SRO om The Wave og Ondskab i Engelsk og Psykologi

Side 1

[navn fjernet] SRO-opgave 2.a

1

Abstract:

In this examination I will account for some psychological theories, as seen in connection with groups. For example Gustav Le Bon’s theory about masshypnose, and Solomon Asch’s theory and experiment about group pressure. I will also tell about roles in groups, and what meaning they have. Afterwards I will analyse and interpret the book “The Wave”. It will include person characterization of Ben Ross, Laurie Saunders, David Collins and Robert Billings. But it also includes message and point of view. Then I will account for three different approaches to evil. The social psychological approach, which is based on the individual person social environment, and how a group can have influence. The individual psychological approach, which is based on the individual person, personality and background. And the biological and neurological approach, based on dysfunctions, and damage in the brain. And at last I will analyse, what psychological approaches and theories there are in “The Wave”.

Side 2

[navn fjernet] SRO-opgave 2.a

2

Indholdsfortegnelse:

1.0 Psykologi, grupper s. 4

1.1 Massehypnose s. 4

1.2 Gruppepåvirkning s. 4-5

1.3 Rollernes betydning s. 5

2.0 Referat af ”The Wave” s. 5-6

3.0 Analyse og fortolkning af ”The Wave” s. 6

3.1 Personkarakteristik af Ben Ross s. 6-7

3.2 Personkarakteristik af Laurie Saunders s. 7-8

3.3 Personkarakteristik af David Collins s. 8-9

3.4 Personkarakteristik af Roberts Billings s. 9

3.5 Synsvinkel og budskab s. 9-10

4.0 Psykologiske tilgange til ondskab s. 10

4.1 Den socialpsykologiske tilgang s. 10-11

4.2 Den individualpsykologiske tilgang s. 11

4.3 Den biologiske og neurologiske tilgang s. 12-13

5.0 Psykologiske tilgange i ”The Wave” s. 12

Side 3

[navn fjernet] SRO-opgave 2.a

3

Indledning:

Jeg vil i min opgave redegøre for, hvad gruppepres kan gøre ved mennesker, vha. Gustav Le Bon’s teori fra bogen ”Massernes psykologi”, og Solomon Asch’s forsøg fra 1950’erne. Derudover vil jeg analysere og fortolke bogen ,”The Wave” af Morton Rhue fra 1981, hvor jeg vil lave personkaratestikker af Ben Ross, Laurie Saunders, David Collens og Robert Billings, og kort komme omkring synsvinkel og budskab. Jeg vil derefter redegøre for den socialpsykologiske tilgang, hvor jeg vil fortælle som Millers lydighedseksperiment, og Standford fængselseksperiment. Den individualpsykologiske tilgang, hvor jeg vil redegøre for Carl Goldbergs teori fra 2000. Og den biologiske og neurologiske tilgang til ondskab. Herefter vil jeg sammenligne, hvilke psykologiske tilgange der passer til dem, der udvikler sig i ”The Wave”.

1.0 Psykologi, grupper:

1.1 Massehypnose

Når mennesker indgår i større grupper, så opstår der visse psykologiske processer. Der opstår en slags folkmentalitet eller kollektiv adfærd som gør det enkelte individ i gruppen i stand til at gøre noget, det ikke ellers ville have gjort. Folk lytter altid til person med en stærk vilje. Når folk samles i en stor gruppe mister de al vilje, og vender sig til den der har en. De lader sig forføre af en slags kollektiv-hypnotisk vi-stemning.

Sådan hævder Gustav Le Bon (), som der også fik hold i sine teorier da man så, hvordan Adolf Hitler under 2. verdenskrig, fik lagt sine egne meninger over på en stor del af de tyske borgere, og vendte

             1
dem til nazister.

1.2 Gruppepåvirkning:

En anden socialpsykolog ved navn Solomon Asch () undersøgte i 1950’erne hvor stærkt gruppepres kan mærkes når den enkeltes egne meninger afviger fra resten af gruppens. I et forsøg befandt forsøgspersonerne sig i første omgang i grupper. De fik uddelt 2 kort, hvor der på kort A var en streg, og på kort B, tre streger. De skulle derefter beslutte hvad for en af linjerne på kort B, der svarede til linjen på kort A. Nogen af forsøgspersonen var blevet instrueret i at svare forkert, og 36,8 pct. af de ægte forsøgspersoner svarede også forkert, selvom der var tydelig forskel på linjerne. Her ser man, hvordan gruppen har en tendens til at påvirke medlemmerne til konformitet og ensartet adfærd. Når man overholder gruppens normer, får man positive sanktioner i form af privilgegier og kontakt. Hvis man derimod går imod gruppens adfærd, oplever man måske latterliggørelse, mobning og skælden ud. Man kan

1

Ole Schultz Larsen.Psykologiensveje. Systime, 2008. S.348-349

Side 4

[navn fjernet] SRO-opgave 2.a

4 endda holdes udenfor, i form af manglende øjenkontakt og manglende øjenkontakt begrænses personens

muligheder for kontakt.^{2}

1.3 Rollers betydning

Som tidligere kortfattet nævnt, er det vigtigt med en ledende rollemodel i en gruppe. I socialpsykologien vil man definere en rolle som: Et sæt af forventninger og normer, der er rettet mod personer i bestemt social sammenhæng. Det er vigtigt med en sådan en rollemodel, da at det er den der styrer gruppen. Det er lederen der præger gruppens handlinger og relationer mest. Men lederen er også afhængig af resten af gruppen. Lederen har ikke den ultimative magt, den er bl.a. afhængig af De aktive roller og medløberne. De aktive roller har en central position i gruppen. Det er dem der deler holdninger og synspunkter med lederen, og der i fællesskab med lederen tager beslutninger, og fører dem ud i livet. Medløberne derimod tager ikke selvstændige beslutninger, men følger blot lederens beslutninger uden nogle problemer, for ikke

at miste sin sympati og plads i gruppen.^{3}

2.0 Referat af ”The Wave”:

”The Wave” foregår på Gordon High i Californien. Man følger skiftevis historielæren Ben Ross , mønstereleven Laurie Saunders og hendes kæreste David, som hele bogen igennem står i hver deres dilemma. En dag i en historietime viser Ben Ross klassen en film om koncentrationslejrene under 2.

verdenskrig, som chokere mange af eleverne. Laurie Saunders spørger, hvordan Tyskland bare kunne se passivt til, mens der blev begået så mange uhyrligheder. Et spørgsmål som Ben Ross ikke kan svare på, men han bliver så bidt at finde ud af det, at han beslutter sig for at lave et eksperiment, der kan vise hans elever det. Den næste dag giver han klassen instrukser i, hvordan de skal sidde, hvordan de skal besvare hans spørgsmål og at de skal starte med sætningen: ”mr. Ben Ross”, hver gang de vil sige noget. Han introducer dem for mottoet: ”Strength through discipline, strength trough community”. Den næste dag møder ham et usædvanligt syn, da han træder ind I klassen. Alle eleverne sidder, som de havde lært dagen før. Han tager en hurtig beslutning, og fortsætter eksperimentet. Han forlænger mottoet med ordene: ”strength trough action”, og han viser dem ”The Wave”-logo og deres salute. I løbet af kort tid har flere og flere elever hørt om ”The Wave”, og Ben Ross’ elever beslutter at indvie fodboldholdet i ”The Wave”, i håb om det måske kan vende deres mange nederlag til sejre. Men ikke alle er lige begejstret for ”The Wave”. Laurie Saunders mor fortæller Laurie, at hun ikke synes ”The Wave” er en god idé, fordi eleverne ikke tænker selv. Men heller ikke Christy, Ben Ross kone, virker begejstret for eksperimentet, eftersom hun er bange for at han

2

Ole Schultz Larsen.Psykologiensveje. Systime, 2008.. S.355-356

3

ibid. S. 367 + 361

Side 5

[navn fjernet] SRO-opgave 2.a

5 selv vil blive en forsøgskanin. Men Ben Ross elever og mange af skolens andre elever, er begejstret for ”The Wave”. Men langsomt begynder det at gå op for Laurie, hvad det er der sker, og hun bliver chokeret over hvor seriøst det er blevet, og hvor barnligt hendes klassekammerater opfører sig. Virkeligheden går for alvor op for hende, da hun modtager et brev på skolebladets kontor, hvor en 1.års elev fortæller, at ham og et par af hans venner var blevet presset til at blive medlemmer af ”The Wave”. Da han nægtede at deltage fik drengen der allerede var medlem, en truende adfærd overfor ham, og sagde han ville fortryde det. Da Laurie senere forsøger at tale David til fornuft, ender han med at slå op, fordi hun nægter at deltage i ”The Wave”-rally. Laurie og skolebladets journalister beslutter sig for at skrive en kritisk artikel om ”The Wave”.

Dette falder ikke i god jord hos ”The Wave” medlemmerne, og de presser David til at snakke med Laurie. Da han snakker med hende, udviser han voldelig adfærd, som får ham til at indse, hvad der forgår, og han prøver sammen med Laurie, at få ”The Wave” stoppet. De kontakter Ben Ross, og han fortæller at han stopper eksperimentet den næste dag. Den næste dag samler han alle medlemmerne i et lokale, hvorefter han fortæller hvad eksperimentet gik ud på, og det fungerede efter hensigten. Det gør mange af eleverne sure og kede af det, men de opdager hvad det egentlig er de har fortaget sig – De er blevet styret af en gruppe.

3.0 Analyse og fortolkning af ”The Wave”:

”The Wave” er skrevet af Morton Rhue, hvis rigtige navn er Todd Strasser, som skrev den på baggrund af et virkelig eksperiment som fandt sted i Californien i 1969. Bogen blev udgivet i 1988, altså 19 år efter den virkelig hændelse.

Man følger Ben Ross, Laurie Saunders og David Collens, som har hver deres synspunkt på ”The Wave”. Ben Ross synes det er spændende, og vil gerne se hvor det kan føre hen, selvom han et eller andet sted godt ved det kan ende meget galt. Laurie Saunders synes det har taget overhånd, og vil mest af alt bare have det stoppet. Og David Collins er i starten fuldstændig forblændet af ”The Wave” og mener, det er det bedste, der nogensinde er sket for skolen. Dog opdager han før de andre medlemmer, at han har taget fejl, og at han har været blind for, hvad det i virkeligheden er.

3.1 Personkarakteristik af Ben Ross:

Ben Ross er historielære på Gordon High. Han er en ung lære, som eleverne godt kan lide, eftersom han ofte prøver noget nyt i undervisningen, som betyder at det ikke alt sammen er almindelig klasseundervisning. Han bekymrer sig for sine elever, og vil gerne hjælpe dem der har brug for hjælp f.eks.

Side 6

[navn fjernet] SRO-opgave 2.a

6

            4
Robert Billings . Han er gift med Christy Ross, der også arbejder på Gordon High som musiklære. Man

fornemmer tydeligt at de er glade for hinanden eftersom Christy flere gange i bogen viser tillid til at Ben Ross ved, hvad han gør, selvom hun ikke rigtig bryder sig om eksperimentet. Men som læser får man hurtigt indtrykket af, at Ben Ross ikke har styr på ”The Wave”. Medlemmerne bliver flere og flere, og han følger bare med for at se, hvor det kan ende henne. Han kommer ligesom sine elever til at føle sig som en del af noget større. Han føler en form for stolthed over sig selv ,og hvad han har skabt, og tror på at eksperimentet kunne udvikle sig til hele Amerika.

”He even daydreamed about a story in the education section of Time magazine: Discipline Returns to the

                                           5
classroom: Teacher Makes Starling Discovery” (s. 55)

Han er stolt af at ”The Wave”, er blevet noget større en bare en leg, og at hans elever er ligeså optaget af det, som ham selv er blevet. Stolt af han kunne få de almindelige, knap så veloplagte elever, til at være veldisciplenerede og lave deres lektier. Selvom han godt ved, det kan gå over gevind, er han sikker på han har kontrol på det.

”The Wave was no longer just an idea or a game. It was a living movement in his students. They were The Wave now, and Ben realized that they could act on their own without him if they wanted” (s.51) Men i takt med at folk udenfor hører om det, bliver modstanden også større. Men Ben Ross føler trang til

                                                                                     6
at beskytte og tale for hans eksperiment, selvom han også vil føle en vis lettelse, hvis han fik det stoppet.

Her ser man tydeligt hans forvirring, for han ved ikke selv om han er på vej ud på et sidespor, eller om han faktisk hjælper eleverne med et bedre socialt sammenhold og disciplin. Han vælger at tro på at han gør noget godt, og fortsætter forsøget. Men da virkeligheden rammer ham, og han læser ”The Grapevine” artikel og høre hvad der bliver sagt om ham og eksperimentet, går det op for ham, hvad for en rolle han egentlig har fået. – Eksperimentets Adolf Hitler.

3.2 Personkarateristik af Laurie Saunders:

Laurie Saunders er en dygtig elev og for mange kunne det lyde til at hun har det ”perfekte” liv. Hun er populær og får gode karakterer. Hun har forældre der bekymrer sig for hende og er chefredaktør for skolebladet ”The Grapeville”, og har en populær kæreste. Det er tydeligt, at hun tænker meget over tingene, og ikke bare går med sin tvivl i stilhed. Dette ses i starten af bogen hvor hun tænker meget over koncentrationslejrene. Hvordan det kunne komme så vidt. Og senere sin tvivl om ”The Wave”, som hun

4

Rhue, Morton (1981): “The Wave” s. 60

5

IbidS.55

6

Ibid s. 60

Side 7

[navn fjernet] SRO-opgave 2.a

7 heller ikke har noget imod at sætte spørgsmålstegn ved, selvom de andre ”Wave”-medlemmer ikke deler

sammen mening.^{7} Hvilket beviser at hun tror på sig selv, og ikke er bange for at sige sin mening.

”David, I can’t believe how crazy everybody’s become. The Wave is taking over everything” (p.69) Hun er i starten meget forvirret, fordi hun ikke ved hvad hun skal synes om ”The Wave”. Derhjemme får det kritik og blandt venner får det ros, men inderst inde kan hun godt mærke det går i den forkerte retning.

Derudover er hun også meget viljestærk. Selvom at de folk der betyder noget for hende, vender hende ryggen fordi hun fravælger ”the Wave” og David slår op med hende, så bukker hun ikke under og bliver medlem af ”The Wave” igen. Hun bliver derimod mere fast på sin mening om ”The Wave”, og i stedet for bare at sidde og vente, så tager hun sagen i egen hånd, og laver den kritiske artikel i håb om det vil åbne sine venners øjne. Selvom hun ved at det for nogen, vil blive set som et angreb og måske skabe en endnu større kløft blandt hende og hendes venner. Hvis man ser på hendes rolle i eksperimentet, og virkelighedens Tyskland, vil hun være frihedskæmperen, som der på trods af faren, ville kæmpe for at blive hørt.

3.3 Personkarakteristik af David Collens:

David Collens kommer sammen med Laurie og spiller på fodboldholdet. Han er en vellidt og populær fyr.

Modsat hans kæreste tænker han ikke så meget over tingene. Det er ikke fordi han ikke bekymrer sig, men han synes bare, der er andre ting der vigtigere, nemlig de ting der sker omkring ham. Og så længe han har det godt i sine omgivelser, så ser han ikke nogen grund til at gruble yderligere over det.

”Even thought the film Ben Ross had shown them really bothered him, he couldn’t help thinking about the next period was lunch” (s. 16)

David er ikke den typiske profil der vil søge ind i en gruppe eftersom han er en populær fyr. Men i starten tænker han ikke over hvad det er der foregår, han synes bare det er spændende og fedt at mærke, hvordan at ham og hans klassekammerater kan føle sig som en stor enhed. Han er i starten en af de mest

         8
entuastiske , og samtidig med at han er populær kunne man forestille sig at han var en af grundende til at

så mange af hans klassekammerater også bliver opslugt af ”The Wave”. Men han kommer dog også i tvivl om han måske gør et stort nummer ud af ingenting, men overbeviser sig selv om at den energi, han føler

med de andre, kunne føre fodboldholdet på rette spor igen^{9}, hvilket også viser os at fodbold betyder meget

for ham. Han bliver forblindet og paranoid af ”The Wave”, og han mener at alt ved den er perfekt. Han

7

Rhue, Morton (1981): ”The Wave”, s. 51

8

Ibid”, s. 32

9

Ibid, s. 33

Side 8

[navn fjernet] SRO-opgave 2.a

8

forstår simpelthen ikke hvad folk har imod den, og ikke mindst, hvorfor nogle ikke er medlemmer.^{10} Men

selvom han spiller en aktiv rolle i ”The Wave” og dens forøgelse, så er han den første udover Laurie der får øjnene op for, hvad der foregår. Han bliver udsat for gruppepres af sine kammerater, og ender med at vise voldelig adfærd overfor Laurie. Først da forsvinder forblindelsen og det går op for ham hvad der foregår, og vil have det stoppet ligeså meget som Laurie.

3.4 Personkarakteristik af Robert Billings:

Robert Billings er klassens taber. Han har ingen venner, og går rundt alene. Han får ofte nogle onde kommentarer fra især Brad, hvor han bare lader som ingenting. Alligevel forsøger han forsigtigt at komme i kontakt med sine klassekammerater, uden at virke for anmassende. Dog uden held, eftersom de alle

sammen synes han er mærkelig^{11}. Han har tydeligvis et mindreværdskompleks. Han er ikke særlig god i

skolen, og gør heller ikke noget for at ændre det. Man hører at han har en bror som klarede sig aldeles godt i skolen, så Robert ved at han vil ”tabe”, og gider slet ikke prøve, for han ved han ikke kan gøre det ligeså godt. Da han får ros i en time af Ben Ross, pga. han har den rigtige positur, stiger hans selvtillid.

”Robert, the class nerd, looked up at his teacher and smiled briefly, then he returned to the stiff upright position” (s. 29)

Her begynder det at gå op for Robert at der altså er noget han er god til. Han bliver derfor hurtigt et ivrig

”The Wave”-medlem^{12}. Han bliver tilhænger fordi han nu ikke bare en klassens taber, nu er han på lige fod

som alle de andre. Han bliver hørt og han går ikke længere alene rundt eller bliver drillet. For ham er ”The Wave” muligheden for at blive til noget. Han ændrer look og personlighed. Han går fra at være en taber, til at være en dreng der har noget at skulle have sagt. Og ikke mindst, bliver han respekteret. Det er også ham det går mest udover da ”The Wave” bliver opløst. De andre har stadig deres venner og kan sagtens vende tilbage til der normale hverdag, hvorimod Robert har ingen. Man kunne dog fristes til at digte videre på bogen, og tro at de andre klassekammerater havde fået øjnene op for, hvordan han var, og han måske ikke var helt så mærkelig, som de gik og troede.

3.5 Synsvinkel og budskab

Som tidligere nævnt så ser man historien igennem tre personer. Laurie Saunders, Ben Ross og David Collens. Laurie Saunders, for at se, hvordan det er at være udenfor gruppen, og det pres man kan føle ved ikke at være en ”ja-siger”. Ben Ross, for at se, hvordan det er at være en leder. Alle de spekulationer der

10

Rhue, Morton (1981): “The Wave”, s. 82

11

Ibid, s. 18

12

Ibid s.66

Side 9

[navn fjernet] SRO-opgave 2.a

9 hører med dertil, og hvordan det så let som ingenting kan flyde ud mellem fingerne på en. Og David Collins, hvor man ser hvordan det er at være med i gruppen. Hvordan man ikke kan forstå dem udenfor gruppen, og hvordan man kan blive udsat for gruppepres.

Man får altså én historie fra tre forskellige vinkler.

Budskabet i bogen skinner tydeligt i gennem: Man skal ikke lade en gruppe styre sig. Man skal holde fast i sine egne meninger og holdninger, i stedet for bare at flyde med strømmen fordi det måske er det letteste.

Man skal som individuelle individer tage konsekvensen af ens egne handlinger. Og man skal derfor ikke bukke under for gruppepres, selvom det i situationen måske virker som det nemmeste. Selvom mange mennesker rundt omkring i verden, mener at man lærte noget under 2.verdens krig, viser eksperimentet som faktisk har fundet sted, og en lang række andre eksperimenter, at mennesker nemt og ubevidst kan påvirkes af grupper.

4.0 Psykologiske tilgange til ondskab

Indenfor psykologi bruger vi tre forklaringstilgange til fænomenet ondskab. Den socialpsykologiske tilgang

(normalitetshypotesen), Den individualpsykologiske tilgang og den biologiske og neurologiske tilgang.

4.1 Den socialpsykologiske tilgang

Tager udgangspunkt i den enkeltes sociale miljø og omgivelser, og hvordan en gruppe kan påvirke en.

Ifølge Miller kan ganske almindelig mennesker begå ondskab, selvom de lever et ganske almindeligt liv, med børn, hus og have. Dette kalder han for normalitetshypotesen, der siger, at ”mennesker som i almindelighed ikke kan beskrives som ualmindelige, afvigende, syge, sindssyge eller abnorme, er i stand til at begå hæmningsløs vold og ondskab”. Mennesker kan altså under bestemte forhold begå ondskabsfulde handlinger, fordi man oftest adlyder autoriteter. Dette viser Stanley Milgrams lydighedseksperiment fra

1960’erne tydeligt, da en række forsøgspersoner skulle give andre forsøgspersoner stød efter kommando

fra forsøgslederen. Her gav 65% af forsøgspersoner maksimum stød.^{13}

Men også grupper kan få folk til at handle anderledes end de ellers ville have gjort. Dette ser man bl.a. i Standford fængselforsøget fra 1973, hvor man samlede en gruppe unge mænd og lavede en kælder om til et fængsel. Her blev de delt op i henholdsvis fanger og fængselsbetjente. Forsøget skulle oprindeligt have varet 2 uger, men måtte stoppes efter 6 dage, eftersom det gik over gevind. Her så man tydeligt hvordan ”fængselsbetjentene” dannede en solid gruppe, der stod sammen imod fangerne. De udviklede hurtigt en

13

Rolf Kuschel & Faezeh Zand: Ondskabens pskologi, 2005. S. 43-44, 49-51

Side 10

[navn fjernet] SRO-opgave 2.a

10

                                                14
negativ, fjendtlig og konfronterende rolle overfor fangerne.

De dannede altså et ”os” og et ”dem”. Man kan her sammenligne Gustav Le Bon teori om at når mennesker var samlet i større grupper opstår der en form for folkementalitet eller kollektiv adfærd, der gør de enkelte i stand til at gøre ting de ikke normalt ville gøre. Han sammenlignede det der skete blandt folk med en hypnose. Det er formodentlig derfor at

man i dag bruger begrebet massehypnose i forbindelse med grupper der går over gevind^{15}.

4.2 Den individualpsykologiske tilgang

Tager udgangspunkt i det enkelte individs personlighed, opvækst og livshistorie.

I 2000 fremlagde Carl Godberg i hans bog ”The Evil We Do”, 5 forhold som har betydning for udvikling af destruktiv adfærd Hans teori blev bygget på baggrund af 30 års kliniske erfaringer med voldelige børn og unge. Forhold 1, hvis et barn bliver udsat for evindelig kritik, afvisning, ydmygelse og skam vil det udvikle en følelse af det ikke slår til og udvikler en negativ selvopfattelse. Den manglende selvtillid vil i voksenalderen resultere i at man altid er på vagt overfor andres forventninger og vurderinger. Og de negative holdning resulterer i en fjendtlighed overfor omverdenen. Forhold 2, hvis et barn i sin opvækst har manglet en tilknytningsperson (f.eks. forældre) vil det ikke være i stand til at udvikle sikkerhed i interpersonelle relationer. Barnet udvikler lavt selvværd og har ved modgang svært ved at udvikle hensigtsmæssige handlestrategier. Forhold 3, når et barn ikke har lært at vise sorg og derfor ikke får vist sine vrede og bitterhed, har det en tendens til at udvikle en fantasiverden, frem for at udvikle en adækvat måde til at håndtere sorg, tab eller andre problematiske livssituationer. Forhold 4, børn der under opvækst har svært ved at udtrykke deres følelser verbalt og nonverbalt bliver oftest drillet. I voksenalderen er der stadigvæk vanskeligheder og de føler sig derfor sårbare i interaktionen med andre mennesker. Forhold 5, Barnet forældre og andre centrale personer spiller en stor rolle for barnets udvikling af adfærd. For at der skal ske en positiv indlæring skal der være overensstemmelse med hvad de siger og hvad de gør og det som de forventer barnet gør. Men hvis der uoverensstemmelse skaber det forvirring hos barnet og i voksenalderen har det ikke en klar udviklet strategi til at håndtere modgangsituationer. Deres handlingsprincipper

                 16
tenderer det kaotiske .

4.3 Den biologiske og neurologiske tilgang

Nogle mennesker er ikke altid i stand til at kontrollere deres egen adfærd. De lider af episodisk dyskontrol,

hvilket betyder at de i afgrænsede perioder ikke kan huske/har kontrol hvad de fortager sig. Det kan f.eks.

14

Rolf Kuschel & Faezeh Zand: Ondskabens pskologi, 2005., s.51-53

15

Ole Schultz Larsen.Psykologiensveje. Systime, 2008. S.348

16

Rolf Kuschel m.fl.: Ondskabens psykologi, 2005. s. 27-31, 34

Side 11

[navn fjernet] SRO-opgave 2.a

11 være raseri der går over i vold, og som der kommer ud af det blå. Man har fundet ud af at episodisk dyskontrol starter dybt nede i hjernen og breder sig i det limbiske system, der ikke kan holdes i ave af hjernebarken, som ellers normalvis er en vigtig kontrolinstans der stopper stærke impulser. Når først man får et anfald kan det ikke bare stoppes. Det varierer meget hvor lang tid et sådan anfald kan varer mellem

                       17
få sekunder til op til 2 timer.

En anden grund til ondskab kunne være at frontallappene ikke fungerede optimalt. Frontallapperne som også kaldes hjernes direktør spiller en afgørende rolle i forhold til vores adfærd. De kontrollerer de impulser der kommer fra andre dele af hjernen, f.eks. øglehjernes limbiske system. Hvis ikke

                                                                                18
frontallapperne fungerer optimalt får alle slags impulser, inklusiv de voldelige lov til at bryde frem.

5.0 Psykologiske tilgange i ”The Wave”

I ”The Wave” ser man hvordan den socialpsykologiske tilgang præger individerne. De indgår i en massehypnose, og får en truende adfærd de ikke normalt ville have haft. Og nogle ender endda med at vise sig som voldelige. De føler sig modigere fordi de føler de er de overlegne, ligesom man ser i Standford fængsleseksperimentet. De får en negativ attitude overfor dem der ikke er med i gruppen, f.eks. overfor Laurie, som mister alle sine klassekammerater. Og de har en leder de følger, eftersom at det er ham der er samlingspunktet for det de ”tror” på. Men man kan ikke putte ”The Wave” ind under hverken den Den biologiske og neurologiske tilgang eller Den individualpsykologiske tilgang eftersom man ikke ved noget om hverken deres helbred eller deres familierelationer. Man hører en enkelt gang at de kommer fra almindelig middelklasses familier, men man får ikke information om hver enkeltes liv og barndom. Men ”The Wave” viser godt, hvordan at alle mennesker er i stand til at begå ondskab. Ikke fordi eleverne begår ren ondskab, eftersom det ér et skoleeksperiment, men man ser små glimt af, at de er i stand til at vende ryggen til personer der ikke mener det samme som dem, f.eks. deres venner udenfor ”The Wave”, for stadig at være en del af gruppen. Men nøjagtig disse psykologiske processer, var også dem der fandt sted for nazisterne under 2.verdenskrig, hvor mange almindelige mænd var med til at begå grusomheder imod jøderne, men som også stak deres venner eller endda familie, hvis de gjorde noget der skadede eller var imod deres ideologi.

17

Rolf Kuschel & Faezeh Zand: Ondskabens pskologi, 2005. S. 38-41

18

Lone Frank, Weekendavisen, 22 december 2005

Side 12

[navn fjernet] SRO-opgave 2.a

12

Litteraturliste

Rhue, Morton (1981),”The Wave”.

Ole Schultz Larsen.Psykologiensveje. Systime, 2008.

Rolf Kuschel & Faezeh Zand: Ondskabens pskologi, 2005.

Lone Frank, Weekendavisen, 22 december 2005