SRO om Indvandring og Integration i Samfundsfag A og Matematik B

Side 1

Mathias Søndergaard Jørgensen | Samfundsfag A, Matematik B | 6. januar 2017

Studieretningsopgave (SRO)

INDVANDRING OG INTEGRATION I DANMARK

Side 2

SIDE 1

Problemformuleringer

Redegør for begrebet regressionsanalyse. Opstil herefter en model på baggrund tabel 3.1 i Samfundsstatistik 2016 (s. 11) – du skal opstille både en eksponentiel-, en logistisk og lineær model. På baggrund af modellerne skal du bestemme antallet af indvandrere og efterkommere i 2050. Besvarelsen skal indeholde grafer.

Undersøg herefter på baggrund af DR’s tema: ”Vi deler Danmark”

(http://www.dr.dk/nyheder/tema/vi-deler-danmark) hvilke udfordringer, der

knytter sig til integrationen af etniske minoriteter i det danske samfund.

Diskuter i forlængelse heraf forskellige holdninger til indvandring og hvordan en vellykket integration kan finde sted. I diskussionen skal der inddrages relevant sociologisk teori samt brugen af modeller til fremskrivning af antallet af indvandrere i Danmark.

Side 3

SIDE 2

Indholdsfortegnelse

Problemformuleringer .................................................................................................................................... 1 Indholdsfortegnelse ........................................................................................................................................ 2 Indledning ........................................................................................................................................................ 3 Redegørelsesafsnit .......................................................................................................................................... 4 Regressionsanalyse som matematisk begreb ................................................................................................... 4 Bestemmelse af indvandrere og efterkommere i 2050 ...................................................................................... 7 Analyseafsnit ................................................................................................................................................... 9 Identitetsdannelsen hos etniske minoriteter .................................................................................................... 9 Anerkendelsen for integrationen ................................................................................................................... 10 Økonomisk integrering af indvandrere og efterkommere .............................................................................. 12 Etnicitet som identitet .................................................................................................................................. 14 Vurdering ....................................................................................................................................................... 15 Konklusion ..................................................................................................................................................... 17

Abstract/resume ............................................................................................................................................ 18

Citerede værker ............................................................................................................................................. 18 Web ................................................................................................................................................................ 20 Eventuelle bilag ............................................................................................................................................ 20

Side 4

SIDE 3

Indledning

Det politiske Danmark synes splittet i det nutidige samfund, holdningerne flokkes i hver sin side af debatten, omdrejningspunkterne er værdi- og fordelingspolitiske og bærer etiketterne indvandring og integration. I et individualiseret senmoderne samfund spiller individet og samfundet eksplicit en helt central rolle i indvandring, integration og identitetsdannelsen af det enkelte menneske. På baggrund af kvali- og kvantitativt materiale i DR’ temaet ”Vi deler Danmark”, undersøges hvilke udfordringer, der knytter sig til integrationen af etniske minoriteter i det danske samfund, samt hvilke sociologiske træk og selvidentitets dannende tanker som individerne kan være præget af. Ydermere redegøres der for det matematiske begreb, regressionsanalyse, og der udledes relevante modeller af kvantitative data fra Danmarks Statistik. I forlængelse heraf diskuteres der med udgangspunkt i og anvendelsen af central sociologisk teori og appliceringen af relevante kvantitative data som en befolkningsfremskrivning, forskellige holdninger til indvandring og hvordan en vellykket integration kan finde sted.

Side 5

SIDE 4

Redegørelsesafsnit

REGRESSIONSANALYSE SOM MATEMATISK BEGREB

En regressionsanalyse udføres når man søger at bestemme en sammenhæng mellem en responsvariabel (afhængige variabel), som i temaet ”indvandring” kunne være n antal indvandrere, og en forklarende variabel (uafhængig variabel), som i samme tema kunne være x antal år, dvs.

𝑥_{1,} 𝑥_{2}, … , 𝑥_{𝑛} → 0, 1, 2, … , å𝑟_{𝑛}

En regressionsanalyse har altså dels til formål at 1) undersøge sammenhængen af variablerne x og y (ex. for at undersøge hvilken model; eksponentiel, lineær …, der er tilstede) samt 2) at anvende den uafhængige variable til at forudsige den afhængige variabel 🡪 forudsige udviklingen – der kan på dog på baggrund af regressionsanalysen ikke udelukkes

sammenhæng, da der blot, ligesom i 𝑥^{2} − 𝑡𝑒𝑠𝑡 testes for sandsynligheden for sammenhæng,
heraf 𝑅^{2}, som beskriver forklaringsgraden.

Indenfor regressionsanalyse er de tre primære regressioner

VÆKSTTYPE DET GÆLDER AT

LINEÆR REGRESSION y vokser med en bestemt værdi, når x vokser med en bestemt værdi.

EKSPONENTIEL REGRESSION y vokser med en fast procent når x vokser med en bestemt værdi.

POTENS REGRESSION y vokser med en fast procent, når x vokser med en bestemt procent.

Side 6

SIDE 5

Sammenhængen mellem den afhængige- og uafhængige variabel, beskrives primært ved

                                  2
determinationskoefficienten, også kaldet 𝑅 . Regressionen foregår primært sådan at man

indtegner en givne mængde data (punkter) i et koordinatsystem i et CAS-program for

efterfølgende ud fra disse punkter, at beregne den rette linje/den bedste rette linje.

For tendenslinjen gælder det at

𝑦 = 𝑎 ∗ 𝑥 + 𝑏

Da det for det oprindelige datasæt gjaldt at den bedste rette linje var givet ved

𝑦 = 𝑎 ∗ 𝑥 + (𝑏 − 𝑎 ∗ 𝑥_{𝑚𝑖𝑑𝑑𝑒𝑙}

Hvori 𝑥_{𝑚𝑖𝑑𝑑𝑒𝑙} erstattes af at medianværdien af x trækkes fra i tabellen.

For den bedste rette linje gælder det at forskellen mellem punkterne i koordinatsystemet, og den givne udvikling der vælges (lineær, eksponentiel eller logistisk) skal være så minimal som

lille, altså så lidt fejl mulig = jo bedre er (bliver) den rette linje.

0

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

700.000

800.000

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE

Side 7

SIDE 6

Tendenslinjen viser ydermere sammenhængen mellem de to variable

samhørig med 𝑅^{2}

Ingen (minimal) sammenhæng 🡪

God sammenhæng 🡪

Næsten perfekt sammenhæng 🡪

Den perfekte sammenhæng mellem den

                                    2
afhængige og uafhængige variable, findes når 𝑅 = 1 ≈ 100%

Figur 1. Forklaringsgraden er 0.00002

Figur 2. Forklaringsgraden er 0,5139

Figur 3. Forklaringsgraden er 0,9463

Side 8

SIDE 7

BESTEMMELSE AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I 2050

På baggrund af data fra (COLUMBUS, 2016) udledes modellerne for udviklingen i indvandrere og efterkommere i Danmark, for hhv. lineær-, eksponentiel- og logistisk regression.

Af den lineære regression, udført på baggrund af tabel 3.1, s. 11, udledes det at modellen for udviklingen for indvandrere og efterkommere i

Danmark beskrives ved

𝑦 = 15.543𝑥 + 94.868, med en forklarings grad

på 97% 🡪 dvs. at for hver gang der sker en ændring i den afhængige variabel, kan 97% forklares ved en ændring i den uafhængige variable.

Af den eksponentielle regression, udført på samme materiale, udledes det at modellen for udviklingen for indvandrere og efterkommere i Danmark

beskrives ved 𝑦 = 144.14 ∗ 1.0449^{𝑥}, hvortil det
ligeledes at 𝑅^{2} = 0.99 … ≈ 99%, dvs. at 99% af

variationen i den afhængige variable, kan forklares ved en ændring i den uafhængige variable.

Side 9

SIDE 8

Af den logistiske regression, udført på samme materiale, udledes det ligeledes at modellen for samme er givet ved

𝑦 =

2035.1

1. +13.628𝑒^{−0.053692𝑥}
med en forklaringsgrad på 𝑅^{2} = 0.996 ≈ 99.6%,

dvs. at 99.6% af variationen i y-aksen kan forklares ved en ændring i x-aksen. Dette gør altså den logistiske regression mest sammenhængende med datapunkterne.

For at udlede bruttosummen af indvandrere og

efterkommere i 2050, anvendes de tre ovenstående modeller, hvori konstanten 𝑥 = 70, som

værende 70 år fra 1980 (år 0)

Det udledes at

𝑦 = 15.543𝑥 + 94.868 → 15.543 ∗ 70 + 94.868 = 1.182.878, dvs. at der ifølge modellen

for lineære regression er ca. 1.8 mio. indvandrere og efterkommere i 2050, svarende til en vækst på 773% fra 1980.

𝑦 = 144.14 ∗ 1.0449^{𝑥} → 144.14 ∗ 1.0449^{70} = 3.119.001, dvs. at der i 2050, jf. modellen

for eksponentiel vækst vil være ca. 3.1 mio. indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til en vækst på 20.391% fra 1980.

𝑦 =               →                  = 1.544.309, dvs. at der ifølge modellen for
           −0.053692𝑥       −0.053692∗70
    1.+13.628𝑒       1.+13.628𝑒

2035.1 2035.1 logistisk regression er ca. 1.5 mio. indvandrere og efterkommere i 2050, dertil anses denne

prognose for at være den mest sandsynlige af de tre, da forklaringsgraden 𝑅^{2} = 0.996 er
tættest på perfekt sammenhæng, 𝑅^{2} = 1, af de tre modeller.

Side 10

SIDE 9

Analyseafsnit

IDENTITETSDANNELSEN HOS ETNISKE MINORITETER

Identitet som fagbegreb havde sit udspring i dannelsen af det moderne samfund, [1] og har sidenhen bredt sig fra de sociologiske teoretikere i det moderne samfund frem til offentligheden i det senmoderne samfund, og er de seneste tolv måneder nævnt 25.308 gange

i danske medier.^{2}

De nytilkomne ikke-vestlige indvandrere har på forhånd ringe forudsætninger for at blive integreret, størstedelen af dem kommer fra hhv. Tyrkiet, Syrien og Irak. [3] De kommer, formentligt, med en baggrund i et samfund, hvor det i højere grad var traditioner og ikke individet der prægede dannelsen af ens identitet. I 2016, udgør indvandrere i aldersgruppen

20-39 år, 46% af de samlede 540.503 indvandrere i Danmark, og placerer sig hermed i det sjette stadie i Erik H. Eriksons model over stadier som individerne gennemgår i deres

           4
dannelsesrejse.

Eriksons teori om identitet som personlig udvikling, og dets gennemgang af de 8 stadier, er relevant ift. at 46% af de samlede indvandrere i 2016 jf. Eriksons model placerer sig i det

                                            5
sjette stadie, som betegnes som den tidlige voksenalder.

Det er ifølge modellen i dette stadie at individet skal søge nære venskaber, eller lide under at føle sig isoleret. Giddens mener ikke at Eriksons identitetsteorier er dækkende for vores tid, da den udelukkende ”beskriver en identitetsdannelse, der er stabil, regelbundet, kontinuerlig og identificerbar”. [6] Giddens sammenkobler identitet og selvet, til selvidentitet, og beskriver dertil at en essentiel del i selvidentitet er refleksivitet, det at individet ikke er kontinuerlig men i konstant revidering af dets muligheder og handlinger på baggrund af viden, informationer og valgmuligheder som det senmoderne samfund overdynger individet med. [7] Giddens udtrykker dette ved at… ”En persons identitet skal hverken findes i adfærd eller i andres reaktioner – uanset hvor vigtig disse er – men i evnen til at holde en

1

Charlotte Bloch: individualisering i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. februar 2017 fra

http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97352
2

https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/identitet

3

(Danmarks Statistik, 2016) s.14, tabel 1.2.

4

(Danmarks Statistik, 2016) s.14, tabel 1.2, (Antoft, Gregersen, & mfl., 2015) s.60

5

Ibid.

6

(Antoft, Gregersen, & mfl., 2015) s. 64

7

(Antoft, Gregersen, & mfl., 2015) s.64

Side 11

SIDE 10 særlig fortælling i gang. Individets biografi kan ikke være fuldstændig fiktiv, hvis hun skal kunne opretholde en regelmæssig interaktion med andre i den daglige ydre verden. Den må kontinuerligt integrere begivenheder,

                                                              8
som finder sted i den ydre verden, og selektivt anbringe dem i den fortsatte ’historie’ om selvet”

Udarbejdelsen af selvidentiteten sker altså i relation til den sociale og materielle virkelighed som individet befinder sig i, og det er hertil, at det, at 64% af indvandrere fra ikke-vestlige lande bor i etagebyggeri modsat, noget der ligner polarisering, hos etniske danskere hvor kun

30% bor i etagebyggeri og de resterende 69% bor i hus, kan findes udfordrende [ostentativ] for integrationen. [9] Indvandrere af ikke-vestlig oprindelse, segregerer sig med de etniske minoriteter i etagebyggerierne fra de etniske majoriteter på villavejene ude i samfundet.

Indvandrerne, og specielt efterkommerne, er altså på en dannelsesrejse, hvori de skal forholde sig til deres basiskultur i den primære socialisering i hjemmet og hos den nærmeste familie, og deres tilegnede kultur i Danmark. Hvortil deres basiskultur i højere grad er forudbestemt af traditioner og normer, er deres tilegnede kultur selvdannet, og der kan opstå komplikationer imellem den primære socialisering i hjemmet, og den sekundære socialisering udenfor hjemmet. De unge indvandrere står altså og skal udforme en dobbeltidentitet mellem majoritetskulturen i det nutidige danske samfund, og minoritetskulturen i den private sfære samt hvordan de skal dobbeltsocialisere sig med det primære og sekundære habitat.

ANERKENDELSEN FOR INTEGRATIONEN

                                                    10
I programserien ’Ali og hans brøde’, møder vi Ali Azzit som skriver

”Vores fremtid er i Danmark. Næste generation vil også blive født her, så derfor har vi behovet for at føle os danske”.

Ali udtrykker altså vigtigheden i at etniske minoriteter føler sig danske, og at der er en anerkendelse i den solidariske sfære til stede i samfundet overfor indvandrere og

8

(Giddens, 1991), s.70.

9

(Danmarks Statistik, 2015) Tabel 2.7, tabellen indgår også i temaet ”Vi deler Danmark” under

grafikken; http://www.dr.dk/nyheder/indland/integration-saa-ens-og-forskellige-er-etniske-

grupper-i-danmark
10

http://www.dr.dk/nyheder/indland/22-aarige-ali-izzat-jeg-droemmer-om-en-fremtid-i-det-

danske-samfund,

Side 12

SIDE 11 efterkommere. Alis forudsætning for en bedre fremtidig integration, komplimenteres af en nylig ph.d. afhandling, af Kristina Simonsen (red. Aarhus Universitet), som viser at [11] ”Danmark er blandt de vesteuropæiske lande, hvor indvandrere og efterkommere har sværest ved at føle sig som en del af befolkningen”.

Netop denne mangel på personligt og nationalt ansvar og anerkendelse overfor hinanden, kan være med til at skade integrationen. Den franske sociolog, Bourdieu, betegner mennesket som i konstant udvikling, ligesom Giddens. Bourdieus teorier hæfter sig på at mennesket bliver til i dets konstante habitus, [12] og at de påvirkninger og tilegnelsesprocesser som individet oplever i samfundet, bevidst eller ubevist, er med til at danne selvet og at disse erfaringer fra den primære og sekundære socialisering lagres i selvet, til anvendelse i mødet med verdenen. [13] Ydermere anskuer Bourdieu beskrivelsen af individets habitus gennem dets muligheder for udvikle kapital, herunder social-, økonomisk- og kulturelkapital. [14] Hertil ligger der en symbolsk vigtighed i at have socialkapital, dvs. at have stabile relationer til andre individer eller ekspertsystemer i samfundet. Denne tilføjelse af social kapital, har man fra politisk side, i den tidligere regering, valgt at tilføre ved hvad en liberalist vil kalde incitament. Incitament skal findes på en kunststofbane i Gellerupparken (red. Aarhus), hvor man vha. en milliard investering i parkens faciliteter har rykket de etniske majoriteter sammen med de etniske minoriteter på kunststofbanen. Den lokale fodboldklubs formand, Afif Abdallah, beskriver parken som værende mere åben, og at de (red. Gellerupparken) i højere grad føler sig assimileret med Aarhus. I tidsskriften fremgår det at, det der siden indvielsen har været

                                         15
”… fodboldglade drenge og piger fra store dele af Aarhus…”

                                                                     16
Og det tilføjes at denne dag ”… [var] U-13 drengene fra bydelen Aabyhøj, der [var] på besøg…”

Citatet og videoindslaget i tidsskriftet, indikerer [understreger] at det primært er individer som i Eriksons teori om stadier, placer sig i fjerde og femte stadie. Erikson kendetegner de to

11

(Nielsen & mfl., 2016)

12

Ordforklaring

13

(Jerlang, 2009) s. 114-121

14

(Jerlang, 2009) s. 120-121

15

(Møller & Friche, 2017)

16

Ibid.

Side 13

SIDE 12 stadier, ved at individet skal opnå en fornemmelse for dets identitet, hvortil samme gør sig gældende for de unge indvandrere der bor i Gellerupparken. I samme videoindslaget bliver en ung dreng, som formodes at være etnisk dansk, af en DR’ reporter spurgt om ”tror du i vil få nogle nye venner, af at i mødes lidt mere?”, hvortil han kækt svarer ”… ja, det jo næsten sikkert”.

På baggrund af incitamentet i Gellerup parken kan der dannes grundlæg, for en tese der hedder sig, at de yngre segmenter af grupperne; etniske danskere, indvandrere og efterkommere, generelt er bedre til at interagere sig med hinanden, da de i de yngre årrækker, stadig er ved at danne deres identitet, og måske lever mere konstant i deres habitat, end de af ældre alder i samfundet, som allerede har været i gennem dette identitets stadie, og altså har dannet deres samfundsskemaer på baggrund af påvirkninger og tilegnelsesprocesser som de har haft.

ØKONOMISK INTEGRERING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE

Et økonomisk perspektiv på integration er som sådan ikke mere innovativt end det at kigge på identitetsdannelse, og perspektiveringen anvendes globalt, men specielt for et land med en så stor offentlig sektor som Danmark, spiller økonomien en eksplicit rolle når der snakkes indvandring og integration.

Mange økonomer mener at velfærdsstaten i de kommende år, vil blive svær at opretholde med det nuværende forbrug. [17] Dertil kan en markant stigning i indvandrere og efterkommere, være med til at presse den velfærdsstat som vi kender den i dag. Dertil ses det at kvindelige ikke-vestlige efterkommere er bedre repræsenteret fordelt på procenter i alderen 22-årige under uddannelse, for uddannelsesniveauerne kort-, mellem- og langvideregående uddannelse, hvilket fra et økonomisk standpunkt, kan betragtes som en investering og fremtidig fordel for

                   18
den danske velfærdsstat.

Ydermere er dette ikke tilfældet for de mandlige efterkommere, af ikke-vestlig oprindelse, hvori 20-29-årige under uddannelse ligger på 39% tilsvarende for mænd af dansk oprindelse

17

(Kureer, 2016) s. 202

18

(COLUMBUS, 2016) s.12

Side 14

SIDE 13 som ligeledes også ligger på 39%. [19]

Kvinderne af både vestlig- og ikke-vestlig oprindelse er altså generelt set bedre repræsenteret på uddannelserne ift. mænd af samme oprindelse, hvortil det tilføjes at samme gør sig gældende for mænd og kvinder af dansk oprindelse. [20] Hertil ses beskæftigelses frekvensen, som værende en vigtigt indikator for arbejde, hvoraf der er stor forskel i beskæftigelsesfrekvensen [21] mellem kvinder af dansk oprindelse og kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Dette kommer til udtryk ved at beskæftigelsesfrekvensen, i

2014, for kvinder af dansk oprindelse i 32-års alderen var ca. 80%, hvor den tilsvarende for kvindelige indvandrere af vestlig- og ikke-vestlig oprindelse var hhv. 65% og 48%, som svarerede til en difference på 15 procentpoint for de kvindelige indvandrere af vestlig oprindelse, og 32 procentpoint for kvindelige indvandrere af ikke-vestlig oprindelse. [22] Der er dog, på trods af denne forskel imellem kvinderne af forskellige oprindelse, sket en stigning i ikke-vestlige indvandres beskæftigelse, i perioden 1993 til 2007. I perioden 1993 til

2007 steg beskæftigelsesfrekvensen for kvinderne af ikke-vestlig oprindelse i den erhvervsaktive [23] alder fra 27 pct. i 1993 til 49 pct. i 2007, svarende til en fordobling, hvorefter der så er sket en lille tilbagegang, som skal ses i lyset af en finanskrise i 2011. [24] Endvidere, kan økonomisk integration også anskues fra en indkomstorienteret tilgang, hvortil det ses at procentdelen af personer med dansk oprindelse i den erhvervsaktive alder 16-64 år, udgør 29,5 pct. af de fuldtidsmodtagere [25] som i 2015 modtog offentlig forsørgelse, hvortil indvandrere af ikke-vestlig oprindelse udgør 44,3 pct. af de 16 til 64-årige, det vil sige en difference på 14,8 pct. point. [26]

Hvorimod indvandrere af vestlig-oprindelse udgør en mindre

                                                        27
andel end personer af dansk oprindelse, med en procentsats på 18,6 pct.

19

(Danmarks Statistik, 2016) tabel 3.5

20

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/Graphics/MakeGraph.asp?menu=y&maintable=UDDA

KT12&pxfile=509406UDDAKT12.px&gr_type=0&PLanguage=0 ses i bilag 1.
21

Beskæftigelsesfrekvensen er et udtryk for andel af en afgrænset gruppe (erhvervsaktive alder), der

er i beskæftigelse.
22

(Danmarks Statistik, 2016) s.34, figur 2.2.

23

Defineres: 16-64 årige.

24

(Danmarks Statistik, 2016) s. 34, figur 2.4

25

DEFINER FULDTIDSMOD…

26

(Danmarks Statistik, 2016) s.69, tabel 4.4

27

Ibid.

Side 15

SIDE 14

ETNICITET SOM IDENTITET

I DR’ dokumentaren ”Ali og hans brødre” møder vi Ali, som fortæller om opvæksten og tilværelsen i ghettomiljøet i Tåstrupgaard. Ali fortæller at deres far, når han var hjemme, var

                                  28
voldelig og at ”[han] virkelig torturerede [dem]”.

Alis far indvandrere til Danmark fra Irak, og har måske medtaget sin etnicitet som identitet, hvori han i Irak havde en strukturalistisk identitet, som rummer en forståelse af hvordan sociale magtforhold er, og hvilke mulige identiteter har kunne vælge blandt. En australsk kønsforsker, Raewyn Connel, var som en af de første til at arbejde videre med ”tanken om at

                      29
der fandtes flere maskuliniteter”. Det er en sådan hegemonisk maskulinitet, som betyder at

bestemte grupperinger i samfundet kan have magt over andre, i dette tilfælde Ali og hans brøde, både med udøvelsen af vold, med også uden, da man som isoleret efterkommer i en ghetto måske ikke kender magtforholdene i den almene danske husholdning, og at der fra moderens side heller ikke gives udtryk for andet, da magtforholdene har været sådan i det

givne hjemland.^{30}

Ali, som er født og opvokset i Danmark, står altså midt i komplikationen af hans dobbelt identitet imellem den primære og sekundære socialisering. Ali, har ingen bekendtskab til normer og værdierne mht. magtfordelingen i hans forældres hjemland, og han har ligeledes heller ingen erfaringer med normerne og værdierne mht. magtfordelingen i den gennemsnitlige danske familie, da de til en grad er isoleret fra omverdenen i ghettoen.

Der kan dermed, i hvert fald i dokumentaren, sås tvivl om overgangen fra et mere traditionelt samfund, til en senmoderne samfund, hvori magten ift. kønnet i højere grad er udlignet, kan skabe komplikationer for samfundet, og om hvor store konsekvenser denne aktive segregation fra nogle af beboerne i ghettoområderne, har for en pluralistisk integrationspolitik.

28

https://www.dr.dk/tv/se/dr1-dokumentaren-tv/integration/dr1-dokumentar-ali-og-hans-

broedre#!/03:46 d.
29

(Antoft, Gregersen, & mfl., 2015) s.126

30

(Antoft, Gregersen, & mfl., 2015) s.126

Side 16

SIDE 15

Vurdering

Har etniske minoriteter i Danmark, svært ved at integrere sig? Det har længe blandt sociologer, samfundsdebattører og ikke mindst politikere, været en diskussion hvordan integrationen kan lykkedes. Der er i opgaven inddraget flere anerkendte sociologer, herunder Giddens, Bourdieu, Honnet mm. som hver i sær har deres tilgang til mennesket.

Det uddrages fra analysen, at problemstillinger ift. integreringen af etniske minoriteter falder på primært identitetsdannelsen hos individet i et segregeret samfund, med stærkt intern nationalitet, samt fraværende anerkendelse og lav beskæftigelsesfrekvens.

Som det bemærkes indledningsvis, er holdningerne til integration flokket i hver sin side af salen, holdningerne er tydelige. Når der snakkes integration, er de typiske integrationsformer, pluralistisk integration, assimileret integration, og segregeret integration. De to først nævnte er til dels i samspil med hinanden, og bygger på fundamentet af at der skal være en gensidig tilpasning, hvori der diskuteres hvor meget hver part skal tilpasse sig den anden og vise versa.

Sidst nævnte, bygger i højere grad på at det at man er integreret ikke nødvendigvis betyder at en familie fra Irak nødvendigvis skal bo ved familien Svendsen på Dronnings Margrethes vej.

De førnævnte sociologer har i dette tilfælles, at de alle, især Honnet, anskuer individets dannelse som værende påvirket af ens habitat, dvs. ens omkringliggende associeringer. Ud fra DR’ temaet ”Vi deler Danmark” er det muligt at udlede, at en stor del af de etniske minoriteter er bosat i etagebyggerier, hvortil det modsatte ser sig gældende for de etniske majoriteter, herunder personer af dansk oprindelse. Denne forskel, kan ifølge Giddens teorier om individets selvidentitet som værende i konstant forandring, og Eriksons stadieteorier, være med til at skade, eller i hvert fald sænke integrationsprocessen, da integration, ofte betegnes som gørende to enheder til en, hvorved en geografisk segregering, ikke ligefrem kan argumenteres for som have en positiv effekt for integrationen af etniske minoriteter.

Til dette, anmærkes der forskellige former for integrations ansvar i debatterne. På en værdipolitisk x-akse, anses integration i højere grad som værende et personligt ansvar højre på aksen ift. venstre side af x-aksen, hvor man anser integration som i højere grad værende et fællesskabs- og statsligt ansvar.

Side 17

SIDE 16

En mere vellykket integration, kan med baggrund i sociologisk teori om identitetsdannelse, samt de foregående problemstillinger mht. integreringen af etniske minoriteter, komme ved en større grad af etnisk sammenblanding i landet, dvs. at flere etniske minoriteter skal bo blandt personer af dansk oprindelse, og flere personer af dansk oprindelse skal bo blandt etniske minoriteter.

En fremskrivningsmodel, som har baggrund i en logistisk regression foretaget på kvalitative data om indvandrere og efterkommeres antal fra fra Danmarks Statistik, viser at indvandrere og efterkommere i 2050, dvs. 70 år efter 1980, vil udgøre 1.544.309 individer ud af den samlede danske befolkning. Derpå antages det at størstedelen af fremskrivning, på baggrund af antagelser og en næsten perfekt determinationskoefficent, tilegnes efterkommerne af indvandrere, i takt med at indvandrer får børn.

Hvorved der er en vigtighed i, at i højere grad fokuseres på de helt unge, som ifølge Eriksons stadiemodel, altså stadig er i processen at danne fundamentale identitetsdannende holdninger.

Dette eksemplificeres i den investering som Aarhus kommune har foretaget i Gellerupparken, som har medført at flere unge etniske danskere færdes i det område, som formanden for fodboldklubben beskrev som værende tidligere afskærmet fra Aarhus.

Side 18

SIDE 17

Konklusion

Afslutningsvist konkluderes det at efterkommerne af indvandrere kan føle sig sammenklemt, mellem to identiteter imellem den primære- og sekundære socialisering. Deri ligger vigtigheden i at indvandrere og efterkommere i højere grad blander sig i den etniske danske befolknings bosættelse, da ens habitat, ifølge Honnet og Giddens, er ret essentiel for en selvidentitet og fremtidige ageren med samfundet. Ydermere vil en større grad af anerkendelse af minoriteterne føre til større socialkapitalistisk fremgang, og en integrationsproces bliver måske fremskyndet.

Side 19

SIDE 18

Abstract/resume

This paper examines which challenges, there could have relation to an integration of ethical minorities in a modern Danish society. On this, a few approved sociologists, including Anthony Giddens, Aksel Honneth, Pierre Bourdieu and more, are used in context of their studies and their theories about individuals, identity formation and which phases an individual goes thorough on their path through life, and which outside factors that could influence their modern, and future self. In conclusion, its expounded which positions an average Danish citizen could have to, and about integration, immigrants, and descendants.

Side 20

SIDE 19

Citerede værker

Antoft, R., Gregersen, R. V., & mfl., H. (2015). SociologiNU. Aarhus C: Systime a/s.

Bentzen, S. (1986). MATEMATISKE MODELLER I ØKONOMI. Forlaget S.F.U. Aps.

COLUMBUS. (2016). SAMFUNDSSTATISTIK 2016. Columbus.

Danmarks Radio, Danmarks Statistik. (12. februar 2017). Danmarks Radio. Hentet fra dr.dk:

http://www.dr.dk/nyheder/indland/integration-saa-ens-og-forskellige-er-etniske-grupper-i-

danmark

Danmarks Statistik. (2015). Indvandrere i Danmark, 2015. Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik. (2016). Indvandrere i Danmark, 2016. Danmarks Statistik.

Giddens, A. (1991). Modernitet og selvidentitet. Cambridge: Polity Press.

Jensen, M. U. (2012). INDVANDRINGENS PRIS. København: People'sPress.

Jerlang, E. (2009). Sociologiske tænkere. København: Hans Reitzels Forlag.

Klitgaard, P. K. (2004). Økonomiens Konger (1 udg., Årg. 8). København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Kureer, H. (2016). ØkonomiNU. Systime A/S.

Møller, S. S., & Friche, K. (12. februar 2017). Aarhus-hold vil spille fodbold i ghettoen. "Vi deler Danmark".

Nielsen, M. K., & mfl. (22. november 2016). Ny forskning: Det er svært at blive accepteret som "rigtigt dansker". Vi deler Danmark.

POLITICA, F. (1976). POLITISK INTEGRATIONSTEORI. Aarhus: FORLAGET POLITICA.

(Kureer, 2016) (Giddens, 1991)

(Bentzen, 1986)

(Jensen, 2012)

Side 21

SIDE 20

Web

Nielsen, M. K., & mfl. (22. november 2016). Ny forskning: Det er svært at blive accepteret som "rigtigt dansker". Vi deler Danmark.

Danmarks Radio, Danmarks Statistik. (12. februar 2017). Danmarks Radio. Hentet fra dr.dk:

http://www.dr.dk/nyheder/indland/integration-saa-ens-og-forskellige-er-etniske-grupper-i-

danmark

Møller, S. S., & Friche, K. (12. februar 2017). Aarhus-hold vil spille fodbold i ghettoen. "Vi deler

Danmark". Hentet fra dr.dk: http://www.dr.dk/nyheder/indland/aarhus-hold-vil-spille-

fodbold-i-ghettoen#!/

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/Graphics/MakeGraph.asp?menu=y&maintable=UDDAK
T12&pxfile=509406UDDAKT12.px&gr_type=0&PLanguage=0

(Møller & Friche, 2017)

(Danmarks Radio, Danmarks Statistik, 2017)

(Nielsen & mfl., 2016)

Eventuelle bilag

1.