Et eksempel fra STX 2.g
SRO om modkultur i USA med fokus på The Doors | Musik A og Engelsk A
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i SRO, Engelsk A, Musik A og fylder 20 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- 1 For
- 1.1: Abstract
- 2 Indholdsfortegnelse
- 3 Indledning og opgaveformulering
- 4 Historisk redegørelse for modkulturelle
- manifestationer i 1960-70'erne
- 5 Analyse af filmen The Door
- 2.1: The Doors' stifte
- 2.2: Jim Morrisons barndoms indflydelse på hans voksenliv
- herunder bruddet med familien og indiansk indflydelse
- 2.3: livet på kanten
- 2.4: analyse af uddrag fra An American Prayer
- 2.5: The Doors effekt på eftertiden
- 6 Musikalsk analyse af nummeret, Hello, I Love You
- Herunder
- 3.1: formanalyse
- 3.2: melodisk analyse
- 3.3: harmonisk analyse
- (3.4): rytmeanalyse vha. et grooveskema
- 7 Musikalsk analyse af nummeret, We Could Be So Good Together
- 8 Vurdering af de to numres plads i deres kulturelle
- og musikalske samtid
- 9 Litteraturliste
- 10 Bilag
Uddrag fra opgaven
Indledning
Jeg vil i følgende opgave redegøre historisk for de modkulturelle manifestationer, som kom til udtryk i USA i slutningen af 1960erne og begyndelsen af 1970erne. I forlængelse heraf vil jeg analysere og fortolke filmen The Doors samt uddrag af Jim Morrisons digte An American Prayer. Fokus i analysen vil ligge på den modkultur Jim Morrison er en repræsentant for. I min fortolkning vil jeg inddrage David Crosbys sang Morrison. Dernæst vil jeg med udgangspunkt i musikalske analyser af numrene Hello, I Love You, musik og tekst af The Doors, samt We Could Be So Good Together, musik og tekst af The Doors vurdere, hvordan den analyserede musik passer ind i sin kulturelle og musikalske samtid.
Min fremgangsmåde er valgt ud fra baggrundsviden fra de to kompendier, The Decade of Tumult and Change og Revolution i Hovedet, som vi har fået udleveret, samt diverse artikler på internettet. Jeg har derudover brugt noder til de to numre, hvoraf det ene sæt, We Could Be So Good Together, er hentet ned fra internettet. Begge sæt er vedlagt i bilaget.
Historisk redegørelse for modkulturelle manifestationer i 1960-70'erne Det der karakteriserer fænomenet modkultur er, at den bliver så indflydelsesrig at den påvirker det etablerede samfund i en større grad. Alle bevægelserne: Beats, hippie, provo og studenterbevægelsen kan man samlet set kalde for ungdomsoprøret, da det er de unges oprør mod den pæne og autoritære forældregeneration. Dette fænomen kunne ikke have fundet sted i forældregenerationen, fordi der dengang var en fast leder. Bevægelserne fik lov til frit at spire frem, og de ønskede at bryde med samfundsnormerne. De var modstandere af det kapitalistiske forbrugersamfund, raceadskillelse, kønsroller, autoriteter og ikke mindst den militærindustrielle maskincivilisation - især krigen i Vietnam var ildeset hos disse kulturer. Masseproduktion og småborgerlighedens ligegyldighed var også stillet til regnskab. Disse bevægelser bragte en bred vifte af eksotiske 'varer' med sig. Der var en stigende interesse for østens mystik, filosofier og indianske kulturer - specielt det at eksperimentere med bevidsthedsudvidende stoffer, marihuana og de indfødtes peyote, respekt for jorden og de oprindelige kulturer og åndelig frigørelse, eller fri sex, var tiltagende fænomener. Det hele skulle være mere løssluppent. Mange mænd fik også langt hår, fordi der så var mindre forskel på tværs af kønnene. Man blev samtidig også mere bevidst om, hvem man skulle være som person.
I hippie- og beatkulturen er det især kunstnerne, der har sikret modkulturen.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.