SRO - Økonomi – Tobaksvarer og priselasticitet

Side 1

SRO opgave 3. marts 2007

Side 1 af 16

STX 2.g

STUDIERETNINGSOPGAVE 2008

FORSIDE

STX 2.g

Klasse: 2u

Fag 1: Samfundsfag A Afkryds: Hovedfag: x , ikke hovedfag:__

Vejleder 1:

Fag 2: Matematik B Afkryds: Hovedfag:__, ikke hovedfag: x

Vejleder 2:

Område: Økonomi – Tobaksvarer og priselasticitet

Opgaveformulering:

1. Redegør for begrebet priselasticitet. Heri skal inddrages en besvarelse af opgaverne på bilag 1.

2. Undersøg ud fra bilag 2 priselasticiteten for efterspørgslen på cigaretter.

3. Undersøg på baggrund af bilag 3 om dine resultater for priselasticitet stemmer overens med andres beregninger for samme, og om der gælder en særlig priselasticitet for cigaretter, når forbrugerne reduceres til unge under 18 år.

4. Vurder betydningen af disse egenskaber ved varen tobak for f.eks. sundheds- og STX 2.g

Bilag 1 & 2: Opgaver

Bilag 3: Høring om tobaksvarer og tilsætningsstoffer (vedhæftet som pdf-fil)

Bilag 4. Udvalgte avisartikler om politik og rygning (vedhæftet som word-fil)

______________________________

Underskrift v/eleven

Besvarelsen afleveres i 2 eksemplarer tirsdag d. 4. marts 2008 kl. 13:30-13.45 på C-terrassen! Denne forside indsættes først i begge eksemplarer.

Side 2

SRO opgave 3. marts 2007

Side 2 af 16

Abstract

In this assignment, I have been looking into the term “price elasticity”. I have been analyzing external investigations concerning the connection between price and demand, and I have been making my own research based on given material. Furthermore I have been evaluated the importance of price elasticity concerning political considerations. I have been giving examples of different ways to calculate the price elasticity.

First of all, there are 3 types of elasticity, inelastic, elastic and neutral elastic. If a curve is elastic, it would be relatively steep and the demand and supply will be affected quite much by price drops or price increases. An inelastic curve is the opposite, relatively flat curve and the demand and supply won’t be as much affected by price drops or price increases. This is an important tool for concerns to calculate their production and decide the market price for their product.

Often the demand is decided by the price of the product. A price increase will often lower the demand, and reverse. The price is of cause affected by the costs of the production, but within inelastic areas, the price is often settled by the amount of supply. Some areas require long planning and have slow production. The company’s won’t be able to adjust their production according to the demand.

By research I have concluded that the price does affect the demand. Though there are differences inside some group of ages and group of social status.

Side 3

SRO opgave 3. marts 2007

Side 3 af 16

Indholdsfortegnelse

Abstract 2

Indledning 4

Hovedafsnit 4 - 12

1. Redegørelse for begrebet priselasticitet 4 - 8

2. Undersøgelse af priselasticiteten for efterspørgslen på cigaretter 8 - 10

3. Undersøgelse af om der gælder en særlig priselasticitet for cigaretter, når forbrugerne reduceres til unge under 18 år. 10 - 11

4. Vurdering af betydningen af disse egenskaber ved varen tobak for sundheds- og afgiftspolitiske overvejelser 11 - 12

Konklusion 12

Litteraturliste 13

Bilag 1 14

Bilag 2 15

Side 4

SRO opgave 3. marts 2007

Side 4 af 16

Indledning

Priselasticitet er ikke et ord man bruger til daglig, men der ligger mange overvejelser fra producenternes side bag, hvad angår pris, produktion og efterspørgsel. Her er priselasticiteten et vigtigt redskab for at kunne bestemme disse faktorer på favorabel vis. For at dette kan lade sig gøre, kræves der både matematiske udregninger og samfundsmæssige undersøgelser.

Jeg vil i denne opgave først og fremmest redegøre for hvad priselasticitet er, både matematisk og samfundsfagligt. Inden for den matematiske del vil jeg inddrage eksempler på udregning af priselasticitet. I den samfundsfaglige del, vil jeg give eksempler på hvad priselasticiteten betyder i praksis. Jeg vil endvidere udregne priselasticiteten på cigaretter baseret på givet materiale. I dette tilfælde af mærket Prince. Til sidst vil jeg vurdere de sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser af tobaksforbruget.

1. Redegør for begrebet priselasticitet. Heri skal inddrages en besvarelse af opgaverne på bilag 1.

Begrebet priselasticitet dækker over hvor stejl kurven er. Det vil sige hvor store prisændringer der vil ske, hvis efterspørgslen ændrer sig. Matematisk er efterspørgselspriselasticiteten defineret ved:

𝐸_{𝑝} =

𝑝𝑟𝑜𝑐𝑒𝑛𝑡𝑣𝑖𝑠 æ𝑛𝑑𝑟𝑖𝑛𝑔 𝑖 𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟𝑠𝑝𝑢𝑟𝑔𝑡 𝑚æ𝑛𝑔𝑑𝑒 𝑝𝑟𝑜𝑐𝑒𝑛𝑡𝑖𝑣𝑖𝑠 æ𝑛𝑑𝑟𝑖𝑛𝑔 𝑖 𝑝𝑟𝑖𝑠

Hvis kurven er stejl, vil den være uelastisk, fordi efterspørgslen ikke vil ændrer sig synderligt ved en prisstigning. Dette er vist på figur 1, hvor forskellen på Q 2 og Q 1 er betydeligt mindre end forskellen på P 2 og P 1. Altså påvirker en ændring i prisen, ikke udbuddet ret meget.

Priselasticiteten er uelastisk, hvis -1<.

Side 5

SRO opgave 3. marts 2007

Side 5 af 16

Figur 1^{1}. Uelastisk kurve. P = pris, Q = udbud. Redigeret af Kristian Voss.

Uelastiske kurver findes ofte inden for områder, hvor produktionsprocessen er langvarig, og kræver stor planlægning, og det derfor vil være svært at lave en hurtig udvidelse af produktionen. Derfor er alternativet til de manglende muligheder for regulering af udbuddet, større udsving i priserne. Dette ses f.eks. inden for landbruget da produktionen er bestemt af længere tids planlægning, og det dyrkningsareal som landmændene har til rådighed. Samtidig findes der ikke mange substitutter til f.eks. afgrøder som korn, majs osv. Dette er med til at gøre området uelastisk. Landbruget er også et område, hvor der vil forekomme ”stød” til udbudskurven, f.eks. i form af dårligt vejr eller sygdom i afgrøderne, hvilket kan medføre større prisudsving. [2] Samtidig findes der selvfølgelig også uelastiske kurver, når vi snakker efterspørgsel og pris. Altså vil prisen ikke påvirke efterspørgslen synderligt.

På figur 2, ses et eksempel på en elastisk udbudskurve. Det vil sige hældningen af denne er mindre, og prisændringen derfor påvirker udbuddet betydeligt, hvilket er vist med den store forskel på Q 2 og Q 1. Ergo vil den samme prisændring som vi så ved figur 1, påvirke udbuddet i figur meget mere, end det var tilfældet i figur 1. Priselasticiteten er elastisk, hvis <-1.

Figur 2.^{3} Elastisk udbudskurve. P = pris, Q = udbud. Redigeret af Kristian Voss.

Den elastiske udbudskurve ser oftest vi inden for områder, som hurtigt kan indordne deres produktion efter efterspørgslen, som f.eks. i rejsebranchen hvor der hurtigt kan reageres på evt. efterspørgselsændringer, samtidig med at der er et højt antal af substitutter.

1

http://www.expowera.com/mentor/foretagsekonomi/priselasticitet.htm

2

Økonomi, s. 25

3

http://www.expowera.com/mentor/foretagsekonomi/priselasticitet.htm

Side 6

SRO opgave 3. marts 2007

Side 6 af 16

Sat op i et skema, er forskellene på elastisk og uelastisk efterspørgsel følgende [4]:

Elastisk efterspørgsel, E p <-1 Uelastisk efterspørgsel, -1 < E p < 0

Prisen stiger Omsætningen falder Omsætningen stiger

Prisen falder Omsætningen stiger Omsætningen falder

Elasticiteten kan på matematisk vis udregnes på flere måder. Én måde er ved hjælp af formlen:

      𝑓(𝑥)  1
E(x) =   ∗     .
            ′
       𝑥   𝑓

(𝑥)

Med denne kan jeg beregne ved hvilke værdier en given funktion er elastisk, uelastisk og

neutralelastisk. Som eksempel kan jeg beregne dette, ved funktionen p = f(x) = -250x + 8033:

For at bruge formlen, skal jeg finde f(x) og f’(x):

f(x) = -250x + 8033
f’(x) = -250

Nu sætter jeg det ind i formlen for at:

−250𝑥+8033 1

𝑥

∗_{−250}

  −250𝑥+8033
=

−250𝑥
= 1 –^{32,12}_{𝑥}
= 1 – 32,12 * x^{-1}

Denne formel bruger jeg til at finde elasticiteten. Først findes x hvis efterspørgslen er

neutralelastisk (= -1):
Solve (1 – 32,12 * x^{-1} = -1, x). x = 16,06.

Dermed må efterspørgslen være elastisk hvis x er mindre end 16,06 og uelastisk hvis x er større end 16,06.

Altså er efterspørgslen: Elastisk, når x tilhører intervallet [0;16,06]

Uelastisk, når x tilhører intervallet [16,06;∞[
Neutral elastisk, når x = 16,06

4

Økonomi, s. 25

Side 7

SRO opgave 3. marts 2007

Side 7 af 16

Dette var ét eksempel på hvordan man kan regne elasticiteten ud. En anden måde, er vha. af

optimering. I dette eksempel er omsætningen for en vare givet ved R = g(x) = -540x^{2} + 3000x:

Jeg starter med at differentiere g(x):

g’(x) = -1080x + 3000
Jeg skal nu finde monotoniforholdene og starter som altid med at sætte g’(x) = 0:
Solve(-1080x + 3000 = 0,x). x = 2,77

x 0 2,77

g’ + 0 -

g

Altså er efterspørgslen: Elastisk, når x tilhører intervallet [0;2,77].

Uelastisk, når x tilhører intervallet [2,77;∞[
Neutral elastisk, når x = 2,77

Et sidste eksempel er at bestemme elasticiteten grafisk, altså uden en funktion til rådighed.

Eksemplet er baseret på figur 5 og en p = 4.

Figur 5.

Her finder jeg elasticiteten ved denne formel:

E(x) =-

𝑎𝑓𝑠𝑡𝑎𝑛𝑑𝑒𝑛 𝑙𝑎𝑛𝑔𝑠 𝑡𝑎𝑛𝑔𝑒𝑛𝑡𝑒𝑛 𝑡𝑖𝑙 𝑥−𝑎𝑘𝑠𝑒𝑛 𝑎𝑓𝑠𝑡𝑎𝑛𝑑𝑒𝑛 𝑙𝑎𝑛𝑔𝑠 𝑡𝑎𝑛𝑔𝑒𝑛𝑡𝑒𝑛 𝑡𝑖𝑙 𝑝−𝑎𝑘𝑠𝑒𝑛

Neutral elastisk

Elastisk Uelastisk

Jeg sætter et tal ind i g’(x) mellem 0 og

2,77. Jeg vælger 2.

-1080 * 2 + 3000 = 840

Jeg sætter nu et tal ind i g’(x) mellem

2,77 og ∞. Jeg vælger 5.
-1080 * 5 + 3000 = -2400

Side 8

SRO opgave 3. marts 2007

Side 8 af 16

For at finde disse informationer, tegner jeg en streg fra p = 4 og ind til grafen, hvorefter jeg

trækker en streg ned til x-aksen, til det punkt jeg kalder x

0

. Punktet hvor de 2 streger mødes kalder jeg A (x, p). Dette er illustreret på figur 3.

Figur 4.

For at finde de afstande jeg skal bruge, anvender jeg Phytagoras’. Afstanden fra A til x 0 = 4.
Afstanden fra x 0 til C = 4,6 (Jeg antager punktet x 0 er ved 3,2 og punktet C er ved 7,8, Derefter

aflæst på grafen).

Afstanden fra A til C. Altså afstanden langs tangenten til x-aksen:

4^{2} + 4,6^{2} = 37,16. 37,16 = 6,0959
√
Afstanden fra A til p = 3,2. Afstanden fra p til B = 3. Nu bruger jeg igen Phytagoras’:

Afstanden fra A til B. Altså afstanden langs tangenten til p-aksen:

3,2^{2} + 3^{2} = 19,24. 19,24 = 4,3863
√

Nu kan jeg finde E(x) vha. tidligere noterede formel:

-^{6,0959}_{4,3863} = -1,3897

1,3897 <-1 dvs. elastisk

2. Undersøg ud fra bilag 2 priselasticiteten for efterspørgslen på cigaretter.

Tabellen nedenfor viser vejet gennemsnitspris på en pakke Prince i løbende priser (dvs. årets priser) (Pris) og antal solgte pakker per indbygger over 15 år (Antal) for årerne :

A (x, p) x C

0 p

B

Side 9

SRO opgave 3. marts 2007

Side 9 af 16

År Pris Antal

2000 | 31.33 | 81.10
2001 | 32.25 | 82.67
2002 | 33.21 | 82.02
2003 | 32.50 | 90.07
2004 | 29.71 | 93.35
2005 | 31.00 | 90.66

Ud fra skemaet vil jeg beregne elasticiteten for hvert af årerne, samt den gennemsnitlige elasticitet:

Til det vil jeg bruge denne formel:

      𝑥
E(x) =
      Δ𝑝

Δ𝑥 𝑝

∆x betegner forskellen på antallet af solgte pakker per indbygger over 15 år, mellem 2 år.

x betegner antallet af solgte pakker per indbygger over 15 år.

∆p betegner forskellen på prisen for en pakke Prince, mellem 2 år.

p betegner prisen på en pakke Prince.

Dette vil jeg gøre for hvert af årerne:

2001:

Δ𝑥 𝑥 81,10

   (82,67−81,10)
=           = 0,01936

Δ𝑝 𝑝 31,33

   (32,25−31,33)
=           = 0,02936

0,01936

0,02936

= 0,65925

2002:

Δ𝑥 (82,02 − 82,67)

𝑥 | 82,67

= = -0,00786

Δ𝑝

𝑝 | 32,25

   (33,21− 32,25)
=           = 0,02977

−0,00786

0,02977

= -0,26413

2003:

Δ𝑥

𝑥 | 82,02

   ( 90,07−82,02)
=           = 0,09815

Δ𝑝

𝑝 | 33,21

   (32,50− 33,21)
=           = -0,02138

0,09815

−0,02138

= -4,59078

2004:

Side 10

SRO opgave 3. marts 2007

Side 10 af 16

Δ𝑥

𝑥 | 90,07

   (93,35− 90,07)
=           = 0,03642

Δ𝑝

𝑝 | 32,50

   (29,71− 32,50)
=           = -0,08585

0,03642

−0,08585

= -0,42402

2005:

Δ𝑥

𝑥 | 93,35

   (90,66− 93,35)
=           = -0,02882

Δ𝑝

𝑝 | 29,71

   (31,00− 29,71)
=           = 0,04342

−0,02882

0,04342

= -0,66367

Den gennemsnitlige elasticitet er:

0,65925 + (−0,26413) + (−4,59078) + (−0,42402) + (−0,66367)

5

= -1,05671

Mine beregninger fortæller først og fremmest at priselasticiteten er elastisk. -1,05671 = -1<,

dvs. elastisk. Dette betyder at efterspørgslen påvirkes relativt meget af prisen. En af grundene til at resultatet er elastisk, kunne være det store antal af substitutter på markedet. For selvom rygere – oftest – er afhængige, findes der mange alternativer på markedet. Hvis der ikke lige står en pakke Prince på hylden, eller denne er for dyr, findes der utrolig mange alternativer. I tabellen kan vi også tydeligt se, at salget stiger da prisen sættes ned fra 33,21 til 32, 50 og igen fra 32,50 til 29,71. Ergo har prisen selvfølgelig en indflydelse på efterspørgslen og reguleres sandsynligvis derefter. På den anden side, er efterspørgslen kun lige akkurat elastisk, hvilket kan tyde på, at vanedannelsen selvfølgelig har en indflydelse. Mange rygere har også deres faste mærke som de altid køber, og hvor 1 kr. forskel på prisen, ikke ændrer på deres køb.

3. Undersøg på baggrund af bilag 3 om dine resultater for priselasticitet stemmer overens med andres beregninger for samme, og om der gælder en særlig priselasticitet for cigaretter, når forbrugerne reduceres til unge under 18 år.

Umiddelbart stemmer mine beregninger ikke helt overens med andre undersøgelser. De

                                                5
spænder fra 0 til -1, hvor mit resultat ligger lige udenfor.

Mit resultat – på -1,05671 – ligger altså meget tæt på de 100 tidligere undersøgelser, som alle peger på at priselasticiteten er uelastisk. Dette er dog med undtagelse af undersøgelserne vedrørende unge under 18 års

5

Bilag 3, Jes Søgaard, ”Høring om tobak”, DSI Institut for Sundhedsvæsen, side 2, linje 30.

Side 11

SRO opgave 3. marts 2007

Side 11 af 16 rygeadfærd. Disse viser en priselasticitet på -1,43, hvilket er betydeligt større end de andre

aldersgrupper på henholdsvis -0,76 (18 – 24 år) og -0,32 (24+ år). Det kan derfor være muligt,

at der har medvirket flere unge i den undersøgelse jeg havde til rådighed, end i den som Jes Søgaard estimerer ud fra. Grunden til dette er ”… at unges beslutninger om at begynde eller ophøre med at ryge er stærkt prisfølsom”. [6]

Denne tese understøttes af figur 2, i bilag 3. Her kan vi se, at prævalenselasticiteten – altså hvor mange procent antallet af rygere ændres, ved en prisstigning – er betydeligt højere hos de unge, end hos de ældre. Dette kan skyldes de unges begrænsede indkomst. Men dette er næppe årsagen i dag, hvor de unge har flere penge mellem hænderne end nogensinde før. En anden årsag kunne være at vanedannelsen endnu ikke rigtig har taget fat i de år, og man derfor lettere kan blive påvirket af prisen. Folk der har røget i 15 år, er nok mindre tilbøjelige til at kvitte smøgerne fordi prisen stiger et par kroner, end dem der har røget et par måneder.

Sammenhængen mellem pris og forbrug kan også ses på figur 1, i bilag 3. Her er det bl.a.

tydeligt at der ved prisfaldet omkring 1982 sker en kraftig stigning af forbruget. Dette er igen tilfældet i 2004, hvor endnu et prisfald bevirker et øget forbrug. Vi kan på skemaet se, hvordan priserne variere forholdsvis meget. Dette skyldes, at tobaksproduktionen er en relativt langsom proces, som – ligesom landbrug – kræver større planlægning og er begrænset af dyrkningsarealer. Derfor er det svært for tobaksindustrien hurtigt at tilpasse produktionen til en større eller mindre efterspørgsel. Da produktionen vil tage for lang tid at tilpasse, vælger man derfor at regulere priserne, så de passer til efterspørgslen. Så produktionen har været forholdsvis stabil, selvom der er blevet indført rygeforbud i flere vestlige lande, idet de kompenserer med prisændringer. En anden ting der fremgår af skemaet, er de pludselige stød i priserne på cigaretter (se 1965). Dette kan skyldes dårlige vejrforhold eller sygdom i afgrøderne og derfor dårlig høst. Præcis ligesom nævnt i redegørelsen med landbrug.

4. Vurder betydningen af disse egenskaber ved varen tobak for f.eks. sundheds- og af

Det er en kendsgerning at tobak koster milliarder for samfundet. Omkostningerne er helt præcis estimeret til 28 milliarder årligt ” Det samlede samfundstab som følge af rygning udgør

                           7
over 28 milliarder kroner pr. år”.

Derfor må incitamentet hos regeringen, for at gøre noget ved

6

Søgaard, s.1, l. 6-7

7

Bilag 4, Uffe Gardel, Berlingske Tidende, 2007, l. 9

Side 12

SRO opgave 3. marts 2007

Side 12 af 16 det her problem, være stort. De økonomiske udgifter er hovedsageligt en konsekvens af det det øgede pres på sundhedssektoren (estimeret til 11,5 milliarder pr. år) - da rygere bliver oftere bliver syge end ikke-rygere - og produktionstab (estimeret til 16,5 milliarder pr. år) – da rygere dør tidligere end ikke-rygere. Ifølge Susanne Reindahl Rasmussen, dækker disse estimerede udgifter ikke de omkostninger der ligger indenfor kommunerne, som er svære at vurdere. Derfor forventes det, at udgifterne reelt er større end de estimerede. Specielt i en tid hvor vi netop mangler arbejdskraft, er det dybt problematisk at vi mister så megen arbejdskraft grundet rygning. Regeringen har da også gjort noget ved det, efter de har indført rygeforbud – næsten – alle offentlige steder. Nogle mener man skal hæve tobaksafgifterne, da det da kun er rimeligt at rygerne selv betaler for den byrde som de er for samfundet. Dette er f.eks. Radikal Ungdom, som mener det ikke er andet end rimeligt at rygerne selv betaler for de udgifter de forvolder samfundet. [8] Dette er ifølge Uffe Gardel ikke korrekt, for selvom man sætter tobaksafgifterne op, ændrer det ikke på belastningen af samfundet, da arbejdskraften stadig bliver syge og dør før tid. [9]

Man kan så overveje om man ikke kan finde et kompromis, hvor man hæver tobaksafgifterne en smule og samtidig sætter ind over for at mindske rygningen vha. af andre midler, f.eks. som rygeforbuddet.

Man bør nok også overveje hvor man sætter ind over for rygerne. Undersøgelser har vist, at elasticiteten er størst hos de lavere sociale grupper og samtidig er det dem der reagere mindst på informationerne om de sundhedsskadelige konsekvenser af rygning. Det er samtidig også den gruppe der reagere mest på prisændringer, med en elasticitet på ca. -1, altså falder forbruget også med 1 % hvis priserne stiger med 1 %. Derfor vil afgiftsstigninger – i den gruppe – være udgiftsneutral. Dog vil der være en afskrækkende effekt ved afgifterne, da forbrugerne i denne gruppe, da ikke ville købe lige så mange cigaretter, hvilket vel egentlig er hele pointen. Derimod vil der være profitabelt indenfor de højere sociale grupper, hvor elasticiteten er lavere, og prisen altså har en mindre effekt på forbruget. Dog vil den afskrækkende effekt på forbrugerne være mindre, og det samfundsmæssige tab vil ikke ændres synderligt.

Konklusion

Jeg kan ud fra mine beregninger af priselasticiteten for efterspørgslen af Prince konkludere, at prisen har en effekt på forbruget. Dette kunne nok ikke overraske nogen, for selvfølgelig er

8

Bilag 4, Radikal Ungdom, februar 2008

9

Bilag 4, Uffe Gardel, Berlingske Tidende, 2007

Side 13

SRO opgave 3. marts 2007

Side 13 af 16 der ikke mange der gider betale en urimelig pris for et produkt, hvis de kan få et – tilnærmelsesvis – tilsvarende billigere. Det der nok mere har overrasket mig, må være den store forskel priselasticiteten i forhold til aldersgrupperne. Her kunne vi se, at de unge var klart mere tilbøjelige til at tage højde for prissvingninger, end ældre forbrugere var.

Side 14

SRO opgave 3. marts 2007

Side 14 af 16

Litteraturliste

• Kåre Clemmensen og Per Henriksen: Økonomi, Columbus, 2007, s. 24 – 26

• Bilag 1

• Bilag 2

• Bilag 3 o Jes Søgaard: Høring om tobak, DSI Institut for Sundhedsvæsen, 2006

• Bilag 4 o Uffe Gardel: Rygning er en dyr dræber, Berlingske Tidende, 2007

o Lene Andersen: Rygeforbuddet rammer forbi, www.epn.dk/finans, 2008

o Radikal ungdom: hævning af tobaksafgift, 2008

Side 15

SRO opgave 3. marts 2007

Side 15 af 16

Bilag 1

1. Prisen p som funktion af efterspørgslen x er givet ved 8033250)( +−== xxfp

a) Angiv funktionen for efterspørgselselasticiteten som funktion af efterspørgslen.

b) Beregn for hvilke værdier af x, at efterspørgslen er elastisk, uelastisk og neutralelastisk.

2. Omsætningen for en vare er givet ved +−== xxxgR 3000540)(.

2

a) Beregn ved hjælp af optimering for hvilke værdier af x, at efterspørgslen er elastisk, uelastisk og neutralelastisk.

3. På figuren er vist efterspørgselskurven for en vare med afsætning på x-aksen og prisen på y-aksen.

a) Bestem grafisk elasticiteten ved prisen p = 4.

Side 16

SRO opgave 3. marts 2007

Side 16 af 16

Bilag 2

Opgave 4

Tabellen nedenfor viser vejet gennemsnitspris på en pakke Prince i løbende priser (dvs årets priser)

(Pris) og antal solgte pakker per indbygger over 15 år (Antal) for årerne :

År Pris Antal

2000 | 31.33 | 81.10
2001 | 32.25 | 82.67
2002 | 33.21 | 82.02
2003 | 32.50 | 90.07
2004 | 29.71 | 93.35
2005 | 31.00 | 90.66

a) Beregn priselasticiteten for hvert af årerne

Hvad er den gennemsnitlige priselasticitet for disse år ?

b) Hvad fortæller de beregnede priselasticiteter om efterspørgslen af Prince?