Et eksempel fra STX 2.g
SRO om midtvejsvalget i USA 2010
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i SRO, Matematik B, Samfundsfag A og fylder 11 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Abstract
- Indledning
- Redegørelse for stikprøven fra Rasmussens Reports
- Undersøgelse af meningsmålingers repræsentativitet
- Diskussion af årsager til en meningsmålings fejlvurdering
- Konklusion
- Litteraturliste
- and had such extreme opinions the middle-of-the-road voters could not vote for her
Uddrag fra opgaven
Indledning
Ved de fleste midtvejsvalg i USA har befolkningen haft en tendens til at gå imod den siddende præsident. Denne tendens har siden præsident Lincoln kun haft 4 undtagelser. Dvs. ifølge historien skulle Obama miste medlemmer i repræsentanternes hus, hvilket han også gjorde. I denne opgave vil jeg undersøge senatorvalget i Nevada, og hvilke politiske grunde der var for at Sharron Angle tabte senatorvalget, på trods af meningsmålinger viste en sejr til hende. Blandt andre viste en meningsmåling fra Rasmussen Reports dette resultat. Denne stikprøve vil jeg redegøre for, og undersøge hvilke faktorer der skal overholdes for at en stikprøve er repræsentativ.
Redegørelse for stikprøven fra Rasmussens Reports
Jeg vil i denne del af opgaven redegøre for stikprøven fra Rasmussens reports, ved at beregne konfidensintervaller for stikprøven og undersøge hvordan intervallerne ville se ud hvis man enten havde en større eller mindre stikprøve.
Election 2010: Nevada Senate Sharron Angle (R) Harry Reid (D) Some other candidate Not sure Sådan ser meningsmålingen ud og stikprøven har en størrelse på ”750 likely voters” . Vi bliver informeret i artiklen om at konfidensintervallet ligger på +/- 4 procent. Hvis man regner det mere præcist ud får man dog noget andet.
Konfidensintervallet regnes ud ved at sætte ind i formlen . Tegnet imellem p og z(x) afhænger af om man vil finde øvre eller nedre grænse af intervallet. p er andelen af jasigere, n er antallet i stikprøven, og z(x) afhænger af hvor mange procent af populationen sandsynligvis stemmer eller mener.
Hvis man sætter tallene ind fra Rasmussens reports’ stikprøve ser ligningen sådan ud for Sharron Angle: 95 % sandsynlighed at Sharron Angle får disse stemmer. Og hvis man satte tallene ind for Harry Reid ser det sådan ud: De to konfidensintervaller overlapper hinanden, dvs. at der var en chance for at Harry Reid ville vinde valget, på trods af at det ikke så sådan ud til at starte med. Men ud fra denne stikprøve kan man ikke give en konklusion på hvem der vil vinde valget. Men hvis man kigger på en anden stikprøve fra Opinion Research Corporation siger den nogenlunde det samme. Men ORC har også lavet en stikprøve hvor folk som er registrerede, til at stemme, er blevet spurgt. Den viser at Harry Reid havde et forspring på 4 procentpoint i forhold til Sharron Angle .
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.