SRO om chicano-kulturen og identitetssplittelse

Side 1

STX 2.g

Klasse: 2.x, Ringsted Gymnasium

Fagkombination: engelsk-spansk

Emne: ’The american dream’ / identitetssplittelse

Problemformulering:

Der ønskes en analyse og fortolkning af de udvalgte tekster på engelsk og spansk med henblik på, hvordan chicano-kulturens blandede identitet kommer til udtryk sprogligt og indholdsmæssigt i de valgte tekster

Endvidere ønskes en diskussion af de fordele og ulemper ved at have en blandet identitet, som er fremstillet i teksterne.

Lærere: Eline Holmegaard og Annette Bækvang

STX 2.g

Side 2

11. februar 2011

SRO, spansk-engelsk Side 1 ud af 13

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse side 1

Abstract side 1

Indledning side 2

Mexico -kort og godt side 2

Behandling af tekster side 3

- ’Aquí venimos a pasar hambre y amarguras’ side 3

-’Frijolero’ side 4

- ’Where you from’ side 6

- ’Carmelo’ side 7

- ’We would like you to know’ side 8

Identitetssplittelse side 9

Konklusion side 10

Litteraturliste side 11

Bilag 1 side 11

Bilag 2 side 12

Bilag 3 side 13

Abstract

Immigration from Mexico to USA is a growing problem. Some inhabitants think that the government in Mexico is corrupt, and therefore seek other places to fulfill their dreams of equality, freedom and success, also known as ‘the american dream’ or ‘el sueño americano’. This study deals with the problems of being away from your usual habitat. It’s focusing on how the Americans, the society and the government view the illegal immigrants, and how they deal with the upcoming problems of illegal immigration. This study also focus on the consequences of a split identity, which sometime occur when a family-member is forces to flee to USA to make a living.

These assumptions are built on several analyses of thoroughly chosen texts, in English, Spanish and Spanglish. The texts include poems, novels and a song. The study is written with a Mexican’s point of view on the whole situation.

Side 3

11. februar 2011

SRO, spansk-engelsk Side 2 ud af 13

Indledning

’The american dream’/ ’El sueño americano’ / ’Den amerikanske drøm’ blev første gang nævnt i

James Truslow Adams’ bog ’The epic of America’ fra 1931. Her defineres drømmen som meget mere end bare at leve flot i hus, med bil og et godt lønnet job. ”en drøm om social retfærdighed,

                                                                              1
som tillader enhver mand eller kvinde uanset herkomst at opnå det fulde udbytte af deres evner” .

Med disse forhåbninger krydser flere hundreder af mexicanere hvert år grænsen til USA. Denne rejse er farefuld, og ca. 250 illegale immigranter dør hvert år under deres forsøg på at krydse grænsen og bosætte sig i USA. Dog er det de færreste som det lykkedes for. Mange bliver arresteret efter og under deres farefulde rejse og sendt tilbage til grænsebyen Juárez.

De mexicanere som det rent faktisk lykkes for lever illegalt i USA, og er derfor nødt til at holde lav profil. De kan ikke få noget ordentligt velbetalt job, uden asyltilladelse fra den amerikanske

regering. Hvis de søger om dette er chancen 50/50 for at blive sendt hjem. Oftest er det kun et

familiemedlem som flygter til USA for at tjene penge og dermed forsørge den familie som man har forladt i Mexico. Dette kan føre til en splittese mellem identiteten man havde i Mexico og den identitet man nu næsten ikke har, som illegal immigrant i USA.

Mexico -kort og godt

I Mexico startede civilisationen med Aztekerne og Mayaerne, som havde en meget højtudviklet intelligens. Det er lidt ironisk at tænke tilbage på når man ser hvordan Mexicanere lever nu til dags. Mexico har store sociale forskelle og en elendig økonomi. Narkokarteller udøver kriminalitet

                                                                1
som ofte involverer uskyldige mexicanere. Der myrdes, hvidvaskes narkopenge , sælges og

smugles narko over den amerikanske grænse.

I 1815 blev Mexico uafhængigt. På dette tidspunkt var Mexicos areal dobbelt så stort som det er i dag. USA har før prøvet at forhandle om landjord med Mexico, men Mexico afviste forhandlingerne. Derfor erobrede USA; Texas, Californien og hele området mellem Rio Bravo og

                                                        2
Nueces i 1846, dette blev også kaldt den mexicansk-amerikanske krig .

Kvinderne fik stemmeret i 1953^{3}, men selv i dag er der stadig forskelsbehandling på kvinder og

mænd. Kvinder bliver ekskluderet af samfundet og har ikke samme rettigheder som mændene i

Side 4

11. februar 2011

SRO, spansk-engelsk Side 3 ud af 13

Mexico. I Mexicos historie har økonomiske kriser fyldt meget, og to større finanskriser har bevirket at

          4
7.5 millioner mexicanere står i gæld til halsen, og landets sociale uligheder bliver større og større.

En fattig mexicansk familie bor typisk i slumkvarterer og en velhavende mexicaner kan bo i en stor

                                                      5
flot luksuriøs villa og køre i smarte biler. Mexicos ideologi er liberal

og derfor menes der at alle er

’sin egen lykkes smed’ præcis ligesom i USA. I Mexico har den fattige del af befolkningen dog ikke de samme muligheder som i USA. Det er her ’El sueño americano’ kommer ind i billedet. USA er et stort og rigt land med masser af muligheder for at udleve sin drøm om at eje et pænt hus, gifte sig og stifte en familie som man kan forsørge med sit velbetalte job. Desværre er det ikke sådan det går for de fleste mexicanere som flygter over grænsen..

fodnoter

1, 3, 4, 5. http://www.leksikon.org/art.php?n=3085
2. http://en.wikipedia.org/wiki/Mexican%E2%80%93American_War

Behandling af tekster

- Spanske tekster

’Auqí venimos a pasar hambre y amarguras’ af Barbara Brinsson Curiel

Barbara har mexicanske rødder og føler derfor sympati med de mexicanere der kommer til USA med håb og forventninger. Digtet giver et billede af hvordan livet som mexicaner er på den amerikanske side af grænsen. Hvert afsnit starter med ’her kom vi..’ og her placerer hun sig blandt de mexicanere som er flygtet til USA for at arbejde, skønt hun selv er født og opvokset i San Francisco. Dette digt er et eksempel på ’den amerikanske drøm’ som braste. De forhold og situationer som er beskrevet i digtet, er langt fra den verden de migrerende mexicanere håbede på at møde på den anden side. ’Her kom vi for at hænge vores øjne på pigtråd’ udtrykker hvilke følelser mexicanerne har om det at leve på denne måde. Pigtråden symboliserer smerte og adskillelse. Boligfaciliteterne er kummerlige, jeg refererer til ’gulve som bærer på generationers sved og snavs’ (bilag to, vers fire). De gennemhullede vægge som er nævnt i digtet kan både være tegn på forfald eller fra pistolskud affyret af ’coyotes’ som er mexicanernes arbejdsgiver og beskytter. Der bliver også nævnt ødelagte vinduer, og ituslået glas, hvilket indikerer vandalisme eller skud. Vers tre, er en konstatering af at man som mexicaner og plantagearbejder i USA ikke har megen indflydelse på sin egen skæbne. Dette giver umådelige små chancer for rent faktisk at udleve ’the american dream’, da man sidder fast i en ond cirkel. I vers fem står: ’Her kom vi for at vaske tallerkner og likvidere vores sjæle’ hvilket er et meget stærkt udsagn. Det er dog meget

Side 5

11. februar 2011

SRO, spansk-engelsk Side 4 ud af 13 præcist for den undertrykkelse mange mexicanere oplever under ophold i USA, gennem racisme og sociale uligheder i dette ellers så sammentømrede samfund. Vers seks består af en konstatering om at denne tilstand af passivitet i et fremmedland bevirker at man til sidst føler sig tom inden i, og det kun er når man sover at man har det godt, som man havde det i Mexico blandt sin familie.

Man bliver ensom når man som fremmed bliver behandlet som skidt, kørt ned af det hårde arbejde, ikke har nogen kontakt til sine nærmeste og når ens drømme om et bedre liv bliver knust.

Bibelcitatet ’O Gud jeg er kun fremmed i dette liv, ligesom alle mine forfædre’ her oplyses det at mexicanernes forfædre også kun var fremmede og derfor ikke hørte ordentligt til i det liv der føres som illegal immigrant i USA.

’Frijolero’ af Molotov

Mange Amerikanere har en stereotyp opfattelse af mexicanere. De fremstilles som sovende op af en kaktus i en poncho, med sombrero på hovedet, en flaske tequila ved siden af og et æsel i baggrunden. Racediskrimination er noget mexicanere oplever på begge sider af grænsen.

Musikbandet ’Molotov’ behandler disse emner i sangteksten ’Frijolero’ som betyder bønneæder på spansk, og bruges af amerikanere, som et nedladende ord om mexicanere.

I 1968 demonstrerede studerende fredeligt imod de store sociale uligheder. Da landet var i mediernes søgelys grundet De olympiske lege, som blev afholdt i Mexico, var regeringen ikke særlig overbærende med denne fredelige protest og militæret fik besked på at nedlægge demonstranterne. Dette foregik med skud mod de mange demonstranter. Skuddene dræbte og sårede hundredvis og militæret kørte med det samme de mange lig væk, så det præcise dødstal

aldrig kunne opgøres.^{2}

Navnet ’Molotov’ er en meget realistisk reference til den aktuelle situation i Mexico. Det mexicanske band består af tre mexicanere og én amerikaner. Bandets sange omhandler de

                                                                            3
politiske problemer der lurer i Mexico, såsom fratagelse af stemmeret og immigration til USA

Side 6

11. februar 2011

SRO, spansk-engelsk Side 5 ud af 13

(’Frijolero’). Sangteksten til ’Frijolero’ er fyldt med ord som, ’fucking’, ’lorte-’, ’fæhoved’ osv. Den opfattes som meget nyskabende og provokerende på begge sider af grænsen.

I bilag et, som består af min egen oversættelse af ’Frijolero’, fremgår det at bandet er trætte af at blive kaldt bønneæder og den stereotype opfattelse der er om mexicanere (vers et). I vers syv og otte som er på engelsk fremgår det at mexicanere ville være rige hvis de fik penge for alle de gange hvor amerikanere ser ned på dem. I vers to udpeger bandet de fejl der er ved USA, såsom at de bekriger andre lande (Afghanistan) uden nogen grund. I vers tre understreger bandet hvor ligeglade USA er med de problemer der eksisterer i Mexico, blandt andet den store statsgæld, så længe de kan få billig olie (og stoffer). I vers 4 erkender Molotov at mexicanere leverer stoffer til USA men udpeger også at det er amerikanerne som benytter sig af disse stoffer. Vers ni, ti og elleve omhandler flugten fra Mexico med at forlade sine kære, og være splittet på hver side af

grænsen. I vers ti tales der direkte til Amerika/amerikaneren om at de er heldige at være født ind i

det samfund de er, og at mexicanere er meget mere end udsagnet ’good-for-nothing-wetback’ udtrykker om dem. Vers elleve refererer til at en stor del af USA rent faktisk tidligere har tilhørt Mexico.

Når man tænker på at de mexicanere som migrerer til USA, rent faktisk bliver nægtet adgang til

deres eget stykke land^{4}, kan man godt se den hjerteskærende ironi i ’Frijolero’. Dog fremstiller

sangen ikke mexicanere som nogle stakler, men som et folk der er under oprør over disse forhold.

Sangteksten er skrevet som en slags diskussion mellem mexicanere og grænsepolitiet. ’Frijolero’ er en verbal skideballe til grænsen, grænsepolitiet og Amerika. Accenten der bliver sunget med i

’Frijolero’ gør grin med den måde gringoer snakker spansk på. Sangen kritiserer gennem underholdning og ironi den mexicanske regering og den racisme der foregår ved grænsen.

Side 7

11. februar 2011

SRO, spansk-engelsk Side 6 ud af 13

Musik videoen^{5} indeholder mange symbolske billeder. Gennem videoen bliver der brugt forskellige

håndtegn. Musikvideoen starter og slutter med en kvinde der trækker bukserne ned og blotter sin bagdel, hvilket er et statement til grænsepolitiet. Farverne på de mexicanske flag går igen gennem hele videoen, først som et flag, så som farver der dækker de tre mexicanere i bandet mens de sidder på ladet af en truck. Denne scene er meget realistisk da det er helt normalt at køre rundt med folk i ladet på sin bil i Mexico blandt andet fordi loven ikke er så stram. Ca. 1 minut inde i videoen kastes der en slags missillignende pengeposer ned fra himlen, samtidig med der bliver sunget om Mexicos gæld i vers tre. straks efter er Bush og Bin Laden skitseret i ledtog med djævelen. Dette giver videoen en antipolitisk karakter. Grøn plejer at symbolisere håb, men idet grænsepolitimanden i videoen 1:17, er farvet grøn symboliserer dette militæret som styrer med hård hånd. De fire bandmedlemmer kommer kørende på specialbyggede cykler mens en rækker ’fuck’ til grænsepolitiet. Det at række ’fuck’ til nogen virker meget nedladende, men er også en umoden måde at komme af med sine frustrationer, måske har

Molotov valgt dette scenarie fordi de som mexicanere føler afmagt mod grænsepolitiet. Den bamseformede Piñata der flyver hen over skærmen 10 sekunder efter symboliserer en mexicansk skik, men også en voldsgerning da man slår denne figur til plukfisk. Jeg formoder at denne piñataen er symbol for den kamp der foregår mellem mexicanere der prøver at krydse grænsen og grænsepolitiet. Molotov bliver jagtet af grænse politiet i videoen lige efter vers 7 og 8 som er en konstatering af at amerikanere ikke behandler mexicanerne særlig pænt. En indkøbsvogn forvandler sig pludselig til et pigtrådshegn i videoen 2:40 måske endda det samme pigtrådshegn som er omtalt i ’Aquí venimos a pasar hambre y amarguras’.

fodnoter

1. http://en.wikipedia.org/wiki/Molotov_cocktail, 2. http://www.leksikon.org/art.php?n=3085, 3.
http://en.wikipedia.org/wiki/Molotov_(band), 4. se: Mexico -kort og godt, 5.
http://www.youtube.com/watch?v=qcwaDYc1IWY, billede:
http://www.pbs.org/frontlineworld/blog/2006/06/usmexico_border_1.html, klip af musik video:
http://www.youtube.com/watch?v=qcwaDYc1IWY,

Side 8

11. februar 2011

SRO, spansk-engelsk Side 7 ud af 13

’Where you from’ af Gina Valdés

Denne tekst er meget poetisk, og indeholder symboler både billedligt og skriftligt. Her udtrykker Valdés en splittelse mellem to geografiske steder som begge kan kaldes ’hjem’. Hun er født i Los Angeles men opvokset i en mexicansk by ved navn Ensenada og i L.A., hvilket splitter hendes sjæl i to. Én del der er glad for det liv hun har i L.A. og en anden del der savner kulturen og hendes mexicanske rødder. Hun længes efter mexicanske mad-skikke, såsom appelsiner med chili. Valdés går meget op i at udtrykke at hun er fra begge sider af grænsen og betragter begge steder som hendes hjem. Det at hun krydser grænsen så ofte, gør hende ’stammende og svimmel’ (se bilag tre). Dette indikerer at hun føler ubehag ved at foretage denne rejse. Hun ved ikke hvad hun skal sige til den situation der møder hende ved grænsen og hun bliver derfor mundlam og stammer.

Hun mener selv at hun er opvokset desorienteret, og dette kan tyde på at hun ikke har vidst hvilket sted der rent faktisk var hendes rigtige hjem. Hun nævner nord og syd som geografiske retninger, og dette kunne i sammenhæng med ’desorienteret’ tyde på at det forvirrende liv hun har haft med at fare fra nord og syd har gjort hende usikker på den retning hun går i og hvor hun virkelig hører til. ’Ordet frontera splitter min tunge’ er en metafor for at Valdés ikke ved hvad hun skal sige til denne afgrænsning af folks rettigheder. Hendes identitet er et spørgsmålstegn for hende da hun ikke føler at noget sted er det helt rigtige for hende. Hun er i konflikt med sig selv om den beslutning om hvor hun egentlig hører til. I digtet er ordet ’frontera’ skilt i to, altså fron tera. Den ene del på én linje, den anden på den neden under. Dette er et skriftligt symbol på den splittelse som grænsen står for, og ikke mindst hendes identitet som skriger efter et sted at høre til.

- Engelske tekster

’Carmelo’ af Sandra Cisneros

’Mexico next right’ et uddrag af romanen ’Carmelo’, som har referencer til Sandra Cisneros’ eget liv som barn af en mexicansk far og en mexicansk-amerikansk (chicano) mor. Hun mærker en splittelse af sit liv, og føler sig ofte hjemløs og udstillet. Uddraget handler om lille pige som sidder i bilen på vej mod Mexico, hvor hun har været mange gange før. I uddraget skildres USA og Mexico overfor hinanden med grænsen som skillelinje. De to nationer er komplet forskellige og står i stor kontrast. På den amerikanske side er der skilte med pile mod den nærmeste slik butik, donuts, ost-og skinkesandwicher og 7-up sodavand. På den mexicanske side er der piñataer, hestevogne med turister, stærke farver og mexicanske sodavands ’brands’. Jeg-fortælleren kan ikke huske Mexicos

Side 9

11. februar 2011

SRO, spansk-engelsk Side 8 ud af 13 kultur på afstand eller i bilen.. ’But the light. That I don’t remember forgetting until I remember it.’ Her ser vi hvordan ’Lala’ har barndomsminder fra dette sted og har en særlig forestilling omkring lyset i Mexico. Her siger hun at hun husker lyset, men gennem tiden hvor hun ikke befinder sig i Mexico glemmer det, og at hun så husker det med endnu større begejstring når hun genforenes med sine rødder i Mexico. ’Every year I cross the border, it’s the same – my mind forgets. But my body always remembers.’ Alle de specielle lugte, syn, lyde og følelser der møder ’Lala’ er meget genkendelige for hende. Hun har været her hvert år lige siden hun var lille, og er opvokset på kryds og tværs af grænsen. Dette giver hende en dobbeltidentitet. Sandra Cisneros’ far er mexicaner, men bor i Amerika. Han er indvandret og har fået opfyldt ’el sueño americano’ så hvidt som muligt med en stor familie, kone, hus og en ny bil (sidste linje, s. 40). Dog længes han efter sit hjemland og sine rødder, og derfor tager familien hvert år til Mexico. Da begge forældre er mexicanere, er børnene blevet opdraget med både amerikanske normer og værdier men også den mexicanske kultur har haft stor indflydelse på familien. I teksten fremgår flere mexicanske ord som er skrevet af ’Lala’ og dette betyder derfor at hun bruger sine mexicanske kompetencer. Hun føler en dyb sammenhørighed med Mexico, selvom hun kun ser det ’udefra’ som turist i sin fars hjemland.

’We would like you to know’ af Ana Castillo

Teksten er lyrisk, men rimer ikke. Dog er der et godt flow når man læser digtet. I hvert afsnit er der handling og mening. I vers et distancerer Castillo sig fra de kriminelle og oprørske mexicanere. I digtet fremgår ’we’ og ’you’. Jeg formoder at ’we’ betyder, de mexicanere som er stolte af at være hvad de er. De er ikke kriminelle, prøver ikke at flygte fra deres problemer og som sagt i sidste vers er der kun en løsning for dem, nemlig at blive i Mexico og starte med at opbygge et nyt fundament til samfundet så landet kan komme frem og videre. Castillo er oprindeligt fra USA, men har mange relationer til sine rødder, og kan derfor identificere sig med de mennesker og problemstillinger der er i Mexico. Hun føler at hun som succesfuld amerikansk lyriker er nødt til at tage mexicanerne i forsvar overfor andre lande. ’You’ er en direkte henvendelse til amerikanerne, da de har mange fordomme, og ser ned på mexicanere. Det er en erklæring på at der rent faktisk er nogen i landet der gerne vil have samfundet til at fungere, og som ’make-an-honest-living’ med de resurser de har. I vers fire lyder det: ’We do not all sneak under barbed wire or wade the Rio Grande. These are the facts.’. Her fremstiller hun de mexicanere som flygter til USA som krystere der ikke har modet til at gøre op med de problemstillinger der plager Mexico. ’These are the facts’ er en kraftig understregning af hendes mening til denne løsning. I vers seks udpeger hun at det ikke er alle

Side 10

11. februar 2011

SRO, spansk-engelsk Side 9 ud af 13 mexicanere som er ofre for de dårlige forhold og sociale uligheder. I vers syv konkluderer hun at USA har taget om Mexico, som er begravet i økonomisk krise og problemer og når der råbes om hjælp lukker amerikanerne bare deres ører. Det at lade nogen tale videre uden rigtig at høre efter er yderst nedladende, og får personen som beretter, til at føle sig magtesløs. Det er den følelse Castillo sidder med mens hun skriver dette vers. I sidste vers konkluderer Castillo at situationen ikke kan bliver værre og at der kun er en vej, og det er frem. Hun genopliver et håb i mexicanernes hjerter om at hvis de står sammen og kæmper, kan Mexico få den oprejsning det fortjener. Mange mener at det er narkokarteller som er Mexicos største problem. Der er mange skyderier,

                        1
smuglerier osv. I hele Mexico.

En løsning på den stigende kriminalitet grundet narkokarteller, kunne være at legalisere stofferne, så der ikke var så store risici og konsekvenser af handlen. Dog ville denne løsning skabe et større stofmisbrugsproblem da stofferne spredes nemmere end hvis det var ulovligt. Også i dette digt indgår pigtråd i sammenhæng med grænsen. Pigtråden symboliserer fjendtlighed og adskillelse. I løbet af de sidste ti år har det amerikanske grænsepoliti kørt tunge skyts ind imod den illegale indvandring. Dette har ført til flere og flere dødsfald for de mange grænsekrydsere, hvilket er en skræmmende udvikling, men også en effektiv afskrækkelse.

’We would like you to know’ er et eksempel på at der også er en opdeling blandt Mexicos indbyggere; Dem som vil kæmpe for landet, og dem som kører det i sænk såsom narkobagmændene.

fodnoter

1. http://blogs.reuters.com/photo/2009/03/02/south-of-the-border/,

Identitetssplittelse

Jeg mener at det senmoderne samfund er skyld i at der opstår tvivl om ens identitet. Der stilles flere og flere krav til os som individer, og vi må derfor udvikle vores helt egen unikke identitet.

Dette kan dog være en stor udfordring hvis man kommer fra ét andet land og nu opholder sig i et andet land. Denne problemstilling føler mange mexicanere som flygter til USA.

Når man har rødder i et andet land end det man bor i opstår der automatisk et savn til det gamle og det man kender. Det er en biologisk tilstand som kan opstå hos alle mennesker som er væk fra deres hjem. Har man som Gina Valdés eller som ’Lala’ i ’Carmelo’ to steder man hører til, kan der oven i købet opstå en splittelse i identiteten da man føler at man hører til på begge sider af

Side 11

11. februar 2011

SRO, spansk-engelsk Side 10 ud af 13 grænsen. Denne splittelse gør at man konstant er i konflikt med sig selv om; hvem man er, hvor man hører til og hvad der er det rigtige.

Grænsen mellem Mexico og USA kan ses som et fængsel for håb og drømme, da den på mange måder er en kæmpe udfordring at forcere fra begge sider. Mexicanere som opholder sig i USA illegalt har svært ved at komme hjem og gense deres familie, og risikoen for ikke at få lov til at komme tilbage til USA er stor. Er man først kommet over grænsen og ind i USA er der ingen vej tilbage til familie og venner.

Kulturforskellene mellem USA og Mexico er meget store. Alt er anderledes på den anden side (af grænsen). I ’Carmelo’ opremses de mange forskelle idet bilen passerer grænsen. Pigtråd er et element som går igen i hele 3 af de udvalgte tekster, ofte i forbindelse med grænsen. Da grænsen er udstyret med pigtråd virker den endnu mere fjendtlig end den er i forvejen.

                                                                              1
Nogen mener at regeringen korruption lægger til grund for de mange migrationer der sker årligt .

Så længe der er et marked for stoffer vil der være leverandører, og så længe narkokartellerne kører rundt vil der være meget kriminalitet i Mexico. Regeringen er magtesløs overfor disse, og kan måske også selv være indblandet i narkosmugling og derfor ikke ønske at stoppe med at forsyne USA med stoffer. De mange resurser den mexicanske regering bruger på at bekæmpe kriminalitet, gør det svært at genoprette samfundet og betale statsgælden af.

fodnoter

1. http://blogs.reuters.com/photo/2009/03/02/south-of-the-border/,

Konklusion

Identitet er et vigtigt element i alle folk i verden. Mexicanere som er flygtet til USA, eller amerikanere med mexicanske rødder, er ofte splittet mellem USA og Mexico. Forskellene på de to lande er så store, og når man har prøvet begge dele, har man stadig ikke lyst til at give slip på

nogen af dem. I lyrik og litteratur udtrykker mange mexicanere/chicanos deres splittelse.

Immigranter føler denne splittelse som at stå på grænsen med den ene fod plantet på mexicansk jord og den anden på amerikansk. På den ene side lokker bedre leveforhold, rettigheder, muligheder og bedre økonomi. På den anden side lokker savnet af familie, venner, bekendte og de omgivelser man er vokset op i. De horrible forhold man forlod Mexico er nogen gange ikke nok til at udelukke det savn der opstår til hjemlandet. Der vil stadig være mexicanere som mener at

Side 12

11. februar 2011

SRO, spansk-engelsk Side 11 ud af 13 flugten over grænsen er løsningen på deres problemer, mexicanere som håber på at ’el sueño americano’ kan lykkes for dem og de kan skabe et bedre liv for dem selv, og eventuelt deres familie. Tilbage i Mexico må der kæmpes af både befolkningen og regeringen, for at udjævne de sociale uligheder og afbetale den store statsgæld. Viva México!

Litteraturliste

Webadresser:

http://da.wikipedia.org/wiki/Den_amerikanske_dr%C3%B8m 8. februar 2011, 19:21

- Leksikon definition af ’Den amerikanske drøm’

http://www.tubreveespacio.com/pejun-sueno%20americano.htm 8. februar 2011, 19:28

- Spansk indlæg om ’The american dream’

http://www.youtube.com/watch?v=qcwaDYc1IWY 8. februar 2011, 19:42

- Sangen ’Frijolero’ af Molotov

http://www.bellinghamherald.com/2007/11/13/233401/hispanics-came-for-work-stayed.html 8. februar 2011, 20:05

- Artikel om mexicanske arbejdere

http://en.wikipedia.org/wiki/Molotov_cocktail 8. februar 2011, 20:27

- Leksikon definition af Molotov cocktail, inkluderer navne forklaring

http://en.wikipedia.org/wiki/Molotov_(band) 8. februar 2011, 20:35

- Artikel om ’Molotov’ på wikipedia

http://www.leksikon.org/art.php?n=3085 8. februar 2011, 20:51

- Leksikonartikel om Mexico

http://www.pbs.org/itvs/beyondtheborder/immigration.html 9. februar 2011, 10:32

- Artikel om migration over den mexicansk-amerikanske grænse

http://blogs.reuters.com/photo/2009/03/02/south-of-the-border/
- Artikel om den mexicanske grænse + debatindlæg

Underskrift

Side 13

11. februar 2011

SRO, spansk-engelsk Side 12 ud af 13

Bilag 1

Oversættelse af ’Frijolero’ af Molotov

1. Ja jeg har fået nok af at sidde med sombrero. Hør så når jeg siger: ’Jeg hedder ikke bønneæder’.

2. Og selvom her eksisterer noget respekt og vi ikke blander os, aldrig laver en ’kunstig inflation’ eller laver krig med andre lande.

3. Du betaler for olien og vores gæld ved vi interesserer dig lige meget. Med hvilke penge til overs?

4. Selvom rygtet smigrer os, for hvad vi sælger, for stofferne som vi spreder, i som forbruger.

5. Lad vær’ at kald’ mig gringo din skide bønneæder, bliv på din side af den fucking flod. Lad vær’ at kald’ mig gringo din bønneæder.

6. Lad vær’ at kald mig bønneæder Hr. Fæhoved. Du overrasker mig med at være racist og røvhul.

Jeg hedder ikke bønneæder, lorte gringo fæhoved.

7. Jeg ville ønske jeg havde en 50-øre for hver gang jeg er blevet set ned på for at være i den forkerte del af byen.

8. en rig mand ville jeg være, hvis jeg havde den slags penge. På det seneste har jeg haft lyst til at give de racister en på hovedet (lukke munden på dem).

9. Du vil kunne forestille dig udefra, at være mexicaner som krydser grænsen, mens han tænker på sin familie mens han efterlader det han kender bagud.

10. Ja du har undgået ballerne, nogle få gringoer (slum) bliver ved med at sige ’good-for-nothing-wetback’. Ja du har undgået at starte fra bunden.

11. Så hvorfor kigger du ikke ned på hvor dine fødder er plantet, den amerikanske jord der lader sig tage lort for givet, hvis ikke for præsidenten så bare for at lade dig det vide, at hvor dine fødder står, ville være mexicansk jord. Rigtigt!

Bilag 2

Oversættelse af ’Aquí venimos a pasar hambre y amarguras’ af Barbara Brinson Curiel

1. Her kom vi for at lide sult of bitterhed. For at hænge vores øjne på pigtrådshegnet. (den kærlige omsorg bagerst tilovers).

2. Her kom vi for at hænge vores ansigter i ødelagte vinduer i kvarteret, for at strække vores liv ud på en tråd der bliver tyndere hver dag.

3. Her kom vi for at stå midt på gaden, og for pludselig græde af fuld hals.

Side 14

11. februar 2011

SRO, spansk-engelsk Side 13 ud af 13

4. Her kom vi for at lide sult og bitterhed, for at gå i seng ved siden af gennemhullede mure, på linoleum som bærer på generationers sved og snavs.

5. Her kom vi for at vaske tallerkner og likvidere vores sjæle, for at blande fedt med vand og løbe ud på gulvet af sæbe og sult.

6. Her kom vi for at lytte til sirener, til den lange sang, et knivstik, som trækker sig langsomt tilbage, i øjeblikket du falder i søvn.

7. Her kom vi for at lide sult og bitterhed, for måbende at møde rækker af druer og jordbær.

8. I skyggen, med vores rygge som værn mod den fugtige jord, fra den varme, fra det middagsmåltid.

9. Her kom vi for at være medsammensvorne med vinteren, med kulden. Assistenter for tidlig død, vidner til ituslået glas.

10. Her kom vi for at lide sult og bitterhed ’O gud jeg er kun fremmed i dette liv, ligesom alle mine forfædre’.

Bilag 3

Oversættelse af ’Where’ you from’ af Gina Valdés

Jeg er fra her, jeg er fra der, Jeg er fra her, jeg er fra der, født i Los Angeles. Fra den anden side og fra denne. Vokset op i Los Angeles og I Ensenada. Min mund smager stadig af appelsiner med chili på. Fra syden og Norden. Jeg er opvokset venstrehåndet og desorienteret, krydsende grænser, krydsende San Andreas. Stammende og svimmel. Hvor er du fra? Jeg er fra her, jeg er fra der. Jeg byggede ikke denne grænse som stopper mig. Ordet ’frontera’ splitter min tunge.