Et eksempel fra STX 2.g
SRO: Lobbyisme og klimalovgivningen i USA
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find de to fag i problemformuleringen. Hvilket spørgsmål skal hvert fag svare på?
- 4 min
Find det sted, hvor opgaven skriver om metode. Kan du se, hvordan det ene fag arbejder anderledes end det andet?
- 4 min
Læs konklusionen. Find et resultat, der kun kunne komme frem, fordi fagene blev brugt sammen.
- 3 min
Din egen opgave: Har din egen SRO en sætning, der siger, hvad hvert fag kan, som det andet ikke kan?
Skal du selv skrive SRO? Metoden står her: SRO i engelsk
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, SRO, Engelsk A, Samfundsfag B, 19 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skriver du selv SRO i 2.g? Læs, hvordan du gør hvert fags bidrag synligt, før det gælder SRP: SRO, generalprøven på din SRP.
Læs, hvilke metoder engelsk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Engelsk i gymnasiet.
Dokumentets overskrifter
- Indledning
- 1. Redegørende
- 1.1 Lobbyisme
- 1.2Politiske teorier hvorfor handler politikerne som de gør?
- 1.3Klimadebatten
- 1.4Klimapolitikken i verden
- 1.5Klimapolitikken i USA
- 2. Analyserende
- 1.2No need to panic about global warming
- 1.3Global Warming boon for mankind?
- 3. Diskuterende
- 3.1 Lobbyisme og demokratiet
- 1.2Sammenligning med danske forhold lobbyisme
- 1.3Sammenligning med danske forhold klimadebatten
- 4. Konklusion
- Kildeliste
- Bilag
- atmosfære, det man kalder ”den globale opvarmning”
- Det er dog først i de seneste 10 år, at
Uddrag fra materialet
Omfang: 10-12 sider (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse litteraturliste og evt. bilag)
Lobbyisme i USA
og hvordan det påvirker klimadebatten
Cecilia Gøth Ellefsen 9. juni 2013
Abstract
This paper investigates what causes lobbyism has on the climate debate in USA and how it affects the public opinion.
Lobbyism plays a big role in USA, because lobbying pays much of the presidential election campaign and it is also think tanks that find out solutions for what governmental issues there might be.
This paper also includes an analysis of two articles “No need to worry about Global Warming” and “Global Warming Boon for Mankind?”. Both articles take a critical stand towards Global Warming. They are both very scientific, but very subjective too, which the language tells you. The last one is published by Hudson Institute, a american conservative think tank, and is therefore also lobbying at some point some of there donators have an interest in a not so tough climate policy. The consequences of the lobbying and the many different opinions also affects the public. You can roughly divide the american population into two groups (1) those who believe Global Warming is man-made (2) and those who don't. The two groups are about the same size, and that is why, it is hard for the state to run a tough climate policy.
Most of the danish population believe Global Warming is man-made, but yet, not much is done. The reasons might not be lobbyism, but there are social factors, which are the same in both Denmark and USA. For example Giddens Paradox, which explains why we don't do something; it is because the consequences are so long away, that we don't bother to change our life radically. There are also the well-known argument “Why should I, when my neighbour won't?”, which make it hard for anyone to ever do something.
The papers main conclusion is, that the climate politics probably won't change, unless the scientists klimadebatten for alvor har taget fart. Mange er blevet mere bevidste om hvordan den måde vi lever på påvirker klimaet, både på grund af den store medieopmærksomhed, men også på grund af at vi allerede nu, er begyndt at se konsekvenserne, i form af flere oversvømmelser, orkaner mm. Men på trods af at mange, både borgere og politikere, er blevet opmærksomme på problemerne, sker der ikke de store ændringer.
Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.