SRO om 'Into the Wild' og 'No et moi'

Side 1

SRO
 ✹

STX 2.g

29. APRIL 2014

MIA SAKS 2.X

FRANSK/ENGELSK

STX 2.g

Side 2

1

Opgaveformulering:

• Redegør kort for Jon Krakauers bog ’Into the Wild’ (1996) og historien om

Christopher Johnson McCandless.

• Analyser Sean Penns filmatisering af ’Into the Wild´(2007) med særligt henblik på Christophers familierelationer og på hans tanker om det gode liv.

Inddrag hans brev til vennen Ronald Franz (i Wider Contexts, Gyldendal

2012) i analysen. Perspektiver til sekundær litteratur.

• Analyser Delphine de Vigans ’No et moi’ (Systime 2011) med fokus på Lou’s familie- og skoleforhold samt hendes identitetsdannelse i mødet med No.

• Diskuter på baggrund af ovenstående, hvordan familierelationer er med til at forme unges identitet.

Abstract:

This study investigates how family relations take part in forming young peoples identities. A lot of young people is let down by their parents, with them not being there for their children. That can cause some negative influence in the identity formation of young people. The paper examines the life and identity forming of Christopher Jonson McCandless, by analyzing the movie Into the Wild and putting it Kommentar [M1]: Præsenter kort into the perspective of a letter and a song. It also explores the betrayal Lou Bertignac

has been put off with by her parents, by analyzing the book No et moi. The themes_{relevante}

identified in the two stories are very identical. Both main characters has been let Kommentar [M3]: Præsenter!

down by their parents, and try to compensate that. It is shown that when this kind of_{forfatter?}

betrayal happens to a person, it is very natural to feel like running away from it all.

That is the case in both stories, where Chris and Lou search to experience life from a new angle. Both their lives will be changed forever.

Et velformuleret abstract, som bare lige mangler lidt, jvf noterne. Da du har mere plads, skulle du gerne skrive lidt om hovedpersonernes bevæggrunde for at handle som de gør.

med årstal og instruktør

Kommentar [M2]: For upræcist, skriv hvilke og hvorfor de er

Kommentar [M4]: Årstal og

Kommentar [M5]: Her må det da nævnes, at Chris betaler med sit liv!

Side 3

2

Indholdsfortegnelse

Indledning ..................................................................................................................................... 3 Redegørelse for Christopher McCandless liv og Krakauers bog ................................ 3 Analyse af filmen Into the Wild og bogen No et moi ....................................................... 4 Into the Wild .................................................................................................................................... 4 Tankerne om det gode liv og brev til Ron ............................................................................... 6 Perspektivering til Cleanin’ Out My Closet ............................................................................. 6 No et moi ........................................................................................................................................... 7 Familierelationers indflydelse på identitetsdannelse .................................................. 9 Konklusion ................................................................................................................................. 10 Litteraturliste ........................................................................................................................... 11

Side 4

3

Indledning

Som ung er noget af det vigtigste i ens liv, at finde ud af hvem man er og udvikle sin helt egen identitet. Kultur, miljø, venner og i høj grad familierelationer spiller en stor rolle som led i identitetsdannelsen. Familien ses utvivlsomt som et forbillede for udviklingen af ens egen personlighed. Uden den slags forbilleder kan identitetsdannelsen blive en ekstra stor udfordring, og man risikerer at mangle vigtige grundelementer for at blive et helt menneske. Desværre mangler nogle børn og unge sådanne forbilleder, fordi deres forældre ikke er enten fysisk eller mentalt til stede i deres opdragelse.

Ved at redegøre for og analysere historien om Christopher McCandless med fokus på hans forhold til sin familie og sine tanker om det gode liv – og derefter lave en analyse af romanen No et moi med fokus på Lous forhold til skole og familie – vil jeg undersøge på hvilke måder familierelationer er med til at forme unges identitet.

Redegørelse for Christopher McCandless liv og Krakauers bog

Christopher Johnson McCandless blev født d. 12. Februar 1968 i Californien. Hans forældre, Walt McCandless og Wilhelmina Johnson, startede kort efter de flyttede til Virginia et succesfuldt konsulentfirma sammen. Men forældrene havde svært ved både at arbejde og leve sammen, hvilket resulterede i utallige skænderier foran Chris og hans søster Carine. Børnene begyndte at distancere sig fra forældrene – og ikke nok med det opdagede de at deres far, Walt, havde børn fra et tidligere ægteskab, og at han juridisk set stadig var gift med hans første kone, da Chris og Carine blev født.

Chris og hans søster blev pludselig uægte børn, og han følte hele hans barndom havde været baseret på en løgn

Christopher McCandless var en elev med topkarakterer. Kort efter hans dimission fra Emory University i 1990 donerede han de sidste 24.000 $ fra hans uddannelsesfond til velgørenhed. Og drog af sted hjemmefra under navnet Alexander Supertramp. Han ønskede at rejse med så få penge og ejendele som overhovedet muligt. Han havde intet landkort, ingen dagsorden men bare viljen til at rejse. Chris’ drøm var et overlevelseseventyr i Alaska, og det fortalte han om til dem han mødte på sin vej. Når

Side 5

4 nogen spurgte ham hvor hans familie var, svarede han at han ikke havde en længere.

Han nåede sin sidste destination i Fairbanks, Alaska d. 28. April 1992. Fire måneder senere blev han fundet død i den bus han levede i. Hans lig blev fundet 19 dage efter han omkom som følge af sult og forgiftning af nogle elgjægere. Han førte dagbog og

                                                      1
tog enkelte selvportrætter, som folk efterfølgende fik adgang til.

Forfatter og bjergbestiger Jon Krakauer skrev i januar 1993 en artikel om Chris, som blev utrolig populær. Derfor udgav han i 1996 bogen ”Into the Wild”, som er baseret på den sande historie om Christopher Johnson McCandless. Bogen lå to år i træk på New York Times bestseller liste. Den fortæller om de historier Chris’ oplevede på hans fantastiske eventyr, og om hans alt for tidlige død. Bogen illustrerer også hvordan Jon Krakauer kan relatere til Chris’ passion for livet. Krakauer havde ligesom Chris nogle medrivende mål, samt en stor kærlighed for naturen og friluftslivet. Han tilbragte ligeledes tid alene i vildmarken og besteg bjerge. Han er citeret for at sige om sine egne eventyr: "I got away with it. Chris didn't. That's the only difference." Krakauer gik langt for at fremstille bogen så præcist som muligt. Han besøgte de steder Chris havde været og interviewede familiemedlemmer, venner, kolleger og andre der på den ene eller anden måde var involveret i historien. Jon

Krakauer var besat af historien og brugte 3 år på at researche, før den var færdig.^{2}

Analyse af filmen Into the Wild og bogen No et moi

Into the Wild

Filmen Into the Wild er skrevet og instrueret af Sean Penn i 2007, for at illustrere Christopher Johnson McCandless liv. Det er en biografi med genrerne spænding og drama. Den prøver at holde sig så tæt op af sandheden som muligt, og fremvise Chris’ personlighed. Gennem storslåede naturbilleder hele vejen igennem, viser filmen os verden som Chris så den. Den er indspillet på 35 forskellige locations i USA, for at

                        3
følge Chris’ præcise fodspor.

Filmen er opdelt over tre handlingsforløb; flashbacks fra familiens fortid, Chris’ rejse

– fra han dimitterer til han når Alaska, og de fire måneder han overlever i Alaska. Alle

1

Read, Bio

2

Read, The Book

3

Read: The Movie

Side 6

5 i individuel kronologisk rækkefølge, men blandet imellem hinanden. I starten af filmen klipper Chris sit ID i stykker og donerer alle sine penge til velgørenhed. Dette er klart filmens point of no return, i det Chris har lagt sin vej fremad og der er ingen vej tilbage til familien.

Instruktøren Sean Penn valgte at involvere Christopher McCandless rigtige søster Carine McCandless da voiceoveren skulle laves. Hun var det oplagte valg da det

åbenlyst var hende der kendte Chris bedst.^{4} Det er vigtigt for filmen fordi det giver et

helt særligt indtryk af et tæt bånd mellem søskende, som kun kan opstå ved at begge søskende har oplevet samme svigt fra forældrene. Hun beskriver bl.a. deres barndom således:

”From as long ago as Chris and I could remember, there have been daily bouts of rage in our house.

Violence that we were forced to witness. It was very real. But it was also like theater. They cast us as both

judges and the accused.”^{5}

En anden person der speaker ind over filmen er selve hovedpersonen Chris som læser poesistykker op, der underbygger hvad han tænker. F.eks. i digtet I Go Back to May 1937 af Sharon Olds, genfortæller han helt tydeligt et had og foragt til hans forældre, som han på ingen måder mener var klar til at blive gift og få børn

”I want to go up to them and say Stop, don’t do it—she’s the wrong woman, he’s the wrong man, you are going to do things you cannot imagine you would ever do,

you are going to do bad things to children”^{6}

Da Chris har læst det, spørger Carine ham, hvem der har skrevet det, hvortil Chris

                                                 7
svarer: ”Well, could have been either one of us, couldn't it?”

Med dette siger han at han ser dem begge to som udsatte børn, med forældre der ikke har taget sig af dem.

Han synes det kunne være dem begge to der havde skrevet de grove ord i digtet, på trods er at det er forfattet mange år forinden.

Bagefter spiser Chris frokost med sin familie. Billedet viser nærbilleder af forældrenes ansigter, som er fulde af bekymringer og hemmeligheder indenunder den fornemme facade. De vil gerne forære Chris en ny bil, men han bliver sur, fordi

4

Read: The Movie

5

Into the Wild, 0:29

6

Olds: I Go Back to May 1937

7

Into the Wild, 0:16

Side 7

6 den han har kører fint. Han forstår ikke den materialisme som driver dem: ”These

                                                  8
things, things, things, things. (…) I just don’t want anything”. .

Da Chris flygter fra sine ustabile forældre finder han hurtigt alternativer til disse.

Bl.a. Wayne, en kornforhandler, som han arbejder for, og skriver breve til efterfølgende. Den pensionerede militærmand ved navn Ron Franz, som har mistet både sin søn og kone og som kommer til at holde så meget af Chris, at han spørger om han må adoptere ham som barnebarn. Han møder også Jan, en hippiekvinde med en søn, som hun ikke har set eller hørt fra i to år. Chris minder hende meget om ham.

Tankerne om det gode liv og brev til Ron

Chris må finde ud af hvordan livet skal leves. Han snakker med Wayne om grunden til at tage til Alaska, bl.a. fordi han har et problem med samfundet. Hans definition af

                                                9
det er: ”You know, parents, hypocrites, politicians, pricks.”

Det vil sige autoritære og dumme mennesker. Hans idé om det gode liv er at være fri, og nyde øjeblikket, en mand – alene i vildmarken. Han deler sine tanker om det gode liv med Ron, og de udvikler et tæt bånd. I et brev til Ron skriver han bl.a.:

”nothing is more damaging to the adventurous spirit within a man than a secure future (…) there is no

greater joy than to have an endlessly changing horizon, for each day to have a new and different sun.”^{10}

Ron må huske på at han kun bliver lykkeligere ved nye oplevelser. Han må være spontan, og ikke låse sig fast i en sikker fremtid. Derudover mener Chris ikke at man behøver være afhængig af relationer til andre mennesker for at være lykkelig, som han beskriver her:

”You are wrong if you think Joy emanates only or principally from human relationships. God has placed it all around us. It is in everything and anything we might experience. We just have to have the courage to

                                                            11
turn against our habitual lifestyle and engage in unconventional living.”

Perspektivering til Cleanin’ Out My Closet

Chris søster Carine omtaler børneopdragelse som om barnet er et fint krystalglas der skal beskyttes, så det ikke går i stykker:

“My parents understood that a fine crystal glass had to be cared for or it may be shattered. But when it came to my brother, they did not seem to know or care that their course of secret action brought the kind

of devastation that could cut them”^{12}

Forældrene begriber ikke deres svigt og den skade de har bragt Chris, og de opdager det først da det er for sent, ved at de skærer sig på det glasskår de har selv har knust.

8

Into the Wild, 0:19

9

Into the Wild, 0:45

10

Engberg-Pedersen, s. 208

11

Engberg-Pedersen, s. 209

12

Into the Wild, 0:51

Side 8

7

Dette kan perspektiveres til alle de mennesker, som i deres barndom er blevet svigtet af deres forældre. Blandt andre, Eminem, hvis far forlod ham da han kun var et par måneder gammel, og hvis mor var stofafhængig. Eminem har skrevet sangen Cleanin’ Out My Closet, hvor han beskriver alle de ting hans forældre gjorde forkert i hans opdragelse, og hvad det har gjort ved ham. Han prøver at få folk til at forstå hvorfor han er blevet som han er:

”But put yourself in my position; just try to envision

Witnessin' your momma poppin' prescription pills in the kitchen

(…) It makes you sick to ya stomach. Doesn’t it?”^{13}

Ligesom Chris’ mor og far har Eminems forældre heller ikke opdaget det glasskår de har frembragt, eller også har de været ligeglade med det. En ting er sikkert, senere har det bragt negative følger for dem, da Eminems had til sine forældre skinner klart igennem i hans sang.

No et moi

Historien om Lou og No foregår i nutidens Paris i Frankrig. Både i den parisiske middelklasse og i det uhumske hjemløsemiljø, som Lou beskriver som en helt anden verden. Lou Bertignac har en meget høj IQ og har sprunget to klasser over, og går derfor i 1.G i en alder af 13 år. I hendes klasse bliver man let opmærksom på hvor meget Lou skiller sig ud, både socialt og fysisk. Hun beskriver de andre piger som var de fra en anden planet end hende selv. Hun har ikke let ved at tage kontakt til folk, men alligevel kommer hendes skrappe lærer Marin til at holde af hende, og giver

                                 14
hende til sidst rådet: ”Ne reconcez pas”.

Lous forældre har mistet et barn, og er meget fjerne. Især hendes mor er blevet så deprimeret at hun sjældent snakker og ikke rigtigt har forladt deres lejlighed i flere år. Faren prøver at holde sammen på familien, men det klarer han kun på overfladen.

Moren rører f.eks. aldrig ved Lou mere:

”Plus jamais elle ne pose la main sur moi, plus jamais elle ne touche mes cheveux, ne caresse ma joue, plus

jamais elle ne me prend par le cou ou par taille, plus jamais elle ne me serre contre elle”.^{15}

Selvom det er noget Lou ville ønske, at hun gjorde. Det påvirker Lou meget, og hun bliver en indadvendt og usikker pige, som føler sig alene i sin hverdag. På grund af en fremlæggelse i skolen om hjemløse kvinder, får Lou kontakt med den 18-årige hjemløse No som Lou finder meget interessant.

13

Eminem, Cleanin’ Out My Closet

14

Bering, s. 30

15

Bering, s. 18

Side 9

8

Historien starter in medias res, og fanger læseren ved at beskrive en masse menneskers følelser på hovedbanegården, som Lou står og betragter. Her har hun også sit første møde med No, som hun straks bliver draget af. Lou beundrer No, bl.a.

fordi hun virker så livsklog og samtidig ingenting ved. Lou indser efter et stykke tid hvor værdifuldt det er for hende at have mødt No, det udtrykker hun bl.a. her:

”C’est un cadeau qu’elle me fait, j’en suis sûre, un cadeau à sa manière, avec cette moue qui ne quitte pas

(…) C’est un cadeau qui n’a pas de prix, un cadeau qui pèse lourd dont j’ai peur de ne pas être digne, un

cadeau qui modifie les colleurs du monde, un cadeau qui remet en question toutes les théories.”^{16}

Det er noget helt særligt for Lous identitetsdannelse at have mødt No. Blandt andet bliver hun udfordret i sin tankegang, om ting bare er som de er, eller om man kan ændre dem.

”Et si on décidait d’aller à l’encontre de ce que se fait ou ne se fait pas, si on décidait que les choses

                                                                           17
peuvent être autrement même si c’est très compliqué et toujours bien plus qu’il n’y paraît”.

Det er sådan Lous måde at tænke på ændrer sig efter hendes møde med No. De to piger kommer til at holde meget af hinanden, men alligevel er det klart, at de har to forskellige opfattelser af verden og af deres situation, eksempelvis i dialogen:

Lou: ”Tu vois bien, tu vois bien que j’ai besoin de toi… et puis tu… tu fais partie de notre famille… ”

No: ”Je suis pas de ta famille, Lou. C’est ça qu’il faut que tu comprennes, je serai jamais de ta famille.”^{18}

Nos tanker om at hun aldrig bliver en del af Lous familie, gør at det ikke er en helt uforudsigelig slutning på historien, da No tager af sted uden at sige noget. Selvom det er trist er man overbevist om at det må være det rigtige. Især at dømme ud fra Lous videre udvikling, hvor hun går fra altid at føle sig lille og fuld af bekymring, til at vandre selvsikkert hjem med en følelse af at være stor og frygtløs:

”Quelque chose venait de m’arriver. Quelque chose dont je devais comprendre le sens, dont je devais prendre la mesure, pour toute la vie. J’ai marché en regardant droit devant moi, je connaissais le

                                                                           19
chemin, quelque chose venait de m’arriver qui m’avait fait grandir. Je n’avais plus peur.”

Efter No har boet hos Lous familie et stykke tid bliver hun smidt ud, og Lou beslutter sig for at stikke af med No. Det går ikke og da Lou vender hjem igen udvikler forholdet mellem mor og datter sig til det bedre, hvilket markeres her: ”Et puis elle

16

Bering, s. 20

17

Bering, s. 23

18

Bering, s. 25

19

Bering, s. 29

Side 10

9

m’a attirée contre elle, sans un mot”^{20}, hvor Lous mor endelige tager den kærlige,

fysiske kontakt til Lou som hun har higet efter så længe.

Familierelationers indflydelse på identitetsdannelse

Forholdet til ens familie og primært forældre, har enormt stor indflydelse når man som ung skal til at danne sin egen identitet. Hvis forholdet til forældrene er fuldt af kærlighed og omsorg, vil man være mere tilbøjelig til at kunne holde af sine medmennesker, når man vokser op. Føler man til gengæld som barn eller ung, at ens forældre ikke er der for en, kan man med stor sandsynlighed opleve tillidsproblemer til menneskerne omkring en, resten af sit liv. Begge de historier jeg har analysereret på de foregående sider omhandler unge personer, der på hver sin måde er blevet svigtet derhjemme og reagerer ud fra det svigt. Chris, ved at stikke af hjemmefra og opleve frihed og eget ansvar på allerhøjeste plan. Lou, ved at betro sig til en pige med en komplet anden baggrund end hende selv, som på den måde kan give hende den omsorg, opmærksomhed og kærlighed hun ikke kunne hente hos sine forældre.

Ordet svigt betyder at forlades, blive alene om noget, eller overladt til sig selv. Svigt gør ondt, fordi vi i relationer i familien har brug for kærlighed på mange niveauer.

Hvis et ungt menneske svigtes, har det meget få redskaber til at klare sig selv. Og

hermed opstår en skyld og skam i mennesket, fordi han/hun stadig er afhængig af

forældrene, og derfor er nødt til at retfærdiggøre og holde hånden over dem. Hvis forældrene er fraværende, så er barnet på herrens mark, og man kan risikere at barnet skiller sig af med de sider af sig selv som svigtes, fx tillid eller glæde. På den

måde vil der bliver udviklet en personlighed, der er ufleksibel, og som ikke er hel.^{21}

Nogle vil sige at Chris i Into the Wild, bliver så skadet at han tager ud på en selvmordsmission, fordi han ikke kan klare samfundets opbygning, og ikke føler han passer ind. Andre vil derimod mene at det han gør er direkte heltemodigt, når han gør op med hans families haltende værdier.

20

Bering, s. 29

21

Boeck, Synlige/usynlige svigt som barn eller voksen

Side 11

10

Når barnet ikke får de reaktioner fra forældrene, som der er brug for, opgiver det og vender vreden eller sorgen imod sig selv. Barnet oplever, at det ikke har nogen indflydelse på de vilkår de voksne har fastsat for samarbejdet. Ifølge disse vilkår er det barnet selv, der skaber problemerne, og som derfor er problemet. Barnet får et negativt syn på sig selv, og et resigneret syn på andre. Kærligheden og tiltroen til sig selv bliver barnet nødt til at vende til f.eks. selvhad og selvkritik. Mens kærligheden til forældrene bliver til ulykkelig kærlighed – måske med ambivalens, fordi den

ubevidst blandes med den uforløste vrede.^{22} Lou er et godt eksempel på et barn der

udvikler sig til at blive meget selvkritisk. Hun finder dog en anden måde at få ekstra kærlighed og omsorg. Nemlig fra den langt mere skadede No, som gerne giver hende tid og opmærksomhed.

Konklusion

Familieliv er ikke bare rosenrødt, men det giver identitet og er med til at fortælle os, hvor vi kommer fra. Ingen er perfekte, alle begår fejl, og derfor vil forældre ikke altid kunne være der hundrede procent for deres børn. Der kan være forskellige grunde til at perioder i vores liv ikke går som planlagt, og derfor enten ikke er klar til at få børn eller er alt for fraværende. Eksempler på det kan være depression efter en vuggedød, som er morens tilfælde i No et moi, eller det kan være et alt for tidligt ægteskab, som kun fører til tomhed og negativitet, som i Into the Wild. Konsekvenserne af dette er i høj grad med til at påvirke unges identitet. Når man som ungt menneske er ved at opbygge sin fremadrettede personlighed med egne tanker og livsværdier, har man mere mod til at stikke af væk fra forældrenes livsstil og opleve verden på egen hånd.

Det er dette Lou og Chris gør i de to fortællinger. De oplever verden fra en ny synsvinkel end hidtil kendt, og deres liv ændres for altid.

22

Haarløv, Det største svigt

Side 12

11

Litteraturliste

Artikler:

Boeck Katrine, Coachcare, Artikel: Synlige/usynlige svigt som barn eller voksen, 2008
http://www.coachcare.dk/side85.html (Besøgt d. 28. April 2014)

Eminem, AZ Lyrics, Sangtekst: Cleanin’ Out My Closet, 2002

http://www.azlyrics.com/lyrics/eminem/cleaninoutmycloset.html (Besøgt d. 28. April

2014)

Haarløv Winnie, Terapeut, Artikel: Det største svigt

http://www.terapeut.net/artikler/familie/stoerste.svigt/storsvigt.htm (Besøgt d. 28.

April 2014)

Olds Sharon, Poetry Foundation, Digt: I Go Back to May 1937,

http://www.poetryfoundation.org/poem/176442 (Besøgt d. 26. April 2014)

Read Adam, Christopher McCandless Info, Artikler: Bio, The Book, The Movie, 2011

http://www.christophermccandless.info/intothewildbook.html (Besøgt d. 25. April

2014)

http://www.christophermccandless.info/bio.html (Besøgt d. 25. April 2014)
http://www.christophermccandless.info/intothewildmovie.html (Besøgt d. 26. April

2014)

Scott A. O., The New York Times, Artikel: Following His Trail to Danger and Joy, 2007

http://www.nytimes.com/2007/09/21/movies/21wild.html?pagewanted=all&_r=0

(Besøgt d. 26. April 2014)

Bøger:

Bering Mette m.fl., Les SDF, Systime, 2011

Engberg-Pedersen Jonna m.fl., Wider Context, Gyldendal, 2012

Film:

Penn Sean, Into the Wild, 2007