SRO om Brexit i International Økonomi A & Engelsk A

Side 1

HHX 2. år

2hhi – IBC Kolding

SRO – International økonomi & Engelsk

17 juni 2016

Abstract

The study examines the UKs membership in the EU and what will happen if Brexit becomes a reality at June 26. The United Kingdom has been a part of EU since 1973.

Back then it made the trading between countries easier. Today there is a lot more to EU, a lot of reforms have been imposed, which have made people in Britain more and more skeptical when it comes to the European Union. The EU is both good thing for the companies in the UK, but there are also bad sides of it. Because of the free trading area, there is more competition and for some companies that helps them, but for other it held them back. It is difficult to say what will happen if the UK leaves the EU, but many experts mean that it will have a lot of economic consequences. The UK’s biggest export area is the EU, and it will make it more expensive to export to the EU if they are no longer a part of the union. But it can also become a positive thing that they are no longer tied to the EU, because then they can make trading agreements with the countries that they want to trade more to or the countries they already trade a lot to. But it is all very hard to predict, right now the votes are very close and it can go both ways.

Side 2

2hhi – IBC Kolding

SRO – International økonomi & Engelsk

17 juni 2016

Indholdsfortegnelse

Abstract ...................................................................................................................................... 1 Indledning ................................................................................................................................. 3 Problemformulering ............................................................................................................. 3 Redegørelse for Storbritanniens EU-medlemskab ..................................................... 3 Analyse af Storbritanniens EU-medlemskabet ............................................................ 4 Kommunikationsanalyse af Boris Johnsons artikel ................................................... 6 Appelformer ....................................................................................................................................... 6 Toulmins argumentation ............................................................................................................... 7 Sproget.................................................................................................................................................. 7 De 5 nyhedskriterier ....................................................................................................................... 7 Økonomiske konsekvenser ved Brexit ........................................................................... 8 Konklusion ................................................................................................................................ 9 Bilag 1 – Handelsbalance ................................................................................................... 10 Bilag 2 – BNP ........................................................................................................................... 11 Bilag 3 – Eksport ................................................................................................................... 12 Bilag 4 - Toulmins argumentations model ................................................................. 13 Kildeliste .................................................................................................................................. 14

Side 3

2hhi – IBC Kolding

SRO – International økonomi & Engelsk

17 juni 2016

3

Indledning

Denne opgave vil indeholde en redegørelse for Storbritanniens medlemskab i EU.

Der vil være en analyse af hvilke positive og negative effekter deres medlemskab har haft og efterfølgende vil der komme en kommunikationsanalyse af Boris

Johnsons artikel: ”Boris Johnson exclusive: There is only one way to get the change we want – vote to leave the EU”. Analysen vil bl.a. kigge på toulmins argumentations model, stillet op imod artiklen, der vil blive kigget på appelformerne og til sidst på de 5 nyhedskriterier.

Til sidst vil der være en lille diskussion, som vil kigge på hvilke konsekvenser det vil have for Storbritanniens økonomi, hvis de vælger at forlade EU.

Problemformulering

Undringsspørgsmål: Hvad sker der hvis Storbritannien forlader EU?

Redegør for Storbritanniens EU-medlemskab. Inddrag artiklen ”What has the EU done for the UK?”

Lav en kommunikationsanalyse af Boris Johnson’s artikel ”Boris Johnson exclusive:

There is only one way to get the change we want – vote to leave the EU”.

Diskutér konsekvenserne for Storbritanniens økonomi, hvis landet forlader EU.

Redegørelse for Storbritanniens EU-medlemskab

Storbritannien, som består af England, Skotland, Wales og Nordirland, blev medlem af EU i 1973. Storbritannien har 73 medlemmer i EU parlamentet, Tyskland og Frankrig er de eneste lande der overgår Storbritannien med 96 og 74 medlemmer.

Medlemskabet i EU gjorde at det blev nemmere for Storbritannien at handle med de andre medlemslande. Dog kan det ses ved bilag 1, at handelsbalance blev positivt påvirket de første år, men efterfølgende har den været meget svingende, om det skyldes deres medlemskab i EU er dog meget omdiskuteret. Der har været meget kritik af EU i Storbritannien de sidste mange år, flere mener at bureaukratiet

Side 4

2hhi – IBC Kolding

SRO – International økonomi & Engelsk

17 juni 2016

4

i EU går ud over Storbritanniens iværksættere.^{1} Der er dog også flere som mener at

EU har haft en positiv effekt på Storbritannien, blandt andet ved at øge deres

konkurrenceevne, investeringer på tværs af landegrænser og innovation.^{2} Den frie

handel over grænserne i EU har gjort mange virksomheder i Storbritannien stærkere, men har også fået virksomheder til at gå konkurs, da de ikke har kunne klare det hårde konkurrence fra de andre medlemslande.

D. 23 juni 2016 bliver der holdt valg i Storbritannien omkring deres fremtid i EU.

Det kan dog få store økonomiske konsekvenser for Storbritannien hvis de ender med at melde sig ud af EU. Det kan være med til at skabe problemer for deres handel, da de vil blive meldt ud af frihandelsaftalen.

Analyse af Storbritanniens EU-medlemskabet

Hvis vi starter med at kigge på Storbritanniens handelsbalance, kan det ses i bilag

1, på grafen, at den har været meget svingende. Den frihandelsaftale der er i EU gør det nemmere for Storbritannien at handle med de andre medlemslande. Den meget svingende graf viser dog at lige efter de blev medlem i 1973 steg deres handelsbalance, men siden da har den altså aldrig været helt oppe at runde sammen niveau igen. På den nedenstående graf ses Storbritanniens import og eksport til EU. Her ses det at det svinger meget op og ned fra måned til måned om dem importerer eller eksporterer mest til EU landende.

3

1

”What has the EU done for the UK?” – side 2, sidste linje.

2

”What has the EU done for the UK?” – side 7, linje 8

3

https://www.uktradeinfo.com/Statistics/OverseasTradeStatistics/Pages/EU_and_Non-

EU_Data.aspx

Side 5

2hhi – IBC Kolding

SRO – International økonomi & Engelsk

17 juni 2016

5

På 18 måneder er Storbritanniens eksport til EU lande steget fra 38% til 48%. I april 2016 importerede de fra andre EU lande for 19,1 milliarder GBP, det var et fald på 1 milliard GBP fra marts 2016. Dog ses det at deres import fra lande som ikke er med i EU er stigende, den steg fra april 2015 til april 2016 med 6 milliarder GBP, hvor importen fra EU lande i samme periode kun steg med 1,1 milliarder GBP.

Så Storbritannien begynder altså at importerer mere og mere fra ikke EU lande, hvilket er en fordel hvis de d. 23 ender med at melde sig ud af EU, da de så ikke længere har deres frihandelsaftale med EU landende. Deres eksport er dog i en lidt anden boldgade, da der fra april 2015 til april 2016 har været et fald i eksporten til ikke EU lande på 2,5 milliarder GBP. Samtidig er deres eksport til EU lande steget

med 1,3 milliarder.^{4} I bilag 3 ses også en tabel over Storbritanniens top 10 lande de

eksporterer til, og på denne tabel er der mange af landende en del af EU. Her vil det altså gå ind og skabe økonomiske konsekvenser hvis de melder sig ud, da det så bliver dyrere for dem at eksporterer til EU landende og det kan i sidste ende give et fald i deres BNP, da de mister eksport og derfor også skal producere mindre. Deres

BNP har eller set rigtig fin ud, siden de meldte sig ind i EU i 1973.^{5} Både deres
samlede BNP har været stigende, men også BNP pr. Indbygger.^{6} Dette kan have

meget at gør med at deres eksport til EU landende har været stigende, og frihandelsaftalen har gjort det nemt for dem at handle med EU landende.

4

https://www.uktradeinfo.com/Statistics/OverseasTradeStatistics/Pages/EU_and_Non-

EU_Data.aspx | Hentet PDF-fil. Ses på side. 3 | Besøgt 14 juni 2016

5

Se bilag 2

6

Se bilag 2, graf 2 og 3

Side 6

2hhi – IBC Kolding

SRO – International økonomi & Engelsk

17 juni 2016

6

Kommunikationsanalyse af Boris Johnsons artikel

Boris Johnsons artikel, Boris Johnson exclusive: There is only one way to get the change we want – vote to leave the EU, er udgivet i Telegraph den 16 marts 2016.

Emnet i artiklen er Storbritanniens medlemskab i EU, og hvorfor han mener de bør melde sig ud. Da der er valg omkring dette emne d. 23 juni 2016 i Storbritannien gør det artiklen meget aktuel.

Appelformer

Boris Johnson har meget etos, da han er politikker og har derfor sat sig meget ind i tingene. Han har også en god uddannelse, da han har studeret på Oxford University, som er meget prestigefyldt. Dette går derfor ind og påvirker hans etos. Han bruger patos og deres nationalfølelse da han skriver: ”This is a once-in-a-lifetime chance to vote for real change in Britain’s relations with Europe. This is the only opportunity we will ever have to show that we care about self-rule.”(s. 3, linje 39-40). Han lægger beslutningen over på vælgernes skulder og giver dem en følelse af at det er op til dem og at han stoler på de gør det rigtige. Dette ses specielt også helt til sidst i artiklen hvor der skrives: ”In the next few weeks, the views of people like me will matter less and less, because the choice belongs to those who are really sovereign – the people og the UK.” (s. 30, linje 41-42). Her til sidst i artiklen giver han folk sådan en følelse som mange forældre også giver børn, det er lige meget hvad de vælger, de vigtigste er at de er glade. Dog er det meget tydeligt igennem hele artiklen at han mener folk skal stemme nej til EU-medlemskab, men det kommes der nærmere ind på under argumentation.

Boris bruger ikke nogle statistikker til at bakke sin logos op med, men i stedet kommer han med historiske eksempler på hvordan Storbritannien har klaret sig førhen og derfor nok skal gøre det igen: ”We used to run the biggest empire the world has ever seen, and with a much smaller domestic population and a relatively tiny Civil Service. Are we really unable to do trade deals?” (side 3, linje 12-13). Han mener ikke at der er brug for EU til at kunne handle på tværs af landegrænserne, og

Side 7

2hhi – IBC Kolding

SRO – International økonomi & Engelsk

17 juni 2016

7 han synes ikke at frygten for at deres verdenshandel for i stå, skal være grund til at blive i EU. De kan klare sig selv, de har nemlig gjort det før.

Toulmins argumentation

Toulmins model kan findes i bilag 4.

Boris laver flere påstande i hans artikel. Hvis vi skal blive fra det ovenstående eksempel, vi hans påstand være at ”Storbritannien kan klare sig selv”. Hans belæg for denne påstand vil være: ”We used to run the biggest empire the world has ever seen…”. En hjemmel til dette vil så være noget i stil med ”Vi har kunne klare os selv før, vi kan gøre det igen”.

Artiklen i sig selv har jo den overordnede påstand at Storbritannien har en lysere fremtid, hvis de melder sig ud af EU. Der findes flere steder i teksten hvor man kan sige at det er et belæg for denne påstand, et eksempel er dette: ”Only 4 per cent of people running the Commission are UK nationals, when Britain contains 12 per cent of the EU population. It is not clear why the Commission should be best placed to know the needs of UK business and industry …” (side 3, linje 8-9). En hjemmel til dette kunne være: ”Storbritannien er bedst stillet ved at styre sig selv, end at skulle styres af andre”.

Sproget

I artiklen bruger Boris Johnson et meget let, tilgængeligt sprog. Artiklen er skrevet så den er nem at forstå for alle, da modtagerne er alle i Storbritannien med stemmeret. Han sammenligner lidt med Storbritannien fra før de var med i EU, for at vise at de godt kan klare sig selv. Han bruger dog en lidt højtidelig tone, specielt når han skriver om Storbritanniens historie. Han er meget stolt af sit land. Han er god til argumenterer for sin sag og får helt bestem skabt et godt billede af hvor de bør stemme nej tak til EU medlemskab.

De 5 nyhedskriterier

I denne artikel dækker mere eller mindre alle fem nyhedskriterier. Den er aktuel, da det er noget der foregår lige nu i Storbritannien og debatten derovre er stor.

Artiklen er væsentlig, da den ”hjælper” briterne med at beslutte sig for hvad de skal

Side 8

2hhi – IBC Kolding

SRO – International økonomi & Engelsk

17 juni 2016

8 stemme på, dog skal man huske på at den er præget af at han vil have de stemmer nej og derfor er der ingen form for god og dårlig side af sagen.

Det er en del identifikation i den, for briterne. For mange af dem kan det være nemt at identificerer sig med flere af de ting han skriver omkring hvorfor de bør melde sig ud af EU. Boris stiller kun i meget lille grad konflikten op omkring hvad der kunne ske hvis de melder sig ud. Han nævner kort det kan være problematisk, men han prøver også at fortælle at kan klare sig selv og at de er et stærkt og selvstændigt land, som ikke skal styres af andre. Dette gør at konflikten bliver lidt udvisket i denne artikel.

Artiklen er også lidt en sensation, da det måske ikke var noget man lige havde regnet med at så stor en magt i Europa ville melde sig ud af EU.

Økonomiske konsekvenser ved Brexit^{7}

Det kan være svært at sige hvad der vil ske hvis Storbritannien melder sig ud af EU.

De ting som der først vil mærkes er at de finansielle ydelser de får fra EU vil blive fjernet, f.eks. er der landbrugsstøtten som vil forsvinde. Dog vil deres offentlige

sektor kan sparer op til 10 milliarder GBP om året^{8}. De giver i forvejen også mere

til EU end hvad de egentligt får igen, det er dette som har gjort mange i

Storbritannien meget EU kritiske.

Når det kommer til udenlandske investeringer er der stor tvivl omkring hvad der vil ske der. Det kan skabe et stort fald i udenlandske investeringer, hvilket kan få en del økonomiske konsekvenser. Storbritannien vil også blive nød til at skabe nye handelsaftaler, men dette kan blive vendt til noget positivt, da de ikke længere er bundet til EU's aftaler og derfor kan skabe aftaler, som på sigt kan gavne Storbritannien meget. Det kan dog også blive et stort problem, da de skal have lavet aftaler med alle de lande som de har en stor eksport til. EU er deres helt store handelspartner og langt det meste af deres export er til EU, hvis de bliver meldt ud og ikke længere er med i frihandelsaftalen vil der komme større omkostninger

7

Brexit = ordene Britain og exit sammensat til Brexit, bruges omkring Storbritanniens mulige

udmeldelse af EU.

8

https://woodfordfunds.com/economic-impact-brexit-report/ | Besøgt 15 juni 2016

Side 9

2hhi – IBC Kolding

SRO – International økonomi & Engelsk

17 juni 2016

9 omkring handel med EU og dette kan gøre at deres produktion bliver bremset, fordi handelen bliver dårligere og dyrere. Derfor kan det altså få store konsekvenser for Storbritanniens virksomheder, som så vil gå ind og påvirke deres økonomi og deres BNP. Det kan i sidste ende føre til dårligere levestandard i Storbritannien, hvis deres BNP pr. Indbygger falder. Det vil også skabe mere arbejdsløshed, hvis der bliver mindre produktion, for så bliver der mindre at lave.

Storbritannien vil kunne lave en handelsaftale med EU, problemet her vil være at så vil Storbritannien ingen magt have omkring denne aftale og er nød til bare at underlægge sig EU's krav.

Et studie på Centre for Economic Performance, som er en del af London School of Economics, har nogle økonomer udregnet at Brexit kan ende med et indkomst fald på 6,3% til 9,5% GDP. Dette er fald på niveau med faldende der kom i finanskrisen i

2008 og 2009.^{9}

Konklusion

Det er meget usikkert hvad der vil ske hvis Brexit bliver en realitet d. 23 juni. Der kan komme både positive og negative ting ud af at de forlader EU. Alle de penge de hvert år sender til EU vil de selv råde over og da de ikke har fået det tilbage som de egentligt har betalt for, vil de være positivt for Storbritannien. Dog vil de få store problemer uden frihandelsområdet, da EU er dem de handler mest med. En mulig handelsaftale med EU er en mulighed, men den ville ikke blive til Storbritanniens fordel og de vil ikke få meget at skulle have sagt.

I artiklen Boris Johnson exclusive: There is only one way to get the change we want

– vote to leave the EU, sætter Boris Johnson et lys over hvordan Storbritannien klarede sig førhen og nævner flere gange at Storbritannien har været en af verdens største magter. Han mener at det kun er positivt at de bliver selvstændige igen.

9

http://www.theguardian.com/politics/2015/may/14/brexit-what-would-happen-if-britain-left-

eu-european-union-referendum-uk | Besøgt 15 juni 2016

Side 10

2hhi – IBC Kolding

SRO – International økonomi & Engelsk

17 juni 2016

10

Bilag 1 – Handelsbalance

10

Denne graf er fra 1 januar 1973, da Storbritannien blev medlem af EU og frem til 1 januar 2015. Det er i millioner GBP.

Inde for intervallet har der været mange svingninger. Det år hvor handelsbalancen har ligget højest, har den ligget på 2946.00 GBP og det år den har ligget lavest har den været på -5467.00 GBP. Op til flere kriser har selvfølgelig lagt deres præg på grafen. Det ses i starten af 90’erne at der har været et kæmpe dyk i handelsbalancen og dette skyldes 90-93 krisen. Igen ses der et dyk da finanskrisen rammer i 2008.

10

http://da.tradingeconomics.com/united-kingdom/balance-of-trade | Besøgt 14 juni 2016

Side 11

2hhi – IBC Kolding

SRO – International økonomi & Engelsk

17 juni 2016

11

Bilag 2 – BNP

Graf 1^{11}

Den ovenstående graf viser Storbritanniens årlige BNP i USD millioner. Den er fra intervallet 1 januar 1973 til 1 januar 2015. Der ses en næsten konstant stigning i BNP’en, med indtagelse ved finanskrisen der ramte i 2008. Indenfor intervallet har den højeste BNP ligget på 2988.89 USD. Deres laveste BNP i intervallet ligger på

72,33 USD.

Graf 2^{12}

Den ovenstående graf viser den årlige BNP pr. Indbygger i Storbritannien, i USD.

Intervallet i grafen er fra 1 januar 1973 til 1 januar 2015. Også her ses der en næsten konstant stigning, med en undtagelse ved finanskrisen der ramte i 2008.

Men de er nu næste tilbage på samme niveau som før krisen. Det år de har haft den højeste BNP pr. Indbygger har de været oppe på 41567.28 USD og det år de har ligget lavest i intervallet har de været nede på 13478.88 USD.

11

http://da.tradingeconomics.com/united-kingdom/gdp | Besøgt 14 juni 2016

12

http://da.tradingeconomics.com/united-kingdom/gdp-per-capita | Besøgt 14 juni 2016

Side 12

2hhi – IBC Kolding

SRO – International økonomi & Engelsk

17 juni 2016

12

Bilag 3 – Eksport

Ovenstående tabel er fra en pdf fil, som kan hentes på denne side:

https://www.uktradeinfo.com/Statistics/OverseasTradeStatistics/Pages/EU_and_Non-

EU_Data.aspx

PDF’en hedder: Full Commentary

Side 13

2hhi – IBC Kolding

SRO – International økonomi & Engelsk

17 juni 2016

13

Bilag 4 - Toulmins argumentations model

Når man skal analyserer med toulmins model, starter man med at finde en påstand, det kan f.eks. været: ”det er usundt at ryge”. Efterfølgende finder man så et belæg for det, altså noget man kan bakke sin påstand op med, eksempel: ”mange dør af rygning”. Til sidst finder man så en hjemmel, det kan være en norm eller det kan være noget som skaber en sammenhæng mellem påstanden og belægget. I dette tilfælde kunne det være: ”Rygning giver blodpropper og dem kan man dø af”.

Side 14

2hhi – IBC Kolding

SRO – International økonomi & Engelsk

17 juni 2016

14

Kildeliste

Trading economics: United Kingdom - BNP per capita. Udgivet af Trading

economics. Internetadresse:http://da.tradingeconomics.com/united-kingdom/gdp-

per-capita - Besøgt d. (Internet)

Trading economics: United Kingdom - BNP. Udgivet af Trading economics.

Internetadresse:http://da.tradingeconomics.com/united-kingdom/gdp - Besøgt d.

(Internet)

Trading economics: United Kingdom - Trade balance. Udgivet af Trading economics.

Internetadresse:http://da.tradingeconomics.com/united-kingdom/balance-of-trade -

Besøgt d. 14.06.20 (Internet)

Julian Borger & Arthur Neslon, Katie Allen, Philip Oltermann: Brexit – what would happen if Britain left the EU?. I: The Guardian, , s. 1-1. Internetadresse:

http://www.theguardian.com/politics/2015/may/14/brexit-what-would-happen-if-

britain-left-eu-european-union-referendum-uk Besøgt d. (Artikel)

Woodford funds: A paper discussing the United Kingdom’s relationship with Europe and the impact of ‘Brexit’ on the British economy.. Udgivet af Capital Economics

Limited. Internetadresse: https://woodfordfunds.com/economic-impact-brexit-
report/ - Besøgt d. (Internet)

Uk trade info: Overseas trade statistics - Non-EU and EU trade. Udgivet af Uk trade infp. Sidst opdateret: 9.06.2016.

Internetadresse: https://www.uktradeinfo.com/Statistics/OverseasTradeStatistics/P
ages/EU_and_Non-EU_Data.aspx - Besøgt d. (Internet)

Johnson, Boris: Boris Johnson exclusive: There is only one way to get the change we want – vote to leave the EU. I: Telegraph, , s. 1-3 (Artikel)

Giles, Chris: What has the EU done for the UK?. I: ft.com, , s. 1-1.

Internetadresse: http://www.ft.com/cms/s/2/202a60c0-cfd8-11e5-831d-

09f7778e7377.html#axzz4Bb9orjnQ Besøgt d. (Artikel)