Retorisk analyse af to valgvideoer fra folketingsvalget 2011

Retorik og Politik

Retorik flytter stemmer. Men hvem vinder valget? Den arrogante? Den ophidsede? Den saglige? Den nedgørende eller den positive? Er det personen, som fokuserer på de andres fejl og mangler og glemmer egen politik? Hvis man ser på retorikken som læren om, hvordan man bedst muligt laver en tale, handler det især om, hvordan man bedst muligt kommunikerer sine holdninger til et givent publikum. Jeg vil sætte fokus på netop retorikken i Venstres og De Konservatives valgvideoer fra folketingsvalget 2011. Fin optakt!

Formålet med en valgvideo er at vinde stemmer, formulere sine mærkesager kort og kontant og dermed overbevise vælgerne om at stemme på dem. Der er selvfølgelig delte meninger om, hvordan en valgvideo bedst opfylder dette. Alment gælder det, at valgvideoen skal fremme partiet og partiets leders face – det vil sige den sociale værdi og andres opfattelse af en selv og i dette tilfælde partiet. I De Konservatives valgvideo fra 2011 har de valgt ikke at bruge så meget tid på at opbygge deres eget face, idet de bruger mere tid på at forsøge at krænke Socialdemokratiet (herefter S) og Socialistisk Folkepartis (herefter SF) face.

Hvis man starter med at undersøge, hvordan de opbygger deres eget face, så vil man lægge mærke til, at de kommer med mange stærke påstande. Den første påstand de kommer med er, at ”verden er i krise”, hvilket de underbygger med flere eksempler såsom at ”aktiemarkedet skælver”, ”boligpriserne falder” etc. Påstanden er altså kun gyldig, idet de underbygger den med konkrete eksempler. De kommer dog med flere påstande, som ikke bliver underbygget yderligere – såsom at ”det er den private sektor, som er grundlaget for vores velstand”. Man kan altså sige, at denne påstand ikke er gyldig, idet den ikke begrundes. I en valgvideo er dette dog ikke nær så vigtigt, som eksempelvis til en politisk debat, idet videoen er en form for ”appetitvækker”, hvorved seeren – hvis denne er enig med partiet – vil undersøge påstandene og holdningerne grundigere og derved finde begrundelserne for påstandene på anden vis. Det gælder desuden indenfor politik, at argumentationen ikke skal forsøge at bevise, men i stedet overbevise. fint Dette forsøger De Konservative at gøre ved hjælp af appelformerne.