Et eksempel fra STX 2.g

SRO: Analyse af "A Better Life (Una Vida Mejor)"

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

SROEngelsk ASpansk A 12 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find de to fag i problemformuleringen. Hvilket spørgsmål skal hvert fag svare på?

  2. 4 min

    Find det sted, hvor opgaven skriver om metode. Kan du se, hvordan det ene fag arbejder anderledes end det andet?

  3. 4 min

    Læs konklusionen. Find et resultat, der kun kunne komme frem, fordi fagene blev brugt sammen.

  4. 3 min

    Din egen opgave: Har din egen SRO en sætning, der siger, hvad hvert fag kan, som det andet ikke kan?

Skal du selv skrive SRO? Metoden står her: SRO i engelsk

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, SRO, Engelsk A, Spansk A, 12 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Skriver du selv SRO i 2.g? Læs, hvordan du gør hvert fags bidrag synligt, før det gælder SRP: SRO, generalprøven på din SRP.

Læs, hvilke metoder engelsk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Engelsk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Studieretningsopgave (SRO)

Engelsk og spansk

[navn fjernet], 2.es, Marselisborg Gymnasium

PROBLEMSTILLING 2

Giv først en kort redegørelse for årsagerne til, at mexicanere udvandrer til USA.

Analyser dernæst filmen ”A Better Life”/”Una Mejor Vida”, idet hovedvægten lægges på hovedpersonerne Carlos og Luis og forholdet mellem dem, samt på deres ønsker og muligheder i det amerikanske samfund. Diskuter i hvor høj grad filmen giver et realistisk billede af situationen.

Side 2

[navn fjernet] SRO 2015

2.ES Mexicansk immigration

Marselisborg Gymnasium 04/02/2015

2

Abstract

This assignment is focusing on the Mexican illegal immigration to the United States. At first the Mexican situation and causes of migration will be explained. Why they choose to immigrate for something they can only imagine. The push- and pull-factors will be used as well as other reasons for immigration.

Afterwards the movie “A Better Life/Una Mejor Vida” will be analysed, with emphasis on the

main characters and their relationship. Their wishes and distinct opportunities will also be explained. The assignment will deal with the advantages and disadvantages that the Mexicans are experiencing. It will also deal with the large chances and sacrifices they have to make.

They risk their lives, based on the love for their family.

Their hopes and expectations is to be in America for a while, to send money back home to their families. They are breaking the law and they don’t care about it. Their minds are filled up with dreams and hopes, that their and their families’ lives could possibly become better. They dream about the American dream, and to fulfil that dream, they have to cross a few laws.

All of this shows us, that the Mexicans maybe aren’t such bad people as some might think. All they do is to help their family, and maybe the Americans could learn something from them.

Side 3

[navn fjernet] SRO 2015

2.ES Mexicansk immigration

Marselisborg Gymnasium 04/02/2015

3

Indholdsfortegnelse

• Indledning……………………………………………………………………………………………………………... 1

• Redegørelse…………………………………………………………………………………………………………2-3

- Push- og pull-faktorer

- Årsagerne til migrationen i USA

• Analyse……….……………………………………………………………………………………………………….3-6

- Forholdet mellem Carlos og Luis og deres ønsker og muligheder i fremtiden

• Diskussion og konklusion…………………………………………………………………………………….6-8

• Litteraturliste…………………………………………………………………………………………………………9

Side 4

Indledning

Den store mexicanske immigration til USA startede for alvor i det 20. århundrede. Denne bølge af immigranter var grundlæggende motiveret af den store efterspørgsel for arbejdskraft i USA. Udover dette var der meget uro i politikken i Mexico, og dette var hermed også en stor faktor for migrationen.

I dag er der omkring 47 millioner indbyggere i USA, der kommer fra Latinamerika^{1}, og dette

gør latinamerikanerne til den største etniske gruppe i USA.

Mit udgangspunkt i denne opgave vil være, at redegøre for mexicanernes immigration til USA og hvorfor de vælger at sætte deres eget liv på spil. Senere i opgaven vil jeg analysere og

fortolke filmen A Better Life/Una Vida Mejor. Opgaven sætter fokus på, hvordan forholdet

mellem far og søn er, og hvad deres muligheder og ønsker er. Til sidst i opgaven vil jeg diskutere hvordan og i hvor høj grad, at filmen skildrer virkeligheden, som den ser ud nu.

1

Boel, Rasmussen, ”Latinoer i USA”, Det nye Latinamerika, Colombus, 2010

Side 5

[navn fjernet] SRO 2015

2.ES Mexicansk immigration

Marselisborg Gymnasium 04/02/2015

5

Årsagerne til migrationen i USA

”The American Dream” er et verdensomspændende udtryk. Mange mennesker forbinder denne Amerikanske Drøm med det perfekte liv. De leder efter muligheder for et bedre liv. I

Arnold Schwarzeneggers tale d. 2. September 2004^{2} var omdrejningspunktet ”The American

Dream”. I talen siger han blandt andet ”[…] a once scrawny boy from Austria could grow up to become governor of California and stand in Madison Square Garden to speak on behalf of the

president of the United States. That is an immigrant's dream. It is the American dream.”^{3}

Her appellerer han direkte til de immigranter der befinder sig i landet. Han giver dem håb på, at ligegyldig hvor man er fra og hvilken status man har eller engang havde, så er der håb for dem. Han var engang en af dem, men han holdt hovedet højt og troede på sig selv og USA.

”I had empty pockets, but I was full of dreams.“^{4}

Pull- og push-faktorer

Der er mange grunde til, at mexicanerne vil migrere væk fra deres eget land og ind i USA.

Disse faktorer kaldes ”pull-(trække) og push-(skubbe) faktorer”, hvor push afgør grundene til at man vil migrere ud af sit eget land, hvorimod pull afgør de grunde til at man gerne vil migrere til et andet land.

I Mexico er den politiske uro og forfølgelse en stor push-faktor samt mangel på mad, jobs, penge, uddannelse, ordentlige leveforhold og bande- og lokalkrige. USA derimod har mange pull-faktorer såsom job- og uddannelsesmuligheder, sundhed, religiøs frihed, velstand og sikkerhed. Hvis man sammenligner disse faktorer er det tydeligt at se, hvorfor så mange mexicanere ønsker at migrere til USA, også selvom det måske kan koste dem deres liv. De har bedre leveforhold og en mulighed for arbejde. Derudover kan familieforhold også være en stor del af migrationen. Ægtefæller, børn, søskende der enten bor der legalt eller er migreret til USA illegalt. Dette kan være en grund til, at man får lov til at rejse ind i USA for at besøge dem, eller i sjældnere tilfælde, at få opholdstilladelse. Nogle børn og unge der kommer over grænsen i live, og ind i USA uden kontrol, kan starte på universiteter selvom de er illegale.

2

Schwarzenegger, Arnold, The American Dream,

3

Ibid, (s. 1, l. 5-8)

4

Ibid, (s. 1, l. 33)

Side 6

[navn fjernet] SRO 2015

2.ES Mexicansk immigration

Marselisborg Gymnasium 04/02/2015

6

UCLA, et universitet i USA, har blandt andet et program for udokumenterede indvandrere.

Hvis de bare opfylder kravene og bliver optaget, så kan de gå der og graduere helt lovligt.

Dette er også en af de fantastiske muligheder i USA, i forhold til Mexico.

Analyse baseret på forholdet mellem Carlos og Luis og deres muligheder og ønsker i fremtiden

I filmen ”Una Mejor Vida” (2011)^{5} møder vi faren Carlos og hans søn Luis. De er migreret til

USA fra Mexico for at opleve en bedre verden. Carlos har kun hans søn og søster tilbage, da hans kone forlod ham og Luis, da han ikke kunne give hende hvad hun ville have. Dette giver også Luis et meget anstrengende forhold til hans mor, og han bryder sig ikke om at snakke om hende. Hun lader til at være et meget ømt punkt for Luis, selvom han gerne vil virke som en hård og selvstændig dreng. Han virker i starten som en meget forkælet og utaknemlig dreng.

Hans far derimod, vil gøre alt for, at hans søn har det godt og kan klare sig selv når han bliver voksen. Da Carlos ikke har opholdstilladelse i USA, kan han nemt blive sendt tilbage til Mexico, hvis han bliver opdaget. Derfor vil han gerne have, at hans søn kan tage vare på sig selv og ikke er afhængig af andre. En dag står Carlos og Luis op og spiser morgenmad. Luis spørger sin far, om han må få nogle penge. Da Carlos ikke har særlig mange penge, og samtidig gerne vil have at Luis kan klare sig selv, siger han til ham, at han kan få alle de penge han vil have, hvis han får et arbejde. Det bliver Luis ikke særlig glad for, og han svarer spydigt og irriteret

tilbage ” Voy a asaltar a una vieja en la calle, me da igual.”^{6}

Luis har ikke megen respekt for nogen i hans tilværelse, og især ikke hans far. Hvis Luis ikke opfører sig ordentligt i skolen, kan hans far blive indkaldt til samtale. Da Carlos helst vil undgå alt kontakt med det offentlige for ikke at blive deporteret tilbage til Mexico, kræver det, at Luis ikke skaber opmærksomhed omkring ham selv eller hans familie. Da han en dag i skolen

5

Weitz, Chris, A Better Life/Una Vida Mejor, 2011

6

Ibid. (l. 41-42)

Side 7

[navn fjernet] SRO 2015

2.ES Mexicansk immigration

Marselisborg Gymnasium 04/02/2015

7 føler sig provokeret af en ældre dreng, begynder han og hans venner at slå og sparke på

drengen.^{7} Dette ender ud i, at Luis kommer på politistationen og de anmoder om, at snakke

med hans far. Dette forklarer Luis dem, ikke er en mulighed, da han er på arbejde. Dagen efter hvor Carlos vækker Luis og siger, at han skal i skole, fortæller Luis ham, at han er blevet suspenderet fra skolen. Han siger det som om det er en helt normal ting, og han virker ligeglad med det. Da Carlos ikke kan forstå det, og vil høre fra Luis hvad der er sket, siger Luis

til ham ”Go mow some lawns.”^{8} Han lader ikke til at respektere, at hans arbejder dagen lang

for at kunne forsørge Luis, så godt han nu kan.

Da Carlos en dag får købt en truck af lånte penge, er han fuldt ud forsikret om, at han bliver rig og at de nu endelig kan få et bedre liv og flytte til et bedre kvarter. Luis kommer sent hjem, da Carlos fortæller ham de gode nyheder. Men Luis virker ligeglad, og går bare i seng uden at lykønske eller virke interesseret i hans fars liv. Igen ser man, at Luis er rimelig egoistisk og

kun tænker på sig selv og sine egne behov.^{9}

I modsætning til Luis, stoler Carlos på folk. Den første dag på Carlos’ nye arbejde, bliver hans truck stjålet, fordi han efterlader hans nøgler alene med Santiago, hans arbejdspartner den dag. Efter at have ledt efter den hele dagen, kommer Carlos hjem meget beruset. Luis ved først ikke hvordan han skal reagere, men han kan se hvor meget dette tærer på hans far, beroliger

han ham, og lægger ham i sofaen med tæppe på.^{10} Her sker der en udvikling for Luis. Han

virker ikke så selvcentreret og afvisende, men støttende og hjælpsom, når hans far er ked af det. Her begynder Luis at forstå situationens alvor; uden et arbejde kan Carlos ikke forsørge ham selv eller Luis.

Et andet eksempel på Luis’ udvikling er morgenen efter hans far kom hjem beruset. Han har lavet morgenmad og kaffe til sin far, uden at skulle have noget til gengæld. Han vil hjælpe hans far med at få hans truck tilbage, koste hvad det vil. Han forsikrer Carlos om, at det ikke kun er hans problem og liv, men også Luis’. Luis insisterer på, at tage med Carlos ud for at finde hans

7

Weitz, Chris, A Better Life/Una Vida Mejor, 2001 (l. 95-136)

8

Ibid. (l. 260)

9

Ibid. (l. 454-465)

10

Ibid. (l. 480-496)

Side 8

[navn fjernet] SRO 2015

2.ES Mexicansk immigration

Marselisborg Gymnasium 04/02/2015

8

truck.^{11} Han er blevet en del af problemet, og forstår, at hvis hans far ikke har noget arbejde,

kan de ikke leve. Mulighederne er ikke store i USA uden opholdstilladelse, men endnu mindre i Mexico. Derfor er de begge fast bestemte på, at få den truck tilbage og blive i USA. De vil udleve den amerikanske drøm.

Som sagt tidligere, lader det til, at Luis har et alvorligt tillidsproblem. Dette kan skyldes, at han føler, at han blev forladt af hans mor, dengang han var mindre. Luis’ opførsel kan også være påvirket af den omgangskreds han begår sig i. Hans, formodentligt, eneste ven Ramon, vil gerne være med i en bande og gå ud af skolen. Her melder Luis sig dog lidt ud, da han ikke har lyst til at gå ud af skolen. Inderst inde er hans største ønske, at gøre sin far glad og stolt og få Carlos’ anderkendelse. F.eks. sidder de og ser rodeo, og Luis’ oversætter noget spansk der kommer ud af højttaleren. Da han oversætter det helt perfekt, får han denne respekt og

anderkendelse, som han søger efter fra sin far.^{12}

Da far og søn endelig har et godt moment med hinanden, kommer alvoren op igen, og Carlos ser igen alvoren i hans situation. Han vil altid have en byrde på hans skuldre, og han vil aldrig være fri.

Luis er en meget åbenlys karakter. Man kan se og høre på ham når han ikke siger sandheden, når han er ked af det, når han er sur eller såret. Carlos og Luis tager ud for at lede efter Santiago, og de finder lige hvad de søgte. Luis begynder at sparke løs på ham og råbe. Han vil gerne have et bedre liv, flytte til en anden skole i et bedre kvarter. Alt dette vil ikke være muligt, hvis de ikke får den truck tilbage. Carlos trækker Luis væk fra Santiago, og giver ham en lussing. Luis kan ikke forstå, at Carlos ikke slår Santiago, men ham i stedet. Luis råber af ham, men her er det indlysende, at han inderst inde er såret. Han fik ikke accept af sin far, men derimod det modsatte.

Det virker som om, at Carlos er ved at give en smule op. Han er afklaret med, at hvis han finder sin truck og bliver stoppet af politiet, så bliver han ikke kun anholdt – han bliver sendt tilbage til Mexico. Og dette er hans største frygt.

11

Weitz, Chris, A Better Life/Una Vida Mejor, 2011 (l. 497-510)

12

Ibid. (l. 643-647)

Side 9

[navn fjernet] SRO 2015

2.ES Mexicansk immigration

Marselisborg Gymnasium 04/02/2015

9

Der er en meget stor udvikling af personligheder i denne film, især Luis. Han går fra at være en forkælet, egoistisk og ligeglad dreng, til en moden dreng, der lærer hvordan livet egentlig fungerer. I starten havde han ikke sat sig ind i, hvordan det var at være i sin fars sted. Han havde ingen bekymringer og gik bare i skole og passede ham selv. Eftersom filmen skrider frem, og Luis får mere indblik i, hvordan livet er for en illegal indvandrer, ændrer hans personlighed sig også. Han mærker empati for hans far og ser, alvoren i situationen. Han kommer tættere på hans far i løbet af filmen, og far og søn får et bedre forhold end de nogensinde har haft. Hermed ikke sagt, at de bliver de bedste venner, men Luis oplever kærligheden fra hans far og omvendt. I og med at Carlos er illegal og Luis ikke er, opfører de sig også meget forskelligt. Luis uden bekymringer og Carlos med et vågent øje hele tiden.

Træder han forkert én gang, kan hele hans verden falde sammen.

Diskussion og konklusion

Denne film skildrer en virkelighed som man ikke ser ofte. Den viser hvordan det er at leve i USA uden en opholdstilladelse, og den viser hvordan det er at have familie der er illegale.

Det er svært at sige helt bestemt, om denne film viser virkeligheden. For hvis man aldrig har været der, hvordan skulle man så kunne vide sig sikker? Ud fra den viden man allerede har og viden man får igennem livet, finder man ud af en masse ting. Verden er uretfærdig. Men ved vi nu også helt hvordan det foregår over vest på? Man kan have let ved at påtage sig en offerrolle en gang i mellem, og hvornår skal man så skelne rigtigt og forkert? Der er ca. 11,3 illegale

indvandrere der lever og bor i USA på dette tidspunkt.^{13}

De har kæmpet en hård og lang kamp om at komme til USA, kun med idéen om, hvordan det ville være. De har sat deres liv på spil og vundet. Man kan ikke andet end at give dem noget anderkendelse. De kæmper for deres elskede, børn, søskende, alle de kan hjælpe for at de kan få et bedre liv. Dette lyder som en fantastisk gestus, men man glemmer en gang i mellem, at disse mennesker bryder loven. De har ingen ret til at bo i et andet land uden legale dokumenter. I filmen ser man en relativ positiv side af, at være illegal indvandrer i USA, set på den måde, at Carlos bliver fremstillet som en helt. Han er bare en far

13

”Obama til illegale indvandrere: Træd ud af skyggen” (nederst i artiklen)

Side 10

[navn fjernet] SRO 2015

2.ES Mexicansk immigration

Marselisborg Gymnasium 04/02/2015

10 der prøver at forsørge sin søn og vil give ham det bedst mulige liv. Her ser man bort fra det faktum, at han bryder med loven. Man får sympati for familien og de andre mexicanere man oplever i filmen. Dette giver et rimelig forvrænget indtryk af mexicanernes migration, da det kun er dem der bliver sat fokus på. De sætter regeringen i et dårligt lys, og dem selv i et godt lys. Man får sympati med dem, da det er dem man følger og deres følelser man oplever.

Mange mexicanere oplever denne svære rejse til at blive integreret i det amerikanske samfund. Nogen lykkes, andre mislykkes. Disse mennesker flygter for det meste af en grund, som man ikke selv kunne forestille sig. Bandekrige, politisk forfølgelse, børn der vil blive optaget i en bande når de bliver 12 år, ellers bliver de dræbt. Det er så voldsomt dernede, at

præsidenten af Honduras sammenligner banderne med ISIS’^{14} henrettelsesmetoder.^{15}
Hvert år fanger grænsekontrollen 100.000 børn, der prøver at komme over grænsen til USA.^{16}

De flygter fra bander, for at blive forenet med deres forældre i USA, for at sende penge hjem til deres forældre. Og forældrene har samme formål. Selvom deres liv og lemmer bliver sat på spil, giver de alt hvad de har, for at kunne forsørge og hjælpe deres familie. Dette omhandler blandt andet Carlos, som skal repræsentere livet som udokumenteret indvandrer i USA.

Han vil udleve den amerikanske drøm sammen med hans søn, mens USA gør alt for at holde illegale på den ”rigtige” side af grænsen. Der står nemlig 21.000 vagter ved den 3000 km lange

grænse. Antallet af grænsevagter er femdoblet siden 1993^{17}, og budgettet er blevet tidoblet.

Så kan man spørge sig selv; er dette nødvendigt? Og det er et meget kompliceret spørgsmål, men de fleste amerikanere ville nok svare ja. Hvis grænsen ikke havde været der, ville mexicanere komme til USA i stride strømme, i tide og utide. Men hjælper de ikke samfundet?

De bliver kritiseret for at ”tage” amerikanernes jobs, men tager de ikke bare dem, ingen andre vil have? Mexicanere mener selv, at de gør noget godt for USA og deres familie på samme tid.

Men de illegale betaler ikke skat, og bidrager på den front ikke til samfundet. Men hvad med dem der ikke er illegale, men er blevet bragt ind i landet i mors mave, og født der? Hvordan ser deres fremtid ud? Den er i hvert fald lysere end deres forældres, ligesom vi ser i ”Una

14

Sunnimuslimsk terrororganisation som kæmper for islamister

15

http://www.viva.dk/det-goer-vi/boern-paa-flugt/

16

https://www.youtube.com/watch?v=kviJ2figeCA&spfreload=10 (20:48)

17

http://www.information.dk/313043

Side 11

[navn fjernet] SRO 2015

2.ES Mexicansk immigration

Marselisborg Gymnasium 04/02/2015

11

Mejor Vida/A Better Life”, at Luis har en lysere fremtid. Som skrevet tidligere, er det også en

mulighed for de unge at komme på universitet, selvom de ikke har nogle papirer. Med en eksamen fra et universitet, har de allerede mange flere muligheder, end deres forældre havde.

Med disse informationer og ud fra min analyse kan jeg konkludere, at mexicanerne ønsker et bedre liv, på lige fod med amerikanerne, såvel som alle andre. De ofrer dem selv for kærlighed. Og uanset hvordan amerikanerne ser på mexicanerne, er jeg sikker på, at de har brug for dem. Måske finder de kærlighed, måske kan de lære noget af dem. Uanset hvad, så burde man ikke skære alle over en kam, men derimod prøve at se indad. Måske er det ikke mexicanerne der er problemet, men amerikanerne selv.

Side 12

[navn fjernet] SRO 2015

2.ES Mexicansk immigration

Marselisborg Gymnasium 04/02/2015

12

Litteraturliste

Hjemmesider/artikler:
”Børn på flugt”, Viva, Lokaliseret den 03/02/2015 på http://www.viva.dk/det-goer-vi/boern-

paa-flugt/

”Demographics of Immigrants in the United States Illegally”, ProCon.org, 2014, Lokaliseret den

03/02/2015 på http://immigration.procon.org/view.resource.php?resourceID=000845
”Grænsen, der ikke kan lukkes, Information, 2012, Lokaliseret den 03/02/2015 på
http://www.information.dk/313043
”Immigration”, Library of Congress, Lokaliseret den 03/02/2015 på
http://www.loc.gov/teachers/classroommaterials/presentationsandactivities/presentations
/immigration/mexican.html

”Mexican Immigrants in the United States”, Migration Policy Institute, 2014, Lokaliseret den

02/02/2015 på http://www.migrationpolicy.org/article/mexican-immigrants-united-states

”Obama til illegale indvandrere: Træd ud af skyggen, Nyhederne.tv2.dk, Lokaliseret den

03/02/2015 på http://nyhederne.tv2.dk/udland/obama-til-illegale-

indvandrere-traed-ud-af-skyggen

”Undocumented Student Program”, UCLA, Lokaliseret den 03/02/2015 på
http://www.ab540.ucla.edu/undocumented_undergraduate.html

Dokumentarer:

”Which Way Home?”, 2013, Lokaliseret den 02/02/2015 på
https://www.youtube.com/watch?v=wejt939QXko&spfreload=10

Uddrag:

Boel, Rasmussen, ”Latinoer i USA” i Det nye Latinamerika, Colombus, 2010

Film:

Weitz, Chris, A Better Life/Una Vida Mejor (2001)

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.