SRO om Brexit i Engelsk A og Samfundsfag A

Side 1

Side 1 af 18

SRO

Studieretningsopgave

3. – 27. marts 2016

EU - Storbritannien

Brexit

Side 2

SRO 3. – 27. marts 2016

Brexit Side 2 af 18

Abstract:

This study examines the reason to why Great Britain wants out of the European Union.

Firstly this paper will account for the British people’s relationship to the European Union since their entry in 1973. Furthermore this paper analyzes and compares the two British politicians David Cameron and Boris Johnsons speeches, respectively to stay in a reformed European Union and to leave. This paper also looks at the British people’s attitude towards EU by looking at the qualitative interviews from our study tour to London. Finally, a discussion on why Great Britain is having a referendum.

It is concluded on basis of the research and analysis that the British people’s choice this summer is affected, not just by recent events, but by events that goes all the way back to when Great Britain first joined the European Union. The outcome of the British referendum this summer will have a huge impact on not just Great Britain, but also the European Union, if the british people choose to leave. The European Union will be weakened and it will send a message to the outer world that democracy also has its flaws.

Side 3

SRO 3. – 27. marts 2016

Brexit Side 3 af 18

Indholdsfortegnelse

Forside: ................................................................................................................................................ 1 Abstract: .............................................................................................................................................. 2 Indledning: .......................................................................................................................................... 3 Problemformulering: ........................................................................................................................ 4 Problemstillinger: .............................................................................................................................. 4

1. Udviklingen i Briternes forhold til EU: ................................................................................... 5

2. Sammenligning af britiske politikeres taler ved hjælp af retorisk analyse: ................... 7

3. Sammenhænge mellem briternes baggrundsvariable og deres forhold til EU: ........... 10

4. Diskuter hvorfor Storbritannien skal stemme: .................................................................... 11 Konklusion: ...................................................................................................................................... 13 Litteraturliste: .................................................................................................................................. 15 Bilag: .................................................................................................................................................. 17 Indledning:

Lige siden Storbritannien blev medlem af ECC, i dag EU, har briterne været splittet om, hvorvidt et medlemskab i et europæisk fællesskab var til gavn eller til skade for briterne. Den nuværende premierminister i Storbritannien, David Cameron, giver ved en folkeafstemning i sommeren 2016, briterne mulighed for at stemme om, hvorvidt Storbritannien i fremtiden skal være medlem af EU eller ej.

Denne opgave har som mål at behandle folkeafstemningen i Storbritannien med primær fokus på, hvorfor Storbritannien vil ud af EU. Først vil jeg redegøre for briternes forhold til EU ved hjælp af Eurobarometeret og relevante artikler. Herefter vil jeg ved hjælp af retorisk analyse sammenligne nogle af de britiske frontfigurers taler. Herefter vil jeg med udgangspunkt i kvalitative interviews fra studieturen i London kigge på eventuelle sammenhænge mellem briternes baggrundsvariable og deres holdning til EU.

Afslutningsvis vil jeg ved hjælp af relevante artikler om britisk politik diskutere, hvorfor Storbritannien skal til folkeafstemning.

Side 4

SRO 3. – 27. marts 2016

Brexit Side 4 af 18

Problemformulering:

Hvorfor vil Storbritannien ud af EU?

Problemstillinger:

1. Påpeg hvordan briternes forhold til EU har udviklet sig siden 1973. Anvend bl.a.

Eurobarometer.

2. Sammenlign - med udgangspunkt i retoriske analyser - opfattelserne af hvorvidt Storbritannien skal være uafhængig af EU i følgende tekster:

a. David Cameron, 23. februar 2016.

b. Boris Johnson, 22. februar 2016.

c. Tony Blair, 23. juni 2005.

3. Undersøg hvilke sammenhænge der kan være mellem briternes baggrundsvariable og holdningen til EU. Anvend de kvalitative interviews og observationer I har foretaget på studieturen til London.

4. Diskutér hvorfor Storbritannien skal stemme om at få en særstatus i forholdet til EU 23. juni 2016. Anvend relevante artikler om aktuel britisk politik.

Side 5

SRO 3. – 27. marts 2016

Brexit Side 5 af 18

1. Udviklingen i Briternes forhold til EU:

Hvis vi kigger på overstående graf^{1}, fremgår det tydligt, at briternes forhold til EU ikke

altid har været det samme. Grafen bevidner også om en langsomt voksende EU-skepsis og et dalende antal af EU-positive i Storbritannien over de seneste 20 år, men hvorfor har briternes forhold til EU udviklet sig i denne retning?

Storbritannien blev i 1973 medlem af ECC med daværende siddende regering

Conservative ledet af Edward Heath. Et år efter vandt Labour med Harold Wilson som premierminister, partiet var blandt andet gået til valg med valgløfter, hvor de lovede, at hvis Labour vandt valget, ville briterne få chancen for at stemme om enten at blive eller

forlade ECC ved en folkeafstemning.^{2} Labour regeringen holdt deres valgløfte om en

folkeafstemning og den 5. juni 1975 vandt siden for at forblive i ECC valget med hele

67% af stemmerne. Både The Guardian og The Telegraph påpeger, at mediernes

                                                3
propaganda har spillet en enorm rolle for valgresultatet.

Ifølge The Guardian havde de medier, der støttede ”stay” kampagnen næsten 15 millioner læsere, i kontrast til ”leave”

kampagnens kun 150.000 læsere.^{4} Propaganda og skræmme historier som f.eks. the

Mail’s overskrift på valgdagen: “A day in the life of Siege Britain: NO COFFEE, WINE, BEANS OR BANANAS, TILL FURTHER NOTICE.”, peger The Guardian på har haft stor indflydelse på vælger adfærden og valgresultatet.

På grafen kan vi se at efter valget i 1975, hvor 2/3 havde stemt om at blive i ECC,

nærmest styrtdykkede den positive tilgang til ECC, og dermed blomstrede EU-skepsissen frem. Først i 1980 begyndte EU-skepsissen at falde.

I foråret 1979 vinder Conservative, og Margaret Thatcher bliver dermed den første kvindelige premierminister i Storbritannien. Hun er premierminister i næsten 12 år frem til slutningen af 1990. Hvis vi kigger på grafen endnu en gang kan vi, se at trods Conservatives sejr så er EU-skepsissen dalende. I Storbritannien gælder det ikke om at opnå et flertal af stemmerne ved Generel Election, faktisk kan en regering i

Storbritannien godt have et flertal af stemmerne i mod sig, så længe regeringen har et

1

Eurobarometer

2

Se bilag 1

3

Elliot, Matthew. Seven lessons from Britain's 1975 EEC referendum. The Telegraph. d. 5 juni

2015.

4

Greenslade, Roy. Did national papers' pro-European bias in 1975 affect the referendum? The Guardian. d. 4 februar 2016.

Side 6

SRO 3. – 27. marts 2016

Brexit Side 6 af 18

flertal af sæderne i House of Commons.^{5} Hvis vi kigger på, hvordan de forskellige

stemmer fordelte sig på de 650 valgkredse i Storbritannien, 1979, fremgår det. at størstedelen af valgkredsene der er placeret i syd omkring London, stemte

Conservative, mens udkantsområdernes valgkredse havde stemt Labour og Liberal

       6
Alliance. Selvom Conservative vandt valget, havde de stadig et flertal af stemmerne i

mod sig, hvilket også afspejlede sig i folkets følelser omkring den politik Margaret Thatcher førte. I årene 1979 til 1984 fordobledes antallet af arbejdsløse, dette har også haft en medvirkende kraft på en dalende EU-skepsis, idet det gik op for den britiske

                                                                     7
befolkning, at der skulle hjælp til udefra for at stoppe den stigende arbejdsløshed.

Omkring 1985 er der på grafen en stor stigning af EU-positive, hvilket har været

en følge af the British Rebate^{8}, som Margaret Thatcher fik forhandlet sig frem til i 1984.

Herefter var Briternes opfattelse af EU stadig positivt voksende, som vi kan se på grafen, men i 1992 faldt denne positive tilgang til EU og har lige siden været stort set faldende.

I 1992 blev Maastricht-Traktaten indgået og underskrevet af de daværende 12 medlemslande. Formålet med denne traktat var, at omdanne det daværende EF-samarbejde til en egentlig union og gøre samarbejdet mellem medlemslandene stærkere. Dette har været en torn i øjet på briterne, eftersom den britiske mentalitet og nationalitet altid har været præget af det gamle engelsk imperium, deres storhedstid og

det, at de stadig ser sig selv som en stormagt.^{9} Dette betød også at de mente at de

bestemt ikke behøvede at være del af en union, da Storbritannien har set det som et nederlag. Det endte dog med, at briterne underskrev traktaten med enkelte undtagelser,

såsom at stå udenfor møntunionen ligesom Danmark.^{10}

Lige siden 1992 har EU-skepsissen været voksende og antallet af EU-positive

dalende.^{11} EU’s forsøg på at integrere medlemslandene endnu mere de seneste år har

kun bidraget til en stadigt voksende EU-skepsis hos briterne, hvilket har ført til, at

5

Parliament. General Elections. Lokaliseret d. 23 maj 2016.

6

Se Bilag 2

7

Rogers, Simon. How Britain changed under Margaret Thatcher. In 15 charts. The Guardian. d. 8 april 2013.

8

BBC. EU budget - UK rebate. BBC News. d. 19 maj 2009.

9

Selvig, Nikita Bertram. Britisk storstatsvanvid: Det gamle imperiums europæiske tømmermænd. Magasinet Europa. d. 16 april 2016.

10

Wikipedia. Maastricht Traktaten. Lokaliseret d. 23 marts 2016.

11

Helmersen, Ole. Broken Britain. Forlaget Columbus. 2013. s. 136-137

Side 7

SRO 3. – 27. marts 2016

Brexit Side 7 af 18 briterne ved en folkeafstemning d. 23 juni 2016 skal stemme om, hvorvidt

Storbritannien skal forblive i EU eller ej.

2. Sammenligning af britiske politikeres taler ved hjælp af retorisk analyse:

Jeg har tænkt mig at benytte mig af det retoriske pentagram af

den romerske politiker og retorik Cicero.^{12} Selvom Cicero levede for mere end 2000 år

siden, kan hans kommunikationsmodel stadig bruges til at analysere taler den dag i dag.

Med det retoriske pentagram er det muligt at finde frem til afsenderens egentlige budskab ved at kigge på de andre faktorer, som kan ses på figur1.

Omstændighederne for talen er, hvilke eventuelle historiske eller samfundsmæssige begivenheder, der ligger forud for talen, samt hvilke politiske strømninger talen er påvirket af. Da jeg allerede har redegjort for Storbritanniens forhold til EU i afsnit1 er punktet, omstændigheder, udeladt af den retoriske analyse.

Emnet af henholdsvis David Cameron og Boris Johnsons taler er den britiske folkeafstemning, der i sommeren 2016 vil afgøre om Storbritannien skal forblive i EU eller ej. Begge taler bliver holdt af to store politiske personer i EU-debatten, henholdsvis David Cameron som er premierminister og Boris Johnson som er Londons borgmester.

Trods at både Cameron og Johnson kommer fra samme parti, Conservative, har de delte meninger om, hvorvidt Storbritannien fortsat skal være en del af EU.

Boris Johnson lægger utrolig meget vægt på, at Storbritannien eftersom nye lande er kommet med i EU, har mistet deres kontrol, og at de oftere og oftere bliver tilsidesat af EU’s beslutninger uden selv at have indflydelse. ”According to the House of Commons library, anything between 15 and 50 per cent of UK legislation now comes from the EU(…)it is unstoppable, and it is irreversible - since it can only be repealed by the EU

     13
itself.”

12

Gymdansk. Ciceros Pentagram. d. 8 januar 2015.

13

Johnson, Boris. 2016.

Figur 1

Side 8

SRO 3. – 27. marts 2016

Brexit Side 8 af 18

Når Boris Johnson benytter sig af procenter til at illustrere, hvor meget EU har af indflydelse på den britiske lovgivning benytter han sig af appelformen logos, hvilket underbygger hans argument om, at briterne slet ingen stemme selv har i lovgivningen, når det kommer til EU. Boris Johnsons budskab kommer virkelig til udtryk, idet han siger; ”There is only one way to get the change we need, and that is to vote go because all

EU history shows that they only listen to a population when it says No.”^{14} Her sætter
Johnson EU meget på afstand idet han siger ”they only listen”^{15}, som om at

Storbritannien ikke er en del af EU, eftersom EU bliver beskrevet som ”de” og ikke ”os”.

Boris Johnson appellere meget til briternes storhedsvanvid når han siger ”We are the European, if not the world, leaders in so many sectors of the 21st-century economy(…)This is a moment to be brave, to reach out - not to hug the skirts of Nurse in Brussels, and refer

                         16
all decisions to someone else.”

Han prøver at få briterne til at se EU som en organisation, der nærmest stjæler alle Storbritanniens beslutninger, og idet han skriver

                 17
”refer all descisions” , fremhæver han virkelig sin påstand om at EU råder over for

mange beslutninger, når det gælder Storbritanniens lovgivning.

På den anden side har vi David Cameron, som gerne ser Storbritannien forblive i EU.

Hans tale bliver holdt i et teleselskab, i Slough, ved navn O2. Grunden til denne lokalitet for hans tale er ikke tilfældig, da det er hjemsted for mange Europæiske virksomheders hovedkvarterer, dette er oplagt da han i sin tale lægger vægt på, hvor mange europæiske arbejdspladser i Storbritannien der ville kunne gå tabt, hvis Storbritannien skulle forlade EU.

”Three million jobs are dependent on our trade with

Europe. Now, of course, not all the jobs would go if we left the European Union; we’d still do trade with

Europe. But can we really put our hands on our hearts and say all those jobs would be safe, that we wouldn’t

be disadvantaged if we were on the outside?”^{18}

14

Ibid

15

Ibid

16

Ibid

17

Ibid

18

Cameron, David. 2016.

Side 9

SRO 3. – 27. marts 2016

Brexit Side 9 af 18

Her stiller Cameron et retorisk spørgsmål, hvilket appellerer til folks følelser, idet han bruger adjektiver som ’safe’og ’disadvantaged’, og at alle ville have det dårligt med en højere arbejdsløshed i Storbritannien.

Han påpeger, at EU ikke er en perfekt organisation. ”(…)it’s not a perfect

                                  19
organisation; no organisation is perfect.”

Han fokuserer meget på, at hvis man stemmer ja til at blive, vil det være i et reformeret EU, altså ikke det samme som det nuværende.

Hele 7 gange nævner han ”reformed EU”^{20}, dette retoriske virkemiddel bruges højst

sandsynlig til at lokke flere stemmer over på ’stay’-siden, af dem som gerne vil have, der sker forandringer, men dog ikke vil ud af EU.

Til slut kommer appelformen ethos frem da Cameron siger, ”(…)I feel with all I’ve seen in

                                                                  21
the last 6 years as Prime Minister, the right decision is to stay in a reformed EU.” Her

understreger Cameron endnu en gang, at hvis man stemmer ja, vil det være ja til et reformeret EU, og da han er en form for specialist på området, da han har arbejdet som premierminister i 6 år, kommer hans troværdighed også til udtryk.

Cameron og Johnson tager udgangspunkt i forskelige ting i deres taler. Johnson budskab handler meget om, hvor meget indflydelse Storbritannien har mistet over de seneste år pga. deres medlemskab i EU og hvor meget mere indflydelse Storbritannien ville få, hvis de forlod EU.

Cameron indrømmer i sin tale, at EU ikke er nogen perfekt organisation, men han hævder, at det er bedre at forblive i EU end at stå uden for. Camerons budskab handler meget om de mange jobs, der ville gå tabt hvis Storbritannien skulle forlade EU(her skal modtageren, teleselskabet O2’s medarbejdere, tages i betragtning), dog understreger han også gentagne gange i sin tale, at hvis man stemmer ja til at forblive i EU, så er det ikke det EU, som vi kender i dag, men derimod et reformeret EU.

Ved at perspektivere til Tony Blairs tale^{22} til det Europæiske Parlament i 2005 kan man

se ens træk i Blair og Camerons tale, trods at de er fra hver deres parti. Blair fokuserer meget på, at EU skal forandres for, at det kan blive godt igen. Cameron gør lidt det

19

Ibid

20

Ibid

21

Ibid

22

Blair, Tony. 2005.

Side 10

SRO 3. – 27. marts 2016

Brexit Side 10 af 18

samme, idet han kontinuerligt gentager ”reformed EU”^{23}. Både Blair og Camerons taler

har til formål at få folks opbakning til, at et fremtidigt reformeret EU er vejen frem.

3. Sammenhænge mellem briternes baggrundsvariable og deres forhold til EU:

Den overordnede konklusion af de kvarters analyser vi lavede i London er, at størstedelen af de adspurgte var meget i mod at forlade EU, en anden stor del af de adspurgte følte sig ikke godt nok informeret og havde derfor svært ved at træffe en rationel beslutning. I Bricklane interviewede vi bl.a. en dame der direkte sagde; ”I’m concerned that the lack of information, on what the consequences of leaving EU will be, will result in a majority of people taking the irrational choice of voting to Leave.” Hun boede dog ikke i området, Bricklane, men eftersom hun boede i London, kan hendes udtalelse stadig tages for gode.

Vi havde også en ældre herre, som ved sidste valg havde stemt UKIP. Han mente dog ikke, trods sin politiske overbevisning, at forlade EU var den rigtige beslutning. Han påpegede, at han kendte mange som, også stemte UKIP, der var irriteret og nærmest fornærmet over den store del af flygtninge og udlændinge, der var i landet.

I Bricklane var seks af de adspurgte muslimer, og ud af dem var alle enten første eller anden generations indvandrere. Alle var meget i mod at forlade EU, nogen sagde at EU gav gode muligheder for bl.a. flygtninge og indvandrere i lande som f.eks.

Storbritannien. Her er det dog også vigtigt at have deres situation med i bagtankerne, hvis Storbritannien ikke var en del af EU, ville deres situation højst sandsynlig have set anerledes ud.

Altså kan vi konkludere at der er sammenhænge mellem briternes baggrundsvariabale og deres forhold til EU og dermed også, hvad briterne kommer til at stemme, ved folkeafstemningen til sommer. Alt i alt så er meget splittede meninger om, hvorvidt Storbritannien fortsat skal være en del af EU eller ej. I Bricklane fik vi dog indtrykket af, at langt størstedelen af de adspurgte ville for alt i verden undgå et Brexit.

Personligt kom dette som en overraskelse, eftersom jeg ud fra hvad jeg havde hørt i medierne og læst mig til, havde regnet med, at det ville være langt mere ligeligt fordelt.

Selvfølgelig skal man stille sig kritisk overfor antallet af adspurgte og at det kun var i et

23

Cameron, David. 2016.

Side 11

SRO 3. – 27. marts 2016

Brexit Side 11 af 18 enkelt kvarter, men hvis man også inddrager de andre gruppers kvarters analyser, er billedet stadig det samme.

4. Diskuter hvorfor Storbritannien skal stemme:

Siden Storbritannien i 1973 blev medlem af EU, har briterne gennemsnitlig haft et mere skeptisk end engageret forhold til EU. Pga. denne skeptisk til EU over de seneste år, lovede David Cameron i 2013, at han ved en folkeafstemning ville give briterne muligheden for at vælge, om Storbritannien skulle blive i EU eller ej. David Camerons blev premierminister efter hans parti, Conservative, vandt valget i 2015 og giver d. 23 juni, 2016 briterne den lovede folkeafstemning. Dette gør han efter han den 19. februar, havde fået den aftale i hus, som giver Storbritannien særstatus i EU, hvis briterne

                     24
beslutter at forblive i EU.

Da Cameron lover Storbritannien en folkeafstemning, er landet udfordret af forskellige problemer. I bogen, Broken Britain?, peger Ole Helmersen på seks store problemer, der

                            25
ligger til grund et Broken Britain.

Storbritannien er bl.a. udfordret af en stor ungdomsarbejdsløshed og mange unge som føler sig marginaliseret af samfundet.

Storbritannien er også udfordret af en økonomi præget af balanceproblemer samtidig med at briternes, behov for fornyelse og omstilling af velfærdsstaten skal indfries.

Helmersen påpeger også, at den store indvandring og integrationsproblemer i

Storbritannien har givet store problemer, idet briterne ikke kan få ideen om multikulturalisme til at fungere i praksis. Hvis den store stigning i indvandringen siden

2001 fortsætter, kan procentdelen af ”hvide briter” i Storbritannien om et par årtier,

ligge på kun 50% af befolkningen.^{26} Helmersen fremhæver også, at Storbritannien er

udfordret af mangel på tillid til det politiske system og politikerne, og at den stadig stigende tilslutning til partiet UKIP er et udtryk for en protest mod måden, det politiske system er skruet sammen på. Afslutningsvis peger Helmersen på, at et uforløst og uafklaret forhold til EU og en måske begyndende disintegration kan resultere i at Storbritannien helt forlader EU. Selvom bogen er fra 2013 er Helmersens forudsigelse om Storbritanniens forhold til EU utrolig præcis, den er med til at give et bedre indblik i,

24

Lauritsen, Thomas og Per Thiemann. Cameron: Det her vil få overvældende opbakning fra det britiske folk. Politiken. 20 februar 2016.

25

Helmersen, Ole. Broken Britain. Forlaget Columbus. 2013. s. 145-148

26

Se figur 10.1. Helmersen, Ole. Broken Britain. Forlaget Columbus. 2013. s. 147

Side 12

SRO 3. – 27. marts 2016

Brexit Side 12 af 18 hvad der ligger til grund for, at en stor del af briterne til sommer højst sandsynlig stemmer for at forlade EU.

Den aftale Cameron har fået i hus indebærer bl.a., at Storbritannien får lov at slippe for at betale sociale ydelser til EU-borgere fra andre lande i de første fire år, de arbejder i

             27
Storbritannien. En aftale som denne har været essentiel for Cameron at få i hus før

folkeafstemningen. Grunden er, at med en sådan aftale kan Cameron vende en stor del af de briter der føler, at Storbritannien har brugt alt for mange penge på indvandrere der kommer og ”laver intet” over på sin side. Denne aftale vil også gøre, at indvandringen til Storbritannien vil falde over de kommende år, såfremt landet forbliver i EU, eftersom der vil være andre EU-lande, hvor man som indvandrere har bedre muligheder for. Altså er grunden til at briterne til sommer skal til stemmeurnerne, at der længe har været delte meninger om, hvorvidt EU bridrager positivt eller negativt til Storbritannien og landets udvikling, hvilket er grunden til at Cameron har givet briterne muligheden for at have indflydelse på, som han fremlægger det; ”Det største spørgsmål i de seneste 40 år - det største spørgsmål i de kommende 40

år.”^{28}

27

Lauritsen, Thomas og Per Thiemann. Cameron: Det her vil få overvældende opbakning fra det britiske folk. Politiken. 20 februar 2016.

28

Lauritsen, Thomas og Per Thiemann. Cameron: Det her vil få overvældende opbakning fra det britiske folk. Politiken. 20 februar 2016.

Side 13

SRO 3. – 27. marts 2016

Brexit Side 13 af 18

Konklusion:

Når Storbritannien til sommer går til valg tyder det på, at det vil blive et utrolig tæt valg mellem ’stay’ og ’leave’ siden. Briternes forhold til EU har været meget skiftende, siden deres indtræden i den Europæiske Union, hvad end det har været en Conservative regering eller Labour regering. Meget tyder på, at briterne føler sig overset i EU, dette kan skyldes, at mange briter stadig ser Storbritannien som en stormagt og derfor har følelsen af, at de burde være selvstændige. Specielt to frontfigurer har gjort sig bemærket i debatten frem mod folkeafstemningen til sommer, David Cameron og Boris Johnson, henholdsvis for og imod at blive i EU. Cameron gør sit bedste for at informere befolkningen om, hvilken uvished Storbritannien ville blive bragt i og alle de jobs, som ville gå tabt, hvis Storbritannien stod til at forlade EU. Johnson spiller på briternes opfattelse af, at de stadig er en stormagt, han beskylder EU for at have taget alt for meget magt fra Storbritannien og kommer med tal som fremsætter, at op mod 50% af den britiske lovgivning bliver styret fra EU.

Vores kvalitative interviews og kvarters analyser giver indtrykket af en stor tendens til gerne at ville forblive i EU, dog begrunder én ældre herre fra UKIP, at modstanden mod EU bl.a. kan skyldes den store immigration. En anden kvinde siger udtrykkeligt at grunden til det store antal af folk imod EU, kommer af en stor uvished og en mangel på information omkring, hvad Storbritannien vil blive uden et EU.

Afslutningsvis har aftalen om særstatus i EU, som Cameron har fået i hus været essentielt for chancen for at opnå et flertal, der stemmer ’stay’ til sommer. Denne aftale har været vigtig for Cameron at opnå inden folkeafstemningen, idet den har til formål at vende mange af de briter, som står imellem de pro-europæiske og de euroskeptiske over på Cameron side.

Hvis briterne til sommer beslutter sig for at forlade EU, vil Storbritannien stå i en uvished om, hvad der vil ske fremadrettet. Ingen kan vide sig sikker på om

Storbritannien efter et brud med EU, stadig kan få handelsaftaler i hus med andre europæiske lande. Ingen kan vide sig sikker på om de mange jobs, med kunder i andre EU-lande, der ligger i Storbritannien kan forblive under samme forhold eller om de bliver nødt til at flytte arbejdspladserne til et EU-land. Udfaldet af denne folketingsafstemning kommer til at have store betydninger for både Storbritannien, men også hvordan EU fremadrettet vil blive set på fra udlandet. ”A broken Union” er

Side 14

SRO 3. – 27. marts 2016

Brexit Side 14 af 18 bare en af de avisoverskrifter, man kunne forstille sig, hvis EU mister Storbritannien som medlemsland.

Side 15

SRO 3. – 27. marts 2016

Brexit Side 15 af 18

Litteraturliste:

Artikler

BBC. EU budget - UK rebate. BBC News. d. 19 maj 2009. Lokaliseret d. 23 marts

2016.http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/8036802.stm

Elleman-Jensen, Uffe. Briternes EU-valg angår os alle. Berlingske. 25 februar 2016.

Lokaliseret d. 25 marts 2016.

http://www.b.dk/kommentarer/briternes-eu-valg-angaar-os-alle

Elliot, Matthew. Seven lessons from Britain's 1975 EEC referendum. The Telegraph. d. 5 juni 2015. Lokaliseret d. 22 marts 2016.

http://www.telegraph.co.uk/news/newstopics/eureferendum//Seven-

lessons-from-Britains-1975-EEC-referendum.html

Greenslade, Roy. Did national papers' pro-European bias in 1975 affect the referendum?

The Guardian. d. 4 februar 2016. Lokaliseret d. 22 marts 2016.

http://www.theguardian.com/media/greenslade/2016/feb/04/did-national-papers-

pro-european-bias-in-1975-affect-the-referendum

Holm, Kathrine Winkel. Det britiske midsommeropgør kan sprede sig. Jyllands-Posten. 27 februar 2016. Lokaliseret d. 25 marts 2016.

http://www.jyllands-posten.dk/premium/kommentar/midtimod/ECE8473345/det-

britiske-midsommeroproer-kan-sprede-sig/

Lauritsen, Thomas og Per Thiemann. Cameron: Det her vil få overvældende opbakning fra det britiske folk. Politiken. 20 februar 2016. Lokaliseret d. 25 marts 2016.

http://politiken.dk/udland/ECE3077020/cameron-det-her-vil-faa-overvaeldende-

opbakning-fra-det-britiske-folk/

Parliament. General Elections. Lokaliseret d. 23 marts 2016.

http://www.parliament.uk/education/about-your-parliament/general-elections/

Side 16

SRO 3. – 27. marts 2016

Brexit Side 16 af 18

Rogers, Simon. How Britain changed under Margaret Thatcher. In 15 charts. The Guardian. d. 8 april 2013. Lokaliseret d. 23 marts 2016.

http://www.theguardian.com/politics/datablog/2013/apr/08/britain-changed-

margaret-thatcher-charts

Selvig, Nikita Bertram. Britisk storstatsvanvid: Det gamle imperiums europæiske tømmermænd. Magasinet Europa. d. 16 april 2016. Lokaliseret d. 23 marts 2016.

http://magasineteuropa.dk/britisk-storstatsvanvid-det-gamle-imperiums-europaeiske-

toemmermaend/

Wikipedia. Maastricht Traktaten. Lokaliseret d. 23 marts 2016.

https://da.wikipedia.org/wiki/Maastricht-traktaten#Undtagelser

Bøger:

Helmersen, Ole. Broken Britain. Forlaget Columbus. 1. udgave. 1. opslag 2013. s. 136-137.

Helmersen, Ole. Broken Britain. Forlaget Columbus. 1. udgave. 1. opslag 2013. s. 145-148.

Internetsider:

Gymdansk. Ciceros Pentagram. d. 8 januar 2015. Lokaliseret d. 24 marts 2016.

http://gymdansk.weebly.com/ciceros-pentagram.html

Interviews:

Kvarters analyser og interviews fra studieturen til London.

https://docs.google.com/document/d/1odfG8zLWqGVK3UJ_7Cyq75Z5wGIcpaA_Ptug-a1-
LWs/edit

Grafer:

Eurobarometer. Membership to EU. Lokaliseret d. 23 marts 2016.

http://ec.europa.eu/COMMFrontOffice/PublicOpinion/index.cfm/Chart/index.cfm

Side 17

SRO 3. – 27. marts 2016

Brexit Side 17 af 18

Taler:

Boris Johnson, 22. februar 2016.

http://www.telegraph.co.uk/news/newstopics/eureferendum//Boris-Johnson-there-

is-only-one-way-to-get-the-change-we-want-vote-to-leave-the-EU.html

David Cameron, 23. februar 2016.

https://www.gov.uk/government/speeches/pm-speech-at-o2-on-the-eu-referendum-23-

february-2016

Tony Blair, 23. juni 2005.

http://www.theguardian.com/politics/2005/jun/23/speeches.eu

Bilag:

1.

Labour valgløfter oktober 1974:

COMMON MARKET

Our genuine concern for democratic rights is in sharp contrast to the Tory attitude. In the greatest single peacetime decision of this century - Britain's membership of the Common Market - the British people were not given a chance to say whether or not they agreed to the terms accepted by the Tory Government. Both the Conservatives and the Liberals have refused to endorse the rights of our people to make their own decision.

Only the Labour Party is committed to the right of the men and women of this country to make this unique decision.

The Labour Government pledges that within twelve months of this election we will give the British people the final say, which will be binding on the Government - through the ballot box - on whether we accept the terms and stay in or reject the terms and come out.

Source: http://www.politicsresources.net/area/uk/man/lab74oct.htm

Side 18

SRO 3. – 27. marts 2016

Brexit Side 18 af 18

2.

Source:

https://en.wikipedia.org/wiki/United_Kingdom_general_election,_1979#/media/File:UK_elec

tion,_1979.svg