SRO om mexicanske immigranters levevilkår i USA

Side 1

1

STX 2.g

I USA

STUDIERETNINGSOPGAVE - SRO

STX 2.g

Klasse: 2.A

Skole: Gammel Hellerup Gymnasium

Vejleder: Charlotte B. Møller

Vejleder: Fredda Galea

Fag:

1. Spansk A

2. Engelsk A

Problemformulering:

Redegør for forskellige årsager til, hvorfor latinamerikanere immigrerer til USA.

Analyser og fortolk selvvalgte tekster fra bl.a. Somos Latinos in the US med fokus på kulturmøder.

Diskuter - med afsæt i ovennævnte analyse og fortolkning og på basis af f.eks. lovforslag, artikler og taler - fremtrædende holdninger blandt den amerikanske befolkning til de latinamerikanske indvandre-re.

Side 2

2

Abstract

This study examines the reasons for the huge invasion of Mexican immigrants to the United States of America. It analyzes and interprets the poem of Barbara Brinson Curiel “Aquí venimos a pasar hambre y amaguras” and a poem of Ana Castillo “We Would Like You to Know”. The analyzes are made to see which conditions the Mexican immigrants are living under and how they are treated by the Ameri-can authorities. It discusses how the population in America look at the massive inflow from the latinamerican countries, especially from Mexico. There are both positive and negative standpoints from the citizens and the politicians. It shows that immigrants from Mexico create parallel societies in the United States of America. It is mainly in the states close to the border between the two countries. It concludes that the living conditions for the Mexican immigrants are the worst. All the dreams about a life with freedom and happiness are not as the Mexicans expected.

Side 3

3

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning s. 5-6

- De fire bølger

- Push-pull effekten

Redegørelse af de forskellige årsager til immigrationen af latinamerikanere i USA

- Bedre levevilkår

- “The land of opportunities”

- “The American Aream”

Analyse af et spanske digt “Aquí venimos a pasar hambre y amarguras”

- Forfatteren

- Digtets type

- Komposition

- Tid/sted/miljø

- Synsvinkel

- Budskab

Analyse af et engelsk digt “We Would Like You to Know”

- Forfatteren

- Digtets type

- Komposition

- Tid/sted/miljø

- Synsvinkel

- Budskab

Diskussion af fremtrædende holdninger blandt den amerikanske befolkning til de latin- s. 11-13 amerikanske indvandrere

- Kraftig stigning i 80-90’erne

- Arbejdsmarkedet

- Drop off

Konklusion

Litteraturliste

Bilag

s. 6-7

s. 7-9

s. 9-10

s. 13

s. 14

s. 15-18

Side 4

4

Indledning:

I årtier er vejen til USA blevet set som mange immigranters håb om et bedre liv. De ønsker et liv med frihed, lykke og rigdom. Det er især den latinamerikanske befolkning, der har en drøm om at udleve

“The American Dream”. Den højeste tilflugt kommer fra Mexico, hvor 1 ud af 3, vil emigrere til USA.^{1}

Der er mange forskellige årsager til de søger væk fra deres hjemland og vil prøve at starte et nyt liv op i USA. En af de største faktorer der spiller ind, er den store utilfredshed som mange af de latinamerikan-ske immigranter deler med hinanden. Utilfredsheden med landets regering og måden de styrer landet på. Der er opstået en lang række af problemer i deres hjemland, som regeringen har svært ved at finde en løsning på. Indbyggerne tvivler selv på regeringen, og med 72% af den mexicanske befolkning der

                                  2
bekymrer sig om korrupte politiske ledere,

fortæller det noget om den bekymring der er i landet. Den store strømning af mexicanere til USA, er sket igennem flere årtier. Den første bølge startede før 2.

Verdenskrig, og der var der primært tale om landarbejdere der immigrerede. Det forårsagede en stig-

                                                        3
ning af mexicanske immigranter fra 105.000 i 1900 til 624.400 i 1930.

Den anden bølge var det så-kaldte Bracero program, der bestod af landbrugsarbejdere. Programmet skaffede mexicanske immi-

granter lovlig adgang til USA i årene^{4} Den tredje bølge kom efter Bracero programmet

sluttede, og ændringer til amerikansk udlændingelovgivningen sluttede national- oprindelseskontingen-terne. Dermed blev der indført de første numeriske grænser for Mexico og andre latinamerikanske lan-

de.^{5} Reform and Control Act i 1986 (IRCA) og de efterfølgende investeringer i grænsesikkerhed, ind-

                                       6
ledte den fjerde bølge af mexicansk indvandring.

Der vil i opgaven blive redegjort for de årsagerne til den store tilflugt til USA. Der vil gennem en analyse af digtet “Aquí venimos a pasar hambre y amar-guras” og digtet “We Would Like You to Know” blive skildret de mexicanske immigranters levevilkår i USA, og hvordan de oplever det nye liv, som de har gået og drømt om. Efterfølgende vil amerikaner-nes holdning til strømmen af de latinamerikanske immigranter blive diskuteret.

1

artikel - http://www.u-landsnyt.dk/node/132545 - Hver tredje mexicaner drømmer om et liv i USA

2

artikel - http://www.u-landsnyt.dk/node/132545 - Hver tredje mexicaner drømmer om et liv i USA

3

artikel - http://www.migrationpolicy.org/article/mexican-immigrants-united-states - Mexican Immi-

grants in the USA

4

artikel - http://www.migrationpolicy.org/article/mexican-immigrants-united-states - Mexican Immi-

grants in the USA

5

artikel - http://www.migrationpolicy.org/article/mexican-immigrants-united-states - Mexican Immi-

grants in the USA

6

artikel - http://www.migrationpolicy.org/article/mexican-immigrants-united-states - Mexican Immi-

grants in the USA

Side 5

5

Push-pull effekten:

Til at beskrive immigranternes bevæggrunde for at flygte til USA anvendes begreberne push og pull.

Push faktorer er dem som er med til at give en forklaring på, hvorfor immigranter vælger enten at flyg-te fra deres hjemland eller også blive skubbet væk. Der kan være mange grunde der spiller ind på, hvor-for nogle mennesker vælger at træffe en så vigtig beslutning. Push faktorerne kan være, at der ikke er religionsfrihed eller deres politiske overbevisning ikke stemmer overens med landets styre. De økono-miske muligheder for den enkelte har også en stor betydning for en person valg, om at efterlade sin familie i hjemlandet og i stedet tjene penge hjem til dem. Et eksempel kunne være, at der i hjemlandet er stor arbejdsløshed og derfor ser muligheder uden for landets grænser som et godt alternativ.

Pull faktorer er de nye muligheder der tiltrækker immigranterne til et andet land. Det er udsigten til væsentlig bedre levevilkår, som vil skabe en større fornemmelse af frihed og lykke. Der vil som regel ikke være nogen form for krig, undertrykkelse eller voldsomme stridigheder i det tilvalgte land. De økonomiske muligheder vil også være med til at drive lysten, så familien kan få bedre levevilkår. Fami-lien kan være en pull faktorer. Hvis familien allerede er i det valgte land, kan et ønske om genforening

                                                           7
med familien påvirke interessen, til at immigrere til det pågældende land.

Redegørelse af de forskellige årsager til immigrationen af latinamerikanere i USA

Dårlige levevilkår, korruption, fattigdom m.m Listen over push-faktorer er meget lang, og disse tre er blot nogle af de mange faktorer, der danner grundlag for den enorme immigration af latinamerikanere til USA. Mange fra den latinamerikanske befolkning oplever sociale spændinger i deres land, der på-virkes af en kamp om narkokartellerne og handlen med narko. Det bevirker, at der opstår en masse vold rundt om i de forskellige landsdele. Volden er en kilde til de røverier, afpresninger og kidnapninger der finder sted. De fleste immigranter der er på flugt, har ét kontaktnummer på sig. Derfor bliver nogen udsat for kidnapning. Det er ofte banderne, der er skyld i kidnapningerne og formålet med handlingen er netop, at de vil udnytte det kontaktnummer til at kræve løsesum fra immigrantens familie. I mange af de latinamerikanske lande foregår der også korruption. Det er medvirkende til, at hele den økonomiske del og arbejdsmarkedet ikke opretholdes og fungerer korrekt. Det er med til at skabe høj

7

information om push-pull effekten - http://www.faktalink.dk/titelliste/menn/mennille#section-2

Side 6

6 arbejdsløshed og utilfredshed, da værdierne ikke bliver ligeligt fordelt blandt befolkningen. Dermed er der mange, der står uden jobs og har derfor ingen mulighed, for at skaffe penge og mad nok til hele familien. Mange risikerer derfor livet på en skæbnesvanger tur til USA, og satser på et liv med bedre muligheder, nogle helt nye levevilkår og håbet om et arbejde. Alle disse faktorer betegnes som push-faktorer, som er hovedårsagerne til, at disse latinamerikanske immigranter går og drømmer om bedre levevilkår.

Flest latinamerikanere søger tilflugt fra Mexico, Cuba og Puerto Rico. Mange oplever alle disse ubeha-gelige faktorer i deres dagligdag, og går med et håb og en drøm om, at komme til “drømmelandet”, som de fleste kun har set billeder af, nemlig USA. Der er bedre muligheder for arbejde og lønnen er

omtrent 10 gange højere end i Mexico.^{8} USA er også fortaler for bedre levevilkår, der er ingen krig i

landet og fornemmelsen af frihed, er meget tiltalende for de latinamerikanske immigranter. Her er det pull-faktorerne der spiller en vigtig rolle. Især Mexico der grænser op til USA, påvirkes af de positive forventninger der er skabt om et liv, på den anden side af grænsen. De skaber en stor drivkraft for me-xicanerne, og de tager derfor den livstruende rejse igennem hede ørkener ved Californien eller over den kolde flod ved Texas. Det er medvirkende til, at størstedelen af immigranterne i USA kommer derfra.

Mexicanerne lever så tæt op af “the land of opportunities”, at håbet om at komme derover bliver en stor drøm. Mange af dem søger efter noget bedre, og er villige til at påtage sig risikoen ved at flygte og kæmpe den kamp det kræver, og dermed opnå “The American Dream”.

Analyse af det spanske digt “Aquí venimos a pasar hambre y amarguras”

Digtet “Aquí venimos a pasar hambre y amarguras” er skrevet af Barbara Brinson Curiel. Hun er af mexicansk afstamning, men født i San Fransico og er fra 1956. Hun skriver både på engelsk, spansk og spanglish. Hendes mest velkendte interesser omhandler amerikansk etnisk kultur, chicano- og kvinde-litteratur. Digtet er skrevet i 1989, som kan beskrives som et lyrisk digt, som skildrer følelser, oplevel-ser og stemningen omkring de mexicanske immigranter der kommer til USA. Det er ikke specifikt be-skrevet, at det er en mexicaner, men det formoder jeg, da forfatteren har mexicanske rødder. Digtet beskriver de omstændigheder, som de mexicanske immigranter lever under i USA. Det viser sig, at det slet ikke er den drøm, som de har gået og håbet på. Rejsen over grænsen er lang og hård, og USA har

8

artikel - http://www.information.dk/274091 - Papirløse latinoer: USA's nye underklasse

Side 7

7 gjort en forhøjet indsats for at stoppe tilstrømningerne af immigranter fra Mexico “a colgar nuestros

ojos y esperanzas de cercos de alabmre”.^{9_{_}}

Selv når de ankommer til USA, enten illegalt eller legalt, hænger deres liv i en meget tynd tråd, med dårlige levevilkår og sundhed der forringes med tiden “a tender nuestras vidas por un hilo que se estre-

cha cada día más”.^{10} Hver dag er en kamp for de mexicanske immigranter. Den hverdag og det liv de

møder i USA, er så langt fra det de drømte om, og er et symbol på de svære omstændigheder og dårlige levevilkår de lever under. Boligerne de bliver placeret i, er huse der er blevet brugt igennem flere gene-rationer, uden nogen form for rengøring af sved og snavs fra de tidligere boende “a acostarnos al lado

                                                                 11
de paredes agujeradas sobre linóleos que cargan generaciones de sudor y mugre”. Beskrivelsen af

husene, er en metafor for, hvordan der gennem årtier ikke er sket nogen forbedring i forhold til mexi-canske immigranters levevilkår. Det er en kamp der står mellem mexicanerne og hele det samfund, som USA’s befolkning lever under.

Arbejdspladserne der bliver nævnt, er ofte dem som de mexicanske immigranter får stillet til rådighed

                                                                              12
“Aquí venimos a lavar platos a liquidar nuestras almas en agua grasosa que escurre sobre el piso”.

Det er kvinderne der får arbejde som husmor, og som teksten beskriver det, er det ikke altid under ord-nede forhold. Mange af de mexicanske mænd og andre latinoer, kommer til at arbejde indenfor land-

bruget og udgør derfor 95% af landarbejderne^{13} i USA “a quedarnos boquiabiertos en filas de uva y

     14
fresa”. Det kan være landarbejde som er sæsonbetonet, som drue og jordbærplukkere. “A ser

                                                                  15
sombra con nuestras espaldas protegemos la tierra húmeda del calor del mediodía” viser endnu en

metafor, med en forståelse af deres status i det amerikanske samfund. Det er de mexicanske immigran-ter, der ved at tage de “lave” jobs, sørger for, at udfylde dette behov som amerikanerne ikke selv ønsker at udfylde. Det er dem som beskytter USA’s andre medborgere, ved at være skyggen for middagshe-den, som er en form for metafor over fattigdommen. Senere i digtet, beskrives det også, hvordan de

9 digtet “Aquí venimos a pasar hambre y amarguras” - vers 3-4

10 digtet “Aquí venimos a pasar hambre y amarguras” - vers 7-8

11 digtet “Aquí venimos a pasar hambre y amarguras” - vers 15-16

12 digtet “Aquí venimos a pasar hambre y amarguras” - vers 18-20

13

artikel -http://www.information.dk/274091 - Papirløse latinoer: USA's nye underklasse

14 digtet “Aquí venimos a pasar hambre y amarguras” - vers 27-28

15 digtet “Aquí venimos a pasar hambre y amarguras” - vers 29-32

Side 8

8 igennem flere generationer, ikke er blevet taget særlig godt imod “O Señor, soy sólo forastero en esta

vida como todos mis antepasados”.^{16} Digtet forholder sig til fortiden og nutiden. Hele dokumentationen

viser, hvordan det har været i de forrige generationer der kom til USA inden 1989, men også dem der levede dengang i 80’erne. Det fortæller om flere generationers opfattelse af, hvordan realiteten er i USA. Der bliver talt på alle de mexicanske immigranters vegne, om deres levevilkår og oplevelse i det såkaldte “the land of opportunities”. Det er et digt med et budskab om, hvordan had og kultursammen-stød kan opstå mod hinanden. Problemet når nogle med en anden kultur og baggrund kommer over og vil integreres i et nyt land, og enten påtage sig de nye normer og værdier eller bare ønske et mere frede-ligt sted at leve.

Analyse af det engelske digt “We Would Like You to Know”

Forfatteren Ana Castillo, der har skrevet digtet “We Would Like You to Know” er en romanforfatter, digter, redaktør og essayist. Hun er mexicansk-amerikansk Chicana og født i 1953. Hendes arbejde er meget fokuseret på spørgsmålet om identitet og racisme. Digtet er skrevet i 1988, et år før Curiel skrev”Aquí venimos a pasar hambre u amarguras”. Begge digte omhandler mexicanske immigranters rejser til USA, og hvordan deres levevilkår er derover. Castillo har skrevet et mere dramatisk digt, da der er mere historie og fakta i starten af digtet. Der indgår stadig en masse erindringer og følelser sene-re hen.

                                                      17
“We are not all docile nor revolutionaries but we are all survivors”.

Her fremstår de mexicanske im-migranter mere selvstændige og stærke end i det spanske digt. Fornemmelsen af vilje og mod er virkelig tydeligt, og de ser mere sig selv som kæmpere og ikke som ofre. Digtet forsøger at give udtryk for, at de mexicanske immigranter ikke kommer for at intimidere den amerikanske befolkning, men tværtimod for at yde en indsats og være med til at bidrage positivt til deres velfærdssystem. “We do not

                                 18
all carry zip guns, hot pistols, steal cars”.

De er på ingen måde ude på, at udføre kriminalitet i landet, da det formodentlig også er en af årsagerne til de er flygtet fra deres hjemland. Selvom de mexicanske immigranter ikke har en særlig god indtægt eller kommer fattige, frasiger de sig, at man ikke behøver være en utiltrækkende eller sjusket person “We do not all have… distasteful apparel, unpolished

16 digtet “Aquí venimos a pasar hambre y amarguras” - vers 39-40

17 digtet “We Would Like You to Know” - vers 2-5

18 digtet “We Would Like You to Know” - vers 6-8

Side 9

9

shoes”.^{19} De vil godt fortælle, at ikke alle migranter der kommer, behøver være illegale eller blive be-
handlet som en statsløs “We do not all sneak under barbed wire or wade the Rio Grande”^{20} og modsiger

det billede af generaliseringen, som mange amerikanere har dannet. De mexicanske immigranter, prø-ver at vise de er villige til at tage kampen op med den problemstilling der er. At selvom de ser anderle-des ud, kommer et andet sted fra eller har en anden afstamning, er det ikke ensbetydende med de ikke

bør blive behandlet som et værdigt menneske “We never claimed to be a homogeneous race”.^{21}

Der beskrives hen imod slutningen i digtet, hvordan de ikke skal tænkes på som ofre, men at det i ste-det er et ultimativt spørgsmål om, at USA skal ændre deres tanker og forestillinger med alle deres for-

domme “it is a psychological dilemma no one has resolved”.^{22} Følelserne vedrørende ankomsten til

USA, og det førstehåndsindtryk der bliver skabt for de mexicanske immigranter, bliver forklaret med et flashback fra en episode ved grænsen mellem Mexico og USA “how we were all caught with our pants

down”.^{23} Ydmygelsen som de mexicanske immigranter oplever og fornemmelsen af, at være netop helt

nøgen og sårbare. De kender intet om det nye liv der venter, og har kun en fantasi og drøm om livet der er forude. De stod på randen og har opgivet alt, og så bliver de med det første øjekast set ned på. “We

                           24
are left with one final resolution”

siger noget om alle de store forventninger og håb de allerede på forhånd har skabt. Selvom de kun har set billeder af USA, er “The American Dream” det eneste de vil opnå. Alt andet er opgivet, og der er kun en vej frem og det er over grænsen.

Igen fremstår dette svære kultursammenstød mellem to forskellige nationaliteter, med hver deres nor-mer og værdier. Digtet fortæller lidt om, alle de barrikader mange mennesker opstiller uden nogen form for understøttelse. Mange af de forsvarsmekanismer der dannes, skabes ofte på et rigtig tyndt grundlag.

Fordomme, had, racisme og religions undertrykkelse bliver skabt, også ifølge digtet, ved en kollektiv frygt overfor nye forandringer i form af nye kulturer og etniciteter.

19 digtet “We Would Like You to Know” - vers 11, 13-14

20 digtet “We Would Like You to Know” - vers 23-25

21 digtet “We Would Like You to Know” - vers 34-35

22 digtet “We Would Like You to Know” - vers 39-40

23 digtet “We Would Like You to Know” - vers 47-48

24 digtet “We Would Like You to Know” - vers 60-61

Side 10

10

Diskussion af fremtrædende holdninger blandt den amerikanske befolkning til de latinamerikan-ske indvandrere

Mexico og USA står over for noget specielt, nemlig at have en landegrænse der deler et højtudviklet industriland og et tredjeverdensland. Det gør, at mange mexicanere hvert år, søger lykken over i USA og krydser den farlige grænse der er i mellem de to lande. Det er ofte på grund af de svære levevilkår i Mexico, der fører dem ud på den farlige rejse. Igennem årtierne, er der sket mange ændringer i USA, som følge af invasionen af de latinamerikanske immigranter. Antallet af latinamerikanere er steget me-get hen over årene og det er ikke alle amerikanere der er lige glade for det. Allerede tilbage i 1980-

1990 var antallet af latinamerikanere steget med 53% i USA.^{25} Således forsatte invasionen med at stige,
og tallet steg igen gevaldigt i årene med 57%.^{26} Det mange amerikanere frygter er, at med

denne kraftige stigning vil der indenfor en relativ kort periode være en befolkning, hvoraf hver femte

                              27
amerikaner vil være fra latinamerika.

Med denne enorme vækst og udvikling, vil der komme nogle forandringer og konsekvenser i det amerikanske samfund, som flertallet af amerikanerne er utrygge ved. Der vil komme ændringer vedrørende skoler, byer, nabolag og endda stater kan gå hen og forandre sig. I 2006 udgjorde latinamerikanerne allerede flertallet i to af de største byer i USA, nemlig i Los

                    28                             29
Angeles og San Antonio. I Texas mener 79% af indbyggerne, at deres regering ikke handler nok i

sagen om, at stoppe den ulovlige indvandring.

Efterhånden som der er kommet flere immigranter til USA, har immigranter fået dannet sig deres egen stat i staten langs landgrænsen. Dermed har de og kulturen bredt sig til de større slagteribyer på præri-en, Sydstaterne og til østkyst-byer, hvor der er et enormt brug for hjælpende hænder. Nogle eksperter

taler om, at der er ved at ske en regulær “brun-farvning” af USA.^{30} Amerikanerne er meget nervøse for,

at de latinamerikanske immigranter vil overtage deres job og dermed bringe amerikanerne ud i arbejds-løshed. Dog er det meget få, der har lyst til at arbejde under de forhold, som latinamerikanerne arbejder under. Arbejdet som mexicanerne påtager sig, er ofte inden for landbruget, slagterier, hotel- og restau-ranter, byggesektoren og andre traditionelle lavtlønsområder, hvor kvinder for det meste arbejder som

25

artikel - http://www.b.dk/verden/invasion-af-latinamerikanske-immigranter-aendrer-usa

26

artikel - http://www.b.dk/verden/invasion-af-latinamerikanske-immigranter-aendrer-usa

27

artikel - http://www.b.dk/verden/invasion-af-latinamerikanske-immigranter-aendrer-usa

28

artikel - http://www.b.dk/verden/invasion-af-latinamerikanske-immigranter-aendrer-usa

29

artikel - http://www.b.dk/verden/invasion-af-latinamerikanske-immigranter-aendrer-usa

30

artikel - http://www.b.dk/verden/invasion-af-latinamerikanske-immigranter-aendrer-usa

Side 11

11 husmor hos en overklasses amerikansk familie. Amerikanerne bryder sig ikke særlig meget om immi-granterne, men kan alligevel godt bruge dem som arbejdskraft i de lavtlønnede stillinger. Selvom der er en skeptisk tilgang til immigranternes ophold i USA, vil amerikanerne ikke kunne undvære dem, da der så vil ske et ultimativt dyk i USA’s finanser. De bidrager med ca. 40 milliarder kr til præmier til social

                                      31
sikring og betaler omtrent 500 milliarder i skat.

De er også gennem deres arbejdskraft, med til at ska-be en stor indtjening til agroindustrien og store koncerner. Selvom nogle af immigranterne kommer illegale, bidrager de alligevel til statens indtægter, blandt andet i form af skat. De har dog ingen mulig-heder for at have gavn af det offentlige sygesystem, som de alligevel betaler til.

Tilbage i 2006, gik mange latinamerikanere på gaden - både illegale og legale - og viste deres utilfred shed med et nyt lovforslag, der gik ud på at fratage nogle rettigheder fra de illegale immigranter. Antal let af deltagende nåede op omkring 2 millioner og medførte, at landbruget gik i stå, og flere restau-

                                                32
ranter og hoteller måtte lukke eller indskrænke betjeningen.

Ud over ændringer i loven, er der med tiden opstået en masse hadekampagner mod latinamerikanerne. Det har skabt en stor modreaktion, hvor

                                                 33
selv de velintegrerede og legale latinamerikanere sagde stop.

Et stort antal af vælgerne i USA, omtrent fire ud af fem, opfatter problemet med de illegale immigranter på samme niveau som Irak-

                                                                 34
krigen. De mener vejen til amerikansk statsborgerskab er for nem for de illegale. USA’s regering har i

mange år ville gøre noget ved den massive immigration. Repræsentanternes Hus ville bygge en 1.100 km lange mur i december 2006, fordi de ville slå ned på firmaers brug af illegale immigranter, men det

                     35
var Senatet ikke villige til.

I samme år fremlagde proimmigrations-fløjen nogle statistikker, der viste den store gavn USA’s økonomi havde af indvandrene. De påtager sig de jobs, som amerikanerne ikke selv vil udføre. Modstanderne er tværtimod meget urolige omkring, hvordan nationen skal kunne blive

                                                                            36
ved med at tage imod flere nytilkommere, når gælden allerede er oppe på de 3 billioner dollars. Der

har i de seneste år, været en tendens til drop-off i strømmen af mexicanske indvandrere. Derfor for-

31

artikel - http://www.information.dk/274091 - Papirløse latinoer: USA's nye underklasse

32

artikel - http://www.information.dk/274091 - Papirløse latinoer: USA's nye underklasse

33

artikel - http://www.information.dk/274091 - Papirløse latinoer: USA's nye underklasse

34

artikel - http://www.b.dk/verden/illegale-immigranter-presser-usa - Illegale immigranter presser US

35

artikel - http://www.b.dk/verden/illegale-immigranter-presser-usa - Illegale immigranter presser US

36

artiekl - http://www.information.dk/122466 - Indvandring deler USA

Side 12

12

ventes Mexico’s økonomi en forbedring på 61% i løbet af et års tid.^{37} Nye målinger i 2014 har vist, at

                                                                         38
invasionen af immigranter i USA rundede det højeste i 2010 og har derefter været faldende.

Konklusion

Invasionen af immigranter til USA, er bestemt ikke noget de amerikanske statsborgere er særlig trykke ved. De mexicanske immigranter oplever meget modstand fra det amerikanske samfund, og har svært ved at blive ordentlig integreret. De får ofte stillet de lavtlønnede jobs til rådighed, og lever derfor ikke under de bedste vilkår. Selvom de er med til at skabe en stor del, af den økonomiske indtægt, og sørger for at opretholde den gode position USA står i økonomisk, er der ikke stor tillid til den latinamerikan-ske befolkning. Mange af de immigranter der kommer til, flygter på grund af de virkelige dårlige om-stændigheder der er i deres hjemland. Der er tale om push-pull faktorer, der er med til at påvirke dem, og valget om at prøve chancen i “the land of opportunities”. Som der skildres i det spanske digt, forla-der de alt det velkendte og går mod det ukendte for lykkens skyld. Håbet om at mærke frihed, rigdom og lykke på samme tid. Hen ad vejen indser de, at det desværre ikke er en realitet. Levevilkår-ene bliver beskrevet meget dårlige. Det samme bliver der givet udtryk for i det engelske digt, hvor drømmen ikke er som den ser ud. Her udtrykkes fornemmelsen af nøgenhed, det ikke at have nogen form for viden om de amerikanske værdier og normer. De kommer helt uden noget, og står som ofre for de amerikanske borgere. De mexicanske immigranter fremstår alligevel med mod, og vil godt fortælle at de ikke kommer for at skade samfundet. De vil tværtimod samarbejde, men bliver mødt med racisme og fordomme om deres nation. USA har gjort mange tanker om, hvordan de kan forhindre denne enorme tilstrømning. Politikere har diskuteret forskellige løsninger på invasionen af immigran-ter. Det har ikke resulteret i et endeligt resultat, da de ikke kan blive enige om hvilke ressourcer de skal gøre brug af. De er kommet frem med nogle foreslag, men ingen af dem er rigtig blevet vedtaget. Inte-gration er en to-vejs proces, som kræver en indsat fra både de mexicanske immigranter og amerikaner-ne. Hvis der yderligere ikke opstår et samarbejde mellem de to nationer, vil der fremmad stadig være en stor problematik, omkring en løsning til denne voldsomme immigration.

37

artikel - http://www.pewglobal.org/2009/09/23/most-mexicans-see-better-life-in-us-one-in-three-
would-migrate/ - Most Mexicans See Better Life in U.S - One-in-Three Would Migrate

38

artikel - http://www.migrationpolicy.org/article/mexican-immigrants-united-states - Mexican Immi-

grants in the USA

Side 13

13

Litteraturliste

Primære kilder

Digtet “Aquí venimos a pasar hambre y aamarguras” - fra bogen “Somos los latinos in the US” Digtet “We Would Like You to Know” - fra bogen “Somos los latinos in the US”

Sekundære kilder

Artikler

http://www.information.dk/274091
http://www.b.dk/verden/illegale-immigranter-presser-usa
http://www.b.dk/verden/invasion-af-latinamerikanske-immigranter-aendrer-usa
http://www.u-landsnyt.dk/node/132545
http://www.information.dk/243590
http://www.information.dk/122466
http://www.migrationpolicy.org/article/mexican-immigrants-united-states
http://www.pewglobal.org/2009/09/23/most-mexicans-see-better-life-in-us-one-in-three-would-

migrate/

Yderligere information:

http://www.faktalink.dk/titelliste/menn/mennille#section-2
http://da.wikipedia.org/wiki/Den_amerikanske_drøm

Bilag

Side 14

14

Spansk digt

Aquí venimos a pasar hambre y amarguras a colgar nuestros ojos y esperanzas de cercos de alabmre (el cariño se queda atrás)

Aquí venimos a colgar nuestras caras por las ventanas rotas de barrio a tender nuestras vidas por un hilo que se estrecha cada día más

Aquí venimos a pararnos a media calle y de repente llorar a gritos

Aquí venimos a pasar hambre y amarguras a acostarnos al lado de paredes agujeradas sobre linóleos que cargan generaciones de su-dor y mugre

Aquí venimos a lavar platos a liquidar nuestras almas en agua grasosa que escurre sobre el piso un matrimonio de jabón y hambre

Aquí venimos a escuchar sirenas su largo canto, un cuchillazo que se retira lentamente al momento de dormir

Aquí venimos a pasar hambre y amarguras a quedarnos boquiabiertos en filas de uva y fresa

A ser sombra con nuestras espaldas protegemos la tierra húmeda del calor del mediodía

Aquí venimos a ser cómplices del viento, del frío asistentes a muertes tempranas testigos de vasos quebrados

Side 15

15 aquí venimos a pasar hambre y amarguras

O Señor, soy sólo forastero en esta vida como todos mis antepasados

Engelsk digt We would like yo to know we are not all

Side 16

16 decile We would like you to know nor revolutionaries we are not all brown.

but we are all survivors. Genetic history has made

We do not all carry

zip guns, hot pistols, | German immigrant

steal cars. and as black as a descendant

We do know how | of an African slave.

to defend ourselves. We never claimed to be

We do not all have

slicked-back hair, | We are not victims,

distasteful apparel, all loyal to one cause, unpolished shoes, all perfect; it is a

although the economy | psychological dilemma
doesn’t allow everyone | no one has resolved.

a Macy’s charge card.

We do not all pick a thousand excuses lettuce, run as to why we all find

assembly lines, clean | ourselves in a predicament
restaurants tables, even | residents of a controversial

if someone has to do it. power

We do not all sneak with our pants down under barbed wire or and how petroleum was going wade the Rio Grande to change all that but

These are the facts. | left us babbling amongst

some of us blue eyed as any a homogeneous race.

We would like to give how we were all caught you’ve heard it all before and with a wink and a snicker ourselves

Side 17

17

We would like you to know guilt or apologetic gestures won’t revive the dead redistribute the land or natural resources.

We are left with one final resolution in our own predestined way, we are going forward.

There is no going back.