SRO - Det multikulturelle samfund (A Pair of Jeans)

Side 1

Abstract

This paper examines multicultural society and the integration model of Britain. It sets out the different theories of integration and also the different types of identity according to Morten Hansen Thorndal’s book, ‘Ærkedansker, perkerdansker’. This study also contains an analysis and interpretation of the novel ‘A Pair of Jeans’, which shows the ups and downs of having a different ethnic background, and the difficulties of adapting the English values while still retaining old traditions and norms. The novel is put into perspective and compared with another, ‘My son the fanatic’, where the similarities and differences are described.

There will be a discussion of how the English model of integration is working, and a comparison to the French model, assimilation. The advantages and disadvantages of the British model are discussed, and it is concluded that parallel societies are developing and it could lead to segregation.

Side 2

SRO – Det multikulturelle samfund

Eng A, Samf B

[navn fjernet] 2.d

Skanderborg gymnasium 6/2-2015

1

Indholdsfortegnelse

Abstract ................................................................................................................... 0 Indledning ................................................................................................................ 2 Redegørelse for integrationsteorier og identitetsformer ........................................... 2 De tre integrationsteorier ................................................................................................................................. 2 De tre identitetstyper .......................................................................................................................................... 3 Analyse og fortolkning af ”A Pair of Jeans” ............................................................... 4 Om Miriam og svigerfamilien........................................................................................................................... 5 Symbolikken omkring Miriams tøj ................................................................................................................ 5 Hvilket valg træffer Miriam? ............................................................................................................................ 6 Den engelske integrationsmodels fordele og ulemper ............................................... 7 Konklusion ............................................................................................................... 9 Litteraturliste ......................................................................................................... 10

Side 3

Indledning

Hvis man kigger langt tilbage i tiden, har det altid ligget i de britiske kort, at ind-vandring til landet er blevet kærkomment modtaget, og integrationen har foregået således, at alle racer og religioner var velkomne. I nyere tid kan man snakke om lempelser i indvandrerpolitikken, hvor Labour regeringen i starten af 00’erne valg-te at åbne op for indvandringen specielt fra de østeuropæiske lande, da der var stigende mangel på arbejdskraft. Der var økonomisk opsving, og derfor var der ikke de store krav til integration. Hvis du kunne klare dig selv, var du velkommen i landet. Dette førte til det multietniske samfund, som Storbritannien i dag er kendt for.

I denne opgave vil jeg først og fremmest redegøre for tre integrationsteorier og tre identitetstyper, hvor der bliver taget udgangspunkt i Morten Hansen Thorndals bog, Ærkedansker, perkerdansker. Derudover vil jeg analysere og fortolke på Qais-ra Shahraz’ novelle, A Pair of Jeans (Et par bukser), som er en del af novellesamlin-gen ’Holding out’ fra 1988. Der vil specielt blive lagt fokus på personkarakteristik og symbolik i analysen. Til sidst vil jeg diskutere fordele og ulemper ved den en-gelske integrationsmodel, hvor jeg vil inddrage Hugo Gyes artikel, ”'British whites' are the minority in London for the first time as census shows number of UK immi-

grants has jumped by 3million in 10 years” (Daily Mail, 11/12-12).

Redegørelse for integrationsteorier og identitetsformer

De tre integrationsteorier

Der er tre forskellige integrationsteorier, som er relevante at redegøre for i denne sammenhæng.

Først og fremmest er der tale om integration, som handler om at integrere etniske minoriteter i samfundet. Her handler det om at få skabt et fælles samfund, så man netop undgår parallelle samfund indenfor landets grænser. Når de etniske minori-teter skal integreres i samfundet, er det vigtigt, at der er plads til, de får lov at bi-beholde nogle af egne normer og værdier fra deres egen kultur, men samtidig er det også essentielt, at majoritetens normer og værdier bliver påtaget af minorite-

terne^{1}. Hvis man taler om mindre undergrupper indenfor integration, så kan man

1

Morten Hansen Thorndal: ærkedansker, perkerdansker, s. 14

Side 4

SRO – Det multikulturelle samfund

Eng A, Samf B

[navn fjernet] 2.d

Skanderborg gymnasium 6/2-2015

3

snakke om politisk integration^{2}, hvor det er vigtigt, der bliver taget del i den politi-

ske diskussion, og at stemmerettigheden bliver brugt. Derudover kan man snakke

om integration på arbejdsmarkedet^{3}, hvor det er vigtigt, de etniske minoriteter er

ligestillet med majoriteten, så der kan bidrages til det danske samfund på lige fod med alle andre, og muligheden for at forsørge familien er gældende. Til sidst er den

                            4
vigtigste integration, den sociale. Det er her sproget, netværket, og accepten af

normerne kommer ind. Hvis ikke dette punkt fungerer, så er der ingen af de tre andre underpunkter indenfor integration, der kan gennemføres.

Den anden integrationsteori, man kan tale om, er assimilation. Her handler det kort sagt om, at minoriteten skal fralægge sig egne værdier og fuldstændig leve op til majoritetens normer og kultur. Man prøver så vidt muligt at skabe en homogen befolkning, og et multikulturelt samfund er ikke et begreb, der findes i denne sammenhæng. Det forventes, at minoriteten tilpasser sig majoritetens kultur, og

                                                           5
derfor vil forskellene mellem diverse kulturer være ikke-eksisterende . Det er også

af stor betydning, at sproget læres, så konflikter undgås.

Den tredje integrationsteori, er det, man mange steder arbejder hårdt for ikke at ende ud i. Dette er segregation, hvor forskellige kulture holdes adskilt og segrege-res. Der er på intet tidspunkt tale om fælles normer og værdier, og derfor bliver der ikke skabt et fælles samfund med grundregler og værdisæt. Derimod opstår flere parallelle samfund, hvor minoriteterne og majoriteten lever adskilt hver for sig. Der bliver også om dette brugt udtrykket ’Ghettoisering’, som kendes fra det danske samfund, hvor der er opstået ghettoområder, der ikke er en del af majorite-tens kultur. Der opstår segregation og ghettoisering, da det er forholdsvis lettere

                                                      6
for etniske minoriteter at identificere og begå sig blandt ”egne”.

De tre identitetstyper

Der findes tre betegnelser for forskellige identitetstyper, hvoraf den rene identitet er den mest afklarede. På baggrund af enten religion eller tradition bliver der valgt identitet, og det handler om at være enten ”det ene” eller ”det andet”. Individet har

2

Morten Hansen Thorndal: ærkedansker, perkerdansker, s. 15

3

Morten Hansen Thorndal: ærkedansker, perkerdansker, s. 15

4

Morten Hansen Thorndal: ærkedansker, perkerdansker, s. 15

5

Morten Hansen Thorndal: ærkedansker, perkerdansker, s. 16

6

Morten Hansen Thorndal: ærkedansker, perkerdansker, s. 16

Side 5

SRO – Det multikulturelle samfund

Eng A, Samf B

[navn fjernet] 2.d

Skanderborg gymnasium 6/2-2015

4 klare regler for, hvordan normer og værdier opfattes, og der er derfor ikke mulig-hed for dilemmaer, som der på samme måde ville være, hvis der ikke var et klart

værdisæt at følge.^{7}

Derudover findes der bindestregsidentiteten, hvor individet kæmper mellem at være den ene personlighed med et sæt værdier ude blandt vennerne og i skolen, for derimod at være en anden personlighed i hjemme, hvor det måske er religion og traditioner, som vægtest højst. Dette er en adskillelse mellem to kulturer, hvor

                                                                8
der skiftes fra det ene til det andet afhængigt af, hvor individet befinder sig.

Til sidst findes der den kreolske identitet, hvor man ikke længere adskiller kultu-rer fra hinanden, men lever med en sammenblanding af alting.

Den rene identitet forsøger at holde kreoliseringen ude, og bindestregsidentitet for-søger at give et bud på, hvordan man kan leve i et nyt og anderledes samfund med andre værdier og normer, samtidig med at man er tro mod den bagage, man har med sig, i form af ens oprindelige kultur. Via den kreolske identitet forsøger man at

oprette en ny form for identitet med helt nye værdier og normer.^{9}

Analyse og fortolkning af ”A Pair of Jeans”

Novellen omhandler den studerende Miriam, der bor i et rækkehus i London med sin mor. Miriam har pakistanske rødder, men er opvokset i London. Hun er mus-lim, men prøver at tilpasse sig ungdomslivet i London, hvor hun studerer og til-bringer en del tid med sine venner og bekendte. Novellen handler ikke bare om livet som muslim i England, men nærmere om de konflikter der opstår, når to kul-turer og traditioner bliver blandet sammen. Miriam har nemlig en forlovet, Farook, der også stammer fra Pakistan og lever som muslim. De to beskrevne familier lever i hver sin grad som muslimske familier, dog er Farooks familie i højere grad religi-øs og tro imod gamle traditioner og den muslimske kultur. Derimod er reglerne ikke lige så strikse hjemme hos Miriam, og derfor opstår en konflikt mellem de to familier, da to holdninger til den vestlige kultur ikke kan forenes.

7

Morten Hansen Thorndal: ærkedansker, perkerdansker, s. 81f.

8

Morten Hansen Thorndal: ærkedansker, perkerdansker, s. 82

9

Morten Hansen Thorndal: ærkedansker, perkerdansker, s. 82

Side 6

SRO – Det multikulturelle samfund

Eng A, Samf B

[navn fjernet] 2.d

Skanderborg gymnasium 6/2-2015

5

Om Miriam og svigerfamilien

Den unge Miriam studerer geografi på et universitet i London, hvor hun trives og har en god omgangskreds med mange venner. For hende er religion og tradition ikke det vigtigste i livet, og hun har lært at tilpasse sig engelske værdier og normer.

Hun er en naturlig skønhed, og det er også derfor, svigerforældrene falder pladask for hende. Specielt svigermoderen, Begum, er helt fortryllet. Den Miriam, de ken-der, er en perfekt pakistansk pige, der bærer traditionelt tøj og ikke for meget make-up. Det er svært for Miriam at leve op til kravene som den perfekte pige i begge ”verdener”. Når hun ikke er derhjemme, klæder hun sig efter den vestlige mode, stramme bukser og korte toppe. Da hun en dag bliver set i dette tøj foran svigerforældrene, er de to forskellige kulturer, hun lever i, ikke længere adskilt, og det får store konsekvenser for hendes fremtidige identitet. Hun kan ikke længere leve med sin bindestregsidentitet.

Hjemme hos Miriams forlovede ser tingene anderledes ud. Svigerfaderen Ayub holder på det kraftigste fast i sin pakistanske kultur, og svigermoderen Begum føl-ger lige så stille efter, da hun ikke har meget at skulle have sagt i hjemmet. Dette afspejler sig også i deres reaktion overfor Miriams påklædning. De tager afstand fra alt, hvad der har med den vestlige kultur at gøre, og derfor kan de ikke længere gennemføre et bryllup mellem deres søn og Miriam. Dette er specielt Begum oprørt over, da hun var glad for Miriams familie og svigerinden selv.

”Would you like any of your friends and relatives to have seen her as she appeared

today, would you Begum?”^{10} Dette citat fra novellen viser, hvor meget Ayub går op i

sit omdømme, og det er meget udbredt specielt i den muslimske kultur. Dette viser også, at det muslimske ægteskab handler om prestige og omdømme, og kærlighe-den blandt et ægtepar har ikke nogen reel betydning. Derfor bliver deres reaktion på Miriams pludselige skiftning af personlighed også kraftig.

Symbolikken omkring Miriams tøj

Or was she the same person? She didn’t know. Perhaps it was true that there were two sides to her character. A person who spontaneously switched from one setting to another, from one mode of dress into another – in short swapping one identity for another. Now dressed as she was, she was part an parcel of another identity, of an-

10

Qaisra Shahraz: A Pair of Jeans, s. 173

Side 7

SRO – Det multikulturelle samfund

Eng A, Samf B

[navn fjernet] 2.d

Skanderborg gymnasium 6/2-2015

6 other world, that of a Muslim Asian environment. She was back now on home

                                                        11
ground, her thoughts, actions and feeling had altered accordingly.

For Miriam handler tøjet om at passe ind. Hun skifter personlighed alt efter, hvilket tøj hun bærer, og dette symboliserer også hendes skift mellem de to kulturer. Når hun iklæder sig pakistansk traditionelt tøj, bliver hun til den stille og rolige pige, der virker genert, men samtidig opfører sig helt igennem elegant. Denne side af sig selv viser hun blot, når hun er sammen med folk fra sin egen kultur. Alle andre ste-der er hun den vestlige integreret pige, der opfører sig som alle andre og på samme tid deler engelske værdier og normer.

”You know of a number of cases where the educated, the so-called modern girl have twined their husbands around their little fingers, and expected them to dance to their

tunes.”^{12} Dette siger Ayub efter diskussionen mellem ham og Begum har udviklet

sig. Han opfatter hendes påklædning som et tegn på, at hun har et hemmeligt liv, hvor hun lever som en vestlig pige og måske endda også har en anden kæreste.

Ayub ser alt der har noget med vesten at gøre som fjendtligt, og det er derfor tyde-ligt at se, at han er et fejlslået forsøg på integration. Han formår ikke at se Miriams fremgang ift. hendes position i samfundet, hvor hun er ved at uddanne sig og gøre klar til at bidrage til landet. Ayubs holdning skinner endnu engang igennem, hans kvindesyn, som stammer fra den muslimske kultur, kan ikke forenes med den vest-liges, og der opstår derfor en konflikt.

Hvilket valg træffer Miriam?

Da Miriam får at vide, at forlovelsen er blevet afbrudt, bliver hun knust og ved ikke, hvordan hun skal reagere. I novellen har forfatteren valgt at lave to forskellige slutninger. Den første slutning ender med, at Miriam tager nederlaget til sig, og hun forbander det tøj, hun valgte at tage på. ”The Shabby-looking and much worn pair of jeans lay nonchalantly near the end of the bed, blissfully unaware of the havoc

                               13
it had created in the life of its water.”

Hun har længe levet med sin dobbelte iden-titet, men det har hendes vestlige tøj nu ødelagt. Hun føler, hun intet har tilbage, og nederlaget er for hende altafgørende. Hun har givet op. Svigerforældrene har for-langt en pige, der holder sig indenfor den rene identitet, men Miriam kan ikke både

11

Qaisra Shahraz: A Pair of Jeans, s. 170f.

12

Qaisra Shahraz: A Pair of Jeans, s. 174

13

Qaisra Shahraz: A Pair of Jeans, s. 180

Side 8

SRO – Det multikulturelle samfund

Eng A, Samf B

[navn fjernet] 2.d

Skanderborg gymnasium 6/2-2015

7 integrere sig og beholde familiens værdier og normer. For hende er den muslimske kultur nu ødelagt, men den har samtidig også ødelagt hendes andet liv i den vestli-ge kultur.

I den anden slutning møder vi en helt forandret Miriam, der atter vælger at tage sit vestlige tøj på og kontakter sin forlovede. Hun nægter simpelthen at lade sviger-forældrene og de gamle traditioner styre hendes liv. Hun er forelsket i Farook, og selvom deres syn på kultur og samfund ikke længere er ens, vil hun stadig kæmpe for forholdet og ikke lade svigerforældrene bestemme hendes skæbne. At hun igen tager det vestlige tøj på symboliserer, at hun træffer det valg, der er mest rigtigt for hende selv. Hun lader sig ikke binde af sin kultur, men går derimod sine egne veje for at skabe det liv, der passer til hende i Londons multikulturelle gader.

Begge slutninger lægger op til diskussion om, hvor meget egen kultur og tradition skal fylde i et multikulturelt samfund som England. I denne novelle er det tematik-ker som kultursammenstød og forskellige grader at integration, der bliver taget op.

Man kan se, hvor forskelligt de to familier er blevet integreret i England, og det viser, at integration ikke er for alle, og det er ikke altid nemt, at få det til at fungere.

På samme tid ses der også et voldsomt kultursammenstød mellem de to parter. For den ene familie handler det ikke om at integrere sig og blive en del af kulturen, men om fastholdelse af værdier og normer. Det gør det derimod for den anden, hvor det er vigtigt at vise, man kan begå sig og træffe valg på egen hånd. Det kan derfor konkluderes, at det er nødvendigt at træffe et valg om, hvorvidt man vil in-tegrere sig med majoriteten, når man selv er fra en anden etnisk minoritet.

Den engelske integrationsmodels fordele og ulemper

Men er det virkelig så nemt at integrere sig i Storbritannien, som folk udpeger det til at være? Umiddelbart ikke, for der er flere ting, der tyder på, at integrationen er ved at slå fejl.

I artiklen fra den anerkendte engelske avis ’Daily Mail’, lyder det, at de hvide briter er ved at blive en minoritet i deres eget land. I en undersøgelse fra vi-ser det sig, at på ti år er antallet af hvide briter der udgør Londons indbyggere fal-

Side 9

SRO – Det multikulturelle samfund

Eng A, Samf B

[navn fjernet] 2.d

Skanderborg gymnasium 6/2-2015

8

det fra 58 % til 45 %.^{14} Disse er tal, der skriger på opmærksomhed. For hvis de

hvide briter flytter væk fra de etniske minoriteter, og de etniske minoriteter kun lever blandt egne, er der så ikke ved at opstå en segregation?

Denne udvikling står i stærk kontrast til den oprindelige intention med den engel-ske integrationsmodel. Formålet var at skabe et stærkt multikulturelt samfund, hvor alle bidrog med positive værdier, og fælles normer der skulle skabes. I stedet er der nu nået et punkt, hvor indvandrerne er i overtal i byerne, og de hvide oprin-delige briter vil helst bo med befolkningsgrupper af egen slags.

Denne ulempe er i det engelske uforudset, og tendensen er endnu stigende. Hvis der i Storbritannien opstår to parallelle samfund, vil der ikke længere være tale om en vellykket integration, og hvor bliver det sammenblandede multikulturelle sam-fund så af? Englands integrationsmodel er blevet rost af flere, da det udadtil afspej-ler åbenhed og muligheder. Hvis dette brydes, eller hvis det allerede er blevet brudt, så står de overfor nogle problemer af større omfang. Problemer som grov vold, kriminalitet og dårlig social integration kan opstå. Dette kendes fra andre ghettoiserede områder, hvor en adskillelse fra majoriteten er opstået.

Fordelene ved den engelske integrationsmodel er helt klart, at den giver mulighed for at være det individ, man ønsker at være. Der er fri mulighed for at udfolde sig selv, og man er ikke bundet af tidligere kultur og traditioner. Dette er tiltrækkende for mange, og da det multietniske samfund allerede er grundlagt, handler det bare om at bibeholde værdierne for åbenhed og fællesskab. Samtidig er det også en es-sentiel faktor, at der er lighed blandt majoriteten og minoriteterne. Dette skaber en følelse af at være accepteret, og normerne kan på den måde bedre tilpasse sig hin-anden.

Som etnisk minoritet i et andet land må man tilpasse sig majoriteten for at have en chance for at følge med, og hvis man som svigerfamilien i novellen ovenfor vælger ikke at være en del af den vestlige kultur, så vil der opstå konflikter. Hvis alle im-migranter kom til landet for at ville beholde deres egne kulturer og traditioner, så ville samfundet ikke fungere. Der ville være kultursammenstød, som i allerhøjeste grad ville kunne føre til segregation, hvilket man i alle samfund kæmper for at

undgå. Det gør man også i Frankrig^{15}, hvor man dog helt modsat har valgt, at man

vil assimilere alle indvandrere, så man får en så homogen befolkning som muligt,

14

Hugo Gye: ’British whites are the minority in London. Daily Mail, 2012

15

Birthe Pedersen: Europas to modpoler, Kristeligt dagblad, 2005

Side 10

SRO – Det multikulturelle samfund

Eng A, Samf B

[navn fjernet] 2.d

Skanderborg gymnasium 6/2-2015

9 der deler værdier og normer. Her er det dog heller ikke lykkedes at skabe et per-fekt samfund.

Konklusion

Det kan konkluderes, at England ikke længere kan opstilles som landet med den perfekte integrationsmodel. Efter at have fundet ud af, at samfundet lider overlast af de mange indvandrere og etniske minoriteter, kommer der et andet lys over England som et multikulturelt samfund. Vejen til segregation er kort, og selvom der prøves at integrereres eller assimileres, så er der en hårfin grænse til segrega-tion.

Som det tydeligt ses i novellen ’A Pair of Jeans’, så er det ikke alle familier, der til-hører de etniske minoriteter, der har i sinde at integrere sig i samfundet. Det er selvfølgelig her, problemerne opstår. Det kan siges, at ingen af de tre former for integration kan opnås, hvis ikke viljen til at lære noget nyt om en anden kultur er der. Tværtimod så findes der også de familier, der suger de engelske værdier og normer til sig, tager en uddannelse og bidrager til samfundet på bedste vis. I det engelske samfund er der brug for disse familier.

En anden novelle, hvor vi ser et vellykket forsøg på integration, er novellen ’My son the fanatic’ (Min fanatiske søn). Her oplever vi en fader, som har formået at inte-grere sig med sin familie i det engelske samfund på bedste vis. Det samme oplever vi i novellen ’A Pair of Jeans’ med Miriam. ’Den fanatiske søn’ ændrer dog adfærd, og alt ved den vestlige kultur er pludselig hæsligt. Sønnen kan sammenlignes med Ayub, den pakistanske fader, der også har et fjendsk syn på den vestlige kultur. Det er altså to eksempler på en vellykket og en mislykket integration. Det kan altså hermed konkluderes, at den engelske integrationsmodel både har sine fordele og ulemper.

Side 11

Litteraturliste

Gye, Hugo (2012): ”'British whites' are the minority in London for the first time as census shows number of UK immigrants has jumped by 3million in 10 years”,

http://www.dailymail.co.uk/news/article-2246288/Census-2011-UK-immigrant-

population-jumps-THREE-MILLION-10-years.html. (5.2.2015)

Kureishi, Hanif (1994): My Son the Fanatic

Pedersen, Birthe (2005): ”Europas to modpoler”, http://www.kristeligt-
dagblad.dk/udland/europas-modpoler (5.2.2015)

Shahraz, Qaisra (1988): A Pair of Jeans

Thorndal, Morten Hansen (2011): Ærkedansker, perkerdansker. Columbus, 1. udg.