SRO om Disneys prinsesser i Musik A og Engelsk A

Side 1

1

STX 2.g

STUDIERETNINGSOPGAVE I MUSIK/ENGELSK

Udarbejdet af: [navn fjernet] Rønning [navn fjernet], 2mx.

Vejledere:

Dato: 13. april 2016

Resume

This study examines Walt Disney Studios movie and character development from 1923 and up until today, especially focusing on the heroines. Back in the mid twentieth century, the idea of women being independent and equal to men was close to unimaginable. However, as women slowly began to detach themselves from the stereotypical traditional views, so did Disney. Disney managed to succeed in creating more independent and strong women roles in their work, but without giving up the important tradition values from their older work. This study looks into the different possibilities as to why Disney decided to change the way they portrayed their characters, but also in which way they decided to keep certain values from their older work. These questions are investigated by comparing Disney’s older movies to their never movies, and hereafter looking at certain live events that could have influenced all these drastic changes. It is concluded that the society’s constant changing views regarding women has played a huge role regarding Disney’s way of portraying their princesses and heroines.

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

Indledning 3

Disneys udvikling: 3

Heltinde udviklingen 7

Sanganalyse: 9

Det overordnede: 9

Let It Go 9

For the first time in forever 12

Det moderniserede Disney 15

Sammenligning af Frozen og Snedronningen 16

Litteraturliste 19

Side 3

3

Indledning

Disney har i de sidste 80 år været en stor del af de flestes menneskers liv. Denne generation er vokset op med Disneys fortællinger i deres liv, og generationen efter dem vil ligeså vokse op med Disney som en del af deres. For de fleste mennesker, er det første de kommer til at tænke på, når emnet Walt Disney kommer op, nok deres fokus på prinsesser. Det er ikke kun Disneys måde at lave film og musik der har udviklet sig igennem tiden, men også den måde hvorpå de fremstiller deres karakterer. Siden Disneys debut med Snow White and the Seven Dwarfs i 1937 har Disney effektivt været ledende inde for markedet af prinsesser. Det er dog værd at bemærke, at Walt Disney Studios er kommet langt med hensyn til deres behandling af disse prinsesse-karakterer. I forhold til datidens karakterer, der dengang var ydmyge og alt for feminine, så er nutidens prinsesser lige så selvstændige og stærke som alle andre i det animerede landskab. Fra Snow White som skulle reddes af en mand, til de første etniske prinsesser og Mulan der redder Kina, og så til Anna og Elsa som redder deres kongerige, er Disney nået langt i deres udvikling.

Disneys udvikling:

Da Walt Disney i 1923 gik bankerot grundet et mislykket projekt, besluttede han sig for at flytte til Hollywood, i håb om at blive en instruktør. Walt’s bror, Roy, boede allerede i Californien på det tidspunkt. Walt og Roy underskrev den 16. oktober 1923 en kontrakt med tegneserie distributøren M.J. Winkler, og det var begyndelsen på ”Disney Brothers Cartoon Studio”. For at kunne rumme alle de nye medlemmer af Disney Brothers Studio, flyttede de til en større location i Los Angeles,

og Walt informere Roy om at deres selskab vil blive omdøbt til ”Walt Disney Studios.”^{1}

I 1926 havde animatoren Pat Sullivan skabt ”Felix the Cat” som dominerede tegneserie og film industrien. Walt besluttede sig for selv at skabe en karakter, som skulle være overbevisende og vellidt, og muligvis fungere som en konkurrent til Felix. Walt’s makker, Ub Iwerks kommer med idéen om at kreere en kanin, og Walt kommer op med baggrundshistorien, og sådan blev Oswald the Lucky Rabbit skabt. Walt Disney endte med at miste rettighederne til Oswald til Charles Mintz, og da Disneys animatorer begyndte at blive frustrerede over lange arbejdstimer og lav løn, så Mintz det som en mulighed for at overtage nogle af Walt’s arbejdere, så de kunne arbejde for ham og samtidig fortsætte med at arbejde på Oswald tegneserier. Walt var udelukket, da Oswald jo var taget

1

http://studioservices.go.com/disneystudios/history.html

Side 4

4 direkte ud af hænderne på ham. Walt stod nu uden en populær karakter og uden sine gamle

animatorer.^{2}

I februar 1928 samlede Walt dem der var tilbage i sit team, heriblandt hans bror Roy, kone Lillian og animator Ub Iwerks, i håbet om at de kunne komme op med en idé der kunne være revolutionerende for deres studie. Efter timevis af brainstorming, kommer de op med en ny karakter: en mus ved navn Mortimer, som senere fik ændret navn til Mickey. Mickey Mouse blev

en kæmpe succes, og endelig stod Walt Disney med et fuldendt team bag sig.^{3}

I 1934 annoncerede Walt Disney Productions deres plan om at skabe den første fuld-længde animerede film: Snow White And The Seven Dwarfs. I år 1937 var produktionen næsten færdig.

Walt Disney Productions drog til teknisk innovation i et forsøg på at få filmen til at se mere realistisk ud. De prøvede blandt andet kræfter med multiplansafbalanceringsmaskiner for at forbedre fornemmelse af dybde og perspektiv, samtidig med at farverne i filmen var mere dæmpede. Bestræbelserne var tidskrævende og meget dyre, kostede Walt Disney Productions

$20.000 om ugen, og øgede filmens samlede budget til omkring $1.5 millioner.^{4} Snow White and

the Seven Dwarfs havde præmiere i Los Angeles i 1937. Filmen modtog stående bifald, og selv kritikerne anså filmen som at værende en stor succes. Indkomsten for filmen var mere end $8

                                                                               5
millioner internationalt. En uge efter præmieren, var Walt Disney på forsiden af TIME magasinet.

Walt Disney Productions havde nu endelig fundet fodfæste. I perioden efter succesen fra Snow White and the Seven Dwarfs udkom film som Pinnochio, Fantasia, Dumbo og Bambi. Det var en gylden tid inden for Disneys filmskabning. Alle film der udkom i denne periode var overværet af Walt selv, og disse film var med til at etablere Walt Disney Studios som en af lederne inden for animerede film. Disse fem film startede nogle af de vigtigste trends inden for Disneys filmskabning.

Snow White var den første af mange eventyrs-baserede film som Disney er kendt for, Pinnochio startede konceptet med at tage velkendt litteratur og lave det om til børnevenlige film og Bambi

2

http://www.disneyparkhistory.com/oswald-the-lucky-rabbit.html

3

http://content.time.com/time/arts/article/0,8599,1859935,00.html

4

http://hubpages.com/entertainment/Snow-White-and-the-Seven-Dwarfs-Disneys-

groundbreaking-animated-movie
5

http://newsfeed.time.com/2013/02/27/time-turns-90-all-you-need-to-know-about-modern-
history-in-90-cover-stories/slide/1937-walt-disney/

Side 5

5 udforskede mulighederne for at lave en film igennem dyrs øjne. Andre ting, så som skurke, brugen

af musik og sjove makkere var også introduceret i denne periode.^{6}

I perioden , midt under anden verdenskrig, stod Disney Studios med et lavere budget og er mindre hold af animatorer tilgængelige til deres film. Film som blandt andet Saludos Amigos og The Three Caballeros udkom i denne periode, sammen med en del kortfilm imellem dem. De film der udkom i denne periode er set som de mere ukendte film i Disneys historie, og de var ikke særligt populære, og man kunne tydeligt se hvordan Disney var påvirket af anden verdenskrig.

I perioden udkom mange af de største Disney film, Cinderella, Alice in Wonderland,

Peter Pan, Lady and the Tramp, Sleeping Beauty, One Hundred and One Dalmatians, The Sword in the Stone, og The Jungle Book. Disney var nu tilbage til at lave høj-budget fuld længde film.

Udviklingen i denne periode i forhold til de tidligere perioder, ses på den flotte animation og pyntede baggrunde. Mange af disse film havde nogle verdensfjerne træk, der fik selv de simpleste ting til at virke magiske.

Cinderella, Sleeping Beauty og The Sword in the Stone følger de eventyrs-fortællende træk som vi blev introduceret for med Snow White and the Seven Dwarfs. Alice and Wonderland (skrevet af Louise Caroll) og Peter Pan (J.M. Barrie) fulgte konceptet fra Pinnochio, da de begge to var store

             7
litterære tekster. Lady and the Tramp, One Hundred and One Dalmatians og The Jungle Book har

alle samme træk som blev startet i Bambi. Walt Disney døde i slutningen af denne periode, og The Jungle Book var den sidste film han selv var med til at arbejde på.

Efter Walt Disneys død, i perioden , stod studiet over for en en hård prøvelse.

Filmskabninger fejlede og Disney Studios havde svært ved at komme på rette vej uden vejledningen og fantasien fra Walt. I denne periode gik de også mere væk fra eventyr og fokuserede på mere

                       8
mørke og verdslige historier. I denne periode skete der også et skift fra hånd-tegnede film til

brugen af xerographi, som er en elektrisk-fotografisk kopieringsproces (Først brugt i One Hundred and One Dalmatians). Før brugen af xerographi var der behov for utroligt mange arbejdstimer. Som forklaret af Floyd Norman: “Back in those days animated films were made by hand, no technology.

6

http://www.imdb.com/list/ls6/

7

http://www.goodreads.com/list/show/16838.Disney_movies_based_off_books

8

http://www.investopedia.com/articles/financial-theory/11/walt-disney-entertainment-to-

empire.asp

Side 6

6

It was a handmade product. We drew it with pencil and paper. The inkers inked on sheets of acetate

with ink and painted the cells with paint – took forever to do it and cost a lot of money.”^{9} Dette

besvær blev mindsket ved brugen af xerografi teknologi, da der ikke længere skulle hånd-tegnes i samme mængde, effektiviteten blev forbedret og det reducerede i høj grad

                       10
produktionsomkostningerne. Storheden og omfanget af disse film var mindre end tidligere

Disney-film, og disse film føltes mere indadvendte. Der blev ikke udforsket større temaer, og de havde ikke et lige så varigt indtryk på publikum, med undtagelse af Winnie the Pooh, som reflekterede over barndommen og de følgende fantasier. Denne periode startede dog fundamentet for en nyere og bedre æra i Disney film.

Perioden kan ses som højdepunktet inden for Disney film. I denne periode udkom film som The Little Mermaid, Beauty and the Beast, Aladdin, The Lion King, Pocahontas og Mulan.

Alle disse film havde stor succes når det kom til billetindtægter, og med disse film var Disney igen tilbage til at lave de musikalske eventyrlige fortællinger som de var kendt for. The Little Mermaid var den bedst producerede film ved hjælp af xerografi, og det var den første Disney eventyrs film i tyve år.

På samme tid begyndte Pixar at lave digitalt animerede film, og blev hurtigt en trussel for Disney på

                                                               11
grund af deres komplekse og dybdegående historier og den digitale animation.

I perioden udkom film som Dinosaur, The Emperor’s New Groove, Lilo and Stitch,

Brother Bear og Bolt. I denne periode forsøger Disney Studios at finde en ny metode hvorpå de kan fortælle historier, og gerne i stil med Pixars. Film i denne periode havde ikke så stor billetindtægts succes som tidligere film, men en del af successen i denne periode kom blandt andet fra Harry Potter og Lord of the Rings. Dinosaur var Disneys første forsøg med computer generered billede animation. Selvom filmen ikke var særlig populær, var det den der fik Disney til at være interesseret

i CGI, som har været anvendt til at skabe de populære film helt frem til dags dato.^{12} Denne periode

var en overgangsperiode fra Disneys traditionelle animation og over til CGI, og fra gammel historiefortælling til ny historiefortælling.

9

http://collider.com/how-101-dalmations-saved-disney-animation/

10

Ibid.

11

http://www.telegraph.co.uk/culture/film/3653625/How-Pixar-put-Disney-in-pole-position.html

12

http://www.theguardian.com/film/2013/mar/07/disney-hand-drawn-animation

Side 7

7

I perioden fra 2010 og frem til nu har Disney opkøbt Pixar. Da The Princess and the Frog udkom i

2009 blev Disney rost for deres tilbagevenden til den oprindelige Disney animation, og for at have skabt den første afroamerikanske prinsesse, og selvom denne film var skabt ved hjælp af traditionel animation og var en succes, besluttede de sig for at bruge CGI til at lave deres næste film, Tangled.

                                                                  13
Efter udgivelsen af Tangled indså Disney igen at de befandt sig midt i noget stort.

Denne periode nåede nye højder med udgivelsen af Frozen^{14}, den højest tjenende animerede film

nogensinde, som indtjente $1.2 milliarder på verdensplan. Med Frozen vandt Disney Oscars for

”Best Original Song” og ”Best Animated Feature”.^{15}

Heltinde udviklingen

Disney har været en stor del af denne generations barndom. ”I'll always remember how magical it was to see Tinker Bell flitter across the TV screen. She would touch the top of Cinderella's castle with her magic wand and release a million tiny sparkles that cascaded down the television screen

and seemingly into my living room,”^{16} voksne verden over har minder fra deres barndom som

kommer fra Disney film som de så da de voksede op, og ligesom at de har minder, vil deres børn også vokse op influeret af Disney.

Siden Snow White and the Seven Dwarfs udkom i 1937, har Disney haft stor succes når det kommer til prinsesser og deres romantiske fortællinger. Dog er Disney kommet utroligt langt når det kommer til behandlingen af disse karakterer.

For at kunne følge med de skiftende sociale synspunkter, har Disney været nødt til at lave en overgang fra de typiske prinsesser som Snehvide, Askepot og Aurora, som alle ventede på at blive frelst, og så over til de nyere prinsesser, så som Mulan, Rapunzel, Anna og Elsa, som alle har kontrollen over deres eget liv og skæbne, men uden helt at give op på de traditionelle værdier.

’ernes prinsesser drømte om en prins og et bryllup, de lidt nyere prinsesser fra havde deres egne mål som de gerne ville udrette, men havde stadig brug for mænd for at kunne nå

13

http://www.flickchart.com/blog/tangled-vs-the-fall-of-disney-animation/

14

Frozen. 2013. Directed by Chris Buck and Jennifer Lee. USA: Walt Disney Pictures.

15

http://www.huffingtonpost.com/2014/03/02/frozen-oscars_n_4887295.html

16

Disney's Ladies and the Tramps

Side 8

8 disse mål. I nyere tid, fra 2010 og frem, har prinsesserne stræbt efter at følge deres egne drømme,

                                                                             17
være uafhængige og fuldkomment dem selv, og dette følger skiftet i kvinders roller i samfundet.

Disse prinsesser har overordnet set udviklet sig med kvinderne igennem tiden. ”Where once they were content to doze off for years until some prince came along and roused them with a kiss, now

they are more likely to go tramping off to war like Mulan,”^{18} Der er altså sket en markant udvikling

fra hjælpeløse piger som Askepot og Snehvide, til Pocahontas som redder den mand hun elsker, og så frem til den endnu mere selvstændige Mulan, som udgiver sig for at være en mand for at slutte sig til hæren, og som formår at fremtræde som hård og uafhængig, men uden at ofre sine feminine kvaliteter. De nyeste uafhængige Disney prinsesser er Anna og Elsa, som indser at de ikke har brug for mænd, men at kærligheden mellem søskende er nok til at de selv kan redde deres kongerige.

17

http://www.nhsomniscient.com/2014/10/31/disney-through-the-years-the-evolution-of-the-

disney-princess/
18

Disney’s Dames; Clockwise: Tinkerbell, Sleeping Beauty and the Little Mermaid.

Side 9

9

Sanganalyse:

Det overordnede:

Mol og dur:

En musikalsk skala er et mønster af intervaller, der gentager sig hver oktav. Der findes mange forskellige skalaer, men størstedelen af vestlig musik bruger den diatoniske skala. Og selvom der findes mange typer af diatoniske skalaer, så gør størstedelen af musik kun brug af to af disse skalaer: durskalaen og molskalaen. Begge skalaer bruger det samme grundlæggende mønster af intervaller, men de har begge et forskelligt harmonisk center. Men fordi at de fundamentalt er så ens, kan man se på mol og dur skalaerne som at havene to harmoniske centre, et aktivt og et hvilende. Dur skalaer har et aktivt dur center og et hvilende mol og omvendt. De fleste sange bruger kun en af disse to harmoniske centre igennem hele sangen. Overordnet kan man også sige, at mol musik lyder trist, hvorimod dur musik har en mere glad klang.

Let It Go

Let It Go^{1920} er den mest velkendte sang fra filmen ”Frozen” og den er sunget af Broadway stjernen

Idina Menzel, og dette er også fint fremstillet ved hjælp af de forskellige musicaltræk i sangen. Den er fyldt med store dynamiske kontraster, som perfekt portrætterer at den bliver sunget af en skuespiller (kommer blandt andet til udtryk ved brugen af parlando mm), og bliver bakket op af det store orkester i baggrunden.

Let It Go komplimenterer perfekt den kraftfulde sekvens i filmen. Alle de musiske, filmiske og poetiske elementer spiller tæt sammen, og ændrer sig i takt med at karakteren ændrer sig. Jeg vil gerne undersøge, hvorfor ”Let It Go” gør sådan et stort indtryk og har sådan en stærk indvirkning.

Den overordnede opbygning af ”Let it Go” er:

Vers – pre-chorus – omkvæd – vers – pre-chorus – omkvæd – bro – omkvæd.

Skal man kategoriserer ”Let it Go” under en musicalstil, vil Let it Go være et såkaldt ”recordable number,” da sangen ikke indeholder referencer til noget specifikt i filmen, og det er derfor at Let it Go også er blevet et sanghit uden for filmen Frozen.

19

https://www.youtube.com/watch?v=moSFlvxnbgk

20

http://www.metrolyrics.com/let-it-go-lyrics-idina-menzel.html

Side 10

10

Let It Go starter i en mol skala, og fordi de mest stabile konfigurationer i mol skalaer er mol akkorder (mol akkorder lyder mere triste) så er den grundlæggende stemning i sangen meget dyster, og det indfanger Elsas følelsesmæssige tilstand i begyndelsen af sangen.

”The wind is howling like the swirling storm inside, I couldn’t keep it in, heaven knows I tried,” Synger hun i starten, hvilket symboliserer at hun var ude af stand til at kontrollere hendes magiske evner selvom hun prøvede. Elsa er langt fra skurken i denne fortælling, og det er også derfor at hun har valgt at rejse væk i det hun fejlagtigt lod sine kræfter være til skade for andre folk.

Sange i en mol skala bliver mindre dystre i det relationerne bevæger sig væk fra de mere stabile konfigurationer, hvilket er det der sker når Elsa begynder at synge:

”Don’t let them in, don’t let them see…”

Hun bevæger sig væk fra det harmoniske center, hvilket er meget passende i det hendes opfattelse af hendes situation ændrer sig i det hun reflekterer sit liv, og hendes følelsesmæssige tilstand også ændres. Hun bevæger sig væk fra de mere stabile konfigurationer inden for skalaen, og når man bevæger sig væk fra den stabile konfiguration, så skaber man spænding og energi.

“ Conceal, don’t feel, don’t let them know”

Synger hun, og det er også et tegn på, at hun så længe har holdt hendes kræfter skjulte og forsøgt at holde dem under kontrol, men i det hun synger ”well now they know”, og i videoen smider handsken der tilbageholder hendes evner væk, indser hun at der ikke længere er en grund til at holde hendes kræfter skjulte- da skaden allerede er sket, og folk allerede kender til dem.

Igennem hele sangen kommer mange af tonerne på lift, og orkestret spiller marcellato, for især at opbygge spænding op imod at der skal ske noget. Orkestret spiller rytmisk, og lige på slaget.

I omkvædet, i stedet for at føre disse ustabile relationer tilbage til det mol harmoniske center så går sangen over i det dur harmoniske center. Dette skifter altså centrummet fra mol til dur, og altså fra trist til glad, hvilket er virkelig passende når man tænker på det hun synger og det hun gør. Hendes ændring af opfattelsen, som begynder ved ”Don’t let them in, don’t let them see...” og kulminerer med ”Let it go, let it go” ændrer den fundamentale stemning i sammen. Musikken passer godt sammen med og følger Elsas udvikling godt. Det er næsten som om at hun ikke synger en sang, men snarere bare siger hvordan hun føler, og musikken så reagerer på det.

Side 11

11

Kombinationen af at løse denne spænding fra første vers, skiftet fra mol til dur, droppet af de lavere node-områder der havde domineret første vers, og anvendelsen af en hurtigere og mere legende klaver harmoni kreerede en lettere og mere frigjort følelse i første omkvæd, i modsætning til den tungere og mere jordnære følelse af første vers. Igen afspejler musikken Elsas handlinger, udtryk og tankegang.

I bro stykket bliver der gjort brug af kraftigt pulserende rytmer i bas-området og mol7’ere i melodien, hvilket giver det en dristig følelse, igen en afspejling af Elsas følelsesmæssige tilstand.

Det meste af omkvædet er også i en anden toneart end resten af sange, hvilket får det til at lyde meget anderledes i forhold til resten af sangen. Det er som om at Elsa befinder sig i sin egen verden nu, og lader hendes kræfter strejfe sig frit omkring og frigøre deres kreative skønhed.

I det broen bevæger sig tilbage til den originale toneart, lyder sangen familiær igen, men Elsa er ikke længere den samme person som hun var i begyndelsen af sangen, og det understreger den opbygning der er op til det sidste omkvæd ved at tilbagebringe de originale akkorder fra begyndelsen af sangen, de første to af disse er endda spillet næsten nøjagtig på samme måde som i starten. Sætningen ”I’m never going back” bliver sunget med disse to akkorder, og minder os om hvor Elsa befandt sig i begyndelsen af sangen, og hvor langt hendes tankegang har rykket sig siden da. Manglen på denne søgende klaver melodi som der var i starten kan eventuelt symbolisere at Elsa ikke længere leder efter hende selv. De næste to akkorder afviger rytmisk og stilistisk fra den måde de var i begyndelsen af sangen, og den femte akkord afviger harmonisk fra begyndelsen og danner en helt ny stil i sangen. Igen er dette utroligt passende når man tænker på hvad der sker med Elsas karakter i det hun efterlader sin fortid bag sig og skaber en ny vej for sig selv. Optakten til det sidste omkvæd opsummere Elsas rejse indtil dette punkt i filmen.

Der er en massiv opbygning af spænding og energi lige for det sidste omkvæd, og når alle de ledsagende harmonier og rytmer dropper ud, står vi tilbage med Elsas stemme, der på en måde drager al den skjulte spænding til sig fra den opbygning. Elsas stemme frigiver ikke den spænding indtil akkorderne fra omkvædet kommer tilbage, hvilket er det eksakte øjeblik hvor hun i videoen lader sit hår falde ned. Det voldsomme samspil mellem frigivelsen af spændingen kulminerer med tidspunktet hvor hendes hår falder i det hun synger ”Let it go.” Dette er et pragteksempel på

Side 12

12 hvordan musik, billeder og ord kan spille sammen og på den måde skabe et endnu større øjeblik end hvad nogle af de tre ting ville være i stand til hver for sig. Der er så mange kilder af spænding før det øjeblik, både i historien og i musikken, og på grund af den måde det er timet, så føles det øjeblik hvor hun lader sit hår falde som den handling, der frigiver alle de spændinger, der er opsamlet igennem sangen og igennem filmen. Det er den handling, der befrier hende.

For the first time in forever

Ligesom at ”Let it Go” er Elsas store sang i Frozen, så er dette Annas første store sang, og i filmen

                                                        21 22
bliver denne sang sunget før Let it Go gør. For the first time in forever er sunget af Kristen Bell,

og er et typisk ”I want” nummer, meget lig med ”Part of Your World” fra Disneys The Little Mermaid.

Sangens opbygning er:

Vers – pre-chorus – Omkvæd – Vers – pre-chorus – omkvæd – bro – stigning – omkvæd – coda.

Denne sang er Annas erklæring om håb og drømme, i det byens porte for første gang åbnes i anledningen af hendes søster, Elsas, kroning, og sangen fanger perfekt alle følelserne og forhåbningerne som Anna står inde med på denne store dag. Igennem hele sang bliver vi, igennem Anna, gjort opmærksom på det kringlede syn hun har på virkelighederne, og også på hvordan hun ser tilbage på hendes barndom. Sangen bevæger sig et halvt trin op med hvert vers, begynder på F-dur og slutter på G-dur.

Anna: “ The window is open, so is that door, I didn’t know they did that anymore”

Det er Elsas kroningsdag. Grundet det faktum at slottet har været totalt isoleret i et forsøg på at beskytte Elsa, har dørene og vinduerne været lukkede, og efter at have levet så længe I isolation på grund af hendes søsters kræfter (som hun oven i købet ikke kender til, eller i hvert fald ikke har et minde om), har dørene og vinduerne været lukket i så lang tid at Anna helt har glemt hvordan det

21

https://www.youtube.com/watch?v=EgMN0Cfh-aQ

22

http://www.metrolyrics.com/for-the-first-time-in-forever-lyrics-kristen-bell.html

Side 13

13 føles at have dem åbne. Anna er fuld af glæde og forbløffelse igennem hele sangen, hvilket afgjort kontrastere til Elsas linjer senere i sangen.

Anna: “There’ll be actual, real-life people. It’ll be totally strange. But wow, am I so ready for this change!”

Hun er stort set aldrig i kontakt med fremmede, så hun ser utroligt meget frem til at socialisere sig.

(Temaet med en isoleret pige der længes efter forbindelse med omverden er et tilbagevendende tema i Disney film og historierne de er baseret på, dette er for eksempel også et af temaerne i The Little Mermaid) Anna er udadvendt, og kunne ikke tolerere et liv i indespærring og isolationisme. I det hun nu har lov til at bevæge sig frit rundt i hendes kongerige, føler hun sig fri og uafhængig for første gang i hendes liv.

Anna: ”But then we laugh and talk all evening, which is totally bizarre. Nothing like the life I’ve led so far.”

For Anna er tanken om hende der snakker med en anden mand på en romantisk facon bizar, på baggrund af det faktum at hun så længe har været isoleret. Slottets porte havde været lukket siden Elsa fejlagtigt ramte Annas hoved med hendes kræfter, så Anna har aldrig haft chancen for at socialisere sig med andre eller leve et normalt liv. I det hun dagdrømmer om at møde hendes elsker, må hendes imaginære liv være som intet hun har oplevet indtil videre. Her har Disney altså holdt fast i det traditionelle tema om kærlighed, men det er ikke hovedfokusset igennem filmen.

Anna: ”For the first time in forever, there’ll be magic, there’ll be fun.”

Denne linje kan ses som et ubevidst tilbageblik på Annas barndom. Selvom hun ikke psykisk kan huske at Elsa og hende legede med Elsas kræfter da hun var lille, så siger hendes underbevidst hende stadig at hendes barndom med søsteren var fuld at sjov og magi- og for første gang i hvad der føles som en evighed, vil hendes liv være det igen.

Anna: ”But for the first time in forever, at least I’ve got a chance…”

Anna har aldrig haft chancen for at møde andre folk, så hun har aldrig mødt en person hun elskede, og er spændt over endelig at have chancen for at ”find romance,” som hun også synger tidligere.

For et kort øjeblik, skifter sangen nu sanger, og Elsa synger:

Side 14

14

Elsa: ”Don’t let them in, don’t let them see, be the good girl you always have to be.”

Elsa frygter at folk vil opdage hendes trolddom, så hun bruger hendes faders tidligere ord i et forsøg på at afslappe hende selv. Til kronings ceremonien er Elsa nødt til at tage hendes handsker af, og hun er klar over at der er en chance for at hendes bare hænder vil fryse objekterne i hændes hænder til is, og på den måde vil vise alle der ser med at hun har disse kræfter, det er derfor, at hun frygter hendes kroning. Ordene ”Be the good girl you always have to be” er tæt forbundet med temaet i ”Let it Go.” Følelsen af presset fra forventningerne, er hvad der får Elsa til at reagere så voldsomt på endelig at finde hendes frihed.

Elsa:” Put on a show, make one wrong move and everyone will know.”

Elsa er nødt til at lave en form for forestilling så folk ikke vil komme til at opdage hendes trolddom.

Hvis hun laver en enkelt fejl, kunne folk opdage hendes ”farlige kræfter”, og de ville derfor frygte hende. Senere I filmen, så viser den made hvorpå folk reagerer på Elsas kræfter og kalder hende en heks, at hendes forrige instinkter var sande.

Anna og Elsa: ”But it’s only for today. It’s agony to wait. Tell the guards to open up the gates.”

Elsa er som før bange for at afsløre hendes kræfter, men hun er glad for at det kun er for en dag. Alt hun skal gøre er at skjule hendes kræfter i 24 timer. De vil begge have at portene skal åbne. Anna kan slet ikke vente, men Elsa vil bare have det overstået.

Anna: ” I know it all ends tomorrow, so it has to be today. ’Cause for the first time in forever, nothing’s in my way”

Anna indser at dette kun varer en enkel dag, så hun er nødt til at få mest muligt ud af dagen. Det bliver nødt til at være i dag. Hvis hun ikke får venner, eller finder den eneste ene, så vil hun fortsat være ensom. Et stort tema i Frozen er hele idéen om døre. Anna står over for en masse døre i hendes liv, både literært men også metaforisk. Vi ser dette hver gang Elsa lukker Anna ude, men nu kan Anna endelig føle at intet, hverken literært eller metaforisk, er i vejen for hende.

Side 15

15

Det moderniserede Disney

Walt og hans animatorer ledte efter historier at fortælle, fra eventyr og fabler til legender.

I takt med at kvinders rolle har udvidet og ændret sig, især i det 20. århundrede og nu i det 21.

århundrede, har historierne en tendens til at indeholde karakterer som selv tager ansvar. Ikke alle historierne er kærlighedshistorier længere, og de handler ikke alle om den lykkelige slutning. De er historier om karakterer der står op for deres uafhængighed og for deres ret til at leve deres liv præcis som de har lyst til, og ikke bare som de har fået at vide at de skal leve det.

Alle disse karakterer har aspekter tilfælles, men de tager mere ansvar for deres egne liv. Dette ses allerede helt tilbage fra Cinderella, som gerne vil til bal, og arbejder utroligt hårdt for at opfylde hendes stedmors krav, hun gør selv hvad hun kan for at ændre sin fremtid.

I historier som The Little Mermaid, har vi en pige som er ligesom alle andre piger i den alder, som siger ting som ”Dette er mit liv, og jeg vælger selv hvordan jeg vil leve det” til hvilket Ariels far siger ”Så længe du lever i mit hav, så lever du under mine regler.” I den alder er piger kun lige begyndt at udforske deres muligheder for uafhængighed og at skubbe deres grænser, og det er præcis det som Ariel gør.

Så har vi karakterer som Belle i Beauty and the Beat, og Jasmin i Aladdin, som er lidt ældre og lidt længere henne i deres rejse mod selvstændighed, og så får vi Pocahontas som allerede er en kvinde der tager beslutninger for verden omkring hende.

Karaktererne i disse eventyrer har altid været vigtige for unge piger der voksede op. De udtrykker værdier og moral, og det Walt Disney gjorde da han skabte disse nye versioner var at beholde de samme værdier som var repræsenteret i de originale historier, og det er det der gør den tidsløse.

Så på mange måder er det Disneys karakterisering af figurer så som Cinderella og Snow White der er blevet til modeller for disse værdier or moral for unge.

I Cinderellas tilfælde er hun en ung kvinde, der ikke har en masse muligheder. Meget lig unge i dag, som prøver at finde den rette vej i verden, men med følelsen af at de ikke har de fordele de gerne vil have, og det er noget de kan se i Cinderella, som med hendes glade ånd aldrig lader vanskelighederne ved hendes situation få hende ned. Hun appellerer også til den ældre generation, i det de er vokset op med de samme værdier. Hun er høflig og venlig, og hun er på udkig efter at gøre tingene bedre for hende selv, selv i den lille verden hun lever i. Det er de traditionelle værdier som Disney stod inde for, og det er de vigtige værdier som de fortsat bevarer i deres nyere værker.

Side 16

16

Sammenligning af Frozen og Snedronningen

Man kan ikke benægte, at ”The Snow Queen”^{23} og ”Frozen” har sine forskelligheder, men de har i

særdeleshed også sine ligheder.

Andersens ”The Snow Queen” er delt op i syv forskellige historier. I den første historie ”Which Has to Do with a Mirror and its Fragments” har et ondt spejl skabt af djævlen fordrejet den måde folk ser sig selv på. Når billedet splintres: “A few people even got a glass splinter in their hearts, and

                                                       24
that was a terrible thing, for it turned their hearts into lumps of ice.”

I Frozen er der en lidt anderledes forudsætning, der fokuserer på Prinsesse Elsa kræft til at lave ting om til is. I ”The Snow Queen” følger man i stedet to børn, som er berørt at dette spejl.

Hovedpersonerne i The Snow Queen er Gerda og Kay, som er beskrevet som ”not brothers and sister, but they cared for each other just as much as if they had been.”

Drivkraften i The Snow Queen er Gerdas søgen efter Kay som havde fået onde stykker fra spejlet i sit hjerte og øje. Selvom dette har en vis similaritet til Frozen, så er Gerda og Kay ikke et perfekt match med Elsa og Anna. Gerda minder mere om Anna, i det hun er på søgen efter hendes elskede søskende (biologisk eller ej), men i Frozen er Anna også den som får sit hjerte frosset, hvilket er hvad der skete for Kay.

I Frozen bliver Annas hjerte fejlagtigt forvandlet til is på grund af hendes magiske søster, Elsa, men Anna mister ikke hendes søde natur i det hendes hjerte fryser, hvilket desværre ikke er tilfældet for Kay i ”The Snow Queen”. I det hans hjerte bliver ramt, glemmer han alt om Gerda og sit hjem og slutter sig til Snedronningen.

I den anden historie i ”The Snow Queen” ved navn ”A Little Boy and a Little Girl”, møder Kay for første gang Snedronningen, som viser sig ved hans hjem i form af et snefnug. Andersen skrev ”This flake grew bigger and bigger, until at last it turned into a woman, who was dressed in the finest white gauze which looked as if it had been made from millions of star-shaped flakes. She was

23

Andersen, Hans Christian. 1993[1844]. “The Snow Queen. A Tale in Seven Stories.” In Andersen’s Fairy Tales, 188-217. Ware, Hertfordshire: Wordsworth Editions Limited.

24

Ibid.

Side 17

17

                                                         25
beautiful and she was graceful, but she was ice-shining, glittering ice,”

Dette lyder meget til at kunne have været inspirationen bag Elsas kjole som hun laver til sig selv i det hun lærer at ”Let it Go” og omfavne hendes isnende kræfter.

I den fjerde The Snow Queen historie, ”The Prince and the Princess,” møder Gerda en ravn der fortæller hende en historie om en klog prinsesse som ville gifte sig hurtigst muligt: ”And she made up her mind to marry as soon as she could find the sort of husband who could give a good answer when anyone spoke to him, instead of one of those fellows who merely stand around looking impressive, for that is so tiresome.” Forklaringen på prinsessen og hendes villighed til at blive gift minder meget om Anna og Hans forhold. Anna var utrolig hurtig til at gå med til at blive gift med en mand som forstod hendes finurlighed. Men det er lidt at trække den, siden Anna er mere som Gerda i ”The Snow Queen”, og der er ingen form for ægte romantik i det originale eventyr.

Gerda tror at prinsessen nævnt foroven har fundet hendes prins i form af hendes ven Kay, det viser sig ikke at være ham, men prinsen og prinsessen er yderst venlige overfor Gerda og passer på hende.

Når det kommer til sidekicks, så var Andersen yderst glad for fugle. Gerda havde to krager der hjalp hende i hendes søgen efter Kay, i stedet for Frozen’s Olaf den venlige snemand. Gerdas krager endte med at blive gift, og den ene af dem døde kort tid efter og efterlod konen som enke. Disse krager er åbenlyst mindre fjollede og glade end Olaf karakteren fra Frozen, endnu et typisk Disney træk, som er at tage de dystre originale karakterer og ændre dem til noget mere magisk.

Den femte historie i The Snow Queen hedder ”The Little Robber Girl.” Pigen er meget hjælpsom over for Gerda, også selvom at hun er psykotisk. Hun optræder på intet tidspunkt i Frozen, men i den originale fortælling har hun et rensdyr ligesom Kristoff har i Frozen. Kristoff er en bedre dyreejer over for Sven end den lille pige er overfor hendes rensdyr, Bae. I det hun fortæller Gerda om sit rensdyr: ”We have to keep a sharp eye on him, or he would run away from us too. Every single night I tickle his neck with my knife blade, for he is afraid of that.” Endnu en forsødning af den originale historie fra Disneys side af.

25

Ibid.

Side 18

18

Præcis som i Frozen, er der en lykkelig slutning i The Snow Queen, hvilket er en sjældenhed når det kommer til de originale eventyrer. For eksempel, I Andersens originale historie ender The Little

Mermaid med at blive lavet om til havskum.^{26} I The Snow Queen lykkes the succesfuldt Gerda at

redde Kay fra hans kolde skæbne- præcis som Elsa ender med at redde sin søster.

Det ultimative mål og lektien fra begge fortællinger er at give folk gavn af deres tvivl, at se på ting på den lyse side når det er muligt, og at prøve at bevare en barnlig undren i det man bevæger sig igennem verden.

26

http://www.andersen.sdu.dk/vaerk/hersholt/TheLittleMermaid_e.html

Side 19

19

Litteraturliste

Andersen, Hans Christian. 1993[1844]. “The Snow Queen. A Tale in Seven Stories.” In Andersen’s

Fairy Tales, 188-217. Ware, Hertfordshire: Wordsworth Editions Limited. (09/04-2016)

Frozen. 2013. Directed by Chris Buck and Jennifer Lee. USA: Walt Disney Pictures. (08/04-2016)

http://collider.com/how-101-dalmations-saved-disney-animation/ (08/04-2016)

http://content.time.com/time/arts/article/0,8599,1859935,00.html (08/04-2016)
http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Film/Instruktører_og_filmfolk,_USA/Walter_Elias_Dis
ney (08/04-2016)
http://studioservices.go.com/disneystudios/history.html (08/04-2016)
http://hubpages.com/entertainment/Snow-White-and-the-Seven-Dwarfs-Disneys-
groundbreaking-animated-movie (08/04-2016)
http://newsfeed.time.com/2013/02/27/time-turns-90-all-you-need-to-know-about-modern-
history-in-90-cover-stories/slide/1937-walt-disney/ (08/04-2016)
http://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-freuds-psykoanalyse (09/04-2016)
http://www.andersen.sdu.dk/vaerk/hersholt/TheLittleMermaid_e.html (09/04-2016)
http://www.biography.com/people/walt-disney-9275533#synopsis (08/04-2016)
http://www.flickchart.com/blog/tangled-vs-the-fall-of-disney-animation/ (08/04-2016)
http://www.goodreads.com/list/show/16838.Disney_movies_based_off_books (08/04-2016)
http://www.huffingtonpost.com/2014/03/02/frozen-oscars_n_4887295.html (08/04-2016)
http://www.imdb.com/list/ls6/ (08/04-2016)
http://www.investopedia.com/articles/financial-theory/11/walt-disney-entertainment-to-
empire.asp (08/4-2016)
http://www.metrolyrics.com/for-the-first-time-in-forever-lyrics-kristen-bell.html (09/04-2016)
http://www.metrolyrics.com/let-it-go-lyrics-idina-menzel.html (09/04-2016)
http://www.nhsomniscient.com/2014/10/31/disney-through-the-years-the-evolution-of-the-
disney-princess/ (08/04-2016)
http://www.telegraph.co.uk/culture/film/3653625/How-Pixar-put-Disney-in-pole-position.html
(08/04-2016)

Side 20

20

http://www.theguardian.com/film/2013/mar/07/disney-hand-drawn-animation (08/04-2016)
https://mariellisdunning.cymru/2013/12/20/fairy-tales-and-freud-psychoanalysis-in-childrens-
stories/ (09/04-2016)
https://www.youtube.com/watch?v=EgMN0Cfh-aQ (09/04-2016)
https://www.youtube.com/watch?v=moSFlvxnbgk (09/04-2016)

Questia, a part of Gale, Cengage Learning. www.questia.com

Publication information: Article title: DISNEY'S DAMES; Clockwise: Tinkerbell, Sleeping Beauty and the Little Mermaid. Contributors: Not available. Newspaper title: Daily Mail (London). Publication date: December 12, 2008. Page number: 80. © McClatchy-Tribune Information Services.

COPYRIGHT 2008 Gale Group. (09/04-2016)

Questia, a part of Gale, Cengage Learning. www.questia.com

Publication information: Article title: Disney's Ladies and the Tramps. Contributors: Not available.

Newspaper title: The Washington Times (Washington, DC). Publication date: August 24, 2009.

Page number: A14. © News World Communications, Inc. COPYRIGHT 2009 Gale Group. (09/04-

2016)