Et eksempel fra STX 2.g
SRO om Brexit i Engelsk A og Samfundsfag A
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i SRO, Engelsk A, Samfundsfag A og fylder 18 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Forside
- Abstract
- Indledning
- Problemformulering
- Problemstillinger
- 1. Udviklingen i Briternes forhold til EU
- 2. Sammenligning af britiske politikeres taler ved hjælp af retorisk analyse
- 3. Sammenhænge mellem briternes baggrundsvariable og deres forhold til EU
- 4. Diskuter hvorfor Storbritannien skal stemme
- Konklusion
- Litteraturliste
- Bilag
- Lige siden Storbritannien blev medlem af ECC, i dag EU, har briterne været splittet om,
- hvorvidt et medlemskab i et europæisk fællesskab var til gavn eller til skade for
- briterne. Den nuværende premierminister i Storbritannien, David Cameron, giver ved
- en folkeafstemning i sommeren 2016, briterne mulighed for at stemme om, hvorvidt
- Storbritannien i fremtiden skal være medlem af EU eller ej
- Denne opgave har som mål at behandle folkeafstemningen i Storbritannien med primær
- til EU ved hjælp af Eurobarometeret og relevante artikler. Herefter vil jeg ved hjælp af
- retorisk analyse sammenligne nogle af de britiske frontfigurers taler. Herefter vil jeg
- med udgangspunkt i kvalitative interviews fra studieturen i London kigge på eventuelle
- sammenhænge mellem briternes baggrundsvariable og deres holdning til EU
- Storbritannien skal til folkeafstemning
Uddrag fra opgaven
Problemformulering
Hvorfor vil Storbritannien ud af EU?
Problemstillinger
1. Påpeg hvordan briternes forhold til EU har udviklet sig siden 1973. Anvend bl.a. Eurobarometer.
2. Sammenlign - med udgangspunkt i retoriske analyser - opfattelserne af hvorvidt Storbritannien skal være uafhængig af EU i følgende tekster: a. David Cameron, 23. februar 2016. b. Boris Johnson, 22. februar 2016. c. Tony Blair, 23. juni 2005.
3. Undersøg hvilke sammenhænge der kan være mellem briternes baggrundsvariable og holdningen til EU. Anvend de kvalitative interviews og observationer I har foretaget på studieturen til London. 4. Diskutér hvorfor Storbritannien skal stemme om at få en særstatus i forholdet til EU 23. juni 2016. Anvend relevante artikler om aktuel britisk politik. Brexit Side 5 af 18
1. Udviklingen i Briternes forhold til EU
Hvis vi kigger på overstående graf , fremgår det tydligt, at briternes forhold til EU ikke altid har været det samme. Grafen bevidner også om en langsomt voksende EU-skepsis og et dalende antal af EU-positive i Storbritannien over de seneste 20 år, men hvorfor har briternes forhold til EU udviklet sig i denne retning? Storbritannien blev i 1973 medlem af ECC med daværende siddende regering Conservative ledet af Edward Heath. Et år efter vandt Labour med Harold Wilson som premierminister, partiet var blandt andet gået til valg med valgløfter, hvor de lovede, at hvis Labour vandt valget, ville briterne få chancen for at stemme om enten at blive eller forlade ECC ved en folkeafstemning.
Labour regeringen holdt deres valgløfte om en folkeafstemning og den 5. juni 1975 vandt siden for at forblive i ECC valget med hele 67% af stemmerne. Både The Guardian og The Telegraph påpeger, at mediernes propaganda har spillet en enorm rolle for valgresultatet. Ifølge The Guardian havde de medier, der støttede ”stay” kampagnen næsten 15 millioner læsere, i kontrast til ”leave” kampagnens kun 150.000 læsere.
Propaganda og skræmme historier som f.eks. the Mail’s overskrift på valgdagen: “A day in the life of Siege Britain: NO COFFEE, WINE, BEANS OR BANANAS, TILL FURTHER NOTICE.”, peger The Guardian på har haft stor indflydelse på vælger adfærden og valgresultatet. På grafen kan vi se at efter valget i 1975, hvor 2/3 havde stemt om at blive i ECC, nærmest styrtdykkede den positive tilgang til ECC, og dermed blomstrede EUskepsissen frem. Først i 1980 begyndte EU-skepsissen at falde. I foråret 1979 vinder Conservative, og Margaret Thatcher bliver dermed den første kvindelige premierminister i Storbritannien.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.