, hvilket specielt ses da han siger sin far imod, nederst på side 79. Han føler, at det er en lille smule farligt og at det er lidt forbudt.

Julian er midt i puberteten og dermed i fuld gang med at få dannet sin identitet. Han flirter med alt, der er forbudt for at finde, hvad der er rigtigt for ham. Han vil gøre oprør mod de regler han er vokset op med og gå sin egen vej. For at finde sin identitet og for at finde ud af hvad man vil i livet, må man afprøve forskellige sider eller måder at være på. Julian er

12

Born to be Wild s. 78

Side 11

Side 11 af 15 tydeligvis i sin rebelske periode, da han eksperimenterer med stoffer og alkohol, da det er forbudt. Det er vigtigt for Julian at opbygge sin selvtillid, ved at have de rigtige venner, tøj osv. Han gør det for at dække over sin manglende selvfølelse. Ifølge Jesper Juul, er der nemlig en stor forskel på selvtillid og selvfølelse [13].

Selvtillid får man ved at blive anerkendt for hvad vi kan eller gør, hvordan vi er udadtil.

Selvfølelse får man ved at blive anerkendt for hvad og hvem man er indeni.

På denne måde kan Julians utrolige overfladiskhed begrundes. Det er vigtigt for ham, at folk anerkender ham for at have de rigtige venner, det rigtige tøj og det rigtige hus, eftersom han ikke bliver anerkendt som person. Juul forklarer ligeledes hvordan han gennem samtaler med studerende har oplevet, at studerende med lav selvfølelse ofte refererer til, at de hjemme og i skolen har fået meget ros for præstationer, som f.eks. høje karakterer.

På dette billede ses det, hvordan selvfølelse er hvad man er indeni og selvtillid er de handlinger og præstationer man udfører.

Til sidst i novellen får man indtrykket af at Julian har lært hvad en egentlig ven er, men han bakker til sidst ud, for han vil ikke risikere sin status, blandt de

”seje”. Til sidst får man kort håb om, at han vil forbedre sig efter, at Martin trods alt har hjulpet ham gennem en svær situation, men dette håb dør, da han vender sig mod Martin.

Diskussion:

Med alle de tidligere nævnte muligheder og valg der følger med identitetsdannelsen, kan man meget vel konkludere at det er store krav at sætte til unge drenge og piger.

Man kan på mange måder sige at unge i puberteten nu, har det hårdere end unge havde det for nogle årtier tilbage. I datidens sammenhæng var identitet og livets gang i høj grad givet ud fra herkomst og funktion. Hvem man var søn eller datter af, og hvad man arbejdede med, udgjorde ens identitet. Der var ikke så mange ting man skulle tage stilling til. Livets

13

Juul, 1995, side 85.

Figur 2. Illustrerer selvfølelse i forhold til selvtillid.

Fra Juul "Dit kompetente barn", Schønberg, 1995

Side 12

Side 12 af 15 gang var oplagt og bestemt på forhånd; hvis ens far var tømrer, så blev man selv tømrer, var ens far bager, så blev man selv bager osv. Lidt groft sagt kan man sige, at en ung i 50'erne havde mulighed for at være og klæde sig som rebeller eller opføre og klæde sig ordentligt og ”normalt”. I 90'erne er situationen allerede en anden: den enkelte skal vælge om man hører til de autonome, diskerne, techno-freaksene, flipperne, punkerne, yuppierne, computernørderne, bøsserne, stræberne, rockerne, hip-hop'erne, goth’erne osv.

En af konsekvenserne af de unges identitetsdannelsesproces er, at mange unge er rådvilde og ikke ved, hvad de skal gøre og hvordan de skal forholde sig til deres valg og deres fremtid. Som jeg tidligere har nævnt er identitetsdannelsen en søgen efter de rigtige værdier.

Jensen mener, at pubertetsalderen kan være et intenst liv mellem idealitet og realitet.

Idealiteten er alle de værdier vi vil realisere – det perfekte liv, for den enkelte. Man kan for eksempel føle sig lykkelig når man har realiseret et mål eller efterlevet en værdi, men denne følelse af lykke er på ingen måde definitiv, da identitetsdannelsen er en fortløbende proces og gennem livet vil man, gennem kontakt med andre mennesker og erfaringer, finde nye værdier som man ønsker at efterleve. Vores ønskede værdier siger lige så meget om vores

identitet som de værdier vi egentlig har efterlevet = vores ønskede idealitet betyder lige så

meget for identiteten som den egentlige realitet. Dog kan der i realiteten opstå uro og krise i pubertetsårene.

Som jeg tidligere har vist vha. Figur 1, kan man se, at piger kommer tidligere og tidligere i puberteten, hvilket betyder at mange piger ikke er psykisk klar til de valg og det pres der er fra omverdenen, om at vide hvem man er, hvad man er og hvad man vil i fremtiden.

Desuden er der et pres fra medierne om at piger helst skal være slanke, kønne, smilende og udadvendte som modellerne i reklamerne. Clausens børnepsykiatriske arbejde viser, at flere unge er angste og ensomme. Der har ligeledes været et stigende antal af unge piger med anoreksi – faktisk er anoreksi den tredjestørste dødsårsag blandt europæiske unge, næst efter ulykker og kræft. Tallene for anoreksi og bulimi er som følgende:

Anoreksi 3.150

Bulimi 21.000

14

Desuden er der en forekomst på 7-800 nye tilfælde om året.

14

LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser

Side 13

Side 13 af 15

Clausen beskriver anoreksi, som en måde den unge lever sit liv på. At sige nej til maden er at sige nej til livet. Det er et område hvor den unge kan have sin base og kontrol i hverdagen, der er presset og stresset pga. alle de uoverskuelige muligheder. Desværre er det

dog ofte sådan at den anorektiske pige/dreng i starten får anerkendelse for sin viljestyrke i

den første tid i anoreksien. For at referere til idealitet og realitet, er den anorektiske pige i starten af sit sygdomsforløb idealiteten for mange piger. Den anorektiske pige får styrket sin selvtillid.

An-orexia betyder mangel på lyst, og man kan på mange måder sige at det er det, det egentlig er. Mangel på livslyst og livsglæde. Clausen henviser til en Hilde Bruch der i

70’erne udgav bogen ”Det gyldne bur”. I denne bog beretter hun at mange af de piger hun har behandlet for anoreksi havde en følelse af ineffektivitet. Bruch mener, at denne ineffektivitet skyldes, at pigerne har været for hårdt styrede af deres forældre. De fleste piger med anoreksi kommer fra hjem, der er overbeskyttende og som har høje krav til præstationer i skolen eller lignende. For at relatere til identitetsdannelsen, kan man sige at disse piger ikke har fået bygget deres selvfølelse op, men udelukkende deres selvtillid, baseret på gode præstationer, der matcher de stillede krav. [15]

Et andet eksempel er Julian i ”Born to be Wild” føler sig presset til at være ”perfekt” i forhold til sine venner. Han lægger et enormt pres på sine egne skuldre, når han konstant skal fremstå og opføre sig på en bestemt måde. Men som jeg tidligere har skrevet, bliver Julians overfladiskhed begrundet – det er vigtigt for ham, at folk anerkender ham for at have de rigtige venner, det rigtige tøj og det rigtige hus, fordi han ikke bliver anerkendt som person. Han kan ikke håndtere de valg der følger med hans identitetsdannelse og derfor bukker han under. Han gør, hvad han tror, er rigtigt i andres øjne. Han prøver at styrke sin sociale identitet, mens hans selvidentitet bliver undermineret.

15

Clausen, 1996, s. 55-59

Side 14

Side 14 af 15

Konklusion:

I indledningen skriver jeg, at vi må overveje, hvem vi vil være, tage stilling og handle ud fra om vi er tilfredse med resultatet eller ej – om vi er tilfredse med vores ’jeg’. Problemet er, at det ikke kun er os selv, der skal tage stilling til, hvorvidt vi er tilfredse med, hvem vi er. Vi er underlagt forventninger og krav fra samfundet og derfor er det lige så vigtigt, at verdenen omkring os, er tilfreds med, hvem vi er. Den sociale identitet påvirker i den grad vores selvidentitet.

Der er et hav af muligheder i det senmoderne samfund, der gør det meget svært at vide, hvem man er og hvem man vil være. Det er utroligt vigtigt, at man som ung har fået den støtte og de faste rammer, man har brug for i barndommen. Dette giver de bedste forudsætninger for identitetsdannelse i puberteten. Jo større overensstemmelse der er mellem forventning og formåen desto nemmere vil identitetsdannelsen være. Teksten ”Born to be Wild” viser i senmodernismens ”ånd”, hvor svært det kan være at finde sig selv, acceptere sig selv og samtidig acceptere, hvad andre mener om en.

Side 15

Side 15 af 15

Litteraturliste:

Bishop, S., “Born to be wild”, 1999, bilag

Brejnrod, P. , “Sociologi”, 2007, Gyldendal

Christoffersen m.fl., “Ungsomssociologi”, 2008, Columbus

Clausen, P., ”Nutidens børn – de 7-14 åriges trivsel og udvikling”, 1996, Semi-Forlaget Eriksen, E.H., ”Identitet, ungdom og kriser”, 1971, Hans Reitzel

Jacobsen, B., “Sociologi og modernitet”, 2008, 2. udgave, Columbus

Jacobsen, B., ”Liv i Danmark”, 2005, 1. udgave, Columbus

Jensen, M.S., ”At lære livet”, 1995, Forlaget centrum

Juul, J., ”Dit kompetente barn”, 1995, Schønberg

Jørgensen, C.R. ”Identitet”, 2008, 1. udgave, Hans Reitzel

Ungdomssociologi – kompendium side 28-43 (udleveret af Olav i 1. G) (Fra Christoffersen m.fl.?)

Hjemmeside:

LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser :

http://www.spiseforstyrrelser.dk/script/site/page.asp?artid=106&cat_id=107

Sociologisk Forum:

http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=1667&svar=3